- Hvordan undgår vi at der kommer mus og rotter i vores campingvogn? Og hvordan kommer de egentlig ind?

- Ofte ser vi mus og rotter klatre op ad moveren eller støttebenene og dén vej op gennem vognens tvangsudluftninger – og ved campingvognens inddækning ved inderskærmen. Musene gnaver gange i vognens bolstre, spiser tekstiler og gardiner. En enkelt gnaverfamilie kan rasere og totalskade en campingvogn på ingen tid. Ikke alene gnaver musene og rotterne i alt – deres tis skader faktisk ligeså meget. Urinen er altødelæggende, og vognene er vanskelige at duftsanere efterfølgende.

Den almindelig husmus kan hoppe 30 cm, og Danmarks største mus, halsbåndsmusen, som også kaldes springmusen, kan springe en hel meter op.

Campingvognens tvangsudluftningsrør er 250 mm og ca. 30 mm i diameter, som musene eller rotterne kan forcere, hvis ikke der sidder et trådnet som forsvar mod gnaverinvasion. Det er helt almindeligt pvc-rør, som let musesikres med et volièrenet med en maskestørrelse på 6 mm eller mindre i galvaniseret tråd. Fås i byggemarkeder til ca. 100 kr. Og det er en god investering.

Derudover er det altid en god idé at besøge sin campingvogn i vinterhi'et, lufte ud og holde øje med den i løbet af vinteren.

Husk også at tjekke dine forsikringer. Det er nemlig ikke alle forsikringer, der dækker direkte skader pga. mus og rotter.
 

Tøm og skyl kassettetoilettet og toilettets vandbeholder.

Tøm vand af afløbssystemet ved at åbne vandhanerne i positionen præcis mellem koldt og varmt, og åbn ventilerne til vognens afløb.

Stil en spand under varmtvandsbeholderens afløb og kontrollér, at samtlige fem liter vand kommer ud. Den mindste rest vand kan frostskade varmtvandsbeholderen. Husk at ventiler og haner i køkken, bad og bruser skal stå åbne hele vinteren.

Tøm friskvandstanken.

Kør vandpumpen tør. Kortvarigt, ellers brænder dykpumpen af.

Kør spulepumpen tør, hvis der er sådan en i vognen. Kortvarigt, ellers brænder dykpumpen af.

Har du vandbåren varme i vognen, så sørg for, at centralvarmens elementvander indeholder glycol på mindst 40 procent.

Tøm vandet af centralvarmeanlægget. Det er en god idé at åbne for bundhanen, inden du eventuelt kører hen og stiller vognen i vinterhi.

Kør støttebenene ned. Husk: Støttebenene må aldrig løfte campingvognen og bruges som donkraft.

Lad køleskabsdøren stå åben.

Lad luger og døre stå på klem, så der ikke dannes kondens i skabene.

Tøm skabene for alt spiseligt, så mus og andre sultne væsener ikke bliver tiltrukket af det og bosætter sig i din campingvogn.

Kontrollér at alle luftkanaler (aftræk) ved f.eks. køleskab og varmeovn ikke er tildækkede.

Tag polskoen på batteriet af. Det er også vigtigt, at batteriet er helt opladet inden vinteropbevaring. Hvis det er muligt, så opbevar batteriet indendørs. Batteriet oplades før vinter og inden forårsbrug – husk også at smøre polerne i fedt.

Madrasser og hynder stilles på højkant så luften kan cirkulere. Endnu bedre: Opbevar dem indenfor.

Træk ikke håndbremsen.

Sæt træktøjs-overtræk på campingvognen.

Vask og voks udvendigt. Brug en god vinter naturvoks fra f.eks. Nordkemi. 

Smør alle gummilister på campingvognen.

Dæk vognen med caravancover efter rengøring.

Sæt gerne lidt varme på vognen. Før du tager campingvognen i brug igen, bør du varme den godt igennem over et par dage med rigelig udluftning. Som regel en gasflaskes tid.

