Mogens Nygaard Nielsen:

Jeg er blevet oplyst af en campingforhandler, at når min tyske Tempo 100 er godkendt, så skal alle betingelser for opfyldelsen også være fuldt på højde med disse, når jeg kører i Danmark.

Mine dæk er fra 2015 uge 15 og er dermed for gamle til Tempo 100 i Tyskland. Jeg skal ikke til Tyskland i år og vil derfor gerne bare køre rundt i Danmark og derfor vente med at købe nye dæk.

Forhandleren siger, at jeg skal købe nye dæk, da jeg har en tysk Tempo 100. Er det rigtigt? Kan jeg eventuelt  nøjes med at overstrege det tyske Tempo 100, eller skal jeg fjerne skiltet? Min campingvogn er ikke Tempo 100-godkendt i Danmark.

DCU-Huset råder til:

Du skal ikke fjerne dit tyske 100-mærke – eller anskaffe nye dæk, hvis du alene skal køre i Danmark.

Det er rigtigt, at DCU, af flere omgange, har forhørt Færdselsstyrelsen om gensidig anerkendelse mellem tysk Tempo 100 og dansk Tempo 100, så du blot havde et Tempo 100-mærke på campingvognen.

Men endnu er der ikke en aftale om en fælles anerkendelse af Tempo 100-reglen mellem de to lande. Det er måske det, forhandleren har fået galt i halsen?

Men der er ingen krav til nye dæk eller at fjerne det tyske Tempo 100, fordi du alene kører i Danmark. Hvis du ønsker at køre 100 km/t på danske motorveje, jamen, så kræver det et registreringssyn og et Dansk Tempo 100 syn.

Ved Applus får du som DCU-medlem rabat på syn og alle øvrige Applus produkter, hvis du viser dit DCU-medlemskort.  

Tekst og foto Mogens Havsted

Vi ved, at de er sorte og runde og fulde af luft. Men dine dæk kan blive dødvigtige: De skal holde vognen på sporet i en kritisk situation, og en punktering kan blive kritisk og ganske voldsom. Dine dæk fortjener din opmærksomhed.

Så galt kan det gå

Som du kan se længere nede i denne artikel, kører campingvogne i dag på solide dæk med højt tryk. De er langt sikrere at køre med, men når de eksploderer, sker der virkelig noget.

En typisk forsikringsskade efter en dækeksplosion ligger på 20.000 kr. til 30.000 kr. Selve dækket koster måske kun en tusse, men som regel bliver campingvognens sider og hjulkasse slået i stykker. Et enkelt eksempel, vi har set, slog hul på bunden af sengen over hjulkassen!

Alderen betyder alt

Lad os først slå fast, at du skal være opmærksom på, hvor gamle dine dæk er.

Vil du køre med en Tempo 100-godkendelse i udlandet, må dine dæk maks. være seks år gamle, uanset om de er slidte eller ej.

Dækkets gummiblanding påvirkes af vind og vejr, og med tiden får dækket nedsat evnen til at gribe i vejbelægningen samt forøget risiko for, at der dannes revner i dækket.

Maks. seks år er et krav for at køre Tempo 100, men hvorfor ikke følge almindelig logik og sige til sig selv, at dækket med tiden mister nogle af sine egenskaber, uanset om jeg kører 80 km/t. på en dansk motorvej eller 100 km/t. på en tysk eller 130 km/t. på en fransk motorvej?

Hvis du vælger at fortsætte på gamle dæk – hvis du fx kun kører i Danmark, kun kører langsomt, kun kører lidt eller hovedsagelig ligger på standplads – anbefaler Dækbranchen, at du får dækkene kontrolleret hos en dækspecialist mindst en gang om året.

Vi anbefaler – som du sikkert har fornemmet, at du i stedet skifter dem ud inden seks års fødselsdagen.

Kan nye dæk eksplodere? Ja, det kan de. Uheldene sker naturligvis hovedsagelig med gamle dæk, men ja: du kan risikere, at et nyt dæk eksploderer fx som følge af noget, der er tabt på vejbanen.

Dæk er datomærket

Når du køber dæk, eller du køber campingvogn – ny som brugt - skal du tjekke produktionstidspunktet på dækkene. De fleste dæk er produceret i Fjernøsten, og du må derfor regne med, at helt nye dæk godt kan være op til et halvt år gamle.

De kan godt være ældre, uden at det egentlig betyder noget for dig. Hvis dækkene har været opbevaret forsvarligt efter produktionstidspunktet, er de fuldt ud så gode som nye – også selv om de er flere år gamle. Men det betyder noget for dig, der vil have en Tempo 100-godkendelse, eller en dag står og skal sælge vognen.

Altså, nye dæk må være op til et halvt år gamle. Er de ældre, skal du kun acceptere dem efter særlig aftale med forhandleren.

Den helt nye campingvogn kan jo også godt have stået et par sæsoner hos en forhandler, inden du skriver under på slutsedlen. Og så er dækkene jo også blevet ældre.

Du tjekker produktionstidspunket for dine dæk ved at finde en kode på siden af dækket, hvor fire cifre angiver produktionsuge og år: 1012 betyder altså, at dækket er produceret i uge 10 i 2012.

Kig på trykket

Du skal konstant holde øje med trykket. Tallet for korrekt dæktryk står på dækket – ikke nødvendigvis på vognen. Det skyldes, at især ældre vogne fra fabrikken blev forsynet med særlige dæk dimensioneret til campingvognen og dens forventede lave hastighed.

Når dækkene skiftes, sætter forhandleren såkaldte varevognsdæk på. Og så passer de trykangivelser, der står på campingvognen, ikke nødvendigvis med dækkets. Det er dækkets trykangivelse, du skal rette dig efter.

Problemet løses med tiden, for efterhånden anvender campingvognsproducenterne alle sammen de såkaldte varevognsdæk. Men vær opmærksom på det alligevel. Varevognsdæk kører med ret højt tryk.

Derfor kan du komme ud for, at dæktrykmåleren/pumpen på tankstationen ikke kan levere højt nok tryk. Kør ind et sted, hvor du har erfaring for, at dæktrykmåleren passer til dit behov eller kør ind omkring en professionel campingforhandler. Trykket har betydning for tre forhold: dækkets levetid, risiko for at det eksploderer og vejgreb.

Det sidste først: Kører du med for lavt dæktryk, kan du forestille dig, at dækket hele tiden er (for) fladt mod vejsiden. Det presses sammen og udvider sig for hver eneste omdrejning. Det slider unødigt. Samme mekanisme kan forårsage en eksplosion.

Vejgrebet giver næsten sig selv: Ved det korrekte tryk er hele mønstret i kontakt med vejbanen og kan fungere efter hensigten: størst mulig kontakt med vejbelægningen og mulighed for at aflede vand.

Se dine dæk efter

Du må selv kigge dine dæk efter for revner og skader samt slid. De kan jo været skadet ved at skrabe mod en skarp kantsten eller andet.

Har du en synlig skade, så er det af sted til dækmanden! Nok så vigtigt, når nu du er kommet ned på hug, er det at tjekke mønsterdybden. Aquaplaning sker jo ved, at der dannes en pude af vand foran dækket. Dette fænomen er lige så udbredt for campingvogne som for selve bilen.

Og en campingvogn uden vejgreb slingrer. Mønsterdybden skal være 1,6 mm, men det anbefales, at du ikke lader den blive mindre end tre mm. De færreste campister har brug for egentlige vinterdæk eller dæk forberedt på mudder og sne, men mønster skal der altså være.

Hvad med reservehjul?

Skal du have et reservehjul med på campingtur? Ja!

Har du et reservehjul med på campingtur? Nej!

