Kan man tage til Paris i autocamper? Det korte svar er ja. Men det er ikke en storbytur, man bare lige improviserer sig igennem.
For mange campister vil Paris måske ikke være det mest oplagte mål i autocamper. Storby, tæt trafik og lange afstande lyder ikke umiddelbart som klassiske ingredienser i en afslappet campingferie. Alligevel kan det sagtens lade sig gøre – og det kan ovenikøbet blive en stor oplevelse.

Camping de Paris i Boulogneskoven som base for turen til den franske hovedstad.

Nøglen er at tænke autocamperen som base og byen som udflugtsmål. I udkanten af Paris, i Boulogneskoven, ligger Camping de Paris, som gør det muligt at bo grønt og forholdsvis roligt, samtidig med at storbyen er inden for rækkevidde. Herfra kan man komme ind mod centrum med shuttlebus og offentlig transport – eller tage cyklen, hvis man har mod på det.

Campingbase på kanten af storbyen

Camping de Paris viser sig at være et godt udgangspunkt. Pladsen er stor, velorganiseret og har de faciliteter, man har brug for, når man vil kombinere campingliv med storbyoplevelser. Her er reception, lille butik, spisested og en infrastruktur, der fungerer. Samtidig giver de mange træer og den grønne placering en følelse af afstand til storbyens tempo.
Det er en klar fordel, når man ankommer efter at have kæmpet sig gennem den tunge trafik i de parisiske forstæder. Her er GPS ikke bare en hjælp, men nærmest en nødvendighed.

Under træerne på campingpladsen faldt pulsen igen efter en dag i Paris.

Paris på cykel – og med puls

Det kan lade sig gøre at opleve Paris på cykel. Byen har investeret massivt i cykelstier, og flere strækninger fungerer rigtig godt. Især langs Seinen giver det mening at cykle, og det er en stor oplevelse at komme frem på den måde.
Men cykelturen ind til centrum er ikke uden udfordringer. Der er steder, hvor trafikken er tæt, tempoet højt og nerveniveauet tilsvarende. Særligt omkring de store indfaldsveje kræver det is i maven. Til gengæld er belønningen stor, når man pludselig står ved Eiffeltårnet, Notre-Dame eller Champs-Elysées med cyklen ved sin side.
Cyklen giver frihed og nærhed til byen – men den er ikke for sarte nerver.

Triumfbuen i sigte – og endnu en cykeltur gennem Paris kalder.

Metroen er guld værd

Når de lange stræk skal klares mere afslappet, er metroen den bedste løsning. Fra campingpladsen går der shuttlebus til Porte Maillot, og derfra er Paris’ kollektive trafik let at tage videre med.
Det gør det langt nemmere at nå områder som Latinerkvarteret og Montmartre uden at bruge for mange kræfter på transport. Samtidig giver metroen mulighed for at kombinere de store seværdigheder med mere rolige oplevelser: en park, en café, små sidegader eller et kvarter, hvor byen føles mindre turistet og mere hverdagsagtig.
Netop den kombination er vigtig i Paris. Byen er så stor og så fuld af indtryk, at man hurtigt bliver mæt.

Metroen viste sig hurtigt at være den nemmeste vej rundt i Paris.

Fem nætter er for lidt

Det største problem ved Paris i autocamper er ikke, om det kan lade sig gøre. Det kan det. Udfordringen er snarere, at man let undervurderer, hvor meget tid byen kræver.
Fem nætter lyder måske af meget, men i praksis er det ikke nok, hvis man både vil se de store seværdigheder og samtidig have tid til bare at være i byen. Transporten til og fra centrum tager tid, og man bruger mere energi end forventet på at orientere sig, vente, gå og skifte mellem forskellige transportformer.
Vil man have en mere rolig oplevelse, giver det derfor god mening at planlægge flere overnatninger – eller acceptere, at turen bliver en appetitvækker frem for en komplet Paris-rejse.

Foran Notre-Dame stod det klart: Paris kræver mere end fem nætter.

Et godt stop efter Paris

Når storbyen har sat sig i kroppen, kan det være oplagt at fortsætte til et roligere sted. Et besøg ved Fontainebleau syd for Paris er et godt eksempel. Her får man både slot, historie og mere luft omkring sig – og kontrasten til Paris gør kun oplevelsen bedre.
For autocamperrejsende kan det være en fin måde at sammensætte turen på: først nogle intense dage med storby, derefter et par dage med mere ro og natur.

Efter storbyen gav Fontainebleau luft, ro og slotspragt i store doser.

Konklusion:
Ja, man kan godt tage til Paris i autocamper. Faktisk fungerer det overraskende godt, hvis man vælger en campingplads som base og er indstillet på at kombinere turen med shuttlebus, metro, gåben og eventuelt cykel.
Det er ikke den mest afslappede form for campingferie, og Paris er ikke en destination, man bare lige når på et par dage. Men som storbyoplevelse med campinglivet i ryggen er det både muligt, spændende og absolut værd at prøve.

Husk hjemmefra
Få turen til at glide lidt lettere ved at pakke et par storby-ting i forvejen:

• Powerbank og opladerkabel
• Mobilholder til forruden eller instrumentbrættet til GPS
• Offline-kort på mobilen
• Gode sko til lange gåture
• Regnjakke eller lille paraply
• Lille rygsæk til dagen i byen
• Vandflaske, der kan genfyldes
• Cykellås og eventuelt cykellys
• Lille førstehjælpskit og et par vabelplastre

Vær smart i Paris

• Start tidligt, og tag de største seværdigheder før frokost
• Planlæg ét område pr. dag
• Brug metroen til de lange stræk og gå det sidste stykke
• Læg en pause ind midt på dagen
• Tjek sidste shuttle hjem på forhånd
• Hav altid vand og en lille snack med
• Sæt gerne en dag af uden faste planer

Der er på visse områder stor forskel på at køre sydpå og nordpå, når der skal vintercamperes. Selvom der til visse destinationer kan være længere sydpå, kan det tage længere tid at nå sin destination nordpå. Det skyldes vejforholdene.

Generelt set bliver vejene hurtigere ryddet for sne i Tyskland og Østrig, hvor du kan køre på motorvej indtil meget tæt på destinationen, og motorveje ryddes for sne. Der er aldrig langt mellem fine rastepladser, så du ubesværet kan køre ind og holde pause, indtil der er fint føre igen. Ser du sneplovene køre forbi rastepladsen, så kør efter dem og nyd deres spor fri for sne, hvis uvejret kommer.

I Norge og Sverige – med undtagelse af Sydsverige, hvor forholdene minder om Danmark – har man tradition for at køre efter forholdene. Altså på veje med tykt lag af både is og sne. Det er ikke farligt, men tager tid, da sikkerheden øges ved at sænke farten.

Sådan ligger campingpladserne

Campingpladserne i nord ligger ofte lige op ad pisterne midt i naturen. Man fristes næsten til at sige, at du kan stå på ski og kælke helt ind i forteltet. Sydpå ligger pladserne oftere i byen eller lige udenfor, hvorfor man skal med skibus eller køre i egen bil for at komme frem til pisterne. Byerne har dog mere at byde på for alle dem, der ikke står på ski.

Når campingpladsen ligger vinteråben, kan du vågne op til kridhvid sne og stille stemning omkring vognen.

Mange campingpladser, hvis de ligger i kuperet terræn, tilbyder at køre campingvognen på plads. Kører du i autocamper, så er det som regel ikke et problem. Snekæder kan visse steder anbefales. Campingpladsen har ofte en traktor og kan køre campingvognen det sidste stykke. Stil vognen på en parkeringsplads i byen – f.eks. ved et indkøbscenter, hvor der er god plads. Ring til pladsen eller kør op til den for at melde din ankomst, så henter de dig med traktor. Nogle steder kan du bestille denne service hjemmefra. Den er som regel gratis.

Hygge på pladsen

Der er en helt anden stemning på campingpladsen om vinteren end om sommeren. Selv om det er koldt, er folk ude. Der bygges snebarer, skovles sne af tagene – folk går med andre ord og hygger med hinanden og deres vogne, mens børnene leger i den lækre kridhvide sne, der er i så rigelige mængder af, og som er ren og frostfast.

Det kan være svært at få børnene ind, men ikke at få dem til at sove.

Husk grillen. Grillmad om vinteren smager så godt.

Langt de fleste campingpladser, der er åbne om vinteren, har virkelig fine faciliteter såsom tørrerum til ski, støvler og overtøj, hvilket er en stor fordel, så du slipper for kondens i vognen. Alternativt kan det stilles i forteltet, hvis du har det. Mange vinterpladser har også restaurant og tilbyder mad morgen, middag og aften. Det er virkelig hyggeligt.

