Tekst: Torben Brandt. Foto: Bjarne Rasmussen

Hvor findes der ladestationer, hvor bilen kan oplades med strøm, uden at campingvognen behøver at blive koblet af? Det spørgsmål satte Bjarne Rasmussen, 54-årig campist fra Rinkenæs ved Gråsten i Sønderjylland, sig for at undersøge. Indtil videre har han fundet cirka 50 steder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Norge og Italien og oprettet dem på et Google Maps-kort. 

Som campist med elbil er det vigtigt at kunne finde frem til trailervenlige ladestationer.  

Garvet campist 

Bjarne Rasmussen beskriver sig selv som garvet campist, der har kørt Europa, navnlig Spanien, tyndt med campingvogn. Hidtil er turene foregået i biler med fossilt brændstof, men i dag råder familien Rasmussen over to elbiler, dels en VW ID3, der bliver brugt som nummer to bil, dels en BMW ix40, der fungerer som campingtrækker for campingvognen, en Adria Alpina 613 Supreme Edition med en totalvægt på 2.000 kg. 

- Vi har haft elbilerne i otte måneder, og det har været meget lettere at køre med elbil og campingvogn, end jeg havde regnet med. De to biler har tilsammen kørt 58.000 kilometer, mens vi har haft dem, og jeg har ikke gjort andet end at fylde sprinklervæske på. Der er service på vognene hvert andet år, og jeg har en ordning, hvor jeg tilsammen lader de to biler for 1.398 kr. om måneden, så det har virkelig været billigt, siger Bjarne Rasmussen. 

Nyttigt med en oversigt 

Familien har endnu ikke været i udlandet med elbil og campingvogn, men ved de hjemlige ladestationer opdagede de hurtigt, at det de fleste steder var nødvendigt at koble campingvognen fra, når elbilen skulle oplades. 

Endnu har familien Rasmussen kun holdt ferie i Danmark med elbil og campingvogn. 

Det fik Bjarne Rasmussen til at tænke på, at det ville være nyttigt med en oversigt over trailervenlige opladningssteder, og hvis ingen andre vil lave den, må man jo gøre det selv. 

- Jeg er medlem af den Facebookgruppe, der hedder Transitpladser i Europa, hvor man på et interaktivt kort kan se de gode transitpladser i nærheden af motorvejene. Det var det kort og den idé, jeg brugte som inspiration til mit eget kort over gode ladestationer til bil med campingvogn, forklarer Bjarne Rasmussen. 

Til at begynde med lagde han blot de campingvognsvenlige ladestationer op, som han selv havde fundet. 

- Det var noget, jeg begyndte at lave om aftenen for min egen skyld, hvor jeg plottede de steder, jeg havde fundet, ind på et Google Maps-kort. Efterhånden, som jeg fandt nye steder, blev de også lagt ind. 

Hvad er trailervenligt? 

For at gøre kortet så brugervenligt som muligt, var det vigtigt for Bjarne Rasmussen at definere, hvornår han syntes, at en ladestation er egnet til opladning med campingvogn. 

- Den app, der hedder ”A Better Routeplanner”, har en funktion med trailervenlige ladestationer, men den er baseret på, hvor mange brugere der har defineret ladestationen som campingvognsvenlig. Hvis man kan holde på tværs hen over tre normale ladestationer, bliver de typisk karakteriseret og bedømt som trailervenlige, men det, jeg vil vise med mit kort, er kun dem, der decideret er beregnet til at lade med påhæng, hvor man kan holde fuldstændig på langs og køre ud og ind uden problemer. 

Hvis en ladestation skal med på Bjarne Rasmussens kort over trailervenlige ladestationer, skal man kunne køre lige ind på ladepladsen uden at holde på tværs eller være nødt til at koble fra. 

- F.eks. kan man som kunde hos Clever også oplade på UnoX-stationerne, der har lavet nogle af de gamle tankstationer om til ladestationer. Det er blandt andet sket i Vejen, hvor de har pillet nogle fossile tanke væk, og hvor du bare kører ind med bil og campingvogn som om, du skal fylde diesel på, tilføjer han. 

Fik tilbagemeldinger 

For at få mere volumen på sit kort har han skrevet inde i nogle elbilgrupper på Facebook, hvor han forklarede om sit interaktive kort og opfordrede brugerne til at melde tilbage, hvis de kendte til trailervenlige opladningssteder. 

- Jeg har fået en del tilbagemeldinger fra folk, som skriver, at de har ledt efter sådan et kort, og det er jo bare dejligt. Dem, der giver tip om nye steder, sender som regel også et billede med, de har taget af ladestationen, og så lægger jeg billedet og adressen ind på mit kort. Min egen glæde af kortet bliver jo også kun større af, at der kommer nogle flere punkter med, siger Bjarne Rasmussen. 

Han føler, at det begynder at gå i den rigtige retning i forhold til trailervenligheden på opladestationerne. - Min fornemmelse er, at det er noget, som i højere grad begynder at blive tænkt ind, når der etableres ladestationer, siger han. 

Hvis du kender til en god ladestation i Danmark eller udlandet, hvor elbiler kan oplade uden at spænde campingvognen fra, kan du kontakte Bjarne Rasmussen på br1@privat.dk. Vedlæg gerne et billede af bil og campingvogn, der holder ved ladestationen. 

Du finder kortet på nedenstående link: 

https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1JB_pJG26V7ESMozGLNzt6HoAI4S7QWE&ll=55.370060881902724%2C9.372503642886961&z=6

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU 

Sol, strand og oplevelser inspirerer mange danskere til ferie – og ofte er bilen den foretrukne måde at komme frem på. Det gælder især for campister, hvor både bil, campingvogn og friheden til at køre fra plads til plads spiller en central rolle. 

