Af Torben Brandt

Mange campister har så høj egenvægt på campingvognen, at de kun har plads til en smule bagage, før de overskrider vognens tilladte totalvægt.

En af dem er Frank Davidsen fra Frederikssund. Han har en Dethleffs Camper fra 2004 med en totalvægt på 1.350 kg.

– Ifølge de tekniske data har vognen en frivægt på 275 kg, men det har aldrig passet. For den kom i sin tid hjem med to udstyrspakker, plus at vi også selv har puttet noget udstyr i undervejs, så vi havde lige fra begyndelsen en vogn, der ikke havde den lasteevne, vi havde brug for, siger Frank Davidsen.

Han besluttede derfor at få vognen opvejet, så totalvægten blev hævet med 150 kg til 1.500 kg, som ville passe fint til familiens behov. Det ville eksempelvis gøre det muligt at montere en mover.

Grønt lys

Tidligere ville han have været nødt til at få akslen ændret i Kötz i Sydtyskland, hvor aksel- og chassisproducenten AL-KO holder til. Men da den danske repræsentant for Dethleffs, Erwin Hymer Group Nord, kontaktede Dethleffs-fabrikken i Tyskland, enedes man om, at arbejdet kunne udføres af virksomheden Lageri-Schmidt i Haderslev, der er specialister i renovering og opretning af chassiser, aksler og undervogne.

– Det er både dyrt og tidskrævende at sende akslen til Sydtyskland, og det er jo heller ikke godt i forhold til bæredygtighed og miljø at sende den så langt. Derfor glæder det mig, at Dethleffs accepterede, at akselforstærkningen kunne foregå i Haderslev, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.

Han understreger, at forudsætningen for at få forstærket akslen er, at producenten – i dette tilfælde Dethleffs – siger god for det på den pågældende vogn.

– Og selvom producenten giver grønt lys, er der ingen garanti for, at de samtidig accepterer, at arbejdet udføres i Danmark. Det bestemmer producenten, og interessen for at få en højere totalvægt er ganske stor hos de danske campister. Det oplever teknisk rådgivning hos DCU.

Teknisk rådgivning får to-tre henvendelser om måneden fra campister, der ønsker mere lasteevne, fordi det giver mulighed for at få mere komfort i form af f.eks. en aircondition eller en mover. Den ekstra lasteevne betyder meget for hele familiens ferieoplevelse.

Akslen pilles af

Når akslen – den tværgående stang under vognen, som hjul og svingarme sidder på – forstærkes på f.eks. en Dethleffs Camper, pilles den først af. Derpå trækkes gummistavene, der sidder inde i svingarmene, og som vognen er født med fra fabrikken, ud. De gamle stave på Dethleffs  Camper havde en Shore-værdi på 72, mens de nye har Shore 75. Shore er fagsprog for hårdheden – jo højere tal, desto hårdere er gummistavene, hvilket giver en stærkere og mere stabil aksel, der kan bære mere.

– De nye gummistave forøger ikke vognens samlede vægt med mere end højst et par kilo. Dermed får campisten på denne måde glæde af næsten hele totalvægtforøgelsen, siger Rolf Lageri-Schmidt. 

Det koster 3.400 kr. plus moms at montere nye og stærkere gummistave. Det vil typisk være den løsning, der vælges på mindre vogne med totalvægte under 1.500 kg.

Opgaven er mere omfattende på campingvogne med en totalvægt på 1.500 kg og derover, hvor det som regel ikke er nok at putte nye gummistave i svingarmene. Hvis totalvægten skal forhøjes med 200 kg – fra f.eks. 1.500 kg til 1.700 kg – vil det ofte være nødvendigt at få f.eks. nye fælge og kraftigere tromler, der er dimensioneret til at bremse en tungere vogn. Disse materialer er ret tunge, og sammen med en forstærkning af selve akselrøret vejer det i alt 15-20 kg, som går fra de 200 kg, totalvægten bliver forøget med.

Vurderer fra vogn til vogn

Niels Jørgen Jensen er logistikmedarbejder hos Erwin Hymer Group Nord, der repræsenterer Dethleffs i Danmark. Han havde kontakten til Dethleffs i Tyskland, da Frank Davidsens vogn blev sendt til Haderslev.