Små pauser med mad og drikke er en del af charmen – uanset om dagen byder på ski, gåture eller ren afslapning.

Til dig, der ikke vil køre langt

Er du nybegynder og ikke ønsker at køre så langt, så begynd med at vintercampere i Danmark – f.eks. på en af DCUs vinteråbne campingpladser. Selvom der ikke så ofte er sne, så får du god erfaring med koldt klima, kondens og ikke mindst campingferie på denne årstid.

Winterberg i Tyskland er også et godt bud, fordi der kun er 500 km fra grænsen. Her er der flere campingpladser og masser af aktiviteter til hele familien, selvom man ikke står på ski.

På vintertur er det en fordel at tænke i pauser, rutevalg og sikkerhed – især når du kører med campingvogn.

Vintercamping er ikke skiferie

Vintercamping kan godt være skiferie, men behøver på ingen måde at være det. Mange går ture på snesko, kælker, står på skøjter eller hygger bare i den hyggelige by, der ligger i området. Mange steder er der også svømmehal, spa og shopping.

Alle steder nævnt i denne artikel har skiløb i alle sværhedsgrader, men er du mest til langrend, så er der som regel bedre forhold mod nord, fordi der er en lang tradition for præparerede løjper.

Bedste årstid

Vintercamping med sne kan – alt efter hvor højt campingpladsen ligger – foregå fra 1. november til påske (midt april). Er du bekymret for vejrforholdene, så kør så sent på sæsonen som muligt. Har du små børn med på vintercamping, så bliver det lidt lunere senere på sæsonen og mere sydpå end nordpå.

Vintercamping i Norge og Sverige kan sagtens byde på minusgrader helt ned til 25.

Når mørket falder på, og sneen lægger sig, får vintercamping en helt særlig stemning omkring vognen.

Bonus-tips

• Find masser af gode råd til vogn og udstyr på vintercamping på dcu.dk/vintercamping
• Har du hund med på vintercamping, så bruges der mindre salt mod nord end mod syd.

Gode vinterpladser

Sverige:
• Isaberg – www.isaberg.se (tættest på Danmark)
• Idre Fjäll – www.idrefjall.se
• Sälen – www.salen.se
• Kläppen – www.klappenscamping.se
• Tandådalen – www.caravanclub.se

Norge: 
• Haug Camping, Hemsedal – www.camping.no
• Lillehammer Camping – www.lillehammer-camping.no
• Sjøenden Camping, Trysil – www.camping.no
• Hallingdal Feriepark – www.hallingdal.no (Norges første femstjernede campingplads)

Østrig
• Alpenparadies Zillertal, Mayrhofen – www.alpenparadies.com
• Westendorf Camping – www.panoramacamping.at
• Camping Achensee – www.camping-achensee.com/home.html
• Grubhof Camping, Lofer (tættest på Danmark og let at køre til)

Italien
• Caravan Park Sexten – www.caravanparksexten.com (kåret til Europas bedste vinterplads af ADAC)
• Andalo Camping, Andalo – www.andalo.life/en/camping-4

Frankrig
• Les Lanchettes i Savoie – www.campinglanchettes.com (Frankrigs højst beliggende vintercamping)
• Camping des Neiges, Valmorel – www.campingdesneiges.com

En tur op i højderne åbner landskabet – og giver både udsigter og oplevelser, også uden ski på fødderne.

Tekst og foto: Renate Hovald

Vi stryger hen over Fyn mod Jylland, drejer derefter af i sydlig retning og styrer hen mod Haderslev lystbådehavn. Der er nemlig stellpladser for autocampere, perfekt beliggende med gåafstand til den gamle, velbevarede bykerne og med superflot sanitær, viser det sig. Efter køreturen er det tid til at få gang i bentøjet; vi slentrer ind til byen, drysser lidt rundt, og finder til sidst et indbydende spisested. Haderslev er et besøg værd, konkluderer vi bagefter. Her kan man godt komme igen. 

Næste stop giver næsten sig selv. Fra Haderslev er der ikke langt til den tyske grænse, og ganske kort derfra ligger Schleswig. Byens stellpladser ved marinaen er meget eftertragtede, og heldigvis er der stadig en ledig parcel til os, selv om man står tæt. Pladserne med udsigt til vandet er selvfølgelig taget for længst. Men Schleswig er en skøn by, solen skinner og inviterer til sightseeing, hvor både den smukke domkirke og det historiske fiskerleje Holm får vores besøg. Havnen syder af liv, der er flere spisesteder, og således forbliver autocamperens køkken atter engang koldt i aften. 

Så blev det tid til frokostpause.

Perler undervejs: Lyng og Mosel 

Varmen fortsætter, og det gør vi også. Da vores rute strejfer Lüneburger Heide, et område med udstrakte lyngområder og Tysklands ældste naturpark, træder vi på bremsen. Kalenderen siger begyndelsen af september måned, den ikoniske blomstring af lyngen - et turistisk highlight - må være på sit højeste; så her skal vi stoppe op. 

Vi installerer os på en perle af en naturcamping i Müden an der Örtze; dens højtstammede, skyggefulde fyrreskov er ideelt, når nu temperaturen siger 30 grader. Også vores cykler kommer til indsats nu. Flere afmærkede cykelruter fører direkte gennem lyngområderne. Deres lilla blomstring er bjergtagende og gløder intensivt i solen, og de karakteristiske grupper af mørkegrønne enebærbuske ind imellem gør billedet perfekt. 

Lysten til at opleve nyt driver os videre. Faktisk kunne vi godt tænke os et genbesøg af idylliske Mosel. Indrammet af stejle vinmarker skærer den sig i snævre zig-zag-vendinger gennem det maleriske, kuperede landskab, en fryd for ethvert motivsøgende øje. Vinene fra Mosel har været kendt i århundreder, og den ene lille vinby efter den anden flankerer idyllisk dens bredder. 

Her boomer turismen, og derfor findes der også et utal af både camping- og stellpladser, alle meget velbesøgt. Således også campingpladsen i Treis-Karden, vores udsete mål. Den ligger - interessant! - på en ø midt i floden. Igen er vi heldige med at få en af de sidste ledige pladser, endda ved flodbredden og med fin udsigt. 

Herfra kan man foretage flere spændende udflugter. For eksempel til Cochem, en absolut juvel blandt Mosel-byerne og kun 8 km væk. Så den snupper vi på cykel ad Mosel-Radweg. Den planlagte bådfart tilbage bliver dog ikke til noget, da skibet netop denne dag holder hvilepause. Derfor op på jernhesten igen, og som belønning en schnitzel og en øl i den Biergarten, vi passerer undervejs. Er livet ikke bare herligt?! 

Hængebroen i Gaierlay er 360 meter lang og kan godt føles som en udfordring.

Flere perler: Hængebro og vingård 

For at finde vores næste mål kræver det nu et mere intensivt kig på kortet - som dog afslører straks, at der ikke er særligt langt til en helt speciel attraktion: hængebroen ved Gaierlay, midt i det øde bjergområde Hunsrück og i nærheden af byen Kastellaun. Hængebroen er en af Tysklands længste og smukkeste. 100 m højt oppe spænder den over et dalstrøg laaangt nede, og med sine 360 m i længden kan den godt føles som en udfordring. Hvilket det sandt nok også er - jo mere man nærmer sig midten, desto mere gynger den. Gys. Med blikket stift rettet fremad lykkedes det dog at forcere broen helskindet både frem og tilbage. Facit: Selv om den ligger lidt væk fra alfarvej, må man absolut ikke springe den over. Til og med er den ganske gratis. 

Lidt længere sydpå igen ligger regionen Rheinhessen, hvis endeløse vinmarker strækker sig helt ud mod horisonten. Der vil vi hen. Tæt ved byen Alzey finder vi stellpladser ved Weingut Wolfgang Born. Det er her, man både dyrker og producerer vin. Vingården ligger således attraktivt midt i vinmarker, og stellpladserne er derfor - surprise - godt fyldt op. 

Som et specielt tilbud afholdes her naturligvis også vinsmagning, som vi deltager i. Og helt som forventet løftes stemningen blandt de tilstedeværende campister i både lyd og lystighed i takt med den rundhåndede udskænkning af smagsprøverne. Hyggeligt er det; hvilket da også resulterer i, at vi til sidst må finde plads i vores garage til en kasse af stedets vin til glædeligt minde om en fornøjelig aften. 

