En ny, repræsentativ undersøgelse foretaget blandt 2.535 danske bilister viser, at bilisterne godt ved, hvad den største dræber i trafikken er. Tre ud af fire bilister svarer, at uopmærksomhed er det, som slår flest ihjel i trafikken herhjemme. Og det stemmer desværre godt overens med virkeligheden. De sidste fem år har 505 mennesker mistet livet i trafikken i Danmark på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering. Det svarer til, at 60% af de trafikdræbte blev dræbt i uopmærksomhedsulykker. Det viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

- Hver fjerde dag dør en person i trafikken på grund af uopmærksomhed. Alt for ofte er det elektronik inde i kabinen, som stjæler opmærksomheden, men der er ingen sms'er eller skift af musiknumre, der er så vigtigt, at det ikke kan vente, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Alligevel har mange bilister svært ved at stå for fristelsen, når mobilen ringer, bipper eller vibrerer. Det er f.eks. flere end 10 % af bilisterne, som en gang imellem eller oftere taler i håndholdt mobil. Hvis man også regner de bilister med, som svarer, at de sjældent taler i håndholdt mobil, er det flere end 20 %, som tager mobilen op til øret, mens de kører.

Tjekker sociale medier
Værre ser det ud, når bilisterne svarer på, om de ser på telefonen under kørslen. Her er det hver tredje, som svarer, at de kommer til at læse en besked, se noget på internettet eller tjekke sociale medier, mens de kører bil.

- Netop brug af mobil bag rattet er noget, som kan få danskerne op i det røde felt - hvis det altså er andre bilister end os selv, der bruger den. Hele 87 % af de adspurgte bilister finder det uacceptabelt eller meget uacceptabelt at tale i håndholdt mobil bag rattet viser vores undersøgelse. Men vi har desværre tendens til at tilgive os selv, siger Pia Holms Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Tilsvarende synes 89 %, at det er uacceptabelt eller meget uacceptabelt at læse eller kigge på telefonen, mens man kører. Alligevel er det altså flere end hver tredje, som selv gør det.

Problemet flytter sig fra den håndholdte mobil
Udviklingen går i den rigtige retning i forhold til den håndholdte mobil. Der er nemlig færre, som bruger mobilen håndholdt bag rattet. Så kunne man jo mene, at alt er godt, men det er desværre ikke tilfældet. Stadig flere benytter mobilen håndfrit, og selvom det er lovligt, bør man ikke tage lange eller komplekse samtaler med denne metode. Det kan nemlig også distrahere.

- Færre bruger håndholdt mobil bag rattet, men vi kan se, at flere og flere bruger mobilen håndfrit. Selvom det er lovligt at bruge mobilen håndfrit, er der ikke frit slag, mens man kører. Den kan nemlig stadigvæk stjæle fokus fra trafikken, siger Lisbeth Sahl Bauditz.

Ligger højere end andre år
De senere år er der sket en lille stigning i bilister, som svarer, at de læser beskeder eller taster på mobilen, mens de kører bil. Niveauet i 2022 ligger højere end de tre foregående år. Også brug af smartwatch er i stigning, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de bliver mere og mere udbredte. Brug af smartwatch under kørslen sidestilles med brug af håndholdt mobil og giver et klip i kørekortet.

- Brug af mobil og smartwatch i bilen handler i høj grad om dårlige vaner, som uden omtanke bliver taget med ind bag rattet. Måske er det upopulært under familiemiddagen at sidde og kigge på mobiltelefonen, men det er i det mindste ikke decideret farligt. Når man kører bil, er det til gengæld vigtigt, at man træffer det rigtige valg og lader være med at kigge på det elektroniske udstyr, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafik har netop kørt kampagnen ”Kør bil, når du kører bil', som sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken som problem.

De seneste to år har trafikanter i København og omegn haft mulighed for at vænne sig til synet af orangeklædte autoreddere på specialbyggede ladcykler i SOS Dansk Autohjælps karakteristiske gule design.

Nu er turen kommet til aalborgensere, aarhusianere, herningensere, odenseanere og koldingensere, for SOS Dansk Autohjælp har investeret i fem nye vejhjælpscykler, der er klar til at komme jyske og fynske bilister til undsætning i sommerlandet, når bilen står stille med punkteret dæk eller fladt batteri.

Gode erfaringer
Op til sommersæsonen er der indkøbt og specialtilpasset fem nye elektriske ladcykler til at supplere de to, der er i drift i hovedstaden og har været det siden 2021.

- Vi har høstet rigtig gode erfaringer med vores cykler i København og på Frederiksberg, hvor de har vist sig at være effektive i den tætte trafik. Nu er vi klar til at udvide eksperimentet og se, hvordan vi bedst udnytter vejhjælpscykler i resten af landet, siger Jan Bøjstrup Christensen, direktør for den danske mobility division i SOS International.

Et bidrag til løsningen på klimakrisen
Vejhjælpscyklerne løser et konkret problem med trængsel i trafikken, og de er samtidig en del af SOS Internationals ambition om at afsøge muligheder for at finde løsninger på klimaudfordringerne.

