Tekst: Anne-Vibeke Isaksen

Det hele begyndte på en sommerferie for mange år siden, hvor både Dorte og Hugos forældre var på campingferie på Marina di Venezia i Italien. Her kom de to unge mennesker til at kysse hinanden en lun sommeraften på stranden, mens cikaderne sang i det fjerne. Det blev dog umiddelbart kun til en sommerferieflirt, for da de begge kom hjem til Danmark, gik livet i hver sin retning, og kontakten forsvandt. Der skulle gå mere end 30 år, før deres veje igen for alvor skulle krydse hinanden.

– Vi er begge fra Ikast og har kendt hinanden i alle disse år, men på ingen måde været tætte venner eller mere end det. I Ikast ved alle, hvem hinanden er, så på den måde har ingen af os kunne gemme os, fortæller Hugo, der samtidigt indrømmer, at det gode øje til Dorte har holdt fast i ham siden sommeren 1983.

 

Både Dorte og Hugo indleder nye parforhold, og Dorte bliver gift og får to dejlige børn, men i slutningen af 40’erne bliver hun single.
– Da jeg blev single, tog jeg initiativ til at møde Hugo igen. Han var heldigvis også selv blevet single, så det passede som fod i hose. Jeg inviterede ham til min 50 års fødselsdag, og siden har vi været sammen hver dag, siger Dorte Gundersen med et varmt smil, der i den grad viser, at hjertet har fået sin vilje. 

Så matchet er helt perfekt. Dorte og Hugo har fundet kærligheden. De deler den også for campingferie, som er en fast tradition hvert år, og feriemålet er naturligvis Marina di Venezia på Lidoen i Italien.

På en smuk julidag i de sene eftermiddagstimer, hvor lyset er noget helt særligt på stranden, sagde Dorte og Hugo ja til hinanden. Ringen var sluttet på samme campingplads, hvor de mødtes så mange år før. Og de var naturligvis også på camping denne gang.

Tekst og foto: Birgit og Jens Chr. Dalgaard. Redigeret af Torben Brandt

Det skorter bestemt ikke på udflugtsmuligheder, når DCU-medlemmerne Birgit og Jens Chr. Dalgaard camperer på Camping Village Montescudaio i Toscana. Nedenfor kan du se nogle af de steder, ægteparret har besøgt på ferierne i den populære italienske region. 

 

Pisa

Med kun 50 km til Pisa vil Det Skæve Tårn nok stå højt på listen over seværdigheder. 
Domkirkepladsen Campo dei Miracoli indeholder dels det berømte tårn, dels selve domkirken Duomo og Dåbskapellet. De bygningsværker kan med sine snehvide marmorfacader fra Carrara kun imponere enhver turist. Selve byen Pisa med sine omkring 88.000 indbyggere har ikke så meget andet at byde på, og selvom den tidligere var en vigtig havneby, virker floden Arno, som løber gennem byen, noget doven, og man føler næsten, at livet ved floden står lidt stille. 

Lucca

Cirka 20 km nordøst for Pisa ligger Lucca, der har 90.000 indbyggere. Byen har aner helt tilbage til romertiden 180 før Kristi fødsel. Den gamle, indre bydel er stadig omgivet af en 4,2 km lang bymur/forsvarsanlæg fra 1500-tallet. Muren er oprindelig bygget som forsvarsværk og nu til dags som en fornem promenade rundt om centrum, et sted som både byens borgere og turister nyder godt af. Andre seværdige steder er byens domkirke San Martino fra omkring 1000-tallet. Ligeså byens kendte vartegn, Torre Guinigi, et gammelt 41 meter højt middelaldertårn med egetræer, der stadig vokser på toppen af tårnet. Også et andet af byens romerske efterlevn er Anfiteatro Romano på Piazza dell'Anfiteatro. Her afslører pladsens ovale form det gamle romerske amfiteater, idet de omkringliggende bygninger stadig ”ligger i en oval ring”. Pladsen byder i øvrigt på en masse gode spisesteder, og mon ikke mange turister synes at fornemme den blodige fortid for 2.000 år siden.        

Firenze

Toscanas ”hovedstad” er Firenze. Byen har cirka 385.000 indbyggere og ligger omkring 125 km øst for campingpladsen. Selvom der er motorvej hele vejen dertil, kan vi kun anbefale at tage toget fra banegården i Cecina til Pisa og der skifte tog til Firenze. Togturen er behagelig og ikke ret dyr, bilens fører får en velfortjent pause fra rattet, og man slipper for at bruge timer på at finde en i øvrigt urimelig dyr p-plads i storbyen Firenze. 

Fra ankomsten på Stazione Centrale kan man gå direkte i retning mod domkirken, Santa Maria del Fiore. Det imponerende bygningsværk med sine marmorbelagte facader i hvid, grøn og lyserød marmor tager vejret fra enhver besøgende. Og skulle det ikke være nok, vil et besøg i både kirkens indre og dåbskapellet afsløre imponerende gulvmosaikker i marmor samt ligeså imponerende loftsudsmykninger i de to kupler. En tur op i kuplen ad de 463 trappetrin vil nok tage vejret fra de fleste, men udsigten deroppefra, ud over Firenzes røde tage, er dybt imponerende. I øvrigt må ingen af byens bygningsværker være højere end kuplens 91 meter, så Brunelleschis imponerende kuppel fra 1436 er til stadighed byens højeste. 

Fra domkirkepladsen kan man slentre ad små, ydmyge smøger, og pludselig står man på Piazza della Signoria, et andet af byens store torve og samlingssteder. Her ligger Palazzo Vecchio, Firenzes rådhus fra 1322 og Uffizierne med sine enorme kunstsamlinger. 
På selve pladsen findes både Neptun-fontænen og den enorme statue af David samt flere andre kendte statuer. Man kan fortsætte ned gennem Uffizierne til udgangen mod Arnofloden, og her ser man Ponte Vecchio, byens ældste og flotteste bro over Arnofloden. Broen blev bygget i 1345 og husede oprindeligt blandt andet slagtere og smede. Allerede i 1593 blev disse noget støjende og beskidte erhverv udskiftet med de finere guldsmede, som den dag i dag stadig er broens eneste erhverv. Herfra kan turen gå tilbage mod banegården, og på vejen kan man passere Mercato Nuovo, det nye marked, hvor især lædervarer faldbydes. 

Og glem nu ikke den lille fontæne med bronzevildsvinet Il Porcellino, som alle turister gnider på snuden for ifølge sagnet at kunne vende tilbage til Firenze en skønne dag. Lidt længere henne på ruten ligger en stor plads, Piazza della Repubblica. Den har blandt andet triumfbue, der blev rejst i 1895 som tegn på, at Firenze var hele Italiens hovedstad. På pladsen ligger en masse restauranter og mondæne butikker.        

   

 

Marmorbyen Carrara

Carrara, verdenskendt for sit hvide marmor, ligger omkring 100 km mod nord ad motorvejen mod La Spezia. Fra motorvejsafkørslen mod Carrara følges skiltene mod marmorbruddene, og man skal være forberedt på en noget hidsig bjergkørsel med mange serpentinersving. Vi kan kun varmt anbefale en guidet tur ind i bruddene f.eks. fra bruddene i Fantiscritti. Og når man nu alligevel er kørt højt op i marmorbjergene, vil en god frokost i den lille bjergby Colonnata være en stor oplevelse. Kun byens borgere må køre i bil dertil, så vi andre må parkere bilen på en lille p-plads nedenfor byen. Herfra tager det blot små 20 minutter på gåben derop – og sikke en udsigt ud over bjergene og de forskellige marmorbrud. Byen har kun omkring 350 indbyggere, men til gengæld er der vel 10 slagterbutikker. Og hvorfor nu det? Jo, i Colonnata har man siden romertiden haft monopol på fremstillingen af det fantastiske snehvide spæk, som man i byen naturligvis modner i store marmorkar. En tradition, som byens slagtere har vundet hævd på ved EU’s domstol. Frokosten i en af byens forholdsvis mange små restauranter får englene til at synge; papirtynde skiver af den hvide, næsten fløjlsbløde Colonatta-spæk sammen med lokale pølser, syltede løg med videre – jo, det er en oplevelse, man sent glemmer.

 

De fem maleriske landsbyer

Cinque Terre ligger cirka 120 km nord for campingpladsen og er en kyststrækning med fem maleriske landsbyer. Man kan sagtens køre i bil dertil, blot man vælger enten den nordligste, Monterosso al Mare, eller sydligste, Riomaggiore. De tre midterste byer, Vernazza, Corniglia og Manarola, må kun byernes borgere køre til i bil. 

