Et DCU-medlem spørger:

Jeg er ved at købe en autocamper, som er en Hymer fra 2008 med Fiat-motor. Bilen har ikke partikelfilter, og det skal den jo have, og jeg regner med, at det kan eftermonteres.

Mit spørgsmål er helt enkelt, at hvis partikelfilter bliver monteret, kan man så komme ind i alle miljøzoner, eller er der begrænsninger?
 
DCU-Huset, svarer:

Når man eftermonterer et partikelfilter på en dieselbil, bliver mængden af skadelige partikler reduceret.

Ifølge loven bortfalder partikeludledningsafgiften, hvis du eftermonterer et partikelfilter, og du kan opnå adgang til miljøzoner i Danmark.

Det er generelt IKKE muligt at ændre en bils EuroNorm, der vil ofte være ændrede EGR systemer mv., som også spiller ind. Det er kun bilfabrikken, som kan dokumentere en anden EuroNorm, så i praksis betyder det, kør som den er, eller køb en ny/nyere.
 
Du kan altså ikke opgradere eller opdatere en EuroNorm, men eftermontering af partikelfilter vil være mulig, og det vil ofte sidestille dit køretøj i den næste EuroNorm. Det gælder specielt Fiat-køretøjer registeret første gang 2002 – til 2012. Her er prisen ca. 10.000.

Ved køretøjer før 2002 vil det være meget bekosteligt, ofte 40.000 kr. eller mere. Fiat Ducato fra og med EuroNorm 5 (2012) har partikelfilter fra fabrikken. Autocampere fra 2015 tilhører EuroNorm 6 – som kommer til at gælde i mange år frem, da man har valgt at dele EuroNormen op i delmål. Fra september 2019 er kravet til nye køretøjer således EuroNorm 6 D.

Jeg modtager med jævne mellemrum henvendelser fra bekymrende medlemmer, når bilen enten står for udskiftning eller ved køb af nyere brugt autocamper.

Vi skal alle passe på miljøet, men politisk skal der være brugbare løsninger, hvorfor de tyske myndigheder forsat kører med det grønne mærke, Euro 4, så hvis man har en Euro 5 eller Euro 6 godkendt autocamper, tildeles man i dag stadig kun det grønne Euro 4-mærke.

Endvidere oplever jeg, at byerne har en undtagelse fra reglerne, så man tillader udenlandsk indregistrerede køretøjer med f.eks. gult mærke (3) i grøn zone (4). Disse undtagelser vil fremgå af de enkelte byers politik på området. På Umwelt

Plakette.de vil du finde oversigten – og EuroNorm reglerne i Tyskland, og generelt er det vigtigt, at du ved kørsel i udlandet tjekker op på miljøzonerne i det land og de byer, du har tænkt dig at besøge, inden du kører dertil. Her kan det være en god ide at læse om miljøzoner på fdm.dk.

Når du køber en autocamper, vil man selvfølgelig gerne have friheden til at kunne køre overalt også ind i den inderste zone i byerne, men man skal huske, at alle byerne i dag er opdelt i 3 zoner, rød, gul og grøn, og det er nok de færreste, som kører helt ind i den inderste bykerne, således vil der altid være mulighed for at dreje af på en ringvej, inden den næste zone fanger en.

Langt de fleste autocamperturister kommer ikke længere end til den røde eller gule zone, inden man finder en god stellplatz/base.

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.

Læs mere om teknisk rådgivning her

Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 % fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 %, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant. Farten dræber flest på de midt- og vestjyske veje. 

Redigeret af Torben Brandt - foto Rådet for Sikker Trafik
 
Vi er blevet bedre til at lette foden fra speederen, men der er stadig masser af plads til forbedring. For i cirka fire ud af 10 dødsulykker er for høj fart fortsat en afgørende faktor, og det er den næst-hyppigste årsag til dødsulykker i trafikken, kun overgået af uopmærksomhed.

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 

Halvering på 10 år

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka fire ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen. I 2022 svarede lidt flere end to ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80 km-zone. Det svarer til en halvering på 10 år.

 - Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene, eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner.

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol, og dertil er der sket forbedring af vejnettet, og der er kommet strammere lovgivning for fartovertrædelser og sikrere biler.
 

Campister kommer sjældent galt af sted

Selvom de danske campister tilbagelægger adskillige kilometer på vejene hvert år, er det heldigvis sjældent, at de er involveret i ulykker.

Tal fra Vejdirektoratet fra 2016 til 2020 viser således, at der i den periode i alt var 168 ulykker, som involverede autocampere eller personbiler med en campingvogn bagpå, og i de 168 ulykker var der i alt 40 tilskadekomne og tre dræbte. 
 

Særligt en politikreds er hårdt ramt

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

 - For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 % af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.
 

Fakta om for høj fart fra Bilisttrackeren

Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik danskernes adfærd i trafikken blandt flere end 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere af de fartglade bilister har nemlig lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen, kaldet Bilisttrackeren, er foretaget for Rådets for Sikker Trafik og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.

I 2013 svarede 39 % af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 % af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.

Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene, kendt som Hastighedsbarometeret, viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene - og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.

I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 % af dem, som tidligere kørte for stærkt, der har reduceret hastigheden.
 

Flere tyske og italienske byer har haft miljøzoner i adskillige år. Siden har Frankrig og flere andre lande også indført dem i flere byer.