- El-ladcykler er uden tvivl en del af løsningen på klimakrisen.SOS Dansk Autohjælps vejhjælpscykler er et rigtigt godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at flytte opgaver fra varebiler til cykler, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet. Vejhjælpscyklerne er ankommet til SOS Dansk Autohjælp stationer i Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding og Odense.

Fakta

• SOS Dansk Autohjælp har i alt syv vejhjælpscykler i drift
• Cyklerne har en rækkevidde på 100 kilometer på en opladning
• De cyklende reddere får oplæring i betjeningen af vejhjælpscyklerne Inklusive udstyr vejer hver cykel ca. 150 kilo
• Vejhjælpscyklerne kan udføre assistance indenfor:
• Nødtætning, hjulskift, døroplukning, rudeafdækning og starthjælp til både 12 og 24 volt

Skal hunden eller katten med på camping i udlandet, er der tre vigtige ting, du skal huske: Pas, id-mærkning og vaccination. Ellers risikerer du, at din ferie kommer til at vare noget længere end planlagt – og blive en del mere bekostelig.
 

Tekst Lars Milbæk og Fødevarestyrelsen

Dit kæledyr skal både være chipmærket, vaccineret mod rabies og have et pas, hvis du vil have det med til et andet EU-land. Alt sammen noget, som kan klares hos dyrlægen.

Ifølge kontorchef i Fødevarestyrelsen, Christina Rughede, får de mange henvendelser fra danskere på denne tid af året. De er i tvivl om, hvilke regler, der gælder, når man skal rejse med kæledyr. Og der er da også rigeligt at holde styr på som kæledyrsejer.

– Selvom EU-landene stiller stort set enslydende krav til turister, der har deres kæledyr med, kan der være forskelle. For eksempel stiller Sverige krav om, at din hund skal være i bur eller sikkerhedssele, hvis du har den med i bilen. Derfor anbefaler vi, at kæledyrsejere bruger Fødevarestyrelsens online-guide for ”Rejse med kæledyr” til at tjekke, om de har husket det hele, fortæller Christina Rughede.

Hun opfordrer også til at tjekke hvilke krav, du skal leve op til, for at du uden problemer kan få dit kæledyr med ind i Danmark igen fra en rejse til lande uden for EU. Kravene til udturen er ikke nødvendigvis de samme som dem, der stilles, når I skal hjem:

– Skal du for eksempel en tur til Tyrkiet, bør du senest tre måneder inden afrejse have taget en blodprøve på dit kæledyr, som bekræfter, at rabiesvaccinen virker. Den skal du nemlig kunne fremvise, når du skal ind i EU igen. Har du ikke den, skal blodprøven tages, mens du er på ferie, og herefter skal du vente tre måneder på, at dit kæledyr opfylder betingelserne. Dit kæledyr risikerer altså at strande i udlandet i månedsvis, hvis du ikke gør dit forarbejde.
 

Overvej grundigt, om dyrene skal med

I Øst- og Sydeuropa, og i lande uden for EU, findes der alvorlige infektionssygdomme blandt lokale gadehunde og vilde dyr, og nogle af disse  sygdomme kan smitte fra dyr til mennesker.

– Dit kæledyr kan blive smittet på ferieturen til udlandet, og vil i nogle tilfælde kunne give smitten videre til dig og din familie. Samtidig risikerer I at tage sygdomme med hjem, som kan smitte andre dyr og give en stor ekstraregning hos dyrlægen, forklarer Christina Rughede.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du også finde oplysninger om, hvilke krav der gælder for rejser med andre kæledyr som akvariefisk, krybdyr, gnavere, fugle og fritter, hvis du vil have dem med på campingeventyr.

De store afskrivninger er overstået, og selvom der er blevet passet på den, har den fået brugsmærker hist og pist. Det er med til at sænke prisen på den brugte campingvogn eller autocamper, som du måske overvejer at kaste penge efter.

Undersøg altid vognen omhyggeligt og brug både dine sanser og sunde fornuft. Fremstår den pæn og velholdt, er den rengjort og kan sælger fremvise en servicebog, der viser, at den løbende er blevet serviceret? Er der mange buler og skrammer, vidner det om, at sælger ikke har passet på sin vogn, og så er det måske klogest at holde fingrene væk.

Køber du brugt autocamper, vil især mænd ofte gå meget op i motormærket og antallet af kørte kilometer, og naturligvis er det ikke underordnet, for den skal jo kunne køre.

En autocamper kan dog ikke sammenlignes med en almindelig personbil, for en autocamper kører ofte længere stræk ad gangen og slides derfor ikke på samme måde som personbilen, der kører mange småture med talrige gearskift, opbremsninger og sving til følge.

Autocamperen ruster heller ikke på samme måde, for ofte er den i vinterhi i de kolde måneder, eller også befinder den sig under lunere himmelstrøg på en sydeuropæisk campingplads.

Derimod kan den indvendige bodel sige meget om autocamperen. Bodelen skal naturligvis føles hyggelig og have den indretning, der passer til dig, og så skal den ikke fremstå hærget og slidt, for det vil være tegn på, at der ikke er passet ret godt på autocamperen, eller at den måske overvejende har været brugt til udlejning.