Køreturen fra motorvejsfrakørslen ved La Spezia mod Cinque Terre er noget af en udfordring med smalle bjergveje og mange serpentinersving. Derfor vil vi anbefale at tage toget fra Cecina til Pisa, skift tog her til La Spezia og herfra tage lokaltoget ud til de fem byer. Ved ankomst til et af udgangspunkterne køber man en kombineret vandre- og togbillet. Fordelen ved det er, at man kan vandre en strækning, tage toget den næste strækning, vandre igen og så videre. Sluttelig tager man toget tilbage til La Spezia, hvorfra turen går sydpå mod Cecina igen. 

Har man begrænset tid til rådighed, vil vi anbefale vandreturen fra Monterosso al Mare til Vernazza. Det er en tur på omkring tre km, der varer cirka to timer alt efter ens kondition. Det er den smukkeste og mest dramatiske strækning, hvor man fra havets overflade ved Monterosso stiger omkring 250 højdemeter. Vandreruten går ad stier oprindeligt anlagt af de lokale bjergbønder, der brugte dem til transport af deres afgrøder, hovedsagelig vin, citroner og grøntsager. Flere steder passerer man faktisk igennem de små bjergbrug. Efter en del stigninger på ruten flader det lidt ud oppe i højderne, og fra et højt beliggende udsigtspunkt ser man det skønneste syn ligge dybt nede: den smukke by Vernazza, der ligger i en lille bugt på et klippefremspring. Efter at have nydt dette maleriske syn, går det stejlt nedad mod byen, hvor man kan nyde en velfortjent frokost på en af de mange spisesteder, der ligger på Vernazzas hyggelige havnefront. 

Hvis benene trænger til yderligere en pause, kan man blot gå op i byen og tage toget til f.eks. Manarola, den fjerde af de fem byer. Her står man af toget og går videre på vandreruten. Denne tur er på blot en km og tager kun 20 minutter. Stien, som stort set er vandret, hænger flere steder uden på klipperne, og er her i nyere tid konstrueret, så selv en barnevogn kan gennemføre turen. I øvrigt kaldes ruten for ”Kærlighedsstien”, og den er da også meget romantisk anlagt.

 

Ind gennem floddalen

Volterra ligger blot 40 km mod øst inde i bjergene. Turen dertil går ind gennem floddalen Val di Cecina. Fra Saline di Volterra går det stejlt opad mod Volterra, som man hele tiden kan skue op til, fordi den ligger på et tufbjerg i 545 meters højde. 
Byens historie kan dateres ca. 3.000 år tilbage. Den er grundlagt af etruskerne, langt senere tog romerne over, og flere steder indenfor den omkring tre km lange bymur, der omkranser den gamle bydel, kan man stadig se spor af etruskerne, bl.a. ved Porta dell’Arco, byens ældste byport. Romernes præg på byen ses bedst i Teatro Romano, et romersk teater og bad fra det 1. århundrede før Kristi, der ligger for foden af de høje middelalderbymure. 

Volterra er også i dag meget kendt for sin fremstilling af smukke, udskårne figurer i alabast, et blødt gipsmateriale, som etruskerne også brugte for omkring 2.500 år siden til deres urnefremstilling, og som den dag i dag brydes i alabast-gruber i og omkring Volterra. Byens mange små restauranter indbyder til en lækker frokost, ligesom de mange specialbutikker lokker med deres varer i alabast, oliventræ mv.     

 

Flest bytårne

Omkring 60 km mod øst ligger den kendte bjergby San Gimignano, der er byen med flest bytårne i hele Italien, hvoraf hele 14 har overlevet diverse fejder og krige gennem tiderne. Byen er også kendt for sine fremragende hvidvine, Vernaccia, som gerne bringes med hjem til Danmark. Også lertøj i meget høj kvalitet samt forskellige håndlavede oliventræsprodukter er at finde i byens mange specialbutikker. Også her kan frokosten indtages i en af de mange restauranter, som ligger side om side med specialbutikkerne.

Klokketårn på 102 meter

Siena ligger omkring 90 km, også mod øst. Turen dertil går ind forbi Volterra. Siena, der har 55.000 indbyggere, ligger højt placeret på sine syv høje og er opdelt i 17 contradaer (sogne). 

Når man besøger Siena, kommer man ikke udenom Piazza del Campo, byens store, centrale plads med sin muslingeform, opdelt i ni afsnit. Her ligger blandt andet byens rådhus, Palazzo Pubblico, med sit imponerende klokketårn på 102 meter. Det er Italiens næsthøjeste middelaldertårn. Pladsen omkranses desuden af flotte paladser, hvoraf flere har restauranter. I øvrigt er pladsen verdensberømt for sit årlige hestevæddeløb, Il Palio, der afholdes hvert år 2. juli og 16. august. Her dyster ryttere fra de føromtalte 17 contradaer, og vinderen kåres med et banner. Hvert år flokkes tusindvis af både lokale og turister til begivenhederne, og netop i de dage kan det være mere end svært at komme rundt i byen som almindelig turist. Bortset fra dette helt centrale midtpunkt har byen også sin imponerende Duomo (domkirke), som regnes for en af de flotteste i Italien med sine sorte og hvide sten i facaden. 

Shopping rundt i de snævre gader er næsten et must, for her ligger de flotte internationale modebutikker side om side med lokale delikatessebutikker.       

 

Fantastiske vine

Bolgheri ligger blot 25 km mod syd og er en lille bjerglandsby, som de senere år er blevet kendt for sine ypperlige vine. Indenfor de gamle middelalderlige bymure ligger små restauranter, og en lækker toscansk frokost med gode lokale råvarer får altid mundvandet til at løbe. Diverse små specialbutikker tilbyder bl.a. områdets vine og andre lækkerier.

 

Byen på bjergtoppen

Populonia, omkring 40 km mod syd, er en lille hyggelig middelalderlandsby, beliggende på sin egen lille bjergtop helt ude ved havet. Også her har etruskerne sat sine spor, og både udenfor Populonias byport og i bugten nedenfor er der arkæologiske udgravninger af bl.a. etruskernes gravkamre. Populonia er overskuelig og består dybest set kun af to parallelle gader med nogle få butikker og et par restauranter, men en tur op i det gamle forsvarstårn giver en uforglemmelig udsigt ud over havet til bl.a. øen Elba, og ligeså ind over land, hvor de høje bjerge rejser sig, hvoraf flere er præget af store åbne sten- og marmorbrud.

Øen Elba ligger blot en times sejlads ud for kysten. Færgeturen dertil foretages fra havnebyen Piombino, hvortil der blot er 45 minutter på motortrafikvej fra Cecina. Sejlturen dertil foregår på store moderne færger, og som turist bjergtages man af den skønne udsigt til de høje bjerge, som Elba jo består af, men også i høj grad af den smukke kyst tilbage på fastlandet. Har man kun en dag til rådighed, må svævebanen til øens højeste punkt, Monte Capanne på 1.018 meter være et af, ja, højdepunkterne. Ligeså vil en guidet tur i øens miner være en stor oplevelse. 

Et besøg i Napoleons hus midt på øen er hverken pengene eller tiden værd, der er ganske enkelt ikke ret mange genstande tilbage fra hans korte tid – blot ni måneder – på øen.

Tekst: Torben Brandt

Vandet er et element, hollænderne altid har været nødt til at forholde sig til. For store dele af landet ligger lige omkring eller lidt under havets overflade, og det er ikke uproblematisk, når Holland samtidig ligger ud til Nordsøen mod vest og gennemstrømmes af floder som Rhinen, Waal og Maas. 
Det har historisk set resulteret i store oversvømmelser, som har tvunget hollænderne til at bygge diger og anlægge kanaler på kryds og tværs af landet i et forsøg på at inddæmme og kontrollere vandet i forhold til by- og landbrugsområder. 
Men digerne, havet, søerne, floderne og kanalerne sætter også et helt unikt præg på Holland, der i størrelse er lidt mindre end Danmark, men som med et befolkningstal på cirka 17 mio. har tre gange så mange indbyggere som os. 
 

Smukke møller

Ikke kun diger, men også vindmøller, har historisk set bidraget til at holde vandet i skak ved at pumpe vand væk og dermed afvande de lavtliggende områder. Cirka 100 km sydvest for Amsterdam ligger Kinderdijk, der er placeret under havets overflade, og som består af 17 smukke vindmøller bygget i perioden fra 1738-1740. Forinden var der allerede bygget to møller, så i alt står her 19 møller.

Ingen andre steder i verden findes så mange gamle møller på så lille et område, hvilket har betydet, at Kinderdijk siden 1997 har været optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Med båd kan du sejle langs de gamle møller, men der findes også en 40-50 kilometer lang cykelrute, hvor vindmøllerne kan opleves i eget tempo på den tohjulede. 

