TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Skøn campingplads
Vi stiller campingvognen på den smukt beliggende Camping Jungfrau i byen Lauterbrunner, der ligger med sneklædte bjergtinder på alle sider, og som tilbyder alle de faciliteter, som vi kunne drømme om. Der er opvarmede, rene faciliteter, tørrerum til skiudstyr og et stort og særdeles hyggeligt hovedhus, selvfølgelig bygget som bjælkehytte, med skøn restaurant og aftenunderholdning. Vintercamping er nemlig meget populær på disse kanter, og sne er der rigelige mængder af. Det er til glæde for både børn og voksne, der kan lege, uden man bliver beskidt eller gennemblødt. Skiområderne ligger som perler på en snor i bjergene over os, men heldigvis er alt godt forbundet med lifte, tog og busser, så det er let at komme rundt i terrænet. Bilen får en uges ferie nede på campingpladsen.

 

I fodsporene på de kendte
Det er en voksende ferieform at rejse i fodsporene på kendte filmkarakterer og besøge de locations, hvor film og store tv-serier er indspillet. Ringenes Herre, Harry Potter og Game of Thrones er fremragende eksempler på film og serier, der efterfølgende har skabt stor turistinteresse. I regionen Jungfrau har ingen mindre end hele verdens Agent 007 været på besøg, og det er i dag til store glæde for turisterne. Hvad, der måske overrasker de fleste, er, at her er så utrolig meget andet at foretage sig, også selvom man ikke står på ski. Hygge på campingpladsen er en vigtig ting, men vi er her også for at opleve området.

 

HUSKELISTE TIL FORTELTET

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzan­pløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv –  f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen Bertahof ligger midt imellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, der er to af dalens hyggelige byer. Tilkørselsforholdene er helt i top, fordi campingpladsen ligger lige ud til landevejen. 

Komfortpladserne er 100-120 kvm store, og der er mulighed for at tilslutte sin campingvogn til både strøm, gas og frisk vand. Faciliteterne er fine og rengjorte, men frem for alt opvarmet, og du kan både tørre tøj og opbevare skiudstyr. Der er ikke så mange aktiviteter om vinteren, men du kan tage på hestekanefart fra pladsen ind til de nærliggende byer, og ellers byder området på et hav af oplevelser og ikke mindst skiløb. Børn under seks år er gratis. 

De dage, hvor du ikke synes, at du selv vil stå for madlavningen, serveres der velsmagende og store portioner fra det mættende østrigske køkken på campingpladsens hyggelige gasthof. Et meget lokalt begreb ”Camping und Kuren” går i al sin enkelthed ud på at campere og forkæle sig selv med en masse wellness. Både i Bad Hofgastein (Alpentherme) og Bad Gastein (Felsentherme) finder du spacentre, hvor du kan få velværet tilbage i kroppen. Hold øje med campingpladsens specielle tilbud, hvis du gerne vil forkæle dig selv, så er der penge at spare.

Langrend og alpint
Lige uden for døren går langrendsløjperne, og der er gangsti hele vejen til begge byer. Bad Gastein, der også kaldes for Alpernes Monte Carlo, var vært ved VM i 1958, og herefter tog skiturismen fart. Der er pister i alle sværhedsgrader, og hvis du ikke har skiudstyr, kan det lejes i både Bag Gastein og Bad Hofgastein, hvor du også kan tage lifterne op, for områderne hænger sammen i den 40 km lange Gasteinerdal.

Luft under fødderne
Der er rig mulighed for at få luft under fødderne i Bad Gastein. På den 300 m lange svævebane hen over Bad Gastein-vandfaldet får du det største sus i maven, men det er om at nyde det, for turen tager ikke mange sekunder, før du igen står sikkert på modsatte klippeafsats. På udsigtsplatformen Glocknerblick, der ligger på et fritstående klippefremspring, kan du i 2.000 meters højde lave en 360 grader-selfie, og hvis det ikke er højt nok, så tag turen hen over Europas højest beliggende hængebro Stubnerkogel og få endnu et sug i maven.

Morgenmad på toppen
På toppen af skiliften Goldbergbahn 2.650 m.o.h. ligger en lille bikube ”Panoramakugel” af metal og glas, hvor du ved specielle lejligheder kan bestille morgenmad (på turistkontoret), hvis I er en gruppe. Der er ikke meget plads, men det er en herlig oplevelse at sidde i over to kilometers højde med 360 graders udsigt til bjergtinderne, mens du får skøn og kaloriefyldt morgenmad. Lige uden for døren ligger pisterne klar, men hvis du ikke står på ski, kan du bare tage skiliften ned igen. Flere gange om året er der også events oppe i skiterrænet bl.a. i marts, hvor der er bondemarked med lokale specialiteter.

 

Hygge i campingvognen
Ofte er højdepunktet på vintercamping, når man efter en lang dag i den friske luft, kommer hjem i campingvognen og mærker varmen sprede sig i kinderne. Hvis vejret er til det, kan man sagtens sidde udenfor og nyde den sidste sol, men ellers er en kop kaffe og en god bog i sofaen heller ikke dårligt. Det er i hvert fald ferie.

– Hvis du vil have rigtig julestemning, så er det på campingpladsen, det sner, siger han.

Julen er som bekendt traditionernes fest. Alligevel er det ikke alle, som sværger til den tradition, der hedder juleaften hjemme i dagligstuen bag ligusterhækken.

Torben Hansen og hans familie samt et hold venner har således udviklet deres helt egen juletradition. 12 år i træk har de pakket juletræ, juleand og julegaver i campingvognen for at køre til Sportscamp Woferlgut i Østrig.

Intet kan nemlig erstatte dansen om et juletræ i sneen under en åben, stjernefyldt himmel i 10-15 graders frost, lyder det fra den vestsjællandske julecampist.

– Der er en helt særlig atmosfære på sådan en østrigsk vintercampingplads, hvor der er pyntet op til jul. Vi slapper af, og vi hygger os, inden vi smider andestegen på grillen. Vi har alt det, som hører til en god dansk julemiddag, men omgivelserne er anderledes end dem derhjemme, fortæller Torben Hansen.