Hænger lågerne, og sidder skufferne løst, risikerer du at få tilbagevendende problemer med vognen, og samtidig er det nærliggende at tænke, at så har ejeren nok heller ikke bekymret sig om at servicere motor og mekaniske dele.

Alupest udvikles over tid og tærer vognens plade indefra, så den nærmest smuldrer.

Hold øje med fugten

Det kan være svært at have is i maven, når du er på jagt efter en brugt campingvogn eller autocamper, for måske er der ikke så mange vogne med netop den indretning, du er vild med, og når der endelig kommer én til salg til en god pris, tør du ikke tøve.

Naturligvis skal du være hurtig på aftrækkeren, hvis tilbuddet er godt, men du skal alligevel sikre dig, at du ikke får købt noget, du efterfølgende fortryder.

Den største risiko er, at der er fugt i den brugte campingvogn eller autocamper, hvilket i værste fald kan resultere i skimmelsvamp og gøre den ubeboelig. Kig grundigt efter i vognens hjørner, hvor du ofte vil kunne se misfarvninger på væggen, hvis der har været vand i vognen.

Løft også hynder og madrasser og lys ind i hjørnerne langs gulvet for at se, om der er tegn på skjolder eller misfarvninger på gulv eller vægge. Brug også din lugtesans, for lugter der jordslået, skal alle alarmklokker ringe.

Åbn gaskasse og serviceluger og føl efter med fingrene på indersiden af kanten for at mærke, om den føles blød. Er den det, er det et typisk tegn på fugt.

Har fugten siddet længe nok, kan vognen have udviklet alupest, som tærer vognens aluminiumsplade indefra og får den til at smuldre, så den føles som mel, når du rører ved den. Er der kommet alupest, vil det som oftest være nødvendigt at sætte en helt ny front eller side på, og det er dyrt.

Gaskassen er sårbar over for indtrængende vand, hvilket kan resultere i en fugtskade.

Brug fagfolk

Desværre er det ikke altid muligt at se eller lugte fugten. Du kan naturligvis overveje at købe en fugtmåler og selv tjekke vognen efter bedste evne, men anbefalingen fra DCUs side er, at du inden købet får foretaget en fugttest af en professionel.

Benytter du et af DCUs Servicecentre får du som DCU-medlem 5 % rabat i højsæsonen og 15 % rabat i lavsæsonen, som går fra 1. oktober til udgangen af februar. 

Du kan naturligvis også vælge at få foretaget fugttesten på et andet caravanværksted, som du har tillid til.

Kender du ikke et sted, så forhør dig hos andre campister for mund til mund er ofte den bedste anbefaling. Du kan også tjekke på trustpilot.dk, hvor det vil fremgå, hvis mange kunder har haft dårlige oplevelser med en forhandler eller et værksted.

Få et brugtvognstjek

Du kan også vælge at gå skridtet videre og få foretaget et brugtvognstjek, hvor vognen gennemgås for fejl og mangler. Eventuelle fejl udbedres ikke ved dette service, men du får et overblik over vognens sundhedstilstand, og er der fejl, kan du bruge dem til at få et nedslag i prisen – eller til at undlade at købe.

Brugtvognstjekket er særligt vigtigt, hvis du handler privat, hvor det kan være svært at stille noget op, hvis der efterfølgende viser sig at være fejl og mangler.

Ved brugtvognstjekket bliver vognen også vejet, fugttestet og gastestet. Ved gastesten afprøves de gasforbrugende apparater som ovn og komfur, og det tjekkes, at der er aftræk fra skorstenen, hvilket er vitalt i forhold til sikkerhed, for i værste fald kan et defekt gassystem resultere i en livsfarlig kulilteforgiftning.

Er du sælger, er brugtvognstjekket ligeledes en god tryghed for både dig og køber, fordi det vidner om, at du ønsker gennemsigtighed i handlen, så eventuelle fejl og mangler er tydelige for begge parter. Og så kan køber heller ikke efterfølgende hævde at være uvidende om en fejl, som står anført i brugtvognsrapporten.

Vigtigt at kende vægten

Vejningen betyder, at du kender campingvognens vægt i tom tilstand – egenvægten – inden du handler. Egenvægten på registreringsattesten er ikke altid præcis, for især på brugte vogne kan tidligere ejere have monteret mover, aircondition eller lignende, som tynger i vægtregnskabet, og desuden har campingvogne en tendens til at blive tungere med årene, fordi de suger noget fugt, som ikke behøver at være kritisk i forhold til vognens sundhed, men som forøger vægten. Ved at få vejet vognen kender du den nøjagtige vægt, og så ved du også, hvor mange kilo bagage du kan medbringe uden at køre med overlæs.

Tjekliste

• Undersøg for fugt i hjørner og under siddegruppe og seng. Løft madrasser og hynder
   
• Brug dine sanser – lugter vognen jordslået, er det tegn på fugt
   
• Gå rundt om vognen og kig efter buler og skrammer
   
• Mærk på indersiden af gaskasse og serviceluger. Føles vognen blød, er det tegn på fugt
   
• Hvordan er vognens generelle tilstand? Fremstår den slidt og hærget, bør du ikke købe
   
• Tjek støtteben, lygter og blinklys
   
• Medbring en stige, så du kan se efter haglskader eller andre buler på taget
   
• Bed om at få lov at kigge i vognens servicebog – er den løbende serviceret?
   
