Af Torben Brandt

I sommer ringede et fortvivlet medlem til DCU. Hun havde et par måneder tidligere købt en brugt campingvogn i privat handel, og selv om hun følte, at hun havde gennemgået vognen grundigt før købet, havde den en større fugtskade, hun ikke havde opdaget.
 
Det triste svar til hende var, at hun formentlig hang på både skade og vogn, med mindre hun kunne bevise, at sælgeren bevidst havde undladt at fortælle om fugtproblemet før handlen, hvilket intet tydede på. 

Husk en fugttest
Havde kvinden ringet til DCUs tekniske rådgivning, inden handlen blev indgået, ville hun være blevet rådet til at få foretaget en fugttest, før hun skrev under på noget. For man kan ikke altid se eller lugte, at der er fugt i vognen. 

– Fugt kan være meget alvorligt, for det kan give råd og skimmelsvamp og være dyrt at reparere. I værste fald kan det være så sundhedsskadeligt, at vognen bliver ubeboelig. Det er derfor, at DCU altid opfordrer til, at man får foretaget en fugttest, inden man handler brugt, og at man efterfølgende får fugttestet vognen mindst én gang om året. Så opdager man eventuelle fugtproblemer, inden de udvikler sig. Ved en fugttest er der nogle målepunkter forskellige steder i vognen, som mekanikeren tjekker. Når man har været de steder igennem, ved man med 99 % sikkerhed, om vognen er tæt, eller om der er fugt. Sådan lyder rådet DCUs tekniske rådgivning. 

Konkurrerer på tæthed
Det er ikke gået caravanproducenternes næse forbi, at vognenes tæthed er vigtig for campisten. Derfor er tæthedsgaranti et af de parametre, der konkurreres på i kampen om kunderne. LMC satte for et par år siden nye standarder ved at give 12 års tæthedsgaranti på sine nye vogne, mod at man får sin vogn fugttestet med faste intervaller efter LMCs forskrifter. Andre mærker har gjort noget tilsvarende, hvor kunden tilbydes en tæthedsgaranti på fem eller syv år mod regelmæssige fugttjek. 

De udsatte steder
På Køge Caravan Center er caravantekniker Ove Pedersen i gang med at fugtteste en campingvogn af lidt ældre dato. Han har været i faget i over seks år og ved derfor, hvor fugten har tendens til at vise sig på de forskellige mærker og modeller. 

– I denne vogn er der ikke fuget ordentligt i fronten. Det har betydet, at der er løbet vand ind i gaskassen, som er et af de steder, der kan være udsat for fugt. Jeg kigger også ekstra godt efter i vognens hjørner, ved servicelugerne, ved samlingerne og ved skærmkasserne, som ligeledes er udsatte steder, siger Ove Pedersen.

– Hvis jeg kan se, at der er rust på en indvendig skrue ved f.eks. vindueskarmen, ringer mine alarmklokker. Så skal jeg være ekstra opmærksom, for det kan være et tegn på fugt, tilføjer caravanteknikeren. 

Han bruger en fugtmåler til at tjekke fugtprocenterne i campingvognen og går systematisk til værks for at sikre sig, at intet forbigår hans opmærksomhed.

– Der vil altid være noget fugt i en campingvogn. Men hvis fugtprocenten er over 20, skal mekanikeren på vores testcenter skrive en bemærkning i fugttestskemaet, så kunden er opmærksom på, at der er et problem, forklarer DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal. 

Du kan selv gøre noget 
Fugt og dårligt indeklima skyldes ikke altid en utæt vogn. Også campistens måde at behandle vognen på har betydning. Har campisten f.eks. lagt en fugtig presenning ind i hjørnet af et magasin, der i forvejen er et sårbart område, risikerer han, at fugten spreder sig. Hvis bagagen tilmed er anbragt, så den hæmmer vognens tvangsudluftning, kan det lukke for ventilationen og dermed resultere i en fugtskadet vogn. 

Undlad derfor at opbevare fugtige ting i vognen og husk regelmæssigt at få luftet ud – også i de perioder, hvor vognen ikke bruges. 

Alupest
En vogn kan også rammes af såkaldt alupest, hvor fugten kommer indefra og begynder at trænge ud igennem – og nedbryde – vognens aluminiumsplade. Mærker man med fingrene det pågældende sted, føles det som om, at pladen smuldrer. 

– Hvis først alupest begynder at sprede sig, kan man faktisk ikke gøre noget for at stoppe det. Kommer der alupest på vognsiden, bliver man nødt til at sætte en ny side på, siger Ove Pedersen. 
Man kan få sin campingvogn fugttestet på alle DCU’s test- og servicecentre, mens testcentret NBC Jels er det eneste DCU-testcenter, der servicerer autocampere. Du kan naturligvis også vælge at få fugttestet din campingvogn på et andet caravanværksted, du har tillid til. 

En fugttest er et kontrollerende eftersyn, som giver et overblik over, om der er fugt i vognen, og hvor alvorlig skaden er. Der bliver ikke udbedret nogen skader i forbindelse med fugttesten. På DCUs testcenter koster en fugttest 740 kr., men som medlem af DCU får du mellem 5 og 15 % rabat på testen – afhængig af, om det er høj- eller lavsæson. 

