Tekst: Helle Midskov. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Kan du huske, hvor du har din registreringsattest? Det er der faktisk en del, der ikke kan. Derfor er Motorstyrelsen nu ude med en kampagne, hvor den gør opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man har styr på registreringsattesten. 

Registreringsattesten er et fysisk A4-dokument, som består af to dele. 

- Registreringsattesten er et vigtigt dokument, og det er afgørende, at man både passer godt på den og husker at tage del 1 af attesten med, når man skal køre i andre EU-lande. Det er ikke noget, man altid tænker over i hverdagen, og derfor vil vi gerne hjælpe med at minde danskerne om det, siger Motorstyrelsens direktør, Jørgen Rasmussen. 

Før sommerferien 

Motorstyrelsen oplever fx, at bilejere henvender sig før sommerferien for at bestille en ny registreringsattest, fordi de har fundet ud af, at de skal have attesten med på bilferien sydpå, og nu kan de ikke finde den originale. 

Motorstyrelsen opfordrer derfor bilejerne til at passe på deres registreringsattest, så de kan finde den, når de har brug for den. På den måde slipper de for besværet med at bestille en ny, som det tager op mod 10 hverdage at få leveret med posten. 

Motorstyrelsens vejledningsindsats omfatter blandt andet breve til alle landets nummerpladeoperatører (forhandlere og synshaller) med vejledninger i postkortstørrelse med det enkle budskab: ”Pas på registreringsattesten”. 

På vejledningskortet er der også en kort guide til, hvordan bilejere bestiller en ny attest, hvis den originale er blevet væk eller beskadiget. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at nummerpladeoperatørerne møder borgerne i øjenhøjde, når de registrerer deres køretøjer. Derfor håber vi, at de vil udlevere vejledningskortene sammen med andet materiale om bilen til de nye bilejere, siger Jørgen Rasmussen. 

Ikke krav i Danmark 

I Danmark er det som udgangspunkt ikke et krav, at du har registreringsattesten i bilen, og Motorstyrelsen anbefaler, at bilejere kun har både del 1 og 2 i køretøjet i forbindelse med salg. Den fulde registreringsattest kan nemlig bruges til at skifte ejer på køretøjet, fordi det er fastsat i lovgivningen, at den, der er i besiddelse af registreringsattesten, har ejerens tilladelse til at omregistrere køretøjet. 

I andre EU-lande skal bilejere kunne fremvise del 1 af den originale registreringsattest, hvis de udenlandske myndigheder beder om det. Det er også vigtigt, at bilejerne har attesten med i udlandet, hvis uheldet skulle være ude, og bilen bliver beskadiget, så de ikke kan køre hjem til Danmark i den. I den situation kan de få brug for at vise attesten til et udenlandsk værksted. 

Gælder også campingvogne 

Motorstyrelsen opfordrer alle bilejere til at tjekke, at de har deres registreringsattest – og bestille en ny i god tid, hvis de ikke kan finde den. Reglerne om registreringsattest gælder også campingvogne, motorcykler og andre motorkøretøjer.

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for vejafgifter og miljøzoner i udlandet. Der er stor forskel på, hvad der gælder fra land til land, og især omkring byerne kan der være restriktioner, du skal kende på forhånd. 

Her i artiklen giver vi dig et overblik over krav til vignetter og miljøzoner i nogle af de mest populære europæiske rejselande i 2025. Vil du have endnu flere detaljer, så besøg www.green-zones.eu/da, hvor du kan læse om mere end 200 miljøzoner i Europa og få information om midlertidige kørselsforbud. App'en ”Green Zones” findes også til både iPhone og Android. 

Har indført miljøzoner 

Adskillige lande og byer har de seneste år indført miljøzoner, hvor visse typer køretøjer - typisk dieselbiler - ikke må køre. Det gælder f.eks. i Tyskland, Frankrig og Italien. Også i Danmark har flere af de største byer nu mulighed for at begrænse adgangen for dieselbiler med EuroNorm 4 og derunder. 

Undersøg forholdene 

EU har endnu ikke ensrettet reglerne for miljøzoner og miljømærker. Det betyder, at hvert land har deres egne regler og krav. Du skal derfor undersøge forholdene i det enkelte land, før du tager afsted. 

Miljømærker og vignetter kan som regel købes online, ved grænser, på tankstationer eller posthuse. Men vær opmærksom på, at i nogle byer, særligt i Italien og Spanien, er det ikke muligt for turister at købe adgang til miljøzonerne. Her risikerer du bøder, hvis du kører ind uden tilladelse. Også FDM og Applus sælger både miljømærker og vignetter. 

Husk at bestille i god tid, da leveringstiden kan være flere uger. 

Oversigt 

Her i artiklen kan du få et overblik over vignetter og miljøzoner i en række europæiske lande. En del af oplysningerne stammer fra vores gode kollegaer på fdm.dk 

Reglerne er forskellige fra land til land, så det er vigtigt at holde sig opdateret.

Belgien 

Betaling: Der skal som udgangspunkt ikke betales for at køre på de belgiske veje, bortset fra Liefkenshoek-tunnelen ved Antwerpen, hvor der opkræves vejafgift. 

Miljøzoner: Der er miljøzoner i Bruxelles, Gent og Antwerpen. I alle tre byer skal din bil registreres online, inden du ankommer. Det gælder uanset bilens alder og hvilken type brændstof den kører på. Nummerpladen bliver aflæst af kameraer ved indkørsel til zonen, og når bilen er registreret, gælder det i op til tre år, så længe registreringsnummeret ikke ændres. 

Du kan registrere bilen på følgende hjemmesider: 

Bruxelles:  www.lez.brussels/mytax 

Antwerpen: www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ 

Gent:  www.stad.gent/en/mobility-ghent/low-emission-zone-ghent 

England 

Betaling: Der er betaling på nogle engelske veje. På hjemmesiden gov.uk/uk-toll-roads kan du se, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: Flere byer i England har indført såkaldte ”Clean Air Zones”, hvor du skal betale, hvis din bil ikke opfylder bestemte miljøkrav. Det gælder f.eks. Birmingham, Bristol og Bath. I London gælder særlige regler. Her findes både en Congestion Charge Zone, en Ultra Low Emission Zone (ULEZ) og enkelte områder med Zero Emission Zone. 

Du kan læse mere og tjekke din bil på tfl.gov.uk/modes/driving/ultra-low-emission-zone 

Frankrig 

Betaling: Du betaler for at køre på de franske motorveje samt visse tunneller og broer. Betaling kan ske med kreditkort eller kontanter. Der findes også en elektronisk betalingsbrik kaldet ”Mango Mobilités by APRR”, men flere brugere har haft problemer med at gennemføre købet. 

