På denne side har vi samlet vores artikler om vintercamping. Siden vil løbende blive opdateret med nye historier.

• Dur din vogn til vintercamping?
• Vild med vintercamping
• Vinterparadis Bad Gastein
• Vintercamping Vättern Rundt
• Henne Strand Camping: Lej et fortelt der er gearet til vintercamping
• Campist året rundt med helårstelt
• Femstjernet vintercamping i de norske fjelde
• DCU tester: Hold varmen med Dethleffs og Alde
• Vintercampingtur til fantastiske Trysil
• Sådan pakker du til vintercamping
• Jul på campingpladsen er noget ganske særligt
• På vintercamping med James Bond
• Vintercamping i Østrig med søudsigt
• Tag på vintercamping med DCU
• 10 ting til vintercamping
• Gode råd til vintercamping i kulden: DET SKAL DU HUSKE
• Vintercamping i norske Rauland er for alle
• GUIDE: Her er de 10 mest populære julemarkeder i Tyskland

Tekst: Torben Brandt

Der er noget fantastisk ved at være den første, der har et produkt mellem hænderne, men du får selvfølgelig lov at betale for den følelse – også når det kommer til camping.

Selvom nye campingvogne i modsætning til biler hverken har motor eller kilometertæller, rammes også de af den såkaldte kantstenseffekt, der betyder, at de mister værdi i det øjeblik, de kører ud fra forhandleren. Derfor kan der være stor værdi i at købe brugt.

– Tommelfingerreglen er, at en ny campingvogn til 150.000 kr. eller derunder mister cirka 10 procent af sin nyværdi det første år og derpå yderligere 5-8 procent årligt de følgende fem år, oplyser teknisk rådgivning i DCU.

– Koster campingvognen mere end 150.000 kr., er værditabet cirka 15 procent det første år, 10 procent det andet år og derpå cirka 5 procent årligt de følgende seks år. Ved campingvogne over 300.000 kr. ser vi afskrivninger på helt op til 20 procent det første år, tilføjer han.

Flere ting spiller ind

Det betyder i runde tal, at en campingvogn, der fra ny koster 200.000 kr., i løbet af seks år vil tabe cirka 75.000 kr. i værdi.

Tallene skal dog tages med et gran salt, fordi der kan være individuelle forskelle fra mærke til mærke, ligesom det spiller ind, om vognen er blevet serviceret og vedligeholdt undervejs. Desuden er nogle serier, indretninger og årgange mere efterspurgte end andre, hvilket også har betydning for brugtprisen.

Meget vogn for pengene

Som sælger er det rigtig dyrt at skille sig af med sin nyindkøbte campingvogn allerede efter et par år, hvor man kun har haft kortvarig glæde af vognen og samtidig haft de største afskrivninger. Køberen kan derimod profitere af at købe en næsten ny vogn, der har taget toppen af nyprisen, om end nogle måske vil synes, at besparelsen på dette tidspunkt endnu er så beskeden, at de foretrækker at købe vognen fra ny og dermed selv være den første ejer.

Venter du med at købe vognen, til den er 6-10 år gammel, har den haft et større værditab og har fortsat adskillige gode år i sig, hvis den er blevet passet ordentligt. Det er ikke noget særsyn at se velholdte campingvogne med 15-20 år på bagen på pladser og veje, så selvom man køber brugt, kan man sagtens have vognen i mange år.

En anden fordel er, at en ældre campingvogn ikke længere har ret store afskrivninger, så skulle man blive nødt til at sælge efter et par års ejerskab, kan det gøres uden det store tab.

Få brugte vogne til salg

En ulempe for køberne er imidlertid, at udvalget af brugte campingvogne er beskedent både på det private marked og hos campingforhandlerne.

– Før finanskrisen var det almindeligt at skifte campingvogn hvert fjerde eller femte år, men det mønster har ændret sig. I årene efter finanskrisen faldt nyvognssalget markant, og samtidig beholder folk i dag deres vogne længere og får dem løbende serviceret undervejs. Det har betydet, at der er færre brugte vogne til salg end før, og det er med til at gøre brugtvognshandel til sælgers marked. Det er meldingen fra teknisk rådgivning i DCU.

