Tekst & foto: Jónas Thor Björnsson

Jónas Thor Björnsson er redaktør og skribent på det danske mountainbike-magasin MTBX.dk​.

I det nordlige Tjekkiet, kun halvanden times kørsel fra Prag, ligger der et område, man i Tjekkiet kalder for Det bøhmiske paradis – på tjekkisk Český ráj. Český ráj er en national park med et areal på 181 kvm. Området er kendt for sine meget spektakulære klippeformationer, der rejser sig fra dybet og står som fritstående klippestøtter. Jo længere man bevæger sig ind i nationalparken, jo flere af disse prominente kæmper oplever man. Der er flere steder, hvor man kan nyde disse klippeformationer, både mens man kører på cyklen og fra de forskellige udsigtspunkter. Det her er et område med gode muligheder for at vandre, men med lige så gode muligheder for at køre mountainbike.

Vi var nogle stykker, der tog turen til Český ráj på mountainbikes, en tur vi sent glemmer, og som bare kalder på at blive gjort igen. Vi havde fået Aktiv Ferie til at planlægge turen for os, da de har gode kontakter og erfaringer med området og kender guides.

Området byder på mountainbiking for alle aldre og alle niveauer. Der er lige så mange højdemeter, man vil have, og der er nogle helt utrolige nedkørsler på naturlige spor, hvor klippestykker er spredt vilkårligt som forhindringer, og hvor vandrerne står i siderne og kommer med opmuntrende tilråb og store grin.

Vi havde base i Malá Skála, men Turnov kunne lige så vel være base for en tur til Det bøhmiske paradis – Český ráj. Vi var ikke interesseret i så meget andet end at komme af sted på cyklen, se naturen og opleve sporerne, så at området omkring Turnov skulle være kendt for granat-smykker, opdagede vi slet ikke. Turnov er den store by i området, og den har de faciliteter og indkøbsmuligheder, der er brug for.

Tre dage tre ture
Vi havde tre dage på cykel i området med en guide. Det betød tre ture tre forskellige steder i området, dog med udgangspunkt i Hrubá Skála og Malá Skála. Se kortet, hvor hver tur er markeret med dag 1 til dag 3. Derudover kan man også på kortet se den tur, vi tog på kickbikes den sidste dag.

Området byder på rigtig mange muligheder for at køre på mountainbike, og flere steder, hvor man kan få sig et hvil, drikke noget koldt, kaffe eller spise en traditionel tjekkisk frokost. 

Dag 1 – Hrubá Skála
Hrubá Skála er slottet, der ligger i området af samme navn. Området kaldes også Hruboskalské skalní město – frit oversat til dansk den hruboskalske sten-by. Området ligger få kilometer fra Turnov, og man kan derfor sagtens cykle distancen fra Turnov til Hrubá Skála. På slottet kan man dog også overnatte, og ved siden af slottet ligger et lille hyggeligt, men gammelt hotel. 

I området foran hotellet og slottet er der mulighed for at parkere sin bil, mod betaling vel at mærke. Derved kan man bruge stedet som udgangspunkt for sin tur rundt i Hrubá Skála på mountainbiken. For dem med vandrestøvler er dette også et super sted at bruge som udgangspunkt for turen. Hrubá Skála ligger oppe i og på disse specielle klippeformationer, som Det bøhmiske paradis består af. Med dette udgangspunkt for turen vil man på få kilometer få adgang til flotte udsigter og klippestøtter i alle højder. 

De anlagte spor med fede berms (volde, red.) og velfriserede drops finder man ikke her. Her er formålet at få motion og opleve og befinde sig midt i den natur, man er kommet for at se. Der er forskellige ruter i området, man kan tage, hvilket afhænger af længden og tiden man vil bruge på det. Det er også muligt at få en guide, og så komme til nogle af de steder, som måske ikke ligger på alfarvej.

Vi havde en guide på, som tog os rundt i området. Dette var rejsens første tur, og vi tog den på dagen, vi ankom. Turen gik af grusstier med mountainbike-lignende spor, op ad bakker og ned ad gode nedkørsler. Ruterne er godt opmærket, men man skal bruge lidt tid på at sætte sig ind i systemet. Flere steder på turen kørte vi nede mellem klippeformationerne, og på et tidspunkt var det som at køre i en labyrint. Sporet slingrede sig mellem de mægtige støtter, svingene var skarpe, flere steder var der drops, og så sluttede det af med en lang nedkørsel, hvor vi kunne give fuld gas. Den videre tur gik så op mod Hrubá Skála igen, hvilket gav lidt sved på panden. Flere gange på turen rundt stoppede vi ved udsigtsposterne og nød den spektakulære udsigt. 

Turen foregik for vores vedkommende i skovene omkring Hrubá Skála-slottet, og det var en rigtig god måde at starte vores rejse i dette bøhmiske paradis. Allerede på førstedagen fik vi nogle uforglemmelige oplevelser, som har brændt sig fast i hukommelsen. For eksempel nedkørslen mellem klipperne er en nedkørsel, man gerne vil køre igen og igen. Vi kørte en tur på 22 kilometer og fik udfordringer på flere niveauer. 

Dag 2 – Kozákov
Kozákov er områdets største bakke, som tjekkerne selv kalder den. Den er 744 meter høj, og i Danmark må det karakteriseres som et bjerg. Turen til Kozákov startede i byen Malá Skála, og for vores vedkommende uden nåde, de første seks kilometer gik nemlig lige op i himlen med en samlet stigning på ca. 700 højdemeter. Det var en drøj start, men hvad gør det, når udsigten på vej op bare bliver bedre og bedre. Derudover gav det varmen på en kold aprilmorgen, så i bund og grund en god måde at starte dagen på. 

Turens mål var udsigtstårnet på toppen af Kozákovbjerget. Kigger man på højdeprofilen, så er det én lang stigning op til Kozákov. Vi kørte selvfølgelig ikke ad de asfalterede veje, men ad små spor, hvor bakkerne til tider blev noget stejle. På vej mod Kozákov gik turen over enge forbi de underligste klippeformationer, ned ad lækre nedkørsler, over de såkaldte ”rockgardens”, altså spor, hvor man passerer klipper, der ikke altid ligger i køreretningen. For til sidst på vejen op ad Kozákov at opleve nogle meget stejle højdemeter, hvor benene fik lov at arbejde. Har man kørt op ad Brocken i Harzen, kan dette sammenlignes med Kozákov.

På toppen af Kozákov ligger der en restaurant, hvor man kan nyde en god traditionel tjekkisk frokost, eller bare få en alkoholfri øl, som vi gjorde. Derefter går turen ned igen, for når det er gået op, ja, så skal det også gå ned igen. Vores guide var dog rigtig god til at give os oplevelsen af lange opkørsler, oven på de lange nedkørsler. 