Miljøzoner: Flere franske byer har indført miljøzoner. Paris var først, og siden er bl.a. Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg kommet til. 

Det franske miljømærke hedder Crit’Air Vignette og kan kun købes online på den officielle hjemmeside: www.certificat-air.gouv.fr. Prisen er ca. 5 euro inkl. forsendelse. Bemærk, at du skal uploade din registreringsattest som pdf, og filen må maksimalt fylde 400 kb. Der findes snydehjemmesider, så vælg den, der ender på .gouv.fr. 

Crit’Air Vignetten findes i seks kategorier afhængig af bilens alder, brændstoftype og EuroNorm. Biler registreret før 1997 kan ikke få mærket. 

De store motorveje som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

Holland 

Betaling: Du skal som udgangspunkt ikke betale for at køre på de hollandske motorveje, men enkelte tunneller - som Westerscheldetunnelen - kræver betaling. 

Miljøzoner: Holland har indført miljøzoner i flere større byer, blandt andet Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne gælder især dieselkøretøjer og er tydeligt skiltet ved bygrænserne. 

Miljøzonerne er inddelt i en gul og en grøn kategori: - I gul zone må dieselbiler med EuroNorm 3 eller højere køre. - I grøn zone skal bilen mindst opfylde EuroNorm 4. Biler, der ikke kører på diesel, må som hovedregel gerne køre i byerne. Du kan læse mere om zonerne på www.milieuzones.nl/english 

Italien 

Betaling: Du betaler for at køre på de italienske motorveje. Det er nemmest at betale med kreditkort, men kontanter kan også bruges. 

Miljøzoner: I mange italienske byer er der indført ZTL-zoner (Zona Traffico Limitato), ofte midt i bykernen. Oversigt over byer finder I her på: ztl-italia.blogspot.dk. Vær derfor særligt opmærksom på skiltningen (Zona Traffico Limitato - ZTL), der markerer grænsen til zonerne. Kører du ind i en zone, bliver din nummerplade automatisk fotograferet, og er du ikke registreret med en gyldig tilladelse, får du en bøde tilsendt. Som udgangspunkt kan turister ikke købe adgang. Det anbefales derfor at parkere på større p-pladser uden for centrum. I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg - et forureningstillæg. Her betales for et ”Ecopas”, som er et ”afgiftstillæg”, som du betaler for i dagtimerne. Det kan købes i lokale kiosker. 

Tyskland 

Betaling: Der er endnu ikke indført generel vejafgift for personbiler. 

Miljøzoner: Cirka 70 byer kræver miljømærke (Umweltplakette). Det grønne mærke dækker biler med EuroNorm 4, 5 og 6. I Hamborg er der skærpede regler på enkelte strækninger for ældre dieselbiler. Mærket kan købes i Tyskland eller bestilles hos FDM og Applus. Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes. 

Man skal betale for at køre på en række af de kroatiske motorveje.

Kroatien 

Betaling: Du skal betale for at køre på mange af de kroatiske motorveje. Betaling sker ved betalingsanlæg med kort eller kontanter. Miljøzoner: Kroatien har ikke indført miljøzoner. 

Portugal 

Betaling: Mange motorveje kræver betaling – enten via betalingsanlæg eller elektronisk registrering. Se www.portugaltolls.com/en, hvor du kan få et overblik over, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: I Lissabon er der en miljøzone med adgangsbegrænsning for ældre dieselbiler i dagtimerne. 

Spanien 

Betaling: Det kræver betaling at køre på nogle af de spanske motorveje. Du kan betale med kreditkort eller kontanter, men du kan også i banker og på nogle tankstationer købe en Telepeaje eller Via T, der er en automatisk betalings-bizz, som du sætter i bilens forrude. 

Miljøzoner: Madrid og Barcelona har miljøzoner, som turister ikke kan købe mærkater til. Flere byer kan også midlertidigt forbyde visse biler ved høj forurening. 

Slovenien 

Betaling: Du skal betale for at køre på de slovenske veje. Du kan enten købe en motorvejsmærkat på tankstationerne eller en e-vignette, som er en elektronisk vignette, der er knyttet til nummerpladen på din bil. E-vignetten købes på hjemmesiden evinjeta.dars.si/en. Biler og autocampere med en totalvægt på maks. 3.500 kg hører til i klassen 2A, som koster 16 euro for en uge eller 32 euro for en måned, mens autocampere over 3.500 kg skal købe en 2B, der koster 32 euro for en uge og 64,1 euro for en måned. 

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Slovakiet

Betaling: I Slovakiet skal du betale for at køre på motorvejene, hvor du betaler du med en e-vignette, som du kan købe på hjemmesiden https://eznamka.sk/en

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Polen 

Betaling: Du skal betale for at køre på nogle af de polske veje. Du kan enten betale med kontanter, gængse kreditkort eller via app. Se www.etoll.gov.pl. 

Miljøzoner: Der er endnu ikke faste miljøzoner, men enkelte byer - f.eks. Krakow – planlægger indførelse. 

Tjekkiet 

Betaling: Du skal bruge en elektronisk vignette, som købes på www.edalnice.cz. 

Miljøzoner: Der er ikke miljøzoner i Tjekkiet. 

Reglerne er forskellige - også i de nordiske lande. Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind.

Sverige 

Betaling: Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind. Derudover er der betaling på to omfartsveje i henholdsvis Motala og Sundsvall, hvor fakturaen ligeledes sendes efterfølgende. 

Miljøzoner: På en enkelt gade i Stockholm har man indført forbud mod ældre dieselbiler. På den 2,5 km lange Hornsgatan gennem Stockholm er det kun tilladt at køre med dieselbiler, hvis de lever op til mindst Euronorm 6. Der er planer om at udvide miljøzonerne. 

Norge 

Betaling: Mange veje kræver betaling. Tidligere kunne du betale med en BroBizz, men den mulighed gælder ikke længere. I stedet for kan du betale ved at oprette en aftale på ØresundPay på hjemmesiden https://oresundpay.com/da.

Miljøzoner: Ingen faste miljøzoner, men Oslo kan midlertidigt begrænse dieseltrafik ved høj forurening. 

Østrig 

Betaling: Du skal have en vignette – enten fysisk eller elektronisk – for at køre på motorvejene i Østrig. Du kan købe den via www.asfinag.at. Husk at elektroniske vignetter først gælder efter 18 dage, medmindre du fraskriver dig fortrydelsesretten. Du kan også købe en motorvejsmærkat hos FDM, hvor den koster 93 kroner for en periode på 10 dage, og 234 kroner for en periode på to måneder. 

Miljøzoner: Østrig har ikke miljøzoner. 