Tag moveren med

Som sælger har man naturligvis visse forventninger til, hvad den brugte campingvogn skal indbringe, men man skal ikke regne med at få pengene hjem for det dyre hyndebetræk eller den hyggelige belysning, man tilkøbte som ekstraudstyr, da vognen blev bestilt. Den slags batter ikke noget ved et salg.

Derimod kan ekstraudstyr som f.eks. mover eller aircondition medvirke til en lidt højere salgspris. Hvis man som sælger alligevel ikke synes, udstyret rykker salgsprisen nok opad, har DCU følgende råd.

– Hvis man køber ny campingvogn hos en forhandler og lader den brugte vogn indgå i handlen, kan man i forbindelse med forhandlingerne bede om at få flyttet mover og aircondition med over på den nye vogn. Det koster naturligvis noget arbejdsløn og en ny tagluge i den brugte vogn, men de penge kan være givet godt ud. For ekstraudstyret indbringer ikke nær så meget på den brugte vogn, som det koster at skulle købe og montere ny mover og aircondition på den nye vogn.

Tekst: Torben Brandt

Koblingsvægt, totalvægt og akseltryk er begreber, som ofte skaber forvirring blandt campister, men faktisk er der endnu en værdi at holde øje med – vogntogsvægten.

Siden 2014 har den højst tilladte vogntogsvægt fremgået af registreringsattesten på nye biler, og flere DCU-medlemmer har opfordret redaktionen til at sætte fokus på emnet, fordi det har betydning for valget af campingtrækker.

Hvad vejer det samlet?

Faktisk vogntogsvægt er summen af bilens vægt og den samlede vægt af campingvognens akseltryk i sammenkoblet tilstand. Eller sagt på en anden måde – hvad vejer det hele, når bil og campingvogn står sammenkoblet med hjulene på vægten inklusiv passagerer og bagage?

Et DCU-medlem havde ikke vogntogsvægten med i overvejelserne, da han sidste år købte ny campingtrækker. Af registreringsattesten fremgik det, at bilen havde en totalvægt på 1.800 kg og måtte trække et påhængskøretøj på 1.500 kg. For de fleste biler ville vogntogsvægten være summen af de to tal, altså 3.300 kg, men i dette tilfælde havde bilfabrikanten kun sat den tilladte vogntogsvægt til 3.000 kg. For medlemmet betød det, at han samlet havde 300 kg mindre lasteevne til rådighed, end han troede, da bilen blev købt.

Styrer selv fordelingen

I forhold til vogntogsvægt må man selv bestemme, hvordan vægten fordeles i bil og campingvogn, så længe den samlede vogntogsvægt ikke overskrides, og man overholder de total- og koblingsvægte, der er nævnt i registreringsattesterne på bil og campingvogn.

DCU-medlemmet, hvis bil har en tilladt vogntogsvægt på 3.000 kg, må altså gerne udnytte bilens totalvægt på 1.800 kg fuldt ud, men så kan han ikke samtidig lade campingvognen veje de 1.500 kg, som bilen ellers er godkendt til at trække, for så lander vogntogsvægten på 3.300 kg. I det tilfælde må campingvognen højst veje 1.200 kg.

Hvis han derimod vælger at laste campingvognen op til de 1.500 kg, bilen må trække, må bilen højst veje 1.500 kg inklusiv bagage og passagerer, hvis han skal overholde den tilladte vogntogsvægt på 3.000 kg.

Fabrikanterne bestemmer

Det er bilfabrikanterne selv, der fastsætter belastningsgrænser som totalvægt, koblingsvægt og vogntogsvægt. De har ingen pligt til at oplyse, hvorfor de sætter grænserne, som de gør. Når fabrikanten sætter vogntogsvægten lavere end summen af bilens tilladte totalvægt og campingvognens tilladte akseltryk, kan det f.eks. skyldes, at bilens kølesystem ikke er dimensioneret til kørsel i bjerge med en høj vogntogsvægt.

Internationale regler, som at bilens parkeringsbremse skal kunne holde hele vogntoget afbremset på en 12 procent hældning, og at bilen skal kunne starte fem gange med den tilladte vogntogsvægt på den samme 12 procent hældning inden for fem minutter for at opnå en EU-typegodkendelse, kan også få bilfabrikanterne til at reducere den tilladte vogntogsvægt.