For mange, der camperer, er det netop fleksibiliteten og muligheden for spontane stop og naturoplevelser, der gør bilferien særlig attraktiv. Men hvis du ikke kender de lokale færdselsregler og miljøzoner i de lande, du kører igennem, kan det blive en dyr fornøjelse. 

Reglerne varierer 

Ofte er reglerne i de forskellige lande i Europa anderledes end dem, vi kender fra Danmark. Det kan f.eks. være regler for, hvor hurtigt du må køre, hvordan dine dæk skal være, og hvornår du skal have lys på bilen. 

– Hvert land har sine egne færdselsregler og krav til bilister. Det gælder f.eks. miljøzoner i lande som Italien, Tyskland og Frankrig. I andre lande, f.eks. Østrig og Schweiz, skal du i visse tilfælde have mærkater i ruden. Nogle lande stiller også krav om, at du skal have noget bestemt sikkerhedsudstyr – som f.eks. en advarselstrekant eller en førstehjælpskasse i bilen, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent. 

Er du af sted med campingvogn eller autocamper, bør du være særligt opmærksom på, om der gælder andre regler. Hos Forbruger Europa ser man mange tilfælde, hvor danske bilister får bøder for mindre forseelser – som at mangle en miljøtilladelse eller ikke at have registreret nummerpladen i et miljøsystem. Og det gælder, uanset om du kører i din egen bil eller i en lejebil. 

Miljøzoner og betalingsveje 

I flere populære ferielande skal du på forhånd søge tilladelse online for at køre ind i visse byzoner. Som campist er det også vigtigt at undersøge, om din bil eller autocamper må køre i miljøzonerne, og om der kræves særskilte mærkater eller registreringer. Har du ikke tilladelsen på plads, kan bøden lande direkte i din postkasse, hvis du kører i din egen bil. Hvis du har lejet en bil, får du den oftest via biludlejningsfirmaet, som ovenikøbet kan lægge ekstra administrationsgebyrer oveni. 

Gem kvitteringerne 

– Selv når folk har haft en gyldig tilladelse, har vi set sager, hvor scanneren ikke har registreret det korrekt. Gem derfor altid kvitteringer og dokumentation for dine betalinger i tilfælde af, at du skal klage eller have annulleret en bøde, forklarer Lars Arent. 

Det gælder også for vejafgifter, miljømærker og andre betalinger, som mange campister møder på turen gennem Europa.

Læs mere om vignetter og miljøzoner her

Motorstyrelsens fire motorekspeditioner i Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Aalborg er permanent lukket. Det skete tirsdag den 1. juli 2025. 

Udlevering af nummerplader 

Campister kan fremover bruge Motorstyrelsens tast selv-løsninger eller få hjælp på styrelsens servicetelefon og hos landets ca. 2.100 pladeoperatører, som er bilforhandlere og synsvirksomheder, når de f.eks. skal have registreret køretøjer eller udleveret nummerplader og prøvemærker. 

Flere digitale løsninger 

Pladeoperatørerne håndterer allerede i dag hovedparten af de opgaver, som også er blevet løst i en motorekspedition. 

- Vi oplever, at mange borgere og virksomheder ønsker at klare ansøgninger hjemmefra, og af den grund har vi haft fokus på at stille flere digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed. Men det er vigtigt for os, at alle, også de ikke-digitale borgere, fortsat kan få den nødvendige hjælp ved vores servicetelefoner eller ved nummerpladeoperatørerne, så derfor vil vi løbende evaluere servicen på området, siger underdirektør Claus Holm, Motorstyrelsen. 

På Motorstyrelsens hjemmeside er der en oversigt over, hvordan borgere og virksomheder får hjælp, når motorekspeditionerne lukker.

Tekst Torben Brandt 

Foto Rasmus Schønning og Renate Hovald

Som ny campist er der meget at sætte sig ind i, og det kan virke uoverskueligt både at skulle have styr på gas, påfyldning af vand, tømning af toilet, og om vognen er korrekt opstillet, så den står i vater. 

Begynderfejl har alle prøvet, og selvom man måske har været en garvet campingvognscampist, er man ny, hvis man en dag skifter den ud med en autocamper - og så risikerer man f.eks. at skulle trækkes fri af en traktor, som Renate Hovalds billede viser, fordi den tunge autocamper sidder fast i det løse sand eller den våde jord.  

Sikring af campingvognen 

De fleste campister begynder dog med enten telt eller campingvogn, og derfor vil de følgende råd fokusere på campingvognen. Hvis campingvognen holder et offentligt tilgængeligt sted, er det desværre ret nemt at stjæle den for folk med skumle hensigter. Risikoen for det scenarie kan du mimimere markant ved at købe en koblingslås, der sættes ind i campingvognens tilkobling, så tyvene ikke kan sætte campingvognen på krogen af bilen, med mindre de skærer låsen i stykker. 

Koblingslåsene skal gøre livet surt for tyvene. 

Disse sikringer findes i mange forskellige varianter og prisklasser, men ens for dem alle er, at det handler om at gøre livet så besværligt for tyvene, at de forhåbentlig helt opgiver deres forehavende (eller vælger en anden vogn, der er dårligere sikret, hvilket desværre nok er et mere realistisk scenarie) 

Plads til hænderne 

Du bruger gas i køleskabet, på komfuret og til opvarmning af vognen. I de fleste gaskasser er der plads til to 11 kg-gasflasker, hvilket er mere end nok til tre ugers sommerferie, hvis du holder ferie i varmen og kun bruger gas til madlavning og køleskab. 