Schweiz 

Betaling: Motorveje kræver en vignette, som gælder i 14 måneder. Fås som fysisk mærkat og kan købes hos FDM for 330 kroner eller elektronisk via www.e-vignette.ch. Hvis du har campingvogn, skal den have sin egen vignette. 

Miljøzoner: Der er ikke faste miljøzoner, men Genève kan indføre midlertidige restriktioner ved høj luftforurening. 

Ændrer sig løbende 

Reglerne for vignetter og miljøzoner ændrer sig løbende, og flere lande skærper kravene år for år. Det er derfor en god investering af tid at tjekke reglerne, inden du kører hjemmefra. Særligt i storbyer og i perioder med høj luftforurening kan du risikere bøder, hvis du ikke har styr på kravene. 

Vær opmærksom, bestil i god tid, og glæd dig så til at tage på ferie med ro i maven og udsigt til oplevelser i hele Europa.

Tekst Torben Brandt. Foto Lasse Løndahl Henriksen 

De fleste campister ved godt, at det er vigtigt at holde campingvognen eller autocamperen ved lige, hvis den skal være sikker at køre i, kunne holde i mange år, og man skal mindske risikoen for at løbe ind i uventede, ubehagelige overraskelser på ferien. 

- En bil bliver automatisk kaldt til service, men det gør en campingvogn ikke, så det er op til campisten selv at holde styr på, siger Philip Skovgaard, der har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center, som er et af DCUs Servicecentre. 

Philip Skovgaard har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center. 

Selvom campingvognen ikke automatisk indkaldes til eftersyn, er mange af værkstedets kunder dog flinke til at sørge for at få campingvognen serviceret. 

- Det lille service er meget populært, især blandt de af vores kunder som kører meget. Vi anbefaler, at man får udført et lille service hvert andet år, men vi har også kunder, der får det gjort hvert år, og som bestiller et år ud i fremtiden, når de forlader værkstedet. Især dem, der har haft campingvogn i mange år, er generelt opmærksomme på at bestille service i god tid. De fleste vil gerne have foretaget eftersynet, inden de skal i gang med sæsonen, siger Philip Skovgaard. 

Kørt i bremsestand 

Ved det lille service bliver bremserne skilt ad og kontrolleret, og campingvognen bliver kørt i en bremsestand, hvor det kontrolleres, om vognen bremser korrekt, og om den bremser lige. 

Campingvognen får tjekket sine bremser i bremsestanden. 

Derudover kontrolleres de bærende elementer, og campingvognens bevægelige dele smøres og efterspændes. Vognen bliver desuden gastestet, som du kan læse mere om andetsteds i dette nummer af Camping-fritid. Også vognens lys, dæk og hjullejer bliver kontrolleret. 

Ringer hvis noget uforudset opstår 

Indimellem oplever værkstedsfolkene, at f.eks. bremserne ikke er i orden, når de skiller dem ad, eller at andre dele er slidt og kræver udskiftning. 

– Hvis der dukker noget uventet op, ringer vi til kunden og orienterer nærmere, og vi siger, hvad vi anbefaler, men det er op til kunden at beslutte, hvad vi skal gøre. Men jeg samler ikke noget, som ikke er i orden, uden at give kunden besked, fastslår Philip Skovgaard. 

Et lille service tager typisk omkring tre timer og afsluttes ved, at der udarbejdes en servicerapport, og at vognen får et kontrolmærkat. 

Kan købe en vejning 

Vejning af campingvognen er også en del af det lille service. Derudover kan man hos Klarup Caravan Center komme ind fra gaden og købe en vejning. Det koster 300 kr. og er noget, som en del campister benytter sig af. 

- En overgang blev mange campingvogne solgt med for lille en lasteevne, så derfor fylder vægtspørgsmålet temmelig meget hos de campister, fordi de er klar over, at det er vigtigt, at de ikke kører med overlæs, siger Philip Skovgaard.

Foto Rasmus Schønning og Lasse Løndahl Henriksen 

Fredag den 14. marts åbnede alle DCUs campingpladser for sæsonen 2025, og hvis du ikke har kigget til din campingvogn eller autocamper, siden du satte den i vinterhi i slutningen af 2024, er det en god ide at få den gennemgået og klargjort, inden du kører hjemmefra. 

Vask vognen udenpå 

Brug gerne en blød børste på teleskopstang med vandgennemløb til at vaske taget, så alger, mos og støv kommer væk, for dels tager vognen sig bedre ud i rengjort tilstand, dels forlænges vognens levetid, når mos og alger ikke gror fast, og dels er det lettere at få øje på eventuelle revner eller skader, når vognen ikke er dækket af støv og skidt. 

Vask derpå siderne. Begynd oppefra og arbejd dig derefter nedad. Der findes en række rengøringsmidler i forskellige kvaliteter og prisklasser – rådfør dig gerne med din caravanforhandler. 

Har du den mindste mistanke om, at karosseriet er blevet beskadiget eller utæt i løbet af vinteren, bør du kontakte et caravanværksted, som kan vurdere skadens omgang. 

Hold øje med dækkene 

Kig også efter om vognens dæk i løbet af vinteren er begyndt at mørne, eller om der er tegn på skader eller flænger fra et uønsket møde med en kantsten. Er din vogn Tempo 100-godkendt, skal du holde øje med, at dækkene er under seks år gamle. Tjek også, at dæktrykket matcher det, der står i instruktionsmanualen, for korrekt dæktryk har betydning både for dækkenes levetid, brændstof-økonomien og vejgreb/sikkerhed. Gå en runde omkring vognen og undersøg, at alle lygteglas er hele, og kontroller at sikkerhedswire, elstik, håndbremse, stabilisator, næsehjul og tilkobling virker, som de skal. 

Brug et desinficerende middel 

Når du har besigtiget, vasket og rengjort vognen udvendigt, kommer turen til den indvendige del. Begynd med at lufte grundigt ud ved at åbne døre, tagluger og vinduer. Støvsug gulve, hynder og madrasser grundigt og vask borde, skabe og skuffer med et desinficerende middel for at forebygge svamp og råd. Sæt derpå strøm på vognen og kontroller at lyset virker overalt. 

Vær opmærksom på ovnen 

Tænd de gasforbrugende apparater, så du kan se, at køleskab og komfur virker. 

En vigtig del af kontrollen er at tænde for varmeovnen og se, at den brænder korrekt, og at aftrækket ikke er utæt eller tilstoppet. Er der vanskeligheder med at tænde ovnen, brænder den ikke ordentligt, eller konstaterer du andet, som ikke virker korrekt, skal du kontakte en fagmand. 

Kig efter fugt

 En vigtig del af den indvendige klargøring er at holde øje med fugt. Kig efter skjolder eller misfarvninger i vognhjørner, ved tagluger, vinduer, serviceluger samt under madrasserne i siddegruppe og seng, for det kan meget vel være tegn på fugt. 

Lugter vognen jordslået og indelukket, kan det skyldes, at der ikke har været luftet ud i et stykke tid, men har du mistanke om nogen form for utæthed, skal du reagere hurtigt ved at kontakte et caravanværksted, som du har tillid til, så du kan få foretaget en fugttest og en fagmands vurdering af situationen. 

Svært at få tid 

Op mod sæsonstarten kan det imidlertid være svært at finde en ledig tid på caravanværkstederne, så fremadrettet kan det være fornuftigt at få foretaget fugt- og gastest i det sene efterår eller den tidlige vinter, hvor det er noget lettere at få plads på værkstederne. 

Er du DCU-medlem og benytter et af DCUs Servicecentre, får du 5 % medlemsrabat i højsæsonen fra 1. marts til 30. september og 15 % rabat i lavsæsonen fra 1. oktober til 28. februar. Husk på forhånd at oplyse, at du er medlem af DCU, så rabatten bliver fratrukket prisen. 

DCU anbefaler, at du en gang årligt får fugttestet din vogn, eller at du følger de tæthedsprogrammer, som de forskellige mærker, mod betaling, tilbyder. 

Et alternativ er at få installeret det norske Avara Moist-system, hvor små sensorer sættes op de steder i campingvognen eller autocamperen, der traditionelt er sårbare over for fugt, og hvor man også ville måle ved en fugttest. Sensorerne registrerer løbende fugtniveauet og sender en gang i døgnet data af sted, og skulle der opstå en lækage, bliver den opdaget hurtigt, så der kan sættes ind, før skaden når at udvikle sig. 

Fyld vand på 

Noget, som traditionelt giver travlhed på værkstederne, er, når campisterne ikke får tømt vandet helt af vognen, inden den stilles i vinterhi. Når frosten sætter ind, fryser vandet og udvider sig, og det risikerer at resultere i ødelagte vandhaner, vandslanger, rør og varmtvandsbeholder, som campisten kan blive nødt til at udskifte. 

Inden du kører hjemmefra, bør du derfor fylde vand på vognen, så du kan tjekke, at vandsystemet er intakt og fungerer, og skulle der være sket frostsprængninger i løbet af vinteren, er det bare at håbe, at værkstedet har tid inden for en overskuelig fremtid. 

Det er også en rigtig god ide at rense vandtanken grundigt inden årets første tur. Det gøres ved at fylde vandtanken op med cirka to tredjedele vand og derefter tilsætte et middel til desinfektion af systemet. Derpå åbnes for slanger og haner, så vandet og det tilsatte desinfektionsmiddel kommer rundt i systemet. 

Luk derpå hanerne og lad det stå i en halv times tid, hvorpå tanken tømmes langsomt. Skyl efter med rent vand. 

Der findes  en række forskellige desinfektionsmidler, så spørg gerne din forhandler til råds.

Tekst Helle Midskov. Foto Lasse Løhndal Henriksen 

Denne formiddag er Dansk Camping Union taget til Vendelbo Vans i Tårs, hvor vi følger værkfører Jens Thøgersen, mens han giver gode råd og demonstrerer, hvordan en fugttest udføres. 

- Fugttest handler om at opdage problemerne i tide, så vi kan sikre, at vognen holder i mange år fremover, siger Jens Thøgersen, mens han forbereder udstyret til testen. 

Hvordan foregår en fugttest? 

Jens Thøgersen forklarer, at en fugttest kræver både erfaring, præcision og det rette udstyr. Testen begynder udvendigt på vognen, hvor værkføreren scanner væggene og konstruktionen med en professionel fugtmåler. Måleren viser fugtniveauet på en farveskala, der skifter fra grøn til rød, alt efter hvor meget fugt der er i materialet. 

- Når vi scanner, skal måleren helst holde sig i det grønne felt, som betyder, at alt er i orden. Hvis vi ser gule værdier, så skal vi være opmærksomme og ved røde værdier, er der grund til bekymring, siger Jens Thøgersen, mens han demonstrerer på autocamperens side. 

Fokus på kritiske punkter 

Under fugttesten gennemgår han systematisk en række områder, hvor fugt oftest opstår. Jens Thøgersen scanner omhyggeligt alle samlinger og tjekker fugernes tilstand. 

- Hvis en fuge ikke er intakt, kan vand trænge ind. Når det fryser til is, udvider det sig og skaber endnu større skader, forklarer han. Tætningen omkring vinduer og tagluger, som er særligt udsatte, bliver kontrolleret. 

- Vinduesrammer og tagluger er typisk der, hvor utætheder starter. Hvis gummilisterne ikke slutter tæt, kan det give problemer, siger han og tilføjer, at det er en god idé regelmæssigt at smøre listerne med silikone. Det tager kun få minutter og sikrer, at listerne holder sig smidige og tætte. Især taglugen er udsat, når man kører. Man skal betragte det som almindeligt vedligehold, og det er givet godt ud. Vi gør det selvfølgelig gerne, men det kan man sagtens gøre selv. 

Hold øje med hullerne 

Hver gang der bores huller i vognen, øges risikoen for fugt. Ved fugttesten scannes alle disse steder for at sikre, at tætningen er intakt. 

- Vi ser ofte problemer ved eftermonteringer som f.eks. markiser eller TV-antenner, hvor tætningen ikke er udført korrekt, forklarer værkføreren, mens han gennemgår vognen. 

Indvendige skabe bliver åbnet, og væggene tjekkes for skjolder eller misfarvninger, som kan indikere fugt. 

- Ser man en misfarvning eller et skjold, skal man reagere med det samme og få det undersøgt, understreger han. 

Hvordan tolkes målingerne? 

Jens Thøgersen viser os, hvordan fugtmåleren reagerer på forskellige materialer. Glasfiberpaneler giver normalt ingen problemer, mens aluminium kan forstyrre målingerne. Derfor er det vigtigt at tolke målingerne korrekt. 

- Hvis måleren viser en værdi på op til 15 %, er alt normalt. Når vi nærmer os 20 %, skal vi begynde at være opmærksomme, og ved 22 % skifter måleren til rød. Det er her, vi undersøger nærmere og vurderer, om der er tale om en reel fugtskade, forklarer han. På den ældre autocamper, som i dag er i fokus med fugttest, er fugtniveauerne i de grønne områder, hvilket betyder, at konstruktionen er sund. 

- Hvis vi havde set røde værdier, ville vi have taget stilling til, om der var en fugtskade, som der skulle gøres noget ved her og nu, eller om det ville være hensigtsmæssigt at anbefale kunden at komme igen efter tre måneder for at følge op på, om problemet udvikler sig, siger han. 

