Tekst og foto Helle Midskov 

Helt friske tal fra Miljøstyrelsen viser, at siden miljøkravene blev skærpet sidste år, har bødeblokken været flittigt brugt. I de fem byer, hvor der er indført miljøzoner, er der i alt fra 1. oktober 2023 til 13. juni 2024 udskrevet 14.050 bøder. Miljøzoner er områder med betydelig trafik, hvor der er fastsat krav til dieseldrevne køretøjers udledning af partikler. For at undgå bøder, når man færdes i miljøzonerne, skal din personbil være Euronorm 5 eller have et partikelfilter monteret, så er kravet om partikelfilter opfyldt. Hvis man er i tvivl, så kan man tjekke typegodkendelsen (Euronormen) i Køretøjsregisteret (DMR). På siden miljøzoner.dk er der et link til Køretøjsregisteret, så det er nemt at få svar på, om ens køretøj opfylder kravene, når man passerer ind i en miljøzone og bliver fanget i kameralinsen. Hvis din dieselbil ikke allerede har et partikelfilter, så skal det eftermonteres. Det kræver et besøg på et værksted og efterfølgende syn af køretøjet. I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation. 

Kameraer aflæser nummerpladen 

Kravet til partikelfilter håndhæves helt automatisk, da der er opsat kameraer i miljøzonerne, der aflæser nummerpladen. Efterfølgende bliver bilen slået op i Køretøjsregisteret DMR, hvor det fremgår, om køretøjet opfylder kravene til at køre i miljøzonerne. Hvis det ikke gør det, så vanker der en bøde. Overtrædelse af miljøzonekravene kan resultere i bøder på 1.500 kr. for person- og varebiler samt 12.500 kr. for lastbiler og busser. Bøden kan reduceres til 1.000 kr., hvis der efterfølgende indsendes korrekt dokumentation. 

Mange ramt af bøder 

Fra den 1. oktober 2023 til den 13. juni 2024 blev der udstedt i alt 14.050 bødeforelæg til personbiler i de fem miljøzoner. Fordelingen er som følger: København/Frederiksberg 7.359 bøder, Odense 1.969 bøder, Aarhus 3.004 bøder og Aalborg 1.718 bøder. Det ser heldigvis ud til, at flere og flere bilister er opmærksomme på at få monteret partikelfilter. I en opgørelse om bødeforlæg fremgår det, at antallet af bødeforelæg til dieselpersonbiler viser en nedadgående tendens. Fra 1,9 bøder pr. tusind dieselpersonbiler i oktober 2023 faldt det til 0,5 bøder pr. tusind køretøjer i juni 2024. Det indikerer en øget opmærksomhed hos bilisterne og overholdelse af de nye miljøkrav. Bødeudskrivningen har også haft en betydelig økonomisk effekt. Siden den 1. oktober 2023 er der udstedt bødeforelæg for en samlet værdi af 21.075.000 kr. Af disse er 8.121.000 kr. blevet betalt, så der ligger stadig mange bøder, som ikke er betalt. Selv om der indtil dato er udskrevet tusindvis af bøder, så er der ifølge Miljøstyrelsen gjort flere tiltag for at forberede bilisterne på de skærpede miljøkrav. - Miljøstyrelsen har gennemført flere informationskampagner for at øge kendskabet til de nye regler. I november 2022 samt januar og maj 2023 blev der udsendt informationsbreve via Digital Post til ejere og brugere af køretøjer omfattet af de nye krav. Fra juli til september 2023 blev der yderligere udsendt orienteringsbreve til køretøjsejere, der anvendte deres køretøj i miljøzoner, siger Casper Krogh Pedersen, som er AC-medarbejder i Miljøstyrelsen til DCU, og fortsætter: - Miljøstyrelsen har derudover distribueret informationsmateriale til turistorganisationer og transportvirksomheder. 

Dispensationer og udenlandske køretøjer 

Siden miljøzonerne blev skærpet i juni 2020, har Miljøstyrelsen modtaget 20 dispensationsansøgninger vedrørende udenlandske køretøjer og 3.645 ansøgninger vedrørende danske køretøjer. Udenlandske dieselkøretøjer skal registreres online, inden de anvendes i en miljøzone. Dokumentation for partikelfilter eller køretøjets Euronorm er påkrævet. 