Danske campingpladser vil også lege med
Typisk kører Torben Hansen, hans hustru og tre børn mod Østrig den 22. december. Det giver tid til at boltre sig på ski, inden forberedelserne af julemiddagen går i gang.

– Der er næsten altid fantastisk vejr i Østrig i december måned. Stille, klart og koldt. Derfor tilbringer vi også en masse tid udenfor. Samtidig bliver det tidligt mørkt, og det er blot med til at skabe ekstra julestemning på pladsen, fordi der bliver tændt op i julelysene, siger Torben Hansen, der har camping i blodet.

Han ser gerne, at nogle af de oplevelser, han og familien har haft i Østrig, også vinder indpas på danske campingpladser.

– Man kan sagtens få en rigtig god jul herhjemme, hvor flere campingpladser holder vinteråbent.

Er man tilmed forsynet med et fastlæggerfortelt, som kan varmes op om vinteren, og hvor der er masser af plads, har man perfekt ramme om en jul på campingpladsen, siger Torben Hansen.

DCU har ni vinteråbne campingpladser. Se dem her.

Af Torben Brandt

Politik og børneopdragelse kommer muligvis ind på første- og andenpladsen over emner, der kan dele vandene i en diskussion, men hunde ligger ikke langt efter. 

For mens mange opfatter de firbenede som menneskets bedste ven og en uundværlig følgesvend, har andre svært ved at se det charmerende ved hundene, som de måske ovenikøbet er bange for. 

Og selv om hundeejere er fælles om kærligheden til hundene, findes der talrige eksempler på, at også de kan blive uvenner, fordi de er uenige om, hvordan hundene skal opdrages og opføre sig. 

Skal hunden med?
Som hundeejer er du forhåbentlig den, der kender hunden bedst. Inden du tager den med på campingferie, bør du stille dig selv spørgsmålet, om det overhovedet er godt for lige netop din hund at komme med på ferie? Hvis hunden har tendens til at gø meget, eller den bliver urolig, når I forlader den, er både hund, ejer og ikke mindst hundens omgivelser måske bedre tjent med, at den bliver passet af familie eller venner, eller at den kommer i en god pension. Det samme gælder, hvis din hund ikke er glad for at køre længere ture eller har svært ved at døje varme, og I så har planlagt en køretur til Sydeuropa i højsommeren. 

Spørg dyrlægen
Hvis du er vant til at have hunden med på camping, ved du allerede, hvordan såvel køretur som ophold på destinationen fungerer optimalt for både to- og firbenede. For de mindre erfarne er der her gode råd, som man med fordel kan skrive sig bag øret, inden man kører på camping med hund, uanset om det er i ind- eller udland. 
Husk i øvrigt, at du ved rejser ud af Danmark i god tid bør rådføre dig med dyrlægen, som kender til de lokale regler i de lande, du vil rejse i. Dyrlægen har også tjek på reglerne for ID-mærkning, EU-dyrepas og vaccinationer.

Gode råd 

På vej

• Sørg for, at der er ordentlig plads i bilen til hunden.
• Hunden må ikke være til gene for føreren. Men det er ikke et lovkrav, at den er fastspændt under kørsel.
• Overvej alligevel at spænde den fast. For ved et uheld mangedobles dens vægt, hvis den slynges gennem luften, hvilket er livsfarligt for både dyr og mennesker. Der findes både seler og bure til formålet.
• Hold regelmæssige pauser, hvor hunden kan bevæge sig, besørge og drikke vand.
• Efterlad aldrig hunden i bilen – selv en overskyet dag kan gøre bilen glohed og give hunden hedeslag.

På campingpladsen

• Undersøg på forhånd, om hunde er velkomne på campingpladsen.
• Medbring bevis for, at hunden er ansvarsforsikret.
• Tjek om campingpladsen har hundegård, et hundeområde, eller om der er en hundeskov i nærheden af pladsen, hvor hunden kan luftes og boltre sig.
• Respekter pladsens hundefri-områder.
• Hold hunden i snor på campingpladsens område – andre campister kan ikke vide, at du har styr på din hund, og at den er fredelig.
• Er der et område med vand, hvor hunden kan køle af – og kan den få skygge?
• Hold hunden under opsyn, hvis den ikke er inde i campingvognen eller autocamperen.
• Vælg gerne en campingplads med store matrikler, så alle har albuerum.
• Har du en mindre hund eller en hvalp, kan det være en idé at lave en lille, afgrænset hundegård af plastichegn, der let kan foldes sammen.
• Medbring hjemmefra nogle af hundens ting, som den er tryg ved.
• Husk at fjerne hundens efterladenskaber både på og uden for campingpladsen.
• Spørg altid andre hundeejere, om hans eller hendes hund vil hilse på din hund, og vær bevidst om, at andre ikke elsker din hund lige så højt som du. 

Af Anne-Vibeke Isaksen 
 

Vättern er på mange måder bare en sø. Men uanset hvor du står og kigger ud over vandet, kunne den godt ligne et hav. Det er med andre ord en stor sø. Vättern er faktisk Sveriges næststørste sø, kun overgået af Vänern, og Europas sjettestørste sø. Og så er den i øvrigt en perfekt destination til vintercamping, hvis du ikke vil stå på ski.

Søen er 135 km lang og godt 30 km bred. Hele vejen rundt er der ca. 300 km, og det i sig selv tager ikke så lang tid at køre. Men det ville være synd ikke at stoppe undervejs, for rundturen byder på masser af oplevelser. Også om vinteren, selvom de store attraktioner er lukket, og der er langt mellem turisterne. Du kan sagtens tage campingvognen med hele vejen rundt eller gøre som jeg: først slå lejr på den ene side og så på den anden.

Vinteråbne campingpladser
Om sommeren er der ikke mange kilometer mellem de åbne campingpladser, og mange af dem ligger lige ned til vandet. Om vinteren kan du vælge mellem Hökensås Camping og Stugby, der ligger på nordvestsiden af søen og med 10 minutters kørsel til nærmeste søbred – syd for Hjo og Villa Bjørghagen ved Jönköping. 