Sådan må man nok opgøre situationen for langt, langt de fleste campister. At køre med campingvogn er et konstant kamp med vægten – på vognen, forstås. Og så er det jo fristende at lade reservehjulet blive hjemme, hvis man overhovedet har et.

Du kan selvfølgelig godt købe en af de der smarte flasker, som lige sættes på ventilen og vupti, så har du et hårdtpumpet dæk igen. Det sker bare ikke. Flaskerne er brugbare, hvis du har en mindre punktering efter fx et søm og en følgende svag udsivning af luft fra et enkelt punkt. Og det sætter dig kun i stand til at køre til et værksted i nærheden.

Andre mirakelprodukter skal forsynes med eksternt tryk, samtidig med at væsken sprøjtes ind i dækket. Det giver dig ingen sikkerhed overhovedet. Et reservehjul kan næsten altid monteres, selv om der er sket ganske omfattende skader efter en dækeksplosion, og du kan fortsætte turen.

Tag nu og køb et reservehjul – og tag det med i campingvognen. Og nu du er i gang, så tjek lige, om du har en donkraft, som kan løfte vognen så meget, at hjulene slipper jorden.

Vinteren er hård

Selv om du ikke bruger din campingvogn om vinteren, er det alligevel den årstid, som – måske – er allerhårdest for dine dæk. Det afhænger af, hvordan du opbevarer vognen. Står den på en god saftig græsplæne med vand og sne? Eller står den tørt og skyggefuldt?

Du fornemmer sikkert, hvor vi er på vej hen. Sørg for at vognen – både sommer og vinter – står på fast grund. Helst på fliser hvor vandet kan løbe væk. Samtidig sørger du for, at dækkene er placeret i skygge, så de ikke udsættes for hårdt sollys.
 

Det kan du læse på dækket

Frank Pedersen:

Kan du kort beskrive, hvordan vi kan afmelde vores autocamper hen over vinteren? Er der f.eks. krav om en særlig forsikring, og skal vognen synes igen ved tilmelding? Kan man bestille plader hos en almindelig autoforhandler, som er godkendt som motorkontor?

Svar fra teknisk rådgivning i DCU-Huset:

Når man kigger på statistikken, er der ca. 500 autocampere, der genregistreres til samme ejer på årsbasis.

Det betyder, at man skal købe et sæt nye nummerplader.

Vognen er en personbil og skal til periodisk syn hvert andet år. Såfremt synet udløber, mens den står på stald uden nummerplader, betyder det, at man så kun kan flytte den på et prøvemærke, men de fleste sørger for at få den synet inden, den sættes bort.

Så henter man blot de nye nummerplader på vej ud efter vognen, hos det lokale synssted eller hos en større autoforhandler. Det nye syn gælder altid to år frem. Det er vigtigt.

Når nummerpladerne afmeldes (det koster kr. 60 kr.), skal man selv kontakte forsikringen, for at den kan fortsætte med en stilstandsdækning. Glemmer man det, er vognen IKKE forsikret.

Det er en god ide at gøre det på e-mail, så har man et svar, som bekræfter stilstandsdækning (som typisk koster ca. 200 kr. om måneden).

Den overskydende ejerafgift (opgjort på dagen) betales automatisk tilbage til ens nemkonto i løbet af ca. 14 dage.

Peter Jensen:

Vi påtænker at importere en brugt autocamper fra Tyskland. Hvad er praksis, og kender I til afgiften, der skal betales?

DCU-Huset:

Afgiften er svær at forudsige ved import af autocamper. Skat/Motorstyrelsen fastsætter afgiften ud fra handelsprisen, altså hvad autocamperen kan sælges for hos en forhandler.​​​​​​​

Der tages ikke hensyn til den tyske pris ved den tyske forhandler. Ved fastsættelse af afgiften er det første indregistreringsdato for køretøjet allerførste gang, autocamperen fik nummerplade på (i udlandet), som tæller, ligesom kilometertallet vurderes, om det ligger indenfor det normale niveau, eller der skal lægges til eller skal trækkes fra, men kilometerudsving tæller ikke så meget som første indregistreringsdato.

Ekstraudstyr, der er fabriksmonteret, regnes med i afgiftsgrundlaget, hvorimod forhandlermonteret udstyr ikke indgår i den afgiftspligtige værdi.

Derfor kan en nyere brugt autocamper, som er leveret til forhandleren med meget udstyr, blive forholdsmæssig dyr i afgift, hvis autocamperen sammenlignes med en dansk autocamper.

Der er ikke nogen nedsat afgift eller skalaknæk i forhold til alder, der beregnes 45 procent på alle importerede vogne, uanset alder, medmindre den ikke opfylder autocamperkriterierne, for så skal den beskattes med fuld personvognsafgift.

Alle nye og brugte autocampere, der importeres, beregnes i dag ud fra autocamperafgiften på 45 procent og personvognsafgiften, og skulle det vise sig, at personvognsafgiften giver et større provenu til staten, vælges denne i stedet.

Autocamperafgiften på 45 procent beregnes af hele autocamperens bil og bodel, hvorimod bilafgift kun beregnes af bildelen.

Der er bilafgiften ofte i spil på de mindre typer som f.eks. VW Caravelle, hvor basisbilen er forholdsvis dyr i forhold til boindretning.

60 procent afgift på autocampere blev afløst af 45 procent i 2017, således er 60 procent ikke længere i spil, uanset hvor gammel en autocamper man vil importere eller for den sags skyld eksportere.

Så skal man selv prøve at beregne afgiften på et brugt køretøj, vil det være en god ide at kigge på forhandlernes hjemmesider, camperportalen.dk, Den Blå Avis osv. og på salgspriserne fra forhandlerne. Den pris, man kommer frem til, er så indeholdt registreringsafgift, og herefter kan der regnes baglæns for at trække afgiften ud.

Alternativt kan man på Motorstyrelsens hjemmeside finde afsluttede sager og se, hvad andre har betalt, dog skal du være opmærksom på, hvornår ekspeditionen er sket, for der er jo ikke meget vejledning ved at se en ekspeditionssag, som er flere år gammel.

Når du beregner ud fra nyvognsprisen i Danmark, er det fordi, man ønsker at kontrollere, om den skønnede handelspris er rigtig.

FDM har en lang række gode råd ved køb af bil og hjemtransport på fdm.dk.

Tekst Torben Brandt  Foto Lasse Løndahl Henriksen 

Selvom al slags vejr (næsten) er campingvejr, så har vejret betydning for planlægningen af campingturen.

For uanset om du sidder i forteltet, teltvognen eller hører til den hårdføre type, der bruger familieteltet i ydersæsoner og vinter, er det ikke hyggeligt at være af sted, hvis du ikke kan holde varmen, og når man sidder i et telt, kan Danmark være et koldt sted at befinde sig både i ydersæsoner og nogle gange også om sommeren. 
 

I forteltet eller teltvognen

Hvis du har camperet i ydersæsonen og frøs, var det muligvis fordi, du havde undladt at træffe de nødvendige forholdsregler.

Inden du slår teltet op, skal du begynde med at lægge en beskyttende fiberdug på jorden. Dugen skal helst være nogle centimeter bredere end teltet hele vejen rundt, så den beskytter teltbund og græskanter mod snavs og jordsprøjt, når det regner, for dels beskytter dugen dit telt, dels gør den det lettere at gøre teltet rent, når det pakkes sammen efter ferien.

Fiberduge fås i forskellige prisklasser og kvaliteter, og om du foretrækker at købe f.eks. et UV-bestandigt GroundCover fra Isabella eller en fiberdug fra et af byggemarkederne, er op til dig.