Kommende skærpelser i 2025 

Det er også værd at bemærke, at der i 2025 træder yderligere miljøzonekrav i kraft. Fra 1. marts 2025 udvides miljøzonen i København til kommunegrænsen mod Tårnby, dog med undtagelse af dele af Otto Brahes Allé og Øresundsmotorvejen.

Selv om sommeren normalt er solrig, kan voldsomt vejr hurtigt opstå, som det gjorde sidste år i Norditalien med hagl på størrelse med tennisbolde. Det voldsomme vejr i sommeren 2023 skabte store problemer for mange ferierende danskere. 

- Vejret kan hurtigt ødelægge forruden, hvilket gør det usikkert at køre videre, siger vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher fra SOS Dansk Autohjælp. Sådan sikrer du din bil mod uvejr: 

1.  Parker overdækket, hvis det er muligt, især når vejret trækker op. 
2.  Hvis du ikke kan finde et overdækket sted, læg hynder eller tæpper på for- og bagruden for at forhindre revner. 
3. Tjek dit vejhjælpsabonnement før afrejse. Sørg for, at du er dækket i udlandet, og undersøg betingelserne for bugsering og hjemtransport. 

Sidste sommer resulterede det kraftige vejr i Norditalien i, at 731 biler måtte transporteres hjem, og 1.200 personer blev fragtet hjem i busser. Sørg for at være forberedt, så du kan nyde din ferie uden bekymringer.

Tekst Torben Brandt & Helle Midskov. Foto ATP 

Hvis du har planer om at tage på campingferie i udlandet, er det en god ide inden ferien at tjekke, om dit blå EU-sygesikringskort stadigvæk er gyldigt. Det er gratis at bestille det blå kort på borger.dk, og det har en gyldighedsperiode på fem år. Derefter skal du selv sørge for at forny det. 

Det blå EU-sygesikringskort så dagens lys i 2014, hvor det erstattede det gule EU-sygesikringskort. Mange danskere fik det blå EU-sygesikringskort, da det kom i 2014, og fik det fornyet igen i 2019. Ifølge ATP var der cirka 1,6 mio. danskere, som skulle have kortet udskiftet i 2024. 

Det blå EU-sygesikringskort gælder ved ophold i op til et år i de 27 EU-lande samt i Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien. Uden for disse lande dækker det blå kort ikke. Kortet omfatter kun den person, der har det, og altså ikke den øvrige del af familien eller husstanden. Børn skal have deres eget kort. 

Risikerer egenbetaling 

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til sundhedsydelser på samme vilkår, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Så hvis landets egne borgere selv skal betale enten hele eller dele af regningen for offentlig læge- og sygehusbehandling eller medicin, vil de samme regler gælde for dig. Det er en god ide på forhånd at undersøge, hvordan reglerne er i det eller de lande, som du vil besøge. Styrelsen for Patientsikkerhed har en glimrende hjemmeside, stps.dk, der indeholder en landeoversigt med oplysninger om dækningen i de lande, som er omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det tager 2-3 uger, fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du får det med posten.

Hvad er ikke dækket? 

Der er en række ting, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker. Det dækker f.eks. ikke behandling på privathospitaler eller hos private læger, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring, så hvis du søger behandling de steder, er det på egen regning. Behandling, der med rimelighed kan vente, til du er hjemme i Danmark, er heller ikke dækket. Det er den lokale læge eller anden sundhedsperson, som vurderer, om du har behov for en konkret behandling, eller om behandlingen kan vente, til du rejser hjem. Hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald er heller ikke dækket, så hvis du vil være sikker på at få dækket dine udgifter til syge - og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. I den sidste ende er det helt op til dig og familien, om I er trygge ved den dækning, som det blå EU-sygesikringskort giver, og om I er villige til at stå med en del af udgifterne og problemerne selv, hvis uheldet er ude. Alternativet er at tegne en rejseforsikring hos et forsikringsselskab. 

Er du allerede dækket? 