Vinterdæk

Det er ikke kun i sne og slud, at vinterdæk klarer sig bedst. Test viser, at vinterdæk også klarer sig bedst på en vintervåd vej. Loven siger, at dækmønstret skal være 1,6 mm, men mange i bilbranchen anbefaler, at dækket minimum har 3 mm dækmønster. Dæktrykket i vinterdæk skal ligge 0,2 bar højere end det normale dæktryk. Har du et reservehjul, så tjek også dæktrykket på dette.

Batteri

Batteriets kapacitet falder i takt med, at temperaturerne også falder – samtidig bruger vi mere strøm om vinteren, så er dit batteri ved at være brugt, risikerer du at stå med en bil, du ikke kan starte på kolde morgener. Det kan anbefales at få batteriet tjekket, inden kulden for alvor sætter ind, så du også har mulighed for at få det skiftet, hvis det er nødvendigt.

Bremser

Husk at tjekke bilens bremser. Tjek om bilen bremser lige, om der er mislyde fra bremserne, når du bremser, og om bremsepedalen kan pumpes. Bremselængden ved 30 km/t må maks. være 6 meter. Du kan tjekke bremseforstærkeren ved at pumpe/træde på bremsepedalen, til den bliver hård. Når bremsepedalen er hård, bliver du ved med at trykke på bremsepedalen, herefter startes motoren, og bremsepedalen skal så kunne trykkes længere ned. Hold også øje med bremsevæskebeholderen. Den har et minimum og et maksimum mærke. Jo mere slidte bremserne er, jo længere vil bremsevæsken komme ned. Når væsken er under minimum, er det en god idé at få bremserne tjekket hos en mekaniker, da det kan betyde at de udskiftes.

Lygter

Det er vigtigt at kunne se, men også at blive set i sne og sjap. Tjek derfor, at både bilens for- og baglygter virker. Husk også, at nogle biler ikke automatisk har tændte baglygter, når kørelyset er på. I så fald skal du bruge bilens nærlys.

Vinduesviskere og sprinklervæske

Vinduesviskerne kan komme på hårdt arbejde om vinteren. Det er derfor en god idé at tjekke viskerbladene og sørg også for, at bilens sprinklerdyser er rene. Du kan oftest selv rense og justere sprinklerdyserne, hvis de ikke fungerer optimalt. Tag en knappenål og rens forsigtigt dysen, så der er fri passage for sprinklervæsken. Juster den derefter, så den sprøjter på øverste halvdel af ruden, så vil den ramme forruden rigtigt, når du kører, og der er vindmodstand. Tjek, at der er sprinklervæske på bilen og husk, at den skal være frostsikret.

Dørlåse

Klargøring af bilens dørlåse er vigtigt, også selvom du til dagligt bruger din fjernbetjening til at åbne og låse bilen. Hvis du i tilfælde af hård frost ikke kan bruge din fjernbetjening, så er det vigtigt, at du har givet dørlåsen lidt låsespray, sådan at du stadig kan bruge din nøgle.

Hold bilen ren

Vejsalt slider på bilen, som let kan få rustskader af de store mængder salt. Vær derfor ekstra opmærksom på at holde bilen pæn og ren i vintersæsonen. Det er ikke kun udseendet, der kan tage skade, det kan også vitale dele på bilen f.eks. bremserne. 

Senest redigeret: April 2023

EU har ikke harmoniseret medlemslandenes vejskatter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Mange europæiske lande har derfor indført krav om vignetter. Skal du sydpå i ferien, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvilke betalingsmærkater, du skal have med på køretøjet.

Vignetterne kan købes ved grænserne, på tankstationer og posthuse.

Desværre er der hvert år problemer med salg af falske kopier til turister. Dette er også sket fra tankstationer. 

Et godt råd er derfor at gemme din købskvittering, så du kan bevise, du har købt en original.

Vejskatter og vignetter er dit ansvar

Vignetter fås generelt for 10 eller 30 dage, og de skal købes, inden man triller ud på mange af de europæiske motor- og motortrafikveje rundt omkring i Europa.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at du har de rigtige vignetter på dit køretøj og campingvogn.

Selvom salgsstedet ved grænsen kan være lukket, udskrives der store kontante bøder, hvis du bliver stoppet uden.

Dansk Camping Union guider dig her igennem et stort udpluk af de europæiske vignetter.

Du kan købe de fleste vignetter og mærkater på FDMshop.dk. Bemærk: Leveringstiden kan være lang, så køb i god tid.

Her er oversigten over vignetter og vejskatter i Europa

Klik dig frem til det land, du vil læse om her: Bulgarien, England, Frankrig, Holland, Italien, Kroatien, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Bulgarien

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons behøver et motorvejsmærkat (vignette) for at køre på motorvej.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere politianmeldelse. Uden gyldig vignette skal du derfor helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i 7 dage, 1 måned eller 1 år.

