Tekst Torben Brandt
Foto Svend Erik Casparij

Campister, der tager af sted i årets ydermåneder og rejser i længere perioder, skal som oftest tænke på, om de har gas nok med til hele perioden. For når gassen både skal bruges til madlavning og opvarmning, kan den hurtigt få ben at gå på, og selvom man har taget et par fyldte 11 kg-flasker med hjemmefra, risikerer man at løbe tør for gas undervejs på ferien. Som vi tidligere har fortalt i dette magasins spalter, så er EU-harmoniseringen endnu ikke nået til gasområdet og kommer det måske aldrig. Det europæiske gasmarked er et kludetæppe, hvor de enkelte lande har deres egne regulator- og adapterløsninger, der langt fra altid passer til danske gasflasker, og er man væk i månedsvis, opstår problemet. For køber man en gasflaske lokalt et sted i udlandet, er det langt fra sikkert, at den kan kobles på den danske regulator, man har med hjemmefra.

Det er på den baggrund, at nogle autocamperejere får installeret en fast gastank i deres vogn, så de løbende kan få tanket gas på lokale fyldestationer  – på samme måde som man fylder brændstof på bilen. Sådan en tank havde ægteparret Gitte og Svend Erik Casparij på henholdsvis 62 og 74 år siddende i deres autocamper, som de gennem flere år rejste i, efter de var gået på pension.

– Vi syntes, at det gav en fantastisk fleksibilitet, da vi havde det i autocamperen, fortæller Svend Erik Casparij.

Skulle træffe et valg 
Efter at have haft autocamperen i syv år solgte de den på grund af de skærpede miljøkrav, der begrænsede deres adgang til en række europæiske byer. De følte sig dog ikke færdige med campinglivet, og derfor valgte de at købe deres første campingvogn nogensinde, en LMC Style 530 E med elektrisk gulvvarme. Gulvvarmen er dog kun sekundær varmekilde og kan ikke varme vognen op, og da familien Casparij skulle beslutte, om de ville have løse gasflasker i gaskassen, som stort set alle campingvognsejere har, eller om de ville have indbygget en gastank, var beslutningen ikke svær.

– Vi har været så glade for gastanken i autocamperen, at vi også ville have det i vores campingvogn, siger Svend Erik Casparij.

Nemt at fylde på 
Sammen med sin kone er Svend Erik Casparij i Sydspanien, da Camping-fritid fanger ham over telefonen.

– Vi ligger på en lille ydmyg campingplads oppe i bjergene ved Marbella, hvor der er autocampere nærmest alle vegne. Campingvogne ser man ikke så mange af, siger han.

Han og Gitte har tanket gas hos Repsol, der har 4.000 tankstationer over hele verden, og alene i Spanien har Repsol cirka 3.300 stationer. Derudover findes der også Repsol-stationer i blandt andet Portugal og Italien.

– Hvis vi fylder gas på hjemme i Danmark, koster det cirka 300 kr. at fylde vores 11 kg-flaske. I Spanien koster en liter gas en euro og fem cent, hvilket svarer til omkring 90 kr. for 11 liter, så det er altså mindre end en tredjedel af, hvad vi betaler derhjemme. Og det gode er, at vi hele tiden er mobile, og at vi ikke skal tænke på at løbe tør, siger Svend Erik Casparij.

Har ekstra flaske med 
Udover den fastmonterede gasflaske, der er placeret i campingvognens gaskasse, har familien også fået fire forskellige adaptere med, som kan skrues på alt efter, hvilket land familien befinder sig i, så de altid er sikre på at kunne få fyldt gas på tanken. Gassen fyldes på via en udendørs gastilslutning, der sidder forrest i campingvognens højre side, og når de tanker, skruer de blot den adapter på, der passer til det pågældende land.

– Vi kan godt lide at bruge vores gasgrill, og den sluger jo lidt gas, og så betyder det især meget for forbruget, når det er koldt. Vi har haft minus to grader her i Spanien og is på bilen, og så går det stærkt med at bruge gassen, men heldigvis har vi en indikator, der fortæller, hvornår vi er ved at løbe tør. Når vi er af sted, bruger vi både gas og el, og så går der cirka 14 dage, før gastanken er tom, og vi skal fylde på igen, siger Svend Erik Casparij. Som regel har Gitte og Svend Erik deres køleskab kørende på strøm, men parret har fået lavet en sikkerhedsanordning, så de kan have køleskabet kørende på gas, når de kører med bil og campingvogn.

Skal flytte hele vogntoget 
Der er dog også en ulempe ved at have en fastmonteret gastank i campingvognen, for du kan ikke bare lade campingvognen stå på campingpladsen, når du skal have nye gasforsyninger.

– Hvis du har fået sat et fortelt op, så skal du pakke sammen og rykke hele vogntoget, når du skal tanke gas, for vi skal jo have campingvognen med. Det skal man have med i sine overvejelser, når man får monteret en gastank. Derfor har vi også en reserveflaske med, som vi kan bruge af, hvis vores gastank løber tør.