Hvorfor er fugttest vigtig? 

Fugt i vognen kan opstå af mange årsager, f.eks. utætheder i samlinger, dårlig ventilation eller kondens. 

Jens Thøgersen forklarer, at fugtproblemer ofte starter småt, men hurtigt kan udvikle sig til store skader, hvis de ikke opdages i tide. 

- En vogn, der står stille over længere tid, er mere udsat for fugt. Når man bruger vognen, er der naturlig luftcirkulation, som mindsker risikoen, siger Jens Thøgersen. 

Han anbefaler, at man sørger for regelmæssig udluftning, både når vognen står stille, og når man bruger den, især om vinteren. 

- Lad vinduer og døre stå åbne i korte perioder, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede, siger han. 

Fra priktest til moderne teknologi 

Tidligere brugte man priktests, hvor man fysisk stak en nål ind i konstruktionen for at måle fugtniveauet. I dag anvender man moderne scannere, der ikke beskadiger vognen. 

- Vores måleudstyr tager væggens tykkelse i betragtning og kan registrere fugt flere centimeter ind i konstruktionen, forklarer Jens Thøgersen. 

På den ældre autocamper, som Jens Thøgersen tester denne formiddag, finder han ingen røde værdier, men understreger alligevel, hvor vigtigt det er at få vognen tjekket regelmæssigt. 

- Fugt kan skjule sig i konstruktionen i lang tid, og selv små utætheder kan udvikle sig til store skader, siger han, som mener, at der både er for og imod, at man selv køber en fugtmåler. 

- Det kan være en god ide, men omvendt ved man måske ikke, hvordan man skal måle, og hvor man skal kigge efter fugten, og så kan det måske give en falsk tryghed eller en ubegrundet bekymring. 

Hvor ofte skal vognen fugttestes? 

Mange benytter sig af de tæthedssikringer, som de enkelte mærker tilbyder, hvor man skal komme til kontrol hvert år for at opretholde tæthedsgarantien, og hvor de er meget strikse med, at man overholder det nøje, ellers bortfalder garantien. 

DCUs fugtkontroller er meget populære blandt dem, der køber en brugt autocamper, som ikke er med i mærkernes tæthedsprogram. 

- Hvis garantien ikke længere dækker, kan reparationerne hurtigt blive dyre. Det er bedre at forebygge med en årlig test, siger Jens Thøgersen. 

Hos Vendelbo Vans oplever de, at flere campister vælger at få deres vogne fugttestet. Særligt de campister, der køber ny autocamper, er opmærksomme på vigtigheden af at få foretaget fugttest. 

- Tidligere var det kun halvdelen, der fik vognen testet. I dag er det 70-80 %, fortæller Jens Thøgersen og bemærker, at de fleste, der investerer i en ny autocamper, forstår vigtigheden af at passe på den. Desværre er der nogle, der køber brugt, som bruger den logik, at nu er autocamperen fem år og har ikke fugt, så får den det nok heller ikke. Det er altså ikke en brugbar holdning. Vi har også haft mange, som har handlet privat, så folk har ikke fået at vide, hvor vigtigt det er med et årligt tjek. 

Tid og råd 

En fugttest tager typisk mellem 45 minutter og halvanden time. 

- Det handler om at tage sig tid til at gøre det grundigt, siger Jens Thøgersen. 

Når testen er færdig, får kunden en rapport, der dokumenterer resultaterne. Hvis der er tegn på fugt, anbefaler han typisk en opfølgning efter tre måneder for at sikre, at problemet ikke udvikler sig. 

Vendelbo Vans foretager cirka 300 fugttests om året. Gennem hele testen giver Jens gode råd til, hvordan man som campist kan forebygge fugtproblemer: 

- Ventilér vognen regelmæssigt: Lad døre og vinduer stå åbne, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede. 

- Vedligehold gummilisterne: Smør dem med silikone, så de holder sig smidige og tætte. 

- Vær opmærksom på misfarvninger og skjolder: Kontakt dit servicecenter, hvis du ser tegn på fugt. 

- Få vognen fugttestet årligt. 

Værkfører Jens Thøgersen hos Vendelbo Vans, som er DCU Servicecenter, understreger, at det er vigtigt at opdage fugtproblemerne tidligt. 

- Med en årlig fugttest og regelmæssig vedligeholdelse kan man sikre, at vognen holder i mange år fremover, slutter Jens Thøgersen, mens han lægger rapporten klar til kunden.

Tekst & foto: Renate Hovald 

Barcelona. Costa del Sol. Der er endda mange, der overvintrer dernede. Hm, brummer husbonden og kigger på kortet.  Nordspanien, siger han så. 

Og ja, området syd for Pyrenæerne ser interessant ud, og Bilbao har jo længe stået på vores ønskeliste. Vi kan følge sydsiden af bjergene og se, hvad der byder sig. God idé – det gør vi. 

Lige lidt fakta 

Pyrenæerne er den bjergkæde, der adskiller Frankrig fra Den Iberiske Halvø – som et langt bælte, der strækker sig fra Middelhavet i øst til Atlanterhavet i vest. Snævre dale og små, afsides beliggende byer med ældgamle traditioner lover unikke oplevelser, perfekt til os med autocamper. 

Den berømte pilgrimsrute Camino de Santiago – UNESCO-kulturarv – snor sig fra Frankrig op over Pyrenæerne, og også det oprørske Baskerland mod vest har opnået en vis berømmelse for dets ihærdige kamp om uafhængighed. 

Pyrenæerne med de høje, snedækkede tinder udgør en slags geografisk barriere. Det er derfor naturligt, at grænsen mellem Frankrig og Spanien går netop der. Skal man over, så findes der ikke overvældende mange muligheder. 

Mest ligetil er de relativt flade overgange helt i vest ved Irún og den helt i øst mod Barcelona. De få andre længere inde byder på en del bjergkørsel.  Det afskrækker os på ingen måde, så vi vælger den op over franske Col de la Perche og følger i første omgang vejen mod Andorra. Det er den lille bjergstat midt inde i Pyrenæerne, der ofte karakteriseres som et gigantisk supermarked med toldfrie varer. Men vi drejer fra før og stiler direkte mod Spanien. 

Spanien, vi kommer! 

Den 6. maj krydser vi grænsen i ca. 1.500 m højde. Det vil sige: ikke før vi har passeret en lille pudsighed, nemlig en nærmest mikroskopisk plet i Spanien, dog stadig beliggende i Frankrig. Det er Llívia. Det tager ca. 5 minutter at køre igennem – og efter yderligere 5 minutter ruller autocamperen definitivt ind i det store land Spanien. 

Det blæser hundekoldt. Allerede siden Frankrig er det desværre blevet kedeligt gråvejr. Der er stadig meget sne på de høje toppe rundt omkring os, træerne er ikke helt sprunget ud endnu. Måske ikke just det, vi satte næsen op efter. Men vi bevarer optimismen; heroppe i højderne kan man vel ikke forvente andet. Desuden går det nedad nu, og mon ikke vi senest der møder lidt spansk forårsglød. 

Vores første mål er den lille by La Seu d'Urgell. Dér findes en stellplads til autocampere, men det er campingpladsen, vi stiler mod. Så kan det ikke gå helt galt. Det gør det heller ikke, for solen er begyndt at skinne, alt er grønt, campingpladsen overrasker med mellemeuropæisk standard, som for øvrigt de fleste af pladserne, vi overnatter på. En lille landsby hilser malerisk fra en bakketop lige ved, og desuden er her ikke mange mennesker. 

Smukke men øde landskaber 

Ruten hertil har givet en forsmag på, hvad vi kommer til at opleve på hele vores spanske Pyrenæer-færd: ud over gode veje er det først og fremmest smukke, delvist ganske øde landskaber. 

De høje bjerge skyder sig kulisseagtigt ind foran hinanden, gletsjere på toppene forlener scenariet et dramatisk skær, elve skærer sig ned gennem stejle klippevægge og danner dybe slugter, omkring hvert vejsving byder der sig ustandseligt nye, overraskende udsyn. Nogle steder føler vi os hensat til Det skotske højland, hvor køer og halvvilde heste tusser frit omkring – og ikke en menneskesjæl i miles omkreds. 

Ved en landsbybrønd fylder vi for en sikkerheds skyld frisk ekstravand på autocamperen. Her er så øde, at vi ikke helt ved, hvor vi kommer til at sove i nat. Så er det rart at have lidt reserver. Overnatningsmulighederne skal man nemlig holde nøje udkig efter. Vi befinder os fjernt fra turiststrøgene. 

Det fører med sig, at vi oftere end tidligere står ”frit”. For eksempel neden for Monte Perdidos gigantiske snetoppe ved en brusende elv i Ordesa-nationalparken – mutters alene, midt i paradis. Eller ved Embalse del Ebro, den opdæmmede Ebro-sø. Også her står vi mutters alene. 

Blikket rækker langt over mod horisonten. Senere kører vi forbi et kirketårn, der rager op af vandet; en druknet, buet bro skyder ryg lige over vandoverfladen, som et andet Loch Ness-uhyre. 

Vejret 

Det er ikke til at regne med og bliver dråben af malurt i rejsebægeret. Sol, skyer, blæst, regn veksler konstant med hinanden, og varmen vil ikke rigtigt bevæge sig op i det røde felt. Lange bukser, fleece og vindjakker (med hætte) er vores standard-outfit, bare tæer i sandaler en saga blot. I hvert fald i begyndelsen af turen.

 Dels skyldes det årets generelle, drilske vejrsituation, men dels havde vi ignoreret den meteorologiske kendsgerning, at høje bjerge og indflydelsen af det nære Atlanterhav skaber vejrmæssige turbulenser. Især her om foråret, hvor frontsystemerne konstant slås med hinanden om magten. 

I de alpine Picos de Europa syd-vest for Pyrenæerne er det stadig vinter. Efter en lang opkørsel gennem snevolde i begge sider af vejen må vi erkende, at vi desværre er nødt til at opgive den planlagte vandretur op til en efter sigende fantastisk udsigt. Stien er lukket af snedynger. Så vi nøjes med en autocamper-frokost og blikket ud over det blændende hvide, snedækkede landskab. Langt væk boltrer der sig et par skiløbere. 

Oplevelser langs vejen 

Dem er der nogle stykker af og værd at køre efter. For: vi kommer til at køre meget. Ofte er det vejen, der er målet, hvor vi holder ind undervejs, går på opdagelse, og kører videre til næste sted. Helt i autocamperens ånd, i øvrigt. 

Således kravler autocamperen op ad slyngede veje med hele 14 % stigning, som for eksempel op til El Balcón de la Rioja. Frokostpausen her er med bjergtagende blik ud over dalsletten nedenfor og nærmest uendelige vinmarker. Eller en anden gang, hvor vi parkerer autocamperen, hiver cyklerne frem og bevæger os måbende gennem den UNESCO-klassificerede halvørken Bárdenas Reales' ejendommelige sandstensformationer. 

Eller standser op ved Los Mallos de Riglos. Det er kæmpemæssige, lodrette fjeldvægge, hvor klatrere ynder at afprøve deres mod og kræfter. Så i et stykke tid lægger vi hovedet i nakken og kigger på. Og på et klippefremspring opdager vi en af Nordspaniens mest mægtige borge: Castillo de Loarre. 

Camino de Santiago 

En unik oplevelse bliver det også, da vores rute gentagne gange følger den legendariske pilgrimsvej Camino de Santiago. Vi møder mange pilgrimme, der – med vandrestav eller den obligatoriske muslingeskal på rygsækken – stålsat marcherer derudad, alle i retning mod vest. ”Buen Camino”, ønsker jeg, som traditionen byder. 

Den udmærkede campingplads i Estella med gåafstand ind til det ældgamle gadestrøg frister til at blive et par dage. Billige spisesteder og hostales får pilgrimmene til at flokkes. Her er meget stemningsfuldt. En cykeltur fører os op til vinhuset Bodegas Irache. Pilgrimme og andet godtfolk kan her kvit og frit få sig en tår vand eller vin (!) – begge dele tappes de af hver sin hane, der stikker ud fra væggen. Forudseende har vi taget et af vores vinglas med. 

Inden vi vender om 

Og videre går det, ud mod Atlanten, der her hedder Biscayabugten. Vi har besluttet at opgive Galicien og vende om, nordpå igen. Vejret mener det ikke helt godt med os, synes vi. 

Der er dog to ting, vi ikke må hoppe over: en af Nordspaniens mest pittoreske småbyer (siger rejseguiden), nemlig Santillana del Mar med fortidsgrotten Altamira lige i nærheden. Dens helt enestående hulemalerier fra den Ældste Stenalder tiltrækker besøgende langvejs fra. Grotten er en naturtro kopi af den originale grotte, der er UNESCO-kulturarv og af bevaringsmæssige grunde lukket for den massive publikumstilstrømning. Vi kommer gratis ind, fordi vi er seniorer. 

Det sidste ultimative programpunkt er storbyen Bilbao med et af verdens – vil jeg påstå – mest spektakulære, moderne bygningsværker: Guggenheim-museet, tegnet af den internationalt berømte, amerikanske stjernearkitekt Gehry. Et absolut MUST, selv om man ikke skulle interessere sig for museets indhold. Men selve bygningen er såvel ude- som indefra bare så fundamentalt anderledes, at man simpelthen ikke må snyde sig selv for denne oplevelse. 

Også her kommer vi gratis ind; det er sørme International Museumsdag, hvor det ikke koster noget. 

Konklusion 

Rent faktisk blev selve turen gennem Nordspanien jo desværre kun på godt 14 dage. Vejret havde sat vores tålmodighed på en hård prøve, og til sidst gav vi altså op. 

Vi er kommet til den konklusion, at det her i Nordspanien vejrmæssigt nok er bedst senere på året, helst efter at landet har fået sig en tur i den spanske sommers bageovn og forhåbentlig gjort klimaet mere stabilt. Vi er bestemt ikke færdige med denne – lidt oversete – del af Spanien endnu. Målet for næste tur er således allerede sat.

Af Helle Midskov. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed 

Dansk Camping Union (DCU) opfordrer campister til grundigt at forberede sig på vinterens udfordringer ved at sikre, at både autocamper, bil og campingvogn har de rette dæk til vinterkørsel. 

Vinterdæk – en nødvendighed for sikker kørsel 

Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, anbefaler DCU kraftigt at bruge dem, når temperaturerne falder, og sne, is og sjap gør vejene glatte. Vinterdæk har op til 30 % kortere bremselængde sammenlignet med sommerdæk på våde og kolde veje, og på sne- og isdækkede veje kan de stoppe bilen op til 44 % hurtigere. Sikkerhed på vintervejene bør være en topprioritet for alle bilister, der kører med tung last som campingvogne og autocampere. For at sikre optimalt vejgreb ved lave temperaturer bør man montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet. 

Godt med mønster på 

Den bedste måde at sikre sig godt vejgreb er ved regelmæssigt at tjekke mønsterdybden. Dækkets mønster er designet til at aflede vand og give optimalt vejgreb under forskellige vej- og vejrforhold. I Danmark skal mønsterdybden for biler under 3.500 kg totalvægt være minimum 1,6 mm, og for køretøjer over 3.500 kg er minimum 1,0 mm. Mønsterdybden måles i "hovedmønsteret", som er de midterste ca. ¾ af slidbanens bredde. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at mønsterdybden aldrig kommer under 3 mm, og DCU er helt enig. 

Campingvognens dæk – ofte overset, men afgørende 

Når det gælder kørsel med campingvogn, er det ikke kun bilen, der skal have de rette dæk. DCU understreger vigtigheden af grundigt at kontrollere campingvognens dæk inden vinterkørsel. Campingvognens dæk er bilens eneste kontakt med vejen bagtil, og de skal derfor være i god stand for at sikre både stabilitet og sikkerhed. Hvis du allerede har vinterdæk fra sidste sæson, er det tid til at få dem tjekket for mønsterdybde, dæktryk og skader, inden de monteres. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år og købes fra anerkendte producenter, der har bevist deres kvalitet i test. Dæk på Tempo 100-godkendte vogne må maksimalt være seks år gamle og skal opfylde specifikke krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks for at være lovlige. 

Volker Nitz: Vigtigheden af de rigtige dæk 

Selvom man ikke slider sine dæk op, vil vind og vejr påvirke dækkenes egenskaber, så de med tiden mister vejgreb. Ifølge Volker Nitz, direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark, er det afgørende at kontrollere dækkenes tilstand: -    Campingvognsejere, som har dæk, der er ældre end tre-fire år, bør få dem kontrolleret før køreturen. Gummiet kan være blevet ufleksibelt, hvilket kan føre til revner og skader. Når dækket står stille i længere tid, kan der dannes flade punkter, som kan mærkes under kørsel. Derudover er det vigtigt at tjekke dæktrykket, siger Volker Nitz. Det er luften i dækkene, der bærer bilen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi. I de fleste biler findes der en mærkat i fordørsåbningen eller ved tankdækslet, som viser, hvilket dæktryk bilen skal køre med. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel mellem for- og bagdæk samt særlige krav til dæktryk ved kørsel med campingvogn, tungt læs og høj hastighed. Når man kontrollerer dæktrykket, bør det gøres med kolde dæk og ikke lige efter kørsel med høj hastighed eller efter en længere tur. 

Helårsdæk – et kompromis 

Rådet for Større Dæksikkerhed er ikke i tvivl: Kør med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. Når det kommer til helårsdæk, er Volker Nitz klar i sin vurdering: -    Helårsdæk er et kompromis. Det er som at gå med den samme jakke året rundt. Hvis du kører meget, anbefaler vi, at du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Hvis du ikke kører så ofte, kan et helårsdæk af god kvalitet være et fornuftigt valg, men vær opmærksom på, at du må tage konsekvensen og måske undgå at køre under særligt vanskelige forhold. 

Optimal sikkerhed 

Volker Nitz understreger også, at valget af de rette dæk kan minimere risikoen for ulykker og give en mere tryg køreoplevelse under vinterkørsel, især når du kører med en tungt læsset autocamper. -    Med en autocamper, der ofte er tungt lastet, er vinterdæk simpelthen det mest sikre valg. Der er ingen lovkrav om det, men det er bare ikke klogt at køre uden under vinterforhold, siger direktøren for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark. Han kommer med en generel opfordring til, at uanset om du vælger vinterdæk eller helårsdæk, er det vigtigt at få dækkene kontrolleret, især når mønsterdybden begynder at nærme sig 3 mm. -    Jo større mønsterdybde, jo bedre vejgreb har du under udfordrende forhold, siger direktøren. 

Nye regler i udlandet 

Volker Nitz understreger også vigtigheden af at overholde lovkravene i udlandet. -    I lande som Sverige og Tyskland er der krav om dæk med snefnugmærkning, og det gælder både biler, campingvogne og autocampere. Der skal man ikke spare, for det handler om vejgreb og sikkerhed. Særligt denne vinter er der god grund til at tjekke dækkene, da ny lovgivning i Tyskland og Sverige træder i kraft, hvilket kan koste dyrt. Ved kørsel i Tyskland skal der være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette defineres som sne, slud, sjap eller is. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), defineres det som et vinterdæk. Dette er dog ikke længere tidssvarende, og endnu værre: Der findes faktisk dæk på det danske marked med denne mærkning, men som hverken har gummiblanding eller dækmønster, der er brugbare i vinterperioden. Dette har man rettet op på i Sverige og Tyskland, hvor det nu kræves, at dæk er mærket med snefnugsymbolet for at kunne benyttes lovligt i vinterføre. Hvis dækkene både har snefnugmærke og M+S-mærkning, er de lovlige. 

Reglerne i Sverige 

Reglerne for dæk i Sverige for personbiler og varebiler lyder: Dæk med snefnugsymbol med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr i perioden 1. december til 31. marts. Dette gælder også campingvogn. I overgangsperioden indtil 30. november 2024 må dæk mærket med M+S anvendes, hvis de er særligt fremstillet til vinterkørsel. For trailer/campingvogn gælder overgangsperioden indtil 30. november 2028. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis pigdæk er monteret, skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk. 

Dæktest 

Er man i tvivl om, hvilke dæk der vil være de bedste, når man skal ud i et hjulskift, så er det en god ide at kontakte en dækspecialist, se dæktest eller benytte Dæklabel.dk, der ved brug af registreringsnummeret på køretøjet kan give en pejling af, hvilke dæk der passer til netop det køretøj.

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

8.753 gæster gik igennem tælleapparaterne, da Autocamper Show i Messe C i Fredericia første weekend i november slog dørene op for publikum. Dermed steg besøgstallet i forhold til 2023, hvor cirka 8.200 var til Autocamper Show. 

Gæsterne havde mere end 200 autocampere og campervans fra en række forskellige mærker at kigge på og kunne desuden lade sig friste af telte, markiser, cykler og masser af andet campingudstyr. 

Derudover var der weekenden igennem foredrag med inspiration og tips til livet med autocamper, blandt andet fra DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der både fredag og lørdag fortalte om sine 10 mest uforglemmelige rejser i autocamper. 

Godt salg 

Efter messen var der stor tilfredshed fra både importører og agenter med Autocamper Show 2024. 

- Det er gået rigtig godt for os. Vi plejer at sælge en håndfuld vogne på messen, men i år er der solgt mere end dobbelt så meget, siger administrerende direktør i Adria Danmark, Per Højgaard, der både sælger Adria og søstermærket Sun Living. 

- Det gode salg skyldes både, at vi havde skarpe sælgere på standen, og at vi havde de rigtige produkter med, blandt andet var de to Sun Living-kampagnemodeller virkelig nogle storsælgere. Vi har også efterfølgende haft et godt salg på baggrund af messen, hvor der røg tre vogne i går, og der ryger yderligere en i dag, siger Per Højgaard. 

Rift om salgsmateriale 

Kim Godballe, salgsansvarlig hos Campex, der er agent for Hobby og Fendt, fornemmede også en mere positiv stemning blandt publikum i år. 

- Folk var meget mere snakkesalige i år, og vi mærkede en større interesse på produkterne og en større villighed til at sætte sig ned og få et godt tilbud i forhold til sidste år. Vi vil selvfølgelig altid gerne sælge noget mere, men man skal også huske, at det er en stor ting at købe en vogn på en messe, og ofte skal man lige hjem og overveje det en ekstra gang. Sådan ville jeg også selv have det, men vi kunne i hvert fald glæde os over, at interessen var der, konstaterer Kim Godballe. Samme toner lyder fra Steen Rasmussen, direktør i Intercamp, som blandt andet sælger KABE, Knaus og Weinsberg. - Vi har aldrig udleveret så meget salgsmateriale som i år. Vi har også solgt vogne, og jeg synes især, interessen gik på kassevognene, hvor der var større efterspørgsel end normalt, og på de fuldintegrerede autocampere, siger Steen Rasmussen. 

Har endnu ikke toppet 

Indehaver af Camping Agenten, Peter Outzen, som er agent for mærkerne Benimar, Autostar, Elnagh og Randger, siger, at messen i år var den hidtil bedste for Camping Agenten. 

- Folk ville gerne både snakke og have tilbud, og det korte af det lange er, at det var vores bedste messe hidtil på samtlige mærker. Der var en meget positiv stemning, og købelysten var der også. Det viser, at interessen fortsat er stor for autocampere, og at folk vil gerne købe, så hvis nogen tror, at salget af autocampere har toppet, så siger jeg, at det tror jeg ikke, at det har, siger Peter Outzen. 

Også fra arrangørerne var der efterfølgende tilfredshed med de tre messedage. 

- Vi er glade, når gæster og udstillere glade. Jeg synes, at det lykkedes os at skabe en inspirerende weekend med den rette blanding af udstillere, foredrag og andre gimmicks, og man kunne høre, at drømmene levede, siger Ida Hahn, projektleder på Messe C. 

Næste år finder Autocamper Show sted i Messe C fra 31. oktober til 2. november 2025. Hvis du vil bo på campingpladsen, Camp C, som oprettes på messeområdet under ledelse af DCU-personale, åbner tilmeldingen i midten af august.

 Tekst og foto Helle Midskov 

På messens to scener, "Drømmefangeren" og "Teknikhjørnet," er der rullet inspirerende foredrag hen over scenen fra nye og erfarne autocampister både fredag og lørdag, og søndag er der endnu flere spændende indslag på programmet.

Fredag kunne man blandt andet høre Pia og Henriette, der bor i deres autocamper året rundt. De delte ud af deres erfaringer om at få hverdagen til at fungere i en autocamper, der samtidig fungerer som deres arbejdsplads. Med løsninger som montering af anhængertræk og køb af en trailer til deres motorcykler, ekstra varmesystem og en omfattende sikkerhedspakke, har de skabt et hjem og kontor på hjul, der dækker alle behov. Pia og Henriette deler deres historie igen søndag kl. 10.45 og fortæller om deres første autocamper samt de valg, de har truffet omkring indkøb, indretning og udstyr. 

Lørdag var det Rebekka og Peter Riis, der indtog scenen. De har valgt en anderledes vej med deres Nordstar pickup-camper, som er en unik løsning i Danmark. Med erfaringer fra en 18-måneders rejse i en mere traditionel autocamper har de opnået indsigt i, hvad der fungerer bedst for dem, og hvad de ønskede sig af en ny camper. Deres foredrag kan også opleves igen søndag kl. 11.45. 

Anne-Vibeke Isaksen, TV-vært på serien "Anne-Vibeke Rejser" og landsformand for Dansk Camping Union, har desuden holdt foredrag for fyldte sale i "Drømmefangeren" både fredag og lørdag. Her delte hun inspiration om skønne rejser i autocamper fra hele verden, som gav publikum masser af rejseidéer. 

Gittes farverige autocamper

Søndag kan besøgende se frem til fortællinger om en forårstur til Holland, rejseoplevelser på Balkan og tips til at leje en autocamper på Island. Gitte Jarlholm, der bor i en autocamper, går også på scenen for at fortælle om sin beslutning om at følge drømmen og lade frygten fare og nyde livet i en farverig autocamper.

Praktisk information 

Autocamper Show 2024 i Fredericia har haft 6.320 gæster de første to åbningsdage. Messen har åbent igen søndag den 3. november fra kl. 10 til 16, som er sidste chance for at opleve årets show og få masser af inspiration til livet på hjul.