Tekst: Torben Brandt

Vandet er et element, hollænderne altid har været nødt til at forholde sig til. For store dele af landet ligger lige omkring eller lidt under havets overflade, og det er ikke uproblematisk, når Holland samtidig ligger ud til Nordsøen mod vest og gennemstrømmes af floder som Rhinen, Waal og Maas. 
Det har historisk set resulteret i store oversvømmelser, som har tvunget hollænderne til at bygge diger og anlægge kanaler på kryds og tværs af landet i et forsøg på at inddæmme og kontrollere vandet i forhold til by- og landbrugsområder. 
Men digerne, havet, søerne, floderne og kanalerne sætter også et helt unikt præg på Holland, der i størrelse er lidt mindre end Danmark, men som med et befolkningstal på cirka 17 mio. har tre gange så mange indbyggere som os. 
 

Smukke møller

Ikke kun diger, men også vindmøller, har historisk set bidraget til at holde vandet i skak ved at pumpe vand væk og dermed afvande de lavtliggende områder. Cirka 100 km sydvest for Amsterdam ligger Kinderdijk, der er placeret under havets overflade, og som består af 17 smukke vindmøller bygget i perioden fra 1738-1740. Forinden var der allerede bygget to møller, så i alt står her 19 møller.

Ingen andre steder i verden findes så mange gamle møller på så lille et område, hvilket har betydet, at Kinderdijk siden 1997 har været optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Med båd kan du sejle langs de gamle møller, men der findes også en 40-50 kilometer lang cykelrute, hvor vindmøllerne kan opleves i eget tempo på den tohjulede. 

I dag har nye og moderne pumpestationer overtaget møllernes funktion, men de gamle vindmøller holdes fortsat i god stand og er funktionsdygtige, så de kan tages i brug, hvis behovet opstår.
 

Labyrint af floder

Kinderdijk er en del af nationalparken Biesbosch. Det er en grøn labyrint af floder og åer, der går på kryds og tværs af hinanden, og som er hjemsted for et rigt fugle- og dyreliv. Biesbosch har flere hundrede år på bagen, men fik først status af nationalpark i 1994. Den er på cirka 9.000 hektar, har gode vandre- og cykelstier og tiltrækker hvert år masser af naturelskere. 
Det er muligt selv at leje en båd, hvilket man ikke skal være nervøs for, for de er lette at sejle. Det er også muligt at hyre en båd med guide, der både styrer båden og samtidig fortæller om områdets historie og dyreliv. Bådene er batteridrevne og stort set lydløse, hvilket gør det til en skøn oplevelse, når man glider stille rundt blandt planter, dyr og fugle. 

Har man heldet med sig, er det muligt at se bævere i Biesbosch langs bredden eller i vandet. De levede tidligere i ganske stort tal i området, men blev for godt 100 år siden udryddet, fordi deres pels i stor stil blev anvendt til hatteproduktion, hvilket var mere, end den daværende bæverbestand kunne holde til. Siden blev ti bævere importeret fra Tyskland og sat ud i nationalparken, og det tiltag har været så stor en succes, at der i dag skønnes at leve cirka 350 bævere i Biesbosch. De er dog meget sky og derfor vanskelige at spotte. Størst er chancerne om aftenen, og når der arrangeres guidede bæverture i Biesbosch, er det derfor som regel i tidsrummet fra 20-22. 

Hollands ældste by

Vandet spiller også en central rolle i Dordrecht, der ligger op til Biesbosch Nationalpark. Dordrecht står næppe på mange danskeres liste over byer, de skal besøge i nær fremtid, men i så fald skal den liste muligvis revideres. For Dordrecht er en rigtig hyggelig by med mange kanaler, en historisk havn og gamle huse, som går fint i tråd med, at Dordrecht er Hollands ældste by. 

Den høje alder mærkes på den gode måde, når man spadserer rundt mellem gamle, velholdte huse i den centrale del af byen, hvor man ovenikøbet kan gå ret uforstyrret, fordi trafikken begrænses af betonpiller, der kun kan køres op og ned af beboere og forretningsdrivende med ærinde i bykernen. 
Byen har flere dejlige restauranter og gode shoppingmuligheder, og så er Dordrecht også kendetegnet ved et stort antal kunstbutikker, gallerier og antikvitetsforretninger. Den første søndag i måneden er de fælles om en ”Art-walk”, hvor cirka 65 butikker holder åbent i tidsrummet fra 12-17. 