En miljøzone betyder, at man skal have et miljømærke på sit køretøj for at køre lovligt ind i disse zoner.

EU har endnu ikke harmoniseret medlemslandenes miljømærkeordning. EU har kun fastsat grænseværdierne i miljømærkeordningen.

Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne. Skal du sydpå i ferien, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvilke betalingsmærkater, du skal have med på køretøjet.

Miiljømærkerne, som mærkaterne hedder, kan købes online, ved grænserne, på tankstationer og posthuse.

Miljømærker er dit ansvar

Miljømærker fås generelt for 10 eller 30 dage, og de skal købes, inden man triller ind i de byer, der er omfattet af reglerne rundt omkring i Europa.

Det er dit eget ansvar at sørge for at få de rigtige miljømærker på dit køretøj, og selvom salgsstedet kan være lukket, udskrives der store bøder, hvis du bliver stoppet uden.

Dansk Camping Union guider dig her igennem et stort udpluk af de europæiske miljøafgifter og miljømærker.

Du kan købe de fleste mærkater på FDM.dk. Bemærk: Leveringstiden kan være lang, så køb i god tid.

Disse lande kræver miljømærker

Belgien

Belgierne har indført miljøzoner henholdsvis i Bruxelles og Antwerpen. I første omgang er det biler med Euronorm 1, 2 og 3, der skal registreres, og det sker online. 

Ved kørsel i disse byer skal du registrere din bils nummerplade, det gælder uanset alder og drivmiddel – registreringen sker online. Din bils nummerplade aflæses af kameraer på vej ind i byen. Når din bil er registeret, er registreringen gældende i 3 år, dog højst så længe bilen har samme registreringsnummer. Har du ikke registreret din bil, inden du kører ind i Bruxelles, udløser det en bøde.

Læs mere her og registrer din bil før besøg i Bruxelles:

https://www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ
 
https://lez.brussels/mytax/

England

England har indført miljøzoner i London.

Frankrig

Paris var den første franske by til at indføre miljøzoner. Siden har byerne Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg også indføre miljømærket, og der kommer løbende flere til.

Det betyder, at der vanker bøder på mellem 508 kr. og 2.800 kr. (mellem 68 og 375 euro), hvis du kører ind i miljøzonerne uden et miljømærket køretøj. 

Franskmændene kalder deres miljømærke for Crit’Air Vignette.

Crit’Air Vignette fås i seks forskellige kategorier og farver – afhængigt af køretøjets registreringsår, brændstofforbrug, og hvor meget forurening det udleder. Både diesel- og benzinbiler skal have mærkaten.

Køretøjer, der er registreret før 1997, kan ikke få mærkatet. Det er derfor ulovligt for biler, der er registreret før 1997, at køre ind i miljøzonerne. 

De store franske trafikfærdselsårer som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

I modsætning til andre mærker kan det franske mærke ikke købes på tankstationer eller andre steder i landet. Det franske miljømærke skal derfor bestilles hjemmefra via nettet. Det koster omkring 31,50 kr. (4,21 euro) plus forsendelse at få mærket. 

Det tager 3 – 4 uger at få et franske miljømærke. Derfor er det meget vigtigt, at man er ude i god tid. 

OBS. Når formularen udfyldes på den franske hjemmeside, skal køretøjets registreringsattest scannes ind som pdf. Her må filen højest fylde 400 kb., ellers bliver den ikke uploaded.

Her er en vejledning, der kort forklarer de punkter, der skal udfyldes:

• Make = mærke på jeres bil, men i skal blot udfylde de felter med rød stjerne.
• Registrtion number = bilens registreringsnummer (nummerplade).
• Date of first registration = bilens første registreringsdato – se registreringsattest.
• Vehicle category = køretøjs kategori – her vælges privat køretøj eller køretøj under 3,5  ton.
• Type of fuel = brændstof som bilen køre på.
• Certificate issuing country = bilens nationalitet – Danmark.
• Vehicule identification number = bilens stelnummer – se registreringsattest.
• Make = Bilmærke eks. Toyota.
• Commercial description = Motor eller model eks. Auris 1,4 D
• Indication of the environmental category = Hvor grøn er bilen – en klassifikation hvor grøn ens bil er – se registreringsattest. Ellers kan du finde bilens euronorme på https://www.biltorvet.dk/nummerpladeopslag
• Upload the registration certificate = Registreringsattesten skannes ind som pdf.

Holland

Holland har indført miljøzoner for dieselkøretøjer i større byer, som Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne er skiltet ved byskilte – og angiver for hvilke biler der er omfattet af miljøzonen. 
 
Der er i øjeblikket ingen byer med krav til Euro 3 "gul zone”. Trafikskiltet i en gul zone viser en personbil og en varevogn efterfulgt af en gul cirkel med en 3  indeni. Det vil sige krav til lette dieselbiler, der opfylder Euro 3-standarden og derover, kan komme ind i zonen.
 
Der er krav til euro 4 ”grøn zone” Trafikskiltet i en grøn zone viser en personbil og en varevogn efterfulgt af en grøn cirkel med en 4 Euro standarden indeni. Det vil sige krav til lette dieselbiler, der opfylder Euro 4-standarden og derover, der køre ind i Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Oversigtskort under dette link. https://www.milieuzones.nl/locaties-milieuzones

Italien

Så længe man kun benytter motor- og motortrafikvej, samt ringveje om større byer, udløser det ingen krav til miljømærke i Italien. Men forhør jer lokalt, for eksempel på campingpladsen, om der er særlige regler for området, der skal tages højde for.