Det er naturligvis rart at have en ekstra flaske med for en sikkerheds skyld, men du vil med stor sandsynlighed kun få brug for den ene. Når du sætter gasregulatoren på gasflasken, kan det være en hjælp at trække slange og regulator frem, til kanten af gaskassen, så du har bedre plads til hænderne og kan se, hvad du foretager dig. 

Det kan nogle gange være svært at få regulatoren på gasflasken, så prøv at trække flasken frem til kanten af gaskassen, så der er bedre plads til hænderne. 

Store fødder

Når du er fremme på campingpladsen, skal du sænke støttebenene, for ellers vil campingvognen tippe, når du går ind i den bageste del af vognen, hvorimod den forreste del understøttes af næsehjulet. På mange campingvogne sidder støttebenene temmelig langt inde under vognen, så du må ned på knæ for at få fat i dem. 

Du skal kun sænke støttebenene, så støttefoden hviler let på jorden. Du må ikke begynde at nivellere campingvognen ved hjælp af støttebenene, for det kan i værste fald beskadige undervognen. 

Nogle vogne er udstyret med Big Foot-støtteben, som har en ekstra stor støtteplade. Det betyder, at vognen ikke så let synker i, når underlaget er blødt, og at den står mere stabilt. 

På billedet ses, at støttebenene har en tværgående metalsplit, som holder dem på plads. Det er bedre end plastik, som har en tendens til at gå i stykker. 

Står den i vater? 

Og når vi nu er ved at nivellere campingvognen – du skal sørge for, at vognen står så lige som muligt, for hvis den hælder, er det ikke behageligt at opholde sig i vognen eller at ligge i sengene. 

På nogle campingvogne er der et lille vaterpas på træktrianglen, så man kan holde øje med, om vognen står lige, og hvis du ikke har sådan et, kan du medbringe et vaterpas eller hente en vaterpas-app til din smartphone. 

Det lille vaterpas på træktrianglen viser, om vognen står lige. Det er dog lettere at se, hvis man benytter et lidt større vaterpas. 

I længderetningen kan du justere vognens hældning ved hjælp af næsehjulet, men hvis vognen hælder i siderne, bliver du nødt til at placere en eller flere kiler under dækket og justere højden på den måde. 

Kilerne kan både fås som hård plastik, som de viste på billedet, og de fås også i en oppustelig version, hvor du hæver og sænker højden ved hjælp af luft. 

Undgå bakterier 

Inden du fylder frisk vand på din campingvogn eller autocamper, skal du sørge for at tappe det gamle vand af, så du ikke blander det friske vand med gammelt vand. 

Ofte hældes vandet på med en almindelig vandkande, men der findes også produkter, som er godkendt til drikkevand og dermed til formålet. Spørg gerne din campingforhandler til råds. 

Husk også, at du jævnligt – minimum en gang om året – skal rengøre vandtank og -slanger ved at hælde et desinficerende middel i tanken, så du undgår alger og bakterier i vandsystemet. 

Der findes en række desinficerende midler på markedet i forskellige prisklasser – spørg din forhandler til råds. Som regel fungerer midlerne ved, at du fylder vandtanken 60-70 procent op med vand, hælder det desinficerende middel i, åbner for haner og slanger, så vandet løber til, og slukker derpå for vandet og lader det stå i systemet et stykke tid – se på flasken for nærmere vejledning. 

Når det har stået tilstrækkeligt længe, tømmer du tanken og skyller efter med rent vand. 

Hvis du har begrænset lasteevne i vognen, er det en god idé at vente med at fylde vand på vognen, til du er fremme på campingpladsen. Hvis vandtanken er placeret bagest i vognen, er det ligeledes en god idé at vente med at fylde vand på, til I er fremme, fordi det kan give et ustabilt vogntog at køre med mange kilo bag akslen, og vand vejer. 

Bimmelim og bummelum 

DCU har tidligere på vores Facebookside lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse af medlemmernes brug af toilettet i vognen. Svarene viste, at nogle kun bruger det til småt eller udelukkende om natten, mens andre bruger det både til stort og småt, for ”det er jo derfor, at det er der”, som flere udtrykte det. 

Endelig er der nogle, som aldrig bruger det til andet end opbevaring, fordi de foretrækker at bruge campingpladsens toiletter og ikke bryder sig om at tømme toiletkassetten, som sjældent er en opgave, der er rift om. 

Tømning af toiletkassetten plejer ikke at være en af de opgaver, der er rift om i familien. 

Der findes mange toiletmodeller, men de fleste campingtoiletter til campingvogne, autocampere og fritidsbiler er kassettetoiletter fra Thetford eller Dometic. De har en aftagelig kassette under toiletkummen og en indikator, som viser, hvornår du skal tømme tanken. Som altid er det en god idé at læse brugsanvisningen grundigt før brug, så du ved, hvordan netop din toiletmodel fungerer. 

Når toilettet er fuldt, tager du kassetten ud gennem den udvendige toiletserviceluge og tømmer indholdet i campingpladsens udslagskumme. Husk at trykke knappen i hjørnet af kassetten ned, når du tømmer kassetten, for den tilfører luft, så indholdet løber pænt ud i stedet for at skvulpe. 

Bruger du toilettet, skal du huske at købe toiletvæske/tankrensningsmidler, som fås i et utal af varianter og mærker i enten flydende form eller som tabletter. Disse midler tilsættes dels skyllevandet, hvor de både dufter, holder skyllevandet rent, beskytter kummen og forebygger kalk og andre aflejringer, dels hældes de i toilettanken for at gøre efterladenskaberne flydende og forhindre lugtgener. Husk at hælde 2-3 liter vand i toiletkassetten sammen med tabletterne, hvilket gør det lettere at rengøre tanken.