I dag har nye og moderne pumpestationer overtaget møllernes funktion, men de gamle vindmøller holdes fortsat i god stand og er funktionsdygtige, så de kan tages i brug, hvis behovet opstår.
 

Labyrint af floder

Kinderdijk er en del af nationalparken Biesbosch. Det er en grøn labyrint af floder og åer, der går på kryds og tværs af hinanden, og som er hjemsted for et rigt fugle- og dyreliv. Biesbosch har flere hundrede år på bagen, men fik først status af nationalpark i 1994. Den er på cirka 9.000 hektar, har gode vandre- og cykelstier og tiltrækker hvert år masser af naturelskere. 
Det er muligt selv at leje en båd, hvilket man ikke skal være nervøs for, for de er lette at sejle. Det er også muligt at hyre en båd med guide, der både styrer båden og samtidig fortæller om områdets historie og dyreliv. Bådene er batteridrevne og stort set lydløse, hvilket gør det til en skøn oplevelse, når man glider stille rundt blandt planter, dyr og fugle. 

Har man heldet med sig, er det muligt at se bævere i Biesbosch langs bredden eller i vandet. De levede tidligere i ganske stort tal i området, men blev for godt 100 år siden udryddet, fordi deres pels i stor stil blev anvendt til hatteproduktion, hvilket var mere, end den daværende bæverbestand kunne holde til. Siden blev ti bævere importeret fra Tyskland og sat ud i nationalparken, og det tiltag har været så stor en succes, at der i dag skønnes at leve cirka 350 bævere i Biesbosch. De er dog meget sky og derfor vanskelige at spotte. Størst er chancerne om aftenen, og når der arrangeres guidede bæverture i Biesbosch, er det derfor som regel i tidsrummet fra 20-22. 

 

Hollands ældste by

Vandet spiller også en central rolle i Dordrecht, der ligger op til Biesbosch Nationalpark. Dordrecht står næppe på mange danskeres liste over byer, de skal besøge i nær fremtid, men i så fald skal den liste muligvis revideres. For Dordrecht er en rigtig hyggelig by med mange kanaler, en historisk havn og gamle huse, som går fint i tråd med, at Dordrecht er Hollands ældste by. 

Den høje alder mærkes på den gode måde, når man spadserer rundt mellem gamle, velholdte huse i den centrale del af byen, hvor man ovenikøbet kan gå ret uforstyrret, fordi trafikken begrænses af betonpiller, der kun kan køres op og ned af beboere og forretningsdrivende med ærinde i bykernen. 
Byen har flere dejlige restauranter og gode shoppingmuligheder, og så er Dordrecht også kendetegnet ved et stort antal kunstbutikker, gallerier og antikvitetsforretninger. Den første søndag i måneden er de fælles om en ”Art-walk”, hvor cirka 65 butikker holder åbent i tidsrummet fra 12-17. 

Du kan læse mere om Dordrecht, der også findes i både en tysk og engelsk version. 

 

Europas største havn

Fra Dordrecht er der cirka 25 kilometer til Rotterdam, hvor vandet også er en væsentlig del af byens DNA, for Rotterdam er hjemsted for Europas største – og verdens tredjestørste – havn.  Med årene er havnens betydning reduceret, men den er fortsat en væsentlig del af byens identitet, og en havnerundfart, hvor man får et indblik i havnens størrelse og aktiviteter, kan bestemt anbefales. 

Byen er også kendt for sin skæve, smukke og særprægede arkitektur, som ikke mindst ses omkring havnefronten, hvor adskillige moderne højhuse tegnet af nogle af verdens førende arkitekter er skudt – og fortsat skyder – i vejret. Også den 808 meter lange kabelbro, Erasmusbrug, og den meget karakteristiske indgang til byens centralstation er gode eksempler på byens storslåede arkitektur. 

Havet og vandet har gennem tiden bragt verden til Rotterdam, hvilket har givet en stor mangfoldighed – f.eks. cirka 150 forskellige nationaliteter og en muslimsk borgmester med marokkansk baggrund. Inspirationen fra næsten alle verdenshjørner mærkes også på det gastronomiske udbud, hvor der er en meget stor variation blandt byens restauranter. 

 

Bilerne ud af Giethoorn

I den nordøstlige del af landet, cirka halvanden times kørsel fra hovedstaden Amsterdam, ligger endnu en nationalpark; Weerribben-Wieden, hvor vand er omdrejningspunktet. Bedst kendt her er vandlandsbyen Giethoorn, der er grundlagt omkring år 1225 og kaldes Hollands Venedig. Biler er forment adgang, så her cykler, går eller sejler man fra hus til hus. Det er en meget idyllisk oplevelse, når man i kano, robåd eller elektrisk båd sejler under landsbyens små broer og kommer helt tæt på de velholdte, stråtækte huse (læs mere om bådleje).

Selvom biler ikke kan køre i Giethoorn, kan man sagtens tage bilen til området, for der er parkeringspladser så tæt på, at man kan gå, cykle eller sejle det sidste stykke.

 

Hvor skal du bo?

Enhver, der har været rundt i Europa, ved, at hollænderne er et meget campingbegejstret folk. Det afspejler sig også i udbuddet af campingpladser i deres eget land. Alle Hollands 12 provinser har et rigt udbud af campingpladser, og søger du på hjemmesider som DCU.dk, eurocampings.dk eller camping.info, er der masser at vælge imellem. 

Afstandene i Holland er ikke større, end at det i nogle tilfælde kan betale sig at finde en campingplads, der er centralt placeret i forhold til de seværdigheder, man vil gæste, og bruge den som udgangspunkt for sine besøg. 

Har man plads på sin vogn, er det en god idé at medbringe cykler til Holland, der med sit flade landskab og mange cykelstier nærmest er skræddersyet til den tohjulede. 

 

Tekst og foto: Torben Brandt

Glade, løsslupne og tørstige teenagere foran et lille telt med en stor højttaler til at holde den endeløse fest kørende. Den slags billeder er lette at finde, når Roskilde Festival omtales. 

Men festivalen har også en anden og mere afdæmpet side. På teltområdet, Silent and Clean, i udkanten af pladsen er det forbudt at spille musik i tidsrummet mellem 22 og 10, og der er flere brusere og toiletter til de overnattende end andre steder på Roskilde Festival. På Silent and Clean ligger de gæster, der gerne vil høre musik og hygge sig, men som gerne selv vil bestemme, hvornår festen slutter. 

For dem, der vil have noget mere komfort, er festivalens campingplads med dens cirka 700 enheder det naturlige valg. Her ligger fortrinsvis det modne publikum, der foretrækker at sove i en ordentlig seng og samtidig gerne vil slippe for teltområdets larm og mylder. 

 

Debut som 46-årig
På campingpladsen står autocampere, campingvogne og teltvogne side om side, og selvom der også her høres musik fra medbragte højttalere, er det ingenting i forhold til lydniveauet på den øvrige del af festivalområdet. 
I forteltet foran en 35 år gammel Adria, der så afgjort har sin storhedstid bag sig, sidder 50-årige Henrik Christensen. Han debuterede som festivaldeltager for fire år siden, hvor han som 46-årig tog til Roskilde med sine jævnaldrende kammerater fra studietiden i Aarhus, Per Dahl og Steen Larsen. 

 

Kan de vigtigste ting
Den første festival foregik i en lånt vogn. Det blev så stor en succes, at de året efter besluttede at købe den brugte Adria for den beskedne sum af 5.000 kr. For de penge får man ikke alverden, hvilket et revnet frontvindue og en ødelagt gaskasse bekræfter, men det lykkedes at få den gennem synet, og så havde den i øvrigt de tre ting, der stod øverst på prioriteringslisten: Sengeplads til tre, et absorptionskøleskab til at holde pilsnerne kolde og et komfur til at lave æg og bacon om morgenen. Meget mere kan man vel egentlig ikke ønske sig som ramme om et uhøjtideligt samvær om rockmusik, gamle anekdoter og gode snakke om de ting, mænd ved en masse om.

Campingplads eller ingenting
Henrik Christensen er ikke i tvivl om, hvad muligheden for at bo på campingpladsen betyder for hans festivaloplevelse. 

– Hvis ikke campingpladsen var her, var jeg her heller ikke. Herude er det afslappet, rent og roligt, konstaterer han. 

Camping-fritids skriverkarl bryder forstyrrende ind om onsdagen, som er festivalens officielle åbningsdag. De tre glæder sig til at høre både danske Phlake og canadiske The Weeknd senere på dagen, men for Henrik Christensen er det ikke det primære.

– Musikprogrammet er ikke afgørende for mig. Jeg ville komme uanset hvad, fordi det er samværet og afbrækket fra hverdagen, der tæller, forklarer Henrik Christensen. 