Inden du kaster penge efter en rejseforsikring, bør du undersøge, om du allerede har én.  På nogle indboforsikringer er der tilknyttet en rejseforsikring, og der kan også være en rejseforsikring tilknyttet, hvis du har et kreditkort. Gå derfor dine forsikringspolicer igennem og kontakt gerne dit forsikringsselskab eller din bank for at få overblik over, om du allerede har en rejseforsikring, inden du køber en. 

Dækker ikke alt 

Selvom du tegner en rejseforsikring, hjælper den ikke i alle situationer. Behandling af lidelser, som du havde inden rejsen, er som regel ikke dækket, og det samme gælder, hvis du kommer til skade ved at dyrke f.eks. paraglidning, bjergbestigning eller faldskærmsudspring, hvor en rejseforsikring typisk hverken dækker hospitalsbehandling eller hjemtransport. Er du i tvivl, er det også her en god ide at spørge dit forsikringsselskab, inden du tager afsted.

Tekst Torben Brandt  

Hvis du jævnligt tager til Norge på campingferie, og har du en dansk Tempo 100-godkendelse på din telt- eller campingvogn, kan du fremover komme lidt hurtigere frem på nogle af de norske veje. For med virkning fra 18. marts 2024 har det danske Tempo 100-mærke på campingvogne og andre påhængskøretøjer samme gyldighed som det norske Tempo 100-mærke. 

- Jeg er meget optaget af, at vi forenkler reglerne, når det er muligt. Derfor er det godt, at vi har lavet en aftale med Norge, så danske campingvogne og påhængskøretøjer, som er godkendt efter Tempo 100-reglerne i Danmark, fremover kan køre ind over grænsen til Norge og fortsat kan gøre brug af deres danske Tempo 100-mærke. Jeg arbejder på, at de danske bilister kan få en tilsvarende mulighed i Tyskland og Sverige, siger transportminister Thomas Danielsen. 

Aftalen går også den modsatte vej, så med virkning fra 18. marts gælder det norske Tempo 100-mærke også i Danmark. 

Endnu er der ikke en tilsvarende aftale med Sverige og Tyskland, men transportministeren siger, at han arbejder på sagen.

Tekst Torben Brandt  

Inflationen betyder, det bliver en lille smule dyrere at køre over Storebæltsbroen i 2024, end det var sidste år.  Dyrest er det for alle vogntyper at betale med betalingskort eller kontanter, hvorimod det er betydeligt billigere at have automatisk betaling via enten bizz eller en nummerpladeaftale, hvor du desuden kan glæde dig over at slippe for køen ved betalingsanlægget.   Kører du over med en bil på 3-6 meter uden anhænger, stiger prisen med fem kroner fra 270 kr. til 275 kr. Har du derimod en aktiv bizz eller en aktiv nummerpladeaftale, skal du i år betale 196 kr. mod 192 kr. året før for at køre over med en bil på 3-6 meter. Du sparer således 79 kr. med en automatisk betalingsaftale i forhold til at betale med kort eller kontanter.  Kører du over med bil og campingvogn, stiger prisen fra 410 kr. til 420 kr. med kort eller kontanter, mens stigningen går fra 292 kr. til 299 kr., hvis du har en bizz eller nummerpladeaftale. Her er besparelsen således 121 kr. med automatisk betaling.   

Få en Storebælt autocamperaftale  

For autocampere med en totallængde over seks meter, men ikke over 10 meter, med en totalvægt på maks 3.500 kg er det billigste at ansøge om en Storebælt autocamperaftale som supplement til din bizz eller nummerpladebetaling. Så er du sikker på at opnå den billigst mulige pris, og samtidig kommer du hurtigt gennem betalingsanlægget. Opmålingen af vognens længde og højde foregår automatisk og inkluderer udstyr som f.eks. cykelstativ, anhænger og tagboks.  

I 2024 er priserne for en autocamper med en totallængde over seks meter med en totalvægt på højst 3.500 kg 620 kr. med kort eller kontanter, mens den er 589 kr. med bizz eller nummerpladebetaling. Hvis du derimod har en autocamperaftale som supplement til din bizz/nummerpladeaftale, slipper du med 292 kr. pr. vej, hvilket er samme pris som sidste år. Vær opmærksom på, at du skal have en bizz eller en nummerpladebetaling for at kunne oprette en autocamperaftale, og hvis du har en anhænger bag din autocamper og dermed overstiger 10 meter i totallængde, kan du ikke få rabatprisen på 292 kr. 

