Tekst Torben Brandt - Foto Sund & Bælt

Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, og det skaber både kø for mange tusind bilister og farlige situationer for såvel føreren af det væltede køretøj som for de øvrige trafikanter. Det er for at undgå de situationer, at Sund & Bælt fremover vil stramme sin anbefaling til trafikanterne.

- Vi ændrer nu vores tidligere anbefaling om at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere Storebælt i kraftig blæst til et forbud. Der er altså ikke længere tale om en ”anbefaling”, men at Sund & Bælt som ejer af Storebæltsbroen har forbudt færdslen med disse køretøjer. Det betyder, at det ikke er op til den enkelte chauffør at vurdere om passage af broen er forsvarligt, men at et vindfølsomt køretøj skal efterleve dette forbud uden videre, siger Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt.

Stærkt signal til chaufførerne

Ved at stramme op på ordlyden ønsker Sund & Bælt at sende et stærkt signal til chaufførerne.

- Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med f.eks. en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på, siger Kim Agersø Nielsen.

På storebaelt.dk findes en oversigt over køretøjer, der som udgangspunkt betragtes som vindfølsomme. Det drejer sig om blandt andet campingvogne, autocampere med en totalvægt under 3.500 kg, høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler.

Informerer med skiltning

Vinden er særligt problematisk, når den kommer fra siden, og ved pylonerne og ankerblokkene kan kraftige vindstød ofte give voldsomme ryk i køretøjerne, som skaber farlige situationer.

Allerede ved 10 m/s skal vindfølsomme køretøjer være særligt opmærksomme, når de kører over broen, og når vinden kommer over 15 m/s og sidevind, forbyder Storebæltsbroen kørsel over broen for vindfølsomme køretøjer. Hvis vinden når de 25 m/s med blæst af stormstyrke, indstilles al biltrafik på broen.

Når det blæser kraftigt, informerer Sund & Bælt via skiltning ved og før broen, ligesom hjemmesiden Storebaelt.dk altid oplyser om gældende status for vind. Du kan også tilmelde dig bromeldinger på sms eller mail med varsling om vind.

Hvis du ignorerer et forbud mod at køre ud på broen, risikerer du, at din forsikring ikke dækker, hvis du kommer ud for et uheld.

Sund & Bælt strammer ordlyden, så der fremover i kraftigt blæsevejr vil være forbud mod at passere broen for vindfølsomme køretøjer. Tidligere har det kun været frarådet.

Du skal være opmærksom på, at der kun vil være et begrænset antal muligheder for at oplade på el-standeren, fordi campingpladsens elnet ellers vil blive overbelastet.

Derfor er det meget vigtigt, at du har aftalt og fået accept til opladningen af lejrchefen. Opladningen skal ske fra en elmåler, som lejrchefen har udpeget, og afregningen skal ske efter aflæsningen til den til enhver tid gældende pris for kWh. Prisen kan oplyses af værten.

På nogle pladser vil der være mulighed for flere opladninger på samme tid hele sæsonen, mens der på andre kun er få, som kan oplade i højsæsonen.

DCU- Camping København Absalon har to ladestationer.

Skulle der være spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DCUs campingpladser.

Tekst Torben Brandt og Vejdirektoratet. Foto Vejdirektoratet

Forskellige tiltag har haft en effekt på antallet af spøgelsesbilister på de danske motorveje. Vejdirektoratets erfaringer viser, at det ofte er demente og påvirkede bilister, der er årsag til spøgelsesbilisme.

Forestil dig, at du kører af sted på din campingferie, og pludselig kommer en spøgelsesbilist kørende mod dig på motorvejen.

Heldigvis er risikoen for det scenarie blevet langt mindre de senere år, for hvor der i 2017 blev indrapporteret 163 spøgelsesbilister på de danske motorveje, var tallet sidste år faldet til 82.