Næste dag står på en frisk cykeltur ind til byen Alzey. Den åbenbarer sig som et vældigt interessant bekendtskab, lige efter vores hoved: en historisk Altstadt, et varieret udbud af spisesteder, og et velassorteret supermarked på vejen hjem. 

Et kig op mod Vogeserne, der ligger i det nordøstlige Frankrig.

Vi ender i Alsace 

Og hvad så nu? Efter lidt overvejelser frem og tilbage er det, at fingeren på landkortet rammer den franske grænse. Og hvis vi fortsætter lidt længere ned mod syd, så når vi frem til den romantiske del af Alsace med route du vin d'Alsace, vinruten, som den turistiske hovedfærdselsåre. Terningerne er kastet, vi sætter i gang. Nu er det tilfældigvis sådan, at specielt denne del af Frankrig står mit hjerte ganske nær. Alsace har nemlig næsten det hele, når man leder efter noget, der adskiller sig markant fra Danmark, endda uden at skulle køre alt for langt fra den danske grænse. Hjertet af Alsace ligger vest for Rhinen, der her markerer grænsen mellem Frankrig og Tyskland, og ligger lunt mellem de franske Vogeser- og tyske Schwarzwald-bjergene. Hvilket er grunden til regionens begunstigede klima, hvor foråret starter tidligere, og efteråret varer længere. 

Mange danske campister elsker Alsace og kommer her gang på gang, og det forstår man godt. Her syder af uforfalsket romantik. Karakteristisk er vinmarkerne, der kravler op ad skråningerne, perlerækken af små bindingsværksbyer, som klippet ud af en billedbog, krogede gader og stræder, hvor tiden synes at have stået stille siden middelalderen, og de pittoreske borge, mere eller mindre velbevaret, der troner rundt omkring på bakketoppene. Ydermere gennemkrydses området af et net af både vandre- og cykelstier, så man nemt kan nå rundt helt uden bil. Ja, jeg er og bliver forelsket i Alsace. 

Vinmarkerne omkranser Turckheim.

Ribeauvillé og Turckheim 

Tidligere gik campingpladsen i Ribeauvillé under øgenavnet "danskerplads", idet næsten 80 % af alle campisterne var landsmænd; nok fordi man i receptionen talte dansk. Siden er forpagteren skiftet ud med en mere fransk udgave, og nu må man lede lidt længere efter danske nummerplader mellem det for øvrigt nærmest eksponentielt stigende antal autocampere. 

Campingpladsens popularitet er uden tvivl dens særdeles gode beliggenhed. Der er gåafstand til den trivelige bymidte af bindingsværkshuse, der er mange butikker og talrige spisesteder. Skulle det være de hjemlige kødgryder, så findes der rigeligt med gode idéer blandt franske fristelser i et stort Leclerc-supermarked lige ved. Derfor er campingpladsen også hurtigt fyldt op; men kommer man tidligt på dagen, er chancerne gode for at få en plads. 

Igen får vi rørt cyklerne. Det bliver ture til nogle af de omkringliggende ubeskriveligt pittoreske småbyer så som Hunawihr og Riquewihr, sidstnævnte med tre Michelin rejseguide-stjerner pga. dens stort set uforandrede bybillede siden 1500-tallet. Og selvfølgelig skal vi da også prøve tarte flambée og drikke et glas Riesling til - begge dele et MUST her i Alsace. 

Ribeauvillé-campingpladsen er meget skyggefuld pga. høje træer, og i det tiltagende efterår bliver det hurtigt for køligt i skyggen. Vi foretrækker markisevejr, hvor vi selv kan bestemme, om vi vil have sol eller ej. Det kan man på vores favoritplads i nysselige Turckheim, og den flytter vi til, bare nogle få kilometer væk. Her er lys og luft, parcellerne har en vis størrelse, maleriske vinmarker rejser sig bagved, og det lille, kønne centrum i original Alsace-stil med bindingsværk og blomsterpragt er kun få minutters gang herfra. Også her findes der gode vandreture af forskellig længde, nogle af dem godt nok lidt kondikrævende her og der, men alt besværet værd. Vi er lige begejstret hver gang. Her møder man simpelthen essensen af det alsaciske landskabs ynde og mangfoldighed. 

Heller ikke Kaysersberg og Eguisheim er længere end en cykeltur væk. Perler også disse: bindingsværk på bindingsværk, murværk i kraftige farver, et væld af blomster, krogede gadestrøg, ældgamle, ludende husfacader. Mobilens kamera kommer på overarbejde. 

Man kan kun elske Eguisheim og dens smukke bindingsværkshuse.

Hjemad 

Alsace holder os tryllebundet i en hel uge, men faktisk findes her så godt som uudtømmelige muligheder for meget mere - så som fx et besøg af Alsace's spændende hoved- og kulturby Colmar eller EU-hovedstaden Strasbourg; og ikke mindst Vogesernes bjergrige og mere vilde bagland er en veritabel fundgrube. Men nu går det hjemad. Turen bider vi over med to overnatninger. Den ene byder på endnu en bindingsværksperle ca. halvvejs: Hannoversch Münden.  Camping- og stellpladsen ligger på en ø netop der, hvor floderne Werra og Fulda flyder sammen og bliver til storesøster Weser. Den anden overnatning er en prosaisk nødløsning på den store parkeringsplads ved indkøbscentret Citti-Park uden for Lübeck. Og næste dag er vi hjemme. 

Igen en skøn, skøn tur! Atter oplevede vi autocamperen som ideel, når det gjaldt om at flytte os fleksibelt og ubesværet - eller også bare for at blive, når lysten og vejret er til det. Denne beretning tager kun de mest interessante steder med, alle mellemregningerne er sprunget over. Den er tænkt som inspirationskilde ikke kun for os med autocamper, men så sandelig også for vores kolleger med campingvogn. Prøv det! 

Tekst og foto: Anne-Vibeke Isaksen 

Det finder man ud af, allerede når man sidder på færgen på vej til øen. Det er en rejse, der skal afsættes god tid til, men gør man det, så venter helt igennem uforglemmelige oplevelser på Napoleons fødeø i Middelhavet. 

Ankomst til havnebyen Bastia 

Bastia på nordøstkysten er et af de steder, som man kan komme sejlende til, og det er altid specielt at komme sejlende til en destination. Indsejlingen til Bastia giver også et godt indtryk af byen, der er en af Korsikas største. Den gamle bydel ligger på et klippefremspring, men ellers er byen ikke den mest interessante på Korsika, så mange rejser med god grund videre. Har man tid til oplevelser i Bastia, der blev grundlagt i 1378 af den genovesiske guvernør Leonello Lomellini, så besøg den hyggelige plads St. Nicolas, hvor der også står en statue af Napoleon som romersk kejser. 

Korsikas kuperede nordspids - Cap Corse 

Fra Bastia er det oplagt at tage turen rundt på nordspidsen, Cap Corse, der er utrolig kuperet, og hvor udsigtspunkterne ligger som perler på en snor. Mange steder kan du opleve de velbevarede genovesiske tårne, der blev bygget i det 16. århundrede, hvor Korsika blev forvaltet fra Genova. Der er 160 tilbage på øen, og de blev brugt som vagt-og advarselstårne mod sørøvere, maurere og andre folk, som ikke var velkomne på øen. 

Det er også på Cap Corse, du finder den smukke, velbevarede vindmølle Moulin Mattei ved landsbyen Centuri. Den ligger 365 m.o.h. på Col de la Serra og blev bygget i det 18. århundrede og blev totalrenoveret i 2004. Der er fine stier i området, hvis man vil ud at have frisk luft. 

Byerne på nordkysten er virkelig hyggelige. Erbalunga, der ligger på østsiden af Cap Corse, er en lille, hyggelig fiskerlandsby, men hvor byggestilen i den grad minder om steder i Norditalien. 

Længere mod nord ligger Macinaggio, der udover at have en charmerende, lille marina, hvor fiskere kommer ind med jomfruhummere til havnens mange restauranter, også har en af Korsikas mange sandstrande, hvilket er en fin påmindelse om, at du altid skal huske dit badetøj på en ferie til Korsika. 

Dejlige sandstrande findes der flere af på Korsika. 

På turen rundt på Cap Corse er der flere stop, hvor du kan nyde udsigterne til storslået natur, f.eks. ved passet ved Bocca di Vezzu 314 m.o.h., der ligger inde i landet. 