Inde i teltet lægger du en presenning, der skal forhindre opstigende fugt, for kommer der fugt ind, skabes der kondens, som går ud over indeklimaet. Også presenninger fås i forskellige kvaliteter, men tænk over at presenningen skal være så kraftig, at den ikke går i stykker, når benene fra din campingstol borer sig ned i den.

Ovenpå presenningen kan du lægge en isolerende aluminiumsmåtte, der både er behagelig at gå på, og som isolerer mod opstigende kulde. Disse måtter vejer ikke ret meget, så de tynger kun meget lidt i vægtregnskabet, når bil og vogn pakkes.

Som alternativ til aluminiumsmåtterne kan du vælge f.eks. et Comfort Carpet fra Isabella, der både isolerer og er rart at gå på. Øverst lægger du et blødt fleecetæppe. 

Mange fastliggere vælger at lægge et fast gulv i forteltet, hvilket giver rigtig god mening, når vognen skal blive stående samme sted hele sæsonen, men det er ikke aktuelt for de mobile campister.



Læg gerne en beskyttende fiberdug under teltet samt en presenning, en isolerende aluminiumsmåtte og et blødt fleecetæppe inde i teltet, så teltbunden er blød og behagelig at gå på.

I familieteltet

Er du teltcampist i årets ydermåneder, kan du vælge samme fremgangsmåde som med forteltet/ teltvognen herover, men de fleste teltcampister bruger kun teltet i årets varmeste måneder, og i så fald behøver udstyrslisten ikke at være helt så lang.

Ofte vil du som teltcampist desuden være nødt til at skæve til, hvor meget udstyret fylder. For hvis der både skal være et stort telt, et par børn, en køleboks, soveposer, tøj, komfur og andet campingudstyr i bilen, så bliver plads hurtigt en mangelvare – medmindre du medbringer en trailer, som giver begrænsninger i forhold til, hvor hurtigt du må køre.

Hvis teltet har fast bund, kan du i årets varme måneder sagtens slå det op direkte på jorden. En presenning til at lægge under vil dog altid være en god ide, fordi den både beskytter mod snavs og opstigende fugt og kulde.

Det er dog ikke alle campingpladser, som bryder sig om presenninger på jorden, så tjek på forhånd med campingværten om du må lægge den under dit telt. Har du plads i bilen eller på cyklen, er et fleecetæppe til at lægge inde i teltet dejligt at gå på og luner under fødderne.



Det er en god idé at lægge et isolerende underlag under lamel og madras, hvis du for eksempel overnatter i teltvogn.
 

Klimadug tager duggen

Også loftet er et vigtigt sted at rette blikke mod, hvis indeklimaet skal være behageligt i teltet. For når flere mennesker opholder sig på et lille område, kan der især i ydermånederne, hvor dagene byder på store temperaturforskelle, dannes kondens.

Derfor er det en god ide at tilkøbe en klimadug/et termoloft, som mindsker kondensen, hvis det hænges korrekt op et par centimeter under loftet, hvor det både har en vis isolerende effekt og er med til at opsamle det vand, der ellers ville dryppe fra loftet direkte ned i teltet.

I nogle af de mest populære fortelte kan du købe klimaduge, som passer specifikt til det pågældende telt, hvorimod det kan være vanskeligere at finde et klimaloft, som passer perfekt, når du bor i et familietelt.

Et alternativ kan være at sy et par lagner eller lignende sammen og hænge det op under teltets loft, hvilket dog også kræver, at der er kroge, velkrobånd, stænger eller lignende at hænge den hjemmelavede klimadug op i.

Træk også gerne gardinerne for vinduerne, og hvis det er rigtig koldt, kan du overveje at hænge tæpper eller lagner foran vinduerne. Alternativt kan du bruge eventuelle rester af den aluminiumsmåtte eller det Comfort Carpet, du købte til gulvet.

Husk også regelmæssig udluftning, så luften kan blive udskiftet, hvilket er med til at forebygge problemerne med kondens og dårligt indeklima.
 

Hvilken varmekilde skal du vælge?

Problemerne med kondens i familieteltet kan reduceres ved at medbringe en elektrisk varmeovn med blæservarme. Hvis du tilslutter den til en elektrisk timer, kan du sætte ovnen til at gå i gang lidt før, I står op, så der er lunt og tørt i opholdsrummet, når I vågner.

De elektriske ovne fås i udgaver, der ikke fylder alverden, hvis det kniber med pladsen i teltet eller i bilen/på cyklen.

Har du et større areal, som skal opvarmes i teltvogn eller fortelt, vil valget for mange stå mellem en gasovn, en petroleumsovn eller en ovn, der både kan gøre på gas og el.

Fordelene ved gasovnene er, at de er ret billige i indkøb og nemme at bruge. Køber du en gasovn, bør du vælge en med blæservarme, som kan få varmen rundt i teltet. Uden blæserfunktionen vil den virke som en radiator, hvor der er varmt tæt på varmekilden, men køligt nogle meter derfra.

Et irritationsmoment ved blæserne kan være, at nogle af dem er ganske larmende, og så har gasovne også den ulempe, at forbrænding af gas afgiver en del vand, som skaber kondens, så sørg for at lufte ordentligt ud i teltet.
 

En ordentlig varmekilde er uundværlig i forteltet eller familieteltet i ydersæsonen.

Du kan også vælge at benytte en petroleumsovn, som er en effektiv varmekilde, der er lidt dyrere i indkøb end en gasovn. Køb den gerne med blæserfunktion og køb renset petroleum, der indeholder mindre svovl end almindelig petroleum, og som derfor forurener mindre.

Blæseren på petroleumsovnene er ikke lydløs, men moderne petroleumsovne er mere lydsvage end ovne af ældre dato.

Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det at købe varmekilder med væltesikring, så de automatisk slukker, hvis de vælter. Spørg gerne din forhandler til råds.

Hvor kraftfuld, ovnen skal være, afhænger af forteltets størrelse og af den ovn, du køber. Også her anbefales det at spørge din forhandler, så du får en ovn, der passer til dit behov.

Campingsæsonen går på hæld, og hvis du ikke vintercamperer, er det snart tid til at stille vognen væk. Her får du nogle tips til vinteropbevaringen.

Tekst Torben Brandt

Hovedparten af landets campister camperer ikke om vinteren, og hvis du er en af dem, der kun camperer i årets varme måneder, er der nogle ting, du skal huske, inden vognen stilles væk.

Hvis du er blandt dem, der har plads til at stille campingvognen eller autocamperen på din egen matrikel eller på boligforeningens parkeringsplads, er det naturligvis det letteste, og samtidig er der penge at spare, fordi du dermed slipper for at betale for at få vognen opmagasineret på en campingplads, i en lade, på en gård eller hvor du har fundet en plads hen over vinteren.

Kender du ikke umiddelbart et sted at stille den i dit nærområde, så søg på nettet eller forhør dig hos andre campister, der altid er klar til at give gode råd.

Selvom vognen eventuelt overvintrer på en anden persons grund, er det stadigvæk din egen kaskoforsikring, der skal dække, hvis der i løbet af vinteren kommer en skade på vognen.

Sandsynligheden for uheld og skader er naturligvis ikke stor, når vognen står stille, men hvis den overvintrer helt eller delvist i det fri, kan der opstå skader, hvis løse genstande i blæsevejr flyver hen og rammer vognen.

Nogle campister foretrækker at købe et cover/overtræk til campingvognen eller autocamperen for at beskytte den. De fås i forskellige længder, bredder og kvaliteter, og priserne begynder fra cirka 1.000 kr. for de mindste.

Fordelen ved overtrækket er, at det forebygger, at blade, snavs, alger og lignende gror fast på vognen, og dermed er den også lettere at gøre klar til den nye sæson, når vinteren er slut.

