Legacy tid

172

Af Torben Brandt

De danske campister køber i stigende grad autocampere, og derfor kommer der også ind imellem nye mærker til Danmark.

Seneste eksempel er spanske Benimar, der netop er kommet her til landet på initiativ fra den danske agent, Camping Agenten i Nibe.

Ny, men erfaren

Benimar er altså ny aktør i Danmark, men mærket har adskillige år på bagen. Det blev etableret i 1979 og har således eksisteret i 40 år. Dets største markeder er Spanien og Frankrig.

Benimar fremstiller autocamperserierne Tessoro, Mileo, Perseo, Sport samt den fuldintegrerede Aristeo. Derudover producerer Benimar også fritidsvognen Benivan.

I første omgang hentes Benimar til Danmark i serierne Tessoro, Mileo, Perseo og Benivan. Priserne begynder fra 575.000 for en Tessoro T481, der blandt andet har cruisekontrol, læderrat, airbag i både fører- og passagerside, Dometic-vinduer og garageseng med højderegulering.

Anders Outzen fra Camping Agenten har store forventninger til det spanske mærke. Og han er ikke i tvivl om, hvem vognen henvender sig til.

– Når en autocamper har priser, der begynder fra 575.000 kr., så henvender den sig både til dem, der gerne vil ind på markedet, og til dem, der vil have en ny autocamper, men som ikke vil ofre en million kroner på den. Vi rammer den store midtergruppe med disse vogne, vurderer Anders Outzen.

Faldt for opbygningen

Benimar bliver forhandlet af Antons Camping i Videbæk. Her var det især vognenes opbygning, der fik indehaver Thomas Kaspersen til at fatte interesse for mærket.

– Det slog benene væk under mig, at vognene er konstrueret uden brug af træ og med fuldskummet isolering over det hele. Med den konstruktion, vognene har, er der ikke noget, som kan blive utæt og fugtigt. Den er bygget som de dyreste autocampere, men den er til at købe for menneskepenge, lyder skudsmålet fra Thomas Kaspersen.

– Derudover tiltaler det mig, at vognene rammer den skandinaviske smag rigtig godt, og at Benimar hører under Trigano-gruppen, så man har en kæmpestor koncern bagved i alle henseender, tilføjer han.

Benimar leveres både med Ford- og Fiat-motor. Antons Camping har indgået aftale med både et Ford- og Fiat-værksted, der tager sig af at klargøre bildelen på autocamperne, mens campingværkstedet selv tager sig af bodelen.

Lang udstyrsliste

Thomas Kaspersen venter sig især meget af føromtalte Benimar Tessoro T481, der koster 575.000 kr. Den kører med Ford-motor, og tilkøber man udstyrspakken Northautokapp til 48.000 kr., får man blandt andet 170 hk, automatgear, vinterpakke med termisk forrude samt isoleret, opvarmet spildevandstank. Derudover rummer pakken også bakkamera og solpanel.

– Med de ekstra 48.000 kr. lander prisen på 623.000 kr., men så får man også en udstyrsliste så lang, at jeg næsten ikke kan forestille mig nogen, der ikke vil vælge den. Samtidig giver Ford fem års garanti på motoren, siger Thomas Kaspersen.

Den tilsvarende udstyrspakke til Fiat-motorer koster 88.000 kr.

Fem sovepladser

Næsten alle Benimar-vognene har fem siddepladser og også fem sovepladser som standard. Dermed kan det modne par, som typisk vil være målgruppen for disse autocampere, bruge vognen på flere måder.

– Hvis man vil have sine børnebørn med på ferie eller låne vognen ud til sine voksne børn, er det en mulighed, siger Thomas Kaspersen.

Af Anne-Vibeke Isaksen

Det må gerne være let, og det må gerne være for hele familien hele året. Dette kan være opskriften på campingferie i fremtiden, og her gør autocamperen Adria Matrix Plus 670 SL fra den slovenske producent det særdeles godt.

 

Når der skal hygges

Selvom en autocamper på mange måder kun har et stort rum, så er der inddelinger, der gør, at der både er soveværelse, badeværelse, køkken og stue. Selvom denne autocamper ikke er så stor, er der alligevel plads til fire sovende personer og fem gode siddepladser. De to komfortable stole i førerkabinen kan drejes, så de bliver en integreret del af stuen. Her er det vigtigt at investere i gode, komfortable stole, fordi man bruger mange timer i dem enten under kørsel, eller når man kommer frem og hygger sig. Er man kun to personer i autocamperen, er der virkelig god plads. Bordet i stuen kan slås ned til en ekstra seng, men det er kun til et barn, fordi komforten er minimal. Over stuen er der en hæve/sænke-seng, som er en stor komfortabel dobbeltseng, og den vil man oftest vælge at bruge til børnene. Over førerkabinen er der et stort skylight-vindue, som giver en masse ekstra lys i autocamperen, der ellers godt kan virke lidt kompakt i fronten, når der er hæve/sænke-seng i loftet.