Begge campingpladser har alt, hvad du skal bruge såsom opvarmede faciliteter og en lille købmand. Villa Bjørghagen ligger utrolig smukt på et højdedrag med udsigt ud over Vättern. Hökensås Camping og Stugby ligger i et stort naturområde med skov og mindre søer. 

Hjo og Hornborgasjöen 
Hornborgasjöen besøges af tusindvis af traner (og turister) fra foråret og fremefter, men om vinteren er der højt til loftet og vinterlandskab, så langt øjet rækker. Efter en kølig gåtur ved den smukke sø kan du med fordel fortsætte til smukke Hjo, hvor der fra havnepromenaden og den smukke stadspark kun er få minutters gang op til en hel anden verden. Hjo gamle bydel er fra 1300-tallet og utrolig velbevaret. De gamle smukke huse læner sig op ad hinanden som gamle venner, der ikke kan undvære hinanden. Husene har mange forskellige farver, og det i sig selv er med til at skabe lidt varme på en bidende kold vinterdag. Hjo Kirke midt på torvet blev indviet i 1799 og troner flot mod vinterhimlen. Karlsborg længere mod nord er en af områdets største attraktioner pga. Karlsborg Fæstning, som er en oplevelse værd. Her kan du også gå en tur langs en næsten tilfrosset Göta Kanal uden en eneste turist – et sjældent syn om sommeren.

 

Sukkergrise og kanalbyggere
På modsatte side af søen ligger byer som Gränna, Vadstena og Motala som perler på en snor. Når du har slået lejr på campingpladsen ved Jönköping, er der nok til flere dages udflugter.

I Gränna kan du fået stillet lysten i din søde tand, for mængden af såkaldte polkagrise er utrolig, og efterspørgslen er så stor, at flere kogerier kører året rundt. Kig ind forbi og forkæl dig selv for en stund, før du fortsætter til Vadstena og mærker det historiske vingesus, for den dag i dag valfarter folk hertil for at tilbede den hellige Birgitta. Vadstena Kloster og Vadstena Slot vidner begge om en storhedstid i den smukt beliggende by. Gustav Vasa påbegyndte slottet i 1545, men den hellige Birgitta fik sine åbenbaringer i midten af 1300-tallet og blev i 1391 erklæret for helgen. Flere steder i byen står statuer til minde om hende, og selv i dag har byen bevaret sit middelalderlige præg med plads til religiøs bøn, pilgrimsvandring og rekreation. 

Har du ikke fået nok af historie, kan Motala være prikken over i'et. Her kan du også opleve en lille del af den 614 km lange Götakanal og mesterværkets bygherre Balzer von Platens grav. Hele kanalen er i øvrigt en rejse værd, men det er en helt anden historie.

Vintercamping er meget anderledes end sommercamping, og her tænker jeg ikke kun på naturen, men også på den stemning, der er på campingpladserne. Alt efter, hvor du vintercamperer, kræver det lidt ekstra af dit vogntog, men mange moderne campingvogne kan i dag sagtens klare de lave temperaturer. Så det er bare med at komme afsted.

Se mere her
Hökensås Camping og Stugby
Villa Bjørghagen
Find flere campingpladser på DCU.dk

Af Torben Brandt

Mørket sænker sig, vinden piber, og temperaturen er på frysepunktet. For nogle betyder den cocktail, at campingsæsonen fortsat er flere måneder væk, men for andre er netop det tidspunkt på året perfekt til camping, for der er en særlig stilhed på pladserne, og samtidig bliver der i den mørke tid skruet en tand ekstra op for hyggen inde i vognene. 

Otte pladser har åbent
Camperer du både sommer og vinter, kan du glæde dig over, at otte af DCUs campingpladser holder åbent hele året.

På Sjælland er bommen oppe 365 dage om året på DCU-Camping København - Absalon, der er et fremragende udgangspunkt for at udforske landets hovedstad nærmere.

I Nordsjælland er der tre muligheder for at komme på DCU-vintercamping. I Helsingør har DCU-Camping Hornbæk åbent hele året, og det samme er tilfældet med DCU-Camping Rågeleje Strand og DCU-Camping Rørvig Strand. Alle tre pladser ligger naturskønt, og skulle man være fan af vinterbadning, ligger alle tre pladser tæt på vandet. 

Besøg H.C. Andersens fødeby
I Odense har DCU-Camping Odense åbent året rundt. Fyns største by er først og fremmest kendt som H.C. Andersens fødeby, og et besøg i den verdensberømte digters fodspor kan bestemt anbefales. Men Odense tæller også fine shoppingmuligheder, skøn natur blandt andet langs Odense Å, en spændende zoologisk have og meget mere, og fra DCU-Camping Odense er det hele inden for overskuelig afstand. 

Oplev Danmarks højeste punkt
Der er åbent hele året på DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg, hvor det oplagte udflugtsmål er Søhøjlandet, hvor Danmarks højst beliggende punkter Møllehøj, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj alle ligger. Søhøjlandet er desuden hjemsted for både skove og et stort antal søer. 

Lidt længere mod nordøst holder DCU-Camping Ebeltoft - Mols ved hyggelige Ebeltoft åbent året rundt. Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft, men derudover er campingpladsen et perfekt udgangspunkt for at opleve Nationalpark Mols på nærmeste hold, der er et slaraffenland for naturelskere.

 

 

Sidst, men ikke mindst er der DCU-Camping Tranum, som ligger med adgang til dejlig natur mellem Jammerbugten og Limfjorden. Der er fine afmærkede vandrestier i campingpladsens nærområde, ligesom Vesterhavets kilometerlange sandstrande blot ligger cirka 10 minutters kørsel mod vest. Har man hang til storbyen, ligger Aalborg kun godt en halv times kørsel væk. 

Af Torben Brandt

Det lyder muligvis ikke så sexet at fortælle, at årets ferie går til Tyskland. Men der er ingen grund til at hænge med næbbet, hvis familien har planlagt en tur til vort store, sydlige naboland, for Tyskland har så meget andet end julemarkeder at byde på og er i denne signaturs optik et meget undervurderet rejseland. 