– Vi plejer at gøre det sådan, at når vi alligevel fylder benzin på bilen, fylder vi samtidig gas på campingvognen. Der er tankstationer overalt i f.eks. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, og da vi for nogle år siden kørte til Nordkap med vores autocamper, var Norge også forsynet med gas hele vejen op gennem landet, siger Svend Erik Casparij.

Stigende antal 
Familien Casparij har fået lavet gastanken hos FB Camping Service i Rødding, hvor indehaver Flemming Bonde har lavet et utal af disse gastanke, siden han åbnede sin forretning i 2008. De senere år er antallet af campister, der får installeret fast gastank, steget betydeligt.

– Man kan både montere gastanke i autocampere og i campingvogne. Mange får det lavet i autocamperne, hvorimod der ikke er ret mange, som får det i campingvognen. Jeg tror, at det skyldes, at det ofte er campister med autocampere, som er væk i længere tid ad gangen, og der er gastanken bare en god løsning, fordi de ikke skal bekymre sig om at løbe tør, siger Flemming Bonde.

Når man får installeret en fast gastank, kan man vælge mellem gasflasker på enten 11 eller 14 kg, ligesom man kan vælge at få en eller to flasker installeret. Det tager cirka halvanden time at få installeret en gastank i sin autocamper eller campingvogn.

– Vi laver det altid med udvendig fyldestuds, så du ikke skal lukke op til gassen, og så medfølger der fire adaptere, så du kan fylde på i hele Europa. Vi laver nok 2-3 stykker af de løsninger om ugen. De fleste kunder køber en enkelt alufyldeflaske og har en dansk flaske ved siden af i reserve, og når de camperer i udlandet, bruger de den faste gastank og har den danske flaske i reserve, og når de camperer i Danmark, er det lige omvendt. Så har de en DuoControl (regulator fra Truma, der kan tilsluttes to gaflasker, og som automatisk skifter fra den tomme til den fyldte flaske, red.) med filter og en slange til hver flaske, forklarer Flemming Bonde.

De stationære gasflasker skal være fastspændt med to stålbånd og må ikke tages ud af gaskassen.

Det koster 6.495 kr. inklusive montering for en 11 kg-flaske og 6.995 kr. for en 14 kg-flaske. De fleste vælger løsningen med 11 kg, fordi den passer godt ind i gaskassen, hvorimod gasflasken på 14 kg er højere og derfor sværere at få plads til. Der medfølger fire adaptere, når man får installeret en fast gastank, så man kan fylde gas på, uanset hvor i Europa man befinder sig.

Tekst redigeret af Torben Brandt

Det er i stigende grad strøm, der bliver fyldt på bilerne, når der skal tankes op herhjemme, hvilket er godt nyt for den grønne omstilling, men samtidig stiller det også store krav til ladeinfrastrukturen. Derfor er det en god nyhed, at den første af en række ladeparker, der dukker op langs de danske motorveje frem mod 2030, Lillebælt Syd, for nylig er åbnet.

600 lynladepladser 
Fordi bilparken gradvist bevæger sig fra fossile brændstoffer til el, er Vejdirektoratet i fuld gang med at planlægge opførslen af omkring 40 ladeparker med cirka 600 lynladepladser langs de danske motorveje.

I midten af april 2023 kunne Vejdirektoratet sammen med Middelfarts borgmester og ladeoperatør Clever klippe den røde snor til den første ladepark, som netop er blevet opført på rasteplads Lillebælt Syd på Fyn.

– Stadigt flere familier vælger elbilen til, og det er godt. I andre familier “lider” man fortsat af rækkeviddeangst. Den bekymring kommer vi kun til livs ved at udbygge mulighederne for at lade på farten. Ved Lillebælt Syd er de første 16 lynladepladser nu klar. Sådanne pladser kommer der heldigvis mange flere af i de kommende år, siger transportminister Thomas Danielsen.

På den modsatte side af motorvejen åbner Vejdirektoratet inden længe endnu en ladepark, der sammen med de øvrige lademuligheder på øen, skal gøre det endnu nemmere for elbilisterne at lade op på Fyn.

Billedtekst: Vejdirektør Jens Holmboe, borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen og ejendomsdirektør i Clever Kenneth Boe Larsen klippede sammen den røde snor over. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart Kommune afprøver ladestanderen.

Fokus på indretning og strømstyrke 
Den nye ladepark på rasteplads Lillebælt Syd indeholder i alt 30 lynladepladser. De første 16 ladepladser er nu åbnet, mens de resterende 14 pladser bliver taget i brug i 2025. På hver af de to ladeparker på Lillebælt bliver der plads til seks biler med trailer eller campingvogn,  som etableres i 2025.

Lynladerne har en effekt på op til 300 kW.

– Det er første gang, at vi prøver kræfter med at bygge en ladepark, og vi har i planlægningen haft særligt fokus på indretningen, så den fungerer bedst muligt, både i forhold til at lade sin bil og i forhold til rastepladsens faciliteter. Det betyder blandet andet at elbilisterne kan cirkulere rundt om ladepladserne, så de nemt kan finde en ledig stander og få placeret bilen rigtigt. Og så har vi gjort plads til de køretøjer, der fylder lidt mere, siger projektleder Jonas Johnsen fra Vejdirektoratet.