Når der skal laves mad

Køkkenet er i midten af autocamperen, og ikke specielt stort, men omvendt er der alt det, et køkken skal have. I denne model er der stort køleskab med separat fryseboks og ovn. Der er som i resten af autocamperen fint med skabsplads, så man kan få plads til sine ting. På vintercamping har man som regel mere udstyr med, og tøjet fylder mere end om sommeren, men det er ikke noget problem i denne model.

Når der skal bades

Det fine ved badeværelset er, at døren, der fungerer som toiletdør, kan åbnes, så den også fungerer som dør, der lukker af mod hele forenden af autocamperen. På den måde kan man bruge badeværelse sammen med soveværelset, og der er væsentligt mere bevægelsesfrihed, samtidig med, at de, der opholder sig i stuen og køkkenet, ikke er generet af det, der foregår på badeværelset. Det er også en fordel, hvis den ene går i seng før den anden.

Når der skal soves

Soveværelset er yderst funktionelt. Sengene består af to enkeltsenge, som er hævet, så de er lette at komme op i, men det har også den fordel, at der er meget mere plads i garagen under sengen. De to enkeltsenge kan omdannes til en stor dobbeltseng ved hjælp af en lamelbund og en ekstra madras. Det kan bruges, både hvis man gerne vil have en stor seng, f.eks. hvis der skal ligge et barn imellem de to voksne. Det kan der sagtens.

Når der skal holdes ferie

Uanset hvor campingferie går hen, og hvilken tid på året det er, venter der uden tvivl fine ferieoplevelser i Adria Matrix Plus 670 SL, som køres med almindeligt kørekort. Alde-centralvarme og vandbåren gulvvarme er en dyr løsning, men hvis man camperer efterår, vinter og forår, er det alle pengene værd, og det er klart det varmesystem, der giver det bedste indeklima, når temperaturerne svinger meget udenfor, og der f.eks. er høj luftfugtighed, som vi ofte oplever det på vore egne. Det er meget imponerende, hvad der er blevet plads til i denne autocamper, og selvom der er sovepladser til fire personer, føles den på ingen måde kompakt. Den er let at køre med, og fordelen ved delintegreret er, at man har frit udsyn under kørsel. Som nybegynder vil man også opleve, at denne model både er let at køre med, parkere og ikke mindst manøvrere på plads, og hvem vil ikke gerne have, at tingene bare spiller, når man er på ferie. Det gør det her.
 

Resultatet er autocampermodellen Hymermobil B-Class ModernComfort, hvor styrkerne fra Mercedes Sprinter er kombineret med Hymers prisvindende SCL-chassis og sat i serieproduktion. Dermed får man det bedste fra to verdener.

Til den lette side

Resultatet er et let og stabilt karosseri med forbedrede sikkerheds- og køreegenskaber.

Vognenes lave vægt efterlader en fin lasteevne i selv de store vogne med totalvægte på 3.500 kg, der således kan køres med et almindeligt B-kørekort.

Vognene har GRP-letvægtsdobbeltgulv og er isoleret med PUAL-teknologi, der giver en tæt og vridningsstabil konstruktion. Såvel frisk- som spildevandstank er indarbejdet i dobbeltgulvet, og det samme er ledninger, slanger og varmerør.

Blandt de udstillede ModernComfort-modeller var den fuldintegrerede B-MC I 690, der har en fritstående dobbeltseng bagest. Badeværelse og separat brusekabine findes i forlængelse af soveafdelingen, mens det vinkelformede køkken er placeret i venstre side lige bag siddegruppen, der har plads til to siddende passagerer. Forrest er siddegruppe og førerhuset, hvor Mercedes-stjernen troner elegant på rattet.

Bogstavet T betyder, at vognen er delintegreret, men den fås også i en I-model, som er betegnelsen for de fuldintegrerede vogne.

Ixeo T 690 G er en dejlig vogn med dobbeltbund, hvilket dels har en isolerende effekt, dels mindsker støjen betragteligt, fordi den ekstra bund reducerer rullestøjen fra dæk og asfalt, når man er på farten.

