Tekst & foto Mogens Havsted

De er supergode – i en snæver vending, så at sige. Det er nemlig, når du skal vende på en smal vej eller skal bakke et stykke, fordi vejen foran dig er spærret. Her er bakkameraet en stor, stor hjælp, for nu kan du endelig se, hvad der er lige bag vogntoget.

Personligt foretrækker jeg at få hjælp af min datter, når der skal bakkes med stor trailer eller campingvogn. Da vi især skal manøvrere med hestetrailer, har hun vundet interesse for sagen, hvilket heldigvis også smitter af på campingvogne. Hun hopper ud af bilen, placerer sig, så hun konstant kan se sin far i sidespejlet (så kan jeg nemlig også se hende), hvorefter hun både med fagter og beskeder gennem det åbne bilvindue kan dirigere både sin far og det samlede fartøj med forbløffende præcision. I de situationer har jeg ikke brug for et bakkamera, men jeg må jo nok indse, at der kommer en tid, hvor bistand til at bakke begrænser sig til udelukkende at gælde ovennævnte hestetrailere. Og så er det godt med et bakkamera på campingvognen.

Det kan du bruge det til
Kameraet er i sagens natur placeret bag på campingvognen. Derfor er det stadig dig, der ved hjælp af spejlene og vognens sider styrer og kontrastyrer og langsomt lister vogntoget bagud. Det bliver ikke anderledes med et kamera.

Til gengæld giver det ekstra øje dig et formidabelt redskab til at vurdere, om du kommer lige præcis forbi den sten ved højre hjørne af campingvognen eller det meget lave hegn i venstre side. Og når du er ved at være på plads, kan du køre vognen helt op til afgrænsningen bag vognen. 
Og du ved, at der ikke er en unge på trehjulet cykel, som er suset ind bag campingvognen, mens du kiggede i det andet spejl.

Det sete afhænger af – nå ja, hvordan kameraet er placeret. Den bedste placering er efter min mening højt på campingvognen med linsen pegende skråt nedad. Så får du overblik over området lige bag vognen, og det er – stadig efter min mening – det, du har brug for. Det er også nemmere at bedømme afstande, når vognen kommer helt tæt på dem. 

En lavere placering med linsen pegende mere vandret bagud giver selvfølgelig udsyn til et større område, men det når hurtigt ud og dækker samme område som spejlene, og de er – stadig efter min mening – dit vigtigste redskab til at orientere dig bagud.

Det skal du ikke bruge det til
Med den rigtige montering virker kameraet konstant. I de fleste systemer er der nemlig en forsinkelse fra kameraet tændes, til du kan manøvrere efter det på skærmen. Monterer du kameraet, så det virker sammen med bakgearet, risikerer du, at du får en forsinkelse på fem-seks sekunder, fra du sætter i bakgear, til skærmen virker. Manøvrerer du ved at køre lidt frem og rette, bliver du hurtigt ret irriteret. Derfor sørger du for konstant forbindelse til kameraet. 
Det gør det muligt at anvende det under almindelig kørsel, men det skal du altså ikke.

Jeg hører lejlighedsvis om brugere, som begejstret fortæller, at de bedre kan overhale på motorvejen, hvor kameraet hjælper dem til hurtigt at kunne trække ind foran en langsom lastbil. Jeg anbefaler det ikke.

Punkt 1: Når du skal til at overhale, skal du ikke bruge kameraet til at se, om der kommer biler bagfra. De små kameraer er konstrueret til at dække et stort område i bredden. Derfor er de udformet som små, kraftige vidvinkler. En Porsche på en tysk motorvej er bare en lille prik på kameraet, og to sekunder senere er den helt oppe i rumpen på dig. Dine spejle har i forvejen forskellige former for vidvinkler, og det er forvirrende nok. Din hjerne er ikke indrettet til konstant at forholde sig til vidt forskellige billeder af virkeligheden.

Hvis du absolut skal overhale, så brug dine spejle. Væn dig til at vide, hvornår du er forbi en forhindring. Og vær så venlig at vente med at trække ind, til du er nogle meter foran lastbilen. Derefter skal du – selvfølgelig – holde den højere hastighed. 

Uventede forbindelser
Du har sikkert hørt om folk, der har fået mærkelige billeder ind på deres skærm, hvor de ellers troede, at det kun var deres egen bagende (på campingvognen), de kunne se. Historierne er flere end de faktiske tilfælde, hvor det er forekommet. Men det var faktisk sådan, at de første kameraer sendte i et analogt system, og derfor kunne det ske, at overvågningsbilleder fra en forretning trængte ind på skærmen i bilen, når folk holdt og ventede for rødt lys.

Samtidig skulle kameraets sender helst placeres forrest i campingvognen, mens modtageren tilsvarende skulle placeres bagest i bilen. I dag er signalet så kraftigt, at det rækker fra bagende af campingvogn til førerpladsen i bilen i stort set alle vogntog.
Desuden sender systemerne i dag næsten alle digitalt, så uventede programmer på skærmen er en saga blot.

Ude eller inde
Det er jo fristende at placere kameraet inde i vognen og lade det ”se” ud ad bagruden. Det er ikke optimalt, og især kan de kameraer, som har automatisk infrarødt lys til natkørsel, give genskin i ruden.

Formålet med at placere kameraet indendørs er naturligvis, at det så ikke bliver beskidt. Nej, men det gør ruden jo, og så er du lige vidt.
Kameraerne – også de helt billige – er konstrueret til at sidde udendørs, og da du jo kun skal bruge kameraet, når du bakker, kan du godt stå ud af vognen og lige tørre det af, hvis billedet på skærmen er utydeligt.

Det er lidt ærgerligt, at man er nødt til at bore hul i sin vogn, og det gælder jo om at placere kameraet, så hullet bliver mindst kendt. Mange vælger en placering lige ved nummerpladen, hvor de også finder strøm. Andre fører ledningen hen til en luftkanal eller en baglygte.
Under alle omstændigheder må du indstille dig på at bore et forholdsvist stort hul. Medmindre senderen er placeret i selve kameraet, skal du nemlig føre ledning med stik gennem hullet. Du skal ikke begynde at skille kablet ad – det er noget småpilleri, og næsten umuligt at samle tilfredsstillende for os amatører.

Hvad skal vi vælge
Vi er altså nået frem til, at når du skal have kamera bag på vognen, så skal det være trådløst. Så bliver verden igen kompliceret, fordi du nu har et væld af muligheder.

Vi har kigget lidt på tre forslag:
Biltemas løsning med to kameraer, Garmins lækre system, som samler GPS og kamera, og endelig Dometics udgave som involverer din smartphone.
Som sædvanlig får du ikke et klart svar på, hvad jeg synes, du skal købe. Alle tre løsninger virker fristende på mig med hver deres fordele og ulemper. Der er jo også det med prisen…

Biltema Bakkamera Art. 43-167 er valgt som repræsentant for den billige ende af markedet. I tilsvarende varehuse og på nettet kan du finde disse løsninger til omkring 1.000,- kroner. 
Det virker også billigere i materialevalg og udførelse. Det er lidt plastikagtigt at røre ved, men der er, hvad der skal være: en tydelig skærm med nem knapbetjening, to kameraer med lys, monteringsbøjler og ledninger.

Og så er det velegnet til gør det selv-manden uden den helt store installatøreksamen. Det var faktisk den eneste af de tre løsninger, som jeg var i stand til at montere på 10 minutter. Billedet var noget grovkornet, og farverne var mildest talt surrealistiske. Men det virkede i et almindeligt setup. De to andre løsninger med særskilte antenner og kraftigere kabler har formentlig en større rækkevidde, men som sagt: til en almindelig bil og almindelig campingvogn rækker løsningen.

Tjek selv de aktuelle priser på nettet, men der er absolut interessante varer i denne kategori.

Dometic Perfectview VT 100WIFI er repræsentant for det nyeste. Senderen i campingvognen etablerer et lokalt wi-fi-område, hvor udsendelsen modtages af din smartphone eller iPad. Blot skal du med modtageren være i stand til at gå på internettet og downloade en app. Login og kodeord modtager du samtidig med købet af udstyret.

Lad os tage det fra en ende af: kameraet er gedigent og udstyret med gummimuffe, som beskytter ledning og gennemføring i vognen.
Kabler er kraftige og forsynet med gode, gedigne stik. Tilhørende kabel er så langt, at du kan placere wi-fi-enhed og antenne mest hensigtsmæssigt. Længere kabler kan tilkøbes. Jo længere vogntog med følgende risiko for flere hindringer for signalet, jo mere fristende virker denne løsning. 
Skærmens kvalitet afhænger jo så af, hvad du bruger i forvejen.

Prismæssigt ligger den noget højere. Tjek med din forhandler, som du måske kan få til at installere det til en fornuftig pris.

Garmin CAMPER 770 LMT-D+BACKUP CAMERA har egen skærm, da det jo i princippet er en GPS med et væld af funktioner. Og skærmen er jo både flot og gedigen – sådan noget man har lyst til at have siddende i bilen, næsten uanset funktion. Også her skal du montere – eller få monteret – anlægget, hvorefter du downloader de programmer, der skal bruges.
Prisen tjekker du hos forhandlerne.

Fremtiden er her
Konklusionen må være at med priser fra 800 kr. og opefter, er det oplagt at sætte kamera på campingvognen.
Denne gang har jeg kigget på løsninger til campingvogne, men det er jo autocamperne, der viser vejen. Her snakker vi om 360 graders løsninger, hvor fire kameraer sørger for, at du kan se hele vejen rundt om vognen, og altså også se forhindringer på siden af vognen.

De store køretøjer gør det nærmest nødvendigt at have kameraer til hjælp ved manøvrering, og samtidig betyder muligheden for at placere kameraerne højt, at man får et bedre overblik end i personvognen med campingvogn.

Der er ingen tvivl om, at både kameraer og sensorer vil vinde indpas i den nære fremtid.

Tekst & foto Renate Hovald

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Lidt fakta 
Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland
Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”. Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove
Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af! Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til. 

Vejene og landskabet
Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten. 

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jasmin, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights
Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe.
 
Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet
Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå.  Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen. 

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes' ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion
Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. 

Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.

Uanset om du danser tango til tonerne af radioavisen, kaster dig rundt på gulvet i en halsbrækkende breakdance til Rasmus Seebach eller ”slår med håret” til Hansi Hinterseer, så er en af Adrias seneste gadgets sandsynligvis noget, du vil sætte pris på.
Kort fortalt sender den nye Bluetooth Media Controller lyden fra din telefon, tablet eller computer ud i campingvognens højttalere.

Er standardudstyr på 4 ud af 5 modelserier
– Fire ud af fem af vores modelserier er udstyret med Bluetooth-modulet, så det er ikke engang noget, man skal ud og investere i, forklarer Per Højgaard fra Adria-importøren.

Kun Aviva-serien er ikke født med Bluetooth-forstærkeren, men til gengæld er den forberedt til nem og hurtig installation. Det betyder, at man kan tilkøbe selve forstærkeren for et beskedent beløb, og så er man kørende.

For fuld musik på 30 sekunder
Bluetooth Media Controlleren er en lille forstærker, der er forbundet med campingvognens højttaleranlæg.

Man kan tilslutte PC eller andre lydafspillere via et stik, men de fleste vil nok benytte muligheden for at opkoble sig trådløst via Bluetooth. Det tager kun 30 sekunder, og så er der lyd igennem.

– Fra telefonen, tablet eller computeren kan man afspille musik fra en af musiktjenesterne, eller man kan afspille radio fra app’en. Sidder man og ser videoklip på YouTube eller nyder en film fra Netflix, kan dette også sendes ud over anlægget. Det er med andre ord noget, som de fleste vil kunne drage nytte af, slutter Per Højgaard fra Adria.
 

Af Torben Brandt

Du kan sagtens nyde livet i din campingvogn eller autocamper uden gulvvarme. Men har du først haft en vogn med varme i gulvet, har du næppe lyst til senere i campinglivet at undvære muligheden for at lune fødderne på et opvarmet gulv. 

Forskel på gulvvarme
En autocamper eller campingvogn kan være født med gulvvarme som standard fra fabrikkens side, hvor det er indregnet i købsprisen. Andre gange skal det tilkøbes som ekstraudstyr, hvor du så må have ekstra skillinger op af lommen.
Den mest almindelige gulvvarme er den elektriske. Den kræver, at du har adgang til 230 volt og giver en meget jævn varme i vognen. 

Har vognen centralvarmeanlæg, kan gulvvarmen leveres som vandbåren varme, hvor der lægges slanger ud under gulvet, som det varme vand løber i. I praksis er væsken en blanding af vand og frostvæske, så det ikke fryser til is i de perioder, hvor vognen ikke bruges. 
I modsætning til elektrisk gulvvarme kræver den vandbårne gulvvarme ikke strøm, da centralvarmeanlægget lige så vel kan køre på gas. Vandbåren gulvvarme kan ikke eftermonteres, så hvis du ønsker vandbåren gulvvarme, skal den bestilles, før vognen leveres fra fabrikken. 
Uanset hvilken af de to gulvvarmetyper, vognen har, skal den betragtes som en sekundær varmekilde og et behageligt supplement til den primære varme, som leveres af gasovnen eller centralvarmeanlægget.

Lever ikke altid op til forventningerne
Selvom gulvvarmen ikke er vognens primære varmekilde, har campisten naturligvis forventninger til kvaliteten af varmen i gulvet. Ifølge DCUs erfaringer, bliver de dog ikke altid indfriet. 

– Ofte er gulvvarmen leveret som en standardløsning, som ikke altid spiller sammen med kundernes forventning. I nogle tilfælde er vognene leveret med halve løsninger, hvor gulvvarmen kun rækker til rundsiddegruppen, og hvor f.eks. mellemgangen eller køkkenet ikke er med. Derfor bør brochure og prospektet for placering af gulvvarmesystemet så vidt muligt altid nærlæses, inden du bestiller din nye vogn, lyder rådet fra DCUs tekniske rådgivning. 

– Et sådant prospekt kan bestilles hos forhandleren, hvis han er fast forhandler af vognmærket. Ellers kan man bestille det hos agenten eller importøren af det pågældende mærke. 

Læg selv gulvvarmen
Hvis vognen ikke er født med elektrisk gulvvarme, kan du få en fagmand til at eftermontere den. Du kan dog også vælge at gøre det selv og dermed spare nogle penge, hvis du har hænderne skruet ordentligt på. 

Mål vognens gulvareal op, beslut dig for, om der skal varmefolie overalt på gulvet og køb så gulvvarmefolien hos enten en campingforhandler eller i en webshop. Folien kan købes i forskellige bredder og længder, så den kan tilpasses den enkelte vogn. Ligesom med så meget andet i livet skal du også her være opmærksom på, at der som regel er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. 

Inden folien lægges, skal gulvet rengøres, hvorpå folien tapes fast på gulvet. Ledningerne tapes fast i strømforsyningen (omformeren), der forsyner gulvvarmen med lavvolt, og som tilsluttes en 230 volt-stikkontakt. Hvilken effekt, omformeren skal have, afhænger af, hvor stort et gulvareal, der skal opvarmes. Omformeren fastmonteres i dit magasin under rundsiddegruppen. Vær opmærksom på, at tilslutningen skal foretages af en elektriker eller anden fagmand. 

Gulvfolien kan sagtens tilsluttes uden en termostat, men det vil være mere økonomisk, hvis du kan styre varmen ved hjælp af en termostat. Vær opmærksom på, at termostaten placeres, hvor den er let at komme til, og hvor du ikke ved en fejl kommer til at dreje på den. 
Når gulvfolien er lagt, placerer du et tæppe henover. Hos campingforhandlerne (eller på nettet) kan du købe form- og kantsyede tæpper, der passer perfekt til den enkelte campingvogn, og som giver en god, jævn varmefordeling, når det lægges hen over folien. Hvis du selv har et tæppe, du gerne vil bruge til formålet, skal du tjekke, at det ikke har gummi på den side, der vender ned mod folien. Husk, at tæppet skal være diffusionsåbent, så det kan slippe af med varmen. 

Overvej dobbeltbund
Elektrisk gulvvarme er ikke det eneste bidrag til at bo lunt og godt. Hvis vognen ikke fra producentens side er leveret med dobbeltbund i magasinerne, kan du let selv etablere den. 
Du skærer nogle træstykker til, der er nogle få centimeter i højden, og placerer dem under magasinerne. Ovenpå træstykkerne lægger du en tynd plade af eksempelvis finer, som bliver magasinets nye bund. Fordelen ved dobbeltbundene er dels, at vognen får et isolerende luftlag, dels at luften uhindret kan passere under den nye plade, hvilket sikrer en optimal luftcirkulation langs gulv og vægge, når bagagen ikke blokerer for luftgennemstrømningen. 

I den forbindelse er det også vigtigt, at klimaryglænene i siddegruppen og ved sengene er konstrueret, så hynder, gardiner eller andet ikke spærrer for cirkulationen og dermed forhindrer luften i at komme op og rundt i vognen, hvor den gør gavn. 
Inden du kaster dig ud i at lave dobbeltbund i magasinerne, skal du naturligvis sikre dig, at vognen har tilstrækkelig med frilast til, at den kan tåle at få lagt nogle ekstra kilo på. 

Sådan optimerer du varmen

• Lim Styropor/flamingo på undersiden af karmen i gaskassen
• Bor huller i toppladen på garderobeskabet, så overskudsvarmen kan cirkulere ud i boarealet (gælder kun blæsevarmesystemer)
• Lim Styropor i toppen af garderobeskabet, hvor antennemasten er monteret
• Få en fagmand til at montere Ultra Heat i blæservarmeovnen
• Rul altid myggenettet ned ved vinduerne, så de skærmer mod kulden
• Få monteret elektrisk gulvvarme som sekundær varmekilde
• Lav dobbeltbund i magasinerne
• Juster klimaryglænet, så varmen uhindret kan komme op
• Hæng et gardin op på indersiden af døren
• Sæt en vinterafdækning på køleskabets ventilationsrist, så du minimerer kuldeindfald

Årets Campingvogn 2018 og Årets Autocamper 2018 

De nominerede campingvogne og autocampere findes ved, at alle importører/producenter indstiller den model, som de mener, er deres bedste bud på en vinder. Det skal være en 2018-model, og der lægges vægt på innovation og ”Bedst til prisen”. Vinderen findes herefter ved, at en fagjury sammen med to DCU-medlemmer (campister) giver de nominerede campingvogne/autocampere point uafhængigt af hinanden.
 

De nominerede campingvogne er

Adria Adora 502 UL
Bürstner Premio Life 430 TS
Caravelair Allegra Home 560
Dethleffs c’go 495 QSK
Eriba Living 470
Fendt Tendenza 495 SFR 
Hobby De Luxe 515 UHK
Kabe Imperial 560 XL KS
LMC Vivo Energy 493 E
Polar 560 CTV Customized
Sprite Basecamp
Tabbert Vivaldi 560 TDL Finest Edition
Weinsberg CaraOne 740 ICE Edition

Finalister Årets Campingvogn 2018

Caravelair Allegra home 560  
Dethleffs c’go 495 QSK
Fendt Tendenza 495 SFR  
Hobby De Luxe 515 UHK
Sprite Basecamp

Vinderen Årets Campingvogn 2018 er Fendt Tendenza 495 SFR. 

De nominerede autocampere er

Adria Coral Axess S 670 SL
Campster
Carado I 447 Emotion
Carthago Compactline I 144 LE
Chausson Flash 716
Dethleffs Globebus I 007
Elnagh Baron 73 G
Eura Mobil Profila RS 720 EB
Hymer Exsis-i 678
Illusion XMK 695
Knaus L!VE TI 650 MEG
McLouis Nevis 79 G
Sun Living Lido S 65 SL
Sunlight I 68
Weinsberg CaraLoft 650 MEG

Finalister Årets Autocamper 2018

Adria Coral Axess S 670 SL
Carthago Compactline I 144 LE
Eura Mobil Profila RS 720 EB
Hymer Exsis-i 678
Sunlight I 68

Vinderen Årets Autocamper 2018 er Eura Mobil Profila RS 720 EB.

Årets Campingtrækker findes ved, at en lang række biler testes i to dage på hhv. landevej og lukket bane med campingvogn på krogen af en fagjury bestående af motorjournalister udvalgt af DCU samt to DCU-medlemmer (campister).
 

Finalister Årets Campingtrækker 2018

Alfa Romeo Giulia
Nissan Qashqai 
Peugeot 5008
Renault Captur
Volvo XC 60

Vinderen Årets Campingtrækker 2018 er Nissan Qashqai.

I kategorierne Årets Udenlandske Campingplads og Årets Danske Campingplads 2018 nominerer læserne af DK-Camps nyhedsbrev og DCU’s nyhedsbrev campingpladser i begge kategorier. Herefter stemmer en fagjury bestående af danske og udenlandske campingpladseksperter uafhængig af hinanden.
 

Finalister Årets Udenlandske Campingplads 2018

Camping Las Dunas, Spanien
Camping Parc Nature l'Ardéchois, Frankrig
Piani di Clodia, Italien
Resort Krk, Kroatien
Sportcamp Woferlgut, Østrig

Vinderen Årets Udenlandske Campingplads 2018 er Piani di Clodia i Italien.

Finalister Årets Danske Campingplads 2018

Bøsøre Strand Feriepark
Hillerød Camping
Hvidbjerg Strand Feriepark
Ribe Camping
Sannes Familiecamping

Vinderen Årets Danske Campingplads 2018 er Hvidbjerg Strand Feriepark.

Til Danish Camping Award uddeles også prisen Campingprisen 2018, der går til en person, der anerkendes for en hel særlig indsats for campingferie i Danmark. Det kan enten være en fra Camping Branchen, eller en der arbejder med campingpladserne. 

Campingprisen 2018 går til CEO Morten Kjeldsen fra Isabella, bl.a. for sin store indsats med at samle branchen efter Campingrådets lukning i efteråret 2017.

Værter ved Danish Camping Award

Ferie for Alle
Jysk Fynske Medier
Camping Branchen
DK-Camp
Dansk Camping Union
 

Sponsorer

Isabella
Gjensidige
Kosan Gas

Af Torben Brandt

Skal fornuften eller følelserne sejre, når familiens næste campingtrækker skal vælges? 
Herfra skal opfordringen lyde, at hjertet til en vis grad skal spille ind, men når den nye bils hvedebrødsdage er slut, vil du være træt af dig selv, hvis du ikke også har ladet fornuften råde. 

Hvor meget kører du?

Et væsentligt spørgsmål er, hvad bilen skal køre på, diesel, benzin, el eller være en hybrid? 

Hvis familien foretrækker en fossil bil, er det vigtigt at kigge på kørselsmønsteret. En dieselbil skal som tommelfingerregel overvejende køre ture på mindst 30 km eller af minimum 30 minutters varighed, for at motoren når en optimal driftstemperatur. Ellers risikerer dieselbilens partikelfiltre at sode til, og de er dyre at udskifte. 

En dieselbil vil derfor være et godt valg, hvis du mest kører lange ture og tilbagelægger mange kilometer årligt. Omvendt vil en benzinbil være at foretrække, hvis hverdagen især byder på korte ture eller meget kø- og bykørsel. 

Som campist kan det være fristende at lade sig lokke af dieselmotorernes styrke og evne til at trække selv ved lave omdrejninger. Men hvis bilens hverdagsliv handler om småture, bør man ikke købe en dieselbil blot for at lade den agere trækdyr på en campingtur sydpå og nogle enkelte weekendture i Danmark, for det kan en benzindrevet bil sagtens klare.

Benzinbiler er blevet bedre

De senere år er dieselbilerne kommet i politisk modvind, og i adskillige byer er der indført miljøzoner, hvor ældre dieselbiler ikke må køre.  

Bilfabrikanterne har opfanget signalet og satser nu mindre på dieselbiler, mens de omvendt har gjort de politisk korrekte benzinbiler mere attraktive ved at forbedre motorerne og sænke priserne. 

Det endelige bilvalg afhænger til syvende og sidst af en kombination af kørselsmønster, købspris, forventede afskrivninger, grønne afgifter og brændstofpriser. 

Om en diesel- eller benzinbil passer dig bedst, kan du blive klogere på ved at bruge beregneren hos vores gode kolleger fra FDM. Find beregneren her
 

Hvad med plug-in-hybrid?

En anden mulighed er at vælge en plug-in-hybrid, der drives af både en forbrændingsmotor og en elektrisk motor, og som også kaldes PHEV. De var især populære, da udvalget af elektriske biler var meget lille, men i takt med at udvalget af elbiler er vokset, er plug-in-hybridernes popularitet også faldet noget. 

Som campingtrækker er udfordringen med disse biler, at batteriet oftest har under 100 km i kapacitet, hvilket kan være glimrende til hverdag frem og tilbage på job, men med campingvogn bagpå tømmes batteriet hurtigt, og så vejer det bare uden at bidrage til at trække vognen. Tilbage er så kun en fossil motor, som i nogle tilfælde kan være udfordret af at trække en campingvogn, når batteriet ikke længere hjælper til. 

Flere elbiler på markedet

For elbilernes vedkommende er udvalget vokset markant frem mod 2025, og hvor det for fem år siden var sjældent, at de var godkendt til at trække noget, har mange af elbilerne i dag mulighed for anhængertræk.

Enkelte af dem, som f.eks. en Kia EV9, kan trække helt op til 2.500 kg, men udfordringen med elbilerne er naturligvis fortsat, at rækkevidden er begrænset med noget bagpå, og at det ofte er nødvendigt at koble campingvognen fra i forbindelse med opladning. 

Som campist skal man indstille sig på at få en fremragende campingtrækker, hvis man køber en elbil, fordi de har moment med det samme. Man skal dog også kalkulere med, at det tager længere tid at køre f.eks. til Gardasøen, fordi man bliver nødt til at holde flere pauser, end hvis man kører i en god dieselbil, som kan køre betydeligt længere mellem optankningerne. 

Hvor mange er I?

Også pladsen i bilen skal med i betragtning. Er man kun to i husstanden, kan man klare sig med en mindre bil, eller man kan overveje en større og mere kraftfuld vogn på gule plader, hvor købsprisen er lavere, og de grønne afgifter er højere. 

For den store, sammenbragte familie er syvpersoners bilerne det oplagte valg, og her kan der være gode muligheder på markedet for brugte biler – eksempelvis Renault Grand Scenic IV, Ford Galaxy, Dacia Lodgy, Mitsubishi Outlander eller Peugeot 5008.

Inden bilen købes, vil det være klogt at tage hele familien med til bilforhandleren, så I kan tjekke, om alle kan være i kabinen uden at blive mast. 

Prøv den – hvis det er muligt

Har du udset dig en brugt bil, der allerede er udstyret med trækkrog, bør du betinge dig en prøvetur med din feriepakkede campingvogn på krogen, inden I handler. Så får du ikke købt en bil, der går dårligt i spænd med din rullende feriebolig. 

Sværere er det, hvis bilen købes fra ny, for så har den sjældent krog på, og så kan du ikke prøvekøre den før købet. Her kan man forsøge at undersøge på sociale medier, om andre campister har erfaringer med at køre med campingvogn med den bil, du har udset dig. 

For at forebygge eventuel slinger i vogntoget kan det være en god ide inden køb af ny bil at høre, om det er muligt at få bilen med en stivere fjederopsætning, så fjedrene ikke skal eftermonteres, når bilen er blevet udleveret.
Slingrende vogntog kan i andre tilfælde skyldes forkert dæktryk i bil og/eller campingvogn, eller at campingvognens aksel er skæv og skal spores. 

Det anbefales også at vælge et originalt anhængertræk, fordi det må forventes at kunne kommunikere med bilens elektronik, så der ikke kommer en masse irriterende fejlmeldinger.  

Hvad må bilen trække?

Når du køber campingtrækker, er det vigtigt at vide, hvor meget den må trække – den såkaldte koblingsvægt. Hvis bilen f.eks. har en koblingsvægt på 1.500 kg, må den ikke trække noget, som er tungere end det, og så giver det god mening at gå efter en campingvogn med en totalvægt på 1.500 kg eller lavere. 

Både i Danmark og udlandet er det dog fuldt lovligt at køre med et vogntog, hvor bilens koblingsvægt er f.eks. 1.500 kg, og campingvognens totalvægt er eksempelvis 1.700 kg. Det kræver bare, at campingvognens faktiske vægt – det, den vejer i feriepakket tilstand – ikke er højere end de 1.500 kg, bilen må trække. 

I det konkrete tilfælde er der altså 200 kg af campingvognens lasteevne, der ikke kan udnyttes, fordi campingvognen ellers vil blive for tung til, at bilen lovligt må trække den. 

Af Torben Brandt 

Det siges, at al succes ligger i forberedelsen. Det gælder ikke mindst, hvis du kører på vintercamping, som kræver væsentlig flere overvejelser end rejser til sommer og sol. 
For det er ikke gjort med at huske den varme jakke, termobukserne, huen, vanterne, termoundertøjet og vinterstøvlerne til dig selv. Også bil og campingvogn/autocamper kræver lidt ekstra omsorg, hvis campingferien foregår i vintertemperaturer, og ferien skal være vellykket.
Herunder kan du se huskelister med ting, der er vigtige at have med, hvis du vintercamperer. 

Til bilen 

• God pandelampe 
• Sneskovl
• Kost
• Træktov
• Ekstra sikringer og pærer
• Startkabler
• Frostsikret sprinklervæske
• Låsespray (læg den ikke inde i vognen, for så hjælper den ikke meget, når dørene er frosset) 
• Silikonestift til at smøre gummilisterne, så de ikke fryser fast 
• Smør gerne skruerne på campingspejle, så de er til at få af igen 
• Refleksveste til alle passagerer
  
  Når turen atter kan gå til udlandet:
   
• Tjek reglerne for kørsel med vinterdæk/pigdæk dér, hvor du skal hen. Selvom det ikke altid kræves, anbefaler DCU, at du som minimum har vinterdæk på bilen – og også gerne campingvognen
• Snekæder kan ligeledes være afgørende, hvis du skal i højtliggende egne (øv dig gerne hjemmefra). I nogle områder af f.eks. Schweiz og Frankrig skal snekæder benyttes, når der er skiltet med det – Husk mindst ét sæt arbejdshandsker, for det sviner at sætte kæder på
• Pas, registreringsattester og forsikringspapirer – læg det samlet et sikkert sted 

Til campingvognen 

• Minimum to fulde gasflasker – regn med cirka 150 gram gas i timen. Skal du bruge mere gas, skal du undersøge, om din regulator passer til gasflaskerne i det land, du gæster
• Træklodser til støtteben og næsehjul, så de ikke fryser fast
• Kiler til at få campingvogn eller autocamper til at stå i vater
• Husk antifrostvæske i spildevandstanken
• God lygte/lampe (husk batterier)
• Vinterafdækning til køleskabet 
• Elkabler og forlængerledninger (husk snor til at hænge dem op i, så de ikke fryser fast)
• Plastikbakke til sko og støvler
• Skridsikre måtter til at lægge foran vognen
• Gaffatape (kan bruges til mere, end man aner)
• Ekstra pærer og sikringer
• Spand til spildevand 
• Plastikkælk til at trække spildevand og hente vand 
• Blød kost til at børste sne af taget
• Forlænger til skorstenen, så røgen kan komme væk, hvis der er sne på taget 
   

Fortelt eller ej?
Skal jeg have fortelt med på vintercamping? Størstedelen af tiden tilbringes jo alligevel inde i vognen eller ude i naturen. 
Spørgsmålet om fortelt deler vandene blandt campister, og der kan ikke svares entydigt på, om forteltet er nødvendigt på vintercamping. Du behøver ikke nødvendigvis at have fortelt med på vintercamping, og til syvende og sidst er det et individuelt valg. På den ene side er de ekstra kvadratmeter i forteltet rare at disponere over til hygge eller opbevaring af udstyr. På den anden side skal man være indstillet på, at teltet både fylder og vejer, ligesom det kan være udfordrende at sætte forteltet op i minusgrader og frossen jord. 

Hold kulden ude
Skal I bruge forteltet til længerevarende hyggestunder, skal I have et gulv, så kulde og fugt ikke trænger op. En presenning nederst og et tæppe ovenpå er en hurtig måde at gøre det på, men man skærmer sig markant bedre mod kulde og fugt ved at lægge isolering mellem tæppe og presenning. Vi har tidligere omtalt Astro Foil, der er et 100 % aluminiumsprodukt med et polyesternet vævet ind for at give det brudstyrke. Mellem folielagene er en form for bobleplast, der minder om den, som er i kraftige konvolutter, og så er det hele lamineret sammen. 
Fidusen er, at folien reflekterer kroppens varme, så når man går på gulvet, sendes kropsvarmen retur. Folien er 1,22 meter bredt, sælges i metermål, vejer kun 207 gram per kvadratmeter og tilpasses forteltet ved at skære eller klippe den til. 
Ud over gulvet vil det også være nødvendigt med en varmeovn (de kan køre på enten el, gas eller petroleum), hvis forteltet skal bruges til hygge. 

Rådfør dig med forhandleren
Du kan sagtens vælge at bruge dit helårsfortelt til vintercamping og så tilkøbe vintersikring med kraftige støttestænger og tagoverliggere, der kan modstå presset, hvis der kommer sne. 
Også vinterpløkker/Tarzanpløkker og forstærkede barduner bør være en del af vintersikringen, og det samme gør termoloftet, som dels holder på varmen, dels reducerer mængden af kondens, som kan være ekstra slem om vinteren. 
Rådfør dig gerne med din campingforhandler, så I får talt jer frem til det, der dækker lige præcis dit behov. 

Overvej et vinterfortelt
Tager du ofte på vintercamping til områder med store mængder sne, kan du med fordel overveje et vinterfortelt. Det er mindre end helårsforteltene og fungerer for de fleste campister som et bryggers, der egner sig godt til opbevaring af udstyr, og samtidig beskytter vognen mod sne, regn og blæst. 
Teltdugen på vinterforteltet er typisk i en meget kraftig – men ikke særlig åndbar – kvalitet, fordi den skal kunne klare al slags vejr. I disse telte er udluftning ekstra vigtig, fordi der ellers dannes meget kondens.
 Vinterfortelte har et større fald på taget end traditionelle fortelte, så sneen kan glide ned. De gode vinterfortelte har også frostsikrede lynlåse, der kan åbnes i toppen, så man kan komme ud, selvom sneen skulle ligge op ad teltsiderne. Udstyrsniveau og kvalitet varierer fra teltmærke til teltmærke, men også med et vinterfortelt er det klogt at forstærke det med en vintersikringspakke. 
Selv det stærkeste telt kan dog bryde sammen, hvis is og sne tynger i store mængder. Sner det kraftigt, skal du derfor sørge for at få sneen børstet væk fra taget.

Huskeliste til forteltet

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzanpløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv – f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak 

Hold øje med vægten
Udstyrs- og pakkelisten kan hurtigt vokse sig alenlang, og som altid skal du naturligvis holde øje med, at du ikke propper mere ind i vognen, end der er lasteevne til. 

Kollektionen er designet for at give campister en nem introduktion til Outwell-luftteknologien til en overkommelig pris – perfekt for nybegyndere eller alle, der overvejer at skifte fra traditionelle telte med stænger.
 
De nye Bayfield 5A og Edmonds 5A-telte har sovepladser til fem personer og dækker hele familiecamping-spektret. Det store Edmonds 5A har to sovekabiner i et tunneltelt med tre zoner og mulighed for at ændre forrummet til et opbevaringssted til våde ting, når bunden tages ud. Sidedørene giver adgang til det centrale opholdsrum, som er forsynet med en isyet teltbund.
 
Det kompakte Bayfield 5A er perfekt til par eller små familier og er specielt velegnet til rundrejser, weekendophold eller i situationer, hvor pakkestørrelsen har betydning. Der er adgang til det store opholdsrum via en sidedør og en overdækket fordør. De skrånende sovekabiner bagest i begge telte giver teltet et aerodynamisk design og reducerer samtidig pakkestørrelsen og vægten.
 
Enkel luftteknologi
Begge telte er udstyret med Outwell Rigid Air System, som findes i alle Air Polyester-modeller. Det er den fysisk mindst krævende og enkleste Outwell-luftteknologi. De individuelle rør pumpes op og tømmes separat via lettilgængelige udvendige ventiler ved hjælp af den medfølgende effektive håndpumpe – eller en elektrisk pumpe, der fås som ekstraudstyr og gør opsætningen endnu nemmere.
 
Outwell Air Polyester-teltene har dokumenteret pålidelige og populære design i Outtex 4000 – et polyesterstof af 100 % taffeta specialdesignet til Outwell. Det har et vandsøjletryk på 4.000 mm, og den imponerende vandtæthed supplerer denne kollektions vindafvisende egenskaber, hvor et korrekt opsat telt kan modstå vindstyrke 9. Detaljer som Outwell Easy Pegging System og Sealed Ground System letter opsætningen og beskytter mod elementerne.
 
Lyst og luftigt
Store tonede vinduer og Rear Ventilation System gør teltet lyst og luftigt, og fikspunktgardinerne giver det privatliv, der er behov for. Teltene er udstyret med Premier Bedrooms med kabelgennemføring, mørke indertelte og Thermo-reflective coating over loftet, som sikrer et behageligt miljø, der gør det lettere at falde i søvn.
 
Opdateringen af de eksisterende modeller omfatter en modificeret, udvidet front med et ekstra overdækket område i den populære Flagstaff 6A-model samt en aflynelig frontsektion, som understøttes af luftstænger, der gør Clarkston 6A brugervenligt og nemt at opsætte.
 
Af ekstraudstyr kan nævnes solide fronttilbygninger med stålstænger til Bayfield, Roswell og Flagstaff-modellerne. Dobbelte tagbeskyttere, teltunderlag og gulvtæpper giver ekstra beskyttelse, komfort og nem vedligeholdelse.
  
Vejl. pris: Bayfield 5A DKK 5.599,95. Edmonds 5A DKK 8.199,95. Roswell 5A DKK 7.499,95. Flagstaff 6A DKK 8.599,95. Clarkston 6A DKK 9.499,95.

10 biler dystede på både bane og landevej i kampen om at blive Årets Campingtrækker. Se med både under testene, og når vi overrækker prisen til vinderen. 

Her er de 10 biler, som deltog i Årets Campingtrækker 2018
Alfa Romeo Giulia 2,0 TB Aut. Super
Dacia Duster 1,5 dCi 4x2
Kia Niro 1,6 GDI Hybrid Advance
Mazda CX-5 2,2 Vision Aut.
Nissan Qashqai, Tekna+, 4WD, 1,6 dCi
Opel Insignia Sports Tourer 2,0 Turbo D Innovation
Peugeot 5008 2,0 HDI 150 Allure
Renault Captur TCe 120 Intense
Suzuki Ignis 1,2 Active AllGrip Auto 4WD
Volvo XC60 D5 Aut. AWD Inscription

Du kan allerede nu læse om kåringen og bilerne i Camping-fritid #2 2018 samt på Campingtrækker-siden på DCU.dk.