Alt om dæk

Vi ved ikke så meget om dem. De sidder der bare. I årevis. Vi ved, at de er sorte og runde og fulde af luft. Men dine dæk kan blive dødvigtige: De skal holde vognen på sporet i en kritisk situation, og en punktering kan blive kritisk og ganske voldsom. Dine dæk fortjener din opmærksomhed.

Tekst og foto: Mogens Havsted

Så galt kan det gå

Som du kan se længere nede i denne artikel, kører campingvogne i dag på solide dæk med højt tryk. De er langt sikrere at køre med, men når de eksploderer, sker der virkelig noget.

En typisk forsikringsskade efter en dækeksplosion ligger på 20.000 kr. til 30.000 kr. Selve dækket koster måske kun en tusse, men som regel bliver campingvognens sider og hjulkasse slået i stykker. Et enkelt eksempel, vi har set, slog hul på bunden af sengen over hjulkassen!

Alderen betyder alt

Lad os først slå fast, at du skal være opmærksom på, hvor gamle dine dæk er.

Vil du køre med en Tempo 100-godkendelse i udlandet, må dine dæk maks. være seks år gamle, uanset om de er slidte eller ej.

Dækkets gummiblanding påvirkes af vind og vejr, og med tiden får dækket nedsat evnen til at gribe i vejbelægningen samt forøget risiko for, at der dannes revner i dækket.

Maks. seks år er et krav for at køre Tempo 100, men hvorfor ikke følge almindelig logik og sige til sig selv, at dækket med tiden mister nogle af sine egenskaber, uanset om jeg kører 80 km/t. på en dansk motorvej eller 100 km/t. på en tysk eller 130 km/t. på en fransk motorvej?

Hvis du vælger at fortsætte på gamle dæk – hvis du fx kun kører i Danmark, kun kører langsomt, kun kører lidt eller hovedsagelig ligger på standplads – anbefaler Dækbranchen, at du får dækkene kontrolleret hos en dækspecialist mindst en gang om året.

Vi anbefaler – som du sikkert har fornemmet, at du i stedet skifter dem ud inden seks års fødselsdagen.

Kan nye dæk eksplodere? Ja, det kan de. Uheldene sker naturligvis hovedsagelig med gamle dæk, men ja: du kan risikere, at et nyt dæk eksploderer fx som følge af noget, der er tabt på vejbanen.

Dæk er datomærket

Når du køber dæk, eller du køber campingvogn – ny som brugt - skal du tjekke produktionstidspunktet på dækkene. De fleste dæk er produceret i Fjernøsten, og du må derfor regne med, at helt nye dæk godt kan være op til et halvt år gamle.

De kan godt være ældre, uden at det egentlig betyder noget for dig. Hvis dækkene har været opbevaret forsvarligt efter produktionstidspunktet, er de fuldt ud så gode som nye – også selv om de er flere år gamle. Men det betyder noget for dig, der vil have en Tempo 100-godkendelse, eller en dag står og skal sælge vognen.

Altså, nye dæk må være op til et halvt år gamle. Er de ældre, skal du kun acceptere dem efter særlig aftale med forhandleren.

Den helt nye campingvogn kan jo også godt have stået et par sæsoner hos en forhandler, inden du skriver under på slutsedlen. Og så er dækkene jo også blevet ældre.

Du tjekker produktionstidspunket for dine dæk ved at finde en kode på siden af dækket, hvor fire cifre angiver produktionsuge og år: 1012 betyder altså, at dækket er produceret i uge 10 i 2012.

Kig på trykket

Du skal konstant holde øje med trykket. Tallet for korrekt dæktryk står på dækket – ikke nødvendigvis på vognen. Det skyldes, at især ældre vogne fra fabrikken blev forsynet med særlige dæk dimensioneret til campingvognen og dens forventede lave hastighed.