Vognen er udstyret med et nyt belysningskoncept, der ikke kun sigter på, at man skal kunne orientere sig, men også har som formål at sprede hygge og behagelig stemning. Derudover bidrager også et meget stort tagvindue placeret over førerhuset til at gøre vognen lys og indbydende.

Bagest er de to enkeltsenge, hvor det er muligt at lægge madrasser i midten, så de omdannes til en sammenhængende dobbeltseng, hvis man foretrækker det. Brusekabine og toilet er ligeledes placeret i soveafdelingen, mens det vinkelformede køkken med ganske god plads på køkkenbordet er placeret i vognens venstre side.

Siddegruppen har fin plads og seler til to passagerer, som har mulighed for at overnatte i hæve-sænkesengen forrest i vognen, der er standardudstyr i både hel- som delintegrerede modeller i Ixeo 690-vognene.

Tekst & foto Renate Hovald

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Lidt fakta 
Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland
Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”. Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove
Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af! Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til. 

Vejene og landskabet
Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten. 

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jasmin, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights
Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe.
 
Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet
Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå.  Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen. 

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes' ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion
Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. 

Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.

Kravet om, at der skal være fire sovepladser i vognen, for at den kan kalde sig en autocamper, er ændret. Nu er det tilstrækkeligt med to sovepladser. Dermed forsvinder en lov, som de færreste vil savne. 

Ude af trit med virkeligheden 
Loven har været stærkt kritiseret for at være ude af trit med virkeligheden. En spørgeundersøgelse har således tidligere vist, at hele 87 procent af autocamperne kun kører med to personer. 

– Den tidligere lovgivning har været til stor gene for rigtig mange ejere af autocamperne, fordi de har skullet køre rundt med ekstraudstyr til opredninger, der i praksis aldrig blev brugt, og som blot har optaget plads til den bagage, man ellers kunne have haft brug for, siger Torben Jensen, der som medlem af bestyrelsen i brancheorganisationen Camping Branchen varetager danske autocamperes interesser. 

I dialog med ministeren
Forud for ændringen af registreringsafgiftsloven er gået en længere dialog med skatteminister Karsten Lauritzen (V), som blandt andet er blevet ført an af Camping Branchen. I skatteministerens udmelding om ændringen af lovgivningen lød det blandt andet: 
”Reglerne skal virke efter hensigten. Jeg mener derfor ikke, at det er rimeligt, at en autocamper, der skal bruges som sådan, men som kun er indrettet med f.eks. to sovepladser, ikke kan opnå en nedsat registreringsafgift ligesom en autocamper til f.eks. fire sovepladser.” 

Forhandlerne er glade 
Ifølge Torben Jensen er de nye sovepladsregler også godt nyt for landets autocamperforhandlere. 
– Når man står ude i butikkerne og skal give gode svar til eksempelvis et ægtepar, som ønsker at købe en autocamper, så har det virkelig været svært at give noget fornuftigt svar på, hvorfor de skulle køre rundt med fire opredningsmuligheder. Det er heldigvis slut nu, siger han. 

Loven er trådt i kraft 1. januar 2018 og gælder uanset, hvornår autocamperen er indregistreret.

Af Renate Hovald

Det er kærlighed ved første blik og kommer helt bag på mig: Lille land, fladt som en pandekage, tæt befolket, umuligt sprog. Rigtigt gættet – der er tale om Holland. Eller Kongeriget Nederlandene, som det helt korrekt hedder, idet selve regionen Holland kun udgør to ud af i alt 12 provinser, nemlig Noord- og Zuid-Holland. Navnet Holland bruges imidlertid i flæng, også af hollændere selv. Holland er kilometermæssigt relativt tæt på Danmark, men trods det har vi aldrig været der før. Det har vi besluttet at rette op på med denne efterårstur i autocamper.

Andet end tulipaner
Hurtigt opdager vi, at Holland er andet end tulipaner og de ikoniske vindmøller. Tulipanerne er gået i hi her i september måned, og vindmøllerne er skrumpet i antal og stort set erstattet af pumpestationer for at holde grundvandet væk fra de lavtliggende områder. For det bliver man straks klar over: En stor del af landet ligger faktisk under havets overflade. Et tæt net af kanaler og afvandingsgrøfter gennemkrydser de flade marker for at holde dem tørre. Ja, endda bybilledet præges af kanaler, hvorved der skabes en helt unik stemning. Alt er nysseligt, velanlagt, velholdt med ufejlbarlig sans for æstetik, de små forhaver ligner miniatureparker, og når haver vender ud mod en kanal, findes der forneden en trappe eller en bro og en lille båd. Der er træer og blomsterpynt overalt, og man fornemmer straks, at man udsmykker sit hus, sin have, sin by med stilsikker sans for smukke detaljer. 

