Senest redigeret: April 2023

EU har ikke harmoniseret medlemslandenes vejskatter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Mange europæiske lande har derfor indført krav om vignetter. Skal du sydpå i ferien, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvilke betalingsmærkater, du skal have med på køretøjet.

Vignetterne kan købes ved grænserne, på tankstationer og posthuse.

Desværre er der hvert år problemer med salg af falske kopier til turister. Dette er også sket fra tankstationer. 

Et godt råd er derfor at gemme din købskvittering, så du kan bevise, du har købt en original.

Vejskatter og vignetter er dit ansvar

Vignetter fås generelt for 10 eller 30 dage, og de skal købes, inden man triller ud på mange af de europæiske motor- og motortrafikveje rundt omkring i Europa.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at du har de rigtige vignetter på dit køretøj og campingvogn.

Selvom salgsstedet ved grænsen kan være lukket, udskrives der store kontante bøder, hvis du bliver stoppet uden.

Dansk Camping Union guider dig her igennem et stort udpluk af de europæiske vignetter.

Du kan købe de fleste vignetter og mærkater på FDMshop.dk. Bemærk: Leveringstiden kan være lang, så køb i god tid.

Her er oversigten over vignetter og vejskatter i Europa

Klik dig frem til det land, du vil læse om her: Bulgarien, England, Frankrig, Holland, Italien, Kroatien, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Bulgarien

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons behøver et motorvejsmærkat (vignette) for at køre på motorvej.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere politianmeldelse. Uden gyldig vignette skal du derfor helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i 7 dage, 1 måned eller 1 år.

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

England

I England er der betaling på enkelte veje, broer og tunneller, men de fleste steder er det gratis.

De er betalingsring rundt om London, hvor du skal betale på forhånd.

Frankrig

Også i Frankrig koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter, men du kan betale med kort eller kontanter på stedet

Holland

I Holland koster det penge at passere enkelte tunneller og broer, men ellers er det gratis at køre på de hollandske veje. 

Italien

Også i Italien koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du altså ikke have vignetter. Du kan betale med kort eller kontanter på stedet.

Kroatien

I Kroatien opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Norge

I Norge betales der afgift på nogle broer og i visse tunneller. Der findes cirka 50 bomstationer, hvor der skal betales vejafgift/bompenge.

Du skal ikke anskaffe dig nogen vignette på forhånd. Til gengæld kan du få dig en AutoPass-aftale, hvor pengene trækkes automatisk på det kreditkort, som er tilknyttet aftalen. Har du ikke en sådan aftale, sendes en opkrævning til hjemadressen. 

Polen

I Polen opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Køretøjerne inddeles i to kategorier:

• Kategori 1: Motorcykel og almindelige personbiler
• Kategori 2: Motorcykel med anhænger og bil med anhænger med mere end to aksler – gælder for bil under 3,5 tons.

Vejafgiften betales enten kontant i Zlpty eller Euro, eller med Mastercard, Visa eller Express.  

Det nye elektroniske afgiftsopkrævningssystem – ViaToll – er blevet implementeret i Polen på udvalgte dele af motorveje, motortrafikveje og landeveje. Det betyder, at biler, der vejer over 3,5 tons og busser (uanset privat eller erhverv) skal registreres hos et ViaToll-system i Polen og indbetale gebyr.

ViaToll gælder kun på udvalgte veje.

Portugal

I Portugal skal man betale vejafgifter på nogle af motorvejene og på to broer ved Lissabon.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har portugiserne andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

De motorveje i Portugal, der hører under BRISA, tager imod kreditkort som betalingsmiddel for vejafgift. Det drejer sig om A1, A2, A3, A4, A5, A6, A9, A10, A12, A13 og A14.

Brobizz hedder Via Verde i Portugal, som kan bruges både på motorveje, broer, parkeringspladser samt udvalgte tankstationer.

Har man IKKE en Via Verde-brobizz, skal man ikke køre på de baner, der er signaleret med den grøn/hvide ”V”.

På hjemmesiden Simbox.dk kan du leje en bizz, som kan få dig igennem de portugisiske betalingsanlæg.

Schweiz

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons såvel som campingvogne skal have en vignette for at køre på motor- og motortrafikveje i Schweiz.

I alpelandet købes en vignette, der gælder for 14 måneder fra december 2018, hele kalenderåret i år og til og med januar 2020.

Der skal bruges en vignette pr. bil, pr. campingvogn, pr. trailer og pr. motorcykel.

Vær derfor opmærksom på, at der også skal købes en vignette til campingvognen i Schweiz. Den skal sidde synligt på en del, der ikke udskiftes.

For Schweiz kan der kun købes et årsmærkat, der gælder for et køretøj. 

I Schweiz er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Serbien

Der betales vejafgift på serbiske motorveje.

Køretøjerne inddeles i kategorier:

• Personbiler under 1,3 meter i højden (måles fra bilens foraksel).
• Biler med anhænger og mere end to aksler og over 1,3 meter

Vejafgiften kan betales enten kontant i Dinar eller Euro eller med Mastercard, Visa eller Express.

Slovakiet

Der skal betales en vejafgift for at benytte næsten alle motor- & motortrafikveje i Slovakiet.

Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

De få strækninger, hvor der ikke skal betales, er skiltet med ordene ”Bez Úhrady”.

Ved betaling får man udleveret en vignet, der skal placeres på indersiden af forrudens øverste eller nederste hjørne.

Der kan købes vignetter gældende 1 uge, 1 måned eller 1 år.

Vignetter til Slovakiets kan købes på landets nye E vignette-portal. Her skal du oplyse bilens registreringsnummer, om du kører med trailer (campingvogn), og om det er syv dage eller en måned, din vignette skal gælde.  

Slovenien

I Slovenien skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Vignetter kan købes til enten en uge eller en måned.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i en uge eller en måned.  

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der skal ikke købes ekstra mærkat til campingvognen.

Spanien

Spanien kræver også vejskatter for kørsel på deres motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har spaniere andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

I banker og på nogle tankstationer kan du købe en ”Telepeaje” eller ”Via T”, som er en automatisk betalingsenhed, der sættes i bilens forrude.

Denne kan benyttes som betaling på langt de fleste motorveje. Du kan også betale med kort eller kontanter på stedet. 

Sverige

I Sverige er det gratis at køre på de fleste af landets veje. Dog er der en betalingsring omkring både Stockholm og Göteborg, hvor det koster penge at passere. Regningen sendes efterfølgende hjem til bilens ejer, så du skal altså ikke hoste op med kontanter på stedet.

Derudover er der vejafgift på to vejstrækninger i henholdsvis Sundsvall og Motala. Også her sendes regningen hjem. 

Tjekkiet

Motorvejsmærkat (vignette) er obligatorisk for kørsel på alle motorveje samt på visse motortrafikveje og hovedveje i Tjekkiet. Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

Motorvejsvignetten er todelt, og køretøjets registreringsnummer skal påføres begge dele:

1. Den ene del af vignetten skal placeres på indersiden af forrudens nederste hjørne.

2. Den anden del skal fremvises på forlangende.

Uden kvitteringsdelen er vignetten i forruden ugyldig, og bøder for kørsel uden mærkat kan opkræves på stedet.

Vignetter til de tjekkiske motor- og motortrafikveje kan købes i FDM's webshop for 10 dage eller 1 måned. Derudover kan de købes ved grænseovergangene, på tankstationer, posthuse og igennem den tjekkiske automobilklub, UAMK’s kontorer.