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

England

I England er der betaling på enkelte veje, broer og tunneller, men de fleste steder er det gratis.

De er betalingsring rundt om London, hvor du skal betale på forhånd.

Frankrig

Også i Frankrig koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter, men du kan betale med kort eller kontanter på stedet

Holland

I Holland koster det penge at passere enkelte tunneller og broer, men ellers er det gratis at køre på de hollandske veje. 

Italien

Også i Italien koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du altså ikke have vignetter. Du kan betale med kort eller kontanter på stedet.

Kroatien

I Kroatien opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Norge

I Norge betales der afgift på nogle broer og i visse tunneller. Der findes cirka 50 bomstationer, hvor der skal betales vejafgift/bompenge.

Du skal ikke anskaffe dig nogen vignette på forhånd. Til gengæld kan du få dig en AutoPass-aftale, hvor pengene trækkes automatisk på det kreditkort, som er tilknyttet aftalen. Har du ikke en sådan aftale, sendes en opkrævning til hjemadressen. 

Polen

I Polen opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Køretøjerne inddeles i to kategorier:

• Kategori 1: Motorcykel og almindelige personbiler
• Kategori 2: Motorcykel med anhænger og bil med anhænger med mere end to aksler – gælder for bil under 3,5 tons.

Vejafgiften betales enten kontant i Zlpty eller Euro, eller med Mastercard, Visa eller Express.  

Det nye elektroniske afgiftsopkrævningssystem – ViaToll – er blevet implementeret i Polen på udvalgte dele af motorveje, motortrafikveje og landeveje. Det betyder, at biler, der vejer over 3,5 tons og busser (uanset privat eller erhverv) skal registreres hos et ViaToll-system i Polen og indbetale gebyr.

ViaToll gælder kun på udvalgte veje.

Portugal

I Portugal skal man betale vejafgifter på nogle af motorvejene og på to broer ved Lissabon.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har portugiserne andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

De motorveje i Portugal, der hører under BRISA, tager imod kreditkort som betalingsmiddel for vejafgift. Det drejer sig om A1, A2, A3, A4, A5, A6, A9, A10, A12, A13 og A14.

Brobizz hedder Via Verde i Portugal, som kan bruges både på motorveje, broer, parkeringspladser samt udvalgte tankstationer.

Har man IKKE en Via Verde-brobizz, skal man ikke køre på de baner, der er signaleret med den grøn/hvide ”V”.

På hjemmesiden Simbox.dk kan du leje en bizz, som kan få dig igennem de portugisiske betalingsanlæg.

Schweiz

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons såvel som campingvogne skal have en vignette for at køre på motor- og motortrafikveje i Schweiz.

I alpelandet købes en vignette, der gælder for 14 måneder fra december 2018, hele kalenderåret i år og til og med januar 2020.

Der skal bruges en vignette pr. bil, pr. campingvogn, pr. trailer og pr. motorcykel.

Vær derfor opmærksom på, at der også skal købes en vignette til campingvognen i Schweiz. Den skal sidde synligt på en del, der ikke udskiftes.

For Schweiz kan der kun købes et årsmærkat, der gælder for et køretøj. 

I Schweiz er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Serbien

Der betales vejafgift på serbiske motorveje.

Køretøjerne inddeles i kategorier:

• Personbiler under 1,3 meter i højden (måles fra bilens foraksel).
• Biler med anhænger og mere end to aksler og over 1,3 meter

Vejafgiften kan betales enten kontant i Dinar eller Euro eller med Mastercard, Visa eller Express.

Slovakiet

Der skal betales en vejafgift for at benytte næsten alle motor- & motortrafikveje i Slovakiet.

Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

De få strækninger, hvor der ikke skal betales, er skiltet med ordene ”Bez Úhrady”.

Ved betaling får man udleveret en vignet, der skal placeres på indersiden af forrudens øverste eller nederste hjørne.

Der kan købes vignetter gældende 1 uge, 1 måned eller 1 år.

Vignetter til Slovakiets kan købes på landets nye E vignette-portal. Her skal du oplyse bilens registreringsnummer, om du kører med trailer (campingvogn), og om det er syv dage eller en måned, din vignette skal gælde.  

Slovenien

I Slovenien skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Vignetter kan købes til enten en uge eller en måned.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i en uge eller en måned.  

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der skal ikke købes ekstra mærkat til campingvognen.

Spanien

Spanien kræver også vejskatter for kørsel på deres motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har spaniere andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

I banker og på nogle tankstationer kan du købe en ”Telepeaje” eller ”Via T”, som er en automatisk betalingsenhed, der sættes i bilens forrude.

Denne kan benyttes som betaling på langt de fleste motorveje. Du kan også betale med kort eller kontanter på stedet. 

Sverige

I Sverige er det gratis at køre på de fleste af landets veje. Dog er der en betalingsring omkring både Stockholm og Göteborg, hvor det koster penge at passere. Regningen sendes efterfølgende hjem til bilens ejer, så du skal altså ikke hoste op med kontanter på stedet.

Derudover er der vejafgift på to vejstrækninger i henholdsvis Sundsvall og Motala. Også her sendes regningen hjem. 