Cykler overalt
I løbet af de to uger, vi krydser gennem Holland, er vi heldige med vejret. Temperaturen er højsommer, så vi tager på lange cykelture for at se os omkring. Og det er vi så sandelig ikke alene om. Ja, Holland er en cykelnation – man får det betryggende indtryk, at cyklisternes behov prioriteres før bilisternes. I byerne vrimler det med cyklister alle vegne, de parkerer alle vegne, må køre overalt, selv imod kørselsretning eller dér, hvor det er forbudt at dreje. Med vores (nyanskaffede) el-cykler forsvinder vi hurtigt i mængden af andre cyklister: Et overvejende flertal er i lighed med os elektrificeret. Samtidig observerer vi en overraskende pudsighed: Absolut ingen har cykelhjelm på – kun de få fortrinsvis yngre mænd på racercykel, der målrettet stryger forbi os, når de leger Tour de France.

Cykelstierne
De er et lysende kapitel for sig. Uanset, hvor man vil hen, er det muligt at nå målet pr. cykel – behageligt langs kanaler og væk fra alfarvej eller adskilt fra hovedvejen med en tyk, grøn rabat. Kun de mindste, sporadisk befærdede veje deler man med bilerne. Ellers har cyklisterne altid en fornem fietspad (cykelsti på hollandsk!) for sig selv. Det er det ene. Det andet er den geniale organisering af cykelstier og -ruter. Man cykler fra knudepunkt til knudepunkt, som der selvfølgelig tydeligt er skiltet med, og det gør det muligt uden videre at sammenstykke sin helt egen rute. Hyppige informationstavler sørger for, at du altid ved, hvor du er, og hvor du skal videre hen. 

Kvalitetscamping
Jeg fortsætter lidt endnu med min begejstring. Nu gælder det nemlig campingpladserne. Vi er jo i autocamper og havde som sådan besluttet at bruge overvejende de såkaldte stellpladser. At vi så ender med udelukkende at overnatte på campingpladser skyldes deres strategiske beliggenhed, deres tiltalende indretning og deres priser: Central placering i forhold til centrum og seværdigheder, store afgrænsede (komfort)parceller, fine sanitære forhold, ACSI-niveau. Ingen af de stellpladser, vi selvfølgelig også kigger på, kan konkurrere i vores øjne. Ok, vi er måske lidt kræsne i vores forestilling om ”kvalitetscamping”, men cykel- eller gåafstand til nærmeste by er for os med autocamper et krav, der ikke er til forhandling. Og her i Holland oplever vi altså, at alle de byer, vi besøger, har en campingplads med cykelsti lige ind til centrum – og ud i landskabet. Vores konklusion: De hollandske campingpladser hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

Byerne: Alsace på hollandsk
Det er jo dem, vi kommer for – byerne. Den første, vi stifter bekendtskab med, er Bourtange lige over på den anden side af den tyske grænse. En lille flække med en fornemt restaureret fæstning, der nærmest er en by i sig selv. Her er meget, meget stemningsfuldt og med en vrimmel af sommerliv – og så har Bourtange (også) en god campingplads.

Men Bourtange er kun en beskeden optakt. Vi fortsætter til Zwolle, en gammel og historisk lille by. Her møder jeg for første gang for alvor det typiske bybillede med kanaler, rødstenshusene med trappegavl, de karakteristiske hvide vippebroer, små både alle steder, hvor der er vand. Jeg falder i staver over, hvor hyggeligt, velplejet og stilfuldt det hele er. Efter Zwolle bliver det Kampen – ligeledes fyldt med historie og stemning og kanaler. Og en kirke med et klokkespil, der diverterer med en lang sekvens af min yndlingsarie fra Mozarts ”Figaros bryllup”. Klokkespillet her i Kampen er dog ikke et engangsforetagende. På vores fortsatte tur oplever vi dem regelmæssigt andre steder, hver gang der er tale om et kirke- eller også rådhustårn af en vis størrelse. Melodierne er forskellige, men altid ambitiøse.

Polder-landskabet
Højdepunkterne på vores tur er byerne Enkhuizen, Hoorn, Delft og Leiden. Men først skal vi igennem Hollands nyeste provins Flevoland, der er resultatet af et gigantisk landvindingsprojekt, idet man indtil midt i 1900-tallet systematisk tørlagde en del af det flade Ijsselmeer. Denne form for nyland kaldes polder og er defineret ved, at den ligger under havets overflade og som nødvendig følge heraf bliver afvandet permanent via et tæt skakbræt af kanaler og pumpestationer. Poldere findes der utallige af, dog ingen af dem så store, at de ligefrem danner en hel provins. 

Fra Flevoland skal vi ud på en kørevej, der forløber oven på et kilometerlangt dige. På kortet ligner den bare en tynd streg som en slags skillelinje mellem Ijsselmeer og Markermeer. Det er en ejendommelig følelse at køre her med vandet tæt på begge sider og målet næsten usynligt langt ude i horisonten. Men vi når da tørskoet over! Og nu er vi i det egentlige ”Holland” og også lige i nærheden af Enkhuizen, der i min rejseguide deklareres som en af landets mest romantiske (små)byer. Ak, hvor har min bog dog ret! Jeg er henrykt over denne lille bys charme og unikke stemning – igen med kanaler, havn, skibe, trappegavlshuse, træer, blomster, caféer, broer, gamle tårne og bastioner fra en tidligere fæstning. Campingpladsen ligger lige ved, og herfra tager vi på nogle lange cykelture, bl.a. til Hoorn, endnu en gammel by med stolte søfartstraditioner og de samme maleriske kvaliteter som Enkhuizen.

Men også Delft, kendt for sit fine porcelæn, og Hollands ældste universitetsby Leiden er byer, man kan falde i svime over. Jeg føler mig som hensat til et andet univers – alt er bare så malerisk og folk bare så venlige! Ovenikøbet skinner solen også. På en eller anden måde får jeg associationer til Alsace – altså bare på hollandsk.
 

Storbyer og øhop
Nu er de nævnte byer jo ikke særligt store. Det er regeringsbyen Den Haag derimod, som vi også aflægger et besøg. Her findes nemlig museet Mauritshuis med Vermeers berømte maleri ”Pigen med perleørering” fra ca. 1665. Museet er en sand skattekiste af hollandske guldaldermaleres mesterværker fra omkring 1600-tallet og således et must, bare man er lidt interesseret i kunsthistorie. Men ellers er Den Haag et interessant mix af gammelt – for eksempel ensemblet Binnenhof – og hypermoderne arkitektur. Byen har en ægte Chinatown med kinesiske porte og lampionprydede gadestrøg og – ikke at forglemme – den mondæne forstad Scheveningen. Den ligger ude ved en nærmest endeløs sandstrand og minder med sin lange træbro (pier), det enorme pariserhjul og et hav af fancy spisesteder om noget, vi har oplevet i badebyerne ud for Los Angeles. Hvilket er en blanding af Tivoli, eksklusivt strandliv og folkelig afslappethed.

Da vi fortsætter sydpå og lige strejfer Amsterdams forstæder, når vi i forbifarten også at få et glimt af den hektiske havneby Rotterdam med landskaber af kraner og containere og et mylder af store handelsskibe. Vi laver lidt øhop – kalder vi det – med færge og broer over Maas-flodens delta-arme og afslutter med nogle dage i de hyggelige småbyer Brielle og Middelburg i provinsen Zeeland, inden vi siger farvel til Holland for denne gang. Næste stop er flamske Brügge, men det er jo Belgien og hører således ikke med her. Selv om også Brügge har et umiskendeligt slægtskab med de gamle hollandske byer og således er en perfekt forlængelse af og et passende punktum for vores eventyrlige Holland-tur. 

Autocampere er altid velkomne på campingpladserne, hvor de har fordelen af at være på et sikkert område og have adgang til alle campingpladsens faciliteter. Mange campingpladser har sågar indrettet specielle områder og faciliteter til autocampergæster.

Mange, der holder ferie i autocamper, ønsker imidlertid også at bo på de såkaldte Stellplätze – altså holdepladser for autocampere (ganske få steder også for campingvogne) med kun begrænset faciliteter. Disse holdepladser ligger ofte tæt på centrum eller ved store attraktioner.

Dansk Camping Union har på flere campingpladser indrettet specielle områder til autocampere.

Dansk AutoCamper Forening har lavet disse oversigter:

Find Stellplätze i Danmark

Find Stellplätze i udlandet

Du kan også finde inspiration i DCUs oversigt over campingpladser:

Find din ferie i DCUs store campingpladsdatabase