Ladeparken er overdækket, så elbilisterne kan stå i læ for sol og regn, når de lader bilen op. På taget har Vejdirektoratet etableret solceller, der skal bidrage til den grønne omstilling.

Fakta om ladeinfrastruktur 
Den nye ladepark på Fyn er den første af omkring 40 ladeparker, der bliver anlagt, som en del af ”Infrastrukturplan 2035”. Alt i alt bliver der etableret cirka 600 ladepladser rundt omkring i landet.

Der er afsat i alt 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur frem mod 2030, og allerede i løbet af første halvår 2023 åbnede de første fire ladeparker langs motorvejen. De to af dem på Fyn og yderligere to på rastepladserne Tappernøje Øst og Vest i Sydsjælland.

Der er i dag ladestandere på i alt 35 rastepladser langs statsvejnettet. De nye ladeparker med lynladere, bliver placeret på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der i dag ikke allerede er opført ladestandere.

Tekst Torben Brandt. Foto Bent Aksglæde

Har du modtaget en regning for at have kørt på en italiensk motorvej? Så er du ikke alene. Hos Forbruger Europa, der er en del af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, modtog de i sommeren 2023 adskillige henvendelser fra danske campister, der har kørt på ferie i det italienske og efterfølgende modtaget et inkassokrav.

Regningerne gælder ti år 

Vi har tidligere fortalt om DCU-medlem Bent Aksglæde, der i 2021 fik en opkrævning fra et inkassofirma, der hævdede, at han ikke havde betalt for at køre på en italiensk motorvej. 

Forseelsen stammede tilbage fra 2017, men Bent Aksglæde havde stadigvæk de gamle kvitteringer, som viste, at han havde betalt for at køre på strækningerne, og da han sendte den dokumentation, hørte han ikke yderligere fra inkassofirmaet. 

Det er dog langt fra alle bilister, der gemmer kvitteringerne så længe. Det har de erfaret hos Forbruger Europa, der har fået henvendelse fra flere danske campister, som har bedt om gode råd til, hvordan de skal forholde sig, når de modtager en regning fra Italien med flere års forsinkelse. 

– Når du kører i Italien, er det vigtigt at være opmærksom på, at det koster penge at køre på betalingsveje. Dertil kommer miljøzonerne. Skiltene er ofte på italiensk, og det kan derfor være svært at navigere i reglerne, siger leder af Forbruger Europa, Lars Arent. 

– I Italien er forældelsesfristen for færdselssager 10 år. Det kan derfor være mange år siden, at du har kørt på den italienske betalingsvej, men kravet er stadig relevant – desværre. Når du modtager regningen fra inkassofirmaet, er det vigtigt, at du forholder dig til den. Venter du for længe med at betale, kan der blive pålagt et gebyr, hvilket kun gør regningen dyrere. Det kan i værste tilfælde ende ud i en retssag, såfremt du ikke betaler, forklarer Lars Arent. 

Undgå at forholde dig passivt 

Han siger, at hvis du modtager en regning og allerede har betalt, er det vigtigt at gøre indsigelse mod kravet. 

– Gør du indsigelse, må firmaet ikke blive ved med at sende dig rykkere. Det er dog vigtigt, at du kan bevise, at du har betalt. Hvis du har en kvittering, der viser, at du har betalt, skal du hurtigst muligt sende den til inkassofirmaet og gøre opmærksom på, at du er uenig i kravet. Hvis du ikke ejede bilen på pågældende tidspunkt eller ikke var i Italien, kan du også sende dokumentation for det, siger Lars Arent. 

Anbefaler at betale 

Hos Forbruger Europa lyder anbefalingen at betale regningen fra Italien, hvis et inkassofirma sender en opkrævning. 

– Vi anbefaler, at du betaler regningen, hvis inkassofirmaet kan bevise, at du har kørt på vejen eller i miljøzonen. Det vil typisk være med et billede af din nummerplade og en datoangivelse. Blot fordi, at det var muligt for dig at køre gennem betalingsanlægget, betyder det ikke, at du har betalt. Som sikkerhedsforanstaltning går bommen ved betalingsanlægget automatisk op af sig selv efter et par minutter, siger Lars Arent. 

Hvis du kan bevise, at du har betalt, eller at inkassofirmaets krav på anden måde er ugyldigt, og inkassofirmaet fortsat fastholder sit krav, er du velkommen til at kontakte Forbruger Europa. Det kan du gøre på forbrugereuropa.dk 

Gode råd til bilferien fra Forbruger Europa: 

– Gem kvitteringen fra betalingsanlægget, og tag gerne billeder af den så du ikke mister den. – Orienter dig om færdselsreglerne i det pågældende land. 