Desuden kan et overtræk skærme for solens UV-stråler og dermed medvirke til at beskytte vognen. Vær opmærksom på, at du placerer overtrækket, så der er luft mellem presenning og vognens overflade.

Selvom et overtræk kan have en række fordele, vil det naturligvis altid være bedre, hvis det er muligt at stille vognen beskyttet et sted, hvor der hverken er blæst, nedbør eller frostgrader.

Hvis vognen står i det fri, bliver du nødt til løbende at følge med i vejrudsigterne. Hvis det har sneet meget, kan sneen nemlig lave ravage, når det begynder at tø, for så kan de mange kilo tøsne risikere at trykke taget ud af facon og dermed gøre vognen utæt.

Det er derfor vigtigt, at du får fjernet sneen, inden vejret slår om, og tøvejret sætter ind.
 

Polering skal der til

Det er altid en god ide at gøre vognen ordentlig ren ud- og indvendigt, inden du pakker den væk. Vask skuffer og skabe grundigt af både på lågerne og indeni med et desinficerende og svampedræbende middel og giv også gerne køleskabet en omgang, så det ikke er ulækkert, når du åbner det igen til næste forår.

Det er en god ide at lade skuffer og skabslåger samt døren ind til køleskabet stå på klem i vinterens løb.

Støvsug madrasser, hynder og tæpper, og har du plads derhjemme, er det klogt at tage gardiner, hynder og tæpper hjem, hvor der er lunt og godt. Har du ikke den mulighed, bør du stille hynder og madrasser på højkant, så der kommer lidt luft under dem.
 

Vognens batteri har ikke godt af at stå ubrugt i længere tid hen over vinteren. Hvis du lader batteriet blive i vognen, er det vigtigt, at det er fuldt opladet, og at du fjerner ledninger fra polerne, så det ikke aflader.

Alternativt kan du tage det med hjem, hvor der er køligt, men frostfrit. Husk at oplade batteriet et par gange i løbet af vinteren med en god lader, der passer til dit batteri.

Har du energi til det, er det en god ide at give vognen en gang vintervoks og polere den, fordi det både gør den afvisende over for snavs og hjælper til at beskytte lak, gummilister og teltskinne. Smør også gerne gummilister på vinduer og døre med silikone, så de ikke fryser fast.

Har du ure eller anden elektronik med små batterier i, skal du huske at fjerne dem, for de risikerer at lække i frostvejr. Det er også fornuftigt at tage radio, TV og andet elektronisk udstyr med hjem, så langfingrede typer ikke bliver fristet over evne.

Slip for frostskader

Mange campister glemmer at tømme vognen for vand, inden de stiller den i vinterhi, og det resulterer i sprængte haner og slanger og en varmtvandsbeholder, der bliver ødelagt.

Det er nogle ærgerlige penge at betale, og ofte opdager du det først, når du er kommet ud på campingpladsen og hælder vand på vognen, for er der kommet skader i løbet af vinteren, vil vandet begynde at pible ud.

Værkstederne har kronede dage på den konto, men det er nogle sure penge at skulle af med, og i øvrigt kan du ikke regne med, at værkstedet kan tage dig ind med kort varsel, når det hele kører på de høje nagler i højsæsonen.

Smør gerne gummilisterne med silikone, så de ikke fryser fast, og pump dækkene godt op, inden vognen stilles i vinterhi.

Husk også at pumpe vognens dæk ordentligt op, og put gerne cirka 10 % ekstra i, for dækkene taber som regel luft i løbet af vinteren. Står vognen i lyset, kan det være en god idé at afdække dækkene, for solen er med til at mørne dem og forkorte deres levetid.

Endelig kan det anbefales at smøre gummilister på døre og vinduer med silikone, så de ikke fryser fast. Skærm også gerne stabilisator og håndbremse med et dækken.

Og endelig skal du selvfølgelig huske, at dit telt skal være helt tørt, før du lægger det sammen, for ellers bliver det jordslået og ødelagt. Læg det gerne et tørt sted hen over vinteren.
 

Her er din huskeliste til vinterhiet

Udvendigt

• Vognen rengøres grundigt.
• Eventuelle lakskader udbedres med reparationslak/lakstift.
• Hele vognen behandles med voksmiddel (vintervoks).
• Gummilister smøres med silikone. En flydende silikone pensles på.
• Blanke dele kan smøres ind i syrefri olie eller bedre rustbeskyttelsesmiddel (brug den klare udgave).
• Støtteben smøres.
• Kobling- og bremseforbindelser renses og smøres.
• Dækkene kontrolleres for skader og slitage. 
• Alle åbninger/ventiler kontrolleres. Sørg for, at diverse net er intakte, så mus og insekter ikke kommer ind.
• El-stik og andet el renses og sprayes med silikonemiddel og afdækkes med en pose til sidst.
• Vognen må ikke være afbremset
• Står vognen offentlig tilgængelig, så husk at sikre koblingshandsken med en lås

 
Indvendigt

• Interiøret rengøres omhyggeligt
• Vandtanke, rør og slangeforbindelser tømmes og skylles med et rensemiddel til vandtanke
• Køleskab tømmes og afvaskes i klorin
• Køleskabsdør må ikke lukkes, skal stå på klem vinteren over
• Hynder rengøres omhyggeligt – luftes eventuelt godt igennem og lugtdesinficeres. Opbevares tørt sted derhjemme
• Skabe og skuffer skal stå på klem
• Batteri tages ind – og oplades 2-3 gange i løbet af vinteren. Poler smøres med vaseline
• Demonter gasflasker og regulator og opbevar dem tørt indendørs

 
Udstyr

• Forteltet vaskes med rigeligt vand og blød børste. Der findes flere teltrens-produkter hos forhandlerne
• Teltet skal være helt tørt, inden det pakkes sammen
• Når teltet lægges sammen, bør man undgå skarpe folder i vinduesfladerne
• Alle lynlåse, smårifter og revner sys, lappes og kontrolleres
• Stænger (metal) smøres med tyndt lag syrefri olie
• Forteltet opbevares ligeledes tørt og varmt hjemme
• Truma Therme tømmes helt for vand. Læs Trumas vejledning til produkterne

Tekst Torben Brandt  Foto Kim Andresen

Må jeg køre mit vogntog med mit B-kørekort? Det spørgsmål får teknisk rådgivning i DCU ofte, og derfor har det også adskillige gange været behandlet i Camping-fritids spalter og på DCU.dk.

Spørgsmålene om kørekort, sammenkobling og vægt diskuteres også hyppigt på sociale medier, hvor forvirringen ofte er stor, især fordi nogle campister kaster sig ind i diskussionen uden helt at kende reglerne.

Kørekortet

De fleste danskere har et B-kørekort, som giver ret til at køre en bil med en totalvægt op til 3.500 kg, og som også giver ret til at koble en trailer eller teltvogn med en totalvægt op til 750 kg på bilens krog, hvis bilen er godkendt til at trække den. 

Hvis totalvægten på din campingvogn/trailer er over 750 kg, siger reglerne for B-kørekortet, at den tilladte totalvægt på bil og campingvogn tilsammen ikke må være højere end 3.500 kg. Du finder tallene for tilladt totalvægt på henholdsvis bilens og campingvognens registreringsattest.

Eksempel 1:

Din bil har en tilladt totalvægt på 2.100 kg, og din campingvogn har en tilladt totalvægt på 1.400 kg. Du må gerne køre dette vogntog med et B-kørekort, fordi de to tal lagt sammen giver 3.500 kg.