– I dette tilfælde gik Dethleffs med til, at det blev gjort i Danmark, og jeg tror, at Dethleffs vil se positivt på lignende forespørgsler, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det kommer an på en konkret vurdering fra vogn til vogn, siger Niels Jørgen Jensen.

Også mærker som Eriba og LMC hører i Danmark under Erwin Hymer Group Nord.

–  Fabrikkerne kører separat efter hver sit koncept. Er man interesseret i at få opvejet sin LMC eller Eriba hos Lageri-Schmidt, skal man kontakte en forhandler i forhandlernetværket, så muligheden kan blive undersøgt. Men det er i sidste ende noget, fabrikken bestemmer, siger Niels Jørgen Jensen.

Kommer hjem med større aksler

Udfordringen med begrænset lasteevne er især et velkendt problem på mindre campingvogne med nogle år på bagen. De senere år er danske importører og agenter begyndt at tage nye campingvogne hjem med højere totalvægte. 

– Det gør de i erkendelse af, at mange kunder efterspørger højere lasteevne i vognene. Derfor kommer de til Danmark med større aksler og dermed højere totalvægte, end vi så for 10-15 år siden, vurderer teknisk rådgivning hos DCU.
 

Sådan foregår det

Hvis du ønsker at få opvejet din campingvogn, så den får en højere totalvægt, skal du kontakte en forhandler, der fører dit campingvognsmærke, som så kan gå videre med sagen. I den sidste ende er det campingvognsproducenten, som vurderer, om akselforstærkningen kan lade sig gøre, og hvor og hvordan det i givet fald skal ske.

Når arbejdet er fuldført, udfylder producenten en dataerklæring, som danner grundlag for et nyt typeskilt, hvor totalvægtforøgelsen fremgår. Det nye typeskilt sættes på campingvognen. Regn med en udgift på 1.800-2.500 kr. til et nyt typeskilt.

Når der er foretaget ændringer, skal campingvognen til syn og have udstedt en ny registreringsattest, hvor den ændrede totalvægt fremgår. Syn af campingvognen koster fra cirka 300 kr. og opefter.

Husk, at du som DCU-medlem får 10 procent rabat på listeprisen, hvis du får campingvognen synet hos Applus. 

Tekst: Torben Brandt

Selvregulerende varmekabel

FrostGuard er en god medspiller at have på banen, når vandrørene skal sikres mod frost. Det er et varmekabel, som selv holder temperaturen på et sikkert niveau, fordi kablet er selvregulerende, så det ikke risikerer at overophede. Det lægges på røret direkte under isoleringen og fås i forskellige længder. Det kan anvendes på alle typer rør og skal monteres i en stikkontakt med jord. Den viste pakke indeholder et kabel på fire meter.

Vejl. pris: 799 kr.

Slut med ødelagte vandhaner

Winter Ban er et frostbeskyttelsesmiddel, der forebygger ødelagte blandingsbatterier, vandhaner og -slanger som et resultat af, at man glemte at tømme vognen af for vand, da man brugte den i efteråret. Det kan bruges både i drikkevandssystemet og i spildevandstanken, fordi indholdet er et organisk stof, der både er lugt- og smagfrit, og som er ufarligt for både mennesker og dyr.

Vejl. pris: 235 kr.

Lys over land

Når vintermørket sænker sig, er der brug for ordentlig belysning, og det får man med Isabella TripLight, som er en LED-lampe med batteri. Lampeledningen er syv meter lang, så du kan flytte den rundt i forteltet, men det er også muligt at tage lampen med rundt uden ledning og bruge den som lommelygte. Så får den strøm fra batteriet, der kan køre i cirka fem timer. Lampen kan klikkes på både en teltstang, på Isabella Cosy Corner og på Eclipse-frontsolsejlet.

Vejl. pris: 395 kr.