Tyske byer oser af charme, prisniveauet er lavere end i Danmark, maden er langt bedre end sit rygte, og alting fungerer. Og det gode er, at man ikke behøver at køre ret mange kilometer over grænsen, før Tyskland viser sig fra sin charmerende side. 

Det oplagte valg
Du kan vanskeligt besøge det nordlige Tyskland uden at gæste Flensborg, der hører til delstaten Slesvig-Holsten. Byen i landets nordøstlige hjørne ligger få kilometer fra den danske grænse – kuperet og smukt ud til Flensborg Fjord. 

Historisk set har byen tilhørt den danske krone i cirka 400 år. Det sætter fortsat sine tydelige spor på Flensborg, hvor det danske mindretal er stærkt repræsenteret. Mange skilte står på dansk, adskillige gader og stræder har danske navne, byen har en dansksproget avis, og en del af byens godt 90.000 indbyggere taler både tysk og dansk. Lige ovre på den danske side ligger den skønne DCU-Camping Kollund med udsigt over fjorden, og pladsen er et godt udgangspunkt, hvis I gerne vil på opdagelse i Flensborg og grænselandet.

De mange fristelser
Hører man til den aktive type, byder Flensborg på talrige indbydende vandre- og cykelruter i og omkring byen. Men for mange turister vil det nok i højere grad være den hyggelige stemning og de gode shoppingmuligheder, der lokker. Og der er mange fristelser i gågaden, som er Slesvig-Holstens længste shoppingstrøg med mange kædebutikker. Men også med adskillige specialbutikker til dem, der ikke gider have det, alle andre køber.

Hvis vejret ikke indbyder til at være udendørs, ligger der et par store indkøbscentre i udkanten af byen i skikkelse af Citti-Park og Fördepark. Begge centre har egne hjemmesider, hvor man kan læse mere om åbningstider og hvilke butikker, der ligger i centrene. 

 

Byens ældste beværtning
Flensborgs måske bedst kendte gade er Rote Strasse, som går parallelt med den lange gågade. Her ligger hyggelige, gamle og velholdte huse som perler på en snor. Det er også i Rote Strasse, man finder byens ældste beværtning, Die Weinstube im Krusehof, der stammer fra 1700-tallet. Ud over hygge byder stedet på nogle aldeles fremragende tarte flambées, der oprindeligt er en specialitet fra Alsace-området, men som altså også serveres med stolthed i det nordlige Tyskland. Det minder om en tynd pizza – og så alligevel ikke, for en tarte flambée har helt sin egen smag. 

Die Weinstube im Krusehof er i øvrigt så populær, at det er klogt at reservere bord, så man ikke går forgæves. Det gælder især i juletiden, men også på andre tider af året.

Foretrækker du at dyrke den dansk-tyske relation, er Borgerforeningens restaurant i gågaden et oplagt valg. Borgerforeningen blev stiftet i 1835 og har historisk set været et mødested for danskere i grænselandet. Stedet har rimelige priser og serverer en glimrende wienerschnitzel, som bestemt ikke bliver ringere af at blive fulgt til dørs af en velskænket fadøl. 

 

Havnen
Et andet trækplaster i Flensborg er byens havneområde. Flensborg er historisk set en gammel søfartsby, og det er skønt at slentre rundt mellem molerne, mens man betragter skibene, der fredsommeligt skvulper i vandet. Skulle tørsten eller sulten melde sig, står masser af caféer, restauranter og beværtninger klar til at løse det problem.

På en tur i Flensborgs havneområde passerer man klassiske yachter i den rigtig dyre ende, men her ligger også flotte motorbåde, fiskerbåde og almindelige sejlskibe for den mere gennemsnitlige pengepung. Har man lyst til en havnerundfart i Flensborg Havn, er det også en mulighed.

Vil man vide mere om søfart og by, kan Schiffahrtsmuseum anbefales. Her fortælles byens historie med udgangspunkt i søfarten, og eftersom alle tekster står på dansk, er der ingen grund til at fortvivle, hvis det tyske skulle være blevet lidt rustent. Lige over for museet ligger byens historiske havn med flere ældre joller og fiskerbåde.

 

Hug på Husum
Tre kvarters kørsel sydvest for Flensborg ligger Husum, der har cirka 21.000 indbyggere og ligger ud til Nordsøen og Vadehavet. 
Husum har mange farvestrålende og velholdte huse af ældre dato, der sammen med de brostensbelagte gader giver byen en særlig stemning. Også Husum har gode shoppingmuligheder, selv om antallet af butikker ikke helt kan måle sig med storebror Flensborg.

Byen er også kendt for sit slot, der er bygget i slutningen af 1500-tallet, og som i dag fungerer som et kulturelt mødested, hvor der afholdes koncerter og spilles teater. Hvis man besøger Husum om foråret, kan man på plænen foran slottet opleve et fascinerende skue i form af et bølgende hav af krokusblomster.

 

Skibe på grund
I Husum er der flere meters forskel på vandstanden ved høj- og lavvande. Det kan man ved selvsyn konstatere ved havnen, hvor skibene bogstaveligt talt står på bunden, når det er lavvande. Det er et fascinerende syn, ikke mindst når man samtidig kan se en pæl, der viser, hvor højt vandet historisk har stået i Husum, når heftige storme har trykket vandet ind i bunden af havnen. Værst var det i 1976, hvor vandet stod 5,66 meter over dagligt vande. Under normale forhold er der godt tre meters forskel på flod og ebbe, og når vandet vender tilbage, får skibene atter vand under kølen og kan stikke til søs.

Den hollandske indflydelse
På en rundtur i det nordlige Tyskland bør man også gæste den lille by Friedrichstadt cirka en halv times kørsel fra Husum. Det er en fantastisk hyggelig by med cirka 2.500 indbyggere, som historisk har været under hollandsk indflydelse og derfor kaldes hollænderbyen. Det afspejler sig også i de mange gavlhuse, der ligner noget, man kan finde i masser af hollandske byer. Kanalerne, som Friedrichstadt er så rig på, leder også tankerne hen på tulipanlandet. De mange kanaler giver den lille by en helt særlig stemning, når turister og lokale sejler rundt i lejede eller egne både. 