 For autocampere op til seks meter med en totalvægt på højst 3.500 kg er prisen 270 kr. med kort eller kontanter, mens den er 192 kr med bizz eller nummerpladeaftale.  Er din autocamper over 3.500 kg i totalvægt og over 10 meter lang, er prisen 985 kr. med kort eller kontanter og 936 kr. med bizz eller nummerpladeaftale. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor priserne var henholdsvis 960 kr. og 912 kr.  

Du kan læse mere om priserne på storebaelt.dk 

Tekst Torben Brandt  

Fremover må det øje/beslag, som campingvognens sikkerhedswire sættes fast i, når campingvognen kobles på bilen, gerne sidde på en aftagelig del af anhængertrækket.  Det fremgår af en opdatering af synsreglerne, som Færdselsstyrelsen kort inden årsskiftet udsendte til de danske synsvirksomheder.   

Ændringen handler om afsnit ”5.01.310 køretøj til synsfri sammenkobling” under detailforskrifter for køretøjer, som du finder på retsinformation.dk. Her står der, at ”bil til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal ved tilkoblingsanordningen være forsynet med beslag for tilslutning af påhængskøretøjets sprængwire til automatisk bremsning. Beslaget må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af tilkoblingsanordningen”.  

Det er det sidste afsnit i kursiv, der fjernes ved næste udgivelse af detailforskrifter for køretøjer, men ændringen gælder allerede med virkning fra 1. januar 2024.   

DCU anbefaler at gøre som hidtil 

Oversat til mere almindeligt sprog betyder det, at der fortsat skal være et øje eller beslag, som sikkerhedswiren sættes fast i, når campingvognen kobles på, men beslaget behøver ikke at sidde på en fastmonteret del af anhængertrækket. Fremover vil det altså være tilladt, at beslaget eksempelvis sidder på krogen af et aftageligt træk. Meningen med sikkerhedswiren er, at den skal bremse campingvognen, hvis den ryger af krogen, eller hvis den aftagelige krog i værste fald  er monteret forkert og river sig løs, og den opbremsning sker ikke, hvis wiren falder til jorden sammen med krogen. Derfor er anbefalingen fra DCUs side fortsat at sætte sikkerhedswiren på en fastmonteret del af anhængertrækket.   

Tekst: Torben Brandt  

Foto: Brian Lindberg Jensen

Både marts og april kan være kolde og uforudsigelige, men det ændrer ikke på, at campingsæsonen nærmer sig med hastige skridt for det store flertal af campister, som camperer i den varme halvdel af året.  

Hvis årets første tur skal være vellykket, er det vigtigt, at du klargør vognen, inden I er fremme på campingpladsen, for hvis du først opdager eventuelle problemer på det tidspunkt, har ferien allerede fået en skidt begyndelse.   

Vand skal der til 

Begynd med at vaske vognen grundigt udvendigt, så du lettere opdager eventuelle buler og revner, der kan være opstået i løbet af vinteren. Hvis der er kommet revner og dermed utætheder, er det vigtigt at få taget hånd om det hurtigst muligt, så vognen ikke ender med at blive fugtskadet. Husk også at vaske taget, men undlad at gå rundt deroppe. Når du vasker taget, kan du samtidig se, om der er kommet skader fra hagl, nedfaldne grene eller andet.  Undersøg dækkene for revner, skader og tegn på mørhed og sørg for at pumpe dem, så de får det dæktryk, der er anbefalet i campingvognens instruktionsbog. Hvis din vogn er godkendt til Tempo 100, skal du være opmærksom på, at dækkene højst må være seks år gamle. Du kan se alderen på siden af dækket, hvor der står et 4-ciret nummer. Hvis der f.eks. står 3222 betyder det, at dækkene er produceret i uge 32 i 2022.  Tjek også om håndbremsen fortsat virker og giv gerne bevægelige dele som støtteben noget smørelse. Hold også øje om med, at sikkerhedswire og næsehjul er i orden, og undersøg om alle lygter og refleksglas er intakte. Inden I kører af sted, skal I tjekke, at lyset virker både på bremse-, stop- og blinklys.   