Anderledes er det med Steen Larsen. Han har været på Roskilde Festival 15-20 gange og er dermed en vaskeægte festivalveteran, som går op i musikken. De første mange år foregik det i et telt på festivalområdet, men han har intet imod, at han nu er blevet luksuscampist med større hang til komfort. 

– Jeg kan ikke sove, når jeg ligger derovre. Det er fint, at der er fredeligere her, konstaterer Steen Larsen. 

Undervejs dukker Henriks voksne datter Mathilde op. Hun ligger i telt på festivalpladsen, men kigger forbi for at hvile ørerne og få en lille snak.

 

Den svære test
Da Camping-fritid møder aarhusianerne, der i øvrigt siden er flyttet fra smilets by og nu alle bor i nærheden af Virum nord for København, er der stadig nogle timer, til musikken går i gang. Ventetiden fordrives blandt andet med at afgøre, om den noget ukendte bitter, Valhalla, smager anderledes end den mere kendte Jägermeister. Hvilket resultat de nåede frem til i den uvidenskabelige, men hyggelige test, melder historien dog intet om.

– Vi bruger meget tid i forteltet. Nogle dage når vi faktisk ikke at høre musik. Så er vi bare sammen her, fortæller eks-aarhusianerne, der ind imellem også har diskuteret, om den bedagede Adria bør smides på porten og opgraderes til en bedre vogn, så konerne også kan være der. Indtil videre er det dog blevet ved snakken. 

– Det dejlige ved denne vogn er, at vi ingen bekymringer har med den, fordi den har været så billig. Det dyreste er faktisk at få den opbevaret oppe i Frederiksværk, konstaterer Per Dahl.

Prisen for at booke sig ind på campingpladsen er 700 kr., og man skal være hurtig på aftrækkeren, for pladserne bliver traditionelt hurtigt udsolgt. Dertil kommer billetten til festivalen. 

Ja tak, til komfort
Ikke langt fra den gamle Adria holder en både nyere og større campingvogn med plads til seks personer. Her bor 27-årige Rasmus Olesen med sine jævnaldrende kammerater og trækker således pladsens aldersgennemsnit ned. De seks kammerater har betalt 3.500 kr. for at bo i campingvognen inklusiv levering og afhentning. 

– For mig handler det udelukkende om komfort. Jeg har ligget i telt på festivalpladsen i 12 år, og det gider jeg ikke mere. Her kan vi feste, gå tilbage til vognen og sove, når vi vil, konstaterer Rasmus Olesen. 

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen

I tre nye tv-programmer på dk4 ”Villum og Schmidt på vinrejse” besøger de herrer tre forskellige vindistrikter i Europa og kigger på hhv. hvidvin, rosé og rødvin. Et mindre produktionshold og de to værter skulle besøge flere forskellige vingårde og sætte sig ind i vinens historie. Her kom camping ind i billedet. Først som en praktisk foranstaltning, fordi de alle kunne bo tæt på det sted, hvor vinen skulle smages. Men det skulle vise sig, at begge værter faldt pladask for den frie ferieform.

– Vi blev først og fremmest utrolig overraskede over, hvor luksuriøst man har det i en campingvogn i dag. Det havde vi slet ikke forventet, hvilket jo i virkeligheden siger alt om vores fordomme. Vores campingvogn havde alt. Gode senge, køkken, toilet og bad, varmt og koldt vand, og det var varmt. Det var ikke lige det, vi forbandt med camping. Vi fandt også ud af, hvor let det er at køre med en campingvogn, og hvilken frihed det gav os under optagelserne, siger Tomas Villum Jensen til Camping-fritid.

Inden optagelserne skulle i gang besluttede Tomas Villum Jensen sig for at øve sig på campinglivet sammen med sin familie. Hans hustru Maria Montell og deres tre børn på hhv. 7, 11 og 13 år var friske på idéen, så da sommerferien stod for døren, faldt valget på campingferie. Resten af Marias familie ventede i et sommerhus i Sydfrankrig, mens familien på fem pakkede bil og campingvogn og satte kursen mod syd. 

– Det, der overraskede mig mest, var, hvor let det var at blive campist. Der findes så meget på nettet og ”bum”, så var vi i gang. Vi bestilte alle overnatningssteder på nettet på vejen til Frankrig og kørte efter næsetippen hjem fra Frankrig, og begge måder fungerede og havde hver sine fordele. Det var både en fordel at vide, hvornår dagens etape sluttede, og at alt var booket på forhånd, men det var også fedt at køre efter næsetippen og så sidde og surfe på nettet og finde slutdestinationen efterhånden, som vi kunne se, hvor vi ville overnatte.

Tomas Villum Jensen fortæller, at det ikke kun var børnene, der syntes, at camping var suverænt. Hele familien nød det. Både undervejs, men især når de kom frem til campingpladserne, som han i øvrigt roser for at have fine faciliteter og være utrolig billige.

– Det var helt vildt, så meget ferie vi fik for vores penge i forhold til mange andre ferieformer, som vi har prøvet. Det gav en masse luft i økonomien til mange andre ferieoplevelser, og det syntes vi, var fantastisk. Jeg ved godt, man skal investere i bil og campingvogn, men tænk en gang, hvor mange ferier der er i sådan en investering. Jo mere man bruger den, des billigere bliver det for hver rejse, siger Tomas.

Tomas Villum Jensen og Jonas Schmidt fandt i forbindelse med tv-optagelserne også ud af, hvor mange ting en campingvogn kan bruges til. En ting er, at den kan bruges hele året i både Danmark og udlandet, men det er også en kæmpe fordel, at man kan tage sin interesse med på ferie og lade dette være temaet for rejsen.

– Vi er begge vilde med vin. Ikke kun at drikke den, men hele processen fra jord til bord, og derfor gav det bare en hel ubeskrivelig frihed at besøge vingårdene med campingvogn, og mange steder kunne vi bo lige uden for døren og være på vingårdene hele dagen.
 

Vogntoget bestod af en Suzuki Grand Vitara og LMC Vivo 470 D.

Tv-programmet ”Villum og Schmidt på vinrejse” sendes på dk4. Se sendetider på dk4

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen, der ligger ned til søen og har en af områdets eneste sandstrande, har ligget her i 60 år, så der er naturligvis allerede mange danskere, der kender den, og der kan være mange begrundelser for valg af denne campingplads, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, og feriestemningen er i top. Gardasøens smukke omgivelser har i årtier tiltrukket turister i alle aldre. Og nej, Gardasøen er ikke kun for pensionister. Når man kigger rundt her på campingpladsen, så er det alle tre generationer i familien, der hygger sig. Ja sågar menneskets bedste ven, hunden er også med på ferie hos mange af gæsterne. 

 

Campingpladsen har alt
Der kan købes både velsmagende vin – både hvid-, rosé- og rødvine – og olivenolie, og det er bare en begyndelse på alt det gode mad, man finder på disse kanter. Supermarkedet inde på selve campingpladsen har alt fra friskbagt morgenbrød til en stor delikatesseafdeling. Ja, vi er jo i Italien, og der skal spises godt. Hvis man ikke selv orker at stå for madlavning, er der flere restauranter inde på selve campingpladsen, hvor man kan spise, og køkkenet er naturligvis italiensk.

La Quercia er en stor campingplads, hvor man kan holde ferie en hel uge uden at forlade den, hvis det er det, man har mest lyst til. Campingpladsen har alt, og klimaet svigter sjældent, så poolen – både den, hvor der er svømning og vandsportsaktiviteter – og swimmingpoolen er ofte det store trækplaster. Stranden er af gode grunde også et tilløbsstykke, og Gardasøens vand er det bedste bud på en forfriskende dukkert. Og hvis ikke næsen i sky er det bedste for dig, så er der et væld af vandsportsaktiviteter på søen.

 

La Quercia er på mange måder som en mindre by. Det hyggelige er, at alle bor imellem hinanden, uanset hvordan man har valgt at campere. Man kan også leje sig til ferie gennem en af de mange forskellige udlejningsenheder, der er på campingpladsen. De, der gør det, er også blandet med gæster, der bor i egne enheder, og det giver en dejlig stemning. De mest luksuriøse mobilehomes ligger i første række til Gardasøen, men heldigvis kan man også bo der i egen campingvogn eller autocamper.

 

Aktiviteter og underholdning er der masse af på campingpladsen hver eneste dag. Der er aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Fitness- og wellnesscenteret er åbent for dem, der vil holde formen ved lige på ferien. Hver eneste aften samles alle gæsterne foran den store underholdningsscene, hvor der opføres et stort kendt show f.eks. Løvernes Konge eller Dirty Dancing. Og det er campingpladsens egne ansatte, der er på scenen. I løbet af højsæsonen, hvor campingpladsen er fyldt op med gæster fra hele Europa, tages stranden også i brug til forskellige events. Flere gange er der fyrværkeri på søen, og det får alle gæster ned på stranden. Mens solen går ned, hygges der i det bløde sand, og når mørket falder på, så fyres der op for sommerens helt store fyrværkeri. 