På byens centrale torv ligger adskillige restauranter og caféer, som på de lune dage summer af liv, når herlighederne fortæres udendørs. Torvet huser også en turistinformation, der gerne leverer tips og forslag til, hvordan tiden i Friedrichstadt bruges bedst muligt. 

 

Tolerancens by
Friedrichstadt er også kendt som tolerancens by, fordi den gennem tiden har givet plads til flere forskellige trosretninger. Byen har fem kirker, og for ikke at favorisere nogle frem for andre holder ingen af menighederne til på byens centrale torv, men er spredt rundt i bybilledet på lidt mindre iøjnefaldende adresser. 

Den Danske Menighed er også repræsenteret her, hvilket den har været siden 1946.  Hver søndag afholdes en højmesse i Mennonitkirken under ledelse af en dansk præst.
Tolerancens by gav allerede i det 17. århundrede jøder retten til at bosætte sig. På et tidspunkt boede der cirka 400 jøder i byen, og der blev bygget en synagoge, men da anden verdenskrig i 1938 nærmede sig, blev synagogen ødelagt. Bygningen er senere blevet restaureret og bruges i dag til kulturelle formål.  

Tag cyklen med
Det kan være en god idé at tage cykler med til det nordlige Tyskland, fordi der mange steder er glimrende forhold for cyklister. Det gælder også Friedrichstadt, hvor den tohjulede er en nem måde at komme omkring på, og hvor de hyggelige småbyer i nærheden let nås på cykel.
Det gælder også Bergenhusen, der ligger cirka 17 km øst for Friedrichstadt og er kendt som storkelandsbyen, fordi storke i årevis har ynglet her. Ungerne kommer som regel til verden i løbet af maj eller juni, og derefter kan man opleve de smukke, voksne fugle flyve rundt efter føde til de forslugne unger. 

Er benene til længere ture, er der fra Friedrichstadt lidt mere end 30 km ud til Vadehavet, hvor Tysklands måske bedst kendte fyrtårn, Westerhever, ligger. Turen derud er smuk gennem marsklandet, og er man på cykel, kan man komme ganske tæt på tårnet, mens man i bil skal betale tre euro for at holde på en parkeringsplads, der ligger to-tre kilometer fra tårnet. 

På vejen tilbage til Friedrichstadt kan man overveje at lægge vejen forbi kurbyen Sankt Peter-Ording, der ligger cirka 13 km syd for Westerhever. Byen har i generationer tiltrukket gæster, der kommer for at rekreere og nyde den 12 kilometer lange sandstrand, som man både kan gå og cykle langs. 

 

Her kan du bo
Mange danskere tager til Flensborg på endagsture fra Danmark, hvor det i givet fald vil være oplagt at bo på DCU-Camping Kollund, der ligger ca. 20 minutters kørsel fra Flensborg. 
Foretrækker man at bo på den tyske side af grænsen, kunne et bud være Campingplatz Jarplund et par kilometer uden for Flensborg. En anden mulighed er Camping Mitte i Medelby, som ligger cirka en halv times kørsel vest for Flensborg og traditionelt tiltrækker mange danske campister. 

I Husum ligger Husumer Campingplatz tæt på byen, mens man i Friedrichstadt f.eks. kan overnatte på Eider & Treene Campingplatz, der ligger få minutters gang fra centrum. 

På DCU Booking kan I finde præcis den campingplads, der passer til jeres behov. 

Af Torben Brandt
 

Det tager efter sigende kun fem minutter at handle i et af landets store supermarkeder. Meget mere varer det heller ikke at sejle mellem Esbjerg og Fanø. Sølle 12 minutter lyder overfartstiden på med FanøFærgen, der de fleste af døgnets timer sejler i pendulfart mellem det jyske fastland og Fanø. 

Dagligt pendler omkring 700 fastboende fannikker, som de lokale på Fanø kaldes, til jobbet i Esbjerg eller en af de omkringliggende kommuner. Om eftermiddagen sejler de tilbage og bringer dermed indbyggertallet op på de 3.302, der ifølge Fanø Kommunes egne tal boede på øen 1. januar 2016. 

Færgen lægger til i Nordby, som er den største by på øen. Den har mange hyggelige, ældre huse, et dejligt havnemiljø, adskillige specialbutikker og et fint udvalg af restauranter. Bevæger man sig rundt på havneområdet, kan man være heldig at se sæler, der ofte ligger ganske tæt på havnen. Medbring eventuelt en kikkert, hvis sælerne ligger et stykke fra land. 

Nej tak til dæmning
Nogle vil måske mene, at det er en ulempe for Fanø at være afhængig af en færge i stedet for at kunne komme til Jylland via en bro eller dæmning. Sådan ser de lokale ikke på det. For selv om det ikke siges højt på disse kanter, er netop sejlturen med til at gøre Fanø til lidt af et smørhul. 

Det er nærmest umuligt at komme ubemærket til og fra Fanø, når man skal med en færge, hvilket er medvirkende årsag til, at kommunen ligger meget lavt i indbrudsstatistikkerne. Fanø er heller ikke nær så generet af bilrace på strandene som f.eks. naboøen Rømø, som er forbundet til fastlandet af en lang dæmning. 

Kombinationen af ro og alligevel nærhed til fastlandet er en attraktiv cocktail. Det afspejler sig også i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger, hvor Fanø ligger blandt den dyreste tredjedel af landets kommuner – en hel del dyrere end storebror Esbjerg. 

 

De mange festivaler 
Også for turister er Fanø attraktiv. I højsæsonen kommer cirka 30.000 mennesker til øen og næsten tidobler indbyggertallet. Også uden for skolernes ferie har Fanø været dygtig til at lokke gæster til takket være festivaler af den lidt mere utraditionelle slags. Hvert år i september sætter omkring 10.000 strikkeentusiaster hinanden stævne til Fanø Strikkefestival, og i juni er øen vært for verdens største dragefestival. Her kommer omkring 5.000 dragefans fra hele verden og viser de drager frem, de har kreeret i årets løb. Begivenheden tiltrækker et stort publikum, der nyder at se de farverige og fantasifulde drager i luften ved Rindby Strand på øens vestlige side.