Feriebyen Calvi - den flotteste by på nordsiden  

På et klippefremspring ligger den største by på nordvestsiden af Korsika, nemlig Calvi, hvor der er en imponerende udsigt ud over Middelhavet. Citadellet er byens helt store attraktion og kræver en lille gåtur, da den ligger på toppen af byen. Den 12. juli 1794 mistede Lord Nelson synet på det højre øje under en belejring af Calvi, og man er også ret overbevist om, at Columbus blev født her i 1451, men Genova i Italien hævder det samme. Man kan til gengæld være helt sikker på, at Calvi både oser af historie og feriestemning, for den enorme strand på nordsiden af byen er ideel til daseferie, men også aktiviteter på havet. 

Den gemte perle - Porto 

Har man ekstra god tid på øen og afsætter tid til Porto, så belønnes man med ubeskrivelige naturoplevelser. Porto er ikke en by, som man bare lige kommer til. Selvom den kun ligger 75 km syd for Calvi, skal man beregne to timer i bil gennem bjergene. Hvis man ikke er vant til bjergkørsel, så tag det stille og roligt. Har man en stor campingvogn på krogen, så kør denne strækning tidligt på dagen for at undgå trafik. 

Porto er dog hele køreturen værd. Byen, og især den del, der ligger helt ud til havet, er virkelig charmerende. De mange små boder ved vandet vidner om, at udflugter på havet til de lodrette klipper og grotter er noget, mange kommer for at opleve. Er man let til bens, er der en god gåtur op i et velbevaret genovesisk tårn, der står helt ude på et klippefremspring. 

Nationalparken Calanque de Piani

 Syd for Porto langs kysten kommer man til det måske mest storslåede natur på hele Korsika, nemlig Nationalparken Calanque de Piani, der med god grund har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1996. Ud over de dramatiske klippeformationer er det farven, der er særpræget. 

Den kommer fra den vulkanske magma, fra dengang Korsika blev dannet. Det bedste tidspunkt at besøge nationalparken er om eftermiddagen, når sol fra vest skinner på klipperne. Der er flere fine udsigtspunkter, hvor du sagtens kan holde ind. Når man er på vestkysten, er det oplagt at fortsætte ned langs kysten til Ajaccio, eller man kan vælge at køre ind i landet mod Corte. 

Monte Cinto er det højeste bjerg på Korsika. 

Gør man det, så kommer man til de højeste bjerge på øen, og i godt vejr kan man flere steder se Korsikas højeste bjerg Monte Cinto på 2.706 meter. Naturen inde på selve øen er bestemt lige så dramatisk og storslået som ude ved kysten. Mange tager også på vandreture i denne del af Korsika. 

Et symbol for korsikanerne 

På denne del af øen finder man også meget synlige spor af genovesernes tilstedeværelse på Korsika. Man kan stoppe ved ruinerne af broen Ponte Novu, resterne af endnu en genovesisk bro, der i 1769 var skueplads for et blodigt sammenstød mellem frihedskæmperen og general Pasquale Paolis tropper og kongen af Frankrig. 

Da genoveserne overgav øen til Frankrig som pant den 5. maj 1768, bekæmpede Pasquale Paoli franskmændene. Samme år måtte 10.000 franske soldater trække sig tilbage igen. Et år senere landede 22.000 mand og bekæmpede korsikanerne den 9. maj 1769 her ved Ponte Novu. Pasquale Paoli nedlagde våbnene og valgte at gå i eksil. I 1790 annekterede Frankrig endegyldigt Korsika, men kampen for frihed er ikke glemt den dag i dag. 

Det er byen Corte, der ses på lang afstand, fordi den ligger på toppen af et bjerg inde midt på øen, et storslået bevis på. Her troner Pasquale Paoli stolt på torvet midt i byen. Corte troner flot i landskabet og er ikke særlig stor, men på mange måder en søvnig lille bjergby, hvor historien er fascinerende, fordi det bl.a. var her, at mange af Korsikas frihedskæmpere gemte sig i bjergene. Udsigten er storslået, og de farvestrålende huse i byen mod en blå himmel gør denne oplevelse til noget helt særligt. 

Corte er en meget autentisk by, og meget lidt har forandret sig. 

Skudhullerne i husene vidner om en tid, hvor der var mere uro i gaderne end i dag. Heldigvis. Corte er måske den by på hele Korsika, som er mest autentisk, fordi det virker som om, tiden har stået stille, og meget lidt har forandret sig. Det hvide, korsikanske flag med et maurisk hoved ses overalt på øen. Det blev vedtaget af Pasquale Paoli i 1755 og symboliserer befrielsen af det korsikanske folk fra genoveserne. Det er også i Corte, man finder Europas ældste købmand. 

Korsikas hovedby og Napoleons fødeby Ajaccio 

Kystbyen Ajaccio, der også er forbundet med færger til Frankrigs fastland, er Korsikas hovedby og nok mest kendt som det sted, hvor Napoleon blev født.  Her bor næsten 70.000 mennesker, og for første gang på din rejse til Korsika vil du fornemme, at du er kommet til en storby. 

Ajaccio er en rigtig storby med shopping, restauranter og hyggelige cafeer, men også åbne pladser med statuer, og her er det naturligvis byens verdenskendte bysbarn Napoleon, der stjæler billedet. Både på Place de Gaulle og Place Foch troner Napoleon Bonaparte, der blev født her i byen 15. august 1769. 

Ajaccio har flere åbne pladser med statuer. 

Han var bl.a. Frankrigs kejser fra 1804 til 1814 samt i nogle måneder i 1815. Han erobrede og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa, og hans fødehjem er i dag et nationalmuseum. Det har været Bonaparte-familiens hjem fra 1682 til 1923. Nede ved havnen er der marked hver dag, og det er et besøg værd, fordi alle råvarer er lokale. 

Korsikas juvel Bonefacio 

Bonifacio er på alle tænkelige måder en usædvanlig by. Alene byens placering med huse helt ude på klippekanten 70 meter over havet er meget speciel. Bonifacio ligger direkte ud til Middelhavet, og nærmeste nabo er den italienske ø, Sardinien, 12 km borte. Byen er delt i to – den gamle bydel, der står højt hævet over os, og den nedre bydel, der er begunstiget af en smuk og dyb naturhavn. Den ligger i læ af klipperne, så man kunne gemme sig i gamle dage. 

I dag er marinaen fyldt med velholdte lystbåde, og langs kajen er der cafeer og restauranter, hvor man kan nyde et godt måltid mad eller et glas forfriskende vin. Bonifacios gamle (øvre) bydel er et sted, hvor man med fordel bare skal slentre gennem byen og indsnuse dens suveræne atmosfære. 

Og så er der en oplevelse, hvis man er frisk på det, nemlig Kong Aragons Trappe. Sagnet fortæller, at trappen skulle bygges til kong Alfonso V af Aragon under hans invasion af Korsika i 1420, og at det blev gjort på en enkelt nat. Den blev faktisk bygget af franciskanermunke for at nå drikkevandet fra en brønd nede ved havet. 

De lodrette klipper ved Bonifacio er et imponerende syn.

Kysten, der er oplagt at besøge på en sejltur, er også en oplevelse med lodrette klipper, der rejser sig fra havet og imponerende grotter, f.eks. den verdensberømte grotte Sdragonato, der er unik for sin geologiske form og stalaktitter, der kun vokser med en cm pr. 100 år. Her er gudesmukt, og hvis ikke tidligere så kan man i hvert fald nu til fulde forstå, hvorfor Korsika er en suveræn feriedestination. Også på disse kanter finder du skønne strande – ofte gemt i en lille bugt. 

Rejsen til Korsika 

Sæt god tid af til denne rejse og kombiner gerne destinationen med andre destinationer ud og hjem. Det kunne f.eks. være Sydfrankrig, Ligurien i Italien eller Schweiz og Østrig. Mulighederne er mange. 

Der er også flere måder at sejle til Korsika på. Man kan sejle med bilfærger fra Livorno i Italien til Bastia på Korsika, men man kan også sejle fra flere byer i Italien og fra flere destinationer på den franske Middelhavskyst. Sejltiderne varerier naturligvis også herefter. Det samme gør priserne, så brug noget tid på nettet via Google og find den rute, der passer bedst. Husk også, at det tager lang tid at komme rundt på selve Korsika, der er meget kuperet, og vejene er, på nær få steder, ganske små. 

Her ligger Napoleons fine ø 

Korsika ligger ganske vist i Middelhavet, men det nordlige hav kaldes det Liguriske hav, og havet øst og syd for øen kaldes det Tyrrhenske hav. Kun vestkysten hører til Middelhavet, siger man. Afstanden til Frankrigs hovedland ved (Nice) er 180 km, og det italienske fastland ved Livorno ligger 83 km borte. Korsika er 183 km lang og 83 km bred og har en kystlinje på ca. 1.000 km. Øen, hvor hovedbyen hedder Ajjacio (asjaksjo), er med andre ord på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster til sammen, og her bor ca. 340.000 indbyggere. 

