Samarbejdet resulterede først i søskendeparret Toyota BZ4X og Subaru Solterra, som sidste år fik en ordentlig opgradering, der har givet mulighed for at trække op til 1.500 kg. Nye på markedet er de kompakte modeller C-HR+ og Ucharted, hvor man ligeledes kan få varianter, der må trække 1.500 kg. Det er også den mulighed, der nu findes i de hidtil største modeller, der er kommet ud af samarbejdet: Toyota BZ4X Touring og Subaru E-Outback. 

Der er tale om to modeller, som bedst kan karakteriseres som højbenede stationcars, og de er, kort fortalt, forlængede udgaver af BZ4X og Solterra. Man får en større og mere rummelig bil, der faktisk også har flere hestekræfter i de firehjulstrukne udgaver; her får man kraftige elmotorer med i alt 380 hestekræfter, så der skulle være rigeligt til at trække 1.500 kg. 

Hos Subaru, hvor bilerne traditionelt har firehjulstræk, fås udelukkende udgaver med træk på alle fire og 380 hestekræfter. Priserne starter på 369.900 kr. med et fint udstyrsniveau. Toyota har også en udgave med forhjulstræk og 224 hestekræfter, der fås fra 349.990 kr., men da den kun må trække 750 kg, er det uinteressant i campingregi. Med firehjulstræk og 380 hestekræfter starter priserne på 369.990 kr., men der er lidt mindre udstyr med i pakken end hos Subaru. 

Rækkevidden i basisudgaverne af de to nye elbiler er 527 kilometer i Subaru E-Outback og en enkelt kilometer mere i Toyota BZ4X med firehjulstræk - nemlig 528 kilometer.

Læs mere om biler på dcu.dk her

Mange oplever, at det ikke længere er så nemt som tidligere at finde campingspejle, der passer ordentligt. 

Bilernes spejle har ændret form, og det betyder, at de gamle løsninger ikke altid fungerer. Et af spørgsmålene kom for nylig fra en campist, der netop er blevet ejer af en Volkswagen ID. Buzz. Efter at have læst vores test af bilen i medlemsmagasinet Camping-fritid stod han tilbage med et helt konkret spørgsmål: Hvilke campingspejle blev egentlig brugt under testen? 

Erfaringer fra test 

I Camping-fritid 1 2026 bragte vi en test af Volkswagen ID. Buzz, og netop den test har givet anledning til flere spørgsmål fra medlemmer om campingspejle. 

I testen brugte vores motorjournalist Morten B. Bek campingspejle af typen Milenco Aero. 

Om spejlene siger han: 

- Det er fleksible, virkelig robuste og nemt håndterbare spejle, hvor man kan justere på alle parametre. 

DCUs motorjournalist bruger denne type spejle i langt de fleste tests, netop fordi de er nemme at få til at sidde rigtigt – også på biler med spejle, der adskiller sig fra dem, mange campister kender fra ældre biler. 

Under testen fungerede spejlene fint på ID. Buzz og gav et stabilt og godt udsyn under kørsel med campingvogn. 

Spørgsmålet om campingspejle er noget, mange campister tumler med – især når bilen er ny. Der findes ikke én løsning, der passer til alle biler, og netop derfor er det også et emne, vi gerne tager op i DCU.

Politikernes beslutning fra 2022 har mødt voldsom modstand siden offentliggørelsen, og store bilproducenter og politikere fra adskillige EU-lande har protesteret igen og igen. De i forvejen strenge regler for sikkerhed, udledning og meget andet koster europæiske bilproducenter dyrt, og samtidig skal producenterne forberede sig på udfasning af forbrændingsmotoren. Europæiske bilkøbere har heller ikke ligefrem købt elbiler i det tempo, som politikerne havde håbet på. 

Den nye plan, samlet i pakken Automotive Package, tillader forbrændingsmotorer. Ikke helt i den forstand, vi har kendt dem i mange årtier, men med stor hjælp fra elektrificering. Mildhybrider, hybrider og plug-in hybrider med benzinmotor, elmotor og batteri skal gøre det muligt at leve op til det nye 2035-krav: reduktion af udledningen fra person- og varebiler med 90 procent. De resterende 10 procent til fuld ”reduktion” skal producenterne finde gennem køb af europæisk produceret stål, kunstigt fremstillet brændstof eller biobrændstof. 