Luft ud og gør rent 

Inde i campingvognen eller autocamperen skal du gøre grundigt rent og skabe gennemtræk sved at åbne døre og vinduer. Rengør borde, skuffer, skabe, vindueskarme og andre overflader med vand og sæbe og også gerne et desinficerende middel, som fjerner og forebygger svamp. Tjek at lyser virker overalt, og løft hynder og madrasser for at se, om der er tegn på fugt eller svamp nedenunder. Kig under magasiner og i hjørner og se, om der skulle være misfarvninger eller skjolder, der indikerer, at der er kommet fugt. Synes du, at vognen lugter jordslået eller på anden vis har mistanke om, at den har fået en fugtskade i løbet af vinteren, bør du hurtigt kontakte en fagmand og få den fugttestet.   

Hold øje med vandet 

Hvis du er en erfaren campist, har du formentlig helt styr på at tømme vandsystemet af, inden du stiller vognen væk, men det lykkes ikke for alle. Hvert år har landets caravanværksteder travlt med at skifte vandhaner, slanger, rør og varmtvandsbeholder på de vogne, der ikke fik tømt vandet af, inden den blev sat i hi, og som derfor har fået frostsprængninger i løbet af vinteren. Du finder ud af, om der er sket skader, når du hælder vand på vognen, for hvis det begynder at pible ud, er der sket skader i løbet af vinteren, og så har du brug for at få vognen på værksted. Udfordringen på denne tid af året er blot, at de fleste værksteder har ordrebøgerne fyldte, så du kan ikke regne med at få en tid inden for kort tid.   

Styr på gassen 

Det er helt afgørende for din sikkerhed, at du også tjekker, om gasforbrugende apparater som komfur, køleskab og varmeovn fungerer, og at der er ordentlig aftræk på skorstenen. Nedfaldne blade eller andet kan sætte sig som en prop i skorstenen, så røgen ikke kan komme op, og så kan den ende inde i vognen, hvilket i værste fald kan resultere i en kulilteforgiftning. Er du i tvivl, om din gasovn eller andre gasforbrugende apparater virker korrekt, skal du ikke spørge på de sociale medier og derpå forsøge at reparere tingene selv. Kør i stedet for til en fagmand, så du er sikker på, at tingene er i orden, inden du tager hul på en ny campingsæson.   

Mandag 6. november kl. 16 skete der ændringer på Storebæltsbroen. På det tidspunkt blev forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons, og i stedet for gælder forbuddet kun påhængskøretøjer op til 2,5 tons, hvilket primært vil sige campingvogne og mindre trailere. 

”Det betyder, at vi giver langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind”, skriver storebaelt.dk på sin hjemmeside. 

Restriktionerne gælder uanset hvilket køretøj, der trækker campingvognen/anhængeren. 

Advares før sidste afkørsel

Der er opsat nye skilte, som viser de specifikke forbud for påhængskøretøjerne. Trailere med en faktisk totalvægt under 750 kg advares før sidste afkørsel mod at køre ud på broen, når der er hård vind, hvilket vil sige 10-15 m/sek. Campingvogne med en faktisk totalvægt under 2,5 tons advares mod at køre ud på broen i stiv kuling, hvilket vil sige, når vinden er 15-20 m/sek. Der kan være forskel på skiltningen på Vestbroen og Østbroen, da hastigheden kan være forskellig på de to broer. 

Du kan læse mere på  https://storebaelt.dk/trafik-vejr/koretojer-og-vindforhold/

Spørgsmål om kørekort, vægt og sammenkobling er nogle af dem, vi i DCU oftest får fra vores medlemmer, som indimellem har svært ved at hitte rundt i reglerne.  

Måske bliver det hele lidt lettere nu, for Rådet for Sikker trafik har udviklet en beregner, så du hurtigt og let kan tjekke, om du lovligt kan køre din bil og campingvogn med det kørekort, du har.