Der skal IKKE købes ekstra mærkat til campingvognen.

Tyskland

Det er stadig muligt som dansker at køre gratis gennem Tyskland. 

Tyskerne havde planer om at indføre vejskat fra 2019 (også kaldet Pkw Maut) med en såkaldt E-vignette, men på grund af østriske klager i EU over, at vejskatten ville ramme andre EU-borgere end tyskerne selv, er ordningen blevet underkendt af EU-domstolen i juni 2019.

Hvad der nu kommer til at ske med den tyske vejskat er endnu uvist, men EU-domstolens beslutning betyder, at der altså IKKE skal betales nogen afgifter foreløbigt på de tyske motorveje.

Til gengæld er der indført miljøzoner i cirka 70 tyske byer. Her skal køretøjet udstyres med et miljømærke. Du kan læse mere om miljømærker her.

Ungarn

I Ungarn skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Man skal have en kvittering eller en E-vignette, som skal fremvises på forlangende.

Afgiften betales enten ved grænsen, inden man kører ind på motorvejen eller via internettet.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Det er også muligt at købe vignetten gennem hjemmesiden National Toll Payment (skift sprog i toppen af siden).

Elektroniske målere langs motorvejene aflæser køretøjets registreringsnummer og kontrollerer, at afgiften er betalt. 

Østrig

I Østrig skal du have mærkat/vignette, hvis du vil køre på landets motor- og motortrafikveje.

Dette gælder bil- og motorkøretøjer (men ikke anhænger) under 3,5 tons.

Campingvogne skal ikke have en ekstra mærkat/vignette.

Kører du til gengæld i autocamper på over 3.500 kg, skal du have en såkaldt Go Box, som kan købes en række forskellige steder i Østrig. 

Uden gyldig vignette skal man helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Her kan du købe en fysisk vignette til enten 10 dage eller to måneder og sætte den i forruden på bilen. Det er også muligt at købe en E-vignette.

Du skal ikke bruge en ekstra vignette til campingvognen.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere både politianmeldelse og en bøde.

Betaler du ikke bøden med det samme, bliver du politianmeldt og får en bøde på minimum 2.000 kr. (300 EUR).

I værste fald kan det koste helt op til 20.000 kr. (3.000 EUR).

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der kan købes vignetter gældende for 10 dage eller for 2 måneder.

Du kan også købe en elektronisk vignette på FDMs hjemmeside, så du slipper for at have noget siddende i forruden. Du skal dog være i god tid, for ifølge FDM går der 18 dage fra bestillingstidspunktet, til e-vignetten bliver aktiveret.

I Østrig kan man købe vignetter online på https://shop.asfinag.at

Østrig har derudover en mobilapp, hvor der kan købes vejskat, og hvor der også vises vejmeldinger.

I Østrig er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Til toppen

Siden foråret har det summet af byggeaktivitet hos Ribehøj nær Ribe, hvor håndværkere og personale de sidste måneder har været i gang med at save, bore og hamre. Resultatet står nu færdigt i form af fire nye og helt unikke panoramasuiter. 
 
– Vi har længe haft en drøm om at udvide vores overnatningsfaciliteter, og vi er meget stolte af resulta-tet, siger indehaver af Ribehøj, Carsten Kjær og fortsætter: – Vi tegner og opfører selv i vid udstrækning bygningerne på Ribehøj, så derfor er det i høj grad et hjerteprojekt, når vi som her går i gang med et større byggeprojekt. 
 
Panoramasuiterne er hver især på 35 kvm og indrettet i naturens egne materialer og med storslået udsigt over park og sø. Det gennemgående udtryk er varme og hyggelige rammer. Alle suiter er udstyret med pejs, vinbar, dobbelte brusere, og til hver suite hører en privat terrasse med en stor fire personers jacuzzi. 

 
Unik arkitektur og afdæmpet luksus
Som alt andet på Ribehøj følger de nye panoramasuiter stedets helt unikke arkitektur med inspiration hentet fra eksklusive hoteller i de schweiziske alper. Der er fokus på afdæmpet luksus, og indehaverne glæder sig over, at de nye panoramasuiter på Ribehøj allerede er blevet besøgt af de første gæster, der har meldt tilbage med meget positiv respons.

– For os er det vigtigt at give vore gæster en helhedsoplevelse. Derfor lægger vi stor vægt på de små og personlige detaljer. For eksempel modtager vi personligt alle vores gæster, og jacuzzien er naturligvis opvarmet og klar til brug, når gæsterne ankommer til deres suite, fortæller Carsten Kjær.

I forbindelse med de nye bygninger og travlhed generelt udvider Ribehøj desuden åbningstiderne til også at inkludere mandage og tirsdage – så man i fremtiden kan besøge stedet alle ugens dage.

Læs mere om Ribehøj

Af Renate Hovald

Det er kærlighed ved første blik og kommer helt bag på mig: Lille land, fladt som en pandekage, tæt befolket, umuligt sprog. Rigtigt gættet – der er tale om Holland. Eller Kongeriget Nederlandene, som det helt korrekt hedder, idet selve regionen Holland kun udgør to ud af i alt 12 provinser, nemlig Noord- og Zuid-Holland. Navnet Holland bruges imidlertid i flæng, også af hollændere selv. Holland er kilometermæssigt relativt tæt på Danmark, men trods det har vi aldrig været der før. Det har vi besluttet at rette op på med denne efterårstur i autocamper.

Andet end tulipaner
Hurtigt opdager vi, at Holland er andet end tulipaner og de ikoniske vindmøller. Tulipanerne er gået i hi her i september måned, og vindmøllerne er skrumpet i antal og stort set erstattet af pumpestationer for at holde grundvandet væk fra de lavtliggende områder. For det bliver man straks klar over: En stor del af landet ligger faktisk under havets overflade. Et tæt net af kanaler og afvandingsgrøfter gennemkrydser de flade marker for at holde dem tørre. Ja, endda bybilledet præges af kanaler, hvorved der skabes en helt unik stemning. Alt er nysseligt, velanlagt, velholdt med ufejlbarlig sans for æstetik, de små forhaver ligner miniatureparker, og når haver vender ud mod en kanal, findes der forneden en trappe eller en bro og en lille båd. Der er træer og blomsterpynt overalt, og man fornemmer straks, at man udsmykker sit hus, sin have, sin by med stilsikker sans for smukke detaljer. 

Cykler overalt
I løbet af de to uger, vi krydser gennem Holland, er vi heldige med vejret. Temperaturen er højsommer, så vi tager på lange cykelture for at se os omkring. Og det er vi så sandelig ikke alene om. Ja, Holland er en cykelnation – man får det betryggende indtryk, at cyklisternes behov prioriteres før bilisternes. I byerne vrimler det med cyklister alle vegne, de parkerer alle vegne, må køre overalt, selv imod kørselsretning eller dér, hvor det er forbudt at dreje. Med vores (nyanskaffede) el-cykler forsvinder vi hurtigt i mængden af andre cyklister: Et overvejende flertal er i lighed med os elektrificeret. Samtidig observerer vi en overraskende pudsighed: Absolut ingen har cykelhjelm på – kun de få fortrinsvis yngre mænd på racercykel, der målrettet stryger forbi os, når de leger Tour de France.