Eksempel 2:

Din bil har en tilladt totalvægt på 1.910 kg, og campingvognen har en tilladt totalvægt på 1.600 kg, hvilket samlet giver 3.510 kg. Dermed overstiger du grænsen på 3.500 kg og må ikke køre vogntoget med dit B-kørekort.

Når det handler om kørekort, er det udelukkende den tilladte totalvægt på de to registreringsattester, der betyder noget. Det hjælper altså ikke at forsøge at spare på bagagen i enten bil eller campingvogn.

Før eller efter 1. maj?

Der er ingen regel uden undtagelser. Hvis du har erhvervet dit kørekort før 1. maj 2009, kan du indsætte bilens koblingsvægt (det bilen må trække) i stedet for campingvognens totalvægt.

Eksempel:

Bilens totalvægt er 2.000 kg, og campingvognen har en totalvægt på 1.600 kg. Bilens koblingsvægt (det bilen må trække) er 1.450 kg. Totalvægten på bil og campingvogn er samlet 3.600 kg, hvilket overstiger de 3.500 kg, som er grænsen for B-kørekortet.

Men hvis du har erhvervet kørekortet før 1. maj 2009, må du gerne bruge bilens koblingsvægt på 1.450 kg i stedet for campingvognens totalvægt i regnestykket, og så lander du på 3.450 kg, hvilket du gerne må køre med dit B-kørekort.

Vær dog opmærksom på, at reglen kun gælder, når du kører i Danmark. Husk også, at din campingvogns faktiske vægt (vægten i pakket tilstand) aldrig må være højere end det, din bil må trække. I ovenstående eksempel må du altså ikke læsse campingvognen op til dens totalvægt på 1.600 kg, men kun op til de 1.450 kg, som bilen må trække.

Trailerkørekort/BE-kørekort

Hvis den tilladte totalvægt på bil og campingvogn samlet er højere end 3.500 kg, og hvis det ikke hjælper at bruge bilens koblingsvægt i regnestykket, skal du have et BE-kørekort, også kaldet trailerkørekort.

Det giver dig ret til at køre en bil med en totalvægt på op til 3.500 kg og til at trække en anhænger/campingvogn med en totalvægt op til 3.500 kg, i alt 7.000 kg (men campingvognen må ikke læsses med mere, end din bil må trække).

Du erhverver BE-kørekortet ved at melde dig til en køreskole, hvorpå du skal have fire teoritimer, seks køretimer og op til en praktisk prøve.

Der findes også et kørekort ved navn B+, hvor du skal igennem samme antal teori- og køretimer som ved BE-kørekortet.

Eneste fordel ved B+ er, at køretimerne foregår med en mindre anhænger, men B+ giver dig også kun ret til at køre et vogntog med en totalvægt på 4.250 kg, hvor BE-kørekortet giver lov at køre med et vogntog på 7.000 kg. DCUs anbefaling er derfor, at du tager BE fremfor B+.

Hvad må bilen trække?

Sammenkoblingsreglerne handler ikke om kørekortet, men om hvor meget din bil må trække, også kaldet koblingsvægt. Tallet står på bilens registreringsattest som ”størst tilladte påhængsvægt med bremser”.

Eksempel 1:

Din bil har en koblingsvægt på 1.500 kg, og din campingvogn har en tilladt totalvægt på 1.300 kg. Din bil må gerne trække denne campingvogn.

Eksempel 2:

Din campingvogn har en tilladt totalvægt på 1.500 kg, og din bil må trække 1.400 kg. Du må gerne køre med den kombination både i Danmark og udlandet, så længe du ikke laster din campingvogn op til mere end de 1.400 kg, som bilen må trække. I dette tilfælde er der altså 100 kg af campingvognens lasteevne, du ikke kan udnytte.

Nogle campister blander sammenkoblingsreglerne sammen med, om du har erhvervet kørekortet før eller efter 1. maj 2009, men lad være med det. Sammenkoblingsreglerne handler om bilen, mens reglen om før eller efter 1. maj 2009 handler om kørekortet.

Vogntogsvægt

Vogntogsvægt er et forholdsvis nyt begreb, som fremgår af registreringsattesten på nyere biler eller står på bilens typeplade (og ellers kan du ofte finde den ved at indtaste bilens nummerplade på www.tjekbil.dk eller www.nummerplade.net).

Vogntogsvægt handler om, hvor meget din bil og campingvogn tilsammen må veje, når de i sammenkoblet tilstand køres op på en vægt, inklusive passagerer og bagage. På langt de fleste biler er vogntogsvægten lig med bilens totalvægt plus det, den må trække (koblingsvægten).

Eksempel:

Bilens tilladte totalvægt er 1.800 kg, og den må trække 1.400 kg. I de fleste tilfælde vil vogntogsvægten her være opgivet til 3.200 kg, og hvis du stoppes af politiet og køres op på en vægt, må vogntoget derfor ikke være tungere end 3.200 kg.

Du må selv bestemme

Der findes dog biler, hvor vogntogsvægten af uforklarlige årsager er lavere end bilens totalvægt og koblingsvægt lagt sammen.

Et DCU-medlem kontaktede for noget tid siden teknisk afdeling, fordi han havde købt en bil med en totalvægt på 1.800 kg og en koblingsvægt på 1.500 kg, hvor vogntogsvægten ikke var 3.300 kg, som han regnede med, men kun 3.000 kg. Der ”manglede” altså 300 kg i vægtregnskabet, og det var et problem, fordi totalvægten på hans campingvogn var 1.500 kg.

Når vi taler vogntogsvægt, må du selv bestemme, hvordan du fordeler vægten i henholdsvis bil og campingvogn, så længe du overholder totalvægten på bil og campingvogn og bilens koblingsvægt. Ovennævnte DCU-medlem kan altså vælge at udnytte bilens totalvægt på 1.800 kg fuldt ud, men så kan han ikke samtidig laste campingvognen op til de 1.500 kg, som bilen må trække, for så overskrider han vogntogsvægten på 3.000 kg. I det tilfælde må campingvognen højst veje 1.200 kg. 

Hvis han derimod vælger at laste campingvognen helt op til dens totalvægt på 1.500 kg, som bilen gerne må trække, må bilen højst veje 1.500 kg, inklusive bagage og passagerer, hvis han skal overholde vogntogsvægten på 3.000 kg.

Husk derfor altid at undersøge bilens vogntogsvægt inden købet, så du ikke køber en bil, der gør det svært for dig at have plads til feriebagagen i bil og/eller campingvogn.

Overblik

B-kørekort giver ret til at køre en bil med en totalvægt op til 3.500 kg og til at koble en trailer eller teltvogn med en totalvægt op til 750 kg på bilens krog, hvis bilen er godkendt til at trække den. Er trailerens totalvægt højere end 750 kg, må den tilladte totalvægt på din bil og campingvogn tilsammen højst være 3.500 kg, når du har et B-kørekort.

Sammenkoblingsreglerne handler om, hvor meget din bil må trække. Det står i bilens registreringsattest som ”størst tilladte påhængsvægt med bremser”.

Vogntogsvægten fremgår af registreringsattesten på nyere biler og er i de fleste tilfælde summen af bilens totalvægt og bilens koblingsvægt.

Hvis du kontrolvejes, og vogntogsvægten tjekkes, bliver bil og campingvogn placeret sammenkoblet på en vægt, inklusive passagerer og bagage.

Tekst Torben Brandt - Foto Lasse Løndahl Henriksen 

Campisterne på DCU-Camping Viborg Sø fik tilbud om at få udført en gastest, da tre serviceteknikere besøgte pladsen. Campisterne er blevet bedre end tidligere til at få gasanlægget serviceret, lyder vurderingen fra en værkfører med 33 års erfaring.