• Få som minimum vognen fugttestet før handlen – overvej også et brugtvognstjek, hvor den gennemgås, vejes, fugttestes og gastestes
   
• Kontroller dækkene – virker de slidte og møre? 
   
• Få alt skrevet ind i slutsedlen, så det er tydeligt, om f.eks. et fortelt indgår i handlen
   
• Undersøg for eventuel restgæld via stelnummeret på www.tinglysning.dk

Tekst Torben Brandt

Især i juledagene 2022 var der mange danske bilister, der parkerede i Flensborg uden at have den korrekte, tyske parkeringsskive i forruden, skriver tvsyd.dk, og tendensen er fortsat ind i 2023. Derfor vil de tyske myndigheder nu til at udskrive parkeringsafgifter til danske biler uden tysk p-skive.

Europæisk kludetæppe

Parkeringsreglerne i Europa er noget af et kludetæppe, og der findes ingen harmonisering fra land til land. Nogle steder kan der sågar være forskel fra by til by, som det blandt andet kendes fra Danmark, hvor Frederiksberg i en årrække har haft andre parkeringsregler end hovedstaden København, som Frederiksberg grænser op til.

Derfor er det gode råd altid at orientere sig lokalt, når man parkerer sin bil, både i Danmark og i udlandet, så man ikke risikerer ærgerlige bøder, eller endda at bilen er blevet fjernet, når man kommer for at hente den.

Skal have tysk p-skive

Mange steder skal man betale for parkering, men der findes også steder, især i Nord- og Vesteuropa, hvor man kan parkere i et givent tidsrum ved at indstille en p-skive. Det gælder blandt andet i Tyskland, hvor de danske p-skiver som udgangspunkt dog ikke accepteres. Hvis du vil være sikker på at slippe for en parkeringsbøde, skal du have en tysk p-skive i forruden, og du skal indstille den til næste påbegyndte halve time.

Du kan som udgangspunkt heller ikke benytte en elektronisk parkeringsskive, dog kan du ifølge fdm.dk bruge en elektronisk p-skive, hvis den er godkendt af de tyske myndigheder, og den kan indstilles til næste påbegyndte halve time, efter at motoren er stoppet.

Husk også enten at fjerne eller at tildække din danske p-skive, så den ikke er synlig.

Et problem i juledagene

Disse parkeringsregler er ikke nye, men ifølge tvsyd.dk opdagede bystyret i Flensburg i juledagene sidste år, at mange danske bilister ikke havde den påkrævede tyske p-skive, og tendensen er fortsat i 2023. I første omgang har de tyske myndigheder dog været tilbageholdende med at pålægge de danske bilister parkeringsafgifter, men ifølge tvsyd.dk lægger bystyret i Flensborg op til atter at opkræve parkeringsafgifter fra engang i februar.

– Vi oplever, at mange danskere ikke bruger de rigtige p-skiver, når de er på besøg i Flensborg. De risikerer derfor en p-bøde. Vi vil gerne informere om det, så danskerne bruger den rigtige p-skive, inden vi begynder at udskrive afgifter. Folk skal have en rimelig chance for at have den rigtige p-skive på plads, siger Clemens Teschendorf, der er pressetalsmand for Flensborg, til tvsyd.dk

Han kalder i artiklen opfordringen for en venlig påmindelse, så danskerne kan undgå at få en parkeringsafgift på 20 euro.

Teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, siger, at reglen om at have en tysk p-skive gælder i hele Tyskland, og at de ikke kun er et nordtysk fænomen.

– Hidtil har de nordtyske myndigheder måske været lidt mere lempelige i Nordtyskland, så derfor er der formentlig en del danskere, der ikke kender reglen. Men hvis man som dansker vil undgå parkeringsafgifter i Tyskland, skal man altså enten betale for at parkere eller have en korrekt indstillet tysk p-skive, siger Stefan Rosendal.

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at de danske myndigheder anerkender tyskernes p-skiver, og at tyskerne derfor ikke behøver at tænke på at anskaffe en dansk p-skive, når de gæster Danmark.

Print selv en parkeringsskive

Der findes flere muligheder for at få fingre i en tysk parkeringsskive. De kan købes på tankstationer i Tyskland for cirka en euro, og ifølge tvsyd.dk kan de også hentes gratis hos Region Sønderjylland-Schleswig på adressen Lyren 1 i Padborg. Disse skiver er dobbelte p-skiver med en tysk udgave på den ene side og en dansk på den anden.

Et DCU-medlem spørger:

Jeg er ved at købe en autocamper, som er en Hymer fra 2008 med Fiat-motor. Bilen har ikke partikelfilter, og det skal den jo have, og jeg regner med, at det kan eftermonteres.

Mit spørgsmål er helt enkelt, at hvis partikelfilter bliver monteret, kan man så komme ind i alle miljøzoner, eller er der begrænsninger?
 
DCU-Huset, svarer:

Når man eftermonterer et partikelfilter på en dieselbil, bliver mængden af skadelige partikler reduceret.

Ifølge loven bortfalder partikeludledningsafgiften, hvis du eftermonterer et partikelfilter, og du kan opnå adgang til miljøzoner i Danmark.