Reglen skal tages alvorligt

Teknisk rådgivning i DCU råder campisterne til at have den tilladte vogntogsvægt med i overvejelserne, når de køber ny bil.

DCU har endnu ikke hørt om nogen medlemmer, der har fået bøde for at overskride vogntogsvægten, men reglen er der, og den skal tages alvorligt. Det betyder, at man i forbindelse med køb af ny bil ikke kan nøjes med at se på, hvad den kan trække. Inden købet bliver man også nødt til at spørge ind til vogntogsvægten, for det er jo ærgerligt, hvis man ikke kan have så meget bagage som forventet med på ferie  .

Politiet holder øje

Christian Møller Christensen er konsulent ved færdselspolitiet Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi. Han arbejdede i 31 år ved Rigspolitiet og har de seneste cirka fem år været ansat i tungvognscenteret, hvor han vejer både lastbiler og personbiler med anhængere.

– Vogntogsvægt er et klart fokusområde for os. Vi har generelt stort fokus på belastninger, og hvis vogntogsvægten fremgår af køretøjets registreringsattest, er det bestemt noget, vi holder øje med, fastslår Christian Møller Christensen.

Hvis den faktiske vægt af bil og campingvogn inklusiv passagerer og bagage overskrider den tilladte vogntogsvægt, nytter det ikke at rykke bagagen fra den ene vogn til den anden, for det ændrer ikke den samlede vægt.

– Er vogntogsvægten overskredet, må man lette vogntoget, og man får forbud mod videre kørsel, indtil dette er sket. Det samme vil ske, hvis man bliver stoppet i udlandet, siger Christian Møller Christensen.

Det koster 150 kr. pr. procentpoint, vogntogsvægten er overskredet. Er overskridelsen 10 procent, vanker der således en bøde på 1.500 kr.

Truma er lykkedes så godt med begge dele, at Truma LevelControl har vundet den anerkendte designpris Red Dot Design Award. Designprisen præmierer produkter, som skiller sig ud ved at have en høj designkvalitet, samtidig med at der tages højde for produktets funktionalitet, innovationsniveau, ergonomi og levetid.
 

Måles via en app

Hvor meget gas er der tilbage i flasken, og hvor langt rækker den? Med Truma LevelControl kan man nemt og præcist kontrollere gasbeholdningen via en app. Ved hjælp af ultralyd måler apparatet gasflaskens indhold og sender oplysningerne videre til en smartphone eller tablet via Truma iNet Box.

– Vi har designet LevelControl således, at den er ekstremt praktisk, let og brugervenlig at betjene. Og det har vi kombineret med det passende design og materialevalg, siger Peter Wickelmaier, der er ansvarlig for produktdesignet.

– Derfor er vi meget stolte over at have fået prisen Red Dot Design Award. Det bekræfter os i, at vi forbindelse med udviklingen af vores produkter også i fremtiden skal lægge vægt på at finde den perfekte kombination af innovativ teknik og design af høj kvalitet.

Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.

En trafikulykke på ferien kan være en så chokerende oplevelse, at man ikke får samlet de nødvendige informationer på stedet.

Forvirringen er ofte ekstra stor, hvis ulykken sker på ferieturen. Før højsæsonen for ferietrafik for alvor sætter, råder UlykkesLinjen derfor til i det mindste at gøre tre ting, hvis ulykken rammer:

Tal med modparten, tag fotos og få et lægetjek med det samme, for manglende dokumentation kan koste dyrt.

Svært at holde hovedet koldt

Få navn og forsikringsselskab på modpart samt navn og kontakt information på vidner, og få et lægetjek. Det er vigtigt at få dokumenteret en ulykke i forhold til erstatning og ansvar. Men når man lige har været ude for en ulykke, er det ikke let at holde hovedet koldt.

Når ulykken sker i udlandet eller med udenlandske turister i Danmark, er det endnu vanskeligere at få de rette informationer på plads. Det oplever UlykkesLinjen, der vejleder danskere i forhold til konsekvenser efter en ulykke.

Grib telefonen

Derfor har UlykkesLinjen et meget simpelt råd forud for feriehøjsæsonen: Hvis du kommer ud for et trafikuheld, så grib som minimum den mobiltelefon, som du altid har ved hånden, og dokumenter med fotos.