Hold vinden ude

Køleskabsristen bag køleskabet er et sårbart punkt om vinteren, for når det blæser, kommer vinden ind gennem risten og skaber dermed et ubehageligt kuldeindfald i vognen. Du kan forhindre det ved at montere en vinterafdækning. Den viste afdækning er til et stort Thetford-køleskab og kan monteres ved 4 grader eller koldere. Det er vigtigt at fjerne den igen, når udendørstemperaturen stiger, for ellers får køleskabet svært ved at komme af med overskudsvarmen, og så bliver der for varmt i køleskabet. Vinterafdækningen er også fornuftig at bruge, hvis vognen stilles væk i længere tid.

Vejl. pris: 259 kr.

Skorsten med vokseværk

Hvis du camperer på steder, hvor sneen falder i store mængder, kan du risikere, at sneen ligger så højt, at den forhindrer røgen fra skorsten i at komme ordentligt væk fra vognen. Det kan i værste fald resultere i udvikling af kulilte, som er så farlig, fordi den hverken kan ses, høres, lugtes eller smages. For at forhindre det scenarie er det en rigtig god idé at montere en skorstensforlænger, som monteres på den eksisterende skorsten. Dermed sikrer man sig, at skorstenen rager op over sneen.

Vejl. pris: 41 kr.

Varmen slippes fri

Hvis din vogn har en ovn med blæservarme, er du allerede godt hjulpet i forhold til at have det lunt i vognen, men varmen skal jo også kunne komme ud af slangerne. Ved at montere WL-ventiler på de varmeslanger, der fordeler varmen, kan du sikre dig, at varmen kommer ordentligt op bag ryglæn og madrasser. WL-ventilerne placeres rundt i hele vognen med 30-40 cm afstand. Ventilerne sættes på ved at skære varmeslangen over dér, hvor ventilen skal sidde, og derpå skære yderligere et par centimeter slange af, så WL-ventilen kan monteres mellem de to slangeender.

Vejl. pris: 59 kr.

En hård nyser

På vintercamping vil du jævnligt opleve, at jorden er stenhård af frost. Det stiller krav til dine pløkker, hvor et rigtig godt bud til vintercamping er Tarzanpløkker, der er formet som et stålsøm, og kan slås i meget hård jord. Men mindst lige så vigtigt er det, at du har en ordentlig hammer, der kan få pløkkerne banket ned. Kampas Thor-pløkhammer har et behageligt gummihåndtag, som ikke glider ud af hånden, men nok så væsentligt har hammeren skaft og hoved af stål, så den kan banke pløkker ned i selv det mest genstridige jord.

Vejl. pris: 98 kr.

Koppen skrider ikke

Hvad er bedre end at få en kop skoldhed te eller kaffe efter en kold dag udenfor? Den viste kop er i solid melaminkvalitet og kan klare temperaturer op til 90 grader, så man kan blive tøet helt op indvendigt. Koppen har antislip, så den ikke skrider rundt i vognen. Synes man, at den grønne farve er lovligt frisk, fås den også i andre og mere afdæmpede farver som f.eks. sort. Vil man bruge koppen derhjemme, kan det som en lille bonusinfo oplyses, at den tåler at komme i opvaskemaskinen.

Vejl. pris: 48 kr.

Til hyggestunden

Selv den mest effektive varmeovn og den bedste isolering kan ikke erstatte følelsen af at hygge sig under et lunt tæppe eller en plaid. Hos KG Camping fandt vi denne plaid i en blommefarvet nuance, der er praktisk i forhold til snavs, og som kan give kroppen lidt ekstra varme på de kolde vinteraftener. Plaiden er i målene 150 x 200 cm, så der er stof nok at putte sig under. Prisen ligger normalt på 319 kr., men vi fandt den på tilbud.

Udsalgspris: 159 kr.

Prisvindende varmelampe

Ofte sluger elektriske varmelamper så meget strøm, at man får nervøse trækninger med tanke på elregningen, men den tyske producent, Solamagic, oplyser, at det kun koster fra 2,85 kr. i timen at opvarme et område på 14 kvadratmeter med deres varmelampe. Det er, ifølge Solamagic, helt op til 80 procent billigere end tilsvarende opvarmning med gas. Solamagic har i en test, som det eneste produkt, fået bedømmelsen ”excellent” i varmeevne i det anerkendte tyske gør-det-selv-magasin, Selbermachen. Lamperne fås både på 1.400, 2.000 og 2.500 watt og kan monteres meget fleksibelt f.eks. under en markise, på en parasol eller på terrassen. Hos KG Camping har man desuden en løsning, hvor de kan monteres på en teltstang. Der gives op til fem års garanti på produktet. Den angivne pris er for den mindste af varmelamperne.