Det er generelt IKKE muligt at ændre en bils EuroNorm, der vil ofte være ændrede EGR systemer mv., som også spiller ind. Det er kun bilfabrikken, som kan dokumentere en anden EuroNorm, så i praksis betyder det, kør som den er, eller køb en ny/nyere.
 
Du kan altså ikke opgradere eller opdatere en EuroNorm, men eftermontering af partikelfilter vil være mulig, og det vil ofte sidestille dit køretøj i den næste EuroNorm. Det gælder specielt Fiat-køretøjer registeret første gang 2002 – til 2012. Her er prisen ca. 10.000.

Ved køretøjer før 2002 vil det være meget bekosteligt, ofte 40.000 kr. eller mere. Fiat Ducato fra og med EuroNorm 5 (2012) har partikelfilter fra fabrikken. Autocampere fra 2015 tilhører EuroNorm 6 – som kommer til at gælde i mange år frem, da man har valgt at dele EuroNormen op i delmål. Fra september 2019 er kravet til nye køretøjer således EuroNorm 6 D.

Jeg modtager med jævne mellemrum henvendelser fra bekymrende medlemmer, når bilen enten står for udskiftning eller ved køb af nyere brugt autocamper.

Vi skal alle passe på miljøet, men politisk skal der være brugbare løsninger, hvorfor de tyske myndigheder forsat kører med det grønne mærke, Euro 4, så hvis man har en Euro 5 eller Euro 6 godkendt autocamper, tildeles man i dag stadig kun det grønne Euro 4-mærke.

Endvidere oplever jeg, at byerne har en undtagelse fra reglerne, så man tillader udenlandsk indregistrerede køretøjer med f.eks. gult mærke (3) i grøn zone (4). Disse undtagelser vil fremgå af de enkelte byers politik på området. På Umwelt

Plakette.de vil du finde oversigten – og EuroNorm reglerne i Tyskland, og generelt er det vigtigt, at du ved kørsel i udlandet tjekker op på miljøzonerne i det land og de byer, du har tænkt dig at besøge, inden du kører dertil. Her kan det være en god ide at læse om miljøzoner på fdm.dk.

Når du køber en autocamper, vil man selvfølgelig gerne have friheden til at kunne køre overalt også ind i den inderste zone i byerne, men man skal huske, at alle byerne i dag er opdelt i 3 zoner, rød, gul og grøn, og det er nok de færreste, som kører helt ind i den inderste bykerne, således vil der altid være mulighed for at dreje af på en ringvej, inden den næste zone fanger en.

Langt de fleste autocamperturister kommer ikke længere end til den røde eller gule zone, inden man finder en god stellplatz/base.

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.

Læs mere om teknisk rådgivning her

Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 % fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 %, så isoleret set er faldet i fartulykkerne markant. Farten dræber flest på de midt- og vestjyske veje. 

Redigeret af Torben Brandt - foto Rådet for Sikker Trafik
 
Vi er blevet bedre til at lette foden fra speederen, men der er stadig masser af plads til forbedring. For i cirka fire ud af 10 dødsulykker er for høj fart fortsat en afgørende faktor, og det er den næst-hyppigste årsag til dødsulykker i trafikken, kun overgået af uopmærksomhed.

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 

Halvering på 10 år

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 svarede cirka fire ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen. I 2022 svarede lidt flere end to ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80 km-zone. Det svarer til en halvering på 10 år.

 - Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene, eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner.

Faldet i dødsulykker med for høj fart bør tilskrives et langt sejt træk med adfærdsændring ved hjælp af kampagner og politikontrol, og dertil er der sket forbedring af vejnettet, og der er kommet strammere lovgivning for fartovertrædelser og sikrere biler.
 

Campister kommer sjældent galt af sted

Selvom de danske campister tilbagelægger adskillige kilometer på vejene hvert år, er det heldigvis sjældent, at de er involveret i ulykker.

Tal fra Vejdirektoratet fra 2016 til 2020 viser således, at der i den periode i alt var 168 ulykker, som involverede autocampere eller personbiler med en campingvogn bagpå, og i de 168 ulykker var der i alt 40 tilskadekomne og tre dræbte. 
 

Særligt en politikreds er hårdt ramt

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

 - For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken. Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 % af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.
 

Fakta om for høj fart fra Bilisttrackeren

Hvert år undersøger Rådet for Sikker Trafik danskernes adfærd i trafikken blandt flere end 2.000 respondenter. Undersøgelsen viser, at der over en periode på ni år har været en positiv udvikling. Flere af de fartglade bilister har nemlig lettet foden en smule fra speederen.

Undersøgelsen, kaldet Bilisttrackeren, er foretaget for Rådets for Sikker Trafik og gennemført af analyseinstituttet Plangruppen og Wilke.

I 2013 svarede 39 % af bilisterne, at de meget ofte/ofte eller en gang i mellem kørte 90 km/t. eller mere på veje, hvor man kun måtte køre 80 km/t. I 2022 svarer 22 % af bilisterne, at de har denne adfærd. Der er altså tale om en markant reduktion blandt de bilister, der siger, at de kører for stærkt på landevejene, som er den type vej, hvor flest bliver dræbt.