Du kan læse mere om Dordrecht, der også findes i både en tysk og engelsk version. 

Europas største havn

Fra Dordrecht er der cirka 25 kilometer til Rotterdam, hvor vandet også er en væsentlig del af byens DNA, for Rotterdam er hjemsted for Europas største – og verdens tredjestørste – havn.  Med årene er havnens betydning reduceret, men den er fortsat en væsentlig del af byens identitet, og en havnerundfart, hvor man får et indblik i havnens størrelse og aktiviteter, kan bestemt anbefales. 

Byen er også kendt for sin skæve, smukke og særprægede arkitektur, som ikke mindst ses omkring havnefronten, hvor adskillige moderne højhuse tegnet af nogle af verdens førende arkitekter er skudt – og fortsat skyder – i vejret. Også den 808 meter lange kabelbro, Erasmusbrug, og den meget karakteristiske indgang til byens centralstation er gode eksempler på byens storslåede arkitektur. 

Havet og vandet har gennem tiden bragt verden til Rotterdam, hvilket har givet en stor mangfoldighed – f.eks. cirka 150 forskellige nationaliteter og en muslimsk borgmester med marokkansk baggrund. Inspirationen fra næsten alle verdenshjørner mærkes også på det gastronomiske udbud, hvor der er en meget stor variation blandt byens restauranter. 

Bilerne ud af Giethoorn

I den nordøstlige del af landet, cirka halvanden times kørsel fra hovedstaden Amsterdam, ligger endnu en nationalpark; Weerribben-Wieden, hvor vand er omdrejningspunktet. Bedst kendt her er vandlandsbyen Giethoorn, der er grundlagt omkring år 1225 og kaldes Hollands Venedig. Biler er forment adgang, så her cykler, går eller sejler man fra hus til hus. Det er en meget idyllisk oplevelse, når man i kano, robåd eller elektrisk båd sejler under landsbyens små broer og kommer helt tæt på de velholdte, stråtækte huse (læs mere om bådleje).

Selvom biler ikke kan køre i Giethoorn, kan man sagtens tage bilen til området, for der er parkeringspladser så tæt på, at man kan gå, cykle eller sejle det sidste stykke.

Hvor skal du bo?

Enhver, der har været rundt i Europa, ved, at hollænderne er et meget campingbegejstret folk. Det afspejler sig også i udbuddet af campingpladser i deres eget land. Alle Hollands 12 provinser har et rigt udbud af campingpladser, og søger du på hjemmesider som DCU.dk, eurocampings.dk eller camping.info, er der masser at vælge imellem. 

Afstandene i Holland er ikke større, end at det i nogle tilfælde kan betale sig at finde en campingplads, der er centralt placeret i forhold til de seværdigheder, man vil gæste, og bruge den som udgangspunkt for sine besøg. 

Har man plads på sin vogn, er det en god idé at medbringe cykler til Holland, der med sit flade landskab og mange cykelstier nærmest er skræddersyet til den tohjulede. 

Af Renate Hovald

Det er kærlighed ved første blik og kommer helt bag på mig: Lille land, fladt som en pandekage, tæt befolket, umuligt sprog. Rigtigt gættet – der er tale om Holland. Eller Kongeriget Nederlandene, som det helt korrekt hedder, idet selve regionen Holland kun udgør to ud af i alt 12 provinser, nemlig Noord- og Zuid-Holland. Navnet Holland bruges imidlertid i flæng, også af hollændere selv. Holland er kilometermæssigt relativt tæt på Danmark, men trods det har vi aldrig været der før. Det har vi besluttet at rette op på med denne efterårstur i autocamper.