Flere italienske byer har dog indført restriktioner eller forbud mod at køre i bykernen. Forbuddet hedder ZTL (Zona Traffico Limitato, zone for begrænset trafik). I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg – et forureningstillæg. Her betales for et ”Eccopas” et særligt pas ”afgiftstillæg” som du betaler for i dagtimerne. Et Ecopass koster mellem 2 og 10 euro pr. dag for at køre i zonen, og kan købes i lokale kiosker. Link til miljørestriktioner i Milano.

ZTL er eks. placeret i de historiske bykerner for at begrænse trafikken. Som udgangspunkt kan man som turist i Italien ikke købe en tilladelse til at køre i disse områder. Kun hvis man har et særligt ærinde, kan man få tilladelse.

Det er let at overse skiltene, og de italienske myndigheder tøver ikke med at udstede og eftersende bøder, hvis man, bevidst eller ubevidst, kører ind i zonerne uden tilladelse. Det anbefales derfor at stille bilen på en af de store parkeringspladser, som typisk ligger lidt uden for bykernen, og derfra gå eller benytte offentlig transport det sidste stykke ind til centrum.

Hvis du er handicappet og har brug for at køre ind i centrum, kan du dog søge særlig tilladelse hos de lokale myndigheder. 

Ellers løser italienerne problemet med et parkometersystem, hvor der købes særskilt parkeringskort ved den lokale tobakshandel.

På hjemmesiden https://ztl-italia.blogspot.com/, der desværre kun er på italiensk, står de byer, der er omfattet af ordningen. Men på forsiden er bynavnene nævnt, som er berørt af ordningen.

Ved aktivering af valgte by på hjemmesiden får man samtidig mulighed for oversættelse fra Google. Herefter kan der bladres mellem de enkelte restriktioner, påbudskilte og oplysninger for tidsrum og zoner. Restriktionerne gælder ofte i dagtimerne, og tilladelser kan f.eks. i Milano købes i visse kiosker.

Tyskland

Tyskerne har i flere år haft krav om miljømærke i cirka 70 byer.

I Hamborg er man gået skridtet videre og har indført kørselsforbud for ældre dieselbiler på to konkrete vejstrækninger. Det drejer sig dels om Stresemannstrasse, dels om en cirka halv kilometer lang strækning af Max-Brauer-Allee. Kun dieselbiler, der lever op til den såkaldte Euro 6-norm, er undtaget for kørselsforbuddet.

Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes.

Ellers er langt de fleste biler dækkes af det grønne mærke, som opfylder kravene til biler med Euronorm 4, 5 og 6.

Skal du derimod udelukkende køre gennem Tyskland på motorvejene, behøver du ikke at have et miljømærke.

Du kan købe tysk miljømærke hos f.eks. FDM eller bilsynsvirksomheden Applus. 

Green Zones app

Der findes en app til alt - og miljøzoner er ingen undtagelse.

Green Zones rummer information om mere end 200 miljøzoner i Europa, og her kan du blandt andet også få prognoser, advarsler og besked om kommende kørselsforbud.

Via hjemmesiden https://www.green-zones.eu/da/app kan du hente appen til både iPhone og Android.

Hver sommer er en del danskere indblandet i ulykker med campingvogne. Nogle af dem medfører personskader, som ifølge eksperterne ofte kan undgås, hvis man tjekker sine dæk før turens start.

– Eksploderer et dæk, kan vogntoget vælte, og den slags fører hvert år til dødsulykker på de tyske motorveje. Men faktisk kan man meget nemt selv forebygge sådanne ulykker.

– Eksempelvis skal man holde øje med dækkets produktionstidspunkt, som står i en lille boks på siden, siger centerleder Kim Sellberg fra dækkæden Euromaster, som selv er campist og har mange års erfaring fra dækbranchen. 

– På vores centre tilbyder vi gratis dækeftersyn på både bil og campingvogn uden tidsbestilling, og vi får i denne tid ofte besøg af campister, som kører rundt på farlige dæk. 
 

Skift dæk hvert femte år

Hos Dansk Camping Union (DCU) anbefaler teknisk rådgivning, at campingvognens dæk skiftes minimum hvert femte år, samt at man vælger dæk af ordentlig kvalitet. 

– Man bør købe dæk af et anerkendt fabrikat og en type, som har bevist sine gode samlede egenskaber i en dæktest. I forbindelse med dækskift er det derudover vigtigt at efterspænde hjulene efter 50 km.

Ifølge Victor Hollnagel, bilinspektør i Trafikstyrelsen, er det tegn på ældning af gummiet, når dæksiden krakelerer med mange fine revner. 

– Selvom der er masser af mønster tilbage, kan dækket være afgørende svækket. Skifter man ikke i tide, kan det pludselig eksplodere ved høj fart og med tungt læs på ferieturen. 

Lige til grænsen
 

Teknisk rådgivning i DCU oplever undertiden, at campingvognsproducenterne kun vælger netop tilstrækkelige dækløsninger. 

– De går lige til grænsen, når det kommer til at udnytte bæreevne og hastighedspotentiale, så der er ikke noget overskud at give af. Derfor er det nødvendigt at holde særligt øje med dækkenes stand. Han advarer også mod at overlæsse campingvognen, hvorved man let kan overskride dækkenes bæreevne.