 

Campinglivet på La Quercia er utrolig hyggeligt, og ja, der tale om en stor, men meget veldrevet campingplads, hvor der er styr på alt. Alt fungerer på campingpladsen, uanset om man bor i telt, campingvogn, autocamper eller i en af de mange udlejningsenheder. Lige uden for døren ligger en perlerække af Italiens smukke byer. Der er vingårde, forlystelsesparker og meget mere.

Oplevelser i området
Kystbyen Lazise ligger kun to kilometer fra La Quercia, og man kan gå på stranden hele vejen ind til byen, hvilket er en populær ting om aftenen. Lazise dateres helt tilbage til år 888 og har været fristad med handelsrettigheder. I det 13. og 14. århundrede blev det imponerende forsvarsanlæg og byens slotte og borgmure anlagt. Der er en hyggelig feriestemning både langs vandet og på torvet, men et par gange om ugen i højsæsonen er byen fyldt op til bristepunktet.

Små 10 kilometer syd for La Quercia ligger endnu en af Gardasøens perler. Byen Peschiera del Garda har både havn, kanaler og borganlæg, og i bedste italienske stil danner byen rammer om lige nøjagtig den feriestemning, som danskerne rejser hertil for. Folk spiser ude, spiser godt og hygger sig, mens natten falder på, og solen forsvinder bag bjergene i vest.

Husk Verona
Lidt længere væk ca. 20 kilometer fra La Quercia ligger en af hele Italiens mest historiske byer. Verona er en meget gammel by med imponerende bygningsværker – så mange, at byen er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Man finder f.eks. det store romerske amfiteater, der i dag afholder blandt andet operakoncerter på varme sommeraftener. Gladiatorkampe i arenaen er for længst borte. En historie, der for alvor satte Verona på verdenskortet, blev dramatiseret af ingen andre end William Shakespeare, nemlig historien om Romeo og Julie – og i dag valfarter folk til Julies gård for at få opfyldt ønsket om evig kærlighed. Veronas mange smukke torve og gader er den dag i dag stadig oplagt til en romantisk dag i byen.

 

Vin og action
Lige uden for døren ligger der flere store forlystelsesparker – Gardaland er den mest besøgte, hvor hele familien kan få et adrenalinkick, og latteren kommer helt i top. Mange vælger dette som et afbræk fra poolen eller stranden, og det kan anbefales at vælge en dag, hvor det måske ikke er alt for varmt og så komme afsted fra morgenen af.
Det samme gælder, hvis man gerne vil besøge en af områdets mange vingårde (som der er virkelig mange af). Hvis man ikke vil køre efter det, kan campingpladsens egen vin varmt anbefales. Og nu vi er i den boldgade, så lad bare slankekuren blive hjemme. Den vil ikke få en god ferie på disse kanter.

 

60 års jubilæum
Camping La Quercia fejrer i 2018 60 års jubilæum, hvor der vil ske en masse ekstra ting. Hold øje på deres danske hjemmeside

Bemærk: Pladsen giver ikke DCU-rabat, men via linket i højre side kan du finde DCU's rabatpladser i udlandet.

Tekst & foto: Jónas Thor Björnsson

Jónas Thor Björnsson er redaktør og skribent på det danske mountainbike-magasin MTBX.dk​.

I det nordlige Tjekkiet, kun halvanden times kørsel fra Prag, ligger der et område, man i Tjekkiet kalder for Det bøhmiske paradis – på tjekkisk Český ráj. Český ráj er en national park med et areal på 181 kvm. Området er kendt for sine meget spektakulære klippeformationer, der rejser sig fra dybet og står som fritstående klippestøtter. Jo længere man bevæger sig ind i nationalparken, jo flere af disse prominente kæmper oplever man. Der er flere steder, hvor man kan nyde disse klippeformationer, både mens man kører på cyklen og fra de forskellige udsigtspunkter. Det her er et område med gode muligheder for at vandre, men med lige så gode muligheder for at køre mountainbike.

Vi var nogle stykker, der tog turen til Český ráj på mountainbikes, en tur vi sent glemmer, og som bare kalder på at blive gjort igen. Vi havde fået Aktiv Ferie til at planlægge turen for os, da de har gode kontakter og erfaringer med området og kender guides.

Området byder på mountainbiking for alle aldre og alle niveauer. Der er lige så mange højdemeter, man vil have, og der er nogle helt utrolige nedkørsler på naturlige spor, hvor klippestykker er spredt vilkårligt som forhindringer, og hvor vandrerne står i siderne og kommer med opmuntrende tilråb og store grin.

Vi havde base i Malá Skála, men Turnov kunne lige så vel være base for en tur til Det bøhmiske paradis – Český ráj. Vi var ikke interesseret i så meget andet end at komme af sted på cyklen, se naturen og opleve sporerne, så at området omkring Turnov skulle være kendt for granat-smykker, opdagede vi slet ikke. Turnov er den store by i området, og den har de faciliteter og indkøbsmuligheder, der er brug for.

Tre dage tre ture
Vi havde tre dage på cykel i området med en guide. Det betød tre ture tre forskellige steder i området, dog med udgangspunkt i Hrubá Skála og Malá Skála. Se kortet, hvor hver tur er markeret med dag 1 til dag 3. Derudover kan man også på kortet se den tur, vi tog på kickbikes den sidste dag.

Området byder på rigtig mange muligheder for at køre på mountainbike, og flere steder, hvor man kan få sig et hvil, drikke noget koldt, kaffe eller spise en traditionel tjekkisk frokost. 

Dag 1 – Hrubá Skála
Hrubá Skála er slottet, der ligger i området af samme navn. Området kaldes også Hruboskalské skalní město – frit oversat til dansk den hruboskalske sten-by. Området ligger få kilometer fra Turnov, og man kan derfor sagtens cykle distancen fra Turnov til Hrubá Skála. På slottet kan man dog også overnatte, og ved siden af slottet ligger et lille hyggeligt, men gammelt hotel. 

I området foran hotellet og slottet er der mulighed for at parkere sin bil, mod betaling vel at mærke. Derved kan man bruge stedet som udgangspunkt for sin tur rundt i Hrubá Skála på mountainbiken. For dem med vandrestøvler er dette også et super sted at bruge som udgangspunkt for turen. Hrubá Skála ligger oppe i og på disse specielle klippeformationer, som Det bøhmiske paradis består af. Med dette udgangspunkt for turen vil man på få kilometer få adgang til flotte udsigter og klippestøtter i alle højder. 

De anlagte spor med fede berms (volde, red.) og velfriserede drops finder man ikke her. Her er formålet at få motion og opleve og befinde sig midt i den natur, man er kommet for at se. Der er forskellige ruter i området, man kan tage, hvilket afhænger af længden og tiden man vil bruge på det. Det er også muligt at få en guide, og så komme til nogle af de steder, som måske ikke ligger på alfarvej.

Vi havde en guide på, som tog os rundt i området. Dette var rejsens første tur, og vi tog den på dagen, vi ankom. Turen gik af grusstier med mountainbike-lignende spor, op ad bakker og ned ad gode nedkørsler. Ruterne er godt opmærket, men man skal bruge lidt tid på at sætte sig ind i systemet. Flere steder på turen kørte vi nede mellem klippeformationerne, og på et tidspunkt var det som at køre i en labyrint. Sporet slingrede sig mellem de mægtige støtter, svingene var skarpe, flere steder var der drops, og så sluttede det af med en lang nedkørsel, hvor vi kunne give fuld gas. Den videre tur gik så op mod Hrubá Skála igen, hvilket gav lidt sved på panden. Flere gange på turen rundt stoppede vi ved udsigtsposterne og nød den spektakulære udsigt. 

Turen foregik for vores vedkommende i skovene omkring Hrubá Skála-slottet, og det var en rigtig god måde at starte vores rejse i dette bøhmiske paradis. Allerede på førstedagen fik vi nogle uforglemmelige oplevelser, som har brændt sig fast i hukommelsen. For eksempel nedkørslen mellem klipperne er en nedkørsel, man gerne vil køre igen og igen. Vi kørte en tur på 22 kilometer og fik udfordringer på flere niveauer. 