Andet end tulipaner
Hurtigt opdager vi, at Holland er andet end tulipaner og de ikoniske vindmøller. Tulipanerne er gået i hi her i september måned, og vindmøllerne er skrumpet i antal og stort set erstattet af pumpestationer for at holde grundvandet væk fra de lavtliggende områder. For det bliver man straks klar over: En stor del af landet ligger faktisk under havets overflade. Et tæt net af kanaler og afvandingsgrøfter gennemkrydser de flade marker for at holde dem tørre. Ja, endda bybilledet præges af kanaler, hvorved der skabes en helt unik stemning. Alt er nysseligt, velanlagt, velholdt med ufejlbarlig sans for æstetik, de små forhaver ligner miniatureparker, og når haver vender ud mod en kanal, findes der forneden en trappe eller en bro og en lille båd. Der er træer og blomsterpynt overalt, og man fornemmer straks, at man udsmykker sit hus, sin have, sin by med stilsikker sans for smukke detaljer. 

Cykler overalt
I løbet af de to uger, vi krydser gennem Holland, er vi heldige med vejret. Temperaturen er højsommer, så vi tager på lange cykelture for at se os omkring. Og det er vi så sandelig ikke alene om. Ja, Holland er en cykelnation – man får det betryggende indtryk, at cyklisternes behov prioriteres før bilisternes. I byerne vrimler det med cyklister alle vegne, de parkerer alle vegne, må køre overalt, selv imod kørselsretning eller dér, hvor det er forbudt at dreje. Med vores (nyanskaffede) el-cykler forsvinder vi hurtigt i mængden af andre cyklister: Et overvejende flertal er i lighed med os elektrificeret. Samtidig observerer vi en overraskende pudsighed: Absolut ingen har cykelhjelm på – kun de få fortrinsvis yngre mænd på racercykel, der målrettet stryger forbi os, når de leger Tour de France.

Cykelstierne
De er et lysende kapitel for sig. Uanset, hvor man vil hen, er det muligt at nå målet pr. cykel – behageligt langs kanaler og væk fra alfarvej eller adskilt fra hovedvejen med en tyk, grøn rabat. Kun de mindste, sporadisk befærdede veje deler man med bilerne. Ellers har cyklisterne altid en fornem fietspad (cykelsti på hollandsk!) for sig selv. Det er det ene. Det andet er den geniale organisering af cykelstier og -ruter. Man cykler fra knudepunkt til knudepunkt, som der selvfølgelig tydeligt er skiltet med, og det gør det muligt uden videre at sammenstykke sin helt egen rute. Hyppige informationstavler sørger for, at du altid ved, hvor du er, og hvor du skal videre hen. 

Kvalitetscamping
Jeg fortsætter lidt endnu med min begejstring. Nu gælder det nemlig campingpladserne. Vi er jo i autocamper og havde som sådan besluttet at bruge overvejende de såkaldte stellpladser. At vi så ender med udelukkende at overnatte på campingpladser skyldes deres strategiske beliggenhed, deres tiltalende indretning og deres priser: Central placering i forhold til centrum og seværdigheder, store afgrænsede (komfort)parceller, fine sanitære forhold, ACSI-niveau. Ingen af de stellpladser, vi selvfølgelig også kigger på, kan konkurrere i vores øjne. Ok, vi er måske lidt kræsne i vores forestilling om ”kvalitetscamping”, men cykel- eller gåafstand til nærmeste by er for os med autocamper et krav, der ikke er til forhandling. Og her i Holland oplever vi altså, at alle de byer, vi besøger, har en campingplads med cykelsti lige ind til centrum – og ud i landskabet. Vores konklusion: De hollandske campingpladser hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

Byerne: Alsace på hollandsk
Det er jo dem, vi kommer for – byerne. Den første, vi stifter bekendtskab med, er Bourtange lige over på den anden side af den tyske grænse. En lille flække med en fornemt restaureret fæstning, der nærmest er en by i sig selv. Her er meget, meget stemningsfuldt og med en vrimmel af sommerliv – og så har Bourtange (også) en god campingplads.

Men Bourtange er kun en beskeden optakt. Vi fortsætter til Zwolle, en gammel og historisk lille by. Her møder jeg for første gang for alvor det typiske bybillede med kanaler, rødstenshusene med trappegavl, de karakteristiske hvide vippebroer, små både alle steder, hvor der er vand. Jeg falder i staver over, hvor hyggeligt, velplejet og stilfuldt det hele er. Efter Zwolle bliver det Kampen – ligeledes fyldt med historie og stemning og kanaler. Og en kirke med et klokkespil, der diverterer med en lang sekvens af min yndlingsarie fra Mozarts ”Figaros bryllup”. Klokkespillet her i Kampen er dog ikke et engangsforetagende. På vores fortsatte tur oplever vi dem regelmæssigt andre steder, hver gang der er tale om et kirke- eller også rådhustårn af en vis størrelse. Melodierne er forskellige, men altid ambitiøse.