Læs mere om kørsel i udlandet på ForbrugerEuropa.dk

En ny, repræsentativ undersøgelse foretaget blandt 2.535 danske bilister viser, at bilisterne godt ved, hvad den største dræber i trafikken er. Tre ud af fire bilister svarer, at uopmærksomhed er det, som slår flest ihjel i trafikken herhjemme. Og det stemmer desværre godt overens med virkeligheden. De sidste fem år har 505 mennesker mistet livet i trafikken i Danmark på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering. Det svarer til, at 60% af de trafikdræbte blev dræbt i uopmærksomhedsulykker. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

- Hver fjerde dag dør en person i trafikken på grund af uopmærksomhed. Alt for ofte er det elektronik inde i kabinen, som stjæler opmærksomheden, men der er ingen sms'er eller skift af musiknumre, der er så vigtigt, at det ikke kan vente, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Alligevel har mange bilister svært ved at stå for fristelsen, når mobilen ringer, bipper eller vibrerer. Det er f.eks. flere end 10 % af bilisterne, som en gang imellem eller oftere taler i håndholdt mobil. Hvis man også regner de bilister med, som svarer, at de sjældent taler i håndholdt mobil, er det flere end 20 %, som tager mobilen op til øret, mens de kører.

Tjekker sociale medier
Værre ser det ud, når bilisterne svarer på, om de ser på telefonen under kørslen. Her er det hver tredje, som svarer, at de kommer til at læse en besked, se noget på internettet eller tjekke sociale medier, mens de kører bil.

- Netop brug af mobil bag rattet er noget, som kan få danskerne op i det røde felt - hvis det altså er andre bilister end os selv, der bruger den. Hele 87 % af de adspurgte bilister finder det uacceptabelt eller meget uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet viser vores undersøgelse. Men vi har desværre tendens til at tilgive os selv, siger Pia Holms Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Tilsvarende synes 89 %, at det er uacceptabelt eller meget uacceptabelt at læse eller kigge på telefonen, mens man kører. Alligevel er det altså flere end hver tredje, som selv gør det.

Problemet flytter sig fra den håndholdte mobil
Udviklingen går i den rigtige retning i forhold til den håndholdte mobil. Der er nemlig færre, som bruger mobilen håndholdt bag rattet. Så kunne man jo mene, at alt er godt, men det er desværre ikke tilfældet. Stadig flere benytter mobilen håndfrit, og selvom det er lovligt, bør man ikke tage lange eller komplekse samtaler med denne metode. Det kan nemlig også distrahere.

- Færre bruger håndholdt mobil bag rattet, men vi kan se, at flere og flere bruger mobilen håndfrit. Selvom det er lovligt at bruge mobilen håndfrit, er der ikke frit slag, mens man kører. Den kan nemlig stadigvæk stjæle fokus fra trafikken, siger Lisbeth Sahl Bauditz.

Ligger højere end andre år
De senere år er der sket en lille stigning i bilister, som svarer, at de læser beskeder eller taster på mobilen, mens de kører bil. Niveauet i 2022 ligger højere end de tre foregående år. Også brug af smartwatch er i stigning, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de bliver mere og mere udbredte. Brug af smartwatch under kørslen sidestilles med brug af håndholdt mobil og giver et klip i kørekortet.

- Brug af mobil og smartwatch i bilen handler i høj grad om dårlige vaner, som uden omtanke bliver taget med ind bag rattet. Måske er det upopulært under familiemiddagen at sidde og kigge på mobiltelefonen, men det er i det mindste ikke decideret farligt. Når man kører bil, er det til gengæld vigtigt, at man træffer det rigtige valg og lader være med at kigge på det elektroniske udstyr, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafik har netop kørt kampagnen ”Kør bil, når du kører bil', som sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken som problem.

De seneste to år har trafikanter i København og omegn haft mulighed for at vænne sig til synet af orangeklædte autoreddere på specialbyggede ladcykler i SOS Dansk Autohjælps karakteristiske gule design.

Nu er turen kommet til aalborgensere, aarhusianere, herningensere, odenseanere og koldingensere, for SOS Dansk Autohjælp har investeret i fem nye vejhjælpscykler, der er klar til at komme jyske og fynske bilister til undsætning i sommerlandet, når bilen står stille med punkteret dæk eller fladt batteri.

Gode erfaringer
Op til sommersæsonen er der indkøbt og specialtilpasset fem nye elektriske ladcykler til at supplere de to, der er i drift i hovedstaden og har været det siden 2021.

- Vi har høstet rigtig gode erfaringer med vores cykler i København og på Frederiksberg, hvor de har vist sig at være effektive i den tætte trafik. Nu er vi klar til at udvide eksperimentet og se, hvordan vi bedst udnytter vejhjælpscykler i resten af landet, siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske mobility division i SOS International.

Et bidrag til løsningen på klimakrisen
Vejhjælpscyklerne løser et konkret problem med trængsel i trafikken, og de er samtidig en del af SOS Internationals ambition om at afsøge muligheder for at finde løsninger på klimaudfordringerne.