Især for fastliggere kan det være en udfordring at få campingvognen på værksted, hvis vognen står klodset op uden hjul på campingpladsens matrikel, eller hvis campingvognen er så stor og tung, at ejerens bil ikke kan trække den.

Derfor laver en del danske campingpladser aftaler med caravanværksteder om at besøge campingpladsen og gasteste campingvognene for de campister, der ønsker det.

En sådan aftale indgik DCU-Camping Viborg Sø sidste år med Hinshøj Caravan, der i løbet af et par dage testede et tocifret antal campingvogne på campingpladsen.
 

Intet krav om gastest

Som ejer har du ansvaret for, at gasanlægget og de gasforbrugende apparater i din vogn er i orden og brænder korrekt, og at der er ordentligt aftræk fra skorstenen.

Såvel DCU som Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du får gastestet din campingvogn eller autocamper hvert andet år, men der er intet krav fra danske myndigheders side om gastest af campingvogn eller autocamper med et bestemt interval.

Undtagelsen er, hvis du lejer vognen ud, for så skal den være gastestet inden for de seneste 12 måneder.

Teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, er glad for, at det på mange campingpladser er blevet kutyme at indgå aftale om gastest i løbet af sæsonen med et caravanværksted.

– Gastesten er det vigtigste eftersyn, der udføres på campingvognen, fordi et defekt anlæg i værste fald kan være livstruende for vognens beboere, fastslår Stefan Rosendal.

Kursus i gas

Stefan Rosendal spillede sammen med brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark, Sikkerhedsstyrelsen og Dometic en aktiv rolle, da der sidste år blev etableret et 4-dages gaskursus for medarbejdere på campingbranchens værksteder, der tog udgangspunkt i Sikkerhedsstyrelsens gassikkerhedslov.

Efter at have gennemført kurset fik deltagerne et duelighedsbevis/personligt certifikat, der dokumenterede, at kurset var gennemført, og at indehaveren af certifikatet er bemyndiget til at udføre installationer samt eftersyn og idriftsættelse af gasinstallationer i campingvogne, autocampere og mobilhomes eller skurvogne til beboelse.

– Det var DCU, der fik indført kravet om, at du skal have et duelighedsbevis for at kunne udføre gastests på campingvogne og autocampere. Jeg er stolt over, at vi som organisation har været med til at løfte det her, så vi sikrer os, at de folk, der gennemfører disse gastests, også har de nødvendige kompetencer.

Vi har desværre oplevet, at der har rendt folk rundt ude på campingpladserne og lavet gastests uden at have den nødvendige F-gas-autorisation gennem Sikkerhedsstyrelsen, og det nytter altså ikke noget. I den sidste ende handler det jo om campisternes sikkerhed, understreger Stefan Rosendal.

Gastesten er det vigtigste eftersyn, der udføres på campingvognen. På gasslangen står der, hvornår den er fremstillet.
 

Foretrækker indendørs test

Han foretrækker, at gastestene bliver udført på værkstederne fremfor på campingpladserne. Samtidig erkender han dog, at det for nogle campister ikke er en mulighed.

– Det er bedre at foretage gastesten inde på et værksted, fordi du kan løfte vognen op på en lift og dermed bedre se, hvordan rørene ser ud under vognen. Samtidig kan du også måle mere nøjagtigt inde på værkstedet, hvorimod der ude på campingpladserne kan være faktorer i forhold til vind og vejr, som betyder, at målingerne ikke bliver helt så nøjagtige, siger Stefan Rosendal.

– Fordelene ved at udføre arbejdet ude på campingpladserne er til gengæld, at campisterne sparer noget kørsel, når de ikke skal hen til værkstedet, og samtidig kan det gøres lidt billigere, fordi caravanværkstederne kan udføre flere tests på kortere tid, når de kan gå fra vogn til vogn. Og for nogle campisters vedkommende må vi jo også bare sige, at når de ikke har mulighed for at flytte deres vogn, så er en udendørs gastest trods alt langt bedre end ingenting, siger Stefan Rosendal.
   

Er blevet bedre

Hos Hinshøj Caravan har både værkfører Johnny Jensen og caravanteknikerne Hans Jørgen Fihl og Søren Knapp, som er værkstedets tre udsendte gastest-medarbejdere på DCU-Camping Viborg Sø, været på gaskursus og har dermed den nødvendige autorisation på plads.

– Vi har aftaler om at lave gastest på 10-12 forskellige campingpladser forår og efterår. Her i Viborg er vognene generelt i rigtig pæn stand, blandt andet fordi der er et krav om, at vognene hvert år skal køres ud fra pladsen, så alle vogne kan rent faktisk køre.

Vi kan have større udfordringer med dårlig vedligeholdelse af gasanlæggene i de campingvogne, der har stået i flere år på campingpladsen uden at være blevet flyttet, siger Johnny Jensen.

Det skal være en autoriseret F-gas servicemontør, der udfører testen. Det er caravanteknikerne fra Hinshøj Caravan. 

Han har været 33 år i branchen og synes, at det generelt går den rigtige vej med vedligeholdelsen.

– Det er blevet bedre end for bare nogle få år siden, og de fleste campister er faktisk gode til at passe på deres ting og få vognen serviceret. Her i Viborg gastester vi nok 25-30 vogne om året, og det er ikke de samme, vi gastester, når vi kommer igen året efter, så jeg fornemmer, at vi kommer godt rundt blandt vognene, og at folk udmærket er klar over, at de bør få vognen gastestet hvert andet år. Jeg fornemmer også, at campisterne indbyrdes presser eller opmuntrer hinanden til at få foretaget disse gastests, fordi det jo er i alles interesse, at de vogne, der står på pladsen, er i forsvarlig stand, siger Johnny Jensen.
 

Skal bare gøres

En af dem, der takkede ja til tilbuddet om en gastest, var Søren Sørensen.

– Det er tre år siden, jeg sidst har fået en gastest, så jeg synes, at det skulle være nu. Jeg gør det både for min egen sikkerheds skyld og også for dem, der ligger omkring mig, siger Søren Sørensen, der i forbindelse med eftersynet blandt andet fik en ny og opdateret regulator.

– Det koster selvfølgelig nogle penge, men det gør alting jo, og de her ting skal bare være i orden, fastslår Søren Sørensen, der er i gang med sit første år som fastligger på DCU-Camping Viborg Sø. Han har ikke længere en bil, der kan trække campingvognen.

– Så for mig ville det være svært at få foretaget en gastest, hvis ikke jeg kunne få det gjort på campingpladsen, konstaterer Søren Sørensen.
 

Det kontrolleres ved en gastest

Serviceteknikeren tester campingvognens gasanlæg ved at anlægget trykprøves, regulatorens lukketryk kontrolleres, apparaternes lukkeventil kontrolleres, og ventilation og aftræk tjekkes for at se, om anlægget lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav.

Servicemontøren udfører service og vedligeholdelsestjek på hele gasinstallationen samt en funktionskontrol af de gasforbrugende apparater som køleskab, komfur og varmeovn, og gasslangens tilstand kontrolleres for at se, om den er mørnet eller slidt af sol og ælde.

Der udføres også en rum- og ventilationstest af beboelsesområdet. Arbejdet skal udføres af en autoriseret F-gas servicemontør. Når testen er slut, sættes et godkendt gasmærkat i gaskassen, og installations- og servicerapporten udleveres til kunden.

Tekst redigeret af Torben Brandt

En del danske campister anskaffer sig i øjeblikket gasflasker, tankfyldeflasker og gastanke, der kan fyldes med flaskegas (LPG) på en fyldestation med autogas.

