Tekst: Anne-Vibeke Isaksen. Foto Rasmus Schønning & Anne-Vibeke Isaksen

En tur til Andalusien i det sydlige Spanien gøres ikke på få dage, for der er langt derned, men når først du er der, er der masser at se, og hvis du har plads i kalenderen, kan du roligt tage dig god tid dernede, hvor klimaet på denne tid af året er mere behageligt end i højsommeren. 

Der er langt at køre med bil og campingvogn eller autocamper til Andalusien, men det er køreturen værd.

Hovedbyen Granada - granatæblernes by 

Granada, der er mest kendt for byen med Alhambra, er Spaniens 13. største by og ligger smukt for foden af Sierra Nevada bjergene, hvor de to floder, Darro og Genil, mødes. Området omkring Granada har været beboet i over 7.000 år, og byen har gennem tiden haft en spraglet historie med mange forskellige herskere, heriblandt romerne og mauriske kaliffer.

I 1492 indtog de kristne, spanske monarker, Isabella d. I. af Castilien og Ferdinand II. af Aragon, byen, og de afsluttede over 800 år islamisk herredømme over Den Iberiske Halvø. I dag bærer byen stadig præg af denne blanding af forskellige kulturer, hvilket man tydeligt oplever, når man bevæger sig rundt i byens gader og ikke mindst i byens mange grønne områder, hvoraf mange blev anlagt under maurerne. Byen er derudover opkaldt efter de mange granatæbler, man gennem tiden har dyrket i området. 

Granada er især kendt for Alhambra-paladset.

Alhambra – Granadas, ja hele Spaniens stolthed 

Et af de mest berømte bygningsværker i Granada og resten af Spanien er det gamle fort og palads-kompleks Alhambra, der ligger på Sabikah-plateauet sydøst for selve byen. Oprindeligt var Alhambra et lille fort, der blev opført i år 889, men i midten af det 11. århundrede blev stedet, under den mauriske emir Mohammed ben Al-Ahmar og hans efterfølgere, renoveret og ombygget til det befæstede palads-kompleks, der står den dag i dag. De fleste af paladserne i Alhambra er af islamisk oprindelse, hvilket også er tydeligt i den arabisk inspirerede udsmykning og arkitektur, med de mange buer og arabiske inskriptioner, samt de mange smukke marmorsøjler og flise-mosaikker. Alhambra Park er også en fornøjelse for øjet. Parken blev anlagt af maurerne og beplantet med bl.a. roser og appelsintræer, men noget af det mest fremherskende i dag er de engelske elmetræer, der blev bragt til parken af Jarlen af Wellington i 1812. 

Lige uden for Alhambra ligger paladset Generalife, der er et af de ældste eksempler på mauriske haver. Du bør sætte en hel dag af i Alhambra, for her er gudesmukt. Man skal bestille billet i meget god tid. Billetter købes online. 

Cordoba - en af Spaniens ældste byer 

Cordoba er en af de ældste byer i Spanien, så ingen rejse til Andalusien uden at besøge den historiske og i øvrigt utrolig smukke by. Man parkerer uden for den gamle bydel, men det betyder også, at man kun kan komme til byen ved at gå over broen. Og hvilken ankomst. Byen har eksisteret lang tid før Romerriget, og der er fundet spor af mennesker i området dateret helt tilbage til omkring 42.000 år f.v.t. Cordoba var under det islamiske herredømme hovedstaden i Al-Andalus, som var navnet på den del af Den Iberiske Halvø, der hørte under det muslimske styre og var et kulturelt centrum. Man mener, at byen i det 10. århundrede var en af verdens mest folkerige byer. 

Den gamle bydel er den næststørste af sin art i Europa og er det største bymæssige område, der er på UNESCO's verdensarvsliste. Her finder man bl.a. den store moske og katedralen samt den gamle romerske bro, det romerske tempel og det gamle amfiteater. Rundt om den gamle bydel finder du også de gamle romerske bymure med flere gamle tårne og forter. Der er i dag kun tre af de originale porte tilbage i bymuren: Puerta del Almadovar, Puerta de Sevilla og Puerta del Puente. Husk også at bemærke de mange smukke gårdhaver/patio. 

Der er masser at se i Andalusien - og det er et dejligt sted at holde ferie og slappe af.

Sevilla - Andalusiens hovedstad 

Andalusiens smukke og historiske hovedstad er Sevilla, og her finder du hele tre forskellige steder, der er på UNESCO's verdensarvsliste: Alcazar palads-komplekset, byens smukke katedral med Columbus’ grav og hvis tårn, La Giralda, der blev opført som en minaret og sidenhen ombygget til klokketårn. Det er i dag Sevillas vartegn. 

Sidst, men ikke mindst, finder man også generalarkivet for Indien, der bl.a. opbevarer Christopher Columbus' rejsejournaler. I dag er Sevilla en blanding af moderne storby med gode muligheder for shopping og mange spændende, gamle bydele. Det gamle jødiske kvarter er med sine smalle gader og små pladser yderst stemningsfuld. Man finder også masser af spændende museer – som det arkæologiske museum og museet for finere kunst. 

Sevilla er Andalusiens smukke hovedstad.

Smukke Plaza de Espana i Sevilla 

Plaza de Espana er en del af Sevillas grønne åndehul, Maria Louisa Park, og blev grundlagt i 1928 som en del af projektet bag Verdensudstillingen i 1929. Pavillonerne, der er en blanding af 1920'ernes Art Deco stil og Neo Mudejar, går i en stor halvcirkel rundt om selve pladsen, der er gennemskåret af en kanal, som kan krydses via fire broer. 

De mange "provins-alkover" i pavillonerne er dekoreret med de smukke mosaikker og symboliserer hver især en af de spanske provinser. Midt på pladsen er der et stort springvand, og det danner alt sammen ofte baggrund til bryllupsfoto. Husk at holde øje med de mange hestevogne. Snup eventuelt en tur. 

Tyrefægtning, flamenco og solengang ved floden 

Noget, der i den grad skal skille vandene, er tyrefægtning. Plaza de Toros de la Maestranza i Sevilla er en af de mest berømte tyrefægtningsarenaer i Spanien og afholder tyrefægtninger i sæsonen, der løber fra april til oktober. Andre byer i Andalusien, hvor man kan se tyrefægtning, er Malaga og Ronda. Arenaen ligger lige ud til floden, og her er det yderst populært at sætte sig på en af de mange cafeer og nyde en drink, mens solen går ned. Man kan også selv medbringe tæppe og en flaske bobler, så sparer man lidt på rejsebudgettet, men får samme oplevelse. 

I Sevilla er der om aftenen også mulighed for at komme ud og opleve flamenco. Dansen, der varierer meget i udtrykket, lige fra kraftfuldt til stille, blev i begyndelsen primært danset af Andalusiens romaer, men i dag danses den af alle. Oprindeligt var der en sanger og en guitarist, men i dag er dansen og guitaren de vigtigste elementer, og begge kræver mange års træning. 

Sherry og Den Royale Rideskole i Jerez de la Frontera 

Den lille hyggelige by, Jerez de la Frontera, har virkelig meget at byde på, selvom den ikke er så stor. Alt her handler om sherry og heste. 

På sherrydestilleriet i Jerez får du et indblik i en ældgammel kultur, der handler om vin og spaniernes elskede sherry. Vin har man produceret siden 1100 f.v.t., og sherry er deres et og alt. Den søde hedvin er meget anderledes end almindelig vin. Man kan både få rundvisning på selve destilleriet og se de enorme kældre med egetræsfade, hvor sherryen modnes. Naturligvis afsluttes besøget også med smagning af sherry. 

Den Kongelige Spanske Rideskole ligger også i Jerez de la Frontera og er et sted, hvor der kæles for alle detaljer fra avl til oplæring af rytter og håndtering af udstyr. Alt sammen ud fra meget gamle, stolte traditioner. Du kan både få en rundvisning i staldene og på ridebanen, og så er der det verdenskendte show, hvor heste danser til musik, men her skal man købe billetter i god tid. 

Ronda ligger i et meget bjergrigt område.

Imponerende Ronda - den todelte by 

Den historiske by Ronda, der ligger i et bjergrigt område, ca. 100 km fra Malaga, er delt i to af Guadalevin-floden, der har dannet den ca. 120 meter dybe kløft, El Tajo. På kanterne af kløften ligger byens to dele, den ældre og mauriske bydel La Ciudad og den yngre El Mercadillo. Der er tre broer, der krydser kløften, den nyeste af broerne, Puente Nuevo, er et smukt bygningsværk og et velbesøgt turistmål, der giver en enestående udsigt over kløften. Ronda har en ubeskrivelig og meget dramatisk historie bag sig og blev også hårdt ramt under den spanske borgerkrig. 