Tjekkiet

Motorvejsmærkat (vignette) er obligatorisk for kørsel på alle motorveje samt på visse motortrafikveje og hovedveje i Tjekkiet. Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

Motorvejsvignetten er todelt, og køretøjets registreringsnummer skal påføres begge dele:

1. Den ene del af vignetten skal placeres på indersiden af forrudens nederste hjørne.

2. Den anden del skal fremvises på forlangende.

Uden kvitteringsdelen er vignetten i forruden ugyldig, og bøder for kørsel uden mærkat kan opkræves på stedet.

Vignetter til de tjekkiske motor- og motortrafikveje kan købes i FDM's webshop for 10 dage eller 1 måned. Derudover kan de købes ved grænseovergangene, på tankstationer, posthuse og igennem den tjekkiske automobilklub, UAMK’s kontorer.

Der skal IKKE købes ekstra mærkat til campingvognen.

Tyskland

Det er stadig muligt som dansker at køre gratis gennem Tyskland. 

Tyskerne havde planer om at indføre vejskat fra 2019 (også kaldet Pkw Maut) med en såkaldt E-vignette, men på grund af østriske klager i EU over, at vejskatten ville ramme andre EU-borgere end tyskerne selv, er ordningen blevet underkendt af EU-domstolen i juni 2019.

Hvad der nu kommer til at ske med den tyske vejskat er endnu uvist, men EU-domstolens beslutning betyder, at der altså IKKE skal betales nogen afgifter foreløbigt på de tyske motorveje.

Til gengæld er der indført miljøzoner i cirka 70 tyske byer. Her skal køretøjet udstyres med et miljømærke. Du kan læse mere om miljømærker her.

Ungarn

I Ungarn skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Man skal have en kvittering eller en E-vignette, som skal fremvises på forlangende.

Afgiften betales enten ved grænsen, inden man kører ind på motorvejen eller via internettet.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Det er også muligt at købe vignetten gennem hjemmesiden National Toll Payment (skift sprog i toppen af siden).

Elektroniske målere langs motorvejene aflæser køretøjets registreringsnummer og kontrollerer, at afgiften er betalt. 

Østrig

I Østrig skal du have mærkat/vignette, hvis du vil køre på landets motor- og motortrafikveje.

Dette gælder bil- og motorkøretøjer (men ikke anhænger) under 3,5 tons.

Campingvogne skal ikke have en ekstra mærkat/vignette.

Kører du til gengæld i autocamper på over 3.500 kg, skal du have en såkaldt Go Box, som kan købes en række forskellige steder i Østrig. 

Uden gyldig vignette skal man helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Her kan du købe en fysisk vignette til enten 10 dage eller to måneder og sætte den i forruden på bilen. Det er også muligt at købe en E-vignette.

Du skal ikke bruge en ekstra vignette til campingvognen.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere både politianmeldelse og en bøde.

Betaler du ikke bøden med det samme, bliver du politianmeldt og får en bøde på minimum 2.000 kr. (300 EUR).

I værste fald kan det koste helt op til 20.000 kr. (3.000 EUR).

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der kan købes vignetter gældende for 10 dage eller for 2 måneder.

Du kan også købe en elektronisk vignette på FDMs hjemmeside, så du slipper for at have noget siddende i forruden. Du skal dog være i god tid, for ifølge FDM går der 18 dage fra bestillingstidspunktet, til e-vignetten bliver aktiveret.

I Østrig kan man købe vignetter online på https://shop.asfinag.at

Østrig har derudover en mobilapp, hvor der kan købes vejskat, og hvor der også vises vejmeldinger.

I Østrig er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Til toppen

Af Torben Brandt

Strid blæst og stormvejr kan i værste fald beskadige dit fortelt og din campingvogn. Det store problem opstår, hvis vinden kommer ind under forteltet og får fat, for så virker det på samme måde som sejlet på en båd. Kunsten er derfor at undgå, at det scenarie opstår. 
 

Stormbånd eller ej?

En del campister vælger at sikre forteltet ved at lægge et kraftigt stormbånd hen over teltet og derpå fastgøre båndet i jorden med solide pløkker.

Ofte er der en fjeder på den ene af pløkkerne, så båndet kan bevæge sig uden at flå pløkkerne op af jorden.

Læser man diverse campingfora på nettet, er der dog delte meninger om stormbåndet blandt campisterne. Nogle har således oplevet, at det gnubber så kraftigt mod teltdugen, at den bliver slidt, eller i værste fald går i stykker, og at det larmer, når båndet rammer teltdugen.

Der findes dog produkter på markedet til at forebygge eller reducere denne form for slitage. Det fungerer ved, at man kører stormbåndet igennem en slags beskyttelsespuder, der så skærmer teltdugen på de mest sårbare steder – eksempelvis omkring hjørner og kanter. 

Montér indvendigt

Et alternativ til stormbåndet er at sikre forteltet ved hjælp af barduner, som i så fald skal monteres på stangsættet inde i teltet. Hvis du anbringer en stærk bardun i hvert hjørne, yderligere en bardun på midterstangen, og derpå sætter dem fast med solide pløkker, er du godt sikret.