Skriv nummerpladen 

Det foregår ved, at du skriver nummerpladen på både bilen og campingvognen. Derpå krydser du af, om du har B-, B+- eller BE-kørekort, og derpå fortæller beregneren dig, om du må køre vogntoget med dit nuværende kørekort, og du får også at vide, hvor meget du maksimalt må læsse ind i campingvognen, så du ikke overskrider det, bilen må trække (koblingsvægten). 

– Vi får mange henvendelser fra bilister, som er i tvivl om, hvorvidt de lovligt må køre med deres trailer eller campingvogn. Derfor har vi lavet en beregner, som med få oplysninger kan give et let og forståeligt svar på, om der må køres eller ej, siger Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

Rådet for Sikker Trafik trækker oplysningerne om bil og campingvogn fra Motorregisteret hos Skat, hvor alle informationer om køretøjer i Danmark findes. 

Du finder trailerberegneren her

FDM har også en trailerberegner, som du kan finde på fdm.dk.

Af Mogens Havsted

Der er groft sagt to slags køleskabe til campinglivet: de velkendte, gasdrevne absorptions-køleskabe og de stadig mere almindelige kompressor-køleskabe. De sidstnævnte tager en større og større andel af markedet, men de førstnævnte har nu stadig nogle fordele, som begrunder, hvorfor de – endnu – er de mest almindelige i fabriksnye vogne.

Vi kigger her på forskellene og fordelene ved de to kølingsprincipper. Først må vi lige helt ned i teknikken og se på, hvad forskellen egentlig er.

Absorption
Det lidt fremmedartede ord dækker over de principper, som udnyttes i de velkendte, gasdrevne køleskabe. Fra en beholder flyder en blanding af ammoniak og vand gennem et rør til et sted, hvor væsken opvarmes ved hjælp af strøm 230V eller 12V eller ved gas med åben flamme. Herved fordamper det meste af ammoniakken fra vandet. Den tilbageværende væske flyder gennem et tyndt rør til absorberen. Ammoniakdampene føres til kondensatoren, hvis lameller på bagsiden af skabet bliver afkølet af luften. Ammoniakdampene kondenserer igen til flydende ammoniak, som føres forbi køleskabets indre. Her opvarmes ammoniakken (hvorved skabet afkøles), og den føres sammen med vandet, som absorberer ammoniakken. Kredsløbet er nu sluttet. Fordelene ved denne teknik er: Ingen støjende motor. Mulighed for at bruge tre forskellige varmekilder.

Ulemperne er: Systemet er følsomt over for udvendig temperatur. Køleskabet skal holdes tæt på vandret. Reagerer langsomt på ydre påvirkninger. Når det ikke kører på gas, bruger det mere end dobbelt så meget strøm som et kompressor-køleskab.

Kompressor
Også i kompressor-køleskabet udnytter vi, at en væske skal fordampe, men her bruger vi ikke en varmekilde i form af en gasflamme. I stedet presser vi luftarten sammen til den fortættes til en væske. Væsken ledes gennem et rør til et område, hvor der er plads til, at den kan opvarmes og fordampe. Det er her processen trækker varme ud af selve skabet. Herefter skal den afkølede luftart igen komprimeres. Kredsløbet er i gang. Fordele ved denne teknik er: Hurtigere og mere effektiv køling. Derfor også mindre følsom over for udsving i udetemperatur. Det er ikke nødvendigt at holde køleskab vandret.

Ulemper: Kun én energikilde og dermed afhængigt af strøm. Afgiver lyd/støj.

Følsomt
Absorptions-køleskabet har traditionelt været set som mest robust i det lange løb, fordi det ikke indeholder mekaniske dele. Til gengæld er det altså mere følsomt på en række punkter. Lad os starte med at køleskabet helst skal holdes vandret. Umiddelbart tænker du måske (ligesom undertegnede), at campingvognen jo altid parkeres vandret, så det er vel ikke et reelt problem. Men nej, så let er livet ikke, siger servicemanager Jesper Flohr fra Dometic. Det sker faktisk, at campister sender deres vogn til service med gastest inden ferien, men kort efter vender tilbage til forhandleren: Køleskabet virker ikke. Det gør det bare lige pludseligt, når campingvognen igen står hos forhandleren. Og har forhandleren så husket at spørge, om kunden har haft campingvognen parkeret i en svagt skrånende indkørsel, mens den blev feriepakket? I enkelte tilfælde er mysteriet først blevet løst, når forhandleren har henvendt sig til Dometic.