Ernest Hemingway, der ofte besøgte Ronda, beskriver i den berømte bog "Hvem Ringer Klokkerne For" en scene, hvor fascistsympatisører bliver henrettet ved at blive smidt ned fra en klippe. Denne scene menes at være baseret på virkelige begivenheder, hvor nationalisterne blev smidt i El Tajo. Byen og dens historie har, udover Ernest Hemingway, inspireret mange store kunstnere og forfattere - heriblandt Orson Welles og den tyske poet Rainer Maria Rilke. 

Ronda består både af en ældre og en yngre bydel. Forfatteren Ernest Hemingway besøgte ofte Ronda, ligesom byen har inspireret andre store kunstnere.

Malaga - Picassos fødeby 

Malaga er meget mere end en badeby på Andalusiens smukke Middelhavskyst. Stranden er fantastisk, men byen har simpelthen så meget at byde på. På en bakke midt i byen ligger den mauriske borg Alcazaba, der vidner om, at Malaga som de andre historiske byer i Andalusien også har spillet en stor rolle. 

Man må ikke snyde sig selv for at tage derop, om ikke andet så for udsigten over hele kysten. Gibralfaros fæstningsvolde er på imponerende vis bygget i det 14. århundrede. Ingen rejse til Malaga uden at bruge tid på Pablo Picassos (1881-1973) – det vil i hvert fald være synd, for han er med god grund byens stolthed. Man kan besøge både hans fødehjem og et museum. Begge dele har været med til, at kunst i dag er en stor del af Malaga. 

På museet kan du opleve de storslåede sale og søjlegange i Buenavista Palace og komme tæt på ca. 200 kunstværker. Husk, der også findes en bronzestatue af H.C. Andersen i Málaga, Spanien, som er opstillet i Plaza de la Marina. 

Malaga er en by, man skal opleve, når man befinder sig i Andalusien.

En tur til Gibratar 

Hvis man er frisk på at opleve det lille engelske, oversøiske territorium, der afslutter Den Iberiske Halvø, så er der flere oplevelser i Gibraltar, end man måske lige forventer. Den ikoniske 426 meter høje klippe – Djebel-al-Tarisk, som araberne kaldte den, er en af dem. 

Siden 1713 har Gibraltar tilhørt Storbritannien, og i over 28.000 år har der været menneskelig aktivitet. Det ses bl.a. i de store grotter, der i dag er en turistattraktion. Det er også her, at de berømte berberaber gerne ser deres snit til at drille turister. Man kan besøge grotter, og byen er virkelig fin med gode spisesteder og en livlig gågade. 

Man kan tage bussen fra Malaga til Gibraltar, og er man i egen bil/autocamper, så er der parkering ved grænseovergangen og inde ved byen. 

Frugt og grøntsager med masser af smag findes på utallige markeder.

Fem gode grunde til at rejse til Andalusien 

•    Fantastisk klima især forår og efterår 
•    Et eminent køkken med alt godt fra havet og baglandet 
•    Suveræne sandstrande ved kysten       
•    Kulturskatte - mange på UNESCO - heriblandt Alhambra 
•    Super venlige lokale, der altid gerne hjælper dig Campingferie i Andalusien Campingpladser og autocamperholdepladser ligger ved alle byer og attraktioner. 

Find dem alle på www.dcu.dk Rejseruter: 
Der er mange veje til Andalusien, og alt efter om man kører direkte eller via kysten, så skal man som minimum afsætte en uge ud og hjem, men man kan sagtens tage et eller flere ophold undervejs. Her er det næsten kun fantasien og måske tiden, der sætter grænsen. 

Overvej evt. Madrid, Toledo, Barcelona og Andorra i Spanien Provence, Ardeche, Alsace og Paris i Frankrig Schwarzwald, Sauerland, Harzen, Weserbergland og Lüneburger Heide i Tyskland

Tekst & foto: Renate Hovald 

Barcelona. Costa del Sol. Der er endda mange, der overvintrer dernede. Hm, brummer husbonden og kigger på kortet.  Nordspanien, siger han så. 

Og ja, området syd for Pyrenæerne ser interessant ud, og Bilbao har jo længe stået på vores ønskeliste. Vi kan følge sydsiden af bjergene og se, hvad der byder sig. God idé – det gør vi. 

Lige lidt fakta 

Pyrenæerne er den bjergkæde, der adskiller Frankrig fra Den Iberiske Halvø – som et langt bælte, der strækker sig fra Middelhavet i øst til Atlanterhavet i vest. Snævre dale og små, afsides beliggende byer med ældgamle traditioner lover unikke oplevelser, perfekt til os med autocamper. 

Den berømte pilgrimsrute Camino de Santiago – UNESCO-kulturarv – snor sig fra Frankrig op over Pyrenæerne, og også det oprørske Baskerland mod vest har opnået en vis berømmelse for dets ihærdige kamp om uafhængighed. 

Pyrenæerne med de høje, snedækkede tinder udgør en slags geografisk barriere. Det er derfor naturligt, at grænsen mellem Frankrig og Spanien går netop der. Skal man over, så findes der ikke overvældende mange muligheder. 

Mest ligetil er de relativt flade overgange helt i vest ved Irún og den helt i øst mod Barcelona. De få andre længere inde byder på en del bjergkørsel.  Det afskrækker os på ingen måde, så vi vælger den op over franske Col de la Perche og følger i første omgang vejen mod Andorra. Det er den lille bjergstat midt inde i Pyrenæerne, der ofte karakteriseres som et gigantisk supermarked med toldfrie varer. Men vi drejer fra før og stiler direkte mod Spanien. 

Spanien, vi kommer! 

Den 6. maj krydser vi grænsen i ca. 1.500 m højde. Det vil sige: ikke før vi har passeret en lille pudsighed, nemlig en nærmest mikroskopisk plet i Spanien, dog stadig beliggende i Frankrig. Det er Llívia. Det tager ca. 5 minutter at køre igennem – og efter yderligere 5 minutter ruller autocamperen definitivt ind i det store land Spanien. 

Det blæser hundekoldt. Allerede siden Frankrig er det desværre blevet kedeligt gråvejr. Der er stadig meget sne på de høje toppe rundt omkring os, træerne er ikke helt sprunget ud endnu. Måske ikke just det, vi satte næsen op efter. Men vi bevarer optimismen; heroppe i højderne kan man vel ikke forvente andet. Desuden går det nedad nu, og mon ikke vi senest der møder lidt spansk forårsglød. 

Vores første mål er den lille by La Seu d'Urgell. Dér findes en stellplads til autocampere, men det er campingpladsen, vi stiler mod. Så kan det ikke gå helt galt. Det gør det heller ikke, for solen er begyndt at skinne, alt er grønt, campingpladsen overrasker med mellemeuropæisk standard, som for øvrigt de fleste af pladserne, vi overnatter på. En lille landsby hilser malerisk fra en bakketop lige ved, og desuden er her ikke mange mennesker. 

Smukke men øde landskaber 

Ruten hertil har givet en forsmag på, hvad vi kommer til at opleve på hele vores spanske Pyrenæer-færd: ud over gode veje er det først og fremmest smukke, delvist ganske øde landskaber. 

De høje bjerge skyder sig kulisseagtigt ind foran hinanden, gletsjere på toppene forlener scenariet et dramatisk skær, elve skærer sig ned gennem stejle klippevægge og danner dybe slugter, omkring hvert vejsving byder der sig ustandseligt nye, overraskende udsyn. Nogle steder føler vi os hensat til Det skotske højland, hvor køer og halvvilde heste tusser frit omkring – og ikke en menneskesjæl i miles omkreds. 

Ved en landsbybrønd fylder vi for en sikkerheds skyld frisk ekstravand på autocamperen. Her er så øde, at vi ikke helt ved, hvor vi kommer til at sove i nat. Så er det rart at have lidt reserver. Overnatningsmulighederne skal man nemlig holde nøje udkig efter. Vi befinder os fjernt fra turiststrøgene. 