Campingpladser på Korsika 

På www.dcu.dk findes 11 forskellige campingpladser på Korsika. Der er 183 campingpladser i alt – find dem her: www.campingfrance.com Fælles for alle er, at de ligger centralt ift. alle de mange oplevelser, der venter på øen.

Tekst Anne-Vibeke Isaksen

Foto Rasmus Schønning og Anne-Vibeke Isaksen

En af Frankrigs bedste campingpladser, når man spørger danskerne til Danish Camping Award, er uden tvivl Camping Nature Parc L’Ardéchois i Ardèche - kun et par timers kørsel syd for Lyon. 

Camping Nature Parc L’Ardéchois i Ardèche.

Der er motorvej næsten hele vejen – kun den sidste time er landevej med let kuperet terræn. I øvrigt en gudesmuk køretur mod den canyon, som har gjort Ardèche så kendt. 

Der er masser af oplevelser på Ardèche-floden.

Oplevelser tæt på Camping Nature Parc L’Ardéchois 

Camping Nature Parc L’Ardéchois ligger lige ned til Ardèche-floden med masser af aktiviteter. 

Pladsen ligger også i gåafstand til byen Vallon-Pont-d’Arc, der er typisk sydfransk med marked, specialforretninger og et livligt torv med en fransk karrusel. 

Hele området er et stort farvespil af vin-, lavendel- og solsikkemarker. 

Solsikkemarkerne lyser smukt op mange steder.

Som nabo til campingpladsen ligger den verdenskendte naturbro Pont d´Arc, som er regionens absolut største attraktion. 

Alle, der besøger området, skal ud forbi den naturlige bue, som Ardèche-floden løber igennem, og næsten lige så mange tager turen i kano eller kajak, og det kan også anbefales. 

Fra campingpladsen arrangeres ture med og uden guide i lejet udstyr, og her kan alle være med. 

5 fine oplevelser i Ardeche 

•  Vallon Pont d´Arc – en imponerende naturbro – meget gerne på en kanotur
• Ardeche Canyon – den 30 km. lange naturkløft
• Grotterne - Orgnac-l'Aven, Grotte de la Madeleine – der er fem i området
• Grotte Chauvet 2 – en tro kopi af en af verdens ældste grotter
• La Maison de la Lavande – historien om ALT det, lavendel kan bruges til 

4 forskellige campingpladser 

•  Camping Nature Parc l’Ardéchois – vinder af Danish Camping Award og lige ned til floden, tæt på Vallon Pont d’ Arc, 5 stjerner  Beau Rivage – ligger lige ned til floden og tæt på Vallon Pont d’ Arc
• Ranc d'Avaine – resort midt i uberørt natur
• Mazet Plage – familievenlig plads tæt på skoven Païolive og Château de Banne   
• Les Ranchisses – Femstjernet plads tæt på Parc naturel régional des Monts d'Ardèche 

Find alle campingpladserne på www.dcu.dk. Flere af dem giver rabat til DCUs medlemmer.

Tekst og foto Anne-Vibeke Isaksen

Campingferie kan både være tæt på byen, længere væk langs kysten og i baglandet. 

Promenade des Anglais, der er en syv-otte km lang promenade med stenstrand, er oplagt til gåture, cykelture med mere, eller man kan vælge blot at sætte sig på en bænk og indsnuse den gode Middelhavsstemning. 

Man kan sagtens finde nogle strandmeter for sig selv, medmindre man lægger sig lige ud for den gamle bydel. 

Det er muligt at finde plads på stranden i Nice.

Historisk gammel bydel 

Nice, der er Frankrigs femtestørste by, blev optaget på UNESCO’s verdensarvliste i 2021 under titlen Middelhavets vinter-resort-by for sin arkitektoniske arv, anlagt og urbanistisk formet af 200 års kosmopolitisk historie siden slutningen af det 18. århundrede. 

Nice består af en smuk gammel bydel, og den ses i virkeligheden bedst fra udsigtspunktet Parc du Mont Boron, som man kan gå op til fra flere sider. 

Tættest på havet ligger den gamle bydel, og længere inde bag ved ligger den mere moderne bydel med nye sporvogne og brede boulevarder. 

Den gamle bydel er spækket med pastelfarvede bygninger, som er meget charmerende. 

Der er flere åbne pladser, hvor der også afholdes marked med både mad, blomster og bøger.

 Uanset, hvornår man besøger byen, er der næsten altid en eller anden form for fest eller festival. 

5 fine oplevelser i Nice 

• Marché Aux Fleurs – det verdenskendte blomstermarked
• Musée Matisse og Marc Chagall-museet - dedikeret til de to store franske kunstnere
• Promenade des Anglais – hele byens kendemærke
• Den gamle bydel - med de pastelfarvede huse   
• Nabobyerne Villefranche-sur-Mer og Antibes – for at få mere af det sydfranske 

5 forskellige campingpladser 

•  Camping Parc Des Maurettes – mindre byplads tæt på havet og byen
• Camping La Bergerie – hyggelig bondegårdsstemning   
• Camping de l´hippodrome – ligger fint mellem Nice og Antibes
• Camping de la Laune – typisk fransk, primitiv plads i naturen
• Camping Les Pinèdes – perfekt til at kombinere hav, by og bjerge

Tekst: Helle Midskov. Fotos: Dupont 

Lige inden afrejse talte vi med Martin og Helle Dupont i Odense. De var ved at pakke deres helintegrerede Carthago Malibu-autocamper til deres femte store rejse. Det er en otte uger lang tur gennem England og Skotland. Turen er i store træk planlagt, men som altid med plads til afstikkere og oplevelser, der dukker op undervejs. 

- Vi vil helst ikke have drejebogen for detaljeret, så vi går glip af de små muligheder, fortæller Martin Dupont, der har arbejdet som kørelærer i mange år og er uddannet politibetjent. 

 Det fynske favoritsted, Fænø sund med udsigt til marsvin, hvis man er opmærksom. Foto: Martin Dupont

Det frie liv 

Det hele begyndte med en drøm om frihed. 

- Det bunder egentlig i et ønske fra min side om at prøve det her frie liv og få de oplevelser, der kommer på vejen, siger Martin Dupont. 

For otte år siden lejede han og hustruen en autocamper og kørte mod Normandiet. 

Turen blev en øjenåbner - ikke mindst fordi det blæste og var koldt ved Mont-Saint-Michel, og de hurtigt opdagede, at de havde lagt for mange kilometer og for få hvil ind. Næste stop var et område i det centrale Frankrig, hvor Tour de France-feltet ofte passerer, og her fandt de for alvor ind i deres rejserytme, som de har holdt fast i lige siden på de lange ture. 

- Vi aftalte kortere dagsetaper, roligere tempo og mere tid til at opleve, fortæller Martin Dupont. 

Et besøg hos venner nordvest for Marseille cementerede lysten til at fortsætte livet som campister, og det har de ikke fortrudt siden. 

Helle og Martin Dupont blev enige om, at selvfølgelig skulle de have Dupont & Dupont bag på vognen. For det er Helle og Martin Dupont på tur. Det har givet anledning til mange snakke med folk, de ikke kender, som nu kan genkende vognen og som gerne vil høre, hvorfor de har valgt de to tegneseriefigurer fra ”Tintin”, som godt nok hedder Dupont & Dupond. Foto: Martin Dupont

Sommerhus på hjul 

Efter turen i lejet autocamper og en længere pause besluttede de sig for at investere i deres eget rullende sommerhus. Valget faldt på en Carthago Malibu, en skandinavisk model med masser af lys, lange senge, og som kan bruges året rundt. Ved købet af autocamperen filmede de f.eks. alle instruktioner, så de altid kan finde svar, hvis noget driller. 

-  Vi brugte det første halve år på at lære autocamperen at kende med små ture rundt herhjemme. Danmark kan virkelig noget hele året rundt, siger Martin Dupont. 

 San Marina i Italien. Her ved forsvarsværket på borgen med udsigt over oplandet. Foto: Martin Dupont 

Aktiv ferie i eget tempo 

Autocamperlivet handler ikke kun om at køre. 

Parret har altid cyklerne med og tager på mange ture rundt i de nærliggende landsbyer, når de er af sted. Nogle gange tager Martin også på længere cykelture. 

- Jeg spænder hjelmen og cykler rundt i områderne, mens Helle snører løbeskoene. Det er den bedste måde at komme helt tæt på et sted, fortæller Martin. 