Vejl. pris: 2.316 kr.
 

Alle de viste produkter er fundet i butikken hos KG Camping i Kolding.

Af Torben Brandt

Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.

Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.

Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.

1. Begynd vintercampingen i Danmark

Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.

I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.

Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.

2. Vintercamping i udlandet

Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.

I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.

Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.

Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.

3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet

Har du fortelt med i frosthård jord, bør du bruge stål-/sømpløkker, der er t-formede og beregnet til hårdt underlag. De har fladt hoved, så de kan slås i med en hammer, og samtidig gør t-formen det let at vikle barduner og stropper omkring pløkken.

Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.

Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.

Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?

Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.

Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.

4. Fjern sneen fra forteltet

Om sommeren tilbringes mange timer i forteltet, men om vinteren bruges det ofte mere som bryggers til opbevaring af tøj og skiudstyr, ligesom det skærmer for kulde inde i vognen.

De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.

Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.

Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.

Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.

Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.

5. Varme fødder i kulden

Påtænker du at sidde i forteltet, bør du lægge et gulv. Læg først et cover eller en presenning direkte på jorden og slå det fast med pløkker gennem stoffet eller plastikken. Coveret skal helst være 20-30 cm bredere end forteltet, så det skærmer teltets kanter mod skidt og jordstænk.

Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.

Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.

De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.

Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.

Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.

Tekst: Torben Brandt

Holger Brandt Kofoed bliver rørt, da han skal fortælle det. At hans forsikringsselskab hjalp ham på et tidspunkt, hvor det gik op for ham, at han ikke havde sin campingvogn forsikret og stod til at skulle betale en reparation på godt 13.000 kr. for pladearbejde.

– Det var mig, der havde dummet mig. Så det var bare fantastisk, at de valgte at hjælpe mig i den situation, lyder det ærligt fra 77-årige Holger Brandt Kofoed fra Allinge på Nordbornholm.

Konen stod for papirarbejdet

Forsikringer og alt andet papirarbejde var noget, hans bankuddannede hustru tog sig af i husstanden. Da hun døde for tre år siden, var forsikringer noget af det sidste, Holger Kofoed Brandt var optaget af, og derfor fik han ikke forsikret den campingvogn, han købte et år efter sin kones død.

– Jeg ved godt, det lyder helt fjollet, men jeg var simpelthen ikke opmærksom på det. Jeg tænkte, at jeg jo havde en bilforsikring, og at campingvognen nok gik ind under den, siger bornholmeren.

Tidligere sejlede ægteparret meget, men da Holger Brandt Kofoed blev alene, købte han campingvognen som alternativ til båden for stadigvæk at kunne komme ud og opleve noget.

Wiren knækkede

De barske forsikringsrealiteter gik op for ham, da han en lørdag i august ville køre bil og campingvogn til København. Han havde kun kørt få meter ved lav hastighed, da campingvognen røg af trækkrogen, fordi han ikke havde koblet korrekt på. Situationen gik fra slem til værre, da sikkerhedswiren, som skulle have aktiveret håndbremsen, knækkede, så campingvognen trillede baglæns og ramte et træ og en skraldespand. Resultatet var synlige skader på hjørne og bagende, der krævede reparation.

– Da jeg ringede til mit forsikringsselskab og anmeldte skaden, kunne de ikke finde min forsikring i deres system. Det var først på det tidspunkt, det gik op for mig, at jeg aldrig havde haft den forsikret.

Op på lederplan

Holger Brandt Kofoed er heldigvis kendt som en god og stabil kunde i Bornholms Brandforsikring, hvor han og hustruen i årevis har haft deres forsikringer samlet og kun haft få skader. Da han telefonisk talte med en forsikringsmedarbejder og forklarede, at han ikke havde forsøgt at være uærlig, men simpelthen bare havde begået en brøler, lovede medarbejderen at bringe sagen videre, og at der ville blive ringet tilbage.