 

Strandsejlads
Netop strandene og havet er centrum for meget på Fanø, hvor blandt andet blokarting er blevet populært. Det foregår på stranden i noget, der minder om en trehjulet sæbekassebil, hvor føreren ligger ned med et sejl som drivmiddel. Blokart-kørerne har fået deres eget område på opmærkede baner på de brede strande lige syd for Rindby Strand, hvor sandet som oftest er tørt og underlaget hårdt og fast. Fanø Kommune bidrager ved at vedligeholde strandene, så strandsejlerne får optimale betingelser at udfolde sig på. 

En strandsejlerskole på stedet lærer deltagerne om blokart-kørsel, og efter få minutters instruktion er man klar. Man kan køre alene fra syv-otteårsalderen, men ellers findes der også blokarts med to sæder, hvor børn og voksne kan sidde sammen. 
Andre former for strandsejlads er Kite Buggy og landboarding, der ligeledes foregår i området syd for Rindby Strand.

Strid mellem syd og nord
Selv om alt ånder fred og idyl på Fanø, har der historisk set været en fejde mellem Nordby og Sønderho. Den har rod i, at Fanø i 1741 blev sat til salg af Christian VI, der manglede penge. Det lykkedes de lokale at samle penge ind til at købe øen, men herefter opstod uenighederne. For skødet blev udstedt både til Nordby og Sønderho, så hvordan skulle jorden fordeles, og hvem skulle have hvad? 

Selv om det er 275 år siden, at uenighederne opstod, har der også i nyere tid været eksempler på, at stridsøksen mellem syd og nord ikke er fuldstændig begravet. Da der i 1970, hvor Fanø var delt i to sogne, skulle være kommunalvalg, ønskede en del Sønderho-borgere at komme under Ribe, mens der visse steder i Nordby blev slået til lyd for at komme under Esbjerg. Øen endte dog med at blive til Fanø Kommune, hvilket den fortsat er. 

Generøse kunstelskere
Gammelt nag kan man som turist heldigvis være bedøvende ligeglad med. I stedet kan man bruge sin energi på at nyde både Nordby og Sønderho, som begge fortjener et besøg. Sønderho er hyggelig med sine små gader og velholdte, stråtækte huse. 

Byen er også hjemsted for Fanø Kunstmuseum, der er et meget interessant sted at gæste. Det er det ikke mindst takket være Esbjerg-ægteparret Alice og Tage Sørensen, som gennem årene har fungeret som mæcener for museet ved både at bidrage med store millionbeløb og mange kunstværker fra den private malerisamling. Parret lever ikke længere, men Tage Sørensen nåede at runde 100 år, inden han døde i maj 2016.

I Sønderho finder man også Sønderho Kro, der ligger næsten helt ud til diget med marskområdet i baghaven. Restauranten er at finde i White Guide, som lister Danmarks bedste spisesteder. Den er indrettet i gammel, hyggelig stil, hvorimod menukortet er helt up-to-date og i stor udstrækning bruger råvarer i sæson leveret fra lokale producenter. 

 

Byggeri med respekt
Næsten overalt på Fanø finder man velholdte bygninger, og hvis nogen vil bygge, sker det med omtanke. Da Sønderho Kro ville udbygge med en ekstra fløj, blev den opført i fuldstændig samme stil som den gamle hovedbygning fra begyndelsen af 1700-tallet. Resultatet er så vellykket, at man skal kigge godt efter for at se, hvad der er nyt og gammelt. 

Da sportshallen i Sønderho skulle bygges, ville man også gerne kunne bruge den til badminton. Det kræver en vis højde, så for ikke at få en høj kolos til at skæmme det smukke klitlandskab blev løsningen at grave dybt i jorden. Hallens gulv kom således langt under gadeniveau, og taget har samme højde som andre bygninger i området. Den form for omtanke kunne adskillige af landets kommuner og byplanlæggere lære ét og andet af. 

 

Fanøs bunkere
Noget, der ligeledes er gravet ned, er cirka 300 bunkere fra 2. verdenskrig. De blev opført af tyskerne, der ville sikre sig mod en eventuel allieret invasion. For Fanø var vigtig, fordi øen havde en strategisk placering ved indsejlingen til Esbjerg Havn. 

Mange af bunkerne ligger mere eller mindre begravet i sandet, men på nordsiden af Fanø er det muligt at besøge et bunkeranlæg. Hvis man kontakter Visit Fanø kan man høre mere om muligheden for en guidet tur til bunkerne. 

Selv om man ikke har den store historiske interesse, kan man roligt tage en tur ud til bunkerne, der ligger utrolig naturskønt. 

Østers og sæler
Fanø er sammen med blandt andet Rømø en del af Nationalpark Vadehavet, som i 2015 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder. Vadehavet er blandt andet rigt på østers og sæler, som begge dele kan opleves på safari, når man er på Fanø. 

Det anslås, at der lever cirka 3.000 spættede sæler omkring Fanø, hvor også gråsælen er i fremgang. Sælerne ligger ofte på sandbanker i store flokke, og ved lavvande er det muligt sammen med en guide at vandre ud til sælerne, men man kan også sejle på sælsafari fra Nordby. 
Østerssafari tilbydes af flere aktører på Fanø, men at dømme efter navnet er øens ukronede østerskonge Jesper Voss, der går under navnet ”Fanø Oyster King”. 

Ved lavvande går man cirka 1,5 kilometer over havbunden til det sted, hvor østersen plukkes, mens Jesper Voss undervejs fortæller historier både om Fanø og østersens vej gennem Vadehavet. 
Det hænder også, at turister på egen hånd drager af sted for at plukke østers. En tommelfingerregel siger, at man kan spise østers i de måneder, der indeholder et R – det vil sige fra september til april. Men det afhænger blandt andet af vandtemperaturen, så man kan ikke være sikker. 