Dag 2 – Kozákov
Kozákov er områdets største bakke, som tjekkerne selv kalder den. Den er 744 meter høj, og i Danmark må det karakteriseres som et bjerg. Turen til Kozákov startede i byen Malá Skála, og for vores vedkommende uden nåde, de første seks kilometer gik nemlig lige op i himlen med en samlet stigning på ca. 700 højdemeter. Det var en drøj start, men hvad gør det, når udsigten på vej op bare bliver bedre og bedre. Derudover gav det varmen på en kold aprilmorgen, så i bund og grund en god måde at starte dagen på. 

Turens mål var udsigtstårnet på toppen af Kozákovbjerget. Kigger man på højdeprofilen, så er det én lang stigning op til Kozákov. Vi kørte selvfølgelig ikke ad de asfalterede veje, men ad små spor, hvor bakkerne til tider blev noget stejle. På vej mod Kozákov gik turen over enge forbi de underligste klippeformationer, ned ad lækre nedkørsler, over de såkaldte ”rockgardens”, altså spor, hvor man passerer klipper, der ikke altid ligger i køreretningen. For til sidst på vejen op ad Kozákov at opleve nogle meget stejle højdemeter, hvor benene fik lov at arbejde. Har man kørt op ad Brocken i Harzen, kan dette sammenlignes med Kozákov.

På toppen af Kozákov ligger der en restaurant, hvor man kan nyde en god traditionel tjekkisk frokost, eller bare få en alkoholfri øl, som vi gjorde. Derefter går turen ned igen, for når det er gået op, ja, så skal det også gå ned igen. Vores guide var dog rigtig god til at give os oplevelsen af lange opkørsler, oven på de lange nedkørsler. 

Fra Kozákovbjerget kan man køre den lige vej tilbage til Malá Skála, hvor de tekniske udfordringer er små, eller man kan køre ad de noget mere sjove spor – det gjorde vi. Det første, man rammer efter tårnet på toppen af Kozákov, er en lang og noget drabelig nedkørsel. Den kan anbefales, hvis man er til den slags. Den er ikke anlagt, men er formet af vandrere gennem tiden, og har både nemme passager med fast underlag, men også segmenter med de såkaldte ”rockgardens”, der er drops med store fald, og steder hvor man kan hoppe droppet. Her skal man have fokus på, hvor man sætter forhjulet, man skal have den rigtige balance, og så skal man bare slippe bremserne så meget, det er muligt. Det var igen en af de nedkørsler, der bare har lagret sig i hukommelsen. 

På nedkørslen skal man være opmærksom på vandrere, og selvfølgelig tage farten af, når man møder dem. Vandrerne er dog rigtig gode til at gå til side, og flere steder mødte vi vandrere, der stod og klappede os ned. Så her er plads til alle, men husk stadig at udvise respekt for og passe på hinanden. 

Turen tilbage til Malá Skála kan udbygges, alt efter hvor meget tid og energi man har, og med en guide, så kan denne helt sikkert komme med gode forslag til mere sjov. Den sidste del af turen ned til Malá Skála gik ad en blanding af anlagte spor, vandrestier og asfaltvej. 

Dag 3 – Fra Hrubá Skála til Malá Skála
På vores sidste dag i Český ráj gik turen fra slottet ved Hrubá Skála til byen Malá Skála. Denne tur bød på lidt af det, vi havde været igennem de to dage forinden. Men igen med nye og spændende spor, som ikke var anlagte, men spor som blev brugt af alle skovens brugere. Turen gik igennem Turnov, hvor vi kørte langs floden Jizera.

Turen bød på flere mountainbike-lignende spor, lange grusveje, og turen gennem Turnov foregik på cykelstier og ad veje gennem byens centrum. En spændende måde at se byen på, hvor vi oplevede de gamle bygninger og så det daglige liv i byen.
Vi kom igen op at køre på de meget karakteristiske klippeformationer, og flere steder på turen blev der kørt direkte på klipperne. Det skal siges, at vi igen havde en lokal guide med, som vidste, hvor vi måtte køre. 

På slutningen af turen gik ruten ned mod Malá Skála, som er omgivet af bjerge, og derfor ligger der flere anlagte mountainbikespor af flere sværhedsgrader. Vi var trætte efter tre dage i sadlen, men vi kunne ikke dy os for at fræse ned mod Malá Skála, på spor af ganske god kvalitet. I Malá Skála sluttede vi turen med at spise frokost på den lokale italienske restaurant. 

Kickbike
Vi brugte som skrevet tidligere AktivFerie.dk som rejsearrangør, og efter vi havde spist frokost, bød de os på en tur på kickbikes. Kickbikes er et robust løbehjul med gode bremser, og dermed mulighed for at komme op i en god fart. Vi blev kørt 3,5 kilometer op i bjergene, og så var det ellers at give fuld gas ned mod Malá Skála. Det tog knapt syv minutter med en topfart på 50 km/t. Det kan klart anbefales, både hvis man ikke vil køre så stærkt, men også hvis man kan lide at køre lidt stærkt.

Guide 
Vi brugte en guide fra Outdoor Discovery, som Aktiv Ferie havde booket for os. Han kendte området og boede selv i Malá Skála. Inden vi kom, havde vi forventningsafstemt, hvad vi ville, og på hvilket niveau vi gerne ville opleve området. Indtrykket af guiden er meget positivt, og Outdoor Discovery kan klart anbefales. De udbyder også mulighed for at leje cykler. De cykler, vi fik, var af ældre dato. De fungerede fint, og de ville være fine til turkørsel, men vil man bare have lidt komfort, f.eks. skivebremser og andet, som ikke er at betegne som luksus, så tag din egen cykel med. Vi gav cyklerne en ordentlig tur, og det kunne også ses bagefter. 

Generelt om området
Turnov ligger i det nordlige Tjekkiet og grænser op mod Polen. Der er rigtig mange muligheder i området, både for familien, motionisterne og for den erfarne mountainbiker. Når man har kørt området tyndt og vil have mere mountainbike, så ligger Singltrek pod Smrkem ikke langt fra Turnov, som er et af Tjekkiets top 5 mountainbikeområder. 

Derudover ligger Prag kun halvanden times kørsel mod syd, hvilket giver mulighed for at tage sig en fridag fra cyklerne og køre en tur til storbyen.
Det er klart anbefalelsesværdigt at lægge sin ferie forbi denne del af Tjekkiet. Prisniveauet er fint, alt er inden for cykelafstand, og så ligger det ikke længere end 10 timers kørsel fra den danske grænse.

Tekst: Line Jakobsen

Sluk mobilen, find dit indre legebarn frem og nyd livet i Sveriges smukke natur. Her får du idéer til nogle spændende steder og aktiviteter i Värmland-området.

Bo i pagt med naturen
Naturbyn er en hytte- og oplevelsesby, som findes midt mellem fyrretræer i en stille bugt ved Eldansøen i Långserud. Der er ren back-to-nature-stemning, og alle hytter har udsigt til den smukke, stille sø. Der findes to trætophytter, som er bygget oppe i træerne; andre hytter ligger spredt rundt om søen, og så er der en flydende hytte på søen, som kun kan nås med kano. I alt er der plads til 18 overnattende i hytterne, men der kan også oprettes sovepladser i den store bålhytte. 

Som navnet antyder, så kører Naturbyn på naturlig energi, så lyset stammer fra olielamper og levende lys, der er brændeovne i alle hytterne, og toiletterne findes i et lille skur, hvor du kan vaske hænder med vand fra en dunk på siden af skuret. Vand fås i øvrigt fra en naturlig kilde, og mad kokkereres over bål, hvorefter det indtages i den store bålhytte med stearinlysekroner i loftet. Skal du i bad, fyrer du også op for ilden og får på den måde varmt vand i bruseren. 

Ejeren Thomas Peterson købte grunden for 18 år siden og har selv bygget alt i Naturbyn. Træet er omdrejningspunktet for alt, ikke kun hytterne, men også alle senge, borde, stole, bænke og ikke mindst vildmarksbadene og saunaen ved søbredden. Der findes ikke meget skønnere end at tage en iskold dukkert i søen for derefter at løbe op i de dampende trækar eller saunaen og få varmen med et glas vin i hånden. Det er Sverige, når det er allerbedst.

Besøget kan kombineres med rafting- eller vandreture og naturligvis en kanotur på søen med en af de kanoer, der bare ligger og venter ved søbredden. Thomas, der selv bor lige i nærheden, står også til rådighed, og han er en utrolig hjælpsom og venlig fyr med en lun humor. Han kan desuden sammensætte opgaver og spil, så stedet er ideelt til både familie- og firmaarrangementer, bachelorfester, fødselsdage mv. Hvis I er over otte personer, kan I hyre en lokal kok til at komme og lave lækker mad over bål, hvilket godt kan anbefales – for Jonas laver skøn mad med både vildt og bær.