Men de danske regler tillader ikke, at forbrugere selv fylder gasflasker, uanset om det er løse gasflasker eller en fast monteret gastank eller tankfyldeflaske i campingvognen eller autocamperen, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen fastslår samtidig, at fastmonterede gasbeholdere skal monteres af fagfolk på området, da det ifølge den danske lovgivning er arbejde, der kræver autorisation.

Montering af gastank kræver autorisation

Det er af sikkerhedsgrunde, der skal fagfolk til at installere, servicere og fylde gasbeholdere.

Det er tilladt at få fastmonteret en gasbeholder i en campingvogn eller anden beboelsesvogn, men arbejdet skal udføres af en autoriseret virksomhed, som kan sikre, at gastanken, rør og øvrigt tilbehør lever op til kravene og at gasinstallationen udføres fagligt korrekt.

Hvis en person uden autorisation på området installerer en gastank i en beboelsesvogn, er det et brud på autorisationsloven, der vil kunne straffes med bøde. Derudover udsætter man sig selv og andre for en risiko, skriver Sikkerhedsstyrelsen.

Krav til påfyldningen

Når en gasbeholder skal fyldes, kræver det også fagfolk. I Danmark er det et krav, at det er personale hos gasdistributøren, der tager sig af påfyldning af gas.

I udlandet vil man kunne tanke gas på en fyldestation, men man skal være opmærksom på gaskvaliteten.

Kvaliteten af autogas lever ikke nødvendigvis op til kravene til gas, der skal bruges til danske gasapparater, og gassen kan desuden indeholde urenheder, der kan påvirke den sikre forbrænding i gasapparaterne.

Af Mogens Havsted

Først en forventningsafstemning: Denne artikel omhandler hovedsagelig hovedprincipperne i, hvornår og hvordan du som forbruger kan klage over et produkt. Den er ikke en opskrift på at få ret.

Er du som læser en lille smule skuffet? Det er sådan set også meningen, for den bedste beskyttelse, du som forbruger kan få mod at havne i en klagesag, er faktisk, at det købte lever op til dine forventninger. Og at du har gjort disse forventninger helt tydelige ved købet.

Det betyder, at du ved køb af for eksempel af en campingvogn eller autocamper, spørger helt ind til de ting, der bekymrer dig: Er der en utæthed ved et vindue? Få skrevet ned, præcis hvilke specifikationer, vognen skal opfylde f.eks. i form af en grundig test. Altså: er der fugt i vognen? Kan fugten fjernes? Vil der blive ved med at komme fugt?

Det betyder også, at hvis der er mistanke om en fejl ved produktet, skal du sørge for, at sælgerens løfter bliver givet skriftligt. Når sælgeren siger: ”Det er nok bare lidt kondens, men hvis der er en utæthed, så kommer du jo bare ned med vognen!”, ja så kan han også skrive det i jeres købsaftale.

Hvis han ikke vil skrive det ind i en købsaftale, ja så vil han formentlig heller ikke stå ved det, når du kommer senere med en klagesag.

Du skal være omhyggelig, når du indgår handlen, og det gælder både, når du køber brugt, og når du køber nyt. Den nye campingvogn eller autocamper kan nemt have skavanker, som ærgrer dig, hvis du først opdager dem efter et stykke tid – og så er det ikke helt sikkert, at du bare kan få dem udbedret uden omkostninger.

Vær omhyggelig, når du handler, så undgår du at skulle klage.

Klager over store køb

Som medlem af DCU har du jo altid den fordel, at du kan starte med at henvende dig til teknisk rådgivning, hvor du kan få den første rådgivning omkring dit køb.

Erfaringen hos Dansk Camping Union er, at ni ud af 10 sager handler om fugtskader. Ofte ender en sag med, at forbruger og forhandler finder en ordning, når han som udenforstående har givet en faglig vurdering.

Men det kan også ske, at sager må gå videre til et egentligt søgsmål eller til Campingbranchens Reklamationsnævn.

Et søgsmål kræver kontakt til en advokat. Spørg fra start om, hvad det vil koste, for hvis du ikke vinder sagen klart, men enten taber eller indgår forlig, må du selv betale dine advokatomkostninger. Det kan være svært at stå med sin ærgrelse og være helt sikker på, at man er blevet uretfærdigt behandlet af en sælger, og så samtidig holde hovedet helt koldt og overveje risikoen for, at man ikke får ret.

En god advokat vil fra start give dig en vurdering af, om din sag ”holder i retten”. Beslutningen om at køre en sag er imidlertid din.

En anden vej i større klagesager er at rette henvendelse til Campingbranchens Reklamationsnævn. Som navnet angiver, er det en brancheforening, som lægger navn til afgørelserne. Du kan kun indbringe en klage for reklamationsnævnet, hvis forhandleren er medlem af organisationen.

Hvis du vil have denne ekstra sikkerhed, skal du altså helt fra start sikre dig, at den forhandler, du køber hos, er medlem af brancheorganisationen. Du kan finde en liste over medlemmerne på den hjemmeside, vi har anført nederst i denne artikel.

Reklamationsnævnet hører under Camping Outdoor Danmark, som er inddelt i to sektioner: campingpladserne i sektion 1 og campingimportører, campingforhandlere og campingproducenter i sektion 2.

I vedtægterne står der:

”Camping Branchens Reklamationsnævn består af 4 medlemmer samt en suppleant for hver af disse, hvoraf DCU og FDM hver udpeger 1 person med 1 stemme samt 2 suppleanter for disse. Camping Branchen udpeger 2 medlemmer med hver 1 stemme og 2 suppleanter. I nævnets møder deltager ligeledes en uvildig advokat. Denne udfærdiger i overensstemmelse med nævnets beslutning udkast til afgørelser, der herefter tilsendes nævnets medlemmer til godkendelse.”

Nævnet skriver endvidere, at det behandler klager fra forbrugere vedrørende mangler ved autocampere, campingvogne, teltvogne og fortelte, som er købt af medlemmer af Camping Branchen/Camping Outdoor Danmark. Der behandles kun klager, hvor vederlaget udgør mere end kr. 100.000,00.

Camping Outdoor Danmark oplyser, at kun ganske få sager indbringes for nævnet.  Nævnet har aldrig behandlet en sag, hvor forhandleren har nægtet at følge nævnets afgørelse.

Klager over mindre køb

”Mindre køb” – det lyder så smukt, men vi taler om køb under 100.000 kr., så der kan for den enkelte forbruger være tale om et ganske alvorligt tab. Og selv om et køb på f.eks. 5.000 kr. betegnes som ”mindre”, er det jo stadig en skuffelse og ærgrelse, når der er noget i vejen med produktet.

Men du er altså ikke ladt helt i stikken.

Du starter med at gå på nettet og kommer frem til Nævnenes Hus. Her bliver du allerførst mindet om, at du altid skal starte med at henvende dig til den, du har købt noget af. Altid.

Du kan ikke henvende dig til Nævnenes Hus/Forbrugerklagenævn, uden at du har henvendt dig til sælger. I det følgende går vi ud fra, at du har forsøgt at få en dialog med sælgeren.

Du kan ikke henvende dig til nævnet for at få juridisk rådgivning, og du kan ikke ringe og få direkte adgang til en sagsbehandler.

Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet kan kun behandle klager over forbrugerkøb. Det betyder, at du skal have købt varen hos en erhvervsdrivende sælger. Nævnet kan ikke behandle klager over en aftale mellem to privatpersoner, så har du købt en campingvogn af en privatperson, kan du ikke bruge klagesystemet. Du er henvist til et privat søgsmål.

Prisen for varen eller tjenesteydelsen, som du klager over, skal være mindst 1.050 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen mindst være 680 kr.

Hos Center for Klageløsning koster det 100 kr. at klage, mens det koster 400 kr at klage hos Forbrugerklagenævnet.