Tjek campingvognens tagluger for fygesne ved snevejr.

Hvad med autocampere og teltvogne?
Ovenstående tips gælder også delvist for autocampere og teltvogne.

Hvis du opdager en skade på din vogn
Opdager du alvorlige skader på vognen, er det er fordel at få dem repareret før vinteren. Det giver ikke alene en tidsmæssig besparelse, fordi de fleste caravanværksteder er enormt pressede om foråret, men det gør også, at du er sikker på, at reservedele m.v. kan fremskaffes, før du skal ud at køre igen.

Tekst: Torben Brandt

Vognens vintersøvn venter. Hvis du ikke camperer hele året, skal du snart til at forberede dig på at stille vognen i vinterhi. Inden du gør det, er der dog en række ting, du skal huske.

Det kan være fristende at lade dovenskaben sejre og blot foretage en let gang rengøring, inden campingvognen eller autocamperen stilles væk for vinteren.

Men du vil fortryde det, for når foråret kommer, risikerer du at stå med en vogn, hvor vandsystemet er ødelagt, og hvor også det øvrige udstyr og inventar har lidt under, at du ikke tog dig tid til at gøre tingene ordentligt, inden du kørte vognen væk for sæsonen.

Tap vandet af

Der er lige så sikkert som amen i kirken, at mange campister til foråret står med ødelagte varmtvandsbeholdere, vandhaner og -slanger, fordi de ikke fik tømt vognens vandsystem helt, inden frosten satte ind. Dermed sikrer de caravanværkstederne en solid ekstraindtægt, hvilket for så vidt skal være dem vel undt, men det er ærgerlige penge at skulle af med.

Som regel opdager man først miseren, når vognen gøres klar til forårets første tur, og vandet pibler ud i vognen, når man fylder vand på. Inden frosten kommer, skal du derfor tømme varmtvandsbeholder og vandtank og lade såvel varmtvands- som koldtvandshaner og ventiler stå åbne. Husk også at tømme toiletkassetten for diverse væsker.

Tag batteriet hjem

Man kan med god ret hævde, at varme er værre for et batteris levetid end kulde, og at et campingbatteri sagtens kan overleve frost og vinter i vognen, hvis blot det er fuldt opladet. Adskillige campister vælger at lade batteriet sidde hen over vinteren, og det fungerer fint, så længe det er fuldt opladet, og man fjerner ledningerne fra polerne, så det ikke aflader. Hvis det aflader, og frosten sætter ind, risikerer batteriet at få frostskader, der kan forkorte dets levetid og i værste fald ødelægge det.

Herfra skal opfordringen lyde, at man tager batteriet ud og opbevarer det køligt, tørt og frostfrit i hjemmet. Hold løbende øje med, hvor meget kapacitet batteriet mister og oplad det om nødvendigt.

Husk også at fjerne de små batterier, der sidder i fjernbetjeninger, ure og lignende.

Gør rent

Vognen skal have en grundig rengøring, inden du stiller den væk. Støvsug grundigt på gulve, madrasser og hynder og brug gerne et desinficerende og svampedræbende middel, når du rengør borde, skuffer, skabe, køleskab og fryser.

Det er fornuftigt at lade skuffer og skabe stå lidt på klem, og det samme gælder lågene til siddegruppens depotrum, hvor du kan sætte en prop i klemme, så der kan komme luft ned.

Stil hynder og madrasser på højkant, så der kan komme luft omkring, eller tag dem hjem i din private bolig, hvis pladsen tillader det, så de kan ligge lunt og tørt hen over vinteren.

Forteltet skal naturligvis også være rengjort og ikke mindst tørt, inden det lægges væk, for ellers bliver det jordslået og i værste fald ubrugeligt.