Fra Kozákovbjerget kan man køre den lige vej tilbage til Malá Skála, hvor de tekniske udfordringer er små, eller man kan køre ad de noget mere sjove spor – det gjorde vi. Det første, man rammer efter tårnet på toppen af Kozákov, er en lang og noget drabelig nedkørsel. Den kan anbefales, hvis man er til den slags. Den er ikke anlagt, men er formet af vandrere gennem tiden, og har både nemme passager med fast underlag, men også segmenter med de såkaldte ”rockgardens”, der er drops med store fald, og steder hvor man kan hoppe droppet. Her skal man have fokus på, hvor man sætter forhjulet, man skal have den rigtige balance, og så skal man bare slippe bremserne så meget, det er muligt. Det var igen en af de nedkørsler, der bare har lagret sig i hukommelsen. 

På nedkørslen skal man være opmærksom på vandrere, og selvfølgelig tage farten af, når man møder dem. Vandrerne er dog rigtig gode til at gå til side, og flere steder mødte vi vandrere, der stod og klappede os ned. Så her er plads til alle, men husk stadig at udvise respekt for og passe på hinanden. 

Turen tilbage til Malá Skála kan udbygges, alt efter hvor meget tid og energi man har, og med en guide, så kan denne helt sikkert komme med gode forslag til mere sjov. Den sidste del af turen ned til Malá Skála gik ad en blanding af anlagte spor, vandrestier og asfaltvej. 

Dag 3 – Fra Hrubá Skála til Malá Skála
På vores sidste dag i Český ráj gik turen fra slottet ved Hrubá Skála til byen Malá Skála. Denne tur bød på lidt af det, vi havde været igennem de to dage forinden. Men igen med nye og spændende spor, som ikke var anlagte, men spor som blev brugt af alle skovens brugere. Turen gik igennem Turnov, hvor vi kørte langs floden Jizera.

Turen bød på flere mountainbike-lignende spor, lange grusveje, og turen gennem Turnov foregik på cykelstier og ad veje gennem byens centrum. En spændende måde at se byen på, hvor vi oplevede de gamle bygninger og så det daglige liv i byen.
Vi kom igen op at køre på de meget karakteristiske klippeformationer, og flere steder på turen blev der kørt direkte på klipperne. Det skal siges, at vi igen havde en lokal guide med, som vidste, hvor vi måtte køre. 

På slutningen af turen gik ruten ned mod Malá Skála, som er omgivet af bjerge, og derfor ligger der flere anlagte mountainbikespor af flere sværhedsgrader. Vi var trætte efter tre dage i sadlen, men vi kunne ikke dy os for at fræse ned mod Malá Skála, på spor af ganske god kvalitet. I Malá Skála sluttede vi turen med at spise frokost på den lokale italienske restaurant. 

Kickbike
Vi brugte som skrevet tidligere AktivFerie.dk som rejsearrangør, og efter vi havde spist frokost, bød de os på en tur på kickbikes. Kickbikes er et robust løbehjul med gode bremser, og dermed mulighed for at komme op i en god fart. Vi blev kørt 3,5 kilometer op i bjergene, og så var det ellers at give fuld gas ned mod Malá Skála. Det tog knapt syv minutter med en topfart på 50 km/t. Det kan klart anbefales, både hvis man ikke vil køre så stærkt, men også hvis man kan lide at køre lidt stærkt.

Guide 
Vi brugte en guide fra Outdoor Discovery, som Aktiv Ferie havde booket for os. Han kendte området og boede selv i Malá Skála. Inden vi kom, havde vi forventningsafstemt, hvad vi ville, og på hvilket niveau vi gerne ville opleve området. Indtrykket af guiden er meget positivt, og Outdoor Discovery kan klart anbefales. De udbyder også mulighed for at leje cykler. De cykler, vi fik, var af ældre dato. De fungerede fint, og de ville være fine til turkørsel, men vil man bare have lidt komfort, f.eks. skivebremser og andet, som ikke er at betegne som luksus, så tag din egen cykel med. Vi gav cyklerne en ordentlig tur, og det kunne også ses bagefter. 

Generelt om området
Turnov ligger i det nordlige Tjekkiet og grænser op mod Polen. Der er rigtig mange muligheder i området, både for familien, motionisterne og for den erfarne mountainbiker. Når man har kørt området tyndt og vil have mere mountainbike, så ligger Singltrek pod Smrkem ikke langt fra Turnov, som er et af Tjekkiets top 5 mountainbikeområder. 

Derudover ligger Prag kun halvanden times kørsel mod syd, hvilket giver mulighed for at tage sig en fridag fra cyklerne og køre en tur til storbyen.
Det er klart anbefalelsesværdigt at lægge sin ferie forbi denne del af Tjekkiet. Prisniveauet er fint, alt er inden for cykelafstand, og så ligger det ikke længere end 10 timers kørsel fra den danske grænse.

Tekst: Line Jakobsen

Sluk mobilen, find dit indre legebarn frem og nyd livet i Sveriges smukke natur. Her får du idéer til nogle spændende steder og aktiviteter i Värmland-området.

Bo i pagt med naturen
Naturbyn er en hytte- og oplevelsesby, som findes midt mellem fyrretræer i en stille bugt ved Eldansøen i Långserud. Der er ren back-to-nature-stemning, og alle hytter har udsigt til den smukke, stille sø. Der findes to trætophytter, som er bygget oppe i træerne; andre hytter ligger spredt rundt om søen, og så er der en flydende hytte på søen, som kun kan nås med kano. I alt er der plads til 18 overnattende i hytterne, men der kan også oprettes sovepladser i den store bålhytte. 

Som navnet antyder, så kører Naturbyn på naturlig energi, så lyset stammer fra olielamper og levende lys, der er brændeovne i alle hytterne, og toiletterne findes i et lille skur, hvor du kan vaske hænder med vand fra en dunk på siden af skuret. Vand fås i øvrigt fra en naturlig kilde, og mad kokkereres over bål, hvorefter det indtages i den store bålhytte med stearinlysekroner i loftet. Skal du i bad, fyrer du også op for ilden og får på den måde varmt vand i bruseren. 

Ejeren Thomas Peterson købte grunden for 18 år siden og har selv bygget alt i Naturbyn. Træet er omdrejningspunktet for alt, ikke kun hytterne, men også alle senge, borde, stole, bænke og ikke mindst vildmarksbadene og saunaen ved søbredden. Der findes ikke meget skønnere end at tage en iskold dukkert i søen for derefter at løbe op i de dampende trækar eller saunaen og få varmen med et glas vin i hånden. Det er Sverige, når det er allerbedst.

Besøget kan kombineres med rafting- eller vandreture og naturligvis en kanotur på søen med en af de kanoer, der bare ligger og venter ved søbredden. Thomas, der selv bor lige i nærheden, står også til rådighed, og han er en utrolig hjælpsom og venlig fyr med en lun humor. Han kan desuden sammensætte opgaver og spil, så stedet er ideelt til både familie- og firmaarrangementer, bachelorfester, fødselsdage mv. Hvis I er over otte personer, kan I hyre en lokal kok til at komme og lave lækker mad over bål, hvilket godt kan anbefales – for Jonas laver skøn mad med både vildt og bær.

Læs mere om Naturbyn

 

Byg din egen tømmerflåde
Med udgangspunkt fra Klarälvens Camping, som ligger nord for Stöllet ned til Klarälvens bredder, kan du i samarbejde med Vildmark i Värmland lære at bygge din egen tømmerflåde og derefter sejle ned ad floden til endedestinationen 10 km længere fremme. Det tager omkring en-to timer at bygge flåden og omkring tre-fem timer at sejle på floden, afhængig af vind og vejr og stop undervejs. 

Det lyder som hårdt arbejde at skulle bygge sin egen tømmerflåde, men når man først er kommet i gang, så er det faktisk ikke så svært. Rent faktisk er det sjovt og fordrer, at alle arbejder som et team. To ruller de store stammer ned ad skrænten og ned i vandet, hvor en står klar til at styre stammen hen til to andre, som med kyndig hjælp fra instruktøren, får surret stammerne på plads ved hjælp af kraftigt reb. En færdigbygget tømmerflåde vejer omkring to ton, og stammerne ligger i tre lag for, at de kan holdes oppe i vandet. 

Når man først er kommet ud på vandet, er det dejligt at flyde afsted med strømmen, og du kan blot sidde og slappe af og nyde udsigten, mens du bliver ført ned ad floden. Pludselig har man al den tid i verden til at snakke eller måske bare have en stille stund, mens man kigger på naturen omkring floden. Hvis du er heldig, kan du måske spotte dyrelivet omkring flodens bredder. 
Ønsker du at overnatte på Klarälvens Camping, findes der 20 hytter og 60 pladser med eller uden strøm.

Læs mere om tømmerflådebygning og Klarälvens Camping

Vidste du, at Klarälven løber igennem både Norge og Sverige og er ca. 460 km lang, hvoraf næsten 300 km gennemløber Sverige. 

 

 

Snup en tur i kano
Er du mere til en kanotur, så står de klar på Arvika Kanot og Turistcenter. Her finder du intet mindre end 210 kanoer, så der er nok til alle! Men du kan meget mere end at sejle i kano, der er for eksempel også mulighed for kajakroning og fiskeri. Du kan snuppe en tur på cykel, mountainbike, eller hvad med at tage vandreskoene på og trave en tur op på bakken, hvor du får udsigt over hele området. Til større familiekomsammener eller teambuildingkurser er der også femkamp og højrebsbaner, og så kan du leje en tipi med plads til op til 15 personer. Maden kan du selv medbringe, eller du kan bestille den på stedet. 

Der er også mulighed for overnatning på den kommunale campingplads Ingestrand, som ligger lige ved siden af, med omkring 300 pladser, heraf 14 til autocampere samt 48 hytter i forskellige størrelser. 

Læs mere om Arvika Kanot & Turistcenter og Ingestrands Camping

 

 

 

Klap en elg
I Värmlands Moose Park kan du komme tæt på kongen af skoven. Her lever nemlig fire elge, som passes af en familie plus nogle frivillige hen over sommeren. James, som er søn af ejeren og guide i parken, giver en grundig indføring i, hvordan man bedst kan komme til at opleve elge i det vilde, da de normalt er ret sky. Han fortæller passioneret om, hvordan elge passer ind i økosystemet, og hvordan de lever i naturen. Man kan mærke, at han brænder for arbejdet med dyrene og ikke mindst at vise verden, hvilket prægtigt dyr elgen er. 

Der er omkring 300.000 elge i Sverige. En elg vejer 500-700 kg og er omkring to meter høj. Til trods for denne størrelse er elgen en rigtig god svømmer, og den kan dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde. Selvom elgen kan blive op til 25 år gammel, så er det sjældent, at de bliver meget mere end 6-7 år på grund af jagt. Lotta, som er den ældste elg i parken, er 8 år, da vi besøger stedet. Derudover er der Emil på 5 år, Alfie på 11 måneder og Jill på 8 måneder. Selvom disse elge er forholdsvis tamme, så nærmer vi os dem langsomt og oplever dem faktisk kun gennem hegnet til at starte med. Til slut kommer vi dog helt tæt på, mens James konstant aflæser elgenes bevægelser og ’humør’, og så får vi faktisk lov til at klappe dem lidt på mulen. Det er en spændende oplevelse at være så tæt på de store dyr, og man kan godt fornemme lidt omkring deres forskellige personligheder og luner. 

Læs mere om Värmlands Moose Park

Vidste du, at elge kan løbe op til 60 km/t.?  

 

 

Stå på ski indendørs
Er du tosset med at stå på ski, så behøver du ikke at vente på, at der falder sne i Torsby, for her findes Torsby Skidtunnel & Sportscenter, hvor du kan stå på ski det meste af året. Her er kun lukket i marts/april for at skifte sneen ud. I tunnelen kan du opleve varieret skiløb, idet skitunnelen følger det omkringliggende terræn, og dette giver en højdeforskel på 12 meter mellem højeste og laveste punkt. Tunnelen er 1,3 kilometer lang, 8 meter bred, og der er en behagelig temperatur på 0 til -3 ° C.

Her er ligeledes en indendørs hal til skiskydning med plads til seks skytter. Rummet foran skydebanen kan desuden bruges som en skøjtebane, når det ikke bruges til skiskydning. 

Læs mere om Torsby Skidtunnel & Sportscenter

 

Tekst: Torben Brandt

Så ofte, det kan lade sig gøre, snører Christian Milbo sine vandrestøvler og tager på vandretur i ind- eller udland. For der, ude i naturen, møder han en ro, det er svært at finde andre steder.

– For mig er vandring et afbræk fra hverdagen. Det er fred og ro, og det er motion og ny energi, og så er det selvfølgelig samværet. Når du vandrer, er der nogle helt basale ting, du skal have styr på – mad, ly, læ og et sted at sove. Der er ikke nogle Facebook-opdateringer eller andet, der vælter ind, siger Christian Milbo. 

Fotograf og vandrer

Han er en erfaren vandrer og selvstændig med hjemmesiden ”Outsite.org – frisk luft på nettet”, der blandt andet arrangerer guidede vandreture. 

– Man tænker lidt anderledes, når man vandrer. Hvis man har nogle kreative projekter eller andre opgaver, der skal løses, vil man ofte opleve, at man rent faktisk kan løse dem bedre om mandagen, når man kommer tilbage til kontoret efter en vandretur, siger Christian Milbo. 

 

 

Begrænsningens kunst

Hvis vandreturen skal være vellykket, er der dog faldgruber, som skal undgås. En klassisk fejl er, at man ikke begrænser sig, når rygsækken pakkes. Og hvor der på cykel- og kanoture er hjul og vand til at tage en del af slæbet, er der på vandreture kun ryg og krop til at tage fra.

– Som nybegynder er man tilbøjelig til at tage for meget med. Man får købt en 100 liters rygsæk, fordi man tænker, at der skal være masser af plads. Den fylder man op, og inden man ser sig om, kan man nemt komme af sted med 30 kg, siger Christian Milbo. 

– Når man bliver mere erfaren, ved man, at man ikke skal tage f.eks. whisky med i en glasflaske. Den skal hældes over i noget, der vejer mindre. Og så er vægten på grejet selvfølgelig også vigtig. En sovepose, der kan klare ned til minus fem grader, vejer 700 gram, og skal den også være vind- og vandafvisende, vejer den 760 gram, siger Christian Milbo.

Maden vejer

I forhold til vægt er maden en udfordring. For hvis man, som Christian Milbo til tider gør, vandrer 14 dage uden mulighed for at proviantere, skal der meget mad med i rygsækken. 

– Man kan selvfølgelig fiske, men der er jo også grænser for, hvor meget man tør stole på sit fiskeheld. Derfor har jeg frysetørret mad med, og det vejer cirka et kilo for hver dag, man er afsted. De kilo kan man ikke rigtig undgå, siger Christian Milbo. 

 

 

Lån dig frem

Enhver fritidsinteresse giver nærmest uanede muligheder for at købe udstyr, og udgifterne kan hurtigt stikke af. Den vind- og vandafvisende sovepose på 760 gram koster cirka 3.500 kr., og selvom man vælger en lidt tungere variant på et kilo, koster den et sted mellem 1.800 og 2.000 kr. 

– Jeg har en kammerat, der undersøgte alt om at vandre, og som endte med at købe udstyr for 25.000 kr., som han aldrig nogensinde har fået brugt. Derfor anbefaler jeg altid, at man i begyndelsen prøver at låne så meget som muligt. Man behøver ikke at købe dyre outdoor-bukser med det samme, for man kan sagtens gå i andre bukser, hvis bare de er behagelige. Bliver man glad for at vandre, kan man senere købe noget bedre udstyr, fastslår Christian Milbo. 

Vild med Sverige 

Han har vandret meget i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Især Lapland-området ved Ritsem og Stora Sjöfallet i Nordsverige vender han ofte tilbage til. 

– Af en eller anden grund ender jeg altid deroppe. Der ligger et område på størrelse med Bornholm, der er fuldstændig uberørt. Der møder man ingen mennesker. For nogle kan den øde natur være en næsten skræmmende oplevelse. Jeg har hørt om folk, der er steget af toget deroppe og er taget tilbage igen med det samme, siger Christian Milbo. 
En enkelt gang har han været i Nordsverige i en trist anledning. Det var, da han som del af et privat eftersøgningshold i august 2012 forgæves ledte efter 19-årige Joey Ravn, der forsvandt sporløst på en vandretur i Nordsverige. 

 

 

Hærvejen hitter

Man behøver dog ikke tage til Nordsverige for at få store vandreoplevelser. Danmark kan godt være med, og er man på camping, er der rige muligheder for at vandre i forbindelse med campingturen.

– Hærvejen gennem Jylland, Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø eller Øhavsstien på Fyn er eksempler på rigtig udmærkede vandreruter i Danmark. Lidt af det er på asfalt, men ellers kommer man ud i den rigtige natur på de ruter, siger Christian Milbo, der allerede er godt i gang med at introducere vandringen for næste generation i familien. Til sommer tager han sin 6-årige datter med til den kendte vandrerute Höga Kusten, der ligger nord for Stockholm mellem Sundsvall og Umeå.

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen 

Alene på de sydligste 200 kilometer mellem Avignon i Provence og flodens udløb i Port-Saint-Louis-du-Rhône, er der en perlerække af imponerende attraktioner og oplevelser.

Pavebyen Avignon
Man kan fristes til at synes, at Avignon ”bare” er en blandt mange romerske byer langs Rhône, men Avignon overskygger på mange måder alle andre byer i området. Beliggenheden lige ned til Rhônefloden er en ting, Pavepaladset er en helt anden. Avignons storhedstid begyndte i 1309, hvor paven flyttede fra Rom til Avignon, og Pavepaladset forblev på pavens hænder helt frem til 1791. Kirkens overhoveder fra hele Europa valfartede til byen, og det er bygninger fra den storhedstid, som man kan se i dag. Den bedste måde er et par gode sko og så rundt i de mange smalle gader, åbne torve og udsigtspunkter. I godt vejr kan man også se helt til Mont Ventoux.

Campingpladserne ligger på modsatte side af floden, og man kan tage en lille båd over til den gamle by. Her får man også set resterne af Avignonbroen, også kaldet Pont Saint-Bénézet, fra vandsiden. Oprindelig var broen 900 meter lang, i dag er der kun 120 meter tilbage, fordi man opgav at restaurere den efter voldsomme vandskader i 1668.

 

Endagstur til Mont Ventoux
Hvis campingvognen står godt placeret på campingpladsen, og tiden tillader det, er der basis for udflugter i området, og der er ingen tvivl om, at denne del af Frankrig har mere, end hvad man kan nå på en enkelt campingferie. Hvis vejret ovenikøbet er godt, er en afstikker op til bjerget Mont Ventoux, der er en sand Tour de France-klassiker, oplagt. Man kan køre op på to sider og begge ruter, både fra Bédoin og Vaison-la-Romaine er flotte. Flere steder kan man stoppe og nyde udsigten eller besøge mindesteder fra Tour de France. For eksempel mindestedet for den engelske cykelrytter Tom Simpson, der på tragisk vis døde på en Tour de France-etape i 1967. Det ligger få kilometer fra toppen på Bédoin-ruten.

Mont Ventoux, der er 1.912 meter højt, blev første gang besteget i 1336, og det har været med i Tour de France over 10 gange.  Kælenavnet ”Det skaldede bjerg” har bjerget fået, fordi toppet er dækket af kalksten, og det ligner på lang afstand sne eller en skaldet isse. Når vejret er godt, er toppen et skønt sted, men selv om Mont Ventoux ikke er så højt, så kan naturens luner i den grad bide fra sig. Det kan blæse en pelikan, som man siger.

På vejen tilbage til Avignon kan det anbefales at tage et lille stop i byen Fontaine-de-Vaucluse, der er opkaldt efter kilden af samme navn. Kilden er 308 meter dyb, og den løber med gennemsnitlig 630 mio. kubikmeter pr. år. Når kilden ikke løber over, er det et stort hul i bjerget, som ikke er så særpræget, men det er floden til gengæld. Dens irgrønne farve er nærmest overnaturlig, og sammen med de lodrette klippevægge er det en stor naturoplevelse.

 

Pont du Gard – et romersk mesterværk
Man kan vælge at have base i Avignon, men der er også en campingplads meget tæt på, så man kan gå hen til attraktionen. Pont du Gard har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1985 og besøges hvert år af ca. 1,5 mio. turister, og ingen rejser skuffet derfra. Pont du Gard stod færdig i år 18 f.Kr. og fungerede både som bro og akvædukt. Den er 275 meter lang og 49 meter høj og skulle forsyne byen Nîmes med frisk vand. Uanset om man går nede ved floden Gard, oppe på selve broen eller et stykke derfra, er Pont du Gard imponerende. Et sandt romersk mesterværk. Hvis man har tid og lyst, så tag badetøj med eller lej en kano eller kajak. Hvis man er på vej til et nyt sted, er den store parkeringsplads et af de få steder, hvor man kan holde med campingvogn på krogen. Alle andre steder skal campingvognen først tjekkes ind på en campingplads. 

 

Julius Cæsars smukke Arles
Arles er bare en af mange romerske perler på disse kanter. Byen blev grundlagt i år 46 f.Kr. af Julius Cæsar og lå strategisk godt lige der, hvor Rhônedeltaet begynder. Galliens lille Rom bliver byen også kaldt, fordi der er så mange bygninger fra romertiden. Amfiteateret kunne i tidernes morgen rumme 20.000 tilskuere og er i den grad et besøg værd, selv om det kun er ruinerne, der står tilbage. Man har næppe fantasi til at forestille sig, hvad der er foregået i bunden af arenaen, for datidens underholdning var på ingen måde for sarte sjæle. Nogle af Van Goghs mest kendte malerier er fra hans tid i Arles. Han boede i byen i 1888. Arles kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1981.

 

Afstikker til Nîmes
Nîmes har 150.000 indbyggere og er dermed ca. tre gange så stor som Arles. Det er også en by med romerske bygninger, der er et besøg værd. Især det helt intakte amfiteater er yderst imponerende. Den ovale bygning måler 133 meter i længden, 101 meter i bredden og 21 meter i højden og havde plads til 24.000 tilskuere. Det er uden sammenligning den bedst bevarede romerske arena uden for Rom. Der er et meget hyggeligt bymiljø lige uden for døren, hvor de store pladser og alléer i dag bruges til rekreation – både for turister, men også for de lokale.

Vesteuropas største floddelta 
Det 490 kvadratkilometer store Camaquedelta, der er Vesteuropas største floddelta og nationalpark, har et omfattende netværk af veje og stier, der går gennem det flade landskab, hvor man både kan opleve vilde heste og flamingoer, men også over 500 andre spændende fuglearter. Man kan godt tage campingvognen med, hvis man holder sig til hovedvejene, men det giver mere frihed uden. Flere steder kan man parkere og gå en tur. Der er god skiltning, men fuglene skal man selv finde. Husk kikkert, for flamingoerne står ofte langt ude.

 

Rhônes smukke udmunding
Ved udmundingen af Petit Rhône ligger byen Saintes-Maries-de-la-Mer, som er en hyggelig lille kystby med strandpromenade og en charmerende gammel bydel, der vidner om mange turister i området. Alt i Saintes-Maries-de-la-Mer handler om ferie og havet. Det gør også, at stemningen er særdeles tilbagelænet og tempoforladt. På caféerne og restauranterne hygger turister og lokale med en kop kaffe eller god mad, som der er meget af, fordi havet er lige uden for døren, og baglandet er oplagt til at dyrke de bedste råvarer. Udmundingen af Grand Rhône ligger ved byen Port-Saint-Louis-du-Rhône, men byen har ikke så meget at byde på og slet ikke samme charme som i Saintes-Maries-de-la-Mer.

Den sydlige del af Rhônefloden er en fin rejserute, og man skal sætte god tid af, for her er utrolig mange oplevelser. Både kulturelle og i naturen. Campingferie er oplagt, selv om man ikke kører direkte langs floden, så er floden der hele tiden, og den bringer liv til alt og alle, der bor i nærheden af den – selv den dag i dag. Campingpladserne ligger som perler på en snor, og der er campingpladser i alle prisklasser. Der er både små primitive campingpladser og store resorts. Find din favorit her

Tekst & Foto: Line Jakobsen

Tæt på evolutionen – Darwineum i Rostock Zoo
I Rostock Zoo kan I gå på ekspedition gennem dyreriget og møde 4.000 dyr i 380 forskellige arter fra hele verden. Her er alt fra små surikater til store gorillaer, skov og legepladser. 
Mange børn i dag ved ikke, hvor tingene stammer fra, og derfor er Darwineum et oplagt sted at besøge, for det giver et godt – og i øvrigt interessant – indblik i mennesker og dyrs historie og udvikling. I kan starte rundturen med at se en film om Big Bang. Filmen forsøger at svare på det evige spørgsmål: Hvor stammer vi fra? 

På museet opfordrer man børn til at røre ved de udstillede ting, f.eks. er der en ægte meteor, som man kan prøve at mærke på. Her findes 150 forskellige dyrearter, herunder Europas største vandmand, farverige koralrev, levende fossiler og meget mere. Man rejser 3,5 milliarder år tilbage i tiden og lærer, hvordan livet på Jorden har udviklet sig. I hjertet af Darwineum findes en 4.500-kvadratmeter tropisk hal, hvor du kan møde alverdens aber, gorillaer og dovendyr. 

Læs mere om Rostock Zoo

 

Forlystelsespark med sjov for hele familien – Hansa-Park i Sierksdorf
Her er rutsjebaner og karruseller af enhver slags, og parken bryster sig af at have særlige temaer og historier, der knytter sig til forlystelserne, som dermed er med til at gøre oplevelsen mere realistisk og unik. I 2017 kom den nye forlystelse Kärnapulten til, hvor du kan hjælpe med at forsvare borgen i såkaldte Skyfly ved at lave vovede flymanøvre og loops i luften. For de fartgale kan anbefales Kärnans Ed eller Der Schwur des Kärnan – en hyper-coaster, der på den 1.235 meter lange strækning når op på en hastighed af 127 km/t. med diverse sving og loops undervejs. Der er også masser af vandsjov, tog, legeland og Hansa-haven med skønne blomster og det 100 meter høje Holstentårn, der giver et godt udsyn over hele parken. Når sulten melder sig, er der forskellige temarestauranter og caféer til at stoppe rumlen i maven.
Parken, der ligger omkring 45 minutters kørsel fra Puttgarden, byder på 11 emneområder, over 125 forlystelser og fire shows. I 2017 er Hansa-Park for 7. år i træk blevet kåret som ”Europas bedste fritidspark for børn” af World of Parks. 

Læs mere om Hansa-Park

 

Filmpark Babelsberg i Potsdam
Hvis du troede, at Hollywood er filmenes område, så vil du blive overrasket, når du kommer til Filmpark Babelsberg. For faktisk bliver mange scener fra store filmproduktioner skudt i filmparken i Potsdam, for eksempel kan nævnes Mission Impossible, Beyond The Sea, Metropolis, The Monuments Men, scener fra Homeland sæson 5, flere Jackie Chan-film osv. Årsagen er, at de har over 1 million rekvisitter og omkring 500.000 udklædningsdele, så her kan findes noget til enhver type film eller tv-serie. Blandt andet findes der en original lejlighed fra DDR-tiden. Og alt er online, så de kan slå det op, når de skal bruge en rekvisit. 

Her findes også verdens næstældste studio, og der er daglige stuntshows i vulkan-arenaen med vilde biljagter, ild og special effects. Oplev også et show med dyr i hovedrollen, 4D-biograf, kom bag kameraet og se, hvad der foregår bag film-/tv-kulisserne og mærk gruen i parkens største udendørs kulisse fyldt med gamle ruiner, gravsten, vampyrer og spøgelser i Middelalderbyen. Bliver du sulten, kan du blandt andet spise i tema-restauranten Prince Valiant. 

Læs mere om Filmpark Babelsberg

AbenteuerPark i Potsdam
Har du højdeskræk, er dette nok ikke stedet for dig, men ellers prøv at udfordre dig selv lidt i eventyrparken i Potsdam. I parken findes 170 forskellige klatreelementer med en total længde på 1.700 meter og en 200 meter lang svævebane. Der er 12 forskellige parkour-ruter i trætoppene på op til 12 meter over jorden. Ruterne er inddelt efter klatrerens højde, og de starter ved 110 cm. Du vil blive udfordret på din balance og koordination, men det er faktisk rigtig sjovt og giver et adrenalinkick. Du kan gennemføre banerne i dit eget tempo og behøver ikke at være i topform for at klatre i træerne. Sikkerheden er i top, og du får en grundig instruktion i udstyret, ligesom der altid er trænere i nærheden, som kan guide og hjælpe dig. 

Læs mere om AbenteuerPark

 

Find campingpladser i Nordtyskland

Af Line Jakobsen og Kim Basse

Når familien drager på camping, skal der også opleves noget nyt. Naturen har altid åbent, og den byder på masser af fantastiske oplevelser, som oven i købet er gratis. På Smutturen.dk har man samlet en guide til 50 skjulte perler og skønne naturskatte i Danmark.

På smutturen.dk er de 50 naturskønne perler tegnet ind på et Danmarkskort. Det gør det nemt at planlægge sin udflugt og lægge ruter og planer for bededagsferien. På smutturen.dk er der også billeder og videoer fra stederne, som kan bruges til inspiration. 

 

 

Fokus på naturen i hele landet

I alt er knap en fjerdedel (23%) Danmarks areal dækket af natur. Det er netop noget af al den natur, som Smutturen.dk skal sætte fokus på og inspirere danskere og udenlandske turister til at bruge.

De 50 steder på Smutturen.dk er fordelt over hele landet, og på listen kan blandt andet findes Ørkenen på Anholt, der er Nordeuropas største lavhede og Bøllemosen nord for København, der er en gammel tørvemose med et unikt dyre- og planteliv. 

Blandt naturattraktionerne i guiden er bl.a. Opalsøen på Bornholm og Grenen i det nordligste Jylland, som begge byder på smuk natur og masser af oplevelser for børn og voksne.

Guiden er udviklet af Realdania i samarbejde med VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og Naturstyrelsen og skal få endnu flere til at besøge de udvalgte steder i landet. Helt gratis.

– Vi skal åbne flere menneskers øjne for de fantastiske stedbundne attraktioner, vi har rundt om i landet. Smutturen skal hjælpe besøgende til at finde stederne. Samtidig skal den være med til at vise, hvordan et område kan skabe positiv lokal udvikling ved at dyrke de lokale potentialer, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania. 

 

 

Fem stjerner til fyr og uforstyrret landskab

Derudover er der alle de kystnære områder på Smutturen. Danmarks kyststrækning strækker sig over mere end 7.300 kilometer. Sletterhage Fyr er netop sådan et eksempel på et kystnært område, som brugerne på smutturen.dk har belønnet med 5 fortjente stjerner ud af 5 mulige. 

Sletterhage er Djurslands sydligste punkt og ligger i et uforstyrret landskab, som giver den fuldendte naturoplevelse helt derude, hvor himmel og hav mødes. 

Fyret ligger kun en halv times kørsel fra DCU-Camping Mols i EbeltoftEbeltoft - Mols. Turen til halvøen snor sig over dramatiske bakker, forbi stejle skrænter og en anden af Smutturens andre små perler, nemlig Tre Høje i Mols Bjerge. Højene blev brugt som gravpladser i Bronzealderen, og Trehøje er en af de mest markante af de i alt 11 gravhøje i området og byder på en udsigt ud over Mols og Aarhus Bugt, som efterlader den besøgende åndeløs.

 

 

Oplevelser for alle 

Det har ikke været let at vælge de endelige steder til guiden. Ekspertpanelet har grundigt vurderet de 580 indstillinger fra hele landet og udvalgt de 50 steder, der både byder på smuk natur og har en masse gratis oplevelser for både børn og voksne.

Hos Dansk Kyst- og Naturturisme forventer man, at Smutturen bliver et godt værktøj for både danskere og udenlandske turister. 

– Danmark har utrolig meget kyststrækning i forhold til landets størrelse, og kysterne er allerede et stort trækplaster for både danske og udenlandske turister. Vi håber, at Smutturen vil få endnu flere til at udforske vores skønne strandområder, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

 

 

Smutturen skal med tiden udvides

Synliggørelse og styrkelse af steder i den danske natur bidrager til at tiltrække flere besøgende og skabe en stærkere lokal identitet. Det viser erfaringer fra kampagnen Stedet Tæller, som Realdania og Naturstyrelsen har arbejdet på de senere år. Det er f.eks. tilfældet for Kalø Slotsruin i Østjylland og Rubjerg Knude i Nordjylland, hvor besøgstallet er vokset efter indsatsen.

Sitet kan tilgås fra computer, tablet og mobil og kan både bruges som inspiration og praktisk rutevejledning.

Med tiden skal listen over steder på smutturen.dk udvides, så endnu flere kan få gavn og glæde af naturen.

Det betyder, at steder som Rønnerne på Læsø, Det Sydfynske Øhav og Guldborgsund, som lige nu ikke findes på listen, på sigt også har en chance for at komme med.

Se flere flotte billeder fra Smutturen her:

Tekst og foto: Torben Brandt

Går ferien til en af de mange øer i Danmark, men er du i tvivl om hvilken eller hvilke du skal vælge? Så læs med her.

Det er tidlig morgen på havnen i Snaptun lidt øst for Horsens, men der allerede er hektisk aktivitet. For om få minutter afgår færgen med kurs mod Endelave. 
Såvel pladsen på bildækket som det daglige antal færgeafgange er begrænset. Har man planer om at medbringe bil, autocamper eller campingvogn, er det derfor især i sommerperioden klogt at booke plads. 

Flere af passagererne går eller cykler om bord, fordi Endelave med sine overskuelige afstande (øen er godt 13 kvadratkilometer), gode stier og begrænsede trafik er nærmest skræddersyet til cykel- og vandrefolket. Har man ikke egen cykel, kan den lejes ved ankomsten. 

En del turister nøjes med at gæste øen en enkelt dag, inden de snupper færgen tilbage til Jylland, men man kan naturligvis også overnatte. Endelave har en campingplads, Endelave Camping- og Hytteferie, der har åbent fra maj til september, og som har fire hytter, to campingvogne til udlejning og 67 enheder. Derudover har øen både en kro og flere Bed & Breakfast-muligheder. 

Ned i tempo
Kigger man på et danmarkskort, ligger Endelave stort set i midten af landet med Horsens mod vest og Samsø på sin østlige side. Endelave er et velfungerende, lille lokalsamfund med f.eks. kirke, købmand, skole, havn, bibliotek, vinterbadeklub, lægehus, idrætsforening, bryggerlaug og jagtforening. 

Det er muligt at flyve til Endelave og lande på øens flyveplads, men færgen er så afgjort øens livsnerve. Overfartstiden er cirka en time, og den tid kan man passende bruge på at komme ned i fart, for på Endelave foregår livet og dagligdagen i et roligt tempo. Her bor man på grund af nærværet, roen og den uspolerede natur, og så lever man gerne med, at det er lidt mere besværligt at komme på job på fastlandet eller at besøge familie og venner uden for øen. 

 

170 fastboende
Fund af blandt andet flintredskaber har vist, at der boede mennesker på Endelave fra omkring 4.000 år f.Kr. I dag har øen cirka 170 fastboende, blandt dem er Inge Grosen, der er formand for Endelave Museumsforening og én af øens mange ildsjæle. Hun viser entusiastisk rundt på det lokale museum, der ligger idyllisk ved kirken og byens gadekær – få hundrede meter fra færgelejet. 

Museet holder til i et af øens ældste huse – en velholdt, fredet præstegård fra 1741, der er indrettet som et gammelt Endelave-hjem med møbler og genstande fra øen, som det så ud for cirka 100 år siden. Det hele er skænket af lokale beboere eller andre med relation til Endelave. 
Museet er ikke statsanerkendt og modtager derfor ikke offentlige tilskud. Det må klare sig med entréindtægter fra de 900-1.000 årligt besøgende samt kontingent fra sine cirka 200 medlemmer. Det koster 25 kr. at komme ind på museet, der i sommerperioden har åbent dagligt.

 

Den store tragedie
En del af museets kvadratmeter bruges til en mindestue, der udførligt beretter om den tragedie, som indtraf 15. januar 1944. På sin vej fra fastlandet til Endelave blev skibet Agda ramt af en tysk mine og sank tæt på øens kyst. Alle 14 personer om bord, heraf otte fra Endelave, mistede livet. 

– Braget var så højt, at ruderne klirrede på øen, fortæller Inge Grosen om forliset, som aldrig er blevet glemt af det lille øsamfund. Alle de dræbtes navne, alder og stillinger kan læses på en mindesten, der er rejst til ære for de omkomne ved indgangen til landsbyen. 

Lægeplanter og snapseurter
På Endelave er der aldrig rigtig langt til noget. Blot et par minutters gang fra museet ligger en anden af øens seværdigheder; Endelave Lægeurtehave. Det er en økologisk besøgshave med lægeplanter og krydderurter, der også indgår i flere af de lækre pizzaer, som stedets italienske kok og forpagter, Alberto, sammen med sin bedre halvdel, Pia, tilbereder og serverer i den tilhørende café. Endelaves fastboende ø-guide, Tove Yde, tilbyder guidet rundtur i haven, hvor der uddeles smagsprøver og fortælles om de krydderurter, lægeplanter og snapseurter, der dyrkes og høstes i haven. 

 

Naturen trækker
Hovedparten af Endelaves turister kommer i sommersæsonen, hvor de nyder øens strande, rene badevand og uspolerede natur; en blanding af hede, skov, eng og opdyrket land. På den sydøstlige side ligger sommerhusområdet Lynger Hage, mens øens nordlige del, kaldet Øvre, er et fredet naturområde på cirka 300 tønder land. Står man helt ude på øens nordligste spids, Øvre Ende, kan man ligesom i Skagen opleve pålandsbrænding i vindsiden og havblik i læsiden. 

Tager man rundt på øen, vil man næsten uundgåeligt se vilde kaniner, som Endelave er kendt for. Kaninerne er nogle år, senest i 2016, blevet tvunget gevaldigt i knæ af sygdomme, der har gjort store indhug i bestanden, men de overlevende har ikke ligget på den lade side og har reproduceret sig, så øens kaninbestand ikke er truet. 

Vil man vide mere om de langørede væsener, arrangerer ø-guide, Tove Yde, en tur, hvor man kan komme ”på sporet af kaninerne”.  På denne hjemmeside kan man læse mere om de forskellige ture, ø-guiden står for i perioden fra juli til september. 

 

Ø-pas hitter
Endelave er med i Sammenslutningen af Danske Småøer, der i 2016 udviklede et ø-pas, så øerne kunne markedsføre sig i samlet flok og dermed fremme turismen. Håbet er, at flere turister vil øge jobmulighederne og måske også tiltrække flere fastboende. 

De første 47.000 ø-pas blev revet væk. Siden er det genoptrykt i både en dansk og tysk version samt videreudviklet, så de 37 øer hver er repræsenteret med kort og en beskrivelse af oplevelser på øen. I passet kan man også læse om sejlrute, overfartstid, antal beboere og øens størrelse. Det er også muligt at scanne en QR-kode med sin mobiltelefon, hvorpå man kommer direkte ind på øens hjemmeside med oplysninger om f.eks. spisesteder, overnatningsmuligheder og oplevelser.   

På længere sigt er det intentionen, at det hele skal bindes sammen på bookingplatformen Dansk Ø-ferie, som rederiet Færgen står bag. Her skal man på én gang kunne booke transport, ophold og oplevelser på den ø, man vil gæste. Du kan læse mere om Dansk Ø-ferie og ø-passet her

Arbejdet med ø-passet er et nationalt forankret projekt, som er blevet støttet med ca. 1,2 mio. kr. af Landdistrikternes Forsøgspulje under Erhvervsministeriet. 

Tekst & foto Renate Hovald

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Lidt fakta 
Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland
Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”. Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove
Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af! Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til. 

Vejene og landskabet
Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten. 

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jasmin, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights
Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe.
 
Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet
Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå.  Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen. 

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes' ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion
Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. 

Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Skøn campingplads
Vi stiller campingvognen på den smukt beliggende Camping Jungfrau i byen Lauterbrunner, der ligger med sneklædte bjergtinder på alle sider, og som tilbyder alle de faciliteter, som vi kunne drømme om. Der er opvarmede, rene faciliteter, tørrerum til skiudstyr og et stort og særdeles hyggeligt hovedhus, selvfølgelig bygget som bjælkehytte, med skøn restaurant og aftenunderholdning. Vintercamping er nemlig meget populær på disse kanter, og sne er der rigelige mængder af. Det er til glæde for både børn og voksne, der kan lege, uden man bliver beskidt eller gennemblødt. Skiområderne ligger som perler på en snor i bjergene over os, men heldigvis er alt godt forbundet med lifte, tog og busser, så det er let at komme rundt i terrænet. Bilen får en uges ferie nede på campingpladsen.

 

I fodsporene på de kendte
Det er en voksende ferieform at rejse i fodsporene på kendte filmkarakterer og besøge de locations, hvor film og store tv-serier er indspillet. Ringenes Herre, Harry Potter og Game of Thrones er fremragende eksempler på film og serier, der efterfølgende har skabt stor turistinteresse. I regionen Jungfrau har ingen mindre end hele verdens Agent 007 været på besøg, og det er i dag til store glæde for turisterne. Hvad, der måske overrasker de fleste, er, at her er så utrolig meget andet at foretage sig, også selvom man ikke står på ski. Hygge på campingpladsen er en vigtig ting, men vi er her også for at opleve området.

 

HUSKELISTE TIL FORTELTET

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzan­pløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv –  f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen Bertahof ligger midt imellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, der er to af dalens hyggelige byer. Tilkørselsforholdene er helt i top, fordi campingpladsen ligger lige ud til landevejen. 

Komfortpladserne er 100-120 kvm store, og der er mulighed for at tilslutte sin campingvogn til både strøm, gas og frisk vand. Faciliteterne er fine og rengjorte, men frem for alt opvarmet, og du kan både tørre tøj og opbevare skiudstyr. Der er ikke så mange aktiviteter om vinteren, men du kan tage på hestekanefart fra pladsen ind til de nærliggende byer, og ellers byder området på et hav af oplevelser og ikke mindst skiløb. Børn under seks år er gratis. 

De dage, hvor du ikke synes, at du selv vil stå for madlavningen, serveres der velsmagende og store portioner fra det mættende østrigske køkken på campingpladsens hyggelige gasthof. Et meget lokalt begreb ”Camping und Kuren” går i al sin enkelthed ud på at campere og forkæle sig selv med en masse wellness. Både i Bad Hofgastein (Alpentherme) og Bad Gastein (Felsentherme) finder du spacentre, hvor du kan få velværet tilbage i kroppen. Hold øje med campingpladsens specielle tilbud, hvis du gerne vil forkæle dig selv, så er der penge at spare.

Langrend og alpint
Lige uden for døren går langrendsløjperne, og der er gangsti hele vejen til begge byer. Bad Gastein, der også kaldes for Alpernes Monte Carlo, var vært ved VM i 1958, og herefter tog skiturismen fart. Der er pister i alle sværhedsgrader, og hvis du ikke har skiudstyr, kan det lejes i både Bag Gastein og Bad Hofgastein, hvor du også kan tage lifterne op, for områderne hænger sammen i den 40 km lange Gasteinerdal.

Luft under fødderne
Der er rig mulighed for at få luft under fødderne i Bad Gastein. På den 300 m lange svævebane hen over Bad Gastein-vandfaldet får du det største sus i maven, men det er om at nyde det, for turen tager ikke mange sekunder, før du igen står sikkert på modsatte klippeafsats. På udsigtsplatformen Glocknerblick, der ligger på et fritstående klippefremspring, kan du i 2.000 meters højde lave en 360 grader-selfie, og hvis det ikke er højt nok, så tag turen hen over Europas højest beliggende hængebro Stubnerkogel og få endnu et sug i maven.

Morgenmad på toppen
På toppen af skiliften Goldbergbahn 2.650 m.o.h. ligger en lille bikube ”Panoramakugel” af metal og glas, hvor du ved specielle lejligheder kan bestille morgenmad (på turistkontoret), hvis I er en gruppe. Der er ikke meget plads, men det er en herlig oplevelse at sidde i over to kilometers højde med 360 graders udsigt til bjergtinderne, mens du får skøn og kaloriefyldt morgenmad. Lige uden for døren ligger pisterne klar, men hvis du ikke står på ski, kan du bare tage skiliften ned igen. Flere gange om året er der også events oppe i skiterrænet bl.a. i marts, hvor der er bondemarked med lokale specialiteter.

 

Hygge i campingvognen
Ofte er højdepunktet på vintercamping, når man efter en lang dag i den friske luft, kommer hjem i campingvognen og mærker varmen sprede sig i kinderne. Hvis vejret er til det, kan man sagtens sidde udenfor og nyde den sidste sol, men ellers er en kop kaffe og en god bog i sofaen heller ikke dårligt. Det er i hvert fald ferie.