 Martin er klar til at besejre "bjerget" op til Haut-Koenigsbourg. Foto: Helle Dupont

Rejserne har bragt dem gennem det meste af Europa, og de har en privat Facebook-gruppe, hvor de dokumenterer hver tur med billeder, videoer og tekniske tips. Forud for hver tur bruger de også tid på research. 

- Vi taler om, hvilke områder der er spændende, hvad vi gerne vil se - museer, vinområder, historiske steder, forklarer Martin Dupont. 

På tværs af landegrænser 

Første lange rejse i egen autocamper gik ned gennem Tyskland og til Italien. Det italienske vejnet og de mange kilometer blev en udfordring, og de tog en uge ved Gardasøen for at trække vejret og slappe af. Senere ventede en tur til Nordkap. De kørte via Sverige og op mod Alta, 175 km fra Nordkap. 

Destination Nordkap nået. Helle i ly under Nordkap-globusen. - Der var kun tre offroadere foruden os på plateauet, fortæller Martin. Foto: Martin Dupont

- Vi havde købt isoleringsmåtter og vinterdæk. Men sne og smalle norske veje i april-maj gav lidt sved på panden - selv for en kørelærer, griner Martin. 

De fik dog en fantastisk oplevelse med nordlys og museumsture. Men i erkendelse af, at de ikke kunne nå at se, alt det de gerne ville, tog de et par år senere en anden stor tur til Norges vestkyst, hvor smalle veje og storslået natur satte dagsordenen. 

 "Helvede". Norge og fantastiske fjelde. Alting var frosset til, så parret så ikke vandfald på denne tur, men flot og frisk natur. Foto: Martin Dupont 

Sidste års tur gik gennem Tyskland, Liechtenstein, forbi Schweiz, hvor den vinterklædte camper blev parkeret en uge for at nyde de gode pister i Samnaun, inden turen gik videre gennem Frankrig til Spanien, Gibraltar, inden turen gik videre til Portugal. Turen bød på en Pandoras æske af oplevelser og kontraster. 

Helle og Martin Dupont har ikke fortrudt, at de har købt sommerhus på fire hjul, som de kalder autocamperen. De forsøger at komme så meget af sted, som det er muligt. De nyder god mad og et glas vin til, når det er muligt. Foto: Helle Dupont

En rejse til Spanien og Portugal 

Barcelona med den fantastiske katedral og Valencia bød på kultur og madoplevelser, mens de indre egne af Spanien åbnede for uventede historiske byer med romerske ruiner og fantastisk natur. 

- Marbella var en skuffelse. Hundredvis af autocampere var stuvet sammen. Vi søgte ind i landet og fandt nogle fantastiske, rolige steder, fortæller han. 

Gibraltar derimod var, til trods for at området ikke er særligt stort, en utrolig oplevelse, med fantastisk kultur og historie, som Helle og Martin oplevede til fods. 

I Portugal boede de på en lille, primitiv, men hyggelig campingplads omgivet af hække, med adgang til vandrestier og golfbaner. 

Saint-Hippolytes vinmarker, Haut-Koenigsbourg - og klar til middag. Foto: Martin Dupont

Storbritannien venter 

I skrivende stund er de i fuld gang med deres otte uger lange forårstur. Fra Calais i Frankrig tager de toget gennem Eurotunnelen til Folkestone og begiver sig langs Englands sydkyst, videre til Wales og op i de skotske højlande med Edinburgh Castle og Glasgow som mål. 

- Jeg har været i London et utal af gange, men aldrig rigtig set England, så da vi mødte nogen fra Skotland og Wales på en golftur i Tyrkiet, aftalte vi at besøge undervejs, fortæller Martin. 

Ægteparret bruger en del tid på research før de tager af sted, så de har en ide om, hvad det er, de gerne vil se. De cykler meget rundt og de vælger også ofte at gå rundt. Foto: Martin Dupont

Overslag 

Forud for hver tur har de også et overslag over, hvad turen vil koste. De går ikke op i, at tallene skal passe 100%. 

- Vi regner med cirka 10.000 kr. til pladser, 10.000 kr. til diesel, og maden laver vi for det meste selv. Vi kan godt lide at gå ud at spise og prøve noget lokalt, men vi vil nok helst sidde udenfor ved camperen, slå markisen ud og nyde et godt glas vin, siger Martin Dupont, som har lovet at fortælle om turen og spændende steder, når de kommer retur. 

De drømmer allerede om, hvor næste tur kan gå hen. Her er Australien i en lejet autocamper et godt bud, men det kan nå at blive ændret. 

Fakta: Martin og Helles fem store ture 

- Normandiet og Sydfrankrig: Lejet autocamper, tur gennem Flensburg til Normandiet og videre mod Marseille. 

-  Tyskland og Italien: Gardasøen, Napoli, Pompeji, Parma og Bologna. Hjem via østkysten og San Marino. 

- Nordkap: Kørte via Sverige, oplevede nordlys og norske fjelde i april, inden turen gik hjem via Finland og Sverige. 

- Spanien, Schweiz og Portugal: Barcelona, Valencia, en uge på ski i Schweiz, golf og naturcamping i Portugal. 

- Norges vestkyst: Op til Bergen, gennem fjorde og smukke fjelde. 

Gode råd og erfaringer 

- Brug det første stykke tid på at lære autocamperen at kende. 

- Optag instruktioner og tekniske forklaringer på video. 

- Planlæg maksimalt 250 km kørsel om dagen. 

- Selv om autocamperen er stor, kan man komme "alle steder". 

- Vælg overnatningssteder med omtanke. 

- Lav budget og hold styr på udgifter til diesel, mad og pladser. 

- Respektér lokale regler. 

- Brug tid på research før hver tur. 

Tekst og foto: Anne-Vibeke Isaksen 

Vinmarkerne strækker sig, så langt øjet rækker, og en guidet rundtur til fods virker næsten uoverskuelig, så da ejeren af vinstedet Domaine de Gagnebert foreslår cykler, lyder det yderst fornuftigt. 

Da cyklerne findes frem, spærres øjnene op, for det er ikke helt almindelige cykler, og det i sig selv er interessant i et nærmest cykelfanatisk land som Frankrig. Husk på, at det er her, at verdens hårdeste cykelløb finder sted og har gjort det hvert år siden 1903, med undtagelse af 10 års pause under 1. og 2. Verdenskrig. 

Cyklerne er for det første elcykler, så man slipper helt for at arbejde sig frem i terrænet, men for det andet er det stå-cykler – altså en kombination af en cykel og et løbehjul, så der er ikke nogen saddel. Godt vinsmagningen først er efter selve turen. 

Imponerende vinområde 

På begge sider af Loirefloden, der er Frankrigs længste flod, ligger vinmarkerne side om side, og det er især hvidvine, som området er kendt for. 

Vingården Domaine de Gagnebert kan dateres helt tilbage til 1884, og det er i dag 5. generation, der driver stedet. Der produceres flere tusinde flasker vin hvert år fordelt på både hvid-, rød- og rosévine. Markerne består af flere forskellige slags druer fra Chardonnay, Chenin og Sauvignon, som er de grønne druer, og blandt de røde druer findes Cabernet, Grolleau og Gamay. 

Man kan bestille en vinsmagning på nettet eller bare dukke op ved døren, hvor der også er rundvisning med guide på engelsk. 

Tungen lige i munden 

Hvis man mest er vant til at sidde ned på en cykeltur, så skal man holde tungen lige i munden på et cykel-løbehjul uden saddel, men efter en kort instruktion går turen ud mellem de tusindvis af vinranker, og flere steder gøres der ophold, så man kan komme helt tæt på druerne og vinrankerne. 

Det er en genial måde at lære en masse om vinens imponerende historie, der går helt tilbage til romertiden – ja måske endda endnu længere tilbage. Alt efter årstid vil man opleve nøgne vinstokke uden blade til fine små, hvide blomster til de første spæde druer, der vokser sig store og saftige, inden høsten finder sted i sensommeren. 

Hvis man er interesseret i den del, så er september måned absolut den bedste måned at komme på besøg, men alle årstider har sin charme. 

Vin smager bare bedre 

Måske er det en sandhed med modifikationer, men det er som om, selve vinsmagningen er bedre, når man har været ude i markerne. Duften fra den fugtige lerjord og vinrankerne sidder i næsen. 

Man begynder med de lette vine og afslutter med de mere tunge vine, mens guiden også giver gode råd til, hvilken slags mad der skal nydes sammen med de forskellige vine, der uden tvivl har hver sin karakter. Det vil altid være en smagssag, hvilken vin man foretrækker og til hvilket formål. 