Husk at smøre gummilister på døre og vinduer med silikone. Vask vognen udenpå, og hvis du virkelig vil forkæle den, kan du give den en god gang vintervoks, der lægger sig som en hinde omkring vognen og dermed gør den mindre modtagelig for snavs og skidt. Det kræver noget tid og knofedt, men det er en god investering, fordi vognen vil stå flottere til foråret og være lettere at gøre klar til brug til næste sæson.

Pas på dækkene

Dækkene er som bekendt det eneste af campingvognen eller autocamperen, der har kontakt med vejen, så det er vigtigt at passe ordentligt på dem. Pump gerne dækkene ordentligt op, inden vognen stilles væk, for i løbet af vinteren vil de tabe noget af pusten, så put gerne 10 % ekstra i.

Det er klogt at skærme dækkene mod sollys, fordi solens stråler på langt sigt mørner dækkene, hvilket både reducerer sikkerheden og levetiden.

Hvis du har prøvet at have mus i din campingvogn eller autocamper, er der stor sandsynlighed for, at de er kommet ind via dækkene, som er gode at kravle opad for de små gnavere. Du kan forebygge gentagelsestilfælde ved at parkere dækkene i metalkasser, der er specielt konstrueret til at forhindre musene i at komme ind. På den norske hjemmeside antimus.no kan du se et eksempel på sådanne kasser – og ellers hør din campingforhandler om han har et tilsvarende produkt på hylden.

Hvor skal jeg stille den?

Har du plads hjemme i indkørslen, eller hvis boligforeningen tillader, at vognen står på deres matrikel, er det en både bekvem og billig løsning, for så er det let at holde øje med den og få den udluftet med jævne mellemrum. Ellers må du søge på nettet efter opmagasinering i en lade eller lignende i dit lokalområde. Nogle forhandlere tilbyder at opbevare vognen for dig og inkluderer samtidig en gastest eller lignende i opbevaringsprisen, ligesom det også er muligt på nogle campingpladser at have vognen stående hen over vinteren. Husk i øvrigt at det er din egen forsikring, der skal dække, selvom vognen rent fysisk står på en anden matrikel.

Det er bedst at stille vognen på et fast underlag som grus eller fliser – og gerne overdækket, så den står skærmet for vind og vejr. Står den udendørs, skal du være opmærksom, hvis der falder meget sne, for da er det vigtigt, at du får det fjernet, inden det begynder at tø. Risikoen er nemlig, at den tunge tøsne trykker taget ud af facon, så vognen bliver utæt.

Det er altid klogt at tilse vognen regelmæssigt, og når du alligevel er der, bør du lufte den godt igennem.

Af redaktionen

Skal du på camping i løbet af efteråret, så er det en god idé at læse med her, før du kobler campingboligen bag på bilen. Efteråret og mørket er nemlig for alvor begyndt at sætte ind, og det betyder flere timer, hvor tændte lygter på bil og campingvogn er afgørende for trafiksikkerheden.

Hvis du er ejeren af en nyere bil, skal du være særligt opmærksom, så du ikke risikerer at køre i mørke med en campingvogn uden lys bagpå.

Mange nyere biler tænder nemlig ikke automatisk baglygterne, når du tænder bilen. Det skyldes et forsøg på at begrænse CO2-udledningen og hænger sammen med et EU-direktiv, der i 2011 blev til dansk lovgivning. Loven påbyder ifølge www.ing.dk bilproducenter i EU at lade kørelyset tænde samtidig med bilen – men kun på forlygterne.

Husk lys i lygtetændingstiden

Både for- og baglygter skal være tændt i lygtetændingstiden, som er tidsrummet fra solen går ned til solen står op, samt når sigtbarheden er nedsat, f.eks. når det regner, sner eller er tåget. Når du kører i en tunnel, skal der også være lys på bilen.