Når dækkene skiftes, sætter forhandleren såkaldte varevognsdæk på. Og så passer de trykangivelser, der står på campingvognen, ikke nødvendigvis med dækkets. Det er dækkets trykangivelse, du skal rette dig efter.

Problemet løses med tiden, for efterhånden anvender campingvognsproducenterne alle sammen de såkaldte varevognsdæk. Men vær opmærksom på det alligevel. Varevognsdæk kører med ret højt tryk.

Derfor kan du komme ud for, at dæktrykmåleren/pumpen på tankstationen ikke kan levere højt nok tryk. Kør ind et sted, hvor du har erfaring for, at dæktrykmåleren passer til dit behov eller kør ind omkring en professionel campingforhandler. Trykket har betydning for tre forhold: dækkets levetid, risiko for at det eksploderer og vejgreb.

Det sidste først: Kører du med for lavt dæktryk, kan du forestille dig, at dækket hele tiden er (for) fladt mod vejsiden. Det presses sammen og udvider sig for hver eneste omdrejning. Det slider unødigt. Samme mekanisme kan forårsage en eksplosion.

Vejgrebet giver næsten sig selv: Ved det korrekte tryk er hele mønstret i kontakt med vejbanen og kan fungere efter hensigten: størst mulig kontakt med vejbelægningen og mulighed for at aflede vand.

Se dine dæk efter

Du må selv kigge dine dæk efter for revner og skader samt slid. De kan jo været skadet ved at skrabe mod en skarp kantsten eller andet.

Har du en synlig skade, så er det af sted til dækmanden! Nok så vigtigt, når nu du er kommet ned på hug, er det at tjekke mønsterdybden. Aquaplaning sker jo ved, at der dannes en pude af vand foran dækket. Dette fænomen er lige så udbredt for campingvogne som for selve bilen.

Og en campingvogn uden vejgreb slingrer. Mønsterdybden skal være 1,6 mm, men det anbefales, at du ikke lader den blive mindre end tre mm. De færreste campister har brug for egentlige vinterdæk eller dæk forberedt på mudder og sne, men mønster skal der altså være.

Hvad med reservehjul?

Skal du have et reservehjul med på campingtur? Ja!

Har du et reservehjul med på campingtur? Nej!

Sådan må man nok opgøre situationen for langt, langt de fleste campister. At køre med campingvogn er et konstant kamp med vægten – på vognen, forstås. Og så er det jo fristende at lade reservehjulet blive hjemme, hvis man overhovedet har et.

Du kan selvfølgelig godt købe en af de der smarte flasker, som lige sættes på ventilen og vupti, så har du et hårdtpumpet dæk igen. Det sker bare ikke. Flaskerne er brugbare, hvis du har en mindre punktering efter fx et søm og en følgende svag udsivning af luft fra et enkelt punkt. Og det sætter dig kun i stand til at køre til et værksted i nærheden.

Andre mirakelprodukter skal forsynes med eksternt tryk, samtidig med at væsken sprøjtes ind i dækket. Det giver dig ingen sikkerhed overhovedet. Et reservehjul kan næsten altid monteres, selv om der er sket ganske omfattende skader efter en dækeksplosion, og du kan fortsætte turen.

Tag nu og køb et reservehjul – og tag det med i campingvognen. Og nu du er i gang, så tjek lige, om du har en donkraft, som kan løfte vognen så meget, at hjulene slipper jorden.

Vinteren er hård

Selv om du ikke bruger din campingvogn om vinteren, er det alligevel den årstid, som – måske – er allerhårdest for dine dæk. Det afhænger af, hvordan du opbevarer vognen. Står den på en god saftig græsplæne med vand og sne? Eller står den tørt og skyggefuldt?

Du fornemmer sikker, hvor vi er på vej hen. Sørg for at vognen – både sommer og vinter – står på fast grund. Helst på fliser hvor vandet kan rende væk. Samtidig sørger du for, at dækkene er placeret i skygge, så de ikke udsættes for hårdt sollys.
 

Det kan du læse på dækket