– Det er absolut bedst at få navn, e-mail og telefonnummer fra vidner, myndigheder og modpart ved en ulykke. Men vi ved fra vores samtaler med ulykkesramte, at især på ferien er det svært, når der er sprogbarrierer og forvirring om regler. Derfor siger vi nu: Grib i det mindste mobiltelefonen og tag fotos på ulykkesstedet, siger projektchef Mette Lundstrøm Jørgensen fra UlykkesLinjen. 

– Det kan f.eks. være billeder af en modparts bil, hvor nummerplade og model er synlig, et uheldssted eller billeder af specifikke skader. Man kan også spørge, om man må tage et foto af modpartens og vidners kørekort eller id. På den måde kan man finde dokumentationen sidenhen, og det kan være afgørende for erstatning, tilføjer hun.

Lægetjek kan ikke vente

Ved alvorlige skader er det naturligvis vigtigt at ringe efter hjælp. I hele EU er alarmnummeret 112.

I tilfælde af mindre akutte smerter eller mistanke om personskade kan det virke oplagt at vente med at blive undersøgt, til man er hjemme fra ferien igen. Men hvis trafikskaderne skal anerkendes af forsikringsselskabet, er det vigtigt, at dine skader så hurtigt som muligt bliver beskrevet grundigt af en læge.

Forsikringsselskabet, hvor man har sin rejseforsikring, bør derfor kontaktes, så de kan finde et relevant sted i området, hvor man kan blive undersøgt og evt. behandlet.

Ved personskade

Du kan få behandlet din skadesag herhjemme, hvis du har været involveret i et færdselsuheld i udlandet – og du ikke selv har skylden. Dette gælder for færdselsuheld i et EU/EØS-land. Alle forsikringsselskaber i disse lande har en skaderepræsentant her i Danmark. Denne danske repræsentant skal herefter videreformidle dit krav til det udenlandske selskab.

Du skal som skadelidt være opmærksom på, at uheldet skal opgøres efter skadelandets love og erstatningssummer.

Du skal oplyse modparten om dit forsikringsselskab og evt. udfylde den internationale skadeanmeldelsesblanket. Husk at begge parter skal underskrive.

Ret vil vejhjælp ved kaskoforsikring

Har du kaskoforsikring giver det dig automatisk ret til vejhjælp i en lang række lande via SOS International. Du skal blot bruge to ting: Din bils registreringsnummer og SOS Internationals app til din telefon. App'en har en praktisk GPS-funktion, som kan vise din præcise placering i tilfælde af et nødstop.  

Få råd og vejledning hos UlykkesLinjen

Hvis der opstår spørgsmål efter en ulykke, kan man altid ringe og få gratis og uvildig vejledning hos UlykkesLinjen. UlykkesLinjen giver gratis og uvildig vejledning for at hjælpe ulykkespatienter og deres pårørende til at tackle de udfordringer, der kan opstå efter en ulykke.

Der sidder altid en erfaren gruppe af rådgivere ved telefonerne, der kan trække på et bagland af specialister som jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter, der er tilknyttet UlykkesPatientForeningen.

Initiativet til UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og UlykkesPatientForeningen.

Hvornår har du senest tjekket, at dit blå EU-sygesikringskort stadig er gyldigt? Hvis svaret er ”aldrig”, er det en god idé at få det undersøgt. 
Hvis du ikke har kortet, eller det er udløbet, risikerer du selv at skulle lægge ud for hele behandlingsudgiften, hvis du bliver syg på rejsen i et andet EU-land. Ofte vil du dog efterfølgende kunne få dit udlæg retur ved at henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed, men det kan tage tid, og du har ikke altid ret til at få alle pengene retur.

Havde ikke tænkt på det
Det var Kirsten Dannemann og Bent Rasmussen fra Sønderborg, der skrev til redaktionen og appellerede til at gøre læserne opmærksom på, at kortet udløber.

– Vi var sammen med nogle campingvenner i går aftes, og de gjorde os opmærksom på at tjekke udløbsdatoen på det blå EU-sygesikringskort. Jeg havde ikke tænkt på det, og det er der helt sikkert mange andre, som heller ikke har, skrev de to i en mail til redaktionen. 