Læs mere om Naturbyn

 

Byg din egen tømmerflåde
Med udgangspunkt fra Klarälvens Camping, som ligger nord for Stöllet ned til Klarälvens bredder, kan du i samarbejde med Vildmark i Värmland lære at bygge din egen tømmerflåde og derefter sejle ned ad floden til endedestinationen 10 km længere fremme. Det tager omkring en-to timer at bygge flåden og omkring tre-fem timer at sejle på floden, afhængig af vind og vejr og stop undervejs. 

Det lyder som hårdt arbejde at skulle bygge sin egen tømmerflåde, men når man først er kommet i gang, så er det faktisk ikke så svært. Rent faktisk er det sjovt og fordrer, at alle arbejder som et team. To ruller de store stammer ned ad skrænten og ned i vandet, hvor en står klar til at styre stammen hen til to andre, som med kyndig hjælp fra instruktøren, får surret stammerne på plads ved hjælp af kraftigt reb. En færdigbygget tømmerflåde vejer omkring to ton, og stammerne ligger i tre lag for, at de kan holdes oppe i vandet. 

Når man først er kommet ud på vandet, er det dejligt at flyde afsted med strømmen, og du kan blot sidde og slappe af og nyde udsigten, mens du bliver ført ned ad floden. Pludselig har man al den tid i verden til at snakke eller måske bare have en stille stund, mens man kigger på naturen omkring floden. Hvis du er heldig, kan du måske spotte dyrelivet omkring flodens bredder. 
Ønsker du at overnatte på Klarälvens Camping, findes der 20 hytter og 60 pladser med eller uden strøm.

Læs mere om tømmerflådebygning og Klarälvens Camping

Vidste du, at Klarälven løber igennem både Norge og Sverige og er ca. 460 km lang, hvoraf næsten 300 km gennemløber Sverige. 

 

 

Snup en tur i kano
Er du mere til en kanotur, så står de klar på Arvika Kanot og Turistcenter. Her finder du intet mindre end 210 kanoer, så der er nok til alle! Men du kan meget mere end at sejle i kano, der er for eksempel også mulighed for kajakroning og fiskeri. Du kan snuppe en tur på cykel, mountainbike, eller hvad med at tage vandreskoene på og trave en tur op på bakken, hvor du får udsigt over hele området. Til større familiekomsammener eller teambuildingkurser er der også femkamp og højrebsbaner, og så kan du leje en tipi med plads til op til 15 personer. Maden kan du selv medbringe, eller du kan bestille den på stedet. 

Der er også mulighed for overnatning på den kommunale campingplads Ingestrand, som ligger lige ved siden af, med omkring 300 pladser, heraf 14 til autocampere samt 48 hytter i forskellige størrelser. 

Læs mere om Arvika Kanot & Turistcenter og Ingestrands Camping

 

 

 

Klap en elg
I Värmlands Moose Park kan du komme tæt på kongen af skoven. Her lever nemlig fire elge, som passes af en familie plus nogle frivillige hen over sommeren. James, som er søn af ejeren og guide i parken, giver en grundig indføring i, hvordan man bedst kan komme til at opleve elge i det vilde, da de normalt er ret sky. Han fortæller passioneret om, hvordan elge passer ind i økosystemet, og hvordan de lever i naturen. Man kan mærke, at han brænder for arbejdet med dyrene og ikke mindst at vise verden, hvilket prægtigt dyr elgen er. 

Der er omkring 300.000 elge i Sverige. En elg vejer 500-700 kg og er omkring to meter høj. Til trods for denne størrelse er elgen en rigtig god svømmer, og den kan dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde. Selvom elgen kan blive op til 25 år gammel, så er det sjældent, at de bliver meget mere end 6-7 år på grund af jagt. Lotta, som er den ældste elg i parken, er 8 år, da vi besøger stedet. Derudover er der Emil på 5 år, Alfie på 11 måneder og Jill på 8 måneder. Selvom disse elge er forholdsvis tamme, så nærmer vi os dem langsomt og oplever dem faktisk kun gennem hegnet til at starte med. Til slut kommer vi dog helt tæt på, mens James konstant aflæser elgenes bevægelser og ’humør’, og så får vi faktisk lov til at klappe dem lidt på mulen. Det er en spændende oplevelse at være så tæt på de store dyr, og man kan godt fornemme lidt omkring deres forskellige personligheder og luner. 

Læs mere om Värmlands Moose Park

Vidste du, at elge kan løbe op til 60 km/t.?  

 

 

Stå på ski indendørs
Er du tosset med at stå på ski, så behøver du ikke at vente på, at der falder sne i Torsby, for her findes Torsby Skidtunnel & Sportscenter, hvor du kan stå på ski det meste af året. Her er kun lukket i marts/april for at skifte sneen ud. I tunnelen kan du opleve varieret skiløb, idet skitunnelen følger det omkringliggende terræn, og dette giver en højdeforskel på 12 meter mellem højeste og laveste punkt. Tunnelen er 1,3 kilometer lang, 8 meter bred, og der er en behagelig temperatur på 0 til -3 ° C.

Her er ligeledes en indendørs hal til skiskydning med plads til seks skytter. Rummet foran skydebanen kan desuden bruges som en skøjtebane, når det ikke bruges til skiskydning. 

Læs mere om Torsby Skidtunnel & Sportscenter

 

Tekst: Torben Brandt

Så ofte, det kan lade sig gøre, snører Christian Milbo sine vandrestøvler og tager på vandretur i ind- eller udland. For der, ude i naturen, møder han en ro, det er svært at finde andre steder.

– For mig er vandring et afbræk fra hverdagen. Det er fred og ro, og det er motion og ny energi, og så er det selvfølgelig samværet. Når du vandrer, er der nogle helt basale ting, du skal have styr på – mad, ly, læ og et sted at sove. Der er ikke nogle Facebook-opdateringer eller andet, der vælter ind, siger Christian Milbo. 

Fotograf og vandrer

Han er en erfaren vandrer og selvstændig med hjemmesiden ”Outsite.org – frisk luft på nettet”, der blandt andet arrangerer guidede vandreture. 

– Man tænker lidt anderledes, når man vandrer. Hvis man har nogle kreative projekter eller andre opgaver, der skal løses, vil man ofte opleve, at man rent faktisk kan løse dem bedre om mandagen, når man kommer tilbage til kontoret efter en vandretur, siger Christian Milbo. 

 

 

Begrænsningens kunst

Hvis vandreturen skal være vellykket, er der dog faldgruber, som skal undgås. En klassisk fejl er, at man ikke begrænser sig, når rygsækken pakkes. Og hvor der på cykel- og kanoture er hjul og vand til at tage en del af slæbet, er der på vandreture kun ryg og krop til at tage fra.

– Som nybegynder er man tilbøjelig til at tage for meget med. Man får købt en 100 liters rygsæk, fordi man tænker, at der skal være masser af plads. Den fylder man op, og inden man ser sig om, kan man nemt komme af sted med 30 kg, siger Christian Milbo. 

– Når man bliver mere erfaren, ved man, at man ikke skal tage f.eks. whisky med i en glasflaske. Den skal hældes over i noget, der vejer mindre. Og så er vægten på grejet selvfølgelig også vigtig. En sovepose, der kan klare ned til minus fem grader, vejer 700 gram, og skal den også være vind- og vandafvisende, vejer den 760 gram, siger Christian Milbo.

Maden vejer

I forhold til vægt er maden en udfordring. For hvis man, som Christian Milbo til tider gør, vandrer 14 dage uden mulighed for at proviantere, skal der meget mad med i rygsækken. 

– Man kan selvfølgelig fiske, men der er jo også grænser for, hvor meget man tør stole på sit fiskeheld. Derfor har jeg frysetørret mad med, og det vejer cirka et kilo for hver dag, man er afsted. De kilo kan man ikke rigtig undgå, siger Christian Milbo. 

 

 

Lån dig frem

Enhver fritidsinteresse giver nærmest uanede muligheder for at købe udstyr, og udgifterne kan hurtigt stikke af. Den vind- og vandafvisende sovepose på 760 gram koster cirka 3.500 kr., og selvom man vælger en lidt tungere variant på et kilo, koster den et sted mellem 1.800 og 2.000 kr. 

– Jeg har en kammerat, der undersøgte alt om at vandre, og som endte med at købe udstyr for 25.000 kr., som han aldrig nogensinde har fået brugt. Derfor anbefaler jeg altid, at man i begyndelsen prøver at låne så meget som muligt. Man behøver ikke at købe dyre outdoor-bukser med det samme, for man kan sagtens gå i andre bukser, hvis bare de er behagelige. Bliver man glad for at vandre, kan man senere købe noget bedre udstyr, fastslår Christian Milbo. 