Spørg din forhandler til råds om gode produkter til såvel skyllevand som toilettank, og husk at læse doseringsvejledningen, så du ikke hælder for meget i og belaster miljøet unødigt. 

Innovativt toilet

Der er også toiletter på markedet, der hverken bruger vand eller kemikalier. 

Det gælder blandt andet Clesana-toilettet, hvor man besørger man i en pose, som sidder i toilettet, og når man er færdig, trykker man på en knap på toilettet – fuldstændig som derhjemme – og så komprimeres og forsegles den kraftige pose, så der hverken er lugt eller risiko for, at indholdet løber ud, og posen dumper ned i den nederste beholder på toilettet. 

Derpå sørger toilettet selv for at gøre den næste pose klar til brug, så man ikke selv skal have fingrene ned i toilettet. 

Tekst Torben Brandt 

Hvert år er der campister, som kommer hjem fra campingferien med oplevelsen af, at deres køleskab ikke har leveret den køling, de havde forventet, så øllerne har været lunkne, mælken er blevet sur og pålægget uspiseligt. 

Problemerne opstår meget sjældent i kompressorkøleskabe, fordi de ganske enkelt er bedre til at køle end absorptionskøleskabene, uanset udetemperatur, og hvis de en sjælden gang skyld ikke køler ordentligt, skyldes det som regel en fejl på køleskabet, der så skal repareres. 

Anderledes forholder det sig med et absorptionskøleskab, der er mere følsomme over for faktorer som temperaturen udenfor og parkeringer, hvor vognen står på skrånende grund. 

Absorptionskøleskabene er mere følsomme over for skrå parkeringer end kompressorkøleskabene. 

Skal være bygget ordentligt ind 

Der er dog også andre ting, der kan have indvirkning på, om køleskabet fungerer. For det første skal selve køleskabet naturligvis være fejlfrit og i orden. For det andet er det vigtigt, at køleskabet er bygget korrekt ind i campingvognen eller autocamperen fra producentens side, så der er så meget cirkulation omkring køleskabet som muligt, så varmen kan blive transporteret væk. 

Det er desværre ikke altid tilfældet, og så kan det være værd at overveje at få monteret en ventilator bagpå, som kan hjælpe med at få varmen væk. 

For det tredje skal strømtilførslen både inde i vognen og på campingpladsen være tilstrækkelig, så der kommer strøm nok til at drive køleskabet og fryseren. 

Netop udfordringen med at få strøm nok er en af årsagerne til, at de fleste campister med et absorptionskøleskab vælger at lade køleskabet køre på gas, fordi det sikrer en mere stabil maksydelse. Desuden er gassen ofte billigere end strømmen, hvilket også taler til gassens fordel. 

Kan køleskabet blive for stort? 

I takt med at kravene til komfort øges på campingferien, er mange af køleskabene også vokset, så det er muligt at have rigeligt af både mad og drikke med på ferien og handle ind til flere dage ad gangen. 

Udfordringen kan dog være, at et stort køleskab på f.eks. 190 liter stiller ret store krav til køleaggregatet, så spørgsmålet er, om de største campingkøleskabe i virkeligheden er blevet så store, at de har svært ved at køle tilstrækkeligt? 

- Både ja og nej. Hvis aggregatet i absorptionskøleskabet er dimensioneret til køleskabets størrelse, og hvis kompressoren i kompressorkøleskabet er dimensioneret korrekt, så betyder køleskabets størrelse ikke noget, siger Jesper Flohr, der er servicemanager i Norden hos Dometic, der er en af de store leverandører af blandt andet køleskabe til caravanindustrien. 

- Udfordringen er, at køleskabene ikke må veje for meget, og at de skal være strømbesparende, og så er det, at tingene kan begynde at blive svære. I både USA og Australien har de kæmpestore side-by-side køleskabe, som køler storartet, men så vejer de også 2-3 gange så meget som de køleskabe, vi bruger i Europa, og de bruger også meget mere strøm, siger Jesper Flohr. 

Han peger også på en anden ting, som kan have betydning for kølingen i køleskabet. 

- Ofte bliver der lagt for mange ting ind i køleskabet. I de kompressorkøleskabe, vi har i vores hjem, har køleskabene ofte en blæser, der cirkulerer luften i skabet, men det har man ikke på samme måde i campingkøleskabe, og det stiller krav til, at man ikke pakker for mange ting ind i køleskabet, siger Jesper Flohr. 

Det er vigtigt ikke at putte for mange ting i køleskabet, hvis det skal holde en ordentlig temperatur. 

Skru ned 

Morten Gravgaard, teknisk direktør hos KG Camping i Kolding, der er et af DCUs Servicecentre, giver på KG Campings hjemmeside forskellige campingtips, blandt andet til ejere af absorptionskøleskabe, der oplever, at køleskabet ikke køler nok. 

For hvis ferien holdes i varme egne, hvor temperaturen udenfor sniger sig op over 30 grader, vil det være logisk at tænke, at man skal skrue op for regulatoren i absorptionskøleskabet, men i virkeligheden skal man skrue ned. 

- Forklaringen er ret teknisk, men den korte version er, at når luften udenfor er varm, skal der bruges en mindre flamme for at opnå den optimale køleeffekt i køleskabet, og så skal der skrues ned for regulatoren. Omvendt er det, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, for når det er koldt udenfor, skal køleskabet bruge en større flamme for at køle optimalt, og så skal der skrues op for regulatoren, forklarer Morten Gravgaard.

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. 

– Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man gerne vil kunne være online i ferien. Men selv i den mest afslappede ferietilstand bør både børn og voksne være meget opmærksomme på, at »Free WiFi« ikke altid er, hvad det giver sig ud for, siger Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg. 

