Hvor man tidligere måtte stole på store, udvendige sidespejle for at orientere sig i trafikken, er digitale kamerasystemer nu på vej til at ændre hele oplevelsen bag rattet i autocampere og større køretøjer. 

Kameraerne erstatter de klassiske spejle med højopløselige billeder på skærme, som giver et langt bredere synsfelt og en klar visning – uanset vejr og lysforhold. I stedet for de traditionelle sidespejle sidder der et kompakt kamerahus på bilens yderside, hvor vidvinkelkameraerne er integreret. 

Hos Vendelbo Vans har man allerede taget teknologien til sig, og interessen er stor. På Autocamper Show 2025 ville mange besøgende se, hvordan kameraerne fungerer, og hvor meget bedre udsynet bliver sammenlignet med traditionelle spejle. 

Ifølge sælger Jens Thøgersen fra Vendelbo Vans er reaktionen fra kunderne entydig positiv: 

- Det giver en markant bedre sikkerhed. Kameraerne dækker de blinde vinkler meget præcist, og skærmene viser et klart billede, selv i regn, sne eller direkte sollys, fortæller Jens Thøgersen. 

En ekstra fordel er designet. 

Godt overblik 

Systemet er fuldt kompatibelt med både 12V og 24V elnet, og de 12,3 tommer store skærme monteres diskret ved A-stolperne i førerhuset. Det giver føreren et naturligt overblik, uden at udsynet forstyrres af store, udvendige spejle. 

Kameraerne har en opløsning i høj kvalitet og en synsvinkel på hele 170 grader. Kamerasidespejlene er udviklet til brug på helintegrerede autocampere og linermodeller. 

- Mange bliver overraskede over, hvor meget ro det giver, især når man skal skifte vognbane eller bakke med anhænger. Det føles mere kontrolleret, fordi du ser præcis, hvad der sker langs siden af bilen, siger Jens Thøgersen. 

En ekstra fordel er designet. Uden de traditionelle spejle fremstår bilen mere moderne, kompakt og aerodynamisk. 

Kameraerne dækker de blinde vinkler meget præcist.

Fakta 

• Kameraer med 170° vidvinkel 
• 12,3” skærme monteret ved A-stolperne •    
• Egnet til både 12V og 24V elnet 

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. 

– Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man gerne vil kunne være online i ferien. Men selv i den mest afslappede ferietilstand bør både børn og voksne være meget opmærksomme på, at »Free WiFi« ikke altid er, hvad det giver sig ud for, siger Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg. 

I en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.996 danskere, som Norstat har foretaget for IDA, svarer 55 procent, at de altid eller ofte benytter åbne wifi-netværk på caféer og hoteller, når de er på ferie. Men det er ikke uden risiko, forklarer Jørn Guldberg. 

Kun hver femte dansker holder sig helt eller næsten helt fra at bruge gratis netværk på ferien – syv procent svarer, at de aldrig anvender dem, mens 12 procent gør det sjældent. 

Råd til en mere sikker ferie 

Jørn Guldberg opfordrer til, at man altid slår wifi fra på alt, hvad man har taget med på ferie. Er man på ferie i Europa, bør man benytte sig af den data, man allerede har købt via sit abonnement, eller downloade film og spil hjemmefra. 

– Sørg desuden for at have opdateret dine programmer, inden ferien starter, og tjek samtidig, at du har sikkerhedsprogrammer installeret. Ikke bare på din computer, men også på din tablet og smartphone. Skulle uheldet være ude, er det desuden rart at have taget backup af alt, inden man tager af sted, siger han. 

Andre løsninger kan være at installere programmer, der krypterer kommunikationen, og investere i en VPN-løsning, som kan skabe en sikker internetforbindelse. 

Vejdirektoratet opfordrer derfor til at køre uden for de mest trafikerede tidsrum. Hjemrejsetrafikken vil særligt i de kommende to weekender betyde mere trafik på landets veje. 

Trafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet især fra Jylland mod Sjælland samt nordover fra Tyskland. De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen, E20 Fynske Motorvej og E45 Østjyske Motorvej/Sønderjyske Motorvej fra den dansk-tyske grænse til Aarhus. Derudover kan der være tæt trafik fra færgehavnene på E47 Sydmotorvejen ved Rødby og på E55 Gedser Landevej ved Gedser. 

Man vil også kunne opleve ekstra lokal trafik fra de større sommerhusområder særligt langs den jyske vestkyst, ved Skagen samt fra Nordsjælland. Vejdirektoratet anbefaler derfor at køre uden for de mest trafikerede tidsrum, at være i god tid og at holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk eller via P4 Trafik. 

Vejarbejder og arrangementer 

Den 10. august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København mellem Slotsherrensvej og motorvejskryds Brøndby i sydgående retning, hvor der skal lægges ny asfalt. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.  

Trafikanter, der benytter Hillerødmotorvejen ind mod København, skal i weekenden den 2.-4. august være opmærksomme på, at afholdelsen af Copenhagen Historic Grand Prix ved Bellahøj kan give trafikale udfordringer i lokalområdet. Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man finder alternative ruter ind mod København fredag, lørdag og søndag.

Trafikanter i og omkring Skanderborg skal forberede sig på forlænget rejsetid fra den 4. august til den 11. august. I disse dage afholdes nemlig ”Smukfest” i Skanderborg, som falder sammen med udbygningen af E45. Vejdirektoratet forventer risiko for kødannelser særligt på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Risikoen for kødannelser er størst mellem klokken 11.00 og 14.00 alle dage. 

Gode råd til turen 

- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse. 

- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation før køreturen på trafikinfo.dk 

- Hold god afstand til den forankørende.     

- Hav mad og drikkevarer i bilen. 

- Lyt til P4 Trafik under din køretur.

En ny undersøgelse fra LB Forsikring viser, at 37,5 % af bilisterne har været bekymrede for at falde i søvn bag rattet, og 45 % har kørt videre trods træthed. For at sikre en tryg rejse deler Rådet for Sikker Trafik følgende gode råd. 

Hvordan ved du, at du er træt? 

1. Du gaber og dine øjenlåg bliver tunge.
2. Du har grus i øjnene og blinker ofte.
3. Du kan ikke huske, hvordan de sidste par minutter er forløbet.
4. Du har svært ved at læse vejskilte og afmærkninger. 

Gode råd, hvis du er træt: 

1. Kør ind på en rasteplads eller tankstation for at holde pause.
2. Drik en kop kaffe eller noget andet koffeinholdigt.
3. Tag en powernap på 15-20 minutter.
4. Kør maksimalt en time derefter.
5. Skift chauffør, hvis der er en udhvilet medpassager.
6. Aftal at skiftes til at køre, hvis I er flere i bilen. 

- Vi skal huske at passe på hinanden på vejene. Mærk efter, om du er frisk nok til at køre, og tag de nødvendige hvil undervejs, siger Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring og fortsætter:

- Undersøgelsen om træthed under kørsel blev foretaget i maj 2024 blandt 1316 medlemmer af LB Forsikring. 742 af respondenterne kører selv bil og har deltaget i spørgsmål om bilferie.

Tekst Torben Brandt  

Fremover må det øje/beslag, som campingvognens sikkerhedswire sættes fast i, når campingvognen kobles på bilen, gerne sidde på en aftagelig del af anhængertrækket.  Det fremgår af en opdatering af synsreglerne, som Færdselsstyrelsen kort inden årsskiftet udsendte til de danske synsvirksomheder.   

Ændringen handler om afsnit ”5.01.310 køretøj til synsfri sammenkobling” under detailforskrifter for køretøjer, som du finder på retsinformation.dk. Her står der, at ”bil til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal ved tilkoblingsanordningen være forsynet med beslag for tilslutning af påhængskøretøjets sprængwire til automatisk bremsning. Beslaget må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af tilkoblingsanordningen”.  

Det er det sidste afsnit i kursiv, der fjernes ved næste udgivelse af detailforskrifter for køretøjer, men ændringen gælder allerede med virkning fra 1. januar 2024.   

DCU anbefaler at gøre som hidtil 

Oversat til mere almindeligt sprog betyder det, at der fortsat skal være et øje eller beslag, som sikkerhedswiren sættes fast i, når campingvognen kobles på, men beslaget behøver ikke at sidde på en fastmonteret del af anhængertrækket. Fremover vil det altså være tilladt, at beslaget eksempelvis sidder på krogen af et aftageligt træk. Meningen med sikkerhedswiren er, at den skal bremse campingvognen, hvis den ryger af krogen, eller hvis den aftagelige krog i værste fald  er monteret forkert og river sig løs, og den opbremsning sker ikke, hvis wiren falder til jorden sammen med krogen. Derfor er anbefalingen fra DCUs side fortsat at sætte sikkerhedswiren på en fastmonteret del af anhængertrækket.   

Mandag 6. november kl. 16 skete der ændringer på Storebæltsbroen. På det tidspunkt blev forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons, og i stedet for gælder forbuddet kun påhængskøretøjer op til 2,5 tons, hvilket primært vil sige campingvogne og mindre trailere. 

”Det betyder, at vi giver langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind”, skriver storebaelt.dk på sin hjemmeside. 

Restriktionerne gælder uanset hvilket køretøj, der trækker campingvognen/anhængeren. 