Står på kortet
Det blå EU-sygesikringskort gælder i op til fem år. Når kortet er udløbet, får du ikke automatisk et nyt tilsendt – det skal du selv bestille på borger.dk. Forvent, at der kan gå 2-3 uger, fra kortet er bestilt, til det ligger i din postkasse.

Sådan dækker det
Kort fortalt giver det blå EU-sygesikringskort dig ret til samme ydelser, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Hvis borgerne i landet har delvis egenbetaling, gælder de samme regler for dig. 
Det dækker kun, hvis lægen eller hospitalet er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Kortet dækker i EU samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Det dækker ikke behandling på private klinikker eller hospitaler, ligesom hjemtransport heller ikke er dækket. 
Vil du have hjemtransport dækket og slippe for egenbetaling, bør du supplere det blå EU-sygesikringskort med en privat rejseforsikring, der som regel dækker disse ting. Tjek dog altid grundigt, hvad rejseforsikringen reelt dækker, inden du kaster penge efter den og undersøg også, om du har én i forvejen.  
 

Af Torben Brandt

Du kan sagtens nyde livet i din campingvogn eller autocamper uden gulvvarme. Men har du først haft en vogn med varme i gulvet, har du næppe lyst til senere i campinglivet at undvære muligheden for at lune fødderne på et opvarmet gulv. 

Forskel på gulvvarme
En autocamper eller campingvogn kan være født med gulvvarme som standard fra fabrikkens side, hvor det er indregnet i købsprisen. Andre gange skal det tilkøbes som ekstraudstyr, hvor du så må have ekstra skillinger op af lommen.
Den mest almindelige gulvvarme er den elektriske. Den kræver, at du har adgang til 230 volt og giver en meget jævn varme i vognen. 

Har vognen centralvarmeanlæg, kan gulvvarmen leveres som vandbåren varme, hvor der lægges slanger ud under gulvet, som det varme vand løber i. I praksis er væsken en blanding af vand og frostvæske, så det ikke fryser til is i de perioder, hvor vognen ikke bruges. 
I modsætning til elektrisk gulvvarme kræver den vandbårne gulvvarme ikke strøm, da centralvarmeanlægget lige så vel kan køre på gas. Vandbåren gulvvarme kan ikke eftermonteres, så hvis du ønsker vandbåren gulvvarme, skal den bestilles, før vognen leveres fra fabrikken. 
Uanset hvilken af de to gulvvarmetyper, vognen har, skal den betragtes som en sekundær varmekilde og et behageligt supplement til den primære varme, som leveres af gasovnen eller centralvarmeanlægget.

Lever ikke altid op til forventningerne
Selvom gulvvarmen ikke er vognens primære varmekilde, har campisten naturligvis forventninger til kvaliteten af varmen i gulvet. Ifølge DCUs erfaringer, bliver de dog ikke altid indfriet. 

– Ofte er gulvvarmen leveret som en standardløsning, som ikke altid spiller sammen med kundernes forventning. I nogle tilfælde er vognene leveret med halve løsninger, hvor gulvvarmen kun rækker til rundsiddegruppen, og hvor f.eks. mellemgangen eller køkkenet ikke er med. Derfor bør brochure og prospektet for placering af gulvvarmesystemet så vidt muligt altid nærlæses, inden du bestiller din nye vogn, lyder rådet fra DCUs tekniske rådgivning. 

– Et sådant prospekt kan bestilles hos forhandleren, hvis han er fast forhandler af vognmærket. Ellers kan man bestille det hos agenten eller importøren af det pågældende mærke. 

Læg selv gulvvarmen
Hvis vognen ikke er født med elektrisk gulvvarme, kan du få en fagmand til at eftermontere den. Du kan dog også vælge at gøre det selv og dermed spare nogle penge, hvis du har hænderne skruet ordentligt på. 

Mål vognens gulvareal op, beslut dig for, om der skal varmefolie overalt på gulvet og køb så gulvvarmefolien hos enten en campingforhandler eller i en webshop. Folien kan købes i forskellige bredder og længder, så den kan tilpasses den enkelte vogn. Ligesom med så meget andet i livet skal du også her være opmærksom på, at der som regel er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. 