I en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.996 danskere, som Norstat har foretaget for IDA, svarer 55 procent, at de altid eller ofte benytter åbne wifi-netværk på caféer og hoteller, når de er på ferie. Men det er ikke uden risiko, forklarer Jørn Guldberg. 

Kun hver femte dansker holder sig helt eller næsten helt fra at bruge gratis netværk på ferien – syv procent svarer, at de aldrig anvender dem, mens 12 procent gør det sjældent. 

Råd til en mere sikker ferie 

Jørn Guldberg opfordrer til, at man altid slår wifi fra på alt, hvad man har taget med på ferie. Er man på ferie i Europa, bør man benytte sig af den data, man allerede har købt via sit abonnement, eller downloade film og spil hjemmefra. 

– Sørg desuden for at have opdateret dine programmer, inden ferien starter, og tjek samtidig, at du har sikkerhedsprogrammer installeret. Ikke bare på din computer, men også på din tablet og smartphone. Skulle uheldet være ude, er det desuden rart at have taget backup af alt, inden man tager af sted, siger han. 

Andre løsninger kan være at installere programmer, der krypterer kommunikationen, og investere i en VPN-løsning, som kan skabe en sikker internetforbindelse. 

Tekst Stina Askholm Mellerup 

Foto Lasse Løndahl Henriksen

Mange bruger forteltet som en forlængelse af livet i campingvognen, hvor der bliver spist aftensmad, læst bøger og set fjernsyn om aftenen, og hvor overtøj og andre ejendele bliver opbevaret, fordi pladsen i vognen måske er for trang. 

Ikke alt dækkes

Den hyggelige campingferie kan dog hurtigt gå hen og blive afløst af frustration, hvis du vender retur til forteltet og finder ud af, at kaffemaskine, fjernsyn, tøj eller andre ejendele er blevet stjålet, mens du har været på tur eller været oppe at vaske op. Det er nemlig ikke alt, som bliver dækket af din forsikring. 

- Man kan tale om to typer af tyveri – simpelt tyveri og indbrudstyveri. Indbrudstyveri er, når der er tale om tyveri fra en forsvarligt aflåst bygning, f.eks. et hus, og det kan et fortelt ikke være, også selvom der er sat en hængelås på lynlåsen. Derfor vil tyveri fra et fortelt altid blive betegnet som simpelt tyveri, og her gælder nogle begrænsninger på dækningen, fortæller Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen under brancheforeningen Forsikring & Pension. 

Hun fortsætter: 

- Ved simpelt tyveri får du som udgangspunkt ikke dækket særlige værdigenstande og såkaldt tyvetækkelige ting som f.eks. smykker, penge eller en meget dyr taske. I nogle forsikringsselskaber kan der også være krav om, at elektronik som mobiltelefoner, fjernsyn eller bærbare computere ikke må have været synligt udefra, hvis de skal blive dækket ved tyveri fra fortelt. Der kan også være krav om, at du skal have forsøgt at gøre det svært for tyven ved at have sat en hængelås på forteltet. Det kan også være et krav, at der er tegn på voldeligt opbrud af teltet. Derfor vil jeg altid anbefale, at du tjekker betingelserne hos dit eget forsikringsselskab for at være sikker på, hvad der gælder for dig. 

Forskel på forsikringer 

Inden for kategorien simpelt tyveri skal du også være opmærksom på, hvilken type forsikring som dækker hvad. 

- Din almindelige indboforsikring dækker simpelt tyveri af de ting, som du tager med frem og tilbage fra dit normale sikringssted, altså dit hus eller din lejlighed. Det gælder eksempelvis tøj, toiletsager og lignende. Alt andet indbo, der normalvis befinder sig fast i campingvognen eller forteltet, f.eks. service, campingmøbler, grej, grill og andet inventar, skal dækkes af et tillæg til kaskoforsikringen i din campingvognsforsikring. Hvis grillen er én, som du tager med frem og tilbage fra dit hus eller lejlighed, vil den blive dækket af din indboforsikring. Normalvis vil tillægsforsikringen automatisk indgå i din kaskoforsikring, men tjek med dit forsikringsselskab – og sørg også for at tjekke, at forsikringssummen svarer til værdien af dit indbo, siger Anne Garde Slothuus fra Forsikringsoplysningen. 

Tjek altid med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket i tilfælde af indbrud i forteltet. Betingelserne kan variere fra selskab til selskab.  

Hun fortæller endvidere, at der kan være krav om beboelse af campingvognen, for at du er dækket ved simpelt tyveri fra forteltet. 

- Hvis du eksempelvis er fastligger og kun opholder dig på campingpladsen i weekenderne, er det ikke sikkert, at du er dækket, hvis der sker tyveri af dine ejendele fra forteltet i løbet af ugedagene. Hos nogle selskaber er du dækket i ubeboede campingvogne og fortelte, hvis du har sat en hængelås på forteltet. Så igen handler det om at tjekke det enkelte selskabs betingelser for at være på den sikre side. 

Forsikringsekspertens bedste råd 

• Uanset, hvordan du er dækket, er det altid en god idé at låse sit fortelt. Det vil alt andet lige gøre det sværere for en eventuel tyv at bryde ind i forteltet.
• Lad være med at lade dyre værdigenstande ligge fremme i forteltet, så du frister svage sjæle, når du ikke er til stede.
• Tjek altid med dit eget forsikringsselskab, hvordan du er dækket, da det kan variere fra selskab til selskab.