Den nye plan kommer også med meget omfattende støtte til udvikling og produktion af batterier til elbiler i EU, ligesom en simplificering og reduktion af kravene til bilproducenterne i forhold til udvikling og sikkerhed i bilerne indføres. Det vil spare producenterne enorme beløb. 

Endelig introducerer EU en ny klasse af små elbiler, der gør det muligt for producenterne at udvikle og producere efter ringere krav frem til 2035. Det vil give små biler til lave priser – et tiltag, der skal gøre europæiske bilproducenter mere konkurrencedygtige i forhold til især statsstøttede kinesiske producenter.

En af de første elbiler, jeg prøvede ville være lige så underlig i dag, som den var dengang i 2010. Mitsubishi i-Miev var en af de første “rigtige” biler, man kunne købe med strøm som drivkraft. Det var der ikke ret mange mennesker, der ville, men den lille, meget smalle japanske bil var med til at åbne ballet for elbiler. 

Et bal, ingen på daværende tidspunkt kunne gætte omfanget af. Det har taget en amerikansk virksomhed med helt nye tanker (Tesla) og en enorm dieselskandale (bl.a. Volkswagen) at komme fra elbilen som et irrelevant nicheprodukt til et produkt, der i Danmark nu sidder på størstedelen af markedet. 

Ni ud af 10 private købere køber nu en elbil, når de køber en ny bil. Ville det være sådan, hvis den danske stat ikke havde valgt stort set at fritage elbiler for registreringsafgift? Næppe. Hvis elbilerne kørte med fuld afgift i Danmark, ville de fleste af dem stadig være dyrere end tilsvarende benzinbiler. Vi køber elbiler, fordi vi får rigtig meget bil - og større biler - for pengene, end hvis der ligger en forbrændingsmotor under motorhjelmen. 

Det er ikke nemt for garvede campister at beslutte, om de skal skifte den gamle dieselhakker eller benzinbil ud med en elbil. Der er mange spørgsmål, der følger med: kan jeg finde steder at lade, når jeg er på vej med campingvognen? Har jeg rækkevidde nok? Er teknologierne blevet gode nok, eller bliver de bedre om bare et år eller to? 

Europæiske bilproducenter flytter sig 

Det er de færreste campister, som når til, at de vil ud og prøve en elbil og så samtidig kan finde en demobil hos en forhandler med trækkrog på. Der er ingen bedre måde at prøve en potentiel campingtrækker på - at spænde ens egen campingvogn på og køre en god tur - men de fleste steder har man ikke den mulighed. 

Men det er ikke anderledes med en bil, der kører på benzin eller diesel, og det er for øvrigt blevet svært overhovedet at finde en ny bil med forbrændingsmotor hos en række bilmærker. Hos mærker som Hyundai, Kia og Renault er det slut, og flere mærker kommer til at følge efter. Det kan ikke være anderledes, når ni ud af 10 private købere vælger en 100 procent elektrisk bil. 

På nogle områder tager teknologierne i elbiler med mellemrum et stort spring. Det føles ikke altid sådan, for meget af tiden kommer det i små ryk. 40 eller 90 kilometer ekstra rækkevidde ved hjælp af et batteri med højere energitæthed, som vejer det samme som det gamle; hurtigere DC-lynopladning ved hjælp af højere spænding; lavere forbrug ved hjælp af mere raffineret aerodynamik. På få år er rækkevidden steget, og konkurrencen blandt mærkerne er blevet meget hårdere - samtidig med at der kommer mange nye elbiler fra Kina. Man får langt mere rækkevidde for pengene i dag, end man gjorde for tre-fire år siden. 

Mange har dømt europæiske bilproducenter ude, fordi de har været meget sløve til at komme i gang med at lave elbiler. Det indrømmer de blankt, er tilfældet. Lige nu er det så alligevel svært at komme udenom europæiske elbiler, når det handler om maksimal rækkevidde: BMW iX3 og Volvo EX60 har en officiel rækkevidde omkring 800 kilometer, det samme har Mercedes-Benz CLA EQ Tech. Jeg giver et slag på tasken: på en sommerdag vil man med campingvognen kunne tilbagelægge 300-400 kilometer i en af de biler uden at lade op. Samtidig er de tre bilmodeller nogle af de rigtig hurtigt ladende på markedet, så et ladestop kan være ret kort. 