Inden folien lægges, skal gulvet rengøres, hvorpå folien tapes fast på gulvet. Ledningerne tapes fast i strømforsyningen (omformeren), der forsyner gulvvarmen med lavvolt, og som tilsluttes en 230 volt-stikkontakt. Hvilken effekt, omformeren skal have, afhænger af, hvor stort et gulvareal, der skal opvarmes. Omformeren fastmonteres i dit magasin under rundsiddegruppen. Vær opmærksom på, at tilslutningen skal foretages af en elektriker eller anden fagmand. 

Gulvfolien kan sagtens tilsluttes uden en termostat, men det vil være mere økonomisk, hvis du kan styre varmen ved hjælp af en termostat. Vær opmærksom på, at termostaten placeres, hvor den er let at komme til, og hvor du ikke ved en fejl kommer til at dreje på den. 
Når gulvfolien er lagt, placerer du et tæppe henover. Hos campingforhandlerne (eller på nettet) kan du købe form- og kantsyede tæpper, der passer perfekt til den enkelte campingvogn, og som giver en god, jævn varmefordeling, når det lægges hen over folien. Hvis du selv har et tæppe, du gerne vil bruge til formålet, skal du tjekke, at det ikke har gummi på den side, der vender ned mod folien. Husk, at tæppet skal være diffusionsåbent, så det kan slippe af med varmen. 

Overvej dobbeltbund
Elektrisk gulvvarme er ikke det eneste bidrag til at bo lunt og godt. Hvis vognen ikke fra producentens side er leveret med dobbeltbund i magasinerne, kan du let selv etablere den. 
Du skærer nogle træstykker til, der er nogle få centimeter i højden, og placerer dem under magasinerne. Ovenpå træstykkerne lægger du en tynd plade af eksempelvis finer, som bliver magasinets nye bund. Fordelen ved dobbeltbundene er dels, at vognen får et isolerende luftlag, dels at luften uhindret kan passere under den nye plade, hvilket sikrer en optimal luftcirkulation langs gulv og vægge, når bagagen ikke blokerer for luftgennemstrømningen. 

I den forbindelse er det også vigtigt, at klimaryglænene i siddegruppen og ved sengene er konstrueret, så hynder, gardiner eller andet ikke spærrer for cirkulationen og dermed forhindrer luften i at komme op og rundt i vognen, hvor den gør gavn. 
Inden du kaster dig ud i at lave dobbeltbund i magasinerne, skal du naturligvis sikre dig, at vognen har tilstrækkelig med frilast til, at den kan tåle at få lagt nogle ekstra kilo på. 

Sådan optimerer du varmen

• Lim Styropor/flamingo på undersiden af karmen i gaskassen
• Bor huller i toppladen på garderobeskabet, så overskudsvarmen kan cirkulere ud i boarealet (gælder kun blæsevarmesystemer)
• Lim Styropor i toppen af garderobeskabet, hvor antennemasten er monteret
• Få en fagmand til at montere Ultra Heat i blæservarmeovnen
• Rul altid myggenettet ned ved vinduerne, så de skærmer mod kulden
• Få monteret elektrisk gulvvarme som sekundær varmekilde
• Lav dobbeltbund i magasinerne
• Juster klimaryglænet, så varmen uhindret kan komme op
• Hæng et gardin op på indersiden af døren
• Sæt en vinterafdækning på køleskabets ventilationsrist, så du minimerer kuldeindfald

Af Torben Brandt 

Det siges, at al succes ligger i forberedelsen. Det gælder ikke mindst, hvis du kører på vintercamping, som kræver væsentlig flere overvejelser end rejser til sommer og sol. 
For det er ikke gjort med at huske den varme jakke, termobukserne, huen, vanterne, termoundertøjet og vinterstøvlerne til dig selv. Også bil og campingvogn/autocamper kræver lidt ekstra omsorg, hvis campingferien foregår i vintertemperaturer, og ferien skal være vellykket.
Herunder kan du se huskelister med ting, der er vigtige at have med, hvis du vintercamperer. 