Vild med Sverige 

Han har vandret meget i Danmark, Sverige, Norge og Polen. Især Lapland-området ved Ritsem og Stora Sjöfallet i Nordsverige vender han ofte tilbage til. 

– Af en eller anden grund ender jeg altid deroppe. Der ligger et område på størrelse med Bornholm, der er fuldstændig uberørt. Der møder man ingen mennesker. For nogle kan den øde natur være en næsten skræmmende oplevelse. Jeg har hørt om folk, der er steget af toget deroppe og er taget tilbage igen med det samme, siger Christian Milbo. 
En enkelt gang har han været i Nordsverige i en trist anledning. Det var, da han som del af et privat eftersøgningshold i august 2012 forgæves ledte efter 19-årige Joey Ravn, der forsvandt sporløst på en vandretur i Nordsverige. 

 

 

Hærvejen hitter

Man behøver dog ikke tage til Nordsverige for at få store vandreoplevelser. Danmark kan godt være med, og er man på camping, er der rige muligheder for at vandre i forbindelse med campingturen.

– Hærvejen gennem Jylland, Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø eller Øhavsstien på Fyn er eksempler på rigtig udmærkede vandreruter i Danmark. Lidt af det er på asfalt, men ellers kommer man ud i den rigtige natur på de ruter, siger Christian Milbo, der allerede er godt i gang med at introducere vandringen for næste generation i familien. Til sommer tager han sin 6-årige datter med til den kendte vandrerute Höga Kusten, der ligger nord for Stockholm mellem Sundsvall og Umeå.

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen 

Alene på de sydligste 200 kilometer mellem Avignon i Provence og flodens udløb i Port-Saint-Louis-du-Rhône, er der en perlerække af imponerende attraktioner og oplevelser.

Pavebyen Avignon
Man kan fristes til at synes, at Avignon ”bare” er en blandt mange romerske byer langs Rhône, men Avignon overskygger på mange måder alle andre byer i området. Beliggenheden lige ned til Rhônefloden er en ting, Pavepaladset er en helt anden. Avignons storhedstid begyndte i 1309, hvor paven flyttede fra Rom til Avignon, og Pavepaladset forblev på pavens hænder helt frem til 1791. Kirkens overhoveder fra hele Europa valfartede til byen, og det er bygninger fra den storhedstid, som man kan se i dag. Den bedste måde er et par gode sko og så rundt i de mange smalle gader, åbne torve og udsigtspunkter. I godt vejr kan man også se helt til Mont Ventoux.

Campingpladserne ligger på modsatte side af floden, og man kan tage en lille båd over til den gamle by. Her får man også set resterne af Avignonbroen, også kaldet Pont Saint-Bénézet, fra vandsiden. Oprindelig var broen 900 meter lang, i dag er der kun 120 meter tilbage, fordi man opgav at restaurere den efter voldsomme vandskader i 1668.

 

Endagstur til Mont Ventoux
Hvis campingvognen står godt placeret på campingpladsen, og tiden tillader det, er der basis for udflugter i området, og der er ingen tvivl om, at denne del af Frankrig har mere, end hvad man kan nå på en enkelt campingferie. Hvis vejret ovenikøbet er godt, er en afstikker op til bjerget Mont Ventoux, der er en sand Tour de France-klassiker, oplagt. Man kan køre op på to sider og begge ruter, både fra Bédoin og Vaison-la-Romaine er flotte. Flere steder kan man stoppe og nyde udsigten eller besøge mindesteder fra Tour de France. For eksempel mindestedet for den engelske cykelrytter Tom Simpson, der på tragisk vis døde på en Tour de France-etape i 1967. Det ligger få kilometer fra toppen på Bédoin-ruten.

Mont Ventoux, der er 1.912 meter højt, blev første gang besteget i 1336, og det har været med i Tour de France over 10 gange.  Kælenavnet ”Det skaldede bjerg” har bjerget fået, fordi toppet er dækket af kalksten, og det ligner på lang afstand sne eller en skaldet isse. Når vejret er godt, er toppen et skønt sted, men selv om Mont Ventoux ikke er så højt, så kan naturens luner i den grad bide fra sig. Det kan blæse en pelikan, som man siger.

På vejen tilbage til Avignon kan det anbefales at tage et lille stop i byen Fontaine-de-Vaucluse, der er opkaldt efter kilden af samme navn. Kilden er 308 meter dyb, og den løber med gennemsnitlig 630 mio. kubikmeter pr. år. Når kilden ikke løber over, er det et stort hul i bjerget, som ikke er så særpræget, men det er floden til gengæld. Dens irgrønne farve er nærmest overnaturlig, og sammen med de lodrette klippevægge er det en stor naturoplevelse.

 

Pont du Gard – et romersk mesterværk
Man kan vælge at have base i Avignon, men der er også en campingplads meget tæt på, så man kan gå hen til attraktionen. Pont du Gard har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1985 og besøges hvert år af ca. 1,5 mio. turister, og ingen rejser skuffet derfra. Pont du Gard stod færdig i år 18 f.Kr. og fungerede både som bro og akvædukt. Den er 275 meter lang og 49 meter høj og skulle forsyne byen Nîmes med frisk vand. Uanset om man går nede ved floden Gard, oppe på selve broen eller et stykke derfra, er Pont du Gard imponerende. Et sandt romersk mesterværk. Hvis man har tid og lyst, så tag badetøj med eller lej en kano eller kajak. Hvis man er på vej til et nyt sted, er den store parkeringsplads et af de få steder, hvor man kan holde med campingvogn på krogen. Alle andre steder skal campingvognen først tjekkes ind på en campingplads. 

 

Julius Cæsars smukke Arles
Arles er bare en af mange romerske perler på disse kanter. Byen blev grundlagt i år 46 f.Kr. af Julius Cæsar og lå strategisk godt lige der, hvor Rhônedeltaet begynder. Galliens lille Rom bliver byen også kaldt, fordi der er så mange bygninger fra romertiden. Amfiteateret kunne i tidernes morgen rumme 20.000 tilskuere og er i den grad et besøg værd, selv om det kun er ruinerne, der står tilbage. Man har næppe fantasi til at forestille sig, hvad der er foregået i bunden af arenaen, for datidens underholdning var på ingen måde for sarte sjæle. Nogle af Van Goghs mest kendte malerier er fra hans tid i Arles. Han boede i byen i 1888. Arles kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1981.

 

Afstikker til Nîmes
Nîmes har 150.000 indbyggere og er dermed ca. tre gange så stor som Arles. Det er også en by med romerske bygninger, der er et besøg værd. Især det helt intakte amfiteater er yderst imponerende. Den ovale bygning måler 133 meter i længden, 101 meter i bredden og 21 meter i højden og havde plads til 24.000 tilskuere. Det er uden sammenligning den bedst bevarede romerske arena uden for Rom. Der er et meget hyggeligt bymiljø lige uden for døren, hvor de store pladser og alléer i dag bruges til rekreation – både for turister, men også for de lokale.

Vesteuropas største floddelta 
Det 490 kvadratkilometer store Camaquedelta, der er Vesteuropas største floddelta og nationalpark, har et omfattende netværk af veje og stier, der går gennem det flade landskab, hvor man både kan opleve vilde heste og flamingoer, men også over 500 andre spændende fuglearter. Man kan godt tage campingvognen med, hvis man holder sig til hovedvejene, men det giver mere frihed uden. Flere steder kan man parkere og gå en tur. Der er god skiltning, men fuglene skal man selv finde. Husk kikkert, for flamingoerne står ofte langt ude.

 

Rhônes smukke udmunding
Ved udmundingen af Petit Rhône ligger byen Saintes-Maries-de-la-Mer, som er en hyggelig lille kystby med strandpromenade og en charmerende gammel bydel, der vidner om mange turister i området. Alt i Saintes-Maries-de-la-Mer handler om ferie og havet. Det gør også, at stemningen er særdeles tilbagelænet og tempoforladt. På caféerne og restauranterne hygger turister og lokale med en kop kaffe eller god mad, som der er meget af, fordi havet er lige uden for døren, og baglandet er oplagt til at dyrke de bedste råvarer. Udmundingen af Grand Rhône ligger ved byen Port-Saint-Louis-du-Rhône, men byen har ikke så meget at byde på og slet ikke samme charme som i Saintes-Maries-de-la-Mer.

Den sydlige del af Rhônefloden er en fin rejserute, og man skal sætte god tid af, for her er utrolig mange oplevelser. Både kulturelle og i naturen. Campingferie er oplagt, selv om man ikke kører direkte langs floden, så er floden der hele tiden, og den bringer liv til alt og alle, der bor i nærheden af den – selv den dag i dag. Campingpladserne ligger som perler på en snor, og der er campingpladser i alle prisklasser. Der er både små primitive campingpladser og store resorts. Find din favorit her