Det fører med sig, at vi oftere end tidligere står ”frit”. For eksempel neden for Monte Perdidos gigantiske snetoppe ved en brusende elv i Ordesa-nationalparken – mutters alene, midt i paradis. Eller ved Embalse del Ebro, den opdæmmede Ebro-sø. Også her står vi mutters alene. 

Blikket rækker langt over mod horisonten. Senere kører vi forbi et kirketårn, der rager op af vandet; en druknet, buet bro skyder ryg lige over vandoverfladen, som et andet Loch Ness-uhyre. 

Vejret 

Det er ikke til at regne med og bliver dråben af malurt i rejsebægeret. Sol, skyer, blæst, regn veksler konstant med hinanden, og varmen vil ikke rigtigt bevæge sig op i det røde felt. Lange bukser, fleece og vindjakker (med hætte) er vores standard-outfit, bare tæer i sandaler en saga blot. I hvert fald i begyndelsen af turen.

 Dels skyldes det årets generelle, drilske vejrsituation, men dels havde vi ignoreret den meteorologiske kendsgerning, at høje bjerge og indflydelsen af det nære Atlanterhav skaber vejrmæssige turbulenser. Især her om foråret, hvor frontsystemerne konstant slås med hinanden om magten. 

I de alpine Picos de Europa syd-vest for Pyrenæerne er det stadig vinter. Efter en lang opkørsel gennem snevolde i begge sider af vejen må vi erkende, at vi desværre er nødt til at opgive den planlagte vandretur op til en efter sigende fantastisk udsigt. Stien er lukket af snedynger. Så vi nøjes med en autocamper-frokost og blikket ud over det blændende hvide, snedækkede landskab. Langt væk boltrer der sig et par skiløbere. 

Oplevelser langs vejen 

Dem er der nogle stykker af og værd at køre efter. For: vi kommer til at køre meget. Ofte er det vejen, der er målet, hvor vi holder ind undervejs, går på opdagelse, og kører videre til næste sted. Helt i autocamperens ånd, i øvrigt. 

Således kravler autocamperen op ad slyngede veje med hele 14 % stigning, som for eksempel op til El Balcón de la Rioja. Frokostpausen her er med bjergtagende blik ud over dalsletten nedenfor og nærmest uendelige vinmarker. Eller en anden gang, hvor vi parkerer autocamperen, hiver cyklerne frem og bevæger os måbende gennem den UNESCO-klassificerede halvørken Bárdenas Reales' ejendommelige sandstensformationer. 

Eller standser op ved Los Mallos de Riglos. Det er kæmpemæssige, lodrette fjeldvægge, hvor klatrere ynder at afprøve deres mod og kræfter. Så i et stykke tid lægger vi hovedet i nakken og kigger på. Og på et klippefremspring opdager vi en af Nordspaniens mest mægtige borge: Castillo de Loarre. 

Camino de Santiago 

En unik oplevelse bliver det også, da vores rute gentagne gange følger den legendariske pilgrimsvej Camino de Santiago. Vi møder mange pilgrimme, der – med vandrestav eller den obligatoriske muslingeskal på rygsækken – stålsat marcherer derudad, alle i retning mod vest. ”Buen Camino”, ønsker jeg, som traditionen byder. 

Den udmærkede campingplads i Estella med gåafstand ind til det ældgamle gadestrøg frister til at blive et par dage. Billige spisesteder og hostales får pilgrimmene til at flokkes. Her er meget stemningsfuldt. En cykeltur fører os op til vinhuset Bodegas Irache. Pilgrimme og andet godtfolk kan her kvit og frit få sig en tår vand eller vin (!) – begge dele tappes de af hver sin hane, der stikker ud fra væggen. Forudseende har vi taget et af vores vinglas med. 

Inden vi vender om 

Og videre går det, ud mod Atlanten, der her hedder Biscayabugten. Vi har besluttet at opgive Galicien og vende om, nordpå igen. Vejret mener det ikke helt godt med os, synes vi. 

Der er dog to ting, vi ikke må hoppe over: en af Nordspaniens mest pittoreske småbyer (siger rejseguiden), nemlig Santillana del Mar med fortidsgrotten Altamira lige i nærheden. Dens helt enestående hulemalerier fra den Ældste Stenalder tiltrækker besøgende langvejs fra. Grotten er en naturtro kopi af den originale grotte, der er UNESCO-kulturarv og af bevaringsmæssige grunde lukket for den massive publikumstilstrømning. Vi kommer gratis ind, fordi vi er seniorer. 

Det sidste ultimative programpunkt er storbyen Bilbao med et af verdens – vil jeg påstå – mest spektakulære, moderne bygningsværker: Guggenheim-museet, tegnet af den internationalt berømte, amerikanske stjernearkitekt Gehry. Et absolut MUST, selv om man ikke skulle interessere sig for museets indhold. Men selve bygningen er såvel ude- som indefra bare så fundamentalt anderledes, at man simpelthen ikke må snyde sig selv for denne oplevelse. 

Også her kommer vi gratis ind; det er sørme International Museumsdag, hvor det ikke koster noget. 

Konklusion 

Rent faktisk blev selve turen gennem Nordspanien jo desværre kun på godt 14 dage. Vejret havde sat vores tålmodighed på en hård prøve, og til sidst gav vi altså op. 

Vi er kommet til den konklusion, at det her i Nordspanien vejrmæssigt nok er bedst senere på året, helst efter at landet har fået sig en tur i den spanske sommers bageovn og forhåbentlig gjort klimaet mere stabilt. Vi er bestemt ikke færdige med denne – lidt oversete – del af Spanien endnu. Målet for næste tur er således allerede sat.

Tekst: Torben Brandt

Netop nu er der fuld tryk på vinhøsten mange steder i Syd- og Mellemeuropa, hvor vinbønderne knokler for at få druerne i hus og lagt vinen i tønder og på fade.

Europa bugner af skønne vinområder, som i reglen ligger i nogle meget smukke omgivelser, og denne artikel nævner kun en brøkdel af de muligheder, der findes. Er man campist og glad for vin, kunne efteråret derfor passende bruges til at slå to fluer med et smæk, så man dels besøger nogle dejlige vinområder og –gårde, dels får kørt og camperet i noget af Europas mest vidunderlige natur.

Det kan være en god idé på forhånd at have gjort sit hjemmearbejde, så man ved, hvilke vingårde og –ruter man gerne vil lægge vejen forbi, men omvendt har det også sin charme at køre rundt i vinområderne og dumpe ind fra gaden, når man finder noget, som ser spændende ud.

Husk i øvrigt, hvis I tager bilen til vinsmagning, at der står spande på bordene, hvor vinen kan spyttes ud.

Tyskland
Vores sydlige naboland er måske ikke det første, man tænker på, når talen falder på vin, men Tyskland producerer ganske meget vin, og især hvidvinen er af rigtig fin kvalitet. En af de måske bedst kendte vinruter i Tyskland er Weinstrasse, som er cirka 85 km lang og begynder ved Bockenheim an der Weinstrasse ca. 80 km syd for Frankfurt og går ned til Schweigen-Rechtenback ved den franske grænse. Undervejs passeres en række hyggelige byer, vingårde og slotsruiner.

Et andet kendt vinområde ligger på strækningen fra Trier til Koblenz ved floderne Mosel og Rhinen, hvor der produceres nogle glimrende hvidvine, og hvor der ligger en perlerække af hyggelige byer med små vingårde eller –slotte, man kan besøge. Området er også  meget velegnet til cykelture, hvilket måske kan være ganske bekvemt, når man har været til vinsmagning, hvis man glemte at spytte ud i spandene.

Frankrig
Frankrig er et overflødighedshorn af god vin og smukke vinruter, så du kan under alle omstændigheder ikke nå det hele på én gang.

I den nordlige del af Frankrig ligger Champagne-området, som er et must, hvis man er vild med bobler. Tager man f.eks. til enten Reims eller Épernay, kan man besøge nogle af verdens store og kendte champagnehuse og komme på guidede ture i de smukke hvide kalkstenshuler, hvor millioner af flasker med champagne ligger på lager.

Længere mod øst ligger Alsace, som er kendt for sine fremragende hvidvine og for vinruten Route des Vins, som er cirka 170 km lang og går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. Lidt længere sydpå, men stadig i den østlige del af landet, ligger de kendte vinområder nærmest som perler på en snor. Bourgogne-området byder eksempelvis på en Grand Cru-rute, der passerer det smukke slot, Clos de Vougeot, og derudover går gennem ikke færre end 37 landsbyer. Undervejs passeres også Bourgogne-områdets smukke hovedby, Beaune. Lidt sydligere ligger Beaujolais-området og Rhône-dalen, som ligeledes producerer verdenskendte vine af høj kvalitet. Endelig er Bordeaux i den sydvestlige del af landet et af Frankrigs bedst kendte vindistrikter med Cabernet Sauvignon og Merlot som to centrale druer i produktionen og med et utal af fine vinruter.