Forholdet gør sig også gældende under kørsel, så vær opmærksom på, om du skal køre i bjerge samt om bilen er læsset korrekt. Hvis bagenden af bilen hænger, står campingvognen også forkert! Nogle autocampere har også en tendens til at stå lidt for højt med bagenden, hvis de ikke er lastet optimalt. Hvor skævt er skævt så? Din vogn bør holde sig under 8 graders hældning.

For koldt og for varmt
De fleste absorptions-køleskabe virker optimalt mellem 10 og 32 graders udetemperatur. Bruger du campingvognen om vinteren, er det nødvendigt at sætte et vinterdækken for luftindtaget bag køleskabet. Du må ikke dække det helt til, da det ofte er placeret så lavt, at det fungerer som sikkerhed for, at udsivende gas kan komme ud af campingvognen. I ydersæsonerne kan man opleve meget kolde nætter, men forholdsvis varme dage, hvorfor man må ud at fjerne vinterdækkenet om formiddagen.

Mere almindeligt er det at opleve problemer med køleskabet ved høje temperaturer. Det er gerne under rejse til Sydeuropa, hvor de fleste netop sætter pris på kølige mad- og drikkevarer. Som regel er der ikke meget andet at gøre end at sørge for, at vognen holder i skygge, eller at den side, hvor køleskabet sidder, i det mindste er i skyggesiden. Rigtig mange får installeret en ekstra blæser, som trækker luft ind gennem luftindtaget og blæser den op over køleribberne. Det hjælper på køleskabets effekt, men er ikke helt lydløst. Sørg for at blæseren er installeret korrekt med korrekt ledningsføring – og at den har en styring, så den ikke kører konstant. Også i Sydeuropa kan der være store forskelle på dags- og nattemperaturer.

Sluk det
Det gasdrevne køleskab skal naturligvis slukkes på færger, hvorved det æder en pæn mængde strøm. Vær opmærksom på, om det trækker fra bilen eller fra campingvognens batteri – især ved længerevarende overfarter.

Der er delte meninger om, hvorvidt man skal lade køleskabet drives af gas under kørsel. Jesper Flohr anbefaler, at man kører med gassen tændt. Men hvis du gør det, skal du være sikker på, at den automatisk slukker, når motoren stoppes ved tankning. Hvis ikke du har den automatik installeret, skal du stoppe før tankstationen for at slå gassen fra. Automatikken slukker typisk for gassen i 20 minutters tid. Vær opmærksom om strømmen trækkes fra bilen ved længere pauser.

Strømslugere
Alle køleskabe bruger energi. Når absorptions-køleskabet ikke kører på gas, er det storforbruger af strøm, men også kompressor-køleskabet sluger strøm.

Under kørsel giver det særlige udfordringer især på de helt nye biler. Her er generatoren ofte udformet, så den lige akkurat dækker de behov, bilen har. Bilproducenterne taler om intelligent opladning, men du skal selv være opmærksom på, om det intelligente dækker lige præcis dine behov. Bilen er beregnet til at producere strøm til lys, signalgivning, aircondition, blæser etc. etc., men ikke nødvendigvis til et storforbrugende køleskab i campingvognen.

På nogle nye biler skal du sørge for, at der trækkes en særlig 12 volts forbindelse til og gennem stikket ved anhængertrækket. Du skal sikre dig, at bilen producerer nok strøm til det forbrug, du har i campingvognen, og at ledningsnettet er dimensioneret til at transportere strømmen. Enkelte helt nye biler er udstyret, så de melder fejl, hvis forbruget er usædvanlig højt. I visse tilfælde kan det løses ved at omkode bilen. Når du bestiller et træk til din bil, er det altså bedst at gøre det på et autoriseret værksted og få pointeret, at det skal bruges til at trække en campingvogn – det, der kaldes kørestrøm – og ikke bare levere strøm til lyset på en lille trailer eller en lygtebom. Når der bestilles kørestrøm på dit 13-polede stik, er det nødvendigt med et skillerelæ, så du sikrer, at køleskabet ikke tapper bilens batteri for strøm, når du parkerer bilen. Skillerelæet sikrer, at strømmen på dit 13-polede stik automatisk slår fra på bilens tændingspunkt, når du drejer bilnøglen og slukker bilen.