Men ladepauser bliver der, hvis man skal fra Grindsted til Gardasøen, fra Gedser til Grenen eller et andet sted, hvor man kører meget på motorvej. Og jeg oplever konstant nye ladeparker, hvor man kan køre ind og lade med campingvognen på, men det er bestemt mere undtagelsen end reglen, at man ikke skal spænde fra for at lade. Desværre fylder campisterne sjældent noget i planlægningen af nye ladestationer. 

Zeekr 7X er en af de hurtigst ladende elbiler på markedet lige nu, hvorfor man meget hurtigt er videre  på sin tur. Den kinesiske crossover fås fra 374.900 kr, og den må i alle udgaver trække op til 2 tons.

Faststofbatterier er endnu på teststadiet 

Indtil videre har campisterne heller ikke altid været tænkt ind i udviklingen af elbiler. Mange af dem, eksempelvis de fleste udgaver af Skoda Enyaq, har ikke kapacitet til at trække en campingvogn. 

Kinesiske bilproducenter forstod i starten slet ikke, at europæiske købere forventer, at en elbil kan trække noget, men med hjælp fra danske importører lærer de hurtigt. Derfor kan man nu eksempelvis købe den praktiske crossover Jaecoo J5 EV til 209.900 kr., som kan trække 1.250 kilo, og Skyworth K giver adgang til at trække 1.500 kilo til 219.995 kr. Den mellemstore Skyworth har også et andet trick i ærmet, nemlig usædvanligt hurtig opladning til prisen: 10 til 80 procent ved en DC-lader på ned til 11 minutter. Det er næsten for lidt til at få en tår kaffe, og det kommer til at gå hurtigere endnu. 

Kinesiske mærker som Skyworth, Zeekr og XPeng satser benhårdt på meget hurtig opladning, hvor det desværre er helt omvendt med mærker som Suzuki og Citroën. Det har kun betydning, hvis man lader på farten ved de dyre DC-ladere, for hjemme i carporten lader stort set alle elbiler lige hurtigt med 11 kW. 

Et stort problem, som især gør sig gældende for campister, hvor forbruget i en elbil stiger med 30-50 procent, når man kører med campingvogn, er rækkevidden mere end tiden ved opladeren. Der står 650 kilometer i brochuren, så 300 kilometer på landevejen med campingvogn burde ikke være umuligt. Men det kan sagtens være umuligt, fordi det officielle tal for mange elbiler er upålideligt; forbruget og rækkevidden er beregnet i et laboratorium med perfekte forhold. 

Jeg har svært ved at tro på, at den del kommer til at ændre sig med de teknologier, der er på markedet i dag. Batteriet i en elbil kræver gode forhold for at levere optimalt, og helt optimale forhold er det de færreste bilister, der kan tilbyde deres bil. 

Håbet er, at faststofbatterier, hvor alle de kemiske stoffer, eller de fleste af dem, er byttet ud med stabile, faste stoffer. Salt er bl.a. en ingrediens, der testes i faststofbatterier, og idéen er, at batterierne bliver påvirket langt mindre af kulde, og de samtidig bliver endnu mere sikre end dagens batterityper. Faststofbatterier virker til at være nøglen til betydeligt længere rækkevidde og mere stabil opladning, men selv om mange kinesiske batteri- og bilproducenter fortæller, at de er lige om hjørnet, så er testfasen meget lang. Produktion til mere end mindre testflåder og udvalgte modeller ligger ikke hverken i 2027 eller 2028, så overvejer man at skifte til en elbil i løbet af et år eller to, så skal man ikke tro, at batterierne er helt anderledes til den tid. 

Man skal huske, når man køber ny bil, at den også skal fungere i hverdagen, når man ikke kører rundt med en campingvogn.

Når man køber ny bil, skal man huske, at bilen skal fungere godt alle de mange, mange dage, hvor man ikke kører rundt med en campingvogn. Elbilen giver store fordele, når det kommer til trækkraft, støjniveau, lokal udledning og, typisk, omkostninger. Og så er det ikke til at komme udenom, at både konkurrencen på markedet for elbiler og fritagelse for registreringsafgift giver rigtig meget moderne bil for pengene.

Det er svært at finde en mere komplet elbil. Det skulle da lige være for campister, som indtil videre ikke har fundet meget at komme efter; den maksimale trækkapacitet uden opvejning ligger i bedste fald på 1.000 kilo. Også den større Enyaq, en anden meget populær elbil, er på den måde uinteressant for campingfolket.