Udenfor lygtetændingstiden er der kun krav om brug af forlygterne på bilen. For campingvogne og andre påhængskøretøjer er der ingen krav om lys udenfor lygtetændingstiden. Derfor er det i de lyse timer helt lovligt at køre med en campingvogn uden lys bagpå. Problemet opstår ved, at mange bilister i nyere biler ikke lægger mærke til, at de kører rundt med slukkede baglygter under forhold, hvor det er påkrævet. 

Vi er vant til tændt lys

– Der er mange bilister, som glemmer at tænde baglygterne i skumringen, mørke eller regnvejr, og det er et problem, da bagvedkørende biler dermed kan have svært ved at se dem. Udfordringen med de glemte baglygter er særligt stor blandt de danske bilejere, da man i Danmark har været vant til automatisk kørelys både fortil og bag, siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen til fdm.dk.

- Er du en glemsom bilist, eller vil du bare gerne være sikker på, at du altid har lys på campingvognen, så er det måske en idé, at få ændret bilens opsætning, så lyset bag på campingvognen tænder samtidig med bilens øvrige lys. På en moderne bil er der blot tale om en enkel kodning af bilens installation, som dit lokale værksted kan klare, råder DCUs tekniske rådgivning til.

Kan din bil ikke kodes om, så findes der en anden løsning, hvor man eftermonterer en lille kontrolboks, der sikrer, at bilens baglygter altid tænder, så snart motoren startes. Permanent baglys kan eftermonteres på alle Automester Værksteder og hos flere autoriserede bilforhandlere i hele Danmark. 

Det koster 1.000 kr. i bøde, hvis du glemmer at tænde baglygterne i lygtetændingstiden, eller hvis du har lygtefejl på bilen.

Af redaktionen

Kulde og camping udelukker bestemt ikke hinanden, men kombinationen af minusgrader og fortelt kræver nogle forholdsregler, hvis det skal være hyggeligt at opholde sig i teltet.

Valg af fortelt

Allerførst skal du beslutte, om du skal bruge et universaltelt eller et vinterfortelt. Begge typer er deltelte, hvilket betyder, at de kun dækker en del af campingvognen eller autocamperen.

Vinterforteltene er blandt andet kendetegnet ved at have en meget kraftig teltdug, et markant fald på taget og intet udhæng, så eventuelt snefald let kan glide af. De gode vinterfortelte er konstrueret med stænger, som klemmer beskyttende puder ind mod vognen, så teltet slutter helt tæt, så træk og kuldeindfald undgås. Væsentligt er det også, at græskanten er udvendig, og at den er bred nok til, at man kan lægge sne hen over græskanten, så der ikke fyger sne ind. De gode vinterfortelte har desuden vinduer med en folie, som kan klare hård frost.

Vinterfortelte er i de fleste tilfælde lavet i et kraftigt PVC-materiale, som er stærkt, men ikke særlig åndbart. Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for regelmæssig udluftning.

De fleste vinterfortelte er ret små, så pladsen er begrænset, hvis man vil sidde i dem. Ofte bruges vinterforteltene dog kun som et bryggers, som skærmer vognen mod kulde og vind, og hvor man kan stille fodtøj, ski og lignende, så man ikke slæber sne med ind i vognen. På solrige vinterdage kan man godt være heldig at opnå en fornuftig opholdstemperatur i fortelte, så en frokost kan nydes.

Du behøver ikke nødvendigvis at investere i et vinterfortelt, for et godt universalfortelt kan også bruges om vinteren. Teltdugen er ganske vist ikke helt så kraftig som på et vinterfortelt, men til gengæld er den mere åndbar. Hvis ferien foregår i egne med meget sne, vil det være nødvendigt at tilkøbe en vinterpakke, som blandt andet omfatter ekstra støttestænger til tagkonstruktionen, så stængerne ikke bukker under for snepresset.

Gulvet er afgørende

Uanset om du medbringer et vinterfortelt eller helårstelt, vil der være bidende koldt, hvis du ikke træffer nogle forholdsregler. Det er således helt afgørende, at gulvet er fornuftigt isoleret, for der er ingen som helst varme i et forