Vild med vintercamping: 5 gode råd til vintercamping
For mange campister varer campingsæsonen hele året. Hvis du aldrig tidligere har prøvet at vintercampere, er der nogle vigtige ting, du skal huske, før du tager af sted. DCU giver dig derfor her fem gode råd til, hvordan du kommer godt igang.
Af Torben Brandt
Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.
Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.
Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.
1. Begynd vintercampingen i Danmark
Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.
I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.
Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.
2. Vintercamping i udlandet
Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.
I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.
Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.
Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.
3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet
Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.
Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.
Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?
Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.
Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.
4. Fjern sneen fra forteltet
De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.
Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.
Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.
Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.
Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.
5. Varme fødder i kulden
Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.
Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.
De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.
Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.
Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.