Ledningers tykkelse
I det hele taget skal du være opmærksom på ledningsnettet. Kompressor-køleskabene vinder frem blandt andet fordi, der er stadig nemmere adgang til strøm – enten til campingpladsernes 230 V eller til de stadig billigere solceller, som leverer 12 V.  Hvis du vil udskifte dit absorptionskøleskab til et kompressorkøleskab, er det ikke nok at måle med tommestokken og finde et skab, som passer i størrelsen til indbygning. Du skal med al sandsynlighed skifte ledningsnettet, så ledninger har den korrekte tykkelse. Hvis du har strøm til det gamle køleskab – og det vil du typisk have til lys og elektronisk styring – er ledningerne ikke nødvendigvis dimensioneret til drift af køleskabet. Det bedste råd er at overlade installationen til fagfolk. Du må alligevel ikke selv afblænde den gamle gasforsyning, så lad nu bare forhandleren sætte det nye skab ind.

Lyd eller larm
De to helt indiskutable fordele ved absorptionskøleskabet er uafhængigheden af strøm, og at det er lydsvagt. Kompressorkøleskabene bliver dog hele tiden bedre – også på lydsiden. Om vi taler om lyd eller larm er jo en helt individuel afgørelse, men servicemanager Jesper Flohr fra Dometic gør opmærksom på, at mange bliver overraskede over, hvor meget et køleskab siger om natten, når man sover et par meter fra det, hvilket man jo ikke gør derhjemme i sin lejlighed eller hus. Visse køleskabe er forsynet med natindstilling, hvor det sjældent åbnes, og udetemperaturen også er lavere.

Det er svært at bedømme, hvor meget lyden kan genere. Står du midt på dagen og lægger øret til et moderne kompressorkøleskab, lyder det ikke voldsomt. Men kompressoren trænger måske mere igennem, når det er nat, og andre lyde er dæmpet – og du gerne vil sove! Dertil kommer, at kompressoren kan give en særlig resonans i netop din vogn, og det finder du først ud af, når køleskabet er installeret.

Sådan bruger du et køleskab
Nej, nu må de altså holde op! Du ved da udmærket, hvordan man bruger et køleskab. Ja, ja, men nu tager vi alligevel og gennemgår grundreglerne. Inden campingturen starter du køleskabet i tom tilstand. Absorptionskøleskabet skal helst køre i 8 – 12 timer i vandret tilstand, inden det fyldes med madvarer. Mindre tid er nødvendig ved kompressor-køleskabet, men rådet gælder stadig. Herefter fyldes køleskabet med mad- og drikkevarer, som er afkølet på forhånd. Nederst lægger du grøntsager og gerne i en afskærmet skuffe. I døren de tungere ting. Midt i skabet kød, fisk og ting til optøning. Øverst mælkeprodukter og tilberedte madvarer. Æg og smør.

Hvad skal du vælge?
Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har lige skrevet en hel artikel om det. Kompressorkøleskabene vinder nok frem, fordi de i høj grad ligner det, vi har derhjemme. Vi tager for givet, at det skal virke, uden at vi tænker nærmere over f.eks. udetemperatur, afdækning, vandret placeret og så videre. Til gengæld er du afhængig af strømtilførsel, hvad enten det så er 230 V eller 12 V fra solceller.

Gassen giver dig lidt mere frihed og er billigere end strøm. I 2022 tog strømpriserne et ordentlig hak opad, mens priserne på flaskegas faktisk ikke fulgte med i samme takt. Siden er strømprisen faldet lidt igen, men det er stadig dyrt. Hvordan bliver det i fremtiden? Det ved ingen af os. Valget er dit, men jeg tænker, at de gasdrevne køleskabe ikke forsvinder helt lige foreløbig.