Spanien
Det solrige Spanien er glimrende til dyrkning af vin, og landet er verdens tredjestørste vinproducent. Spansk vin domineres først og fremmest af Tempranillo-druen, som også er den vigtigste af de i alt fire druesorter, der bruges til fremstilling af de kendte Rioja-vine. Spanien har dog i en årrække haft ry for at satse mere på lavpris end kvalitet, og de spanske vine nyder her i landet hverken samme popularitet eller anerkendelse som vine fra Frankrig og Italien. Du kan dog sagtens finde vine af høj kvalitet i Spanien.

Vinruterne ligger jævnt fordelt i det kæmpestore land. En del af dem findes i den nordlige og centrale del af landet, eksempelvis omkring Valladolid og Zaragoza. I Spaniens sydøstlige del mellem Albacete og Alicante dominerer druen Monastrell, der blandt andet bruges i Jumilla-vinen, som mange danskere formentlig kender.

Længere sydpå, i hjertet af Malaga-provinsen, ligger Ronda, som både er kendt for sin unikke beliggenhed på toppen af et bjerg og for sine vine, som efterhånden har en ganske fin kvalitet.

Italien
Støvlelandet har en række skønne vinområder, og som dansker kan man glæde sig over, at en række af dem ligger i det nordlige Italien, så man ikke behøver at køre længere end højst nødvendigt for at nyde de velsmagende dråber.

Et af de meget populære vinområder ligger mellem Gardasøen og Verona, hvor Bardolino- og Valpolicella-vinene kommer fra. Også den kraftige Amarone-vin kommer fra dette område. I en anden af Italiens nordlige provinser, Piemonte, finder man ligeledes nogle fremragende vine. Det er her, Barolo-vinene produceres i et område lidt syd for Alba, mens en anden dejlig vin, Barbaresco, fremstilles i byen af samme navn øst for Alba. Såvel Barolo som Barbaresco produceres på Nebbiolo-druen og kaldes henholdsvis for kongen og dronningen af Piemonte.

Er man mere til søde, boblende vine, produceres vinen Asti Spumante i byen Asti, der ligeledes ligger i Piemonte. Kører man rundt i Piemonte, er der næsten hele tiden afmærket med skilte til vinproducenter, der gerne byder indenfor til smagsprøver og salg.

Længere sydpå, i Toscana-området, er man i Chianti-land. Chianti ligger syd for Firenze og nord for Sienna og er et meget stort vinområde, hvor ikke mindst vinen Chianti Classico er af fin kvalitet. Den kan genkendes ved, at den har en sort hane på flaskehalsen.

Vil man længere ned i Italien, kan man vælge at køre mod sydøst til Apulien, som er begunstiget af masser af sol, hvilket der kommer nogle kraftige og smagfulde vine ud af. Det er i dette område, at den populære Primitivo-drue har hjemme, fordi fremstillingen af Primitivo-vine kræver lange og varme somre.

Camping
Overnatning Campingpladser i de omtalte vinområder finder du på https://www.dcu.dk/campingpladser

Husk at holde øje med åbningstiderne, da flere lukker ned i september/oktober måned.

Sensommerturen er endnu kun i planlægningsfasen, men det ligger fast, at den begynder ved Annecy-søen i Frankrig og slutter i Nordspanien i nærheden af Barcelona. Efterhånden, som aftalerne kommer i hus, bliver de tilføjet på hjemmesiden.

Planen er, at deltagerne mødes 26. august på en campingplads ved Annecy-søen i De Franske Alper.

Søen ligger ved den fine middelalderby Annecy, der har mange smukke gamle bygninger, bl.a. et gammelt palads på en klippeø midt ude i floden.

Annecy kaldes Alpernes Venedig, da man tidligere sejlede ad floden og kanaler fra hus til hus og solgte sine varer. 
Planen er også at tage en udflugt til Mont Blanc, som er det højeste bjerg i Alperne.

Bjerget ligger mellem Frankrig og Italien. Vi planlægger også en tur til Chamonix by, hvorfra der er en smuk udsigt til Mont Blanc. 

Der vil også blive fridage, hvor I selv kan planlægge ture i omegnen eller hygge jer på campingpladsen.

Videre til Rhône distriktet

Den 1. september kører vi til den næste campingplads, som ligger mellem byerne Lyon og Chambery i Rhône distriktet.

Her får vi serveret en velkomstmiddag. Vi planlægger en heldags tur med sejllads på Lac le Bourget og til den naturskønne Canal Savière, hvor der er mulighed for at se sjældne fugle.

Vi gør også holdt ved en lille landsby, hvor vi går rundt på egen hånd og besøger en oliemølle, hvor der bl.a. laves olie af valnødder. Vi får lunch på turen.

Vi skal på bustur i området, hvor vi besøger en landsby og en vingård. Vi gør holdt ved en lille sø og et vandfald. Undervejs får vi picnic.

Vi skal også have en vandretur i området, hvor vi får mulighed for at komme tættere på den smukke natur. Og en middag på campingpladsen som har en udsøgt restaurant.

Også på denne campingplads vil der blive fridage, hvor der bliver tid til selv at planlægge og udforske området og evt. tage på marked.

En tur i vinkælder

Den 8. september går turen ca. 360 km videre til en campingplads tæt på byen Setè.

Vi planlægger et besøg hos vinkælderen Nolly Prat, hvor den tørre Vermouth bliver fremstillet efter en hemmelig opskrift fra 1813. Her skal vi se vintønderne og smage en af de fineste franske Vermouth.

Herefter bliver vi kørt til Cap d`Agde, hvor vi får frokost og senere sejltur langs den meget smukke Middelhavskyst.
 

Bådtur på kanalen

Vi skal også have en dag med bådtur på Canal du Midi, som er en 240 km lang kanal i det sydlige Frankrig. Kanalen er kunstig anlagt og forbinder Garonnefloden ved Atlanterhavet med Middelhavet og er klassificeret som verdensarv af UNESCO.

Ved Beziers, hvor vores tur starter, passerer vi gennem ni sluser. Vi slutter turen i Colombier, hvor busserne henter os og kører os tilbage til campingpladsen.

Der vil blive indlagt fridage med mulighed for at nyde den sydfranske stemning på egen hånd og bl.a. gå på marked eller bade i Middelhavet.
 

Videre til Spanien

Den 15. september kører vi ca. 211 km til Nordspanien i nærheden af Barcelona, men ved kysten. 

Vi planlægger en bustur til Barcelona, hvor vi skal besøge Barcelonas mest besøgte vartegn La Sagrada Familia. Kirken blev påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men efter uoverensstemmelser mellem de involverede blev Gaudi sat på projektet i 1883.

Designet blev fuldstændig ændret, og han arbejdede på projektet i 40 år. Kirken har mange tårne og komplicerede dekorationer.

Gaudi døde i 1926, men arbejdet var langt fra færdigt, så byggeriet fortsatte og skulle nu efterhånden være ved vejs ende. Det må vi se.

Vi skal også besøge et andet af Gaudis mesterværker, Park Güell, som består af haver, skulpturer, springvand og terrasser. Mest berømt er den mosaikbeklædte serpentinbænk.
 

Der er en fantastisk udsigt over byen fra parken, som i 1984 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

En middag på campingpladsen skal vi også have, og måske får vi oplevet Flamingo dans. Vi får også fridage med mulighed for at besøge den nærliggende strand eller gå på marked eller noget helt andet.

Fredag den 22. september slutter vores tur. I skal selv planlægge jeres hjemrejse, og måske har I fået lyst til selv at køre videre ud i Europa.

Vi håber, vi får en rigtig god tur sammen. Vi har lavet rammerne, og I er med til at gøre turen til noget særligt for jer selv og for andre.
 

Tilmelding

Tilmelding er fra 8. til 12. maj. Følg med på hjemmesiden hvor programmet løbende opdateres.