- El-ladcykler er uden tvivl en del af løsningen på klimakrisen.SOS Dansk Autohjælps vejhjælpscykler er et rigtigt godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at flytte opgaver fra varebiler til cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet. Vejhjælpscyklerne er ankommet til SOS Dansk Autohjælp stationer i Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding og Odense.

Fakta

• SOS Dansk Autohjælp har i alt syv vejhjælpscykler i drift
• Cyklerne har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning
• De cyklende reddere får oplæring i betjeningen af vejhjælpscyklerne Inklusive udstyr vejer hver cykel ca. 150 kilo
• Vejhjælpscyklerne kan udføre assistance indenfor:
• Nødtætning, hjulskift, døroplukning, rudeafdækning og starthjælp til både 12 og 24 volt

Skal hunden eller katten med på camping i udlandet, er der tre vigtige ting, du skal huske: Pas, id-mærkning og vaccination. Ellers risikerer du, at din ferie kommer til at vare noget længere end planlagt – og blive en del mere bekostelig.
 

Tekst Lars Milbæk og Fødevarestyrelsen

Dit kæledyr skal både være chipmærket, vaccineret mod rabies og have et pas, hvis du vil have det med til et andet EU-land. Alt sammen noget, som kan klares hos dyrlægen.

Ifølge kontorchef i Fødevarestyrelsen, Christina Rughede, får de mange henvendelser fra danskere på denne tid af året. De er i tvivl om, hvilke regler, der gælder, når man skal rejse med kæledyr. Og der er da også rigeligt at holde styr på som kæledyrsejer.

– Selvom EU-landene stiller stort set enslydende krav til turister, der har deres kæledyr med, kan der være forskelle. For eksempel stiller Sverige krav om, at din hund skal være i bur eller sikkerhedssele, hvis du har den med i bilen. Derfor anbefaler vi, at kæledyrsejere bruger Fødevarestyrelsens online-guide for ”Rejse med kæledyr” til at tjekke, om de har husket det hele, fortæller Christina Rughede.

Hun opfordrer også til at tjekke hvilke krav, du skal leve op til, for at du uden problemer kan få dit kæledyr med ind i Danmark igen fra en rejse til lande uden for EU. Kravene til udturen er ikke nødvendigvis de samme som dem, der stilles, når I skal hjem:

– Skal du for eksempel en tur til Tyrkiet, bør du senest tre måneder inden afrejse have taget en blodprøve på dit kæledyr, som bekræfter, at rabiesvaccinen virker. Den skal du nemlig kunne fremvise, når du skal ind i EU igen. Har du ikke den, skal blodprøven tages, mens du er på ferie, og herefter skal du vente tre måneder på, at dit kæledyr opfylder betingelserne. Dit kæledyr risikerer altså at strande i udlandet i månedsvis, hvis du ikke gør dit forarbejde.
 

Overvej grundigt, om dyrene skal med

I Øst- og Sydeuropa, og i lande uden for EU, findes der alvorlige infektionssygdomme blandt lokale gadehunde og vilde dyr, og nogle af disse  sygdomme kan smitte fra dyr til mennesker.

– Dit kæledyr kan blive smittet på ferieturen til udlandet, og vil i nogle tilfælde kunne give smitten videre til dig og din familie. Samtidig risikerer I at tage sygdomme med hjem, som kan smitte andre dyr og give en stor ekstraregning hos dyrlægen, forklarer Christina Rughede.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du også finde oplysninger om, hvilke krav der gælder for rejser med andre kæledyr som akvariefisk, krybdyr, gnavere, fugle og fritter, hvis du vil have dem med på campingeventyr.

De store afskrivninger er overstået, og selvom der er blevet passet på den, har den fået brugsmærker hist og pist. Det er med til at sænke prisen på den brugte campingvogn eller autocamper, som du måske overvejer at kaste penge efter.

Undersøg altid vognen omhyggeligt og brug både dine sanser og sunde fornuft. Fremstår den pæn og velholdt, er den rengjort og kan sælger fremvise en servicebog, der viser, at den løbende er blevet serviceret? Er der mange buler og skrammer, vidner det om, at sælger ikke har passet på sin vogn, og så er det måske klogest at holde fingrene væk.

Køber du brugt autocamper, vil især mænd ofte gå meget op i motormærket og antallet af kørte kilometer, og naturligvis er det ikke underordnet, for den skal jo kunne køre.

En autocamper kan dog ikke sammenlignes med en almindelig personbil, for en autocamper kører ofte længere stræk ad gangen og slides derfor ikke på samme måde som personbilen, der kører mange småture med talrige gearskift, opbremsninger og sving til følge.

Autocamperen ruster heller ikke på samme måde, for ofte er den i vinterhi i de kolde måneder, eller også befinder den sig under lunere himmelstrøg på en sydeuropæisk campingplads.

Derimod kan den indvendige bodel sige meget om autocamperen. Bodelen skal naturligvis føles hyggelig og have den indretning, der passer til dig, og så skal den ikke fremstå hærget og slidt, for det vil være tegn på, at der ikke er passet ret godt på autocamperen, eller at den måske overvejende har været brugt til udlejning.

Hænger lågerne, og sidder skufferne løst, risikerer du at få tilbagevendende problemer med vognen, og samtidig er det nærliggende at tænke, at så har ejeren nok heller ikke bekymret sig om at servicere motor og mekaniske dele.

Alupest udvikles over tid og tærer vognens plade indefra, så den nærmest smuldrer.

Hold øje med fugten

Det kan være svært at have is i maven, når du er på jagt efter en brugt campingvogn eller autocamper, for måske er der ikke så mange vogne med netop den indretning, du er vild med, og når der endelig kommer én til salg til en god pris, tør du ikke tøve.

Naturligvis skal du være hurtig på aftrækkeren, hvis tilbuddet er godt, men du skal alligevel sikre dig, at du ikke får købt noget, du efterfølgende fortryder.

Den største risiko er, at der er fugt i den brugte campingvogn eller autocamper, hvilket i værste fald kan resultere i skimmelsvamp og gøre den ubeboelig. Kig grundigt efter i vognens hjørner, hvor du ofte vil kunne se misfarvninger på væggen, hvis der har været vand i vognen.

Løft også hynder og madrasser og lys ind i hjørnerne langs gulvet for at se, om der er tegn på skjolder eller misfarvninger på gulv eller vægge. Brug også din lugtesans, for lugter der jordslået, skal alle alarmklokker ringe.

Åbn gaskasse og serviceluger og føl efter med fingrene på indersiden af kanten for at mærke, om den føles blød. Er den det, er det et typisk tegn på fugt.

Har fugten siddet længe nok, kan vognen have udviklet alupest, som tærer vognens aluminiumsplade indefra og får den til at smuldre, så den føles som mel, når du rører ved den. Er der kommet alupest, vil det som oftest være nødvendigt at sætte en helt ny front eller side på, og det er dyrt.

Gaskassen er sårbar over for indtrængende vand, hvilket kan resultere i en fugtskade.

Brug fagfolk

Desværre er det ikke altid muligt at se eller lugte fugten. Du kan naturligvis overveje at købe en fugtmåler og selv tjekke vognen efter bedste evne, men anbefalingen fra DCUs side er, at du inden købet får foretaget en fugttest af en professionel.

Benytter du et af DCUs Servicecentre får du som DCU-medlem 5 % rabat i højsæsonen og 15 % rabat i lavsæsonen, som går fra 1. oktober til udgangen af februar. 

Du kan naturligvis også vælge at få foretaget fugttesten på et andet caravanværksted, som du har tillid til.

Kender du ikke et sted, så forhør dig hos andre campister for mund til mund er ofte den bedste anbefaling. Du kan også tjekke på trustpilot.dk, hvor det vil fremgå, hvis mange kunder har haft dårlige oplevelser med en forhandler eller et værksted.

Få et brugtvognstjek

Du kan også vælge at gå skridtet videre og få foretaget et brugtvognstjek, hvor vognen gennemgås for fejl og mangler. Eventuelle fejl udbedres ikke ved dette service, men du får et overblik over vognens sundhedstilstand, og er der fejl, kan du bruge dem til at få et nedslag i prisen – eller til at undlade at købe.

Brugtvognstjekket er særligt vigtigt, hvis du handler privat, hvor det kan være svært at stille noget op, hvis der efterfølgende viser sig at være fejl og mangler.

Ved brugtvognstjekket bliver vognen også vejet, fugttestet og gastestet. Ved gastesten afprøves de gasforbrugende apparater som ovn og komfur, og det tjekkes, at der er aftræk fra skorstenen, hvilket er vitalt i forhold til sikkerhed, for i værste fald kan et defekt gassystem resultere i en livsfarlig kulilteforgiftning.

Er du sælger, er brugtvognstjekket ligeledes en god tryghed for både dig og køber, fordi det vidner om, at du ønsker gennemsigtighed i handlen, så eventuelle fejl og mangler er tydelige for begge parter. Og så kan køber heller ikke efterfølgende hævde at være uvidende om en fejl, som står anført i brugtvognsrapporten.

Vigtigt at kende vægten

Vejningen betyder, at du kender campingvognens vægt i tom tilstand – egenvægten – inden du handler. Egenvægten på registreringsattesten er ikke altid præcis, for især på brugte vogne kan tidligere ejere have monteret mover, aircondition eller lignende, som tynger i vægtregnskabet, og desuden har campingvogne en tendens til at blive tungere med årene, fordi de suger noget fugt, som ikke behøver at være kritisk i forhold til vognens sundhed, men som forøger vægten. Ved at få vejet vognen kender du den nøjagtige vægt, og så ved du også, hvor mange kilo bagage du kan medbringe uden at køre med overlæs.

Tjekliste

• Undersøg for fugt i hjørner og under siddegruppe og seng. Løft madrasser og hynder
   
• Brug dine sanser – lugter vognen jordslået, er det tegn på fugt
   
• Gå rundt om vognen og kig efter buler og skrammer
   
• Mærk på indersiden af gaskasse og serviceluger. Føles vognen blød, er det tegn på fugt
   
• Hvordan er vognens generelle tilstand? Fremstår den slidt og hærget, bør du ikke købe
   
• Tjek støtteben, lygter og blinklys
   
• Medbring en stige, så du kan se efter haglskader eller andre buler på taget
   
• Bed om at få lov at kigge i vognens servicebog – er den løbende serviceret?
   
• Få som minimum vognen fugttestet før handlen – overvej også et brugtvognstjek, hvor den gennemgås, vejes, fugttestes og gastestes
   
• Kontroller dækkene – virker de slidte og møre? 
   
• Få alt skrevet ind i slutsedlen, så det er tydeligt, om f.eks. et fortelt indgår i handlen
   
• Undersøg for eventuel restgæld via stelnummeret på www.tinglysning.dk

Tekst Torben Brandt

Især i juledagene 2022 var der mange danske bilister, der parkerede i Flensborg uden at have den korrekte, tyske parkeringsskive i forruden, skriver tvsyd.dk, og tendensen er fortsat ind i 2023. Derfor vil de tyske myndigheder nu til at udskrive parkeringsafgifter til danske biler uden tysk p-skive.

Europæisk kludetæppe

Parkeringsreglerne i Europa er noget af et kludetæppe, og der findes ingen harmonisering fra land til land. Nogle steder kan der sågar være forskel fra by til by, som det blandt andet kendes fra Danmark, hvor Frederiksberg i en årrække har haft andre parkeringsregler end hovedstaden København, som Frederiksberg grænser op til.

Derfor er det gode råd altid at orientere sig lokalt, når man parkerer sin bil, både i Danmark og i udlandet, så man ikke risikerer ærgerlige bøder, eller endda at bilen er blevet fjernet, når man kommer for at hente den.

Skal have tysk p-skive

Mange steder skal man betale for parkering, men der findes også steder, især i Nord- og Vesteuropa, hvor man kan parkere i et givent tidsrum ved at indstille en p-skive. Det gælder blandt andet i Tyskland, hvor de danske p-skiver som udgangspunkt dog ikke accepteres. Hvis du vil være sikker på at slippe for en parkeringsbøde, skal du have en tysk p-skive i forruden, og du skal indstille den til næste påbegyndte halve time.

Du kan som udgangspunkt heller ikke benytte en elektronisk parkeringsskive, dog kan du ifølge fdm.dk bruge en elektronisk p-skive, hvis den er godkendt af de tyske myndigheder, og den kan indstilles til næste påbegyndte halve time, efter at motoren er stoppet.

Husk også enten at fjerne eller at tildække din danske p-skive, så den ikke er synlig.

Et problem i juledagene

Disse parkeringsregler er ikke nye, men ifølge tvsyd.dk opdagede bystyret i Flensburg i juledagene sidste år, at mange danske bilister ikke havde den påkrævede tyske p-skive, og tendensen er fortsat i 2023. I første omgang har de tyske myndigheder dog været tilbageholdende med at pålægge de danske bilister parkeringsafgifter, men ifølge tvsyd.dk lægger bystyret i Flensborg op til atter at opkræve parkeringsafgifter fra engang i februar.

– Vi oplever, at mange danskere ikke bruger de rigtige p-skiver, når de er på besøg i Flensborg. De risikerer derfor en p-bøde. Vi vil gerne informere om det, så danskerne bruger den rigtige p-skive, inden vi begynder at udskrive afgifter. Folk skal have en rimelig chance for at have den rigtige p-skive på plads, siger Clemens Teschendorf, der er pressetalsmand for Flensborg, til tvsyd.dk

Han kalder i artiklen opfordringen for en venlig påmindelse, så danskerne kan undgå at få en parkeringsafgift på 20 euro.

Teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, siger, at reglen om at have en tysk p-skive gælder i hele Tyskland, og at de ikke kun er et nordtysk fænomen.

– Hidtil har de nordtyske myndigheder måske været lidt mere lempelige i Nordtyskland, så derfor er der formentlig en del danskere, der ikke kender reglen. Men hvis man som dansker vil undgå parkeringsafgifter i Tyskland, skal man altså enten betale for at parkere eller have en korrekt indstillet tysk p-skive, siger Stefan Rosendal.

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at de danske myndigheder anerkender tyskernes p-skiver, og at tyskerne derfor ikke behøver at tænke på at anskaffe en dansk p-skive, når de gæster Danmark.

Print selv en parkeringsskive

Der findes flere muligheder for at få fingre i en tysk parkeringsskive. De kan købes på tankstationer i Tyskland for cirka en euro, og ifølge tvsyd.dk kan de også hentes gratis hos Region Sønderjylland-Schleswig på adressen Lyren 1 i Padborg. Disse skiver er dobbelte p-skiver med en tysk udgave på den ene side og en dansk på den anden.

Et DCU-medlem spørger:

Jeg er ved at købe en autocamper, som er en Hymer fra 2008 med Fiat-motor. Bilen har ikke partikelfilter, og det skal den jo have, og jeg regner med, at det kan eftermonteres.