Cykelstierne
De er et lysende kapitel for sig. Uanset, hvor man vil hen, er det muligt at nå målet pr. cykel – behageligt langs kanaler og væk fra alfarvej eller adskilt fra hovedvejen med en tyk, grøn rabat. Kun de mindste, sporadisk befærdede veje deler man med bilerne. Ellers har cyklisterne altid en fornem fietspad (cykelsti på hollandsk!) for sig selv. Det er det ene. Det andet er den geniale organisering af cykelstier og -ruter. Man cykler fra knudepunkt til knudepunkt, som der selvfølgelig tydeligt er skiltet med, og det gør det muligt uden videre at sammenstykke sin helt egen rute. Hyppige informationstavler sørger for, at du altid ved, hvor du er, og hvor du skal videre hen. 

Kvalitetscamping
Jeg fortsætter lidt endnu med min begejstring. Nu gælder det nemlig campingpladserne. Vi er jo i autocamper og havde som sådan besluttet at bruge overvejende de såkaldte stellpladser. At vi så ender med udelukkende at overnatte på campingpladser skyldes deres strategiske beliggenhed, deres tiltalende indretning og deres priser: Central placering i forhold til centrum og seværdigheder, store afgrænsede (komfort)parceller, fine sanitære forhold, ACSI-niveau. Ingen af de stellpladser, vi selvfølgelig også kigger på, kan konkurrere i vores øjne. Ok, vi er måske lidt kræsne i vores forestilling om ”kvalitetscamping”, men cykel- eller gåafstand til nærmeste by er for os med autocamper et krav, der ikke er til forhandling. Og her i Holland oplever vi altså, at alle de byer, vi besøger, har en campingplads med cykelsti lige ind til centrum – og ud i landskabet. Vores konklusion: De hollandske campingpladser hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

Byerne: Alsace på hollandsk
Det er jo dem, vi kommer for – byerne. Den første, vi stifter bekendtskab med, er Bourtange lige over på den anden side af den tyske grænse. En lille flække med en fornemt restaureret fæstning, der nærmest er en by i sig selv. Her er meget, meget stemningsfuldt og med en vrimmel af sommerliv – og så har Bourtange (også) en god campingplads.

Men Bourtange er kun en beskeden optakt. Vi fortsætter til Zwolle, en gammel og historisk lille by. Her møder jeg for første gang for alvor det typiske bybillede med kanaler, rødstenshusene med trappegavl, de karakteristiske hvide vippebroer, små både alle steder, hvor der er vand. Jeg falder i staver over, hvor hyggeligt, velplejet og stilfuldt det hele er. Efter Zwolle bliver det Kampen – ligeledes fyldt med historie og stemning og kanaler. Og en kirke med et klokkespil, der diverterer med en lang sekvens af min yndlingsarie fra Mozarts ”Figaros bryllup”. Klokkespillet her i Kampen er dog ikke et engangsforetagende. På vores fortsatte tur oplever vi dem regelmæssigt andre steder, hver gang der er tale om et kirke- eller også rådhustårn af en vis størrelse. Melodierne er forskellige, men altid ambitiøse.

Polder-landskabet
Højdepunkterne på vores tur er byerne Enkhuizen, Hoorn, Delft og Leiden. Men først skal vi igennem Hollands nyeste provins Flevoland, der er resultatet af et gigantisk landvindingsprojekt, idet man indtil midt i 1900-tallet systematisk tørlagde en del af det flade Ijsselmeer. Denne form for nyland kaldes polder og er defineret ved, at den ligger under havets overflade og som nødvendig følge heraf bliver afvandet permanent via et tæt skakbræt af kanaler og pumpestationer. Poldere findes der utallige af, dog ingen af dem så store, at de ligefrem danner en hel provins. 

Fra Flevoland skal vi ud på en kørevej, der forløber oven på et kilometerlangt dige. På kortet ligner den bare en tynd streg som en slags skillelinje mellem Ijsselmeer og Markermeer. Det er en ejendommelig følelse at køre her med vandet tæt på begge sider og målet næsten usynligt langt ude i horisonten. Men vi når da tørskoet over! Og nu er vi i det egentlige ”Holland” og også lige i nærheden af Enkhuizen, der i min rejseguide deklareres som en af landets mest romantiske (små)byer. Ak, hvor har min bog dog ret! Jeg er henrykt over denne lille bys charme og unikke stemning – igen med kanaler, havn, skibe, trappegavlshuse, træer, blomster, caféer, broer, gamle tårne og bastioner fra en tidligere fæstning. Campingpladsen ligger lige ved, og herfra tager vi på nogle lange cykelture, bl.a. til Hoorn, endnu en gammel by med stolte søfartstraditioner og de samme maleriske kvaliteter som Enkhuizen.

Men også Delft, kendt for sit fine porcelæn, og Hollands ældste universitetsby Leiden er byer, man kan falde i svime over. Jeg føler mig som hensat til et andet univers – alt er bare så malerisk og folk bare så venlige! Ovenikøbet skinner solen også. På en eller anden måde får jeg associationer til Alsace – altså bare på hollandsk.
 

Storbyer og øhop
Nu er de nævnte byer jo ikke særligt store. Det er regeringsbyen Den Haag derimod, som vi også aflægger et besøg. Her findes nemlig museet Mauritshuis med Vermeers berømte maleri ”Pigen med perleørering” fra ca. 1665. Museet er en sand skattekiste af hollandske guldaldermaleres mesterværker fra omkring 1600-tallet og således et must, bare man er lidt interesseret i kunsthistorie. Men ellers er Den Haag et interessant mix af gammelt – for eksempel ensemblet Binnenhof – og hypermoderne arkitektur. Byen har en ægte Chinatown med kinesiske porte og lampionprydede gadestrøg og – ikke at forglemme – den mondæne forstad Scheveningen. Den ligger ude ved en nærmest endeløs sandstrand og minder med sin lange træbro (pier), det enorme pariserhjul og et hav af fancy spisesteder om noget, vi har oplevet i badebyerne ud for Los Angeles. Hvilket er en blanding af Tivoli, eksklusivt strandliv og folkelig afslappethed.

Da vi fortsætter sydpå og lige strejfer Amsterdams forstæder, når vi i forbifarten også at få et glimt af den hektiske havneby Rotterdam med landskaber af kraner og containere og et mylder af store handelsskibe. Vi laver lidt øhop – kalder vi det – med færge og broer over Maas-flodens delta-arme og afslutter med nogle dage i de hyggelige småbyer Brielle og Middelburg i provinsen Zeeland, inden vi siger farvel til Holland for denne gang. Næste stop er flamske Brügge, men det er jo Belgien og hører således ikke med her. Selv om også Brügge har et umiskendeligt slægtskab med de gamle hollandske byer og således er en perfekt forlængelse af og et passende punktum for vores eventyrlige Holland-tur. 

Af Torben Brandt

Ni splinternye luksustelte blev i maj 2017 slået op på Camping Ca’ Savio på den italienske Lido tæt på Venedig. Står det til folkene bag, bliver de ni telte blot de første i et nyt koncept, der de kommende år skal spredes ud til flere andre af verdens lande og byer. 