– Senere ringede én fra ledelsen til mig og sagde, at de ville se med venlige øjne på min sag, og at de gerne ville dække skaden på betingelse af, at jeg betalte forsikringspolicen to år tilbage, hvor jeg købte campingvognen. Det kalder jeg god kundeservice. Sådan et selskab fortjener da at blive omtalt i jeres magasin, siger en begejstret Holger Brandt Kofoed.

På denne side har vi samlet vores artikler om vintercamping. Siden vil løbende blive opdateret med nye historier.

• Dur din vogn til vintercamping?
• Vild med vintercamping
• Vinterparadis Bad Gastein
• Vintercamping Vättern Rundt
• Henne Strand Camping: Lej et fortelt der er gearet til vintercamping
• Campist året rundt med helårstelt
• Femstjernet vintercamping i de norske fjelde
• DCU tester: Hold varmen med Dethleffs og Alde
• Vintercampingtur til fantastiske Trysil
• Sådan pakker du til vintercamping
• Jul på campingpladsen er noget ganske særligt
• På vintercamping med James Bond
• Vintercamping i Østrig med søudsigt
• Tag på vintercamping med DCU
• 10 ting til vintercamping
• Gode råd til vintercamping i kulden: DET SKAL DU HUSKE
• Vintercamping i norske Rauland er for alle
• GUIDE: Her er de 10 mest populære julemarkeder i Tyskland

Tekst: Torben Brandt

Der er noget fantastisk ved at være den første, der har et produkt mellem hænderne, men du får selvfølgelig lov at betale for den følelse – også når det kommer til camping.

Selvom nye campingvogne i modsætning til biler hverken har motor eller kilometertæller, rammes også de af den såkaldte kantstenseffekt, der betyder, at de mister værdi i det øjeblik, de kører ud fra forhandleren. Derfor kan der være stor værdi i at købe brugt.

– Tommelfingerreglen er, at en ny campingvogn til 150.000 kr. eller derunder mister cirka 10 procent af sin nyværdi det første år og derpå yderligere 5-8 procent årligt de følgende fem år, oplyser teknisk rådgivning i DCU.

– Koster campingvognen mere end 150.000 kr., er værditabet cirka 15 procent det første år, 10 procent det andet år og derpå cirka 5 procent årligt de følgende seks år. Ved campingvogne over 300.000 kr. ser vi afskrivninger på helt op til 20 procent det første år, tilføjer han.

Flere ting spiller ind

Det betyder i runde tal, at en campingvogn, der fra ny koster 200.000 kr., i løbet af seks år vil tabe cirka 75.000 kr. i værdi.

Tallene skal dog tages med et gran salt, fordi der kan være individuelle forskelle fra mærke til mærke, ligesom det spiller ind, om vognen er blevet serviceret og vedligeholdt undervejs. Desuden er nogle serier, indretninger og årgange mere efterspurgte end andre, hvilket også har betydning for brugtprisen.

Meget vogn for pengene

Som sælger er det rigtig dyrt at skille sig af med sin nyindkøbte campingvogn allerede efter et par år, hvor man kun har haft kortvarig glæde af vognen og samtidig haft de største afskrivninger. Køberen kan derimod profitere af at købe en næsten ny vogn, der har taget toppen af nyprisen, om end nogle måske vil synes, at besparelsen på dette tidspunkt endnu er så beskeden, at de foretrækker at købe vognen fra ny og dermed selv være den første ejer.

Venter du med at købe vognen, til den er 6-10 år gammel, har den haft et større værditab og har fortsat adskillige gode år i sig, hvis den er blevet passet ordentligt. Det er ikke noget særsyn at se velholdte campingvogne med 15-20 år på bagen på pladser og veje, så selvom man køber brugt, kan man sagtens have vognen i mange år.

En anden fordel er, at en ældre campingvogn ikke længere har ret store afskrivninger, så skulle man blive nødt til at sælge efter et par års ejerskab, kan det gøres uden det store tab.

Få brugte vogne til salg

En ulempe for køberne er imidlertid, at udvalget af brugte campingvogne er beskedent både på det private marked og hos campingforhandlerne.

– Før finanskrisen var det almindeligt at skifte campingvogn hvert fjerde eller femte år, men det mønster har ændret sig. I årene efter finanskrisen faldt nyvognssalget markant, og samtidig beholder folk i dag deres vogne længere og får dem løbende serviceret undervejs. Det har betydet, at der er færre brugte vogne til salg end før, og det er med til at gøre brugtvognshandel til sælgers marked. Det er meldingen fra teknisk rådgivning i DCU.

Tag moveren med

Som sælger har man naturligvis visse forventninger til, hvad den brugte campingvogn skal indbringe, men man skal ikke regne med at få pengene hjem for det dyre hyndebetræk eller den hyggelige belysning, man tilkøbte som ekstraudstyr, da vognen blev bestilt. Den slags batter ikke noget ved et salg.

Derimod kan ekstraudstyr som f.eks. mover eller aircondition medvirke til en lidt højere salgspris. Hvis man som sælger alligevel ikke synes, udstyret rykker salgsprisen nok opad, har DCU følgende råd.

– Hvis man køber ny campingvogn hos en forhandler og lader den brugte vogn indgå i handlen, kan man i forbindelse med forhandlingerne bede om at få flyttet mover og aircondition med over på den nye vogn. Det koster naturligvis noget arbejdsløn og en ny tagluge i den brugte vogn, men de penge kan være givet godt ud. For ekstraudstyret indbringer ikke nær så meget på den brugte vogn, som det koster at skulle købe og montere ny mover og aircondition på den nye vogn.

Tekst: Torben Brandt

Koblingsvægt, totalvægt og akseltryk er begreber, som ofte skaber forvirring blandt campister, men faktisk er der endnu en værdi at holde øje med – vogntogsvægten.

Siden 2014 har den højst tilladte vogntogsvægt fremgået af registreringsattesten på nye biler, og flere DCU-medlemmer har opfordret redaktionen til at sætte fokus på emnet, fordi det har betydning for valget af campingtrækker.

Hvad vejer det samlet?

Faktisk vogntogsvægt er summen af bilens vægt og den samlede vægt af campingvognens akseltryk i sammenkoblet tilstand. Eller sagt på en anden måde – hvad vejer det hele, når bil og campingvogn står sammenkoblet med hjulene på vægten inklusiv passagerer og bagage?

Et DCU-medlem havde ikke vogntogsvægten med i overvejelserne, da han sidste år købte ny campingtrækker. Af registreringsattesten fremgik det, at bilen havde en totalvægt på 1.800 kg og måtte trække et påhængskøretøj på 1.500 kg. For de fleste biler ville vogntogsvægten være summen af de to tal, altså 3.300 kg, men i dette tilfælde havde bilfabrikanten kun sat den tilladte vogntogsvægt til 3.000 kg. For medlemmet betød det, at han samlet havde 300 kg mindre lasteevne til rådighed, end han troede, da bilen blev købt.

Styrer selv fordelingen

I forhold til vogntogsvægt må man selv bestemme, hvordan vægten fordeles i bil og campingvogn, så længe den samlede vogntogsvægt ikke overskrides, og man overholder de total- og koblingsvægte, der er nævnt i registreringsattesterne på bil og campingvogn.

DCU-medlemmet, hvis bil har en tilladt vogntogsvægt på 3.000 kg, må altså gerne udnytte bilens totalvægt på 1.800 kg fuldt ud, men så kan han ikke samtidig lade campingvognen veje de 1.500 kg, som bilen ellers er godkendt til at trække, for så lander vogntogsvægten på 3.300 kg. I det tilfælde må campingvognen højst veje 1.200 kg.

Hvis han derimod vælger at laste campingvognen op til de 1.500 kg, bilen må trække, må bilen højst veje 1.500 kg inklusiv bagage og passagerer, hvis han skal overholde den tilladte vogntogsvægt på 3.000 kg.

Fabrikanterne bestemmer

Det er bilfabrikanterne selv, der fastsætter belastningsgrænser som totalvægt, koblingsvægt og vogntogsvægt. De har ingen pligt til at oplyse, hvorfor de sætter grænserne, som de gør. Når fabrikanten sætter vogntogsvægten lavere end summen af bilens tilladte totalvægt og campingvognens tilladte akseltryk, kan det f.eks. skyldes, at bilens kølesystem ikke er dimensioneret til kørsel i bjerge med en høj vogntogsvægt.

Internationale regler, som at bilens parkeringsbremse skal kunne holde hele vogntoget afbremset på en 12 procent hældning, og at bilen skal kunne starte fem gange med den tilladte vogntogsvægt på den samme 12 procent hældning inden for fem minutter for at opnå en EU-typegodkendelse, kan også få bilfabrikanterne til at reducere den tilladte vogntogsvægt.

Reglen skal tages alvorligt

Teknisk rådgivning i DCU råder campisterne til at have den tilladte vogntogsvægt med i overvejelserne, når de køber ny bil.

DCU har endnu ikke hørt om nogen medlemmer, der har fået bøde for at overskride vogntogsvægten, men reglen er der, og den skal tages alvorligt. Det betyder, at man i forbindelse med køb af ny bil ikke kan nøjes med at se på, hvad den kan trække. Inden købet bliver man også nødt til at spørge ind til vogntogsvægten, for det er jo ærgerligt, hvis man ikke kan have så meget bagage som forventet med på ferie  .

Politiet holder øje

Christian Møller Christensen er konsulent ved færdselspolitiet Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi. Han arbejdede i 31 år ved Rigspolitiet og har de seneste cirka fem år været ansat i tungvognscenteret, hvor han vejer både lastbiler og personbiler med anhængere.

– Vogntogsvægt er et klart fokusområde for os. Vi har generelt stort fokus på belastninger, og hvis vogntogsvægten fremgår af køretøjets registreringsattest, er det bestemt noget, vi holder øje med, fastslår Christian Møller Christensen.

Hvis den faktiske vægt af bil og campingvogn inklusiv passagerer og bagage overskrider den tilladte vogntogsvægt, nytter det ikke at rykke bagagen fra den ene vogn til den anden, for det ændrer ikke den samlede vægt.

– Er vogntogsvægten overskredet, må man lette vogntoget, og man får forbud mod videre kørsel, indtil dette er sket. Det samme vil ske, hvis man bliver stoppet i udlandet, siger Christian Møller Christensen.

Det koster 150 kr. pr. procentpoint, vogntogsvægten er overskredet. Er overskridelsen 10 procent, vanker der således en bøde på 1.500 kr.

Truma er lykkedes så godt med begge dele, at Truma LevelControl har vundet den anerkendte designpris Red Dot Design Award. Designprisen præmierer produkter, som skiller sig ud ved at have en høj designkvalitet, samtidig med at der tages højde for produktets funktionalitet, innovationsniveau, ergonomi og levetid.
 

Måles via en app

Hvor meget gas er der tilbage i flasken, og hvor langt rækker den? Med Truma LevelControl kan man nemt og præcist kontrollere gasbeholdningen via en app. Ved hjælp af ultralyd måler apparatet gasflaskens indhold og sender oplysningerne videre til en smartphone eller tablet via Truma iNet Box.

– Vi har designet LevelControl således, at den er ekstremt praktisk, let og brugervenlig at betjene. Og det har vi kombineret med det passende design og materialevalg, siger Peter Wickelmaier, der er ansvarlig for produktdesignet.

– Derfor er vi meget stolte over at have fået prisen Red Dot Design Award. Det bekræfter os i, at vi forbindelse med udviklingen af vores produkter også i fremtiden skal lægge vægt på at finde den perfekte kombination af innovativ teknik og design af høj kvalitet.

Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.

En trafikulykke på ferien kan være en så chokerende oplevelse, at man ikke får samlet de nødvendige informationer på stedet.

Forvirringen er ofte ekstra stor, hvis ulykken sker på ferieturen. Før højsæsonen for ferietrafik for alvor sætter, råder UlykkesLinjen derfor til i det mindste at gøre tre ting, hvis ulykken rammer:

Tal med modparten, tag fotos og få et lægetjek med det samme, for manglende dokumentation kan koste dyrt.