Til bilen 

• God pandelampe 
• Sneskovl
• Kost
• Træktov
• Ekstra sikringer og pærer
• Startkabler
• Frostsikret sprinklervæske
• Låsespray (læg den ikke inde i vognen, for så hjælper den ikke meget, når dørene er frosset) 
• Silikonestift til at smøre gummilisterne, så de ikke fryser fast 
• Smør gerne skruerne på campingspejle, så de er til at få af igen 
• Refleksveste til alle passagerer
  
  Når turen atter kan gå til udlandet:
   
• Tjek reglerne for kørsel med vinterdæk/pigdæk dér, hvor du skal hen. Selvom det ikke altid kræves, anbefaler DCU, at du som minimum har vinterdæk på bilen – og også gerne campingvognen
• Snekæder kan ligeledes være afgørende, hvis du skal i højtliggende egne (øv dig gerne hjemmefra). I nogle områder af f.eks. Schweiz og Frankrig skal snekæder benyttes, når der er skiltet med det – Husk mindst ét sæt arbejdshandsker, for det sviner at sætte kæder på
• Pas, registreringsattester og forsikringspapirer – læg det samlet et sikkert sted 

Til campingvognen 

• Minimum to fulde gasflasker – regn med cirka 150 gram gas i timen. Skal du bruge mere gas, skal du undersøge, om din regulator passer til gasflaskerne i det land, du gæster
• Træklodser til støtteben og næsehjul, så de ikke fryser fast
• Kiler til at få campingvogn eller autocamper til at stå i vater
• Husk antifrostvæske i spildevandstanken
• God lygte/lampe (husk batterier)
• Vinterafdækning til køleskabet 
• Elkabler og forlængerledninger (husk snor til at hænge dem op i, så de ikke fryser fast)
• Plastikbakke til sko og støvler
• Skridsikre måtter til at lægge foran vognen
• Gaffatape (kan bruges til mere, end man aner)
• Ekstra pærer og sikringer
• Spand til spildevand 
• Plastikkælk til at trække spildevand og hente vand 
• Blød kost til at børste sne af taget
• Forlænger til skorstenen, så røgen kan komme væk, hvis der er sne på taget 
   

Fortelt eller ej?
Skal jeg have fortelt med på vintercamping? Størstedelen af tiden tilbringes jo alligevel inde i vognen eller ude i naturen. 
Spørgsmålet om fortelt deler vandene blandt campister, og der kan ikke svares entydigt på, om forteltet er nødvendigt på vintercamping. Du behøver ikke nødvendigvis at have fortelt med på vintercamping, og til syvende og sidst er det et individuelt valg. På den ene side er de ekstra kvadratmeter i forteltet rare at disponere over til hygge eller opbevaring af udstyr. På den anden side skal man være indstillet på, at teltet både fylder og vejer, ligesom det kan være udfordrende at sætte forteltet op i minusgrader og frossen jord. 

Hold kulden ude
Skal I bruge forteltet til længerevarende hyggestunder, skal I have et gulv, så kulde og fugt ikke trænger op. En presenning nederst og et tæppe ovenpå er en hurtig måde at gøre det på, men man skærmer sig markant bedre mod kulde og fugt ved at lægge isolering mellem tæppe og presenning. Vi har tidligere omtalt Astro Foil, der er et 100 % aluminiumsprodukt med et polyesternet vævet ind for at give det brudstyrke. Mellem folielagene er en form for bobleplast, der minder om den, som er i kraftige konvolutter, og så er det hele lamineret sammen. 
Fidusen er, at folien reflekterer kroppens varme, så når man går på gulvet, sendes kropsvarmen retur. Folien er 1,22 meter bredt, sælges i metermål, vejer kun 207 gram per kvadratmeter og tilpasses forteltet ved at skære eller klippe den til. 
Ud over gulvet vil det også være nødvendigt med en varmeovn (de kan køre på enten el, gas eller petroleum), hvis forteltet skal bruges til hygge. 

Rådfør dig med forhandleren
Du kan sagtens vælge at bruge dit helårsfortelt til vintercamping og så tilkøbe vintersikring med kraftige støttestænger og tagoverliggere, der kan modstå presset, hvis der kommer sne. 
Også vinterpløkker/Tarzanpløkker og forstærkede barduner bør være en del af vintersikringen, og det samme gør termoloftet, som dels holder på varmen, dels reducerer mængden af kondens, som kan være ekstra slem om vinteren. 
Rådfør dig gerne med din campingforhandler, så I får talt jer frem til det, der dækker lige præcis dit behov. 