Globalt glamping-koncept 
Nordisk Village kalder sig det første globale glamping-koncept, der krydser både grænser og kontinenter. Glamping er en forkortelse for ”glamorous camping”, hvor det enkle campingliv kombineres med komfortable luksustelte og smagfuld, nordisk inspireret indretning tilsat et lokalt twist. 
Det hele bindes sammen af det globale website nordiskvillage.com, hvor kunden med tiden skal kunne se alle Nordisk Villages og samtidig booke sit ophold direkte på sitet. 
De ni telte på Camping Ca’ Savio skal betragtes som en prototype, og på pressemødet med en række europæiske campingjournalister blev der gjort meget ud af at understrege, at konceptet nu er sat i søen, men bestemt ikke bliver færdigudviklet den første sæson. 

– 2017 bliver et testår, hvor vi skal gøre os en masse erfaringer, og hvor vi skal spørge gæsterne, hvad de synes. Den feedback, vi får, skal bruges på at videreudvikle produktet, siger Michael Hübertz, marketingmanager i Nordisk Company. 

Samarbejde på tværs
Nordisk Village er et partnerskab mellem Nordisk Company, der producerer luksusbomuldstelte og tilbehør, og lokale partnere – i dette tilfælde Camping Ca’ Savio i Venedig. Sidstnævnte leverer pladsen og yder den relevante service, som skal sikre, at gæsten får et luksuriøst ophold. For at blive samarbejdspartner skal campingpladsen leve op til en række specifikke krav til f.eks. grundens størrelse, teltenes indretning, fællesfaciliteter, servicekoncept i forbindelse med opholdet og online support. Tanken er, at man som gæst skal opleve den samme høje kvalitet på Nordisk Village, uanset hvor i verden man befinder sig. 
Spørger man folkene bag Nordisk Village, er de ikke i tvivl om, at denne campingform vil kunne tiltrække nye kunder, der ellers ikke ser sig selv som campister. 

– Vi kommer med et simpelt, rent og meget skandinavisk design. Det er en nordeuropæisk måde at gøre tingene på, som både er hyggelig og afslappet. Jeg er ikke i tvivl om, at konceptet vil kunne tiltrække nogle helt nye segmenter, siger administrerende direktør i Nordisk Village, Erik Møller. 

Privat og fælles
De ni telte på Ca’ Savio varierer lidt i størrelse og form, men alle telte er store og luksuriøse bomuldstelte, som har navne fra den nordiske mytologi. 
Teltene er placeret med tilpas stor afstand til, at man kan være privat, men samtidig er der mulighed for fællesskab i det åbne køkken centralt på pladsen, som alle beboere i Nordisk Village kan benytte. Desuden er der friske urter og grøntsager til fri afbenyttelse i forbindelse med køkkenet. 

Vinmark eller bryllup
Selvom de første Nordisk Village-telte er opstillet på en campingplads, kan man ifølge Erik Møller sagtens forestille sig teltene placeret andre steder. 

– Det kan være ved en fransk vinmark eller et grønt areal i forbindelse med et hotel. Dette koncept kan man i princippet forestille sig mange forskellige steder og ikke kun på en campingplads, siger Erik Møller og nævner musikfestivaler, jagtselskaber og bryllupper som arrangementer, hvor glamping-konceptet også kan anvendes. 

Konceptet skal udbredes
Med Nordisk Village Venezia er den første af disse pladser født. Ifølge planen skal en ny Nordisk Village i løbet af 2017 åbne i Japan, hvor glamping-konceptet har haft stor succes, fordi japanerne ofte lever i tætbefolkede områder og derfor efterspørger den ro, som det giver at komme væk fra byerne og ud i naturen. 

Også Rom, Barcelona og Paris ventes i fremtiden at blive nogle af de byer, der kan huse en Nordisk Village. 

I e-bogen ”Ella Bellas eventyr – Nationalpark Mols Bjerge med Ebeltoft” åbner sig en masse nye eventyr i og omkring Nationalpark Mols Bjerge.

I et tegnet univers følger man familien, som består af den nysgerrige Ella Bella på 5 år, hendes kloge storebror Otto på 10 år, hendes kaffeglade mor og hendes far som altid er klar med kameraet på deres oplevelsesrige ture. De er på tur og besøger både kendte og mindre kendte seværdigheder i nationalparken.

Ella Bella og hendes familie tager læseren med på et mylder af små og store eventyr rundt i Nationalpark Mols Bjerge med en afstikker til fyrtårnet ved Sletterhage. Her er gode historier om Danmarks midtpunkt i Mols Bjerge, middelalderkonger og andre natur- og kulturfortællinger.

Bogen er skruet sammen, så læseren både får en masse information og en god historie. Morsom er den også, når Ella Bella misforstår de oplysninger, hendes kloge storebror kommer med. For eksempel liver hun gevaldigt op, da Otto midt i en snak om geologien nævner ordet ”istid”. Det lyder lækkert, synes hun, for hun kan lige præcis godt trænge til en is. 

Løs sjove opgaver og lær om Nationalpark Mols Bjerge
I den tilhørende opgavebog ”Leg og lær med Ella Bella” kan børn løse opgaver og samtidig lære om nogle af områdets seværdigheder fx med prik-til-prik tegninger, find 5 fejl, sudoku med insekter, bogstavleg og maleopgaver.

Samtidig med at børnene tegner insekter, finder vej gennem labyrinter, løser ordgåder, opdager fem fejl, forbinder prikker, tegner og maler, kan de nemlig få lidt at vide om Jernhatten, havnefronten i Ebeltoft, istiden og flere af nationalparkens naturskabte fænomener.

Tyggegummi tager 5 år at nedbryde
Sidst i bogen får børnene nyttige oplysninger om, hvor lang tid det tager for naturen at nedbryde affald som plasticposer (500 år), cigaretskod (1-5 år), mælkekartoner (2 år), øl- og sodavandsdåser (500 år), tyggegummi (5 år) og flasker (1 mio. år).

Det kan måske også ind imellem være godt at minde de voksne om…

DCU-pladser i nærheden
DCU-Camping Mols
DCU-Camping Gjerrild Nordstrand

Af Torben Brandt

Mange af os kender det. De dyrebare ferieuger skal ikke spildes på vejene, så vi er tilbøjelige til at tage den hurtigste rute til feriedestinationen og derefter ikke køre mere end højst nødvendigt.  
Men kørslen behøver ikke at være noget, som skal overstås. Der findes vejstrækninger – korte som lange – som er så smukke, sagnomspundne, mytologiske, skræmmende eller betagende, at køreturen bliver en del af oplevelsen og feriemålet. 
Nogle af ruterne på de følgende sider er inspireret af en pressemeddelelse, som bilkoncernen Seat har udsendt over fantastiske vejstrækninger, mens andre er forslag fra DCU’s redaktion. Fælles for dem er, at det er nogle af verdens mest fascinerende vejstrækninger, men vær opmærksom på, at ikke alle ruterne egner sig til store campingvogne/autocampere. 
 
Passo dello Stelvio, Italien
Passet ligger i det nordøstlige Italien – meget tæt på den schweiziske grænse. Det byder på 48 hårnålesving, er 24 km langt og ender i 2.758 meters højde. Strækningen har en gennemsnitlig stigning på 7,7 % og er blandt de hårdeste i cykelløbet Giro d’Italia, hvor passet ofte indgår som en del af strabadserne. Blandt motionscyklister betragtes det som en manddomsprøve, og efter at tv-programmet Top Gear i 2013 udnævnte passet til ”The Greatest Driving Road in the World”, tiltrækker det stort set alle tænkelige køretøjer. Start derfor tidligt om morgenen, hvis du vil undgå for meget trafik – især i sommerperioden. 

Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, USA
Highway 1 på den amerikanske vestkyst kaldes også Pacific Coast Highway og er i virkeligheden længere end de cirka 700 km mellem San Francisco og Los Angeles, som er den mest kendte del af strækningen. Det meste af tiden kører man helt ude langs Stillehavet, og der er adskillige muligheder for at gøre holdt undervejs. Turen er smuk, uanset hvilken vej du tager, men det optimale er at køre fra nord mod syd, hvor du har vandet på din højre side og dermed ingen forstyrrende køretøjer til at tage udsynet. Vær især i sommerperioden indstillet på en del trafik.  

Transfagarasan-passet, Rumænien
Den 90 km lange rute strækker sig gennem de barske bjerge i Karpaterne, som arealmæssigt er Europas største bjergkæde. Vejen, som Seat i øvrigt har brugt til nogle af sine prøvekørsler, blev oprindeligt bygget som en militærrute og er store dele af året ikke fremkommelig på grund af kulde og sne, men i juni, juli og august er den som regel åben og farbar. Den har dog ikke så mange udsigtspunkter, hvor det er muligt at stoppe for at nyde udsigten eller tage billeder. Undervejs går vejen forbi slottet Poenari, som af mange anses for at være ”det rigtige” Dracula-slot.

Napoleonsruten, Frankrig
Ruten tager sit udgangspunkt på den franske Riviera mellem Antibes og filmbyen Cannes. Herefter bevæger den sig nordpå og slutter i Grenoble ved foden af Alperne. På den 325 km lange strækning kommer man igennem Frankrig, når det er smukkest – skove, dybe dale, bjerge og masser af hyggelige småbyer. Ruten har fået sit navn, fordi den udgør en del af den strækning, Napoleon tog, da han generobrede tronen efter et år i eksil. Undervejs passeres også adskillige steder og byer, som cykelkyndige vil genkende fra verdens største cykelløb, Tour de France. 

Windermere-Keswick, England
Den er blevet kaldt ”Englands smukkeste vejstrækning”, og smukt er der på den bakkede og snoede vejstrækning fra Windermere, som ligger cirka halvanden times kørsel nord for Manchester, til Keswick i den nordvestlige del af England. Ruten går langs floder og søer, og den smalle vej er mange steder omgivet af stengærder, der leder tankerne hen på engelske krimiserier som f.eks. Barnaby. Stengærderne gør det dog også vanskeligt at stoppe for at nyde udsigten, men der findes udsigtspunkter ved søerne. Strækningen fra Windermere til Keswick er 34 km lang.

Furka-passet, Schweiz
Passet blev verdenskendt, da det indgik som en del af James Bond-filmen Goldfinger fra 1964. Bond, spillet af Sean Connery, kører i adstadigt tempo i Furka-passet, da han bliver overhalet af en smuk kvinde i en Ford Mustang, og den slags gør man ikke ustraffet mod James Bond, der naturligvis kører i sin legendariske Aston Martin. Derpå går den vilde jagt gennem Furkapassets smukke landskab, som på sit højeste sted er 2.429 meter og placeret stort set midt i Schweiz. Furka-passet har 12 hårnålesving, er cirka 31 km langt og er en ganske krævende strækning at kaste sig ud på – også selv om man kører langsommere end Bond.

Mille Miglia, Brescia, Rom og retur, Italien
Hvert år i maj køres motorløbet Mille Miglia, hvor en række velholdte biler af ældre dato dyster. Løbet, der oversat betyder ”1.000 mil”, henviser til den samlede distance på cirka 1.600 km. Det begynder i Brescia øst for Milano og går via Padova til Rom og retur til Brescia via Parma. Ruten går igennem idylliske landsbyer, bløde bakker, hyggelige vinmarker og oser af al den charme, Italien byder sine gæster. Når vejene ikke er optaget af motorløb, er det derfor et fantastisk sted at henlægge sin feriekørsel. 
 
Icefield Parkway, Canada
Turen går via Highway 93, er 230 km lang og går mellem Jasper National Park og Banff National Park i det vestlige Canada. Strækningen er på National Geographics liste over ”Ultimate Road Trips”. Undervejs er der rig mulighed for at tage billeder fra de talrige udsigtspunkter, eller også kan medpassageren køre med vinduet rullet ned, så man hele tiden er klar til at forevige bjerge, vandfald, slugter, dale, vilde dyr, eller hvad den vidunderlige vej ellers byder på. Især i juli og august er ruten ganske velbesøgt med op mod 100.000 køretøjer om måneden. 

Desfiladero de la Hermida, Spanien
Denne slugt ligger i Cantabrien tæt på Atlanterhavet i det nordlige Spanien mellem Bilbao og Gijón. Med en længde på 21 km er det den længste af sin art i Spanien. Man kan komme frem til den via den snoede N-621-vej, og den omfatter en lang række udsigtspunkter med en fantastisk udsigt over de stejle kalkstensklipper hele vejen rundt, hvoraf nogle er helt op til 600 m høje. Vejen er flere steder temmelig smal, så man skal køre forsigtigt, så man ikke risikerer at miste et sidespejl. 

Atlanterhavsveien, Norge
Atlanterhavsveien ligger i det vestlige Norge – ca. 50 km nord for Molde. Den går fra Vevang til Kårvåg, er blot 8,7 km lang og kostede 122 mio. norske kroner. Den blev åbnet i 1989, og de første 10 år skulle man betale for at passere den, men i dag er det gratis. Vejen har i alt otte broer, går over en række små øer og er et enestående eksempel på, at natur og ingeniørkunst sagtens kan gå op i en højere enhed. Den forløber kun få meter over Atlanterhavets overflade, hvilket gør den til en udfordring for selv modige bilister. Vejen er faktisk på et tidspunkt blevet kåret til verdens farligste vej på grund af sine mange sving, den vilde natur og den kraftige vind, der til tider er på dette sted. Det skal dog ikke afholde nogen fra at tage den smukke tur.

Route 66, USA
En legendarisk strækning på cirka 4.000 km fra Chicago til Santa Monica i Californien. Turen går gennem i alt syv stater og har været brugt i film som Grease og Easy Rider. Nogle vil hævde, at det er forkert at køre strækningen i autocamper, fordi overnatningen oprindeligt foregik langs rutens moteller, men den slags kan man jo bare blæse højt og flot på. I hvert fald kører masser af mennesker hvert år hele eller dele af ruten i autocamper. 

Af Torben Brandt

Hver sommer får de cirka 2.500 fastboende i den lille, svenske by, Gränna, selskab fra store dele af verden. For i juni, juli og august rykker et stort antal turister ind i den lille by, der ligger ved bredden af Sveriges næststørste sø, Vättern, cirka tre times kørsel fra Helsingborg.

Den spøjse gris
Den lille by er ikke mindst kendt for noget så pudsigt som en polkagris. Det ses tydeligt i bybilledet, hvor butik efter butik skilter med salg af ”Polkagrisa”. 
Det pudsige navn til trods har polkagrisen ikke noget som helst med en gris at gøre, men dækker i virkeligheden over en rødhvid bolsjestang med pebermyntesmag på cirka 70 gram. 
Den originale polkagris blev første gang produceret på disse kanter tilbage i 1859 af enken Amalia Eriksson, der gjorde sin forretning så succesrig, at hun var Grännas rigeste borger, da hun døde som 99-årig. Siden har andre fulgt i hendes fodspor, og i dag sælges der polkagrisa 14 forskellige steder i Gränna. 