Men nu har Skoda endelig reageret. Versioner af både Elroq og Enyaq med firehjulstræk med levering her i 2026 må trække 1.800 kg. Det er modellerne Elroq 85x og Enyaq 85x – og hvis det skal være lidt mere heftigt, RS-versionerne af de to elbiler.

Den mest prisbillige løsning er Elroq 85x, der er helt ny i modelprogrammet. Til 334.995 kr. er den stærk med 286 hestekræfter, og den har en god rækkevidde på op til 535 kilometer. 

Elroq RS har 340 hestekræfter og mere udstyr, men den er væsentlig dyrere med 379.995 kr. Rækkevidden er lidt længere, da RS-modellen har større batteri: op til 548 kilometer.

Enyaq-modellerne Enyaq 85x og Enyaq RS har også henholdsvis 286 og 340 hestekræfter, og rækkevidden står i tilfældet Enyaq 85x til 542 kilometer og i tilfældet Enyaq RS op til 559 kilometer. 85x-modellen fås fra 369.995 kr. og RS-varianten fra 419.995 kr.

Tekst Torben Brandt 

- Hvis man gerne vil have campister over på el, så må man sørge for at give dem de samme vilkår, som man har, når man tanker fossilt brændstof. Man stiller simpelthen elbilisterne ringere på tankstationen, siger DCU-medlem Peder Bønnelycke fra Hjørring. 

Han har en Hymer-campingvogn med en totalvægt på to tons, så da den dieseldrevne bil for nylig skulle udskiftes, og Peder Bønnelycke gerne ville have en elbil, var der ikke frit valg på alle hylder. Valget faldt på den elektriske Audi Q6 e-tron med firehjulstræk. 

Intet sted at stille campingvognen 

Peder Bønnelycke er pensioneret landinspektør og har derfor i sit professionelle virke beskæftiget sig med planlægning af arealer. Normalt oplader han bilen hjemme i parcelhuset i Hjørring, men med voksne børn i henholdsvis København og Skanderborg tilbagelægger han også en del kilometer på de danske motorveje og bliver derfor nødt til at oplade på ladestationer. 

Selvom han ikke har haft elbil ret længe, har han alligevel allerede erfaret, at ladestationerne generelt ikke er indrettet til campister, og derfor skrev han til DCU med sin forundring over forholdene. 

Eva og Peder Bønnelycke foran deres Eriba-campingvogn. 

 Der er en kæmpe forskel på at lade ude og hjemme. Da jeg ladede i Haverslev, havde jeg ikke campingvognen med, men jeg benyttede ladetiden til at undersøge, om der var mulighed for at placere en campingvogn lovligt, og det var der ikke på grund af skiltning og afstribning, siger Peder Bønnelycke. 

- Det rareste ville naturligvis være, at man ikke behøvede at koble fra i forbindelse med opladning, men når man nu bliver nødt til det, ville det være dejligt trods alt at kunne stille campingvognen lovligt et sted. Så kunne man have en tidsbegrænsning, så det ikke bliver en campingplads, tilføjer han. 

Ubeskyttet i regnvejr 

At elbilister som oftest må koble campingvognen fra i forbindelse med opladning, er en velkendt problematik på de fleste ladestationer, herunder IONITY, som Peder Bønnelycke bruger, når han lader uden for hjemmet. 

- Jeg har valgt dem, fordi de har de bedste priser, hvis man køber et abonnement, og samtidig er de ret stærkt repræsenteret i udlandet. 

Også Tesla har skarpe priser og god repræsentation både i Danmark og i udlandet, men med den aktuelle situation i USA ønsker Peder Bønnelycke dog ikke i øjeblikket at benytte Tesla. 

- Men hvis man udelukkende ser på økonomien og tilgængeligheden i Danmark og Europa, er man rigtig godt dækket ind med Tesla og IONITY, og hvis man betaler et abonnement, kan man komme ned på en meget fornuftig pris. Man kan endda nøjes med at betale et abonnement, når man skal udenlands, for der er ikke nogen lang binding, siger Peder Bønnelycke. 

Kunne blive et konkurrenceparameter 

Udover besværet med at koble fra og finde et lovligt sted at stille campingvognen peger Peder Bønnelycke også på et par andre udfordringer på tankstationen. 

- Hvorfor sætter man ikke en baldakin over det sted, hvor man skal lade, så bilisterne slipper for at stå i regnvejr, hvis vejret er dårligt? Desuden har IONITY nogle virkelig dårlige skærme, hvor det ikke er til at se noget, når solen skinner. 

Når Eva og Peder skal lade andre steder end derhjemme, har de flere steder oplevet udfordringer. 

Han opfordrer ladeoperatørerne til at begynde at konkurrere på den gode indretning af ladestationerne. 

- Det kunne godt være et konkurrenceparameter.  Som minimum burde det være muligt at sætte campingvognen et sted. I Haverslev var der faktisk plads til at etablere en holdeplads for campingvogne, og det samme gælder i Stilling ved Skanderborg. I virkeligheden skulle man bare indrette ladestationerne på samme måde, som man indretter tankstationer til biler, der kører på fossilt brændstof, siger Peder Bønnelycke. 

Hvad med den grønne omstilling? 

Ordentlige forhold for campisterne handler ifølge Peder Bønnelycke også om grøn omstilling. 

- Når man kører en bil med fossilt brændstof og har en campingvogn bagpå, bruger bilen meget mere brændstof end uden en campingvogn, så hvis man fra politisk side mener det alvorligt, når man taler grøn omstilling, er det vigtigt at få campisterne over på el. Så må man også sørge for at give elbilisterne nogle vilkår, der er lige så gode som dem, man har i en bil, der kører på fossile brændstoffer. 

- Det mest ideelle ville være et lovkrav om, at campingvogne skulle indtænkes i fremtidige projekter, når man indretter ladestationerne, for det er ikke rimeligt, at vi skal stå ude i regnen, når vi kobler på, og at vi ikke kan finde et lovligt sted at stille campingvognen imens. Problematikkerne for campingvogne er jo de samme for elbilister med en hestetrailer bagpå, og jeg kunne forestille mig, at det ikke er sjovt at spænde af med en nervøs hest i traileren, siger Peder Bønnelycke. 

Der er dog hjælp at hente til elbilisterne, for som du kunne læse i et tidligere nyhedsbrev, har et af DCUs medlemmer, Bjarne Rasmussen, udarbejdet et interaktivt kort, som viser de steder både i Danmark og i flere andre europæiske lande, hvor det er muligt at oplade sin elbil uden at spænde campingvognen fra. Du finder linket herunder.

https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1JB_pJG26V7ESMozGLNzt6HoAI4S7QWE&ll=55.370060881902724%2C9.372503642886961&z=6

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU 

Sol, strand og oplevelser inspirerer mange danskere til ferie – og ofte er bilen den foretrukne måde at komme frem på. Det gælder især for campister, hvor både bil, campingvogn og friheden til at køre fra plads til plads spiller en central rolle. 

For mange, der camperer, er det netop fleksibiliteten og muligheden for spontane stop og naturoplevelser, der gør bilferien særlig attraktiv. Men hvis du ikke kender de lokale færdselsregler og miljøzoner i de lande, du kører igennem, kan det blive en dyr fornøjelse. 

Reglerne varierer 

Ofte er reglerne i de forskellige lande i Europa anderledes end dem, vi kender fra Danmark. Det kan f.eks. være regler for, hvor hurtigt du må køre, hvordan dine dæk skal være, og hvornår du skal have lys på bilen. 

– Hvert land har sine egne færdselsregler og krav til bilister. Det gælder f.eks. miljøzoner i lande som Italien, Tyskland og Frankrig. I andre lande, f.eks. Østrig og Schweiz, skal du i visse tilfælde have mærkater i ruden. Nogle lande stiller også krav om, at du skal have noget bestemt sikkerhedsudstyr – som f.eks. en advarselstrekant eller en førstehjælpskasse i bilen, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent. 

Er du af sted med campingvogn eller autocamper, bør du være særligt opmærksom på, om der gælder andre regler. Hos Forbruger Europa ser man mange tilfælde, hvor danske bilister får bøder for mindre forseelser – som at mangle en miljøtilladelse eller ikke at have registreret nummerpladen i et miljøsystem. Og det gælder, uanset om du kører i din egen bil eller i en lejebil. 