Advares før sidste afkørsel

Der er opsat nye skilte, som viser de specifikke forbud for påhængskøretøjerne. Trailere med en faktisk totalvægt under 750 kg advares før sidste afkørsel mod at køre ud på broen, når der er hård vind, hvilket vil sige 10-15 m/sek. Campingvogne med en faktisk totalvægt under 2,5 tons advares mod at køre ud på broen i stiv kuling, hvilket vil sige, når vinden er 15-20 m/sek. Der kan være forskel på skiltningen på Vestbroen og Østbroen, da hastigheden kan være forskellig på de to broer. 

Du kan læse mere på  https://storebaelt.dk/trafik-vejr/koretojer-og-vindforhold/

En ny, repræsentativ undersøgelse foretaget blandt 2.535 danske bilister viser, at bilisterne godt ved, hvad den største dræber i trafikken er. Tre ud af fire bilister svarer, at uopmærksomhed er det, som slår flest ihjel i trafikken herhjemme. Og det stemmer desværre godt overens med virkeligheden. De sidste fem år har 505 mennesker mistet livet i trafikken i Danmark på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering. Det svarer til, at 60% af de trafikdræbte blev dræbt i uopmærksomhedsulykker. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

- Hver fjerde dag dør en person i trafikken på grund af uopmærksomhed. Alt for ofte er det elektronik inde i kabinen, som stjæler opmærksomheden, men der er ingen sms'er eller skift af musiknumre, der er så vigtigt, at det ikke kan vente, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Alligevel har mange bilister svært ved at stå for fristelsen, når mobilen ringer, bipper eller vibrerer. Det er f.eks. flere end 10 % af bilisterne, som en gang imellem eller oftere taler i håndholdt mobil. Hvis man også regner de bilister med, som svarer, at de sjældent taler i håndholdt mobil, er det flere end 20 %, som tager mobilen op til øret, mens de kører.

Tjekker sociale medier
Værre ser det ud, når bilisterne svarer på, om de ser på telefonen under kørslen. Her er det hver tredje, som svarer, at de kommer til at læse en besked, se noget på internettet eller tjekke sociale medier, mens de kører bil.

- Netop brug af mobil bag rattet er noget, som kan få danskerne op i det røde felt - hvis det altså er andre bilister end os selv, der bruger den. Hele 87 % af de adspurgte bilister finder det uacceptabelt eller meget uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet viser vores undersøgelse. Men vi har desværre tendens til at tilgive os selv, siger Pia Holms Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Tilsvarende synes 89 %, at det er uacceptabelt eller meget uacceptabelt at læse eller kigge på telefonen, mens man kører. Alligevel er det altså flere end hver tredje, som selv gør det.

Problemet flytter sig fra den håndholdte mobil
Udviklingen går i den rigtige retning i forhold til den håndholdte mobil. Der er nemlig færre, som bruger mobilen håndholdt bag rattet. Så kunne man jo mene, at alt er godt, men det er desværre ikke tilfældet. Stadig flere benytter mobilen håndfrit, og selvom det er lovligt, bør man ikke tage lange eller komplekse samtaler med denne metode. Det kan nemlig også distrahere.

- Færre bruger håndholdt mobil bag rattet, men vi kan se, at flere og flere bruger mobilen håndfrit. Selvom det er lovligt at bruge mobilen håndfrit, er der ikke frit slag, mens man kører. Den kan nemlig stadigvæk stjæle fokus fra trafikken, siger Lisbeth Sahl Bauditz.

Ligger højere end andre år
De senere år er der sket en lille stigning i bilister, som svarer, at de læser beskeder eller taster på mobilen, mens de kører bil. Niveauet i 2022 ligger højere end de tre foregående år. Også brug af smartwatch er i stigning, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de bliver mere og mere udbredte. Brug af smartwatch under kørslen sidestilles med brug af håndholdt mobil og giver et klip i kørekortet.

- Brug af mobil og smartwatch i bilen handler i høj grad om dårlige vaner, som uden omtanke bliver taget med ind bag rattet. Måske er det upopulært under familiemiddagen at sidde og kigge på mobiltelefonen, men det er i det mindste ikke decideret farligt. Når man kører bil, er det til gengæld vigtigt, at man træffer det rigtige valg og lader være med at kigge på det elektroniske udstyr, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafik har netop kørt kampagnen ”Kør bil, når du kører bil', som sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken som problem.

De seneste to år har trafikanter i København og omegn haft mulighed for at vænne sig til synet af orangeklædte autoreddere på specialbyggede ladcykler i SOS Dansk Autohjælps karakteristiske gule design.

Nu er turen kommet til aalborgensere, aarhusianere, herningensere, odenseanere og koldingensere, for SOS Dansk Autohjælp har investeret i fem nye vejhjælpscykler, der er klar til at komme jyske og fynske bilister til undsætning i sommerlandet, når bilen står stille med punkteret dæk eller fladt batteri.

Gode erfaringer
Op til sommersæsonen er der indkøbt og specialtilpasset fem nye elektriske ladcykler til at supplere de to, der er i drift i hovedstaden og har været det siden 2021.