Turledere:
Anne-Birthe og Harry Christensen, tlf. 20836052
Kirsten og John Sülau Jørgensen, tlf. 24247174
 

Af Torben Brandt

Netop nu er der fuld tryk på vinhøsten mange steder i Syd- og Mellemeuropa, hvor vinbønderne knokler for at få druerne i hus og lagt vinen i tønder og på fade. Europa bugner af skønne vinområder, som i reglen ligger i nogle meget smukke omgivelser, og denne artikel nævner kun en brøkdel af de muligheder, der findes. Er man campist og glad for vin, kunne efteråret derfor passende bruges til at slå to fluer med et smæk, så man dels besøger nogle dejlige vinområder og –gårde, dels får kørt og camperet i noget af Europas mest vidunderlige natur. 
Det kan være en god idé på forhånd at have gjort sit hjemmearbejde, så man ved, hvilke vingårde og –ruter man gerne vil lægge vejen forbi, men omvendt har det også sin charme at køre rundt i vinområderne og dumpe ind fra gaden, når man finder noget, som ser spændende ud. 
Husk i øvrigt, hvis I tager bilen til vinsmagning, at der står spande på bordene, hvor vinen kan spyttes ud. 

Tyskland
Vores sydlige naboland er måske ikke det første, man tænker på, når talen falder på vin, men Tyskland producerer ganske meget vin, og især hvidvinen er af rigtig fin kvalitet. En af de måske bedst kendte vinruter i Tyskland er Weinstrasse, som er cirka 85 km lang og begynder ved Bockenheim an der Weinstrasse ca. 80 km syd for Frankfurt og går ned til Schweigen-Rechtenback ved den franske grænse. Undervejs passeres en række hyggelige byer, vingårde og slotsruiner. 
Et andet kendt vinområde ligger på strækningen fra Trier til Koblenz ved floderne Mosel og Rhinen, hvor der produceres nogle glimrende hvidvine, og hvor der ligger en perlerække af hyggelige byer med små vingårde eller –slotte, man kan besøge. 
Området er også  meget velegnet til cykelture, hvilket måske kan være ganske bekvemt, når man har været til vinsmagning, hvis man glemte at spytte ud i spandene. 

Frankrig
Frankrig er et overflødighedshorn af god vin og smukke vinruter, så du kan under alle omstændigheder ikke nå det hele på én gang. 
I den nordlige del af Frankrig ligger Champagne-området, som er et must, hvis man er vild med bobler. Tager man f.eks. til enten Reims eller Épernay, kan man besøge nogle af verdens store og kendte champagnehuse og komme på guidede ture i de smukke hvide kalkstenshuler, hvor millioner af flasker med champagne ligger på lager. 
Længere mod øst ligger Alsace, som er kendt for sine fremragende hvidvine og for vinruten Route des Vins, som er cirka 170 km lang og går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. 
Lidt længere sydpå, men stadig i den østlige del af landet, ligger de kendte vinområder nærmest som perler på en snor. Bourgogne-området byder eksempelvis på en Grand Cru-rute, der passerer det smukke slot, Clos de Vougeot, og derudover går gennem ikke færre end 37 landsbyer. Undervejs passeres også Bourgogne-områdets smukke hovedby, Beaune. 
Lidt sydligere ligger Beaujolais-området og Rhône-dalen, som ligeledes producerer verdenskendte vine af høj kvalitet. Endelig er Bordeaux i den sydvestlige del af landet et af Frankrigs bedst kendte vindistrikter med Cabernet Sauvignon og Merlot som to centrale druer i produktionen og med et utal af fine vinruter. 

Spanien
Det solrige Spanien er glimrende til dyrkning af vin, og landet er verdens tredjestørste vinproducent. Spansk vin domineres først og fremmest af Tempranillo-druen, som også er den vigtigste af de i alt fire druesorter, der bruges til fremstilling af de kendte Rioja-vine. 
Spanien har dog i en årrække haft ry for at satse mere på lavpris end kvalitet, og de spanske vine nyder her i landet hverken samme popularitet eller anerkendelse som vine fra Frankrig og Italien. Du kan dog sagtens finde vine af høj kvalitet i Spanien.
Vinruterne ligger jævnt fordelt i det kæmpestore land. En del af dem findes i den nordlige og centrale del af landet, eksempelvis omkring Valladolid og Zaragoza. I Spaniens sydøstlige del mellem Albacete og Alicante dominerer druen Monastrell, der blandt andet bruges i Jumilla-vinen, som mange danskere formentlig kender. 
Længere sydpå, i hjertet af Malaga-provinsen, ligger Ronda, som både er kendt for sin unikke beliggenhed på toppen af et bjerg og for sine vine, som efterhånden har en ganske fin kvalitet.

Italien
Støvlelandet har en række skønne vinområder, og som dansker kan man glæde sig over, at en række af dem ligger i det nordlige Italien, så man ikke behøver at køre længere end højst nødvendigt for at nyde de velsmagende dråber. 
Et af de meget populære vinområder ligger mellem Gardasøen og Verona, hvor Bardolino- og Valpolicella-vinene kommer fra. Også den kraftige Amarone-vin kommer fra dette område. 
I en anden af Italiens nordlige provinser, Piemonte, finder man ligeledes nogle fremragende vine. Det er her, Barolo-vinene produceres i et område lidt syd for Alba, mens en anden dejlig vin, Barbaresco, fremstilles i byen af samme navn øst for Alba. Såvel Barolo som Barbaresco produceres på Nebbiolo-druen og kaldes henholdsvis for kongen og dronningen af Piemonte.
Er man mere til søde, boblende vine, produceres vinen Asti Spumante i byen Asti, der ligeledes ligger i Piemonte. Kører man rundt i Piemonte, er der næsten hele tiden afmærket med skilte til vinproducenter, der gerne byder indenfor til smagsprøver og salg. 
Længere sydpå, i Toscana-området, er man i Chianti-land. Chianti ligger syd for Firenze og nord for Sienna og er et meget stort vinområde, hvor ikke mindst vinen Chianti Classico er af fin kvalitet. Den kan genkendes ved, at den har en sort hane på flaskehalsen. 
Vil man længere ned i Italien, kan man vælge at køre mod sydøst til Apulien, som er begunstiget af masser af sol, hvilket der kommer nogle kraftige og smagfulde vine ud af. Det er i dette område, at den populære Primitivo-drue har hjemme, fordi fremstillingen af Primitivo-vine kræver lange og varme somre. 

Billedtekster: 

Piemonte bugner af vinmarker og -producenter, som gerne byder indenfor til smagsprøver og salg. 
Piemonte_2018-1_foto_Torben_Brandt

Floderne Mosel og Rhinen løber sammen ved byen Koblenz. Området er kendt for dejlig hvidvin. 
Vinruter_Tyskland_Mosel_Trittenheim

Efteråret er et godt tidspunkt at besøge vindistrikterne. 
Vinruter_Frankrig_Riquewihr_Alsace

Spanien er begunstiget af mange solskinstimer om året, hvilket betyder, at druerne aldrig mangler sol og varme. 
Vinruter_Spanien_Comarca Priorat

Af Anne-Vibeke Isaksen

Der blæser en frisk brise gennem hele campingpladsen. Det er den såkaldte tramontana, som kommer og går, som vinden blæser. Den er ikke til at regne med, men det er til gengæld alt andet på Camping Las Dunas på Costa Brava-kysten.

Den velindrettede KABE står i skygge, mens halvdelen af det åbne fortelt står i solen. Samlet set giver det en opholdstemperatur på ca. 25 grader, og det er perfekt. Jeg sidder sammen med hhv. Ruben og Lykke Jacobsen fra Falster, der er kommet på samme plads i over 20 år, og Margit Hansen og Stig Holmkvist fra Esbjerg, der har rundet 30 år. For en “campingnormade” som mig er det nærliggende at spørge, hvad der får dem til at komme tilbage til nøjagtig samme campingplads og samme plads på campingpladsen i så mange år, og her er argumenterne til gengæld forskellige.

– Der er vagt på campingpladsen 24/7, og det giver en enorm tryghed. Der er både vagt ved indgangen, på stranden og rundt på campingpladsen, siger Ruben Jacobsen.

Selvom familien Hansen/Blomkvist nyder at sove med døren til campingvognen på vid gab hver nat, er det ikke hovedårsagen til, at de hvert år kommer tilbage.

– Alt fungerer, vidunderlig strand og badevand, og vejret er suverænt. Det behøver slet ikke være godt vejr hver dag. Vi nyder bare livet og tager en dag ad gangen, siger Stig Holmkvist, der før i tiden har kørt meget på cykel i området og sågar kørt campingpladsen tynd på rulleskøjter.