Miljøzoner og betalingsveje 

I flere populære ferielande skal du på forhånd søge tilladelse online for at køre ind i visse byzoner. Som campist er det også vigtigt at undersøge, om din bil eller autocamper må køre i miljøzonerne, og om der kræves særskilte mærkater eller registreringer. Har du ikke tilladelsen på plads, kan bøden lande direkte i din postkasse, hvis du kører i din egen bil. Hvis du har lejet en bil, får du den oftest via biludlejningsfirmaet, som ovenikøbet kan lægge ekstra administrationsgebyrer oveni. 

Gem kvitteringerne 

– Selv når folk har haft en gyldig tilladelse, har vi set sager, hvor scanneren ikke har registreret det korrekt. Gem derfor altid kvitteringer og dokumentation for dine betalinger i tilfælde af, at du skal klage eller have annulleret en bøde, forklarer Lars Arent. 

Det gælder også for vejafgifter, miljømærker og andre betalinger, som mange campister møder på turen gennem Europa.

Læs mere om vignetter og miljøzoner her

Motorstyrelsens fire motorekspeditioner i Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Aalborg er permanent lukket. Det skete tirsdag den 1. juli 2025. 

Udlevering af nummerplader 

Campister kan fremover bruge Motorstyrelsens tast selv-løsninger eller få hjælp på styrelsens servicetelefon og hos landets ca. 2.100 pladeoperatører, som er bilforhandlere og synsvirksomheder, når de f.eks. skal have registreret køretøjer eller udleveret nummerplader og prøvemærker. 

Flere digitale løsninger 

Pladeoperatørerne håndterer allerede i dag hovedparten af de opgaver, som også er blevet løst i en motorekspedition. 

- Vi oplever, at mange borgere og virksomheder ønsker at klare ansøgninger hjemmefra, og af den grund har vi haft fokus på at stille flere digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed. Men det er vigtigt for os, at alle, også de ikke-digitale borgere, fortsat kan få den nødvendige hjælp ved vores servicetelefoner eller ved nummerpladeoperatørerne, så derfor vil vi løbende evaluere servicen på området, siger underdirektør Claus Holm, Motorstyrelsen. 

På Motorstyrelsens hjemmeside er der en oversigt over, hvordan borgere og virksomheder får hjælp, når motorekspeditionerne lukker.

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. 

– Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man gerne vil kunne være online i ferien. Men selv i den mest afslappede ferietilstand bør både børn og voksne være meget opmærksomme på, at »Free WiFi« ikke altid er, hvad det giver sig ud for, siger Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg. 

I en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.996 danskere, som Norstat har foretaget for IDA, svarer 55 procent, at de altid eller ofte benytter åbne wifi-netværk på caféer og hoteller, når de er på ferie. Men det er ikke uden risiko, forklarer Jørn Guldberg. 

Kun hver femte dansker holder sig helt eller næsten helt fra at bruge gratis netværk på ferien – syv procent svarer, at de aldrig anvender dem, mens 12 procent gør det sjældent. 

Råd til en mere sikker ferie 

Jørn Guldberg opfordrer til, at man altid slår wifi fra på alt, hvad man har taget med på ferie. Er man på ferie i Europa, bør man benytte sig af den data, man allerede har købt via sit abonnement, eller downloade film og spil hjemmefra. 

– Sørg desuden for at have opdateret dine programmer, inden ferien starter, og tjek samtidig, at du har sikkerhedsprogrammer installeret. Ikke bare på din computer, men også på din tablet og smartphone. Skulle uheldet være ude, er det desuden rart at have taget backup af alt, inden man tager af sted, siger han. 

Andre løsninger kan være at installere programmer, der krypterer kommunikationen, og investere i en VPN-løsning, som kan skabe en sikker internetforbindelse. 

Tekst Helle Midskov. Foto: Bridgestone Danmark

Spørgsmålene fra medlemmerne handler blandt andet om, hvorvidt man må køre med vinter- eller helårsdæk om sommeren, og om reglerne også gælder campingvogne. 

Reglerne, der er indført i Italien og Belgien, gælder kun bilen/autocamperen – ikke campingvognen. Men det kan alligevel blive dyrt, hvis bilen ikke opfylder de nye krav til dækkenes hastighedsgodkendelse. 

Vinterdæk hører til om vinteren 

Først og fremmest skal det slås fast, at vinterdæk er beregnet til kørsel i vinterperioden, og at det af flere grunde er en rigtig dårlig idé at fortsætte med dem på bilen om sommeren. At køre med vinterdæk i sommervarmen er både sikkerheds- og miljømæssigt en dårlig løsning. De giver ikke samme optimale vejgreb som sommerdæk, og ser vi på økonomien, koster det også ekstra - både i form af større slid, højere brændstofforbrug og kortere rækkevidde på elbilen. 

Særlige regler kan ramme 

For at give et fuldt overblik gennemgår Dækbranchen Danmark her kort, hvad de nye regler betyder. 

Visse lande - Italien og Belgien – har indirekte et krav om, at bilen skal være udstyret med sommerdæk for, at kørslen ikke skal udløse bøder. Alle dæk har forskellige mærkninger på dæksiden - herunder mærkning af den maksimale hastighed, dækkene er godkendt til. 

Mange vinterdæk har en lavere hastighedsgodkendelse end sommerdæk, hvilket også gælder for visse helårsdæk. Disse dæk må gerne benyttes i vinterperioden, selv om de er designet til en lavere maksimal hastighed. Ved kørsel med sådanne dæk skal man dog i de fleste lande have et klistermærke eller en seddel i bilen, der viser den maksimale hastighed, man må køre med på de monterede dæk. 

Andre krav i sommerperioden 

I sommerperioden kan det dog få helt andre konsekvenser at køre på vinter- eller helårsdæk med lav hastighedsgodkendelse. Nogle lande kræver nemlig, at dækkenes hastighedsgodkendelse svarer til bilens typegodkendte topfart. Et klistermærke eller en seddel er derfor ikke tilstrækkeligt som dokumentation i disse tilfælde. Det gælder fx i Belgien fra den 30. april, mens Italien stiller endnu strengere krav. Her skal dækkene - uanset dæktypen - leve op til den angivne tophastighed, der er anført for dækkene i bilens typegodkendelse, understreger Dækbranchen Danmark. 

Det betyder, at hvis dækkene i godkendelsen er angivet til 270 km/t – selvom bilens faktiske topfart kun er 240 km/t – så skal dækkene være godkendt til 270 km/t. Dette gælder i Italien fra 1. maj 2025. 

T eller V – ikke kun et bogstav til forskel 

Selv om fartgrænserne i langt de fleste lande betyder, at man sjældent udnytter bilens tophastighed, skal dækkene stadig kunne klare den, forklarer Dækbranchen Danmark. Derfor nytter det ikke at køre med T-mærkede vinter- eller helårsdæk, hvis deres maksimale hastighed fx er 190 km/t, når bilens typegodkendte topfart er 240 km/t. I sådanne tilfælde skal dækkene være mærket med et V, som svarer til 240 km/t. Har bilen derimod vinter- eller helårsdæk, som er V-mærkede, vil de være lovlige at bruge om sommeren - men som nævnt tidligere, er det stadig et dårligt valg. 

Oplysninger om din bils tophastighed og dækkenes hastighedskoder kan findes på skat.dk under motorregister, hvor du kan tjekke bilens data: https://motorregister.skat.dk/dmr-kerne/koeretoejdetaljer/visKoeretoej?execution=e5s1 

Her skal du vælge: Køretøjsdetaljer, vis køretøj, indtast bilens registreringsnummer, tekniske oplysninger. 

Dækkenes hastighedskoder

I nedenstående tabel kan du se de forskellige hastighedskoder og respektive maksimale godkendte hastighed for dæk, som du lige bør tjekke i forhold til din bils, typegodkendte maksimale hastighed:

P – 150 km/t 
Q – 160 km/t 
R – 170 km/t 
S – 180 km/t 
T – 190 km/t 
U – 200 km/t 
H – 210 km/t 
V – 240 km/t 
W – 270 km/t 
Y – 300 km/t 
ZR – over 240 km/t 
ZR+Y – over 300 km/t

Hvad betyder det for dig som campist? 

Selvom reglerne kun gælder bilens dæk, er det vigtigt ikke at glemme campingvognen. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år - også selvom de ikke er slidte. Gummiet ældes og kan miste sine egenskaber. Brug kun dæk fra anerkendte producenter med dokumenteret holdbarhed og kvalitet. 

Har du en Tempo 100-godkendt vogn, gælder der særlige regler: Dækkene må maksimalt være seks år gamle, og de skal opfylde bestemte krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks. Disse krav gælder hele året - både sommer og vinter. Tjek datoen og mærkningen på dine dæk, før I tager af sted.