Desuden har den indvendige sikring den fordel, at den hverken slider på teltdugen eller larmer. 

Den store leverandør af fortelte til det danske marked, Isabella, understreger på sin hjemmeside, at der til Isabella-teltene medfølger barduner til montering netop på hjørnestolper og midterkryds, og det er vigtigt, at de monteres dér og ikke på piggen i taget eller i udhængsrørenes kroge, som ikke er beregnet til formålet.
 

Ordentlig pløkning

Stormbånd og/eller barduner har først og fremmest den funktion, at de holder teltstellet på plads. Teltdugen sikres derimod ved, at du får pløkket teltet ordentligt. Pløkkerne skal være så kraftige og sidde så solidt i jorden, at de ikke kan hives op for et godt ord.

Hvis det er muligt for dig at trække pløkkerne op med hænderne, kan du være fuldstændig sikker på, at kraftig vind også er i stand til at gøre det, og hvis først pløkkerne river sig løs, kan vinden få fat under teltdugen.

Brug gerne pløkker på 30-40 cm, der har nogle kanter, for det giver en bedre trækmodstand end korte, runde pløkker. 

Hvis du gerne vil sikre dig, at dine pløkker sidder solidt, men ikke har kræfter til at banke dem i jorden og efterfølgende hive dem op igen, kan du overveje at bruge skruepløkker, som skrues i jorden enten med en håndnøgle eller en skuemaskine.

Den type pløkker sidder generelt rigtig solidt, og de kan desuden med fordel bruges om sommeren, hvor det ofte kan være vanskeligt at få pløkkerne ned i den hårde og tørre jord.

Og når vi nu er ved pløkningen – husk også at græskanter og læstykket under vognen skal være pløkket ordentligt, så det ikke river sig løs. 

Overvej at søge ly

Selvom du træffer dine forholdsregler i forhold til stormen, kan der alligevel opstå vejrfænomener, der er så voldsomme, at det ikke nytter at kæmpe imod.

En orkan som den, der ramte Danmark 3. december 1999, har så stor styrke, at den risikerer at vælte din campingvogn rundt, og selvom du har gjort alting rigtigt i forhold til sikring af forteltet, er der alligevel risiko for, at vinden beskadiger det, eller at løse genstande flyver rundt i vinden og ødelægger det.

Hvis meteorologerne varsler vejr af den helt usædvanlige type, vil det derfor være klogt i tide at pille teltet ned og køre campingvognen i ly for vinden et sikkert sted. 

Af Torben Brandt og Anne-Vibeke Isaksen 

Du kan spare 50 minutters rejsetid på en 520 kilometer-tur fra Køge til Esbjerg og retur, hvis du kører med en Tempo 100-godkendt campingvogn i forhold til et vogntog, der kun må køre 80 km/t. Det viser et eksperiment, DCU har gennemført, efter at der 1. juli 2016 blev indført Tempo 100 i Danmark.  

Den højere fart kan dog også aflæses på brændstofforbruget, for hvor det langsomme vogntog brugte 45,8 liter diesel på turen, slugte det Tempo 100-godkendte vogntog 56 liter på samme strækning. 

En god oplevelse
Eksperimentet var sat i søen i samarbejde mellem Camping-fritid og DCU’s tekniske afdeling for at undersøge, hvad henholdsvis 80 og 100 km/t. betyder for tids- og brændstofforbrug samt for køreoplevelsen. 

Chefredaktør Anne-Vibeke Isaksen, der gennem årene har kørt Europa tyndt med bil og campingvogn, blev sat bag rattet i Tempo 100-vogntoget, mens journalist Torben Brandt kørte bilen, der skulle holde speedometernålen på 80 km/t. 

– Jeg kunne godt lide følelsen af, at man virkelig kører bil, når man kører med en campingvogn, der har Tempo 100. Det er rart, at man kan overhale, når man vil, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Hun brugte seks timer og 13 minutter på de 520 km fra Tangmosevej i Køge til Kystvejen i Esbjerg og tilbage igen. Det svarer til en gennemsnitsfart på 83,6 km/t. 

– Farten går jo ned gennem byerne, og jeg kunne heller ikke konstant køre 100 km/t. på motorvejen. På Storebæltsbroen fra Sjælland til Fyn kom jeg f.eks. til at ligge bag en lastbil, der kun kørte 70 km/t., og eftersom biler med påhængskøretøjer ikke må overhale på broen, lå jeg bag den hele vejen. Det trækker jo gennemsnitsfarten ned, konstaterer Anne-Vibeke Isaksen. 

Suset fra lastbilerne
I det andet vogntog var der fin tilfredshed med at holde farten på de tilladte 80 km/t. 