Fordelen ved camping 

Det er måske begrænset, hvor meget man kan smage, hvis man er i bil, men fordelen er helt sikkert, at man så til gengæld kan købe med hjem til campingvognen eller fylde autocamperen, så der er til resten af ferien. 

Hjemme på campingpladsen kan man også fortsætte, for der er jo ikke så langt i seng. Mange har ofte selv cykler med på campingferie, og så sparer man ikke bare lejen af en cykel, men kan også cykle ud på flere ture på egen hånd. 

Så længe, man følger floden, er det utrolig let at finde rundt, og Loiredalen har både cykelruter og vinsmagninger nok til mere end én ferie. 

Vin i Loiredalen 

Loiredalen er opdelt i Øvre-Loire, der omfatter Sauvignon Blanc, Sancerre og Pouilly-Fumé. Mellem-Loire består af Chenin Blanc- og Cabernet Franc-vine og findes i regionerne omkring Touraine, Saumur, Chinon og Vouvray. Vinruten er 800 km lang og optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Se også www.vinsvaldeloire.fr/en 

Cykling i Loiredalen 

Selvom verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, køres hvert år og har gjort det siden 1903, så er cykelferie først de senere år blevet meget populært i Frankrig. 

Floderne er perfekte, fordi der er fladt, men også fordi det er let at finde vej, og oplevelser og vinsteder ligger som perler på en snor. 

Vil du cykle hele Loiredalen, så er cykelruten La Loire à Vélo ca. 900 km og går fra Cuffy (tæt på Nevers) til Saint-Brevin-les-Pins ved Atlanterhavet, men du kan køre lige så meget af den, som du har lyst til. 

Se også www.france.fr/fr og www.biking-france.com 

Særlig cykeloplevelse 

En gang om året, i august, er der Anjou Velo Vintage i byen Saumur. Her samles over 3.000 cyklister med cykler fra før 1987 og klæder sig ud, så de passer til samme tid, som cyklen er fra. 

Som deltager kan man køre mellem 30 og 130 km. Se også www.anjou-velo-vintage.com 

Find campingpladser ved Loirefloden på www.dcu.dk 

Turistinformation: www.loirevalley-france.co.uk 

Vingården: www.domaine-de-gagnebert.com

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Som skilsmissefamilie ligger sommerferien fast i tre-ugers rul. Og med et to år gammelt tagtelt og børn, der stadig har begrænsede ønsker udover at have det sjovt (7 og 11), så lå det fast, at vi skulle på biltur, sammen med vores faste rejsepartnere - min ven Claus og hans to jævnaldrende børn. 

Et par uger inden afrejse forsøgte vi at planlægge turen, så’n helt overordnet. Vi sad og drak et par øl. De skulle af sted et par dage før os, og så udbryder han: “Vi mødes i Verdun!” Og så var det besluttet. 

Det er ikke fordi, at vi i familien er specielt historieinteresserede, men da vi var i Theresienstadt koncentrationslejr i efterårsferien året inden (også med tagtelt), måtte jeg alligevel sande, at der er nogle historiske pejlemærker i Europa, som er turen værd. 

Det er fint at forholde sig til historie på et intellektuelt plan - det gør vi jo alle for det meste. Men koncentrationslejren i Tjekkiet havde gjort indtryk på os alle. Og i den kontekst står slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Verdun som noget helt særligt og brutalt i europæisk historie.

Vi tog den første del af turen i ét ryk, og landede efter 15 timer i Verdun. Tre tissepauser og en madpause. Det har været tæt på ny rekord! Og rart ikke at skulle bide turen igennem Tyskland over i to, når vi jo skulle til Frankrig. 

V E R D U N

Verdun skuffede ikke. Det var som ventet helt ubegribeligt at forsøge at forestille sig, at 750.000 tyske og franske soldater mistede livet eller blev såret alene i 1916. 

Børnene fik til opgave at finde en gravsten hver og huske navnet på en falden soldat. Resten af livet. Léon Dominique Barbe, ✝ 14.12.1914, og Louis Grattepanche, ✝ 14.12.1914. De våde kældre i fortet, kirken bygget på knogler fra slagmarken, de mange stisystemer i området, hvor der var granathuller over det hele, og metalstænger stak op hist og her. Krigen var stadig over det hele, hvis man kiggede efter. 

P A R I S

Når man er 11 år, og ens veninder har været i Paris, så var det et ufravigeligt børneferiekrav, at Eiffeltårnet skulle bestiges, og Mona Lisa på Louvre skulle ses. Så da vi havde oplevet det, vi kunne af Verdun, så gik turen til Paris med en enkelt overnatning i Champagne-distriktet. 

Op til sommerferien havde det været lidt af en hovedpine at finde ud af, hvor vi skulle overnatte i Paris. Vi kunne se på det hele, at vi ville være i Paris under afslutningen på Tour de France og kunne godt regne ud, at alt fra hoteller til campingpladser ville være fuldstændigt booket. Og selv om idéen om at sove på en parkeringsplads midt i Paris lød lidt skørt og uforudsigeligt selv med tagtelt, var det faktisk den eneste mulighed. 

Vi fandt en parkeringsplads lige ved École Militaire og Eiffeltårnet. Det kostede 350 kr. i døgnet. Vi boksede lidt med de lokale parkerings-apps - men ind kom vi. Der stod selvfølgelig ikke noget om, at man ikke måtte campere midt i byen, men vi valgte alligevel først at slå tagteltet op efter mørkets frembrud. Bare for at være sikre på, at der ikke kom en eller anden bureaukrat med en holdning til projektet. 

Vi var i Paris i 48 timer. Vi nåede at se Mona Lisa på Louvre, Eiffeltårnet, gå 10 km langs Seinen, spise på restaurant, spille kort på græsplænen med udsigt til Eiffeltårnet om aftenen og se Jonas Vingegaard vinde Tour de France for anden gang. 

Og det var forbavsende roligt om natten. Der var mange mennesker hele tiden, men det var stille og trygt, helt modsat vores forventninger. Vi sørgede for at pakke teltet samme om morgenen for at undgå for mange nysgerrige blikke. Der var en enkelt politibil, der tog en ekstra runde i parken den første morgen, men da børnene vinkede, blev de nysgerrige blikke afløst af smil. 

Î L E  D E  R É

Derfra gik turen til île de Ré. Nu skulle vi slappe lidt af og bade. Vi tog tre dage på en skøn campingplads med pool. Vi cyklede, tog på eventyr og badede. 

Der blev spillet fodbold, og de voksne følte for første gang, at de kunne sænke skuldrene lidt. Île de Ré er østers- og saltland. Fladt, øde, og sandet. Et yndet feriested for de indfødte. For os blev det tre dages dejlig pause. 

Men tre dage på campingplads kan også godt blive kedelige. Det blev det i hvert fald for os. Så vi kørte stik syd. Videre til Île d’Oleron. Dernæst Lac de Lacanau. Derefter længere sydpå. Næsten til Bayonne, hvor vi surfede i bølger, der i børnehøjde kunne kategoriseres som decideret farlige. Men med en voksen i hånden undgik vi ulykker. 

i boede i det fri og diskuterede om morgenen lidt med en venlig skovbetjent, der ikke var helt sikker på, om vi havde overset de lokale naturparksskilte. Og efter et par dage i naturen kørte vi på campingplads med pool (hvor de voksne igen var tvangsindlagt til en halv dag som livreddere.) 

D O R D O G N E

Efter 12 dage i sydlig retning var det tid til at vende køleren den anden vej. Vi kørte mod Dordogne, over stok og sten i et lavt bjerglandskab og overnattede på en campingplads omgivet af lave bjerge: Le Gibanel. En smuk slotsgrund, der var omdannet til campingplads lige ud til Dordognefloden. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set en campingplads ligge så smukt. Der tog vi to nætter. Børnene var til aftenpool-party, vi sov til middag. Ferien var blevet hverdag. Vi slappede af. 

H J E M

Med fire dage tilbage af ferien skal man tænke sig om. Med andre ord. Når ferien lakker mod enden, skal man klemme det sidste ud af den. 

Vi stoppede for natten ved en kalksø ved grænsen til Schweiz, i Orgelet. Vi sov i det fri, og om morgenen lejede vi en motorbåd, tog våddragterne på, og gav den gas. Vi landede på en lillebitte ø midt i det hele. Vi sprang i vandet, mens vi sejlede, børnene fik lov at styre, og vi havde det sjovt - i hvert fald lige indtil den største landede i hovedet på den mindste. 

Og så, derfra, var det hovedet under armen mod Danmark. Så langt som muligt uden at stoppe. Uden tanke på at sove sjove eller eksotiske steder. Bare hjem. 