– Jeg holdt meget af at køre rundt på pladsen om aftenen. Alle veje er asfalteret og fejet, siger Stig med et smil. Et dårlig knæ har lagt cyklen og rulleskøjter på hylden, men en god gåtur rundt om hele campingpladsen er stadig en god aktivitet.

Nyder seniorlivet i fulde drag

Camping Las Dunas er en af områdets største og ældste campingpladser, men alle faciliteter, det store poolområde, købmand, butikker, restauranter og mobilehomes er topmoderne. Den enorme vidtstrakte sandstrand lige ud til Middelhavet er naturligvis et trækplaster i sig selv.

I 2018 fejrer Las Dunas 50 års jubilæum. Campingpladsen ligger på Costa Brava-kysten med Middelhavet på den ene side og et vidunderligt bagland bestående af naturparker, bjerge, vingårde og historiske byer, som f.eks. Figueres, hvor Salvador Dalí blev født, på den anden side.

– Vi kører ikke hver dag, men vi kan godt lide at tage på dagstur. Det kan både være på marked eller besøge attraktioner. Vi finder hele tiden nye sider af området, selvom vi også føler os meget hjemmevant. Spanierne er enormt venlige – både dem, vi møder på udflugter eller dem, der bor sammen med os på campingpladsen. De forstår virkelig at hygge sig, så de 44 overnatninger, vi har i år, går hurtigt, siger Lykke Jacobsen, der også glæder sig til, at børn og børnebørn snart kommer. De flyver nemlig ned på besøg.

Margit Hansen har heller ikke problemer med at få de seks ugers ferie på samme plads til at gå. Der hækles bl.a. på livet løs til et kommende oldebarn. Der er med andre ord tale om et stille campingliv, hvor begge familier nyder seniorlivet i fulde drag, så det er ligesom, det skal være, og så er de i øvrigt helt enige om én ting. Faciliteterne er pinligt rene, uanset hvornår de skal op og bruge dem. Det kan alle fire godt lide, men hvem kan ikke det. Det burde være en selvfølgelighed, men sådan er det desværre ikke alle steder.

Camping Bungalow Park Las Dunas 
Etableret: 1968 af familien Suñé
Nærmeste by: Sant Pere Pescador
Afstand fra Danmark: 1.900 km (fra Padborg)

Læs mere om Camping Bungalow Park Las Dunas

Senest redigeret: April 2023

EU har ikke harmoniseret medlemslandenes vejskatter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Mange europæiske lande har derfor indført krav om vignetter. Skal du sydpå i ferien, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i hvilke betalingsmærkater, du skal have med på køretøjet.

Vignetterne kan købes ved grænserne, på tankstationer og posthuse.

Desværre er der hvert år problemer med salg af falske kopier til turister. Dette er også sket fra tankstationer. 

Et godt råd er derfor at gemme din købskvittering, så du kan bevise, du har købt en original.

Vejskatter og vignetter er dit ansvar

Vignetter fås generelt for 10 eller 30 dage, og de skal købes, inden man triller ud på mange af de europæiske motor- og motortrafikveje rundt omkring i Europa.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at du har de rigtige vignetter på dit køretøj og campingvogn.

Selvom salgsstedet ved grænsen kan være lukket, udskrives der store kontante bøder, hvis du bliver stoppet uden.

Dansk Camping Union guider dig her igennem et stort udpluk af de europæiske vignetter.

Du kan købe de fleste vignetter og mærkater på FDMshop.dk. Bemærk: Leveringstiden kan være lang, så køb i god tid.

Her er oversigten over vignetter og vejskatter i Europa

Klik dig frem til det land, du vil læse om her: Bulgarien, England, Frankrig, Holland, Italien, Kroatien, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Bulgarien

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons behøver et motorvejsmærkat (vignette) for at køre på motorvej.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere politianmeldelse. Uden gyldig vignette skal du derfor helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i 7 dage, 1 måned eller 1 år.

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

England

I England er der betaling på enkelte veje, broer og tunneller, men de fleste steder er det gratis.

De er betalingsring rundt om London, hvor du skal betale på forhånd.

Frankrig

Også i Frankrig koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter, men du kan betale med kort eller kontanter på stedet

Holland

I Holland koster det penge at passere enkelte tunneller og broer, men ellers er det gratis at køre på de hollandske veje. 

Italien

Også i Italien koster det penge at køre på motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du altså ikke have vignetter. Du kan betale med kort eller kontanter på stedet.

Kroatien

I Kroatien opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Norge

I Norge betales der afgift på nogle broer og i visse tunneller. Der findes cirka 50 bomstationer, hvor der skal betales vejafgift/bompenge.

Du skal ikke anskaffe dig nogen vignette på forhånd. Til gengæld kan du få dig en AutoPass-aftale, hvor pengene trækkes automatisk på det kreditkort, som er tilknyttet aftalen. Har du ikke en sådan aftale, sendes en opkrævning til hjemadressen. 

Polen

I Polen opkræves der betaling på stedet for at køre på motorvejene.

Køretøjerne inddeles i to kategorier:

• Kategori 1: Motorcykel og almindelige personbiler
• Kategori 2: Motorcykel med anhænger og bil med anhænger med mere end to aksler – gælder for bil under 3,5 tons.

Vejafgiften betales enten kontant i Zlpty eller Euro, eller med Mastercard, Visa eller Express.  

Det nye elektroniske afgiftsopkrævningssystem – ViaToll – er blevet implementeret i Polen på udvalgte dele af motorveje, motortrafikveje og landeveje. Det betyder, at biler, der vejer over 3,5 tons og busser (uanset privat eller erhverv) skal registreres hos et ViaToll-system i Polen og indbetale gebyr.

ViaToll gælder kun på udvalgte veje.

Portugal

I Portugal skal man betale vejafgifter på nogle af motorvejene og på to broer ved Lissabon.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har portugiserne andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

De motorveje i Portugal, der hører under BRISA, tager imod kreditkort som betalingsmiddel for vejafgift. Det drejer sig om A1, A2, A3, A4, A5, A6, A9, A10, A12, A13 og A14.

Brobizz hedder Via Verde i Portugal, som kan bruges både på motorveje, broer, parkeringspladser samt udvalgte tankstationer.

Har man IKKE en Via Verde-brobizz, skal man ikke køre på de baner, der er signaleret med den grøn/hvide ”V”.

På hjemmesiden Simbox.dk kan du leje en bizz, som kan få dig igennem de portugisiske betalingsanlæg.

Schweiz

Bil- og motorkøretøjer op til 3,5 tons såvel som campingvogne skal have en vignette for at køre på motor- og motortrafikveje i Schweiz.

I alpelandet købes en vignette, der gælder for 14 måneder fra december 2018, hele kalenderåret i år og til og med januar 2020.

Der skal bruges en vignette pr. bil, pr. campingvogn, pr. trailer og pr. motorcykel.

Vær derfor opmærksom på, at der også skal købes en vignette til campingvognen i Schweiz. Den skal sidde synligt på en del, der ikke udskiftes.

For Schweiz kan der kun købes et årsmærkat, der gælder for et køretøj. 

I Schweiz er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Serbien

Der betales vejafgift på serbiske motorveje.

Køretøjerne inddeles i kategorier:

• Personbiler under 1,3 meter i højden (måles fra bilens foraksel).
• Biler med anhænger og mere end to aksler og over 1,3 meter

Vejafgiften kan betales enten kontant i Dinar eller Euro eller med Mastercard, Visa eller Express.

Slovakiet

Der skal betales en vejafgift for at benytte næsten alle motor- & motortrafikveje i Slovakiet.

Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

De få strækninger, hvor der ikke skal betales, er skiltet med ordene ”Bez Úhrady”.

Ved betaling får man udleveret en vignet, der skal placeres på indersiden af forrudens øverste eller nederste hjørne.

Der kan købes vignetter gældende 1 uge, 1 måned eller 1 år.

Vignetter til Slovakiets kan købes på landets nye E vignette-portal. Her skal du oplyse bilens registreringsnummer, om du kører med trailer (campingvogn), og om det er syv dage eller en måned, din vignette skal gælde.  

Slovenien

I Slovenien skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Vignetter kan købes til enten en uge eller en måned.

Man kan vælge mellem en vignet, som er gyldig for kørsel i en uge eller en måned.  

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der skal ikke købes ekstra mærkat til campingvognen.