– Jeg synes, det var afslappende, for jeg skulle ikke ud i overhalinger hele tiden. Faktisk overhalede jeg kun en enkelt gang på hele turen, hvor jeg kørte forbi en meget langsomtkørende lastbil, fortæller Torben Brandt, som derimod selv blev overhalet mange gange.
– Det gav nogle ret ubehagelige ryk i bil og campingvogn, når de store lastbiler overhalede, og det blev ikke bedre af, at der var en del vind på dagen. Det er selvfølelig også på den baggrund, at mange campister vælger at køre omkring 90 km/t. på motorvejen, selvom de ikke har Tempo 100, fordi de så kan følge strømmen af lastbiler, vurderer Torben Brandt. 

Ventetiden værd?
Tempo 100 har været mange år i støbeskeen, og på baggrund af DCU’s eksperiment kan man naturligvis spørge, om det har været ventetiden værd? 

Det kan der ikke svares entydigt på. For nogle campister vil Tempo 100 være et oplagt valg, fordi de gerne vil have kørslen overstået og komme hurtigt frem til campingpladsen, mens det for andre er uinteressant, fordi ferien for dem begynder, når de sætter sig bag rattet, og så betyder det mindre, at vogntoget er lidt længere tid undervejs. 

Nok så væsentligt er det trafiksikkerhedsmæssige aspekt, og fortalerne for Tempo 100 har da netop også slået på, at det giver en mere ensartet og glidende trafik, når hastighederne harmoniseres. Den melodi synger Anne-Vibeke Isaksen gerne med på. 

– Jeg er tilhænger af Tempo 100. Jeg kan godt lide, at jeg kan overhale, hvis jeg vil, og på den måde følge trafikken uden at overtræde hastighedsgrænserne. Som det er i dag, kører mange campister uden Tempo 100 for stærkt, fordi de tit ligger på 90 km/t. eller derover for at følge den øvrige trafik. Jeg kan også godt lide, at den danske Tempo 100-ordning kræver, at vognene indkaldes til syn hvert andet år, for så sikrer vi, at de vogne er i ordentlig stand, siger Anne-Vibeke Isaksen og tilføjer samtidig, at hun er stor fortaler for en harmonisering mellem den danske og tyske Tempo 100.

Eksperimentets anden testkører afviser ikke Tempo 100, men ser også nogle fordele i at køre 80 km/t.

– Jeg synes, det var meget afslappende at trille af sted i et roligt tempo, og afstandene i Danmark er alligevel ikke så store, så tidsmæssigt ser jeg ikke det store argument for dansk Tempo 100. Derimod kan jeg godt forstå, at man gerne lovligt vil kunne følge den øvrige trafik på motorvejen, og at man må køre 80 km/t. på landevej, hvor jeg synes, det er helt skævt, at man uden Tempo 100 ellers kun må køre 70 km/t., siger Torben Brandt. 

EU har ikke harmoniseret deres vejskatter og -afgifter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Det gør man i flere populære ferielande, som eksempelvis Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien, hvor kræves der vejafgifter.

Vejskatten betales ofte ved betalingsanlæg på vejene. Andre gange skal vejskatten betasles ved grænserne, på tankstationer eller posthuse. I de tilfælde får man ofte udleveret et mærkat, der skal sættes i forruden eller et andet synligt sted på køretøjet. Disse mærkater hedder enten vignetter eller miljømærker. Dem kan du læse om i forlængelsen af artiklen her.

I de fire lande Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien betaler man løbende vejafgifter for de motorvejsstrækninger, man kører på.

Vejafgift Frankrig

I Frankrig betaler man vejafgift for den strækning, der køres, og man kan enten betale kontant i Euro eller med Mastercard, Visa, Express og Eurocarda.

Det er muligt at undgå direkte afregning på de franske motorveje, hvis man har en Liber-T boks, der svarer til en Brobizz og registrerer din betaling automatisk. Her kører man gennem en speciel vognbane til formålet.

Boksen kan bestilles hjemmefra enten gennem Tolltickets eller købes ved større betalingsanlæg.

Liber T-boksen fungerer som automatisk betalingsenhed til mange europæiske lande, hvilket er smart, hvis man gerne vil suse direkte igennem diverse toldsteder.

Tiden kan hurtigt føles lang, når familien sidder og glor i en lang bilkø på vej mod feriedestinationen. Her har du nogle gode råd, der kan gøre turen lidt lettere.

1. Vær forberedt med mad og drikke i bilen til både store og små, evt. dyr. Hav underholdning til især børnene. 
    
2. Kør aldrig på lav tank. Kør ind og tank ml. 1/2 og 1/4 tank. 
    
3. Hold øje med spidsbelastningsperioder og planlæg din kørerute med elastik. Jo strammere fastlagt rute og køretid, des større sandsynlig er der for, at det går galt. 
    
4. Find alternative ruter, lyt gerne til GPS-forslag, men vær kritisk, hvis du har campingvogn på krogen, da GPS ikke altid tager højde for det. 
    