– Campisten bør skifte til såkaldte XL-dæk, som er bygget til større totalvægt. Samtidig bør man sikre sig, at mønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm, hvilket har særlig stor betydning ved kraftige regnfald sydpå. Det er også vigtigt med korrekt lufttryk i dækkene. 

– Campingvognen står undertiden på halvflade dæk efter vinteren. Allerede når man har trukket campingvognen ned på servicestationen for at pumpe dækkene op til korrekt tryk, kan de være overbelastet i karkassen – og kan pludselig svigte, når de kommer på arbejde. 

Det anbefales ved kørsel med campingvogn, at lufttrykket i både bilens og campingvognens dæk tilpasses den aktuelle læsning. 

– Det vil sige, at man typisk skal have 0,2-0,5 bar højere dæktryk på ferieturen end til hverdag. Følg instruktionsbogens anvisninger. 

Tjekliste for en sikker ferie med campingvognen
 

• Vær opmærksom på ældningsskader, og sørg for, at dækmønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm
   
• Lad ikke campingvognen henstå på halvflade dæk – og kør ikke med halvflade dæk, heller ikke over korte strækninger
   
• Læs campingvognen med omtanke, og kør ikke med overlæs
   
• Placér bagagen lavest muligt – og det tunge forrest
   
• Sørg for et positivt kugletryk på mellem 50 og 75 kg, når campingvognen er læsset – tjek evt. med badevægten
   
• Undgå overlæs, for høj fart og kantsten
   
• Tjek støddæmperne. Vipper man kraftigt med campingvognen, skal den stå stille efter maks. tre eftervip
   
• Afskærm dækkene ved opstaldning for at undgå mørning
   
• Læs mere om regler og anbefalinger i ind- og udland på Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside
   
• Spørg dit lokale dækcenter til råds, om det er tid til at skifte dine dæk, og hvilket dækvalg der vil være optimalt for netop dig
   

Et DCU-medlem spørger:

Jeg sidder med et tidligere nummer af Camping-fritid, hvor der var fokus på vægt.

Nu holder min bil og campingvogn sig på den rigtige side af vægtgrænsen. Men hvad er konsekvensen, hvis ”jeg” findes for tung, enten ved et uheld, eller bliver stoppet af politiet? Min bil må nemlig kun trække 1200 kg.    
 

 
DCU-Huset svarer:

Hvis man i en skadesituation konstaterer, at campingvognen vejer mere end den tilladte vægt, kan der blive tale om at gøre grov uagtsomhed gældende, forudsat der er årsagssammenhæng mellem skade og overvægt.

Har du handlet groft uagtsomt, er der ingen erstatning.

Politiet vil altid veje dig, som du kommer kørende, dvs. bil og campingvogn vejes sammenkoblet. Kontrollen udføres pr. aksel, hvor politiet vil se på tilladt akseltryk og samlede tilladt totalvægt på bil og campingvogn. Inden du findes for ”tung”, tages der hensyn til tolerance for vægtens angivelse på 7 %, som fratrækkes, dvs. vægttolerancen fratrækkes akseltrykket.

Se henvisning til cirkulæreskrivelse 9275 af 06/05/2014 om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt.

Taler vi om overskridelse af koblingsvægten – altså det bilen må trække – vil forseelsens mindste bødetakst være 1.200 kr. Der er ikke anført en bestemt bødetabel, men grænse ved synsfri sammenkobling, som er anført noget snørklet mellem paragrafferne.

Nærmere kommer jeg det ikke, idet vurderingen også omhandler uforsvarlig kørsel. 

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.

Tekst Torben Brandt

Det handler både om at nedtone kundens forventninger og om at undgå varmeskader på gulvet. 

Det er ikke kun i de private husholdninger og offentlige bygninger, at der er blevet skruet ned for varmegraderne.

Det samme er sket med gulvtemperaturen i campingvogne og autocampere, men hvor ændringen i samfundet som helhed er ganske ny, er det efterhånden mange år siden, at caravanindustrien sænkede temperaturen på den elektriske gulvvarme i campingvogne og autocampere.

– For cirka 15 år siden var det almindeligt, at forhandlere og importører skiltede med elektrisk gulvvarme i vognene, men i dag benytter langt de fleste mærker begrebet gulvtemperering. Fra producenternes side handler det både om at dæmpe forventningerne, så campisterne ikke regner med, at gulvtempereringen opvarmer vognen på samme måde som gulvvarmen i private boliger. I campingvognen eller autocamperen skal gulvvarmen snarere reducere det varmetab, der er fra gulvet, når kold luft lægger sig under vognen og køler gulvet ned, lyder det fra teknisk rådgivning i DCU.
 

Et eksempel på, at den elektriske gulvvarme har været så varm, at den har lavet skader i gulvet.
 

– Samtidig havde vi en overgang nogle ret kedelige sager, hvor den elektriske gulvvarme i vognene var så varm, at den i enkelte tilfælde lavede skader på gulvet. Det var medvirkende til, at der fra producenternes side blev skruet ned for den elektriske varme i gulvet, melder DCUs tekniske afdeling.

Skaderne opstod f.eks., når der blev lagt et tæppe uden diffusionsåbning på et gulv med elektrisk gulvvarme, så gulvet ikke kunne slippe af med varmen. Det samme problem opstod, hvis der blev stillet f.eks. en rejsekuffert på et gulv, hvor gulvvarmen var tændt.
 

Mangelfuld gulvvarme

Den elektriske gulvtemperering ligger som folietråde i gulvet, hvorfra varmen spreder sig ud i gulvet. Ofte er vognen født med den elektriske gulvtemperering fra fabrikkens side, og hvis man kigger godt efter, kan man se varmefolien som en minimal forhøjning i gulvet.

Hvis din vogn ikke er født med elektrisk gulvvarme, er det muligt selv at eftermontere det eller at få en mekaniker til at gøre det.

Der kan dog være stor forskel på, hvor gavmilde konstruktørerne er med varmetrådene, når gulvvarmen lægges. Det betyder, at der nogle steder er behagelig lunt på gulvet, mens der andre steder er fodkoldt.

Det oplevede et DCU-medlem, der for nylig havde købt en ny vogn, som, hun troede, var vinteroptimeret.

– Gulvvarmen var enormt mangelfuld – det var bare to spor midt ned gennem vognen, så varmen ikke trak ud og spredte sig på gulvet – tværtimod oplevede vi kuldezoner. Værst var det i toiletrummet, hvor der – af alle steder – slet ikke var varme, skrev medlemmet, da hun henvendte sig til DCU. 

Problematikken er ikke ny for DCU.

DCU får jævnligt henvendelser, hvor campisten har købt en campingvogn eller autocamper med gulvtemperering, der slet ikke har levet op til forventningerne, fordi der nogle steder slet ikke er varme, og så bliver køberen naturligt nok slemt skuffet. Min anbefaling er derfor, at man inden handlen beder forhandleren eller importøren om at udlevere prospektet for gulvtempereringssystemet, så man kan se, hvordan gulvtempereringen er lagt i vognen, så man ved, hvad man køber. 
 

Vandbåren gulvvarme

I de større og mere luksuriøse campingvogne og autocampere er gulvvarmen ikke elektrisk, men kommer fra vandbåren gulvvarme, hvor der sendes varmt vand ud i nogle slanger, som ligger i gulvet – som det kendes i de private boliger.

Vandbåren gulvvarme i campingvogne og autocampere består i praksis af demineraliseret vand (det vil sige vand, hvor alle mineraler er fjernet, red.), som er tilsat frostvæske, der skal forhindre, at vandet fryser til is, når vognen ikke er i brug.

Eftersom varmeslangerne ligger i gulvet, skal vandbåren gulvvarme bestilles fra fabrikken og kan ikke eftermonteres.
 

Kan opdeles i zoner

Svenske KABE har 35 cirka års erfaring med at lave gulvvarme i sine campingvogne og var i sin tid de første til at lave gulvvarme i vognene.

Det svenske mærke betragtes derfor som pionerer på området. Det første gulvvarmesystem fra KABE hed AGS og havde to slangeføringer, men i slutningen af 00’erne udviklede KABE næste generation af vandbåren gulvvarme, der blev patentsøgt, og som fik navnet AGS II.

Den væsentligste forskel på det gamle og det nye system er, at AGS II har fire varmeslanger, så varmen når bedre ud i krogene.

I 2021 gik KABE skridtet videre og præsenterede zonevarme til både sine campingvogne og autocampere i samarbejde med Alde. Dermed kan varmen reguleres individuelt i to forskellige zoner, så man eksempelvis kan have en højere temperatur i autocamperens førerhus og siddegruppe og en lavere temperatur i soveafdelingen.

Samtidig blev systemet lavet sådan, at opvarmningen i toiletrummet var koblet til gulvvarmens returløb, så der altid er varmt i toiletrummet, uanset hvilke valg man har truffet i de to separate varmezoner.

Zonevarmen er standard i Imperial-serien, der er KABEs mest luksuriøse. 

Hos både KABE og Polar er centralvarme og vandbåren gulvvarme standard i alle modeller, mens det hos Adria er standard i Alpina-serien, der er Adrias bud på en helårsvogn.

Hos Hobby er det muligt at bestille vandbåren gulvvarme i de store modeller, og også i mærker som f.eks. Knaus, LMC, Dethleffs, Eriba og Fendt kan du købe campingvogne med vandbåren gulvvarme.

Gulvvarmen i campingvogne og autocampere skal altid opfattes som en sekundær varmekilde og et behageligt supplement til gasovnen eller centralvarmen, der er den primære varmekilde.

Merete og Christian spørger:

Vores batterier, som blandt andet lader vores mover, er blevet afladet under vores ferie.

Når vi ikke bruger campingvognen, tager vi ledningerne af polerne på batteriet, men de har siddet på under ferien. Vi havde to ophold á en uge, og ved tredje stop kunne vi ikke bruge moveren.

Campingvognen er fra 2013, og vi købte den brugt i foråret 2021. Hvad kan vi gøre for at undgå dette fremover? 

Teknisk rådgivning i DCU-Huset, svarer:

Levetiden afhænger af flere forhold, som I rigtig nok er inde på, f.eks. er det vigtigt ikke at lade batteriet stå i længere periode uden opladning, så batteriet bliver dybdeafladet.

Når du piller polskoen af ved et fuldt opladet batteri, siger tommelfingerreglen, at batteriet taber 1% af sin energi pr. løbende måned. En anden vigtig ting er, at laderen er af god kvalitet, for en god batterilader (smartlader) lader batteriet op af flere step, der skåner batteriet, især hvis batteriet er dybdeafladet.

Der findes flere typer batterier, dels AGM, dels Gel-batteri og dels de lette litiumbatterier. Alt afhængig af lader vil de fleste ladere kunne anvendes, men det er en rigtig god ide at høre sit caravan-værksted, om batteri og lader passer sammen og afstemme med det rette ladetryk.

De smartladere, der monteres i dag, afpasser ”ladetrykket” til batteritype (syre, AGM, gel, lithium), og opstår der modstand i batteriet, slår laderen automatisk fra, så der ikke udvikles yderligere varme. Kun i de tilfælde, hvor laderen forsat lader, vil batteriet tage skade.

Jeres caravanværksted kan teste jeres gamle batteri og se, hvor meget energi batteriet har tilbage i sig. Det tyder noget på, at en celle eller to i batteriet er faldet sammen, siden I ikke kan puste mere liv i batteriet. Men det kan værkstedet hurtigt måle sig frem til.

DCUs anbefaling er, at værkstedet samtidig kigger på jeres lader. En lader af god kvalitet kunne være Victron BPC 12v 15A batterioplader (med bluetooth) eller Ctech MXS10. Og husk at polskoene tages fra ved længere tids opbevaring (14 dage).

DCU har erfaring med, at hvis batteriet oplades fuldt inden længere tids opbevaring, så holder batteriet 10 til 12 år uden problemer, når polskoen er taget fra ved opbevaring.   

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.

Tekst Torben Brandt

På de fire ladeparker, der blev opført i 2022, er der lavet lange ladepladser, så biler med campingvogne kan lade uden at koble fra. Også hos Netto, Bilka og føtex er der godt nyt til de danske elbilister.

Der er taget hensyn til campister og andre, der kører med anhænger, i de fire ladeparker, som er blevet opført i slutningen af 2022 langs det danske motorvejsnet.

På Tappernøje Øst og Tappernøje Vest på Sydsjælland er blevet etableret to lange ladepladser, så der i alt er fire pladser, hvor campister kan oplade elbilen uden at behøve at spænde fra.
 

Den sydsjællanske rasteplads, Tappernøje Vest, er et af de steder langs motorvejen, der har fået ladepladser, som tilgodeser campister med campingvogn. 
 

Får først strøm i 2025

Også på Fynske Motorvej ved Nørre Aaby er campisterne tænkt ind i ladeparkerne Lillebælt Syd og Lillebælt Nord, for begge steder etableres der seks lange ladepladser, hvor biler med anhængere kan lade uden at koble fra.

De i alt 12 lange ladepladser kommer dog ikke i brug med det samme. 

– Vi har overdimensioneret de to ladeparker på Fyn, så de har mere kapacitet, end der er brug for til at starte med. Det betyder, at ladepladserne gradvist får sat ladestandere op, og de to lange ladepladser får først tilsluttet strøm i 2025, oplyser Charlotte Veiss-Pedersen, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Hun tilføjer, at Vejdirektoratet har arbejdet meget med indretningen af de nye ladeparker, så de fungerer bedst muligt. 

– Det skal være nemt og hurtigt at finde en ledig ladestander, og samtidig skal man uden problemer få sig placeret rigtigt i forhold til ladestikket på ens bil, siger Charlotte Veiss-Pedersen.
 

Spaden i jorden

I slutningen af september 2022 tog daværende  transportminister Trine Bramsen første spadestik til Lillebælt Syd, som er den første i rækken af i alt 20 ladeparker, som ser dagens lys i løbet af de kommende år.

I september 2022 tog daværende transportminister Trine Bramsen første spadestik til rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn (Foto: Vejdirektoratet).

– Selvom vi står i en forsyningskrise, skal vi fortsætte udbygningen af vores grønne energi. For der er ingen tvivl om, at den langsigtede løsning er den grønne løsning. Jeg glæder mig over, at udbygningen af el-ladestandere er i fuld gang i hele landet og vil gerne takke alle, der medvirker, sagde Trine Bramsen. 

Det er ladeoperatøren Clever, der har vundet udbuddet om at drive de 30 lynladere på Lillebælt-rastepladserne.

Hurtig opladning med lynladere

Det er som en del af ”Infrastrukturplan 2035”, at Vejdirektoratet har fået til opgave at udbygge landets ladeinfrastruktur. Det sker ved at etablere ladeparker med lynladere langs motorvejene med foreløbig 600 ladepunkter, hvilket er en investering på i alt 500 millioner kroner.

Ladeparkerne skal gøre det nemt og hurtigt for el- og hybridbiler at tanke strøm, når de er på farten. Lynladerne har en maksimal effekt på 300 kW, hvilket gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 % på 30-40 minutter – afhængig af biltypen. På længere sigt ventes en opladning at kunne ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier på verdensplan.

Skal evaluere

Selvom der er gjort plads til elbiler med anhængere på de første fire ladeparker, er det ikke sikkert, at de kommende ladeparker bygges efter samme skabelon, for det er der endnu ikke taget stilling til.

– I første omgang skal vi have evalueret de ladeparker, der er blevet bygget, og så skal vi bruge erfaringerne derfra, når vi opfører nye, siger Charlotte Veiss-Pedersen. 

Salling Group med 1.000 ladestandere

Den grønne bølge skyller også ind over Salling Group, der i samarbejde med Clever har besluttet at opsætte 1.000 ladepunkter ved Bilka, føtex og Netto, så kunderne kan lade bilen op, mens de handler.

Ud af de 1.000 ladepunkter er der sat adresse på 785, som er fordelt over hele landet, mens det endnu ikke er besluttet, hvor de resterende 215 ladepunkter skal placeres.

Ifølge planen skal alle ladepunkterne være sat op ved udgangen af 2025, og elbilsejerne skal kunne oplade både via abonnement hos Clever og forbrugsafregnet pr. kWh. 

Hver ladestander har to ladepunkter, så i alt er der altså tale om, at Salling Group opsætter cirka 500 ladestandere.

Af Kirstine Krefeld

Der er rigtig mange typer vogne at vælge mellem på det danske marked. Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan indsnævre feltet lidt og gøre det nemmere for dig selv.

Begynd med at leje dig frem

Find ud af, om det en ferieform for dig, og hvordan det fungerer i praksis. På den måde får du også erfaringer ift. dine behov, hvis du vil eje din egen autocamper.

Skal der f.eks. være separat brusekabine? Hvilken type senge fungerer for dig? Kan du lide at køre med en meget stor autocamper?

Overvej, hvordan du vil bruge autocamperen

Ved du, at du udelukkende skal holde ferie i varmen? Eller vil du også kunne køre på vinterferie til Nordsverige uden at fryse om fødderne?

Forskellige behov stiller forskellige krav til din autocamper. En autocamper, der også skal være komfortabel i koldt vejr, stiller højere krav til f.eks. isolering, dobbeltbund og varmesystem, og det er med til at gøre den dyrere.

Og der er jo ingen grund til at bruge en masse penge på udstyr og indretning, som du ikke har behov for – og omvendt.

Lav et budget 

Lav et budget og hold dig til det. Det er meget nemt at komme til at købe noget, der er dyrere, end det behøver at være i forhold til dit behov.

Hvor stor en vogn har du lyst til at køre med? 

Er du tryg ved at køre rundt i en meget stor vogn? Har du behov for, at der er god plads til at opholde sig i vognen og måske plads til gæster? Eller vil du føle dig bedre tilpas ved at køre i noget mindre, hvis du f.eks. kan lide at køre på mindre veje og skal køre om bord på mange færger?

Se nøje på indretning og udstyr

Er I til enkeltsenge eller dobbeltsenge? Allerede her kan du sortere mange vogne fra.

Hvor meget laver du selv mad, når du er af sted? Køkkenets størrelse kan variere meget, så det er også en faktor, der er værd at tage med.

Hvor meget garageplads har du brug for? Skal du have cykler eller andet pladskrævende bagage med? Vil du have almindeligt gear eller automatgear? Mange sætter pris på at køre med automatgear, da det giver en god kørekomfort.

Tjek vognens Euronorm

Køber du en brugt vogn af ældre dato, skal du være særligt opmærksom på Euronorm.

Det er en lov, som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, nitrogenoxider, kulbrinte og partikler køretøjer må udlede.

De ældste og mest forurenende biler har Euronorm 1, og de nyeste har Euronorm 6.

Mange steder i Europa skærpes kravene i disse år, og har vognen en for lav Euronorm, risikerer du fremover ikke at kunne køre ind i de større byer, hvis det er en del af drømmen om autocamper for dig. 

Disse typer autocampere finder du på det danske marked

Med alkove: En klassiker til udlejning

Denne type autocamper har en ekstra tagkonstruktion, og der findes ikke så mange af denne slags på det danske marked. Den kan godt opleves som lidt af en kolos af køre rundt med, og det forhøjede tag betyder, at den har et øget brændstofforbrug.

Alkovevognene var for nogle år siden meget sjældne gæster på messerne, men nu vinder de igen frem. Disse vogne sigter især på børnefamilierne og bruges også ofte til udlejning.

Alkovevognene har typisk være anvendt til udlejning, da der er god ståhøjde og plads til hele familien, uden at man hele tiden skal pakke sengene op og ned. Hvis du ikke er så let til bens, kan alkoven dog godt være en udfordring. 

Det kan være værd at overveje en anden og mere brændstoføkonomisk type vogn, hvor du i stedet kan rede op til børnene i siddegruppen. 

Fuldintegreret: Lækker, men stor at køre med

Her går autocamperens bo-del og førerhus ud i ét, og du kan genkende den ved, at der ikke er udgang i passagersiden foran, kun i førersiden. De fuldintegrerede modeller omtales tit som ”den ultimative autocamper”.

De helintegrerede, som denne luksus autocamper fra Morelo, er rummelige, komfortable og støjsvage. 

De er som regel meget luksuriøse, bedre udstyrede og således ofte også dyrere. Generelt er disse vogne meget velisolerede, hvilket både er komfortabelt i forhold til at holde varme og kulde ude, og samtidig er isoleringen med til at dæmpe støjen udefra. 

De helintegrerede vogne har som regel rigtig god plads og komfort. Når du sidder i førerhuset, er der et godt udsyn gennem panoramavinduet, men du skal vænne dig til, at vognen kan føles lidt stor og kantet at håndtere.

Men så længe totalvægten ikke overstiger 3.500 kilo, kan du køre den med et almindeligt B-kørekort – og det kan du i øvrigt med de fleste autocampere på markedet herhjemme.

Da prisen som nævnt er i den høje ende på denne type autocampere, er det værd at overveje, hvor meget du reelt har tid til at bruge den i løbet af året, for ellers kan du overveje billigere vogne. Vil du bruge den hele året, er det en god idé at gå efter en velisoleret vogn med et effektivt varmesystem og gerne vandbåren gulvvarme. 

Delintegreret: Et godt kompromis

De delintegrerede autocampere er som regel lidt mindre end de helintegrerede, og derfor vil mange opleve, at de er nemmere at køre med og manøvrere rundt.

En delintegreret autocamper fra Carado. De delintegrerede vogne er de mest solgte, fordi køberen her får en god blanding af plads, mange grundrids at vælge imellem og overkommelige priser. 

Her er – praktisk nok – udgang i passagersiden. De delintegrerede vogne er som oftest lidt billigere end de fuldintegrerede modeller.

For mange er denne type et godt kompromis mellem de store, fuldintegrerede autocampere og de mere kompakte vans – her er nemlig rimelig meget plads, og du kan stå oprejst.

Denne type køretøj er selvsagt større end en personbil, men den er stadig til at komme rundt med på de lidt mindre veje. 

Af disse grunde er det også de delintegrerede autocampere, der sælges flest af på det danske marked, og derfor er det også blandt denne type, du finder det største udvalg. 

Van: Smart og lille fritidskøretøj

Populært køretøj har mange navne. I denne kategori finder du både vans og campervans, og de forskellige mærker bruger betegnelserne lidt i flæng.
 

Denne van fra Roadcar er nemme at komme omkring med. Ulempen er, at pladsen inde i vognen er mere trang end i en almindelig autocamper.

For nemheds skyld kalder vi dem bare vans i denne sammenhæng. Vans er kortere, smallere og lavere end en autocamper – og det er både styrken og svagheden ved dem.

Nogle har kun denne ene bil i husstanden – andre har det som en ekstra fritidsbil. Når du er på ferie i den, har du mindre plads, end du har i en autocamper. Her er bare færre kvadratmeter til rådighed, og derfor er der også færre skuffer og skabe.

Er du høj, kan du ikke stå fuldt oprejst i en van. Hvis du ikke bryder dig om at køre med en stor vogn, kan en van være en god løsning. De er desuden mere brøndstoføkonomiske og nemmere at komme ud på de mindre veje i naturen med, om bord på færger o.l. 

Campingbiler: Mest til lejlighedsvise overnatninger

Der er efterhånden dukket en række køretøjer af denne type op på det danske marked som f.eks. den nye Caddy California, den velkendte Berlingo og lignende typer rummelige, firkantede personbiler, hvor der er plads til at sætte et campingelement ind bagi, så du kan bruge den til overnatning.
 

Caddy California er en campingbil, der kan benyttes som både familie- og feriebil. 

Skal I være mere end to personer, og skal du være af sted i mere end en enkelt nat, får du dog brug for et telt, så du har et sted at opholde dig.

Du kan nemlig ikke gå rundt i en campingbil på samme måde som i en autocamper. Campingbilerne kan med et glimt i øjet godt kaldes for autocamperens svar på sovesofaen.

Den er hverken i top, når det gælder kørekomfort eller sovekomfort, og hvis du sammenligner denne type vogn med autocampere eller vans, så får du ganske enkelt mere for pengene, hvis du går et trin op.

Christian Madsen spørger:

Vi købte for et år siden ny Knaus Scandinavian Selection 590UK med en totalvægt på 1.900 kg.

Da vores daværende bil kun måtte trække 1.800 kg, blev anbefalingen fra forhandler, at vi skulle nedveje til 1.800 kg. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at det var unødvendigt med en nedvejning.

Vi har nu erhvervet os en bil, der må trække 2.100 kg, hvorfor vi nu gerne vil ”opveje” vognen til de oprindelige 1.900 kg. Hvordan gør vi det i praksis? 

DCU-Huset, svarer:

Campingvognen opvejes ved et nyt registreringssyn fra de 1.800 kg til 1.900 kg – og husk din DCU-rabat, hvis du får synet foretaget ved Applus Bilsyn.

Der er desværre nogle i branchen, der forsat tror på nedvejning, men du må, som du også er inde på i dit spørgsmål, gerne køre med en campingvogn, hvor totalvægten er 1.900 kg og en bil, der må trække 1.800 kg, så længe du ikke laster campingvognen til mere, end de 1.800 kg, som bilen må trække.

Du overtræder nemlig ingen regler, hverken i Danmark eller i udlandet, ved at trække en campingvogn med en totalvægt der er større end bilens koblingsvægt, så længe campingvognens FAKTISKE totalvægt ikke overstiger det, som bilen må trække.

Campingvognens faktiske totalvægt er det, den vejer, når den i feriepakket tilstand holder sammenkoblet med bilen på en vægt, og hvor kun campingvognens dæk rører vægten.

Du bør ligeledes være opmærksom på vogntogsvægten, der fremgår af registreringsattesten på nyere biler.  Du kan kontrollere din faktiske vogntogsvægt ved at køre bil og campingvogn op på en vægt i sammenkoblet og feriepakket tilstand, inklusive passagerer.

Når den holder der, må den samlede vægt af bil og campingvogn ikke overstige den vogntogsvægt, der står på bilens registreringsattest.

Du kan tjekke oversigten over akkrediterede vejere, som er godkendt af Færdselsstyrelsen, på denne adresse: https://www.applusbilsyn.dk/godkendte-vejere-og-maalere

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.