Var der ting og steder, vi gerne ville have set? Ja. Var der ting, vi gerne ville have lavet? Ja. Men det var okay. Okay ikke at kunne nå det hele. Alt skal hænge sammen. Overnatning, eventyr, humør, følelser, behov. Vi kom i mål. Vi har, måske som de eneste i Europa, sovet i tagtelt midt i Paris. Vi har haft det sjovt. Vi slappede af. Nå ja. Vi nåede også at se Neymar Jr.’s hus udenfor Paris. 

Det var en af de sommerferier, hvor ferie (for de voksne) udgør halvdelen af turen, og planlægning, eventyr, spontanitet og småstress (“Kan vi virkelig bare parkere og sove her?”) løber med resten. Helt som det skal være. Ingen ulykker, ingen uheld, kun dejlige minder. Lige som det skal være. 

REJSETID

19. juli 23 til 5. august 23 = 18 dage. 

PLAN: Planen var at køre til Verdun og så derefter Paris og Normandiet. Men det regnede non-stop i Normandiet, så vi valgte at køre efter vejret. Det blev til Île de Ré ved Atlanterhavskysten og derefter syd på på Bayonne og så tværs gennem landet hjem. 

BUDGET

Kørte kilometer: 4.571km 

Gedser-Rostock T/R: 2000 kr. 

Campingplads: 3.500 kr. - (7 overnatninger) 

Benzin: 5.250 kr. (12km/l) 

Mad: 4.000 kr. (Restaurant fire gange, ellers dehydreret aftensmad; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

Shopping + diverse: 3.000 kr. (svært at slæbe fodboldtossede børn til Paris uden at shoppe). 

I ALT: 23.000,- 

TØJ (pr. person) 

4 par sokker 

1 par bukser 

1 varm trøje 

1 jakke 

4 T-shirts 

badetøj 

5 par underbukser 

sko 

våddragter 

sandaler 

GEAR 

Tagtelt 

Anker PowerHouse II 400 

Kompressorkøleskab 

Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper 

5 l drikkedunk 

Dehydreret mad til 15 dage 

Daglige fornødenheder i form af tørvarer 

soveposer 

hovedpuder 

IPad

Tekst: Torben Brandt

Netop nu er der fuld tryk på vinhøsten mange steder i Syd- og Mellemeuropa, hvor vinbønderne knokler for at få druerne i hus og lagt vinen i tønder og på fade.

Europa bugner af skønne vinområder, som i reglen ligger i nogle meget smukke omgivelser, og denne artikel nævner kun en brøkdel af de muligheder, der findes. Er man campist og glad for vin, kunne efteråret derfor passende bruges til at slå to fluer med et smæk, så man dels besøger nogle dejlige vinområder og –gårde, dels får kørt og camperet i noget af Europas mest vidunderlige natur.

Det kan være en god idé på forhånd at have gjort sit hjemmearbejde, så man ved, hvilke vingårde og –ruter man gerne vil lægge vejen forbi, men omvendt har det også sin charme at køre rundt i vinområderne og dumpe ind fra gaden, når man finder noget, som ser spændende ud.

Husk i øvrigt, hvis I tager bilen til vinsmagning, at der står spande på bordene, hvor vinen kan spyttes ud.

Tyskland
Vores sydlige naboland er måske ikke det første, man tænker på, når talen falder på vin, men Tyskland producerer ganske meget vin, og især hvidvinen er af rigtig fin kvalitet. En af de måske bedst kendte vinruter i Tyskland er Weinstrasse, som er cirka 85 km lang og begynder ved Bockenheim an der Weinstrasse ca. 80 km syd for Frankfurt og går ned til Schweigen-Rechtenback ved den franske grænse. Undervejs passeres en række hyggelige byer, vingårde og slotsruiner.

Et andet kendt vinområde ligger på strækningen fra Trier til Koblenz ved floderne Mosel og Rhinen, hvor der produceres nogle glimrende hvidvine, og hvor der ligger en perlerække af hyggelige byer med små vingårde eller –slotte, man kan besøge. Området er også  meget velegnet til cykelture, hvilket måske kan være ganske bekvemt, når man har været til vinsmagning, hvis man glemte at spytte ud i spandene.

Frankrig
Frankrig er et overflødighedshorn af god vin og smukke vinruter, så du kan under alle omstændigheder ikke nå det hele på én gang.

I den nordlige del af Frankrig ligger Champagne-området, som er et must, hvis man er vild med bobler. Tager man f.eks. til enten Reims eller Épernay, kan man besøge nogle af verdens store og kendte champagnehuse og komme på guidede ture i de smukke hvide kalkstenshuler, hvor millioner af flasker med champagne ligger på lager.

Længere mod øst ligger Alsace, som er kendt for sine fremragende hvidvine og for vinruten Route des Vins, som er cirka 170 km lang og går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. Lidt længere sydpå, men stadig i den østlige del af landet, ligger de kendte vinområder nærmest som perler på en snor. Bourgogne-området byder eksempelvis på en Grand Cru-rute, der passerer det smukke slot, Clos de Vougeot, og derudover går gennem ikke færre end 37 landsbyer. Undervejs passeres også Bourgogne-områdets smukke hovedby, Beaune. Lidt sydligere ligger Beaujolais-området og Rhône-dalen, som ligeledes producerer verdenskendte vine af høj kvalitet. Endelig er Bordeaux i den sydvestlige del af landet et af Frankrigs bedst kendte vindistrikter med Cabernet Sauvignon og Merlot som to centrale druer i produktionen og med et utal af fine vinruter.

Spanien
Det solrige Spanien er glimrende til dyrkning af vin, og landet er verdens tredjestørste vinproducent. Spansk vin domineres først og fremmest af Tempranillo-druen, som også er den vigtigste af de i alt fire druesorter, der bruges til fremstilling af de kendte Rioja-vine. Spanien har dog i en årrække haft ry for at satse mere på lavpris end kvalitet, og de spanske vine nyder her i landet hverken samme popularitet eller anerkendelse som vine fra Frankrig og Italien. Du kan dog sagtens finde vine af høj kvalitet i Spanien.

Vinruterne ligger jævnt fordelt i det kæmpestore land. En del af dem findes i den nordlige og centrale del af landet, eksempelvis omkring Valladolid og Zaragoza. I Spaniens sydøstlige del mellem Albacete og Alicante dominerer druen Monastrell, der blandt andet bruges i Jumilla-vinen, som mange danskere formentlig kender.

Længere sydpå, i hjertet af Malaga-provinsen, ligger Ronda, som både er kendt for sin unikke beliggenhed på toppen af et bjerg og for sine vine, som efterhånden har en ganske fin kvalitet.

Italien
Støvlelandet har en række skønne vinområder, og som dansker kan man glæde sig over, at en række af dem ligger i det nordlige Italien, så man ikke behøver at køre længere end højst nødvendigt for at nyde de velsmagende dråber.

Et af de meget populære vinområder ligger mellem Gardasøen og Verona, hvor Bardolino- og Valpolicella-vinene kommer fra. Også den kraftige Amarone-vin kommer fra dette område. I en anden af Italiens nordlige provinser, Piemonte, finder man ligeledes nogle fremragende vine. Det er her, Barolo-vinene produceres i et område lidt syd for Alba, mens en anden dejlig vin, Barbaresco, fremstilles i byen af samme navn øst for Alba. Såvel Barolo som Barbaresco produceres på Nebbiolo-druen og kaldes henholdsvis for kongen og dronningen af Piemonte.

Er man mere til søde, boblende vine, produceres vinen Asti Spumante i byen Asti, der ligeledes ligger i Piemonte. Kører man rundt i Piemonte, er der næsten hele tiden afmærket med skilte til vinproducenter, der gerne byder indenfor til smagsprøver og salg.

Længere sydpå, i Toscana-området, er man i Chianti-land. Chianti ligger syd for Firenze og nord for Sienna og er et meget stort vinområde, hvor ikke mindst vinen Chianti Classico er af fin kvalitet. Den kan genkendes ved, at den har en sort hane på flaskehalsen.

Vil man længere ned i Italien, kan man vælge at køre mod sydøst til Apulien, som er begunstiget af masser af sol, hvilket der kommer nogle kraftige og smagfulde vine ud af. Det er i dette område, at den populære Primitivo-drue har hjemme, fordi fremstillingen af Primitivo-vine kræver lange og varme somre.

Camping
Overnatning Campingpladser i de omtalte vinområder finder du på https://www.dcu.dk/campingpladser

Husk at holde øje med åbningstiderne, da flere lukker ned i september/oktober måned.