Desværre sker det, at folk, der har spist østers, bliver inficeret med norovirus, som kan give en ordentlig omgang roskildesyge. Man kan undgå at blive syg, hvis man griller eller gratinerer østersen, inden den spises, for norovirus kan ikke overleve varme, hvorimod det godt kan overleve nedfrysning. 

 

Syv campingpladser
Som campist kan du på Fanø vælge og vrage mellem hele syv campingpladser. Feldberg Familie Camping, Tempo Camping, Sønderho Ny Camping, Camping Klitten, Feldberg Strand Camping, Rødgaard Camping og Rindby Camping står alle klar til at byde velkommen, mens du camperer på Fanø. Uanset hvilken campingplads, du vælger, er det en god idé at kontakte stedet på forhånd, så du ikke kører forgæves. Rødgaard Camping er DCU Partnerplads, hvor du som DCU-medlem får rabat på overnatningen.  

Siden foråret har det summet af byggeaktivitet hos Ribehøj nær Ribe, hvor håndværkere og personale de sidste måneder har været i gang med at save, bore og hamre. Resultatet står nu færdigt i form af fire nye og helt unikke panoramasuiter. 
 
– Vi har længe haft en drøm om at udvide vores overnatningsfaciliteter, og vi er meget stolte af resulta-tet, siger indehaver af Ribehøj, Carsten Kjær og fortsætter: – Vi tegner og opfører selv i vid udstrækning bygningerne på Ribehøj, så derfor er det i høj grad et hjerteprojekt, når vi som her går i gang med et større byggeprojekt. 
 
Panoramasuiterne er hver især på 35 kvm og indrettet i naturens egne materialer og med storslået udsigt over park og sø. Det gennemgående udtryk er varme og hyggelige rammer. Alle suiter er udstyret med pejs, vinbar, dobbelte brusere, og til hver suite hører en privat terrasse med en stor fire personers jacuzzi. 

 

 
Unik arkitektur og afdæmpet luksus
Som alt andet på Ribehøj følger de nye panoramasuiter stedets helt unikke arkitektur med inspiration hentet fra eksklusive hoteller i de schweiziske alper. Der er fokus på afdæmpet luksus, og indehaverne glæder sig over, at de nye panoramasuiter på Ribehøj allerede er blevet besøgt af de første gæster, der har meldt tilbage med meget positiv respons.

– For os er det vigtigt at give vore gæster en helhedsoplevelse. Derfor lægger vi stor vægt på de små og personlige detaljer. For eksempel modtager vi personligt alle vores gæster, og jacuzzien er naturligvis opvarmet og klar til brug, når gæsterne ankommer til deres suite, fortæller Carsten Kjær.

I forbindelse med de nye bygninger og travlhed generelt udvider Ribehøj desuden åbningstiderne til også at inkludere mandage og tirsdage – så man i fremtiden kan besøge stedet alle ugens dage.

 

 

Læs mere om Ribehøj

Af Renate Hovald

Det er kærlighed ved første blik og kommer helt bag på mig: Lille land, fladt som en pandekage, tæt befolket, umuligt sprog. Rigtigt gættet – der er tale om Holland. Eller Kongeriget Nederlandene, som det helt korrekt hedder, idet selve regionen Holland kun udgør to ud af i alt 12 provinser, nemlig Noord- og Zuid-Holland. Navnet Holland bruges imidlertid i flæng, også af hollændere selv. Holland er kilometermæssigt relativt tæt på Danmark, men trods det har vi aldrig været der før. Det har vi besluttet at rette op på med denne efterårstur i autocamper.

Andet end tulipaner
Hurtigt opdager vi, at Holland er andet end tulipaner og de ikoniske vindmøller. Tulipanerne er gået i hi her i september måned, og vindmøllerne er skrumpet i antal og stort set erstattet af pumpestationer for at holde grundvandet væk fra de lavtliggende områder. For det bliver man straks klar over: En stor del af landet ligger faktisk under havets overflade. Et tæt net af kanaler og afvandingsgrøfter gennemkrydser de flade marker for at holde dem tørre. Ja, endda bybilledet præges af kanaler, hvorved der skabes en helt unik stemning. Alt er nysseligt, velanlagt, velholdt med ufejlbarlig sans for æstetik, de små forhaver ligner miniatureparker, og når haver vender ud mod en kanal, findes der forneden en trappe eller en bro og en lille båd. Der er træer og blomsterpynt overalt, og man fornemmer straks, at man udsmykker sit hus, sin have, sin by med stilsikker sans for smukke detaljer. 

 

Cykler overalt
I løbet af de to uger, vi krydser gennem Holland, er vi heldige med vejret. Temperaturen er højsommer, så vi tager på lange cykelture for at se os omkring. Og det er vi så sandelig ikke alene om. Ja, Holland er en cykelnation – man får det betryggende indtryk, at cyklisternes behov prioriteres før bilisternes. I byerne vrimler det med cyklister alle vegne, de parkerer alle vegne, må køre overalt, selv imod kørselsretning eller dér, hvor det er forbudt at dreje. Med vores (nyanskaffede) el-cykler forsvinder vi hurtigt i mængden af andre cyklister: Et overvejende flertal er i lighed med os elektrificeret. Samtidig observerer vi en overraskende pudsighed: Absolut ingen har cykelhjelm på – kun de få fortrinsvis yngre mænd på racercykel, der målrettet stryger forbi os, når de leger Tour de France.

 

Cykelstierne
De er et lysende kapitel for sig. Uanset, hvor man vil hen, er det muligt at nå målet pr. cykel – behageligt langs kanaler og væk fra alfarvej eller adskilt fra hovedvejen med en tyk, grøn rabat. Kun de mindste, sporadisk befærdede veje deler man med bilerne. Ellers har cyklisterne altid en fornem fietspad (cykelsti på hollandsk!) for sig selv. Det er det ene. Det andet er den geniale organisering af cykelstier og -ruter. Man cykler fra knudepunkt til knudepunkt, som der selvfølgelig tydeligt er skiltet med, og det gør det muligt uden videre at sammenstykke sin helt egen rute. Hyppige informationstavler sørger for, at du altid ved, hvor du er, og hvor du skal videre hen. 