Overvej et vinterfortelt
Tager du ofte på vintercamping til områder med store mængder sne, kan du med fordel overveje et vinterfortelt. Det er mindre end helårsforteltene og fungerer for de fleste campister som et bryggers, der egner sig godt til opbevaring af udstyr, og samtidig beskytter vognen mod sne, regn og blæst. 
Teltdugen på vinterforteltet er typisk i en meget kraftig – men ikke særlig åndbar – kvalitet, fordi den skal kunne klare al slags vejr. I disse telte er udluftning ekstra vigtig, fordi der ellers dannes meget kondens.
 Vinterfortelte har et større fald på taget end traditionelle fortelte, så sneen kan glide ned. De gode vinterfortelte har også frostsikrede lynlåse, der kan åbnes i toppen, så man kan komme ud, selvom sneen skulle ligge op ad teltsiderne. Udstyrsniveau og kvalitet varierer fra teltmærke til teltmærke, men også med et vinterfortelt er det klogt at forstærke det med en vintersikringspakke. 
Selv det stærkeste telt kan dog bryde sammen, hvis is og sne tynger i store mængder. Sner det kraftigt, skal du derfor sørge for at få sneen børstet væk fra taget.

Huskeliste til forteltet

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzanpløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv – f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak 

Hold øje med vægten
Udstyrs- og pakkelisten kan hurtigt vokse sig alenlang, og som altid skal du naturligvis holde øje med, at du ikke propper mere ind i vognen, end der er lasteevne til. 

Tekst & foto Anne-Vibeke Isaksen

Rustfri termoflaske
En tur i det fri betyder ikke nødvendigvis kold kaffe. Halvliters termoflaske i rustfri stål holder de varme sager varme. Fås i tre forskellige farver. Set hos KG Camping. Pris 89 kr.

Hold dig varm
Klæd dig på i flere lag og hold varmen til vinter med Isabellas Outdoor Life-dunjakke, der både er vandafvisende og sikrer dig god åndbarhed. Fås hos alle Isabella-forhandlere. Pris 1.099 kr. (damemodel) og 1.199 kr. (herremodel).

Varme fødder
Astro foil-aluminiumsmåtte er et godt isoleringsredskab til camping. Astro foil bruges under tæppet og sikrer, at der ikke er fugtgennemtrængning igennem gulvet. Derudover isolerer det mod kulden, der trænger op fra jorden og forbedrer samtidig komforten. Fås hos alle forhandlere af Kampa-produkter. Pris pr. meter 74,95 kr.

Væk med sneen
Den bedste måde at få sne på campingvognen ned på jorden er med en stor blød autobørste. F.eks. denne model fra Vikan. Set hos KG Camping. Pris 298 kr.

Den store næse
Næsen er kold, og næsehjulet kæmper i den bløde jord eller dybe sne. Med det store luftnæsehjul fra AL-KO undgår du at synke i. Forskellige størrelser. Fås hos alle forhandlere med AL-KO-tilbehør. Pris ca. 399 kr.

Wecamp-varmeovn
På gode vinterdage kan forteltet sagtens bruges til en frokost, og især hvis du også har en gasvarmeovn tændt. Denne model fra Wecamp vejer 4,5 kg og måler 38 x 24 x 39 cm. Væltesikring. Fås hos alle Wecamp-forhandlere. Pris 699 kr.

Hyggebelysning
Den mørke tid kan i den grad piftes op med en lyskæde. F.eks. 12 m LED, der kan monteres på forteltet eller i teltskinnen. Vejledende pris 175 kr. (Der findes mange varianter og dermed priser).

Transportabel varme
Smart varmer fra Kampa, som ikke blot har et lækkert design, den er også brugervenlig. Den kører på 220 V. Måler 40 x 40 cm. Fås hos alle Kampa-forhandlere. Pris 318 kr. 

Sikre stearinlys
DAY LED-stearinlys fås i flere størrelser, og er det tætteste du kan komme på et rigtigt stearinlys uden at skulle have levende lys i campingvognen, autocamperen eller (for)teltet. Denne model måler 15 cm. Set hos KG Camping. Pris 39 kr.

Mad skal der til
Grillen har de fleste med på camping, og den kan sagtens bruges året rundt. Dette lille ketchup-, sennep- og remouladesæt er godt at have lige ved hånden, så den lune grillpølse kan nydes i det kolde vejr. Pris 59 kr.