Og tallet for sidste år var ikke en enlig svale, for det ligger på samme niveau som i 2020, hvor Vejdirektoratet registrerede 81 spøgelsesbilister. Siden det rekordhøje antal i 2017 har antallet af registrerede spøgelsesbilister været 107 i 2018, 88 i 2019, 81 i 2020 og altså 82 sidste år.

Kan opstå på forskellig vis

Spøgelsesbilisme kan opstå på forskellige måder. Det kan være trafikanter, der kører ind på frakørselsrampen fra motorvejen, trafikanter der vender om på motorvejen, eller bilister som pludselig begynder at bakke. Alle de situationer kan være livsfarlige både for spøgelsesbilisten og de øvrige trafikanter, og derfor har Vejdirektoratet fortsat fokus på at komme spøgelsesbilisme til livs ved brug af forskellige tiltag, der minimerer risikoen for, at bilister kører imod færdselsretningen.

– I Vejdirektoratet er vi nået langt i vores arbejde med at forebygge spøgelsesbilisme ved hjælp af en bred vifte af tiltag. En vigtig del af det forebyggende arbejde er vores overvågning af vejnettet, som giver os en masse viden om spøgelsesbilisters adfærd, og på den måde får vi også inspiration til nye tiltag. Vi bliver hele tiden klogere, og takket være nye tiltag som for eksempel lavt siddende tavler er det lykkedes os at fastholde et stabilt, lavt antal situationer med spøgelsesbilister på motorvejene, siger civilingeniør og trafiksikkerhedsrevisor Bo Brassøe fra Vejdirektoratet.

Lavt siddende tavler fungerer 

Vejdirektoratets erfaringer viser, at omkring halvdelen af alle situationer med spøgelsesbilister opstår ved, at bilisterne kører ned på motorvejen via en frakørselsrampe, så de ender med at køre i den forkerte retning. Ifølge en undersøgelse fra Vejdirektoratet er demente eller påvirkerede trafikanter ofte at finde blandt spøgelsesbilister.

Et fællestræk for netop disse typer af trafikanter er, at de ofte orienterer sig lavere på kørebanen. Det er grunden til, at Vejdirektoratet har opsat lavt siddende tavler som for eksempel indkørsel forbudt-tavler på alle ramper og rasteanlæg på statsvejene.

Blink advarer bilister

Et andet tiltag, som Vejdirektoratet har taget i brug, er de såkaldte Lane-light-anlæg, der blinker, når en bilist kører i den forkerte retning ned ad en motorvejsrampe. For øjeblikket er der tre anlæg i drift i Sorø, Rødby og Ringsted.

Hvis en bilist kører i modsatte kørselsretning igennem anlægget, vil det blinke og gøre trafikanten opmærksom på, at man bevæger sig i den forkerte retning. Samtidig giver anlægget inden for 10 sekunder en melding til Vejdirektoratets Trafikcenter, der straks efter kan udsende en meddelelse over radioen til trafikanter på den strækning, hvor spøgelsesbilisten er på afveje.

Vi købte ny vogn, hvor der viste sig at være problemer med køleskabet. Vi måtte køre fem gange på værksted, før fejlen blev udbedret. Det betød, at vi har kørt i alt 1.250 km og brugt 20 timer på at få lavet reparationen. Er vi berettiget til at få kompensation for vores udgifter og tid?

DCU svarer: Købelovens § 79 siger, at afhjælpning skal ske uden udgift for køber, og at man har ret til at få dækket sine udgifter ud over det bagatelagtige i forbindelse med sælgers forsøg på at afhjælpe mangler ved det købte.

§ 79 siger også, at hvis køberen giver meddelelse om en mangel, og hvis sælgeren tilbyder at afhjælpe den eller at foretage omlevering, kan køberen ikke hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller, ved tilbud om afhjælpning, omlevering. Dette gælder dog kun, hvis afhjælpning eller omlevering sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for køberen.