5. Hvis der kommer en rasteplads, så kør ind og parker/hvil, indtil køen slutter. 
    
6. Stig aldrig ud af bilen, mens du holder på vejen, med mindre trafikken stopper helt og i længere tid. 
    
7. Gå aldrig væk fra bilen. Lige pludselig glider trafikken igen. 
    
8. Hav tålmodighed og giv plads. 
    
9. Hold øje med udrykningskøretøjer. 
    
10. Mange tyske delstater har også valgt industriferie en uge tidligere i år. Det fremmer jo ikke fremkommeligheden. Historisk set har der alle dage været vejarbejde og tæt trafik over A7, hvorfor DCU anbefaler enten over A7 – A3 og A9, mod Brenner eller at vælge skæve tider – specielt Hamborg, Bremen, eller at køre direkte over Hengelo, Maastricht, Liège, hvis turen går til Sydfrankrig.
     
11. Hold ferie i Danmark eller tæt på Danmark. Jo større afstande, jo større chance for kø. Tyskland og Sydeuropa og f.eks. ruter til Istrien, Lidoen, Gardasøen og Middelhavet er fra midt juni til slut august spækket med kødannelse. 

Truma lancerer nu LevelControl, som beregner gasniveauet nøjagtigt og nemt via en app.

Gør livet lettere
Hvor meget gas er der i flasken? Hvor langt rækker gassen? Truma har svaret på et par af de spørgsmål, som mange campister ofte stiller sig selv. Truma LevelControl beregner nemlig gasniveauet nøjagtigt og nemt via en app. Kunderne får dermed et detaljeret overblik over mængden af gas, og det nu mere præcist end før i tiden. Appen viser ikke kun niveauet i procent og gasmængden i kilogram. Den informerer også om, hvor længe gassen rækker.

Spørg til gasforråd via Bluetooth og SMS
Det lille apparat måler ved hjælp af ultralyd, hvor meget gas der er i flasken og overfører dataene til Truma iNet Box via Bluetooth. Denne sender så informationerne til en tablet eller smartphone. Dette sker i køretøjet eller i nærheden af køretøjet via Bluetooth og SMS, når man er undervejs. Kunder kan nemt spørge om gasniveau og resterende brugstid fra siddegruppen i kabinen, i forteltet samt på vandre- eller skituren. Og det endda fra op til fire smartphones eller tablets på samme tid. Man kan også indstille en SMS-alarm: Campister får så automatisk en SMS, når der kun er lidt gas tilbage i flasken.

Gasflaske-database til hele Europa
Truma LevelControl kan bruges overalt: Den kan bruges med alle normale europæiske gasflasker af stål og aluminium. Kunderne vælger landet fra Truma Appens database samt flasketypen ud fra 26 modeller og kan navngive den individuelt. Findes en flaske ikke i databasen, kan kunderne selv definere en type. Sensoren konfigureres derefter automatisk til den valgte flaske. 

– Databasen er oprettet, således at den nemt kan tilpasses og udvides til kommende krav, forklarer Bernd Gerlach, leder af European Retail Management. Der kan bruges to LevelControls parallelt med hinanden, når kunden har to flasker og ønsker at holde nøje øje med forrådet. I dette tilfælde viser appen niveauet i de to flasker hver for sig.

Nem og praktisk
Truma LevelControl er klar til brug med det samme: Den placeres nemt med magneter midt under flaskebunden. Ingen kabler, ingen tilslutning, ingen montering. Apparatet skal kun tilkobles iNet Box i køretøjet. For at fastgøre apparatet under aluminiumflasker skal der bruges en spændeplade, der fås som ekstraudstyr. LevelControl drives med batterier og overholder allerede i dag de seneste krav til eksplosionsbeskyttelse iht. kommende krav fra DIN EN 1949 og kan dermed bruges i gaskasser uden problemer. En SMS-alarm giver dig besked, når AAA-batterierne skal udskiftes. De holder ca. et år.

LevelControl udvider Truma iNet System med en ny nyttig funktion. 

– Dermed går vi et skridt videre mod forbundne fritidskøretøjer og gør endnu en gang campingturen noget lettere og mere behagelig, forklarer Bernd Gerlach. 

Truma LevelControl fås hos forhandlerne fra august 2017 og koster 1.199 DKK.

Af Torben Brandt. Foto: DCU

Ved du, hvad din campingvogn eller autocamper vejer? Er svaret nej, vil det være klogt at få styr på det, inden du og familien drager afsted på sommerferie. For det er ikke bare ulovligt at køre med en overlæsset vogn. Det handler i høj grad også om trafiksikkerhed. 

Er vognen for tungt læsset, ligger den ustabilt, og hvis man ovenikøbet har en campingvogn bagpå, som måske også er tungt læsset, risikerer vogntoget at komme i slinger. Det kan i værste fald betyde, at vogntoget vælter.

Få tjek på egenvægten
Inden du begynder at proppe campingvognen med bagage, er det vigtigt, at du kender dens reelle egenvægt. Så ved du nemlig, hvor meget bagage du cirka har plads til. Hvis den i tom tilstand vejer eksempelvis 1.135 kg, og campingvognen har en tilladt totalvægt på 1.400 kg, har du en lasteevne på 265 kg – (fordi 1.400 kg minus 1.135 kg = 265 kg). Husk dog at f.eks. elkabler og gasflasker sluger en del af de ledige kilo. 