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfra bolsjestangen har fået sit pudsige navn. Calle Roman, indehaver af Grenna Polkagriskokeri (bynavnet kan staves både Gränna og Grenna), siger, at det muligvis hænger sammen med, at polkadansen var kendt og populær, da Amalia Eriksson begyndte at producere sine bolsjer, og når man bød op til dans, havde man ofte et stykke slik med.

– Så måske har det noget med det at gøre – men ingen ved det med sikkerhed, erkender Calle Roman. 

Vil man se, hvordan polkagrisa’rne laves, er der mulighed for det flere steder, blandt andet i Grenna Polkagriskokeri, hvor man gennem vinduerne kan se herlighederne blive fremstillet i bolsjekogeriet. 

Op på bjerget
Ikke langt fra centrum ligger et af byens trækplastre, Grännabjerget. At kalde det et bjerg er måske en journalistisk tilsnigelse, men det ligger i hvert fald hævet over byen. Man kommer derop via en velholdt trappe og det, der synes som en uendelig masse trin, men i virkeligheden tager det ikke mere end nogle få minutter at nå ”bjergets” top. Belønningen er dels en fremragende udsigt over by og sø, dels muligheden for en lille forfriskning fra det lille serveringssted, der ligger på toppen. Ud over udsigt og udskænkning byder stedet også på et lille frilandsmuseum. 

En kendt borger
Et større museum, Gränna Muesum, findes midt i byen på byens hovedgade. Her gøres der en hel del ud af en af byens stolte sønner, Salomon August Andrée, der blev født i Gränna i 1854, og som blev verdenskendt, da han som 42-årige foretog sit livs rejse og forsøgte at nå Nordpolen i luftballon. Hvordan det gik, kan man høre meget mere om på Gränna Museum, der deler bygninger med byens bibliotek og turistinformation. 

Visit på Visingsö
Gränna tilbyder sine gæster mange forskellige former for overnatning. En stor del af turisterne bor på Grännastrandens Camping, der ligger centralt kun 700 meter fra byens hovedgade og blot et veludført stenkast fra Vättern. Fra campingpladsen er der heller ikke langt til en lille havn med et par hyggelige restauranter og caféer, og det er også derfra, at færgerne afgår til Vätterns største ø, Visingsö. I højsæsonen sejler de hver halve time, og det kan absolut anbefales at tage turen dertil, hvilket størstedelen af dem, der holder ferie på disse kanter, også gør. 

Overfarten til Visingsö tager cirka 25 minutter, og er man gående passager, koster det kun omkring 50 svenske kroner for en returbillet, mens to voksne og op til tre børn kan komme frem og tilbage for ca. 115 svenske kroner på en familiebillet. Der er plads til både biler og autocampere om bord, men hovedparten af passagererne går eller har cykel med. Visingsö’s størrelse – 14 km lang og tre kilometer på sit bredeste sted – er som skræddersyet til at cykle, og på en solrig sommerdag er det ualmindelig idyllisk at trille rundt på den tohjulede i den vidunderlige natur på de Visingsö’ske småveje. 

Øens turistkontor ligger lige, hvor færgen lægger til, og her kan man blandt meget andet få et kort, der fortæller lidt om øens seværdigheder, og hvor de ligger. Ikke alle seværdigheder er lige ophidsende, men de er gode at køre efter, og om ikke andet kan de under alle omstændigheder bruges til at navigere efter, når man tramper øen rundt. 

Har man ikke egen cykel, ligger der et par udlejningssteder på havnen i Visingsö. Det koster omkring 80 svenske kroner for tre timer, og vil man cykle hele dagen, er lejeprisen 100 kr. pr. cykel. 
Man kan uden problemer bruge en hel dag på Visingsö, og det er let at finde rundt, for dels er skiltningen fin, dels er antallet af veje på øen til at overskue. Der er ikke ret meget trafik på Visingsö, og der køres generelt hensynsfuldt. 

Historiens vingesus
Også for de historieinteresserede er der noget at komme efter på Visingsö, der i 1600-tallet var hjemsted for Sveriges største og mægtigste grevskab, Visingsborg. Det bliver man mindet om allerede, når færgen lægger til, for lige ved havnen ligger resterne af det store Visingsborgs Slot, der blev påbegyndt i 1500-tallet og færdiggjort omkring 1660. Det ligger fantastisk smukt ud til søen, og selvom kun ydermurene står tilbage, er det alligevel en oplevelse at gå rundt i bygningerne, der i forbindelse med den store nordiske krig fra 1700 til 1721 husede et stort antal krigsfanger – deriblandt en del fra Danmark. 

I den modsatte ende af øen ligger en anden historisk bygning, Näs, der blev opført i 1100-tallet, og som var Sveriges første kongeborg. Den har gennem tiden huset adskillige af Sveriges konger, og selvom der i dag ikke er så frygtelig meget tilbage af den gamle borg, fornemmer man alligevel historiens vingesus, når man går ned til søbredden og derfra skuer op på de gamle mursten, der har tæt ved 1.000 år på bagen. Også denne borg ligger helt ud til vandet, og det er et ganske betagende syn at begive sig ned på søens bred og dernede fra tage et kig op på borgen. 

Ingen campingplads
Ikke ret langt fra stranden ligger en lille campingplads utrolig smukt ned til søen. Desværre er pladsen ikke længere åben for offentligheden, for ejerne er gået på pension, og de få campingvogne, der fortsat er på stedet, tilhører nogle af de tidligere fastliggere, som efter aftale med ejerne har fået lov til fortsat at ligge der. 

Så i øjeblikket er det altså ikke muligt at bo på en campingplads, hvis man drager til Visingsö. I stedet må man enten bo på Grännastrandens Camping på Gränna-siden på fastlandet, eller også må man væbne sig med tålmodighed. Camping-fritid talte nemlig med en ung pige på turistkontoret, som fortalte, at hun sammen med sin svigerfar planlægger at etablere en campingplads i nærheden af den lille by Torp midt på øen. Det bliver dog næppe de første år, så indtil videre er der altså ikke mulighed for at bo på en campingplads, når man gæster Visingsö. 

En tur med båden
Området omkring Gränna er meget andet end Vättern. Et oplagt udflugtsmål er nogle af de lidt mindre svenske søer, hvor man har mulighed for at leje en kano, eller også kan man tage en tur med Trollska Båtturer, som i sommerperioden dagligt har mindst en guidet tur, hvor man i åben båd kommer ud på søerne Bunn, Ören og Kvarnsjöarne. Turen tager cirka to timer og 45 minutter, inklusive en hyggelig kaffe- og sandwichpause, og undervejs kommer man ind i de helt små og rigtig hyggelige kanaler, hvor insekterne summer, og hvor passagererne må dukke hovedet, når båden sejler under nogle af de små broer, der er på ruten. Indehaveren af Trollska Båtturer, Sigge Axelsson, sidder selv bag roret, og han er ikke kun en sikker styrmand, men også en underholdende og hyggelig fortæller. 
I tilfælde af regnvejr er det muligt at overdække båden – men en bådtur på de svenske søer er naturligvis klart bedst, når vejret er godt. 

By af træ
Er man i Gränna, vil det være naturligt at bruge nogle timer på en tur til Jönköping, som ligger små 40 km mod syd. Byen har blandt andet et fint tændstikmuseum, som er værd at besøge, ligesom hele området omkring havnen i bunden af Vättern er fantastisk hyggeligt med restauranter og caféer krydret med en skøn udsigt over søen. 

Godt en times kørsel fra Gränna ligger en prisbelønnet by, Eksjö, hvis bykerne er bygget op af flere hundrede år gamle træhuse. Det er en smuk og ganske unik by, men desværre blev en lille del af centrum i august 2015 beskadiget af en brand, der kostede en ung kvinde livet. Et sprinkleranlæg begrænsede dog til alt held skadernes omfang, og der findes fortsat mere end 50 bevaringsværdige huse tilbage i Eksjös charmerende bykerne. 

EU har ikke harmoniseret deres vejskatter og -afgifter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Det gør man i flere populære ferielande, som eksempelvis Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien, hvor kræves der vejafgifter.

Vejskatten betales ofte ved betalingsanlæg på vejene. Andre gange skal vejskatten betasles ved grænserne, på tankstationer eller posthuse. I de tilfælde får man ofte udleveret et mærkat, der skal sættes i forruden eller et andet synligt sted på køretøjet. Disse mærkater hedder enten vignetter eller miljømærker. Dem kan du læse om i forlængelsen af artiklen her.

I de fire lande Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien betaler man løbende vejafgifter for de motorvejsstrækninger, man kører på.

Vejafgift Frankrig

I Frankrig betaler man vejafgift for den strækning, der køres, og man kan enten betale kontant i Euro eller med Mastercard, Visa, Express og Eurocarda.

Det er muligt at undgå direkte afregning på de franske motorveje, hvis man har en Liber-T boks, der svarer til en Brobizz og registrerer din betaling automatisk. Her kører man gennem en speciel vognbane til formålet.

Boksen kan bestilles hjemmefra enten gennem Tolltickets eller købes ved større betalingsanlæg.

Liber T-boksen fungerer som automatisk betalingsenhed til mange europæiske lande, hvilket er smart, hvis man gerne vil suse direkte igennem diverse toldsteder.

Så snart du passerer Langelandsbroen, der er Danmarks 10. længste bro på 774 meter, bliver man klar over, at man er kommet til et helt specielt sted i Danmark. Øerne lever ofte i deres egne tidslommer, og Langeland i det sydfynske øhav er ikke nogen undtagelse.

Øen fik sin første Michelinstjerne i den verdenskendte Michelins Travel Guide i 2019, hvor Langelands natur bliver fremhævet.

– Det betyder alt for vores ø at blive brandet i så anerkendt et medie, og de fremhæver lige nøjagtig den natur, som vi håber, så mange andre har lyst til at komme ned og opleve, siger Heidi Karlsen, der er presse- og eventchef hos Turist- og Erhvervsforeningen Langeland.

Nær salten østerstrand: Højest 3,5 km til vandet

Langelands sydlige spids er markeret med et majestætisk fyr, og mellem nord og syd ligger små romantiske byer og vidstrakte marker, hvor kornet svajer i vinden, og her er et hav af fortidsminder.

Foruden et stort antal seværdigheder og attraktioner er strandene i høj grad med til at gøre den naturskønne ø til noget helt særligt.

Langelands form gør nemlig, at uanset, hvor man bor på øen, er der aldrig mere en 3,5 km til vandet. Netop strandene er noget helt specielt på Langeland. Det opdagede digteren Adam Oehlenschläger også, da han besøgte Stengade Strand og fandt inspiration til Danmarks nationalsang, Der er et yndigt land.

– Vi har så mange naturoplevelser, som er familievenlige og helt gratis. Alle bør f.eks. besøge Stengade Strand, der inspirerede Adam Oehlenschläger til at skrive vores nationalsang i 1826. Linjen ”Nær salten Østerstrand” er direkte inspireret af stranden, siger Heidi Karlsen.

Gratis naturoplevelser på Langeland

På Feriepark Langeland, som er det fælles navn for campingpladserne Emmerbølle Strand Camping og Ristinge Camping, oplever man, at netop naturen er et stort trækplaster for øen.

De mange gratis naturoplevelser på Langeland har derfor fået øens største campingplads Feriepark Langeland til at satse på ro og fred kombineret med aktiv ferie i naturen.

– Vi har altid haft gode faciliteter både for aktive folk og for folk, der elsker roen og den rene naturoplevelse. Flere og flere efterspørger aktiv ferie i naturen, men samtidig også ro og afslapning, så Michelin-stjernen viser bare, at vi er på rette vej og satser på det rigtige, siger Mia Rasmussen, der er ejer af Feriepark Langeland.

Aktiv campingferie og afslapning på Langeland

Hos Feriepark Langeland står man på begge campingpladser klar med gode råd, spændende samarbejdsaftaler, udstyr, optegnede ruter og meget mere – uanset om det skal foregå med høj eller lav puls.

Under temaerne ”Høj puls” og ”Lav puls” har man derfor knyttet en række aktiviteter til hvert tema.

Under kategorien ”Høj puls” finder du blandt andet fitness, cykling, mountainbikeløb, morgengymnastik, havkajak, løb og tennis.

Under ”Lav puls” finder man til gengæld stilleområde, lystfiskeri, vandreture og kropsterapi. Noget foregår på campingpladserne og andet på resten af Langeland, hvor der er masser af plads og højt til loftet.

– Vi oplever, at vores gæster gerne vil nyde begge aspekter, når de holder ferie. Det har derfor været et stort ønske for os at give gæsterne den mulighed, når de besøger os, siger ejer af Feriepark Langeland, Mia Rasmussen.

Af Torben Brandt

På danmarkskortet syner Als ikke af meget, og Danmarks syvendestørste ø er da også kun cirka halvt så stor som Bornholm, hvis man måler antallet af kvadratkilometer. Men når det kommer til mulighederne for at se og opleve, har Als ingen som helst grund til mindreværdskomplekser – hverken over for Bornholm eller nogen af de øvrige godt 400 danske øer. 

Bro eller færge?

Det er let at komme til Als, uanset hvor i landet man kommer fra. Fra Jylland kan man sejle med færgen Bitten mellem Ballebro i Jylland og Hardeshøj på det nordlige Als, men man kan også vælge enten at køre over den 662 meter lange Alssundbro eller den noget mindre Kong Christian den X’s Bro, der går over den sydlige del af Als Sund. 

Kommer man fra Fyn, kan man vælge AlsFærgen Bøjden-Fynshav, hvor overfartstiden er 50 minutter. I højsæsonen sejles der i timedrift, og passagererne kan undervejs være heldige at få et glimt af marsvin og andre hvalarter i farvandet mellem Fyn og Als.

Rederiet Færgen indviede i 2015 en ny AlsFærge, hvilket fordoblede kapaciteten, så der nu er plads til 90 biler og 550 passagerer ad gangen om sommeren. På udvalgte afgange er det muligt at medbringe sin campingvogn gratis, eller at få rabat på autocamperen. Læs mere om færgerabatter her

Naturvidenskabelig legeplads

Ankommer du til færgelejet i Fynshav, er der kun cirka et kvarters kørsel til en relativt ny og meget spændende oplevelse på Als, Universe Oplevelsespark, der blev indviet i 2005 og fik sit nuværende navn i 2013. Det er industrigiganten Danfoss, der står bag Universe, som blev etableret for at skabe større interesse for naturvidenskab og teknologi. 