Polder-landskabet
Højdepunkterne på vores tur er byerne Enkhuizen, Hoorn, Delft og Leiden. Men først skal vi igennem Hollands nyeste provins Flevoland, der er resultatet af et gigantisk landvindingsprojekt, idet man indtil midt i 1900-tallet systematisk tørlagde en del af det flade Ijsselmeer. Denne form for nyland kaldes polder og er defineret ved, at den ligger under havets overflade og som nødvendig følge heraf bliver afvandet permanent via et tæt skakbræt af kanaler og pumpestationer. Poldere findes der utallige af, dog ingen af dem så store, at de ligefrem danner en hel provins. 

Fra Flevoland skal vi ud på en kørevej, der forløber oven på et kilometerlangt dige. På kortet ligner den bare en tynd streg som en slags skillelinje mellem Ijsselmeer og Markermeer. Det er en ejendommelig følelse at køre her med vandet tæt på begge sider og målet næsten usynligt langt ude i horisonten. Men vi når da tørskoet over! Og nu er vi i det egentlige ”Holland” og også lige i nærheden af Enkhuizen, der i min rejseguide deklareres som en af landets mest romantiske (små)byer. Ak, hvor har min bog dog ret! Jeg er henrykt over denne lille bys charme og unikke stemning – igen med kanaler, havn, skibe, trappegavlshuse, træer, blomster, caféer, broer, gamle tårne og bastioner fra en tidligere fæstning. Campingpladsen ligger lige ved, og herfra tager vi på nogle lange cykelture, bl.a. til Hoorn, endnu en gammel by med stolte søfartstraditioner og de samme maleriske kvaliteter som Enkhuizen.

Men også Delft, kendt for sit fine porcelæn, og Hollands ældste universitetsby Leiden er byer, man kan falde i svime over. Jeg føler mig som hensat til et andet univers – alt er bare så malerisk og folk bare så venlige! Ovenikøbet skinner solen også. På en eller anden måde får jeg associationer til Alsace – altså bare på hollandsk.
 

Storbyer og øhop
Nu er de nævnte byer jo ikke særligt store. Det er regeringsbyen Den Haag derimod, som vi også aflægger et besøg. Her findes nemlig museet Mauritshuis med Vermeers berømte maleri ”Pigen med perleørering” fra ca. 1665. Museet er en sand skattekiste af hollandske guldaldermaleres mesterværker fra omkring 1600-tallet og således et must, bare man er lidt interesseret i kunsthistorie. Men ellers er Den Haag et interessant mix af gammelt – for eksempel ensemblet Binnenhof – og hypermoderne arkitektur. Byen har en ægte Chinatown med kinesiske porte og lampionprydede gadestrøg og – ikke at forglemme – den mondæne forstad Scheveningen. Den ligger ude ved en nærmest endeløs sandstrand og minder med sin lange træbro (pier), det enorme pariserhjul og et hav af fancy spisesteder om noget, vi har oplevet i badebyerne ud for Los Angeles. Hvilket er en blanding af Tivoli, eksklusivt strandliv og folkelig afslappethed.

Da vi fortsætter sydpå og lige strejfer Amsterdams forstæder, når vi i forbifarten også at få et glimt af den hektiske havneby Rotterdam med landskaber af kraner og containere og et mylder af store handelsskibe. Vi laver lidt øhop – kalder vi det – med færge og broer over Maas-flodens delta-arme og afslutter med nogle dage i de hyggelige småbyer Brielle og Middelburg i provinsen Zeeland, inden vi siger farvel til Holland for denne gang. Næste stop er flamske Brügge, men det er jo Belgien og hører således ikke med her. Selv om også Brügge har et umiskendeligt slægtskab med de gamle hollandske byer og således er en perfekt forlængelse af og et passende punktum for vores eventyrlige Holland-tur.