Tekst Torben Brandt 

Foto Rasmus Schønning, Lasse Løndahl Henriksen og Adobe Stock

Når du går ind i en ny campingvogn eller autocamper, er det stadigvæk mest sandsynligt, at den er udstyret med et absorptionskøleskab, selvom kompressorkøleskabene de senere år er blevet mere populære og har vundet en større andel af markedet. 

Den væsentligste forskel på absorptions- og kompressorkøleskabene er, at et absorptionskøleskab både kan køle på 230 V, 12 V og på gas. Anderledes er det med kompressorkøleskabet, som er den type, der også findes i vores private hjem, for det kan køle på 230 V og 12 V, men ikke på gas. 

Absorptionskøleskabet giver fleksibilitet 

Absorptionskøleskabenes evne til både at køre på strøm og gas, er noget, som mange campister værdsætter og efterspørger. Derfor er det fortsat også absorptionskøleskabene, som producenterne oftest monterer i vognene. 

En anden fordel ved absorptionskøleskabet er, at det har en lang holdbarhed, fordi det ikke indeholder en masse mekaniske dele, som kan gå i stykker, og at det stort set er lydløst. 

Det samme kan ikke siges om kompressorkøleskabet, som afgiver en summende lyd, når det kører, hvilket det også gør om natten. 

Netop lyden fra kompressoren er noget af det, som ofte overrasker campister, når de har fået installeret et kompressorkøleskab. 

En kompressor afgiver lyd, og når køleskabet står tæt på soveværelset, kan lyden opfattes generende.

I den private bolig står køleskabet som regel langt væk fra soveværelset, og vi hører ikke, når kompressoren går i gang. Anderledes er det i campingvognen eller autocamperen, hvor man sover tæt på køkkenet og dermed også køleskabet, og så kan man ikke undgå at høre lyden, når det går i gang. 

Om det er en generende lyd, vil være forskelligt fra person til person, for lyd opfattes meget individuelt, og selvom en lyd ikke er høj målt i decibel, kan den alligevel føles generende – tænk blot på en dryppende vandhane eller en klikkende kuglepen. 

Lyden fra en kompressor er ikke høj, men for nogle mennesker føles den alligevel så generende, at det går ud over deres nattesøvn, mens andre overhovedet ikke lægger mærke til kompressoren og sover fint, selvom den går i gang med jævne mellemrum. 

Kompressorkøleskab køler bedst 

Selvom kompressorkøleskabene afgiver lyd og kun kan køre på strøm, har de alligevel vundet gradvist mere indpas de senere år i campingvogne og autocampere. Forklaringen er, at de køler lige så godt som vores køleskabe og frysere derhjemme, uanset udetemperaturen, så man slipper for at have fordærvede madvarer, sur mælk og lunkne pilsnere. 

Derudover virker de også, selvom vognen holder på en skrånende grund. 

Et absorptionskøleskab er følsomt over for hældninger på mere end 6-7 grader. 

Det er ikke tilfældet med absorptionskøleskabene, som ikke virker optimalt, hvis vognen holder med en hældning på mere end 6-7 grader, og som også ofte har meget vanskeligere ved at køle mad og drikke, når det er meget varmt udenfor. 

Fordærvet mad 

Hvert år kan man læse beretninger på diverse campingfora, hvor campister kommer hjem fra Sydeuropa og har oplevet, at absorptionskøleskabet ikke kunne køle tilstrækkeligt i de høje temperaturer. 

De fleste absorptionskøleskabe er i en klasse, der hedder SN. Det betyder, at de fungerer bedst, når udetemperaturen ligger på mellem 10 og 32 grader, hvilket er glimrende, når ferien holdes i Danmark eller i andre nordeuropæiske lande, men det kan være udfordrende, hvis ferien holdes i Sydeuropa, hvor lufttemperaturen meget ofte vil være højere end 32 grader. 

Når det er så varmt udenfor, er det svært for absorptionskøleskabet at køle, og temperaturen inde i køleskabet vil stige. Køleskabet risikerer at overophede, og i værste fald holder det helt op med at køle, og så varer det ikke længe, før letfordærvelige varer bliver uspiselige. 

For at hjælpe kulden i køleskabet på vej i meget høje udendørs temperaturer kan det anbefales at forsøge at placere hele vognen – eller som minimum køleskabssiden - i skygge, at fjerne ventilationsristen og at få installeret en ventilator, der kan lede varmen væk fra køleskabet. 

Du kan hjælpe kulden på vej i køleskabet ved at parkere vognen i skyggen, hvis det er muligt. 

Køb en køleboks 

Det er altid en god ide at have et termometer liggende i køleskabet, så du kan holde øje med, hvor koldt det egentlig er. For når det er meget varmt udenfor, vil drikkevarerne måske føles kolde, hvis de er 15 grader, men i realiteten er temperaturen inde i skabet så høj, at maden hurtigt bliver dårlig og mælken sur. 

Det er en god ide at have et termometer liggende i køleskabet, så man hele tiden kan følge med i, hvor koldt køleskabet er. 

Hvis I ofte holder ferie under sydlige himmelstrøg og jævnligt oplever problemer med absorptionskøleskabets ydeevne, er det værd at overveje at supplere med en kompressorkøleboks, der f.eks. kan stå i forteltet. De fås i forskellige mærker, størrelser og prisklasser 

Under kørslen 

Når du er på farten med campingvognen eller autocamperen, kan du vælge mellem at lade dit absorptionskøleskab køre på enten el eller gas. 

Et absorptionskøleskab er dog noget af en strømsluger, og derfor vælger mange at lade det køre på gas under kørsel, hvor det typisk også køler bedre og mere affektivt end på strøm. Husk, at du ikke må have gassen tændt på tankstationer og færger, og at du skal lukke for gassen, før du kører ind de steder. 