Egenvægten står på campingvognens registreringsattest, men i praksis er vognene ofte en hel del tungere. Det skyldes, at egenvægten på registreringsattesten ofte stammer fra en standardmodel, men den vogn, der ender i Danmark, har måske fået en eller flere udstyrspakker monteret, som gør den tungere. 

En del danske forhandlere er dog begyndt at kontrolveje vognene, når de kommer hjem i butikken, så den reelle egenvægt kendes, når handlen indgås. Desuden øges vægten ofte med tiden, fordi vognene suger en vis mængde fugt. Hvor meget afhænger både af vognens alder, og hvordan den er konstrueret. Adskillige nye campingvogne er dog i dag opbygget med glasfiberkarosseri og uden træ i konstruktionen, hvilket gør dem langt mindre udsatte for fugt. 
 
Vejes sammenkoblet 
Egenvægt og tilladt totalvægt giver dig altså et fingerpeg om, hvor meget lastevne du har. Bliver du stoppet af politiet, vil vogntoget imidlertid blive vejet sammenkoblet. Det sker for at finde den faktiske vægt for bil og campingvogn lige her og nu.

I første omgang placerer politiet kun forhjulene fra det trækkende køretøj/bilen på vægten. Her tjekkes, at mindst 20 % af vognens vægt hviler på forhjulene – kaldet den styrende aksel. Derefter køres hele bilen på vægten, så dens faktiske totalvægt – bilens vægt inklusiv bagage og passagerer – kan noteres. Det tal må ikke være højere end den tilladte totalvægt, som står i bilens registreringsattest. 
Under hele forløbet er campingvognen koblet på bilen. Det betyder, at campingvognens kugletryk på cirka 75 kg regnes med ind i bilens faktiske totalvægt. 

Faktisk akseltryk 
Når bilens vægt er kontrolleret, ruller den ud, så kun campingvognens aksel står på vægten. Derpå noterer politiet campingvognens faktiske akseltryk – dens vægt her og nu. Det springende punkt er her, at det faktiske akseltryk ikke må overstige det tilladte akseltryk, der står i campingvognens registreringsattest. 

Samlet tjekker politiet altså: 
• At totalvægten på bilen/det trækkende køretøj ikke er overskredet (tallet står på registreringsattesten)
• At campingvognen ikke er så tungt læsset, at den overskrider det tilladte akseltryk (står på campingvognens registreringsattest) 
• Hele vogntogets faktiske totalvægt – den samlede vægt for bil og campingvogn

Politiet vil også holde øje med, at campingvognen ikke er for tung i forhold til bilens koblingsvægt (står på bilens registreringsattest), som er det antal kilo, bilen lovligt må trække.

Forskellige tal
På nogle campingvogne forvirrer registreringsattesterne, fordi tallene for tilladt akseltryk og tilladt totalvægt er forskellige. For hvilket tal gælder så, hvis man bliver stoppet af politiet? 
Her var meldingen dog klar, da Camping-fritid tidligere fulgte betjentene fra Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i færd med at udføre kontrolvejninger. 

– For påhængskøretøjer med stiv trækstang (eksempelvis campingvogne) holder vi kun øje med akseltrykket. Hverken totalvægt eller kugletryk interesserer os ved en kontrolvejning, lød svaret fra de erfarne politifolk.

Du kan se en liste over godkendte vejere her

Gasdåserne overholder kravene i EN 417, og derudover er denne type gasdåse ikke alene lettilgængelig verden over. Dens begrænsede størrelse gør den også nem at pakke og transportere.

Gourmet-kollektionen omfatter nu de to nye blus, Olida og Jimbu. Begge har et låg, der kan fungere som en integreret vindafskærmning med sidevægge, som beskytter mod træk og øger effektiviteten af de rustfri stålbrændere. Piezo-tænding og en PTFE-slange med automatisk sikkerhedsudkobling og rustfrit ståltrådsvæv af høj kvalitet er standard for alle fire gasblus. Olida har to 3.000 W-brændere, mens Jimbu har en enkelt 3.500 W-brænder og en praktisk 1.500 W-grill med drypbakke, som er perfekt til alle campingkokke, der ønsker alsidig udendørs madlavning.

De nye og mere enkle Appetizer-gasblus, som supplerer de populære gasblus med tre brændere og grill, fås i to modeller: Gasblus med én brænder og to brændere. Begge har 3.000 W-brændere i rustfrit stål i stabile, lave stålrammer med individuel variabel varmestyring. EN 417-gasdåsen tilsluttes vha. en PVC-slange med automatisk sikkerhedsudkobling.

Endelig er der Appetizer Select: Et nyt stabilt gaskomfur med lav stålramme, der anvender en MSF-1A-butanpatron, som er sikkert placeret i et indbygget rum. Gaskomfuret, som opfylder EU's nye lovgivning, har automatisk piezo-tænding til 1.900 W-brænderen af rustfrit stål.
  
Vejl. udsalgspris: Olida DKK 569,95; Jimbu DKK 749,95; Appetizer 1 DKK 219,95; Appetizer 2 DKK 339,95; Appetizer Select DKK 159,95