Domstolenes småsagsproces

Du skal være opmærksom på endnu en beløbsgrænse. Domstolene har noget, der hedder en småsagsproces, hvor man kan indbringe sager under 50.000 kr.

Småsagsprocessen kan bruges, hvis din sag falder uden for Forbrugerklagenævnets eller et af de godkendte, private klagenævns kompetenceområder.

Med småsagsprocessen kan du få behandlet sagen ved domstolene på en lettere og billigere måde end ved en almindelig retssag.

Grunden hertil er, at du som udgangspunkt ikke skal repræsenteres af en advokat, fordi retten selv hjælper dig med at forberede sagen og ”skære den til”, som juristerne siger.

Langt de fleste småsager bliver løst med et forlig mellem parterne. En af årsagerne er, at dommeren så tidligt som muligt drøfter krav og argumenter med parterne. Det giver dommeren mulighed for at vurdere konflikten juridisk og i forlængelse heraf foreslå parterne et forlig.

Du skal altså som forbruger være forberedt på, at du ikke nødvendigvis ”får ret” i alle dine ønsker og krav, selv om du i bund og grund føler, at de er helt retfærdige.

I småsagerne er det rettens opgave at hjælpe parterne med at forberede sagen. Retten vil i den forbindelse kontakte dig og modparten for helt præcist at få afklaret, hvad I er enige om og uenige om.

Retten vil også tale med dig og modparten om, hvilke beviser der er i sagen, og om der eventuelt skal indhentes en erklæring fra en sagkyndig.

Hvis der er behov for at indhente en sagkyndig erklæring, hjælper retten med at formulere spørgsmålene til den sagkyndige. Hvis retten finder det nødvendigt, afholder retten et telefonmøde med dig og modparten.

Hvis retten ikke kan få dig og modparten til at finde en fælles løsning på sagen, vil retten lave en skriftlig fortegnelse over dine og modpartens påstande og begrundelser for påstandene. Fortegnelsen sendes til dig og modparten.

Retten vil herefter afslutte sagens forberedelse og indkalde til en hovedforhandling. Også her kan der indgås et forlig mellem dig og sælgeren.

Når du handler

1. Se dig godt for.
2. Vær tydelig i dine krav over for forhandler.
3. Overvej, om forhandleren virker solid. Hvis forhandleren går konkurs, er du ringe stillet under alle omstændigheder.
4. Hvis forhandleren går konkurs, er du stadig beskyttet af en fabriksgaranti – hvis betingelserne for garantien er opfyldt.
5. Sørg for, at alle aftaler og betingelser bliver skrevet ind i købsaftale.
6. Ved mindre kontantkøb, så gem bonen. Altid! Køb en lille mappe med plastlommer og smid dine bon’er og kvitteringer ind i den.
7. Hvis du vil have mulighed for at indbringe en klage for brancheorganisationen, skal du sikre dig, at forhandleren er medlem af Camping Outdoor Danmark. Du finder en liste over tilknyttede forhandlere på denne adresse: campingdeterferie.dk/forhandlerliste.
8. Hvis du er utilfreds, skal du i første omgang rette henvendelse til salgsstedet. Du skal være opmærksom på, at sælgeren har ret til at udbedre en fejl. Som hovedprincip skal fejlen være på produktet ved købstidspunktet eller være omfattet af en garanti. Du skal i en senere klagesag dokumentere, at du har kontaktet sælgeren og hvornår du har gjort det.
9. Hvis problemet ikke bliver løst, så sørg for at kommunikere skriftligt. Det kan godt virke lidt fremmed eller emsigt, men du kan altid efter en samtale sende en mail med ordlyden:
   
   Hej xxx, for god ordens skyld sender jeg lige et referat af vores samtale i dag, hvor:
   
   Jeg klagede over, at ……
   Du efterfølgende lovede, at ….
   Samtidig afviste du, at …..”

Overraskende eksempler

På hjemmesiden for Nævnenes Hus kan du finde en lang række sager og afgørelser.

Du kan nok ikke finde en, som 100 procent ligner din egen sag, men det er alligevel nyttigt at læse nogle af dem igennem, for man får hurtigt et indtryk af, at nævnene lægger vægt på, om man kan bevise, at der er indgået aftaler i forhold til mangler ved et produkt, at man har overholdt frister og at man har opfyldt sine forpligtelser som forbruger.

Det kan godt virke overraskende, hvad juristerne baserer deres afgørelser på.

Her er et eksempel på en sag:

Forventning om gratis afhjælpning

En forbruger har som udgangspunkt en berettiget forventning om vederlagsfri afhjælpning, når der reklameres inden udløbet af købelovens 2-årige reklamationsfrist.

En forbruger købte en 10 år gammel Toyota for 65.000 kr. Få dage før købsaftalen blev indgået, var klimaanlægget blevet repareret og trykprøvet for sælgers regning.

Ca. 7 måneder efter købet konstaterede forbrugeren, at klimaanlægget ikke virkede korrekt. Forbrugeren reklamerede til sælgeren, der reparerede klimaanlægget.

Kort tid efter modtog forbrugeren en regning på 6.348,75 kr.

Forbrugeren afviste at betale regningen under henvisning til, at klimaanlægget stadig ikke virkede, og at sælgeren i forbindelse med købet havde lovet, at klimaanlægget ville blive lavet.

Sælgeren afviste kravet med den begrundelse, at fejlen ikke havde været til stede på leveringstidspunktet, da klimaanlægget inden leveringen var blevet trykprøvet uden nogen former for fejlmelding.

Endvidere havde forbrugeren ikke ved indleveringen af bilen til reparation oplyst, at han anså reparationen for omfattet af reklamationsretten. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse:

”Imod indklagedes benægtelse er det nævnets vurdering, at klageren ikke tilstrækkeligt har dokumenteret, at der er reklameret over en defekt aircon indenfor de første 6 måneder, hvorfor reparationen ikke anses for omfattet af indklagedes garantitilsagn.

Det er ubestridt, at der kort tid efter udløbet af 6 måneders 100 pct.-garantien er reklameret over aircon’en, og at indklagede har udskiftet aircon-rørene.

Klageren har gjort gældende, at indklagede ikke på noget tidspunkt har kunnet være i tvivl om, at de skulle afholde udgifterne på reparationen af aircon’en, da dette var mundtligt aftalt helt tilbage til købet af bilen.

Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der er en mindre utæthed ved rørsamlingen, men at en sådan utæthed må betegnes som forventelig henset til bilens alder.

Nævnets sagkyndige har ikke kunnet fastslå, om fejlen på aircon’en der nødvendiggjorde udskiftning af to af rørene har været til stede på leveringstidspunktet, idet de udskiftede dele ikke er opbevaret og derfor ikke kunne undersøges ved den sagkyndiges besigtigelse.

Nævnet bemærker, at en forbruger som udgangspunkt har en berettiget forventning om, at reparationer udføres vederlagsfrit indenfor reklamationsfristen, medmindre den erhvervsdrivende kan godtgøre, at forbrugeren har accepteret at betale på forhånd.

Nævnets flertal (3 nævnsmedlemmer) udtaler, at den omstændighed, at der inden købet har været fejl på aircon’en, og at fejlen på anlægget forinden er blevet udbedret og trykprøvet, må have givet klageren en berettiget forventning om, at reparationer af anlægget indenfor reklamationsfristen ville blive udført uden beregning, hvorfor denne friholdes for betaling af indklagedes faktura.

Et mindretal (2 nævnsmedlemmer) udtaler, at en defekt aircon er forventelig på en 10 år gammel bil, og at fejlen ikke kan føres tilbage til leveringstidspunktet.

Klageren må efter 7 måneder forvente at skulle betale for reparationen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.