Mit spørgsmål er helt enkelt, at hvis partikelfilter bliver monteret, kan man så komme ind i alle miljøzoner, eller er der begrænsninger?
 
DCU-Huset, svarer:

Når man eftermonterer et partikelfilter på en dieselbil, bliver mængden af skadelige partikler reduceret.

Ifølge loven bortfalder partikeludledningsafgiften, hvis du eftermonterer et partikelfilter, og du kan opnå adgang til miljøzoner i Danmark.

Det er generelt IKKE muligt at ændre en bils EuroNorm, der vil ofte være ændrede EGR systemer mv., som også spiller ind. Det er kun bilfabrikken, som kan dokumentere en anden EuroNorm, så i praksis betyder det, kør som den er, eller køb en ny/nyere.
 
Du kan altså ikke opgradere eller opdatere en EuroNorm, men eftermontering af partikelfilter vil være mulig, og det vil ofte sidestille dit køretøj i den næste EuroNorm. Det gælder specielt Fiat-køretøjer registeret første gang 2002 – til 2012. Her er prisen ca. 10.000.

Ved køretøjer før 2002 vil det være meget bekosteligt, ofte 40.000 kr. eller mere. Fiat Ducato fra og med EuroNorm 5 (2012) har partikelfilter fra fabrikken. Autocampere fra 2015 tilhører EuroNorm 6 – som kommer til at gælde i mange år frem, da man har valgt at dele EuroNormen op i delmål. Fra september 2019 er kravet til nye køretøjer således EuroNorm 6 D.

Jeg modtager med jævne mellemrum henvendelser fra bekymrende medlemmer, når bilen enten står for udskiftning eller ved køb af nyere brugt autocamper.

Vi skal alle passe på miljøet, men politisk skal der være brugbare løsninger, hvorfor de tyske myndigheder forsat kører med det grønne mærke, Euro 4, så hvis man har en Euro 5 eller Euro 6 godkendt autocamper, tildeles man i dag stadig kun det grønne Euro 4-mærke.

Endvidere oplever jeg, at byerne har en undtagelse fra reglerne, så man tillader udenlandsk indregistrerede køretøjer med f.eks. gult mærke (3) i grøn zone (4). Disse undtagelser vil fremgå af de enkelte byers politik på området. På Umwelt

Plakette.de vil du finde oversigten – og EuroNorm reglerne i Tyskland, og generelt er det vigtigt, at du ved kørsel i udlandet tjekker op på miljøzonerne i det land og de byer, du har tænkt dig at besøge, inden du kører dertil. Her kan det være en god ide at læse om miljøzoner på fdm.dk.

Når du køber en autocamper, vil man selvfølgelig gerne have friheden til at kunne køre overalt også ind i den inderste zone i byerne, men man skal huske, at alle byerne i dag er opdelt i 3 zoner, rød, gul og grøn, og det er nok de færreste, som kører helt ind i den inderste bykerne, således vil der altid være mulighed for at dreje af på en ringvej, inden den næste zone fanger en.

Langt de fleste autocamperturister kommer ikke længere end til den røde eller gule zone, inden man finder en god stellplatz/base.

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.

Læs mere om teknisk rådgivning her

Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 % fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 %, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant. Farten dræber flest på de midt- og vestjyske veje. 

Redigeret af Torben Brandt - foto Rådet for Sikker Trafik
 
Vi er blevet bedre til at lette foden fra speederen, men der er stadig masser af plads til forbedring. For i cirka fire ud af 10 dødsulykker er for høj fart fortsat en afgørende faktor, og det er den næst-hyppigste årsag til dødsulykker i trafikken, kun overgået af uopmærksomhed.

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 

Halvering på 10 år

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka fire ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen. I 2022 svarede lidt flere end to ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80 km-zone. Det svarer til en halvering på 10 år.

 - Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene, eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner.

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol, og dertil er der sket forbedring af vejnettet, og der er kommet strammere lovgivning for fartovertrædelser og sikrere biler.
 

Campister kommer sjældent galt af sted

Selvom de danske campister tilbagelægger adskillige kilometer på vejene hvert år, er det heldigvis sjældent, at de er involveret i ulykker.

Tal fra Vejdirektoratet fra 2016 til 2020 viser således, at der i den periode i alt var 168 ulykker, som involverede autocampere eller personbiler med en campingvogn bagpå, og i de 168 ulykker var der i alt 40 tilskadekomne og tre dræbte. 
 

Særligt en politikreds er hårdt ramt

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

 - For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 % af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.
 

Fakta om for høj fart fra Bilisttrackeren

Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik danskernes adfærd i trafikken blandt flere end 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere af de fartglade bilister har nemlig lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen, kaldet Bilisttrackeren, er foretaget for Rådets for Sikker Trafik og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.

I 2013 svarede 39 % af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 % af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.

Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene, kendt som Hastighedsbarometeret, viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene - og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.

I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 % af dem, som tidligere kørte for stærkt, der har reduceret hastigheden.