Vejdirektoratets hastighedsmålinger på vejene, kendt som Hastighedsbarometeret, viser også, at bilisterne har sænket farten væsentligt på vejene gennem årene - og altså før brændstofpriserne steg voldsomt i år.

I Jylland er det hver fjerde, som i 2016 kørte 90 km/t eller mere på landevejen, som i 2021 har sat hastigheden ned. På øerne er det næsten 29 % af dem, som tidligere kørte for stærkt, der har reduceret hastigheden.
 

Flere tyske og italienske byer har haft miljøzoner i adskillige år. Siden har Frankrig og flere andre lande også indført dem i flere byer.

En miljøzone betyder, at man skal have et miljømærke på sit køretøj for at køre lovligt ind i disse zoner.

EU har endnu ikke harmoniseret medlemslandenes miljømærkeordning. EU har kun fastsat grænseværdierne i miljømærkeordningen.

Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne. Skal du sydpå i ferien, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvilke betalingsmærkater, du skal have med på køretøjet.

Miiljømærkerne, som mærkaterne hedder, kan købes online, ved grænserne, på tankstationer og posthuse.

Miljømærker er dit ansvar

Miljømærker fås generelt for 10 eller 30 dage, og de skal købes, inden man triller ind i de byer, der er omfattet af reglerne rundt omkring i Europa.

Det er dit eget ansvar at sørge for at få de rigtige miljømærker på dit køretøj, og selvom salgsstedet kan være lukket, udskrives der store bøder, hvis du bliver stoppet uden.

Dansk Camping Union guider dig her igennem et stort udpluk af de europæiske miljøafgifter og miljømærker.

Du kan købe de fleste mærkater på FDM.dk. Bemærk: Leveringstiden kan være lang, så køb i god tid.

Disse lande kræver miljømærker

Belgien

Belgierne har indført miljøzoner henholdsvis i Bruxelles og Antwerpen. I første omgang er det biler med Euronorm 1, 2 og 3, der skal registreres, og det sker online. 

Ved kørsel i disse byer skal du registrere din bils nummerplade, det gælder uanset alder og drivmiddel – registreringen sker online. Din bils nummerplade aflæses af kameraer på vej ind i byen. Når din bil er registeret, er registreringen gældende i 3 år, dog højst så længe bilen har samme registreringsnummer. Har du ikke registreret din bil, inden du kører ind i Bruxelles, udløser det en bøde.

Læs mere her og registrer din bil før besøg i Bruxelles:

https://www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ
 
https://lez.brussels/mytax/

England

England har indført miljøzoner i London.

Frankrig

Paris var den første franske by til at indføre miljøzoner. Siden har byerne Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg også indføre miljømærket, og der kommer løbende flere til.

Det betyder, at der vanker bøder på mellem 508 kr. og 2.800 kr. (mellem 68 og 375 euro), hvis du kører ind i miljøzonerne uden et miljømærket køretøj. 

Franskmændene kalder deres miljømærke for Crit’Air Vignette.

Crit’Air Vignette fås i seks forskellige kategorier og farver – afhængigt af køretøjets registreringsår, brændstofforbrug, og hvor meget forurening det udleder. Både diesel- og benzinbiler skal have mærkaten.

Køretøjer, der er registreret før 1997, kan ikke få mærkatet. Det er derfor ulovligt for biler, der er registreret før 1997, at køre ind i miljøzonerne. 

De store franske trafikfærdselsårer som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

I modsætning til andre mærker kan det franske mærke ikke købes på tankstationer eller andre steder i landet. Det franske miljømærke skal derfor bestilles hjemmefra via nettet. Det koster omkring 31,50 kr. (4,21 euro) plus forsendelse at få mærket. 

Det tager 3 – 4 uger at få et franske miljømærke. Derfor er det meget vigtigt, at man er ude i god tid. 

OBS. Når formularen udfyldes på den franske hjemmeside, skal køretøjets registreringsattest scannes ind som pdf. Her må filen højest fylde 400 kb., ellers bliver den ikke uploaded.

Her er en vejledning, der kort forklarer de punkter, der skal udfyldes:

• Make = mærke på jeres bil, men i skal blot udfylde de felter med rød stjerne.
• Registrtion number = bilens registreringsnummer (nummerplade).
• Date of first registration = bilens første registreringsdato – se registreringsattest.
• Vehicle category = køretøjs kategori – her vælges privat køretøj eller køretøj under 3,5  ton.
• Type of fuel = brændstof som bilen køre på.
• Certificate issuing country = bilens nationalitet – Danmark.
• Vehicule identification number = bilens stelnummer – se registreringsattest.
• Make = Bilmærke eks. Toyota.
• Commercial description = Motor eller model eks. Auris 1,4 D
• Indication of the environmental category = Hvor grøn er bilen – en klassifikation hvor grøn ens bil er – se registreringsattest. Ellers kan du finde bilens euronorme på https://www.biltorvet.dk/nummerpladeopslag
• Upload the registration certificate = Registreringsattesten skannes ind som pdf.

Holland

Holland har indført miljøzoner for dieselkøretøjer i større byer, som Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne er skiltet ved byskilte – og angiver for hvilke biler der er omfattet af miljøzonen. 
 