Forlystelsesparken rummer blandt meget andet en 5D-biograf med bevægelige sæder, ligesom man kan flyve med droner, sidde i en F-16 simulator eller bygge og affyre en vandraket. Du kan læse mere om Universe og på siden kan du også se, at parken har åbent i perioden fra påske til efterårsferien. I juni, juli og august er der åbent alle ugens dage, mens der uden for højsæsonen kun er adgang i weekenderne. 

Slaget ved Dybbøl

Få steder i Danmark er så rig på historie som Sønderjylland, og det er næsten umuligt at besøge denne del af landet uden at beskæftige sig med slaget ved Dybbøl, der er en af de mest kendte og bedst beskrevne krige i Danmarks historie. Dybbøl ligger ganske vist fysisk på jyllandssiden nogle få kilometer fra Als, men Als var i høj grad involveret i og påvirket af det store slag i 1864, hvor Danmark endte med at lide så smerteligt et nederlag. 

Kampen om Als opstod natten til 29. juni 1864, hvor den preussiske hær satte sig i både og sejlede til Als. Danskerne opdagede faren for sent, mistede næsten halvdelen af sine indsatte styrker, og måtte opgive Als, hvilket definitivt afgjorde krigen til preussernes fordel.

Dybbøl Banke, hvor også Dybbøl Mølle ligger, er i dag omdannet til et historiecenter, der fortæller meget mere om baggrunden for slaget, hvad der skete i de dramatiske dage for mere end 150 år siden, og hvilken betydning det fik for det Europa, vi kender i dag. 

Også Dybbøl Mølle er indrettet som besøgscenter, hvor gæsterne kan få informationer om møllens betydning som nationalt symbol, og dens betydning historisk set for såvel Danmark som Tyskland. 

Hvis man har lyst til at opleve det historiske område på en anderledes måde, er det muligt at leje en terrængående Segway ved Dybbøl Mølle. Segways er lette at køre på, og efter en kort introduktion får man lov at køre rundt i området ved møllen og Dybbøl Banke, hvor der flere steder er en eminent udsigt over såvel Sønderborg by som bugten.

Du kan læse mere om priser og lejebetingelser hos Outdoor Tours
 

Det store kaffebord

Ingen kan overleve udelukkende på åndelig føde, og har man bare antydningen af en sød tand, vil det være synd at snyde sig selv for det store, sønderjyske kaffebord, der i virkeligheden ikke handler så meget om kaffe som om kage. 

Dykker man lidt ned i kaffebordets historie, vil man opdage, at det er en udløber af krigen i 1864, for efter at være kommet under tysk styre mødtes mange sønderjyder i forsamlingshuse, hvor de kunne holde møder og synge fædrelandssange. De tyske myndigheder ville ikke give spiritusbevilling til forsamlingshusene, så man kunne ikke afslutte møderne med den traditionelle kaffepunch.

I stedet mødtes man til kaffebord, og da forsamlingshusene ikke havde kapacitet til at lave kager til så mange mennesker, tog gæsterne selv kage med. Der opstod hurtigt konkurrence mellem husmødrene om at have mest og bedst bagværk med, og dermed var grundstenen til det sønderjyske kaffebord, som det kendes i dag, lagt. De lokale kan vist ikke helt blive enige om, hvorvidt der skal være 14 eller 21 kager til et kaffebord, men sikkert er det, at det er selvforskyldt, hvis man går sulten fra bordet. 

At spise kagerne i den rigtige rækkefølge er en videnskab i sig selv, og kun uvidende ignoranter, som f.eks. denne artikels signatur, kan finde på at bryde den korrekte rækkefølge, hvor der indledes med boller og gærkringle, derpå skærekager, inden man som kulminationen på kaffebordet kaster sig over torterne, som er det sønderjyske ord for lagkage. 

Adskillige restauranter, kroer, og hoteller serverer fortsat det store kaffebord. 

På jagt under vandet

Efter et sønderjysk kageorgie kan der være hårdt brug for at få brændt kalorier af. En sjov og anderledes måde er at kaste sig ud i undervandsjagt med harpun. Sønderjylland og ikke mindst Als har fantastiske forhold til undervandsjagt, fordi vandet både er rent, næringsrigt og ikke særlig dybt, hvilket giver en stor mangfoldighed af fisk, gode muligheder for at få øje på dem, og ad den vej sikre aftensmaden med sin harpun.

Firmaet snorkelsafari.dk har specialiseret sig i at arrangere disse ture, der indledes med en grundig instruktion, inden det går løs. Alle deltagere iføres isolerende våddragt, og det fungerer rent faktisk, for selvom havtemperaturen absolut var til den friske side, da Camping-fritids udsendte var en tur i Sønderborg Havn i begyndelsen af april, gik det fint med at holde varmen. 

Man behøver hverken at være en dygtig svømmer eller en skrap atlet for at afprøve denne form for aktivitet, der både kan foregå i store og små grupper, og hvor det kan aftales individuelt, på hvilken strand eller havn aktiviteten skal foregå.

Har man ikke lyst til at skyde med harpun, er der også mulighed for bare at snorkle – også det kan aftales individuelt. 

Ringridningens højborg

Sønderjylland i almindelighed og Sønderborg i særdeleshed er kendt for at være ringridningens højborg. Den specielle og vanskelige disciplin, hvor man fra ryggen af en hest skal forsøge at stikke en lanse gennem en lille ring, har eksisteret i Danmark i næsten 130 år, og i Sønderborg foregår det hvert år den anden weekend i juli, hvor op mod 500 ryttere deltager i et imponerende optog, inden løjerne går løs.

Begivenheden mærkes overalt i byen i de dage, den finder sted, og for mange af de sønderborggensere, der ikke længere bor i byen, er ringridningen en kærkommen anledning til at vende hjem for at mødes med familie og gamle venner i festlige rammer til ringriderfest. 

At ringridning tages alvorligt på disse kanter, kan man forvisse sig om ved at lægge vejen forbi Danmarks eneste ringridermuseum, der ligger i Sønderborgs næstældste hus på adressen Kirkegade 8. Her kan man få masser af informationer om ringridningen og dens historie fra begyndelsen af 1888 og frem til i dag, hvor dygtige mænd og kvinder fortsat dyster på livet løs. 

Heste og slotte

Men Als er også så meget andet. Nordborg, der, som navnet antyder, ligger på den nordlige del af øen, er en naturskøn by med både sø, skov og slot, mens Augustenborg, nærmest midt på øen, ligeledes er kendt for at være hjemsted for et usædvanlig smukt barokslot. 

Der er fremragende muligheder for lystfiskeri rundt om hele Als, og hører man til de hesteinteresserede, er der i 2015 åbnet en godt 100 km lang riderute rundt om øen, hvor der er anlagt en række såkaldte høhoteller med pausefolde, rastepladser med bindebomme, hvor hesten kan stå, og shelters, hvor de tobenede kan sove. Man behøver naturligvis ikke at ride hele ruten, men kan vælge at tage nogle af etaperne.  

Endelig er det for de golfinteresserede værd at vide, at der er smukke og udfordrende baner i såvel Augustenborg som Nordborg.