DCU har ikke megen praksis ved Campingbranchens reklamationsnævn, da det er meget sjældent, klager gør gældende, at sælger skal dække transportudgiften. Men der findes meget praksis ved Forbrugerklagenævnet, og praksis her er, at det er de faktiske udgifter, som køber kan dokumentere at have haft, som sælger pålægges at dække. Altså udgift til brændstof og eventuel bro eller færge. Der er ikke praksis for, at man får ”kilometerpenge”. Det betyder, at I i min optik skal have dækket jeres brændstofudgifter ved at køre fra bopæl til værksted.

Af redaktionen

Efteråret er over os, og måske har du allerede gjort campingvognen eller autocamperen klar til at blive stillet væk for vinteren, hvis du ikke camperer i årets kolde måneder.

Inden du stiller den væk, kan det anbefales at få foretaget en fugttest, så du har vished for, at vognen er tør. For er den utæt, kan det være problematisk først at opdage det til næste forår, når vognen atter tages i brug.

– Fugt er vognens fjende nummer et, og har man eksempelvis en utæt tagluge eller et vindue, hvor vandet er kommet ind i løbet af sæsonen, er det vigtigt at få opdaget det hurtigt, så vandskaden ikke forværres i løbet af vinteren. Derfor er det en rigtig god ide at få foretaget en fugttest, inden vognen stilles væk, lyder rådet fra DCU.

Ved at få foretaget fugttesten i efteråret slipper du samtidig for besværet med at booke plads på dit caravanværksted til foråret, hvor der kan være ventetid, når mange kunder ønsker vognen klargjort umiddelbart inden årets første campingtur.

Derudover er der også en økonomisk fordel ved at bruge DCUs Servicecentre i lavsæsonen, fordi du som DCU-medlem får 15 % rabat på test og service i perioden fra 1. september til 28. februar. I højsæsonen, der går fra 1. marts til 31. august, er rabatten for DCU-medlemmer 5 %.   

Jeg har en datter, som gerne vil låne min campingvogn, men kan det passe, at hun ikke må trække den på sin svensk indregistrerede bil i Danmark, uden at hun skal til syn med begge dele? Hun må tilsyneladende godt leje en campingvogn i Danmark og køre med den. Hvordan lejer jeg ud til hende - og skal jeg ændre min forsikring? 

Tidligere var det sådan, at hvis f.eks. en svensk indregistreret bil ville trække en dansk indregistreret campingvogn, skulle køretøjskombinationen først synes af en godkendt synsvirksomhed, inden den måtte køre på de danske veje, men den regel er blevet fjernet 1. juli i år. I stedet for er det nu reglerne i bilens hjemland, der er gældende.

Vi har fået gastestet vores campingvogn sidste år på den campingplads, hvor vi ligger fast. I gaskassen sidder der et mærke, hvor der står, at vi skal have gastestet vognen igen i 2021, altså kun et år efter sidste test.
Der er ikke skrevet noget på gasattesten om, at synet kun gælder et år, så jeg kontaktede den campingforhandler, der har udført testen. Han forklarede, at da vognen er over 10 år gammel, anbefales det, at man får den gastestet hvert år. Det har jeg ikke hørt om før. Er det noget nyt?

Hvis vi alene taler privat anvendelse, er der ikke et krav til periodevis gastestkontrol. Dog anbefaler Sikkerhedsstyrelsen og DCU, at gasteten foretages hvert andet år.
Men anvendes campingvognen til udlejning, er der et krav. I reglerne for Installationsklasse 10, her står der: "Anvendes vogne i gasinstallationsklasse 10 til udlejning eller leasing, skal der foretages periodisk eftersyn med en frekvens, der ikke overstiger 12 måneder".       
 
Udlejning skelner altså ikke mellem privat udlejning eller erhvervsudlejning. Gastesten skal foretages, uanset om køretøjet udlejes eller leases ud. Du kan læse mere om installationsklasse 10 på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Vi har fortrudt vores køb af campingvogn og skal nu sælge den videre. Forhandleren, vi købte af, har ydet os 12 måneders fuld garanti. Hvilke papirer skal køber bruge for at opretholde garantien på vognen, og kan garantien egentlig overdrages? Følger garantien vores campingvogn, eller følger garantien os som ejere?
 

Svar fra teknisk rådgivning i DCU:
Når du som privatperson køber noget af en anden privatperson, er der tale om et civilkøb. Du skal derfor være opmærksom på, at nogle forhold ved et civilkøb vil være anderledes. Dog er udgangspunktet, at reklamationsretten følger varen. Som køber skal du dog sørge for at have al original dokumentation for købet, det vil sige faktura og købsaftale og eventuelt kontakte forhandleren, hvis f.eks. fugtgarantien er indregistreret i et andet navn i deres system.
Hvis forhandler eller producent har givet yderligere garanti på vognen, som i jeres tilfælde, skal du også have et sådant garantibevis overdraget til køber for, at han kan gøre brug af det.  












 

Af Stefan Rosendal, teknisk rådgiver hos DCU

Er der kommet nye regler, der betyder, at man skal have sin gas-regulator udskiftet ved næste service?
Der har været nogen forvirring om dette punkt, men Sikkerhedsstyrelsen skar i april 2018 igennem og udsendte følgende: ”Det er ikke et krav, at en regulator skal udskiftes ved serviceeftersyn af en campingvogn. Det er dog et krav, at man kan kontrollere, at gasinstallationen i en campingvogn er tæt, og at der ikke er for stort tryktab, men der er ikke krav om en bestemt metode til at kontrollere det. Det er således ikke et krav, at der skal være en fastmonteret prøvestuds.
Der kom i 2016 nye regler for regulatorer, hvos standarden DS/EN 16129:2013 skal følges. Hvis en campingvogn er indregistreret efter 1. januar 2016, skal man følge de nye regler. De betyder blandt andet, at der er flere metoder til at samle regulatoren og vognens faste installation, og man må ikke kunne afmontere regulatoren i åben tilstand. Hvis en campingvogn er indregistreret i 2015 eller tidligere, skal de nye regler kun følges, hvis der er brug for at udskifte regulatoren”.

DCU kan supplere med at oplyse, at alle regulatorer og omskiftere fra Kosan Gas leveres med et integreret testpunkt, og det samme er tilfældet på Trumas Duo Control. Men det integrerede testpunkt/prøvestuds er altså ikke et krav, hvis blot gasinstallationens tryk og tæthed kan kontrolleres.

Hvilke regulatorer er lovlige at bruge?
Til campingvogne og autocampere bruges lavtryksregulatorer, hvor installationstrykket efter regulatoren skal være 30 mbar. Såfremt regulatoren er defekt, skal standarden efterleves, og der skal monteres en regulator på 1.5 kg. Det vil sige, at regulatoren maximalt må have et forbrug på 1,5 kg pr. time, og den skal være forsynet med en særlig sikkerhedsindretning, der forhindrer overtryk ved en sikkerhedsventil der åbner ved 150 mbar. Regulatoren skal være mærket 30 mbar og med ordet caravan. Da gasregulatorer ofte er produceret i henhold til europæiske standarder, hvor der kan være forskel i mærkningskravet, vil en regulator også i nogle tilfælde være mærket med 28-30 mbar, eller med et nominelt tryk på 29 mbar. Det er tilladt at anvende disse. Dog ses i handlen flere regulatorer som sælges som caravanregulator, som ikke opfylder kravet til 1,5 kg.

Regulatoren kan enten være med slangestuds eller med ¼ tomme venstregevinds slangekobling, hvor åbne-/lukkefunktionen sidder på siden af regulatoren. Det er værd at bemærke at ¼ tomme venstregevind har den fordel, at det er nemt at skifte til en lokal caravanregulator, hvis man i udlandet er nødt til at bruge udenlandske gasflasker med en anden regulatortype.