Hvis køleskabet ikke køler ret godt under kørslen, skyldes det ofte, at de ledninger, som skal forsyne køleskabet med strøm, ikke er kraftige nok, så køleskabet ikke får nok strøm. I så fald vil det være nødvendigt at få et bilværksted til at trække et kraftigere kabel fra bilbatteriet til anhængertrækkets stik. 

Bestiller du bilen fra ny, er det en rigtig god ide at vælge et originalt anhængertræk og oplyse, at bilen skal bruges til at trække en campingvogn, så værkstedsfolkene kan dimensionere kabler og ledninger korrekt. 

Overvej litiumbatterier 

Kører du med et kompressorkøleskab, er det værd at overveje at købe et ekstra batteri til campingvognen, så du f.eks. har to batterier på hver 75 eller 100 Ah, som kan forsyne køleskabet med strøm i flere dage – især hvis du supplerer med solceller på taget. 

Der er flere muligheder for valg af batterier. Selvom litiumbatterier er dyrere end traditionelle campingbatterier, er det alligevel værd at overveje at købe litiumbatterier, fordi de både er lettere og mere kompakte, og samtidig har de en fremragende ydeevne og lang holdbarhed. 

Hvis du kun har et enkelt batteri i campingvognen, er det en god ide at få installeret en batteri-booster med indbygget skille-relæ/batterivagt ved campingvognens batteri, som sikrer, at køleskabet ikke sluger al strømmen fra bilens batteri, når vognen holder stille. 

Hvad skal du vælge? 

Om du foretrækker et kompressor- eller absorptionskøleskab, er til syvende og sidst op til dig selv. Hvis fleksibiliteten ved at kunne køre på både gas og strøm er afgørende, vil et absorptionskøleskab være et godt valg, eventuelt suppleret med en kompressorkøleboks ude i forteltet, når du holder ferie i høje temperaturer. 

Omvendt vil det være fornuftigt at vælge et kompressorkøleskab, hvis du lægger stor vægt på, at køleskabet holder en stabil, lav temperatur, uanset hvordan temperaturen er udenfor. 

Kompressorkøleskab 

Fordele 

• Både køleskab og fryser køler fremragende selv ved høje udendørs temperaturer
• Fungerer, selvom vognen holder skråt
• Lavt strømforbrug
• Kan køre på solceller
• Ulemper Kan ikke køre på gas
• Kompressoren afgiver lyd – også om natten 

Absorptionskøleskabet 

Fordele 

• Kan køre på både 12V, 230V og gas
• Stort set lydløst
• Lang holdbarhed på grund af få mekaniske dele
• Ulemper Følsomt over for hældninger på mere end 6-7 grader
• Har svært ved at køle ved høje udendørs temperaturer
• Har et højt strømforbrug 

Hjælp kulden på vej 

Hvis køleskabet har svært ved at køle nok, er her et par tips til at hjælpe kulden på vej: 

• Fjern ventilationsristen, så køleskabet kan komme af med varmen
• Placer så vidt muligt den side, hvor køleskabet sidder, i skyggen
• Få installeret en ventilator der kan lede varmen væk fra køleskabet
• Undgå at åbne køleskabsdøren for ofte
• Læg frosne vandflasker fra køleboksen til optøning i køleskabet

Tekst Helle Midskov. Foto: Bridgestone Danmark

Spørgsmålene fra medlemmerne handler blandt andet om, hvorvidt man må køre med vinter- eller helårsdæk om sommeren, og om reglerne også gælder campingvogne. 

Reglerne, der er indført i Italien og Belgien, gælder kun bilen/autocamperen – ikke campingvognen. Men det kan alligevel blive dyrt, hvis bilen ikke opfylder de nye krav til dækkenes hastighedsgodkendelse. 

Vinterdæk hører til om vinteren 

Først og fremmest skal det slås fast, at vinterdæk er beregnet til kørsel i vinterperioden, og at det af flere grunde er en rigtig dårlig idé at fortsætte med dem på bilen om sommeren. At køre med vinterdæk i sommervarmen er både sikkerheds- og miljømæssigt en dårlig løsning. De giver ikke samme optimale vejgreb som sommerdæk, og ser vi på økonomien, koster det også ekstra - både i form af større slid, højere brændstofforbrug og kortere rækkevidde på elbilen. 

Særlige regler kan ramme 

For at give et fuldt overblik gennemgår Dækbranchen Danmark her kort, hvad de nye regler betyder. 

Visse lande - Italien og Belgien – har indirekte et krav om, at bilen skal være udstyret med sommerdæk for, at kørslen ikke skal udløse bøder. Alle dæk har forskellige mærkninger på dæksiden - herunder mærkning af den maksimale hastighed, dækkene er godkendt til. 

Mange vinterdæk har en lavere hastighedsgodkendelse end sommerdæk, hvilket også gælder for visse helårsdæk. Disse dæk må gerne benyttes i vinterperioden, selv om de er designet til en lavere maksimal hastighed. Ved kørsel med sådanne dæk skal man dog i de fleste lande have et klistermærke eller en seddel i bilen, der viser den maksimale hastighed, man må køre med på de monterede dæk. 

Andre krav i sommerperioden 

I sommerperioden kan det dog få helt andre konsekvenser at køre på vinter- eller helårsdæk med lav hastighedsgodkendelse. Nogle lande kræver nemlig, at dækkenes hastighedsgodkendelse svarer til bilens typegodkendte topfart. Et klistermærke eller en seddel er derfor ikke tilstrækkeligt som dokumentation i disse tilfælde. Det gælder fx i Belgien fra den 30. april, mens Italien stiller endnu strengere krav. Her skal dækkene - uanset dæktypen - leve op til den angivne tophastighed, der er anført for dækkene i bilens typegodkendelse, understreger Dækbranchen Danmark. 