Spanien

Spanien kræver også vejskatter for kørsel på deres motor- og motortrafikvejsnettet.

Her skal du ikke have vignetter. Til genglæld har spaniere andre betalingsformer ifm. deres vejskatter.

I banker og på nogle tankstationer kan du købe en ”Telepeaje” eller ”Via T”, som er en automatisk betalingsenhed, der sættes i bilens forrude.

Denne kan benyttes som betaling på langt de fleste motorveje. Du kan også betale med kort eller kontanter på stedet. 

Sverige

I Sverige er det gratis at køre på de fleste af landets veje. Dog er der en betalingsring omkring både Stockholm og Göteborg, hvor det koster penge at passere. Regningen sendes efterfølgende hjem til bilens ejer, så du skal altså ikke hoste op med kontanter på stedet.

Derudover er der vejafgift på to vejstrækninger i henholdsvis Sundsvall og Motala. Også her sendes regningen hjem. 

Tjekkiet

Motorvejsmærkat (vignette) er obligatorisk for kørsel på alle motorveje samt på visse motortrafikveje og hovedveje i Tjekkiet. Her er det trækkende køretøjs totalvægt afgørende ved beregning af prisen på mærkaten.

Motorvejsvignetten er todelt, og køretøjets registreringsnummer skal påføres begge dele:

1. Den ene del af vignetten skal placeres på indersiden af forrudens nederste hjørne.

2. Den anden del skal fremvises på forlangende.

Uden kvitteringsdelen er vignetten i forruden ugyldig, og bøder for kørsel uden mærkat kan opkræves på stedet.

Vignetter til de tjekkiske motor- og motortrafikveje kan købes i FDM's webshop for 10 dage eller 1 måned. Derudover kan de købes ved grænseovergangene, på tankstationer, posthuse og igennem den tjekkiske automobilklub, UAMK’s kontorer.

Der skal IKKE købes ekstra mærkat til campingvognen.

Tyskland

Det er stadig muligt som dansker at køre gratis gennem Tyskland. 

Tyskerne havde planer om at indføre vejskat fra 2019 (også kaldet Pkw Maut) med en såkaldt E-vignette, men på grund af østriske klager i EU over, at vejskatten ville ramme andre EU-borgere end tyskerne selv, er ordningen blevet underkendt af EU-domstolen i juni 2019.

Hvad der nu kommer til at ske med den tyske vejskat er endnu uvist, men EU-domstolens beslutning betyder, at der altså IKKE skal betales nogen afgifter foreløbigt på de tyske motorveje.

Til gengæld er der indført miljøzoner i cirka 70 tyske byer. Her skal køretøjet udstyres med et miljømærke. Du kan læse mere om miljømærker her.

Ungarn

I Ungarn skal der betales afgift for kørsel på de fleste motorvejsstrækninger.

Man skal have en kvittering eller en E-vignette, som skal fremvises på forlangende.

Afgiften betales enten ved grænsen, inden man kører ind på motorvejen eller via internettet.

Opkrævningen kan betales enten med kontanter eller kreditkort. 

Det er også muligt at købe vignetten gennem hjemmesiden National Toll Payment (skift sprog i toppen af siden).

Elektroniske målere langs motorvejene aflæser køretøjets registreringsnummer og kontrollerer, at afgiften er betalt. 

Østrig

I Østrig skal du have mærkat/vignette, hvis du vil køre på landets motor- og motortrafikveje.

Dette gælder bil- og motorkøretøjer (men ikke anhænger) under 3,5 tons.

Campingvogne skal ikke have en ekstra mærkat/vignette.

Kører du til gengæld i autocamper på over 3.500 kg, skal du have en såkaldt Go Box, som kan købes en række forskellige steder i Østrig. 

Uden gyldig vignette skal man helt undgå motorveje og motortrafikveje.

Her kan du købe en fysisk vignette til enten 10 dage eller to måneder og sætte den i forruden på bilen. Det er også muligt at købe en E-vignette.

Du skal ikke bruge en ekstra vignette til campingvognen.

Hvis du bliver stoppet på motorveje eller motortrafikveje uden gyldig vignette, kan du risikere både politianmeldelse og en bøde.

Betaler du ikke bøden med det samme, bliver du politianmeldt og får en bøde på minimum 2.000 kr. (300 EUR).

I værste fald kan det koste helt op til 20.000 kr. (3.000 EUR).

Vignetten kan købes ved grænseovergange og på tankstationer.

Der kan købes vignetter gældende for 10 dage eller for 2 måneder.

Du kan også købe en elektronisk vignette på FDMs hjemmeside, så du slipper for at have noget siddende i forruden. Du skal dog være i god tid, for ifølge FDM går der 18 dage fra bestillingstidspunktet, til e-vignetten bliver aktiveret.

I Østrig kan man købe vignetter online på https://shop.asfinag.at

Østrig har derudover en mobilapp, hvor der kan købes vejskat, og hvor der også vises vejmeldinger.

I Østrig er der tilmed ekstra betaling for at køre gennem visse af landets tunneller. 

Til toppen

Af Torben Brandt

Mange af os kender det. De dyrebare ferieuger skal ikke spildes på vejene, så vi er tilbøjelige til at tage den hurtigste rute til feriedestinationen og derefter ikke køre mere end højst nødvendigt.  
Men kørslen behøver ikke at være noget, som skal overstås. Der findes vejstrækninger – korte som lange – som er så smukke, sagnomspundne, mytologiske, skræmmende eller betagende, at køreturen bliver en del af oplevelsen og feriemålet. 
Nogle af ruterne på de følgende sider er inspireret af en pressemeddelelse, som bilkoncernen Seat har udsendt over fantastiske vejstrækninger, mens andre er forslag fra DCU’s redaktion. Fælles for dem er, at det er nogle af verdens mest fascinerende vejstrækninger, men vær opmærksom på, at ikke alle ruterne egner sig til store campingvogne/autocampere. 
 
Passo dello Stelvio, Italien
Passet ligger i det nordøstlige Italien – meget tæt på den schweiziske grænse. Det byder på 48 hårnålesving, er 24 km langt og ender i 2.758 meters højde. Strækningen har en gennemsnitlig stigning på 7,7 % og er blandt de hårdeste i cykelløbet Giro d’Italia, hvor passet ofte indgår som en del af strabadserne. Blandt motionscyklister betragtes det som en manddomsprøve, og efter at tv-programmet Top Gear i 2013 udnævnte passet til ”The Greatest Driving Road in the World”, tiltrækker det stort set alle tænkelige køretøjer. Start derfor tidligt om morgenen, hvis du vil undgå for meget trafik – især i sommerperioden. 

Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, USA
Highway 1 på den amerikanske vestkyst kaldes også Pacific Coast Highway og er i virkeligheden længere end de cirka 700 km mellem San Francisco og Los Angeles, som er den mest kendte del af strækningen. Det meste af tiden kører man helt ude langs Stillehavet, og der er adskillige muligheder for at gøre holdt undervejs. Turen er smuk, uanset hvilken vej du tager, men det optimale er at køre fra nord mod syd, hvor du har vandet på din højre side og dermed ingen forstyrrende køretøjer til at tage udsynet. Vær især i sommerperioden indstillet på en del trafik.  

Transfagarasan-passet, Rumænien
Den 90 km lange rute strækker sig gennem de barske bjerge i Karpaterne, som arealmæssigt er Europas største bjergkæde. Vejen, som Seat i øvrigt har brugt til nogle af sine prøvekørsler, blev oprindeligt bygget som en militærrute og er store dele af året ikke fremkommelig på grund af kulde og sne, men i juni, juli og august er den som regel åben og farbar. Den har dog ikke så mange udsigtspunkter, hvor det er muligt at stoppe for at nyde udsigten eller tage billeder. Undervejs går vejen forbi slottet Poenari, som af mange anses for at være ”det rigtige” Dracula-slot.

Napoleonsruten, Frankrig
Ruten tager sit udgangspunkt på den franske Riviera mellem Antibes og filmbyen Cannes. Herefter bevæger den sig nordpå og slutter i Grenoble ved foden af Alperne. På den 325 km lange strækning kommer man igennem Frankrig, når det er smukkest – skove, dybe dale, bjerge og masser af hyggelige småbyer. Ruten har fået sit navn, fordi den udgør en del af den strækning, Napoleon tog, da han generobrede tronen efter et år i eksil. Undervejs passeres også adskillige steder og byer, som cykelkyndige vil genkende fra verdens største cykelløb, Tour de France. 