- Vi har høstet rigtig gode erfaringer med vores cykler i København og på Frederiksberg, hvor de har vist sig at være effektive i den tætte trafik. Nu er vi klar til at udvide eksperimentet og se, hvordan vi bedst udnytter vejhjælpscykler i resten af landet, siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske mobility division i SOS International.

Et bidrag til løsningen på klimakrisen
Vejhjælpscyklerne løser et konkret problem med trængsel i trafikken, og de er samtidig en del af SOS Internationals ambition om at afsøge muligheder for at finde løsninger på klimaudfordringerne.

- El-ladcykler er uden tvivl en del af løsningen på klimakrisen.SOS Dansk Autohjælps vejhjælpscykler er et rigtigt godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at flytte opgaver fra varebiler til cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet. Vejhjælpscyklerne er ankommet til SOS Dansk Autohjælp stationer i Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding og Odense.

Fakta

• SOS Dansk Autohjælp har i alt syv vejhjælpscykler i drift
• Cyklerne har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning
• De cyklende reddere får oplæring i betjeningen af vejhjælpscyklerne Inklusive udstyr vejer hver cykel ca. 150 kilo
• Vejhjælpscyklerne kan udføre assistance indenfor:
• Nødtætning, hjulskift, døroplukning, rudeafdækning og starthjælp til både 12 og 24 volt

Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 % fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 %, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant. Farten dræber flest på de midt- og vestjyske veje. 

Redigeret af Torben Brandt - foto Rådet for Sikker Trafik
 
Vi er blevet bedre til at lette foden fra speederen, men der er stadig masser af plads til forbedring. For i cirka fire ud af 10 dødsulykker er for høj fart fortsat en afgørende faktor, og det er den næst-hyppigste årsag til dødsulykker i trafikken, kun overgået af uopmærksomhed.

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 

Halvering på 10 år

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka fire ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen. I 2022 svarede lidt flere end to ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80 km-zone. Det svarer til en halvering på 10 år.

 - Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene, eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner.

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol, og dertil er der sket forbedring af vejnettet, og der er kommet strammere lovgivning for fartovertrædelser og sikrere biler.
 

Campister kommer sjældent galt af sted

Selvom de danske campister tilbagelægger adskillige kilometer på vejene hvert år, er det heldigvis sjældent, at de er involveret i ulykker.

Tal fra Vejdirektoratet fra 2016 til 2020 viser således, at der i den periode i alt var 168 ulykker, som involverede autocampere eller personbiler med en campingvogn bagpå, og i de 168 ulykker var der i alt 40 tilskadekomne og tre dræbte. 
 

Særligt en politikreds er hårdt ramt

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

 - For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 % af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.
 

Fakta om for høj fart fra Bilisttrackeren

Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik danskernes adfærd i trafikken blandt flere end 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere af de fartglade bilister har nemlig lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen, kaldet Bilisttrackeren, er foretaget for Rådets for Sikker Trafik og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.

I 2013 svarede 39 % af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 % af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.

Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene, kendt som Hastighedsbarometeret, viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene - og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.

I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 % af dem, som tidligere kørte for stærkt, der har reduceret hastigheden.
 

DCU-medlemmet spørger:

Jeg har en næsten ny campingvogn, hvor der nogle gange lyder meget høje og knasende lyde fra anhængertrækket.

Forhandleren siger, at jeg skal smøre stearin på kuglen. Jeg har spurgt erfarne campister, men ingen har hørt om den anbefaling. Jeg har selv søgt på internettet uden at finde nogen, der kender til stearinbehandlingen.

Tværtimod er jeg stødt ind i mange advarsler mod brug af alle former for brug af fedtstof til smøring af kugle, da campingvognens slingreanordning vil blive sat ud af spillet. Hvad siger teknisk afdeling til problemet?

Teknisk rådgivning i DCU-Huset, svarer:

Rådet herfra er, at du sliber ”klodserne” med lidt smergellærredet.

At ”smøre” kuglen er en rigtig dårlig ide, du skal holde kuglen tør og ren for skidt og fedt, så stabilisatoren kan virke.

Det er ikke nødvendigt at pudse og polere trækkrogen, så længe du bare holder den ren og fri for fedtstoffer.

Og det er generelt en skidt idé at køre med fedt på kuglen. Hvis du kører med en campingvogn, der har slingrestabilisator, må du aldrig smøre kuglen på din trækkrog. Det vil gå ud over stabilisatorens evne til at stabilisere dit vogntog og forebygge slinger.

Trækleverandøren leverer altid trækkrogen med en primer, som let kan slibes væk. Enten med en flabskive eller noget smergellærred. Kuglen skal være ren for primer, ellers brænder det fast i stabilisatorens ”bremseklodser”.