Der er i øjeblikket ingen byer med krav til Euro 3 "gul zone”. Trafikskiltet i en gul zone viser en personbil og en varevogn efterfulgt af en gul cirkel med en 3  indeni. Det vil sige krav til lette dieselbiler, der opfylder Euro 3-standarden og derover, kan komme ind i zonen.
 
Der er krav til euro 4 ”grøn zone” Trafikskiltet i en grøn zone viser en personbil og en varevogn efterfulgt af en grøn cirkel med en 4 Euro standarden indeni. Det vil sige krav til lette dieselbiler, der opfylder Euro 4-standarden og derover, der køre ind i Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Oversigtskort under dette link. https://www.milieuzones.nl/locaties-milieuzones

Italien

Så længe man kun benytter motor- og motortrafikvej, samt ringveje om større byer, udløser det ingen krav til miljømærke i Italien. Men forhør jer lokalt, for eksempel på campingpladsen, om der er særlige regler for området, der skal tages højde for.

Flere italienske byer har dog indført restriktioner eller forbud mod at køre i bykernen. Forbuddet hedder ZTL (Zona Traffico Limitato, zone for begrænset trafik). I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg – et forureningstillæg. Her betales for et ”Eccopas” et særligt pas ”afgiftstillæg” som du betaler for i dagtimerne. Et Ecopass koster mellem 2 og 10 euro pr. dag for at køre i zonen, og kan købes i lokale kiosker. Link til miljørestriktioner i Milano.

ZTL er eks. placeret i de historiske bykerner for at begrænse trafikken. Som udgangspunkt kan man som turist i Italien ikke købe en tilladelse til at køre i disse områder. Kun hvis man har et særligt ærinde, kan man få tilladelse.

Det er let at overse skiltene, og de italienske myndigheder tøver ikke med at udstede og eftersende bøder, hvis man, bevidst eller ubevidst, kører ind i zonerne uden tilladelse. Det anbefales derfor at stille bilen på en af de store parkeringspladser, som typisk ligger lidt uden for bykernen, og derfra gå eller benytte offentlig transport det sidste stykke ind til centrum.

Hvis du er handicappet og har brug for at køre ind i centrum, kan du dog søge særlig tilladelse hos de lokale myndigheder. 

Ellers løser italienerne problemet med et parkometersystem, hvor der købes særskilt parkeringskort ved den lokale tobakshandel.

På hjemmesiden https://ztl-italia.blogspot.com/, der desværre kun er på italiensk, står de byer, der er omfattet af ordningen. Men på forsiden er bynavnene nævnt, som er berørt af ordningen.

Ved aktivering af valgte by på hjemmesiden får man samtidig mulighed for oversættelse fra Google. Herefter kan der bladres mellem de enkelte restriktioner, påbudskilte og oplysninger for tidsrum og zoner. Restriktionerne gælder ofte i dagtimerne, og tilladelser kan f.eks. i Milano købes i visse kiosker.

Tyskland

Tyskerne har i flere år haft krav om miljømærke i cirka 70 byer.

I Hamborg er man gået skridtet videre og har indført kørselsforbud for ældre dieselbiler på to konkrete vejstrækninger. Det drejer sig dels om Stresemannstrasse, dels om en cirka halv kilometer lang strækning af Max-Brauer-Allee. Kun dieselbiler, der lever op til den såkaldte Euro 6-norm, er undtaget for kørselsforbuddet.

Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes.

Ellers er langt de fleste biler dækkes af det grønne mærke, som opfylder kravene til biler med Euronorm 4, 5 og 6.

Skal du derimod udelukkende køre gennem Tyskland på motorvejene, behøver du ikke at have et miljømærke.

Du kan købe tysk miljømærke hos f.eks. FDM eller bilsynsvirksomheden Applus. 

Green Zones app

Der findes en app til alt - og miljøzoner er ingen undtagelse.

Green Zones rummer information om mere end 200 miljøzoner i Europa, og her kan du blandt andet også få prognoser, advarsler og besked om kommende kørselsforbud.

Via hjemmesiden https://www.green-zones.eu/da/app kan du hente appen til både iPhone og Android.

Hver sommer er en del danskere indblandet i ulykker med campingvogne. Nogle af dem medfører personskader, som ifølge eksperterne ofte kan undgås, hvis man tjekker sine dæk før turens start.

– Eksploderer et dæk, kan vogntoget vælte, og den slags fører hvert år til dødsulykker på de tyske motorveje. Men faktisk kan man meget nemt selv forebygge sådanne ulykker.

– Eksempelvis skal man holde øje med dækkets produktionstidspunkt, som står i en lille boks på siden, siger centerleder Kim Sellberg fra dækkæden Euromaster, som selv er campist og har mange års erfaring fra dækbranchen. 

– På vores centre tilbyder vi gratis dækeftersyn på både bil og campingvogn uden tidsbestilling, og vi får i denne tid ofte besøg af campister, som kører rundt på farlige dæk. 
 

Skift dæk hvert femte år

Hos Dansk Camping Union (DCU) anbefaler teknisk rådgivning, at campingvognens dæk skiftes minimum hvert femte år, samt at man vælger dæk af ordentlig kvalitet. 