Svært at holde hovedet koldt

Få navn og forsikringsselskab på modpart samt navn og kontakt information på vidner, og få et lægetjek. Det er vigtigt at få dokumenteret en ulykke i forhold til erstatning og ansvar. Men når man lige har været ude for en ulykke, er det ikke let at holde hovedet koldt.

Når ulykken sker i udlandet eller med udenlandske turister i Danmark, er det endnu vanskeligere at få de rette informationer på plads. Det oplever UlykkesLinjen, der vejleder danskere i forhold til konsekvenser efter en ulykke.

Grib telefonen

Derfor har UlykkesLinjen et meget simpelt råd forud for feriehøjsæsonen: Hvis du kommer ud for et trafikuheld, så grib som minimum den mobiltelefon, som du altid har ved hånden, og dokumenter med fotos.

– Det er absolut bedst at få navn, e-mail og telefonnummer fra vidner, myndigheder og modpart ved en ulykke. Men vi ved fra vores samtaler med ulykkesramte, at især på ferien er det svært, når der er sprogbarrierer og forvirring om regler. Derfor siger vi nu: Grib i det mindste mobiltelefonen og tag fotos på ulykkesstedet, siger projektchef Mette Lundstrøm Jørgensen fra UlykkesLinjen. 

– Det kan f.eks. være billeder af en modparts bil, hvor nummerplade og model er synlig, et uheldssted eller billeder af specifikke skader. Man kan også spørge, om man må tage et foto af modpartens og vidners kørekort eller id. På den måde kan man finde dokumentationen sidenhen, og det kan være afgørende for erstatning, tilføjer hun.

Lægetjek kan ikke vente

Ved alvorlige skader er det naturligvis vigtigt at ringe efter hjælp. I hele EU er alarmnummeret 112.

I tilfælde af mindre akutte smerter eller mistanke om personskade kan det virke oplagt at vente med at blive undersøgt, til man er hjemme fra ferien igen. Men hvis trafikskaderne skal anerkendes af forsikringsselskabet, er det vigtigt, at dine skader så hurtigt som muligt bliver beskrevet grundigt af en læge.

Forsikringsselskabet, hvor man har sin rejseforsikring, bør derfor kontaktes, så de kan finde et relevant sted i området, hvor man kan blive undersøgt og evt. behandlet.

Ved personskade

Du kan få behandlet din skadesag herhjemme, hvis du har været involveret i et færdselsuheld i udlandet – og du ikke selv har skylden. Dette gælder for færdselsuheld i et EU/EØS-land. Alle forsikringsselskaber i disse lande har en skaderepræsentant her i Danmark. Denne danske repræsentant skal herefter videreformidle dit krav til det udenlandske selskab.

Du skal som skadelidt være opmærksom på, at uheldet skal opgøres efter skadelandets love og erstatningssummer.

Du skal oplyse modparten om dit forsikringsselskab og evt. udfylde den internationale skadeanmeldelsesblanket. Husk at begge parter skal underskrive.

Ret vil vejhjælp ved kaskoforsikring

Har du kaskoforsikring giver det dig automatisk ret til vejhjælp i en lang række lande via SOS International. Du skal blot bruge to ting: Din bils registreringsnummer og SOS Internationals app til din telefon. App'en har en praktisk GPS-funktion, som kan vise din præcise placering i tilfælde af et nødstop.  

Få råd og vejledning hos UlykkesLinjen

Hvis der opstår spørgsmål efter en ulykke, kan man altid ringe og få gratis og uvildig vejledning hos UlykkesLinjen. UlykkesLinjen giver gratis og uvildig vejledning for at hjælpe ulykkespatienter og deres pårørende til at tackle de udfordringer, der kan opstå efter en ulykke.

Der sidder altid en erfaren gruppe af rådgivere ved telefonerne, der kan trække på et bagland af specialister som jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter, der er tilknyttet UlykkesPatientForeningen.

Initiativet til UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og UlykkesPatientForeningen.