Det betyder, at hvis dækkene i godkendelsen er angivet til 270 km/t – selvom bilens faktiske topfart kun er 240 km/t – så skal dækkene være godkendt til 270 km/t. Dette gælder i Italien fra 1. maj 2025. 

T eller V – ikke kun et bogstav til forskel 

Selv om fartgrænserne i langt de fleste lande betyder, at man sjældent udnytter bilens tophastighed, skal dækkene stadig kunne klare den, forklarer Dækbranchen Danmark. Derfor nytter det ikke at køre med T-mærkede vinter- eller helårsdæk, hvis deres maksimale hastighed fx er 190 km/t, når bilens typegodkendte topfart er 240 km/t. I sådanne tilfælde skal dækkene være mærket med et V, som svarer til 240 km/t. Har bilen derimod vinter- eller helårsdæk, som er V-mærkede, vil de være lovlige at bruge om sommeren - men som nævnt tidligere, er det stadig et dårligt valg. 

Oplysninger om din bils tophastighed og dækkenes hastighedskoder kan findes på skat.dk under motorregister, hvor du kan tjekke bilens data: https://motorregister.skat.dk/dmr-kerne/koeretoejdetaljer/visKoeretoej?execution=e5s1 

Her skal du vælge: Køretøjsdetaljer, vis køretøj, indtast bilens registreringsnummer, tekniske oplysninger. 

Dækkenes hastighedskoder

I nedenstående tabel kan du se de forskellige hastighedskoder og respektive maksimale godkendte hastighed for dæk, som du lige bør tjekke i forhold til din bils, typegodkendte maksimale hastighed:

P – 150 km/t 
Q – 160 km/t 
R – 170 km/t 
S – 180 km/t 
T – 190 km/t 
U – 200 km/t 
H – 210 km/t 
V – 240 km/t 
W – 270 km/t 
Y – 300 km/t 
ZR – over 240 km/t 
ZR+Y – over 300 km/t

Hvad betyder det for dig som campist? 

Selvom reglerne kun gælder bilens dæk, er det vigtigt ikke at glemme campingvognen. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år - også selvom de ikke er slidte. Gummiet ældes og kan miste sine egenskaber. Brug kun dæk fra anerkendte producenter med dokumenteret holdbarhed og kvalitet. 

Har du en Tempo 100-godkendt vogn, gælder der særlige regler: Dækkene må maksimalt være seks år gamle, og de skal opfylde bestemte krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks. Disse krav gælder hele året - både sommer og vinter. Tjek datoen og mærkningen på dine dæk, før I tager af sted.

Tekst: Helle Midskov. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Kan du huske, hvor du har din registreringsattest? Det er der faktisk en del, der ikke kan. Derfor er Motorstyrelsen nu ude med en kampagne, hvor den gør opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man har styr på registreringsattesten. 

Registreringsattesten er et fysisk A4-dokument, som består af to dele. 

- Registreringsattesten er et vigtigt dokument, og det er afgørende, at man både passer godt på den og husker at tage del 1 af attesten med, når man skal køre i andre EU-lande. Det er ikke noget, man altid tænker over i hverdagen, og derfor vil vi gerne hjælpe med at minde danskerne om det, siger Motorstyrelsens direktør, Jørgen Rasmussen. 

Før sommerferien 

Motorstyrelsen oplever fx, at bilejere henvender sig før sommerferien for at bestille en ny registreringsattest, fordi de har fundet ud af, at de skal have attesten med på bilferien sydpå, og nu kan de ikke finde den originale. 

Motorstyrelsen opfordrer derfor bilejerne til at passe på deres registreringsattest, så de kan finde den, når de har brug for den. På den måde slipper de for besværet med at bestille en ny, som det tager op mod 10 hverdage at få leveret med posten. 

Motorstyrelsens vejledningsindsats omfatter blandt andet breve til alle landets nummerpladeoperatører (forhandlere og synshaller) med vejledninger i postkortstørrelse med det enkle budskab: ”Pas på registreringsattesten”. 

På vejledningskortet er der også en kort guide til, hvordan bilejere bestiller en ny attest, hvis den originale er blevet væk eller beskadiget. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at nummerpladeoperatørerne møder borgerne i øjenhøjde, når de registrerer deres køretøjer. Derfor håber vi, at de vil udlevere vejledningskortene sammen med andet materiale om bilen til de nye bilejere, siger Jørgen Rasmussen. 

Ikke krav i Danmark 

I Danmark er det som udgangspunkt ikke et krav, at du har registreringsattesten i bilen, og Motorstyrelsen anbefaler, at bilejere kun har både del 1 og 2 i køretøjet i forbindelse med salg. Den fulde registreringsattest kan nemlig bruges til at skifte ejer på køretøjet, fordi det er fastsat i lovgivningen, at den, der er i besiddelse af registreringsattesten, har ejerens tilladelse til at omregistrere køretøjet. 

I andre EU-lande skal bilejere kunne fremvise del 1 af den originale registreringsattest, hvis de udenlandske myndigheder beder om det. Det er også vigtigt, at bilejerne har attesten med i udlandet, hvis uheldet skulle være ude, og bilen bliver beskadiget, så de ikke kan køre hjem til Danmark i den. I den situation kan de få brug for at vise attesten til et udenlandsk værksted. 

Gælder også campingvogne 

Motorstyrelsen opfordrer alle bilejere til at tjekke, at de har deres registreringsattest – og bestille en ny i god tid, hvis de ikke kan finde den. Reglerne om registreringsattest gælder også campingvogne, motorcykler og andre motorkøretøjer.