Kvalitetscamping
Jeg fortsætter lidt endnu med min begejstring. Nu gælder det nemlig campingpladserne. Vi er jo i autocamper og havde som sådan besluttet at bruge overvejende de såkaldte stellpladser. At vi så ender med udelukkende at overnatte på campingpladser skyldes deres strategiske beliggenhed, deres tiltalende indretning og deres priser: Central placering i forhold til centrum og seværdigheder, store afgrænsede (komfort)parceller, fine sanitære forhold, ACSI-niveau. Ingen af de stellpladser, vi selvfølgelig også kigger på, kan konkurrere i vores øjne. Ok, vi er måske lidt kræsne i vores forestilling om ”kvalitetscamping”, men cykel- eller gåafstand til nærmeste by er for os med autocamper et krav, der ikke er til forhandling. Og her i Holland oplever vi altså, at alle de byer, vi besøger, har en campingplads med cykelsti lige ind til centrum – og ud i landskabet. Vores konklusion: De hollandske campingpladser hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

 

Byerne: Alsace på hollandsk
Det er jo dem, vi kommer for – byerne. Den første, vi stifter bekendtskab med, er Bourtange lige over på den anden side af den tyske grænse. En lille flække med en fornemt restaureret fæstning, der nærmest er en by i sig selv. Her er meget, meget stemningsfuldt og med en vrimmel af sommerliv – og så har Bourtange (også) en god campingplads.

Men Bourtange er kun en beskeden optakt. Vi fortsætter til Zwolle, en gammel og historisk lille by. Her møder jeg for første gang for alvor det typiske bybillede med kanaler, rødstenshusene med trappegavl, de karakteristiske hvide vippebroer, små både alle steder, hvor der er vand. Jeg falder i staver over, hvor hyggeligt, velplejet og stilfuldt det hele er. Efter Zwolle bliver det Kampen – ligeledes fyldt med historie og stemning og kanaler. Og en kirke med et klokkespil, der diverterer med en lang sekvens af min yndlingsarie fra Mozarts ”Figaros bryllup”. Klokkespillet her i Kampen er dog ikke et engangsforetagende. På vores fortsatte tur oplever vi dem regelmæssigt andre steder, hver gang der er tale om et kirke- eller også rådhustårn af en vis størrelse. Melodierne er forskellige, men altid ambitiøse.

 

Polder-landskabet
Højdepunkterne på vores tur er byerne Enkhuizen, Hoorn, Delft og Leiden. Men først skal vi igennem Hollands nyeste provins Flevoland, der er resultatet af et gigantisk landvindingsprojekt, idet man indtil midt i 1900-tallet systematisk tørlagde en del af det flade Ijsselmeer. Denne form for nyland kaldes polder og er defineret ved, at den ligger under havets overflade og som nødvendig følge heraf bliver afvandet permanent via et tæt skakbræt af kanaler og pumpestationer. Poldere findes der utallige af, dog ingen af dem så store, at de ligefrem danner en hel provins. 

Fra Flevoland skal vi ud på en kørevej, der forløber oven på et kilometerlangt dige. På kortet ligner den bare en tynd streg som en slags skillelinje mellem Ijsselmeer og Markermeer. Det er en ejendommelig følelse at køre her med vandet tæt på begge sider og målet næsten usynligt langt ude i horisonten. Men vi når da tørskoet over! Og nu er vi i det egentlige ”Holland” og også lige i nærheden af Enkhuizen, der i min rejseguide deklareres som en af landets mest romantiske (små)byer. Ak, hvor har min bog dog ret! Jeg er henrykt over denne lille bys charme og unikke stemning – igen med kanaler, havn, skibe, trappegavlshuse, træer, blomster, caféer, broer, gamle tårne og bastioner fra en tidligere fæstning. Campingpladsen ligger lige ved, og herfra tager vi på nogle lange cykelture, bl.a. til Hoorn, endnu en gammel by med stolte søfartstraditioner og de samme maleriske kvaliteter som Enkhuizen.

Men også Delft, kendt for sit fine porcelæn, og Hollands ældste universitetsby Leiden er byer, man kan falde i svime over. Jeg føler mig som hensat til et andet univers – alt er bare så malerisk og folk bare så venlige! Ovenikøbet skinner solen også. På en eller anden måde får jeg associationer til Alsace – altså bare på hollandsk.
 

Storbyer og øhop
Nu er de nævnte byer jo ikke særligt store. Det er regeringsbyen Den Haag derimod, som vi også aflægger et besøg. Her findes nemlig museet Mauritshuis med Vermeers berømte maleri ”Pigen med perleørering” fra ca. 1665. Museet er en sand skattekiste af hollandske guldaldermaleres mesterværker fra omkring 1600-tallet og således et must, bare man er lidt interesseret i kunsthistorie. Men ellers er Den Haag et interessant mix af gammelt – for eksempel ensemblet Binnenhof – og hypermoderne arkitektur. Byen har en ægte Chinatown med kinesiske porte og lampionprydede gadestrøg og – ikke at forglemme – den mondæne forstad Scheveningen. Den ligger ude ved en nærmest endeløs sandstrand og minder med sin lange træbro (pier), det enorme pariserhjul og et hav af fancy spisesteder om noget, vi har oplevet i badebyerne ud for Los Angeles. Hvilket er en blanding af Tivoli, eksklusivt strandliv og folkelig afslappethed.

Da vi fortsætter sydpå og lige strejfer Amsterdams forstæder, når vi i forbifarten også at få et glimt af den hektiske havneby Rotterdam med landskaber af kraner og containere og et mylder af store handelsskibe. Vi laver lidt øhop – kalder vi det – med færge og broer over Maas-flodens delta-arme og afslutter med nogle dage i de hyggelige småbyer Brielle og Middelburg i provinsen Zeeland, inden vi siger farvel til Holland for denne gang. Næste stop er flamske Brügge, men det er jo Belgien og hører således ikke med her. Selv om også Brügge har et umiskendeligt slægtskab med de gamle hollandske byer og således er en perfekt forlængelse af og et passende punktum for vores eventyrlige Holland-tur.