Windermere-Keswick, England
Den er blevet kaldt ”Englands smukkeste vejstrækning”, og smukt er der på den bakkede og snoede vejstrækning fra Windermere, som ligger cirka halvanden times kørsel nord for Manchester, til Keswick i den nordvestlige del af England. Ruten går langs floder og søer, og den smalle vej er mange steder omgivet af stengærder, der leder tankerne hen på engelske krimiserier som f.eks. Barnaby. Stengærderne gør det dog også vanskeligt at stoppe for at nyde udsigten, men der findes udsigtspunkter ved søerne. Strækningen fra Windermere til Keswick er 34 km lang.

Furka-passet, Schweiz
Passet blev verdenskendt, da det indgik som en del af James Bond-filmen Goldfinger fra 1964. Bond, spillet af Sean Connery, kører i adstadigt tempo i Furka-passet, da han bliver overhalet af en smuk kvinde i en Ford Mustang, og den slags gør man ikke ustraffet mod James Bond, der naturligvis kører i sin legendariske Aston Martin. Derpå går den vilde jagt gennem Furkapassets smukke landskab, som på sit højeste sted er 2.429 meter og placeret stort set midt i Schweiz. Furka-passet har 12 hårnålesving, er cirka 31 km langt og er en ganske krævende strækning at kaste sig ud på – også selv om man kører langsommere end Bond.

Mille Miglia, Brescia, Rom og retur, Italien
Hvert år i maj køres motorløbet Mille Miglia, hvor en række velholdte biler af ældre dato dyster. Løbet, der oversat betyder ”1.000 mil”, henviser til den samlede distance på cirka 1.600 km. Det begynder i Brescia øst for Milano og går via Padova til Rom og retur til Brescia via Parma. Ruten går igennem idylliske landsbyer, bløde bakker, hyggelige vinmarker og oser af al den charme, Italien byder sine gæster. Når vejene ikke er optaget af motorløb, er det derfor et fantastisk sted at henlægge sin feriekørsel. 
 
Icefield Parkway, Canada
Turen går via Highway 93, er 230 km lang og går mellem Jasper National Park og Banff National Park i det vestlige Canada. Strækningen er på National Geographics liste over ”Ultimate Road Trips”. Undervejs er der rig mulighed for at tage billeder fra de talrige udsigtspunkter, eller også kan medpassageren køre med vinduet rullet ned, så man hele tiden er klar til at forevige bjerge, vandfald, slugter, dale, vilde dyr, eller hvad den vidunderlige vej ellers byder på. Især i juli og august er ruten ganske velbesøgt med op mod 100.000 køretøjer om måneden. 

Desfiladero de la Hermida, Spanien
Denne slugt ligger i Cantabrien tæt på Atlanterhavet i det nordlige Spanien mellem Bilbao og Gijón. Med en længde på 21 km er det den længste af sin art i Spanien. Man kan komme frem til den via den snoede N-621-vej, og den omfatter en lang række udsigtspunkter med en fantastisk udsigt over de stejle kalkstensklipper hele vejen rundt, hvoraf nogle er helt op til 600 m høje. Vejen er flere steder temmelig smal, så man skal køre forsigtigt, så man ikke risikerer at miste et sidespejl. 

Atlanterhavsveien, Norge
Atlanterhavsveien ligger i det vestlige Norge – ca. 50 km nord for Molde. Den går fra Vevang til Kårvåg, er blot 8,7 km lang og kostede 122 mio. norske kroner. Den blev åbnet i 1989, og de første 10 år skulle man betale for at passere den, men i dag er det gratis. Vejen har i alt otte broer, går over en række små øer og er et enestående eksempel på, at natur og ingeniørkunst sagtens kan gå op i en højere enhed. Den forløber kun få meter over Atlanterhavets overflade, hvilket gør den til en udfordring for selv modige bilister. Vejen er faktisk på et tidspunkt blevet kåret til verdens farligste vej på grund af sine mange sving, den vilde natur og den kraftige vind, der til tider er på dette sted. Det skal dog ikke afholde nogen fra at tage den smukke tur.

Route 66, USA
En legendarisk strækning på cirka 4.000 km fra Chicago til Santa Monica i Californien. Turen går gennem i alt syv stater og har været brugt i film som Grease og Easy Rider. Nogle vil hævde, at det er forkert at køre strækningen i autocamper, fordi overnatningen oprindeligt foregik langs rutens moteller, men den slags kan man jo bare blæse højt og flot på. I hvert fald kører masser af mennesker hvert år hele eller dele af ruten i autocamper. 

EU har ikke harmoniseret deres vejskatter og -afgifter. Det er altså op til hvert enkelt medlemsland at praktisere og håndtere reglerne.

Det gør man i flere populære ferielande, som eksempelvis Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien, hvor kræves der vejafgifter.

Vejskatten betales ofte ved betalingsanlæg på vejene. Andre gange skal vejskatten betasles ved grænserne, på tankstationer eller posthuse. I de tilfælde får man ofte udleveret et mærkat, der skal sættes i forruden eller et andet synligt sted på køretøjet. Disse mærkater hedder enten vignetter eller miljømærker. Dem kan du læse om i forlængelsen af artiklen her.

I de fire lande Spanien, Kroatien, Frankrig og Italien betaler man løbende vejafgifter for de motorvejsstrækninger, man kører på.

Vejafgift Frankrig

I Frankrig betaler man vejafgift for den strækning, der køres, og man kan enten betale kontant i Euro eller med Mastercard, Visa, Express og Eurocarda.

Det er muligt at undgå direkte afregning på de franske motorveje, hvis man har en Liber-T boks, der svarer til en Brobizz og registrerer din betaling automatisk. Her kører man gennem en speciel vognbane til formålet.

Boksen kan bestilles hjemmefra enten gennem Tolltickets eller købes ved større betalingsanlæg.

Liber T-boksen fungerer som automatisk betalingsenhed til mange europæiske lande, hvilket er smart, hvis man gerne vil suse direkte igennem diverse toldsteder.

Opdateret maj 2019

Kør-selv-ferie i Europa er populært blandt danskere. Det kan dog være svært at huske alt altid til alle lande. DCU giver dig derfor fem fede tips til din kør selv tur i Europa 

Kør selv i Europa

Advarselstavle

Advarselsskilt (kaldes også warntafel) er obligatorisk i Spanien og Italien, hvis man har dele, der rager ud på campingvognen – f.eks. cykelstativ, cykler og lignende udstyr.

Skiltet måler 50 x 50 cm, og som kan købes på servicestationer før grænsen til Spanien og Italien.

Uden skilt kan der risikeres en bøde op til 334 kr. (65 euro). 

Skiltet kan sættes fast med bagagestropper.

Sikkerhedsvest

Mange EU-lande har indført lovpligtig brug af sikkerhedsvest og heftige bøder, hvis man ikke har én. 

Generelt er det derfor en god idé at have sikkerhedsvest på ved motorhavari og ophold på motorvejen eller andre veje.   

Rødt Kort 

Har du en kaskoforsikring til bilen, hjælper SOS International dig, hvis dit køretøj bryder sammen eller forulykker i udlandet.

Husk derfor at medbringe telefonnummer til SOS Internationales alarmcentral: +45 70 10 50 50.

Kaskoforsikrede camping- og påhængsvogne til de nævnte køretøjer kan også få SOS-assistance.   

Det Røde Kort fås som app. SOS har lanceret det Røde Kort som applikation til både iPhone og Android-mobiltelefoner. Læs mere om Røde Kort som app her.

Blåt sundhedskort

I dag kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring.

I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa; der skal du have en privat forsikring.   

Bemærk: Der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, f.eks. ved forhøjet blodtryk.

Hvis du er i tvivl, om du er dækket, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.   

Hvis du er i tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du ringe på det vagtnummer, som står på bagsiden af sundhedskortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent. 

Brobizz

BroBizz bruges ikke kun, når du skal over Storebæltsbroen og Øresundsbron.

Du kan også bruge din BroBizz til at betale på flere færger, betalingsveje, lufthavnsparkering samt parkering i flere storbyer.

BroBizz samarbejder med flere end 55 betalingssteder for at sikre, at du kommer hurtigere frem.

Der er planer om at lave en international BroBizz, så du hurtigt kan køre gennem de automatiske betalingsanlæg på de europæiske veje, men endnu er den ikke færdig.