– Man bør købe dæk af et anerkendt fabrikat og en type, som har bevist sine gode samlede egenskaber i en dæktest. I forbindelse med dækskift er det derudover vigtigt at efterspænde hjulene efter 50 km.

Ifølge Victor Hollnagel, bilinspektør i Trafikstyrelsen, er det tegn på ældning af gummiet, når dæksiden krakelerer med mange fine revner. 

– Selvom der er masser af mønster tilbage, kan dækket være afgørende svækket. Skifter man ikke i tide, kan det pludselig eksplodere ved høj fart og med tungt læs på ferieturen. 

Lige til grænsen
 

Teknisk rådgivning i DCU oplever undertiden, at campingvognsproducenterne kun vælger netop tilstrækkelige dækløsninger. 

– De går lige til grænsen, når det kommer til at udnytte bæreevne og hastighedspotentiale, så der er ikke noget overskud at give af. Derfor er det nødvendigt at holde særligt øje med dækkenes stand. Han advarer også mod at overlæsse campingvognen, hvorved man let kan overskride dækkenes bæreevne.

– Campisten bør skifte til såkaldte XL-dæk, som er bygget til større totalvægt. Samtidig bør man sikre sig, at mønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm, hvilket har særlig stor betydning ved kraftige regnfald sydpå. Det er også vigtigt med korrekt lufttryk i dækkene. 

– Campingvognen står undertiden på halvflade dæk efter vinteren. Allerede når man har trukket campingvognen ned på servicestationen for at pumpe dækkene op til korrekt tryk, kan de være overbelastet i karkassen – og kan pludselig svigte, når de kommer på arbejde. 

Det anbefales ved kørsel med campingvogn, at lufttrykket i både bilens og campingvognens dæk tilpasses den aktuelle læsning. 

– Det vil sige, at man typisk skal have 0,2-0,5 bar højere dæktryk på ferieturen end til hverdag. Følg instruktionsbogens anvisninger. 

Tjekliste for en sikker ferie med campingvognen
 

• Vær opmærksom på ældningsskader, og sørg for, at dækmønsterdybden til enhver tid er mindst 3 mm
   
• Lad ikke campingvognen henstå på halvflade dæk – og kør ikke med halvflade dæk, heller ikke over korte strækninger
   
• Læs campingvognen med omtanke, og kør ikke med overlæs
   
• Placér bagagen lavest muligt – og det tunge forrest
   
• Sørg for et positivt kugletryk på mellem 50 og 75 kg, når campingvognen er læsset – tjek evt. med badevægten
   
• Undgå overlæs, for høj fart og kantsten
   
• Tjek støddæmperne. Vipper man kraftigt med campingvognen, skal den stå stille efter maks. tre eftervip
   
• Afskærm dækkene ved opstaldning for at undgå mørning
   
• Læs mere om regler og anbefalinger i ind- og udland på Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside
   
• Spørg dit lokale dækcenter til råds, om det er tid til at skifte dine dæk, og hvilket dækvalg der vil være optimalt for netop dig
   

Et DCU-medlem spørger:

Jeg sidder med et tidligere nummer af Camping-fritid, hvor der var fokus på vægt.

Nu holder min bil og campingvogn sig på den rigtige side af vægtgrænsen. Men hvad er konsekvensen, hvis ”jeg” findes for tung, enten ved et uheld, eller bliver stoppet af politiet? Min bil må nemlig kun trække 1200 kg.    
 

 
DCU-Huset svarer:

Hvis man i en skadesituation konstaterer, at campingvognen vejer mere end den tilladte vægt, kan der blive tale om at gøre grov uagtsomhed gældende, forudsat der er årsagssammenhæng mellem skade og overvægt.

Har du handlet groft uagtsomt, er der ingen erstatning.

Politiet vil altid veje dig, som du kommer kørende, dvs. bil og campingvogn vejes sammenkoblet. Kontrollen udføres pr. aksel, hvor politiet vil se på tilladt akseltryk og samlede tilladt totalvægt på bil og campingvogn. Inden du findes for ”tung”, tages der hensyn til tolerance for vægtens angivelse på 7 %, som fratrækkes, dvs. vægttolerancen fratrækkes akseltrykket.

Se henvisning til cirkulæreskrivelse 9275 af 06/05/2014 om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt.

Taler vi om overskridelse af koblingsvægten – altså det bilen må trække – vil forseelsens mindste bødetakst være 1.200 kr. Der er ikke anført en bestemt bødetabel, men grænse ved synsfri sammenkobling, som er anført noget snørklet mellem paragrafferne.

Nærmere kommer jeg det ikke, idet vurderingen også omhandler uforsvarlig kørsel. 

Er du medlem af DCU?

Som DCU-medlem har du adgang til kyndig teknisk vejledning om din campingvogn, autocampere, campingudstyr m.m.

Er du i tvivl om, hvor stor en campingvogn, din bil må trække? Vil du vide, hvordan du bedst pakker din campingvogn til ferien, så du undgår problemer med overvægt? Eller har du et helt tredje teknisk spørgsmål? Så hjælper DCU alle, der er medlem. Det koster ikke noget, da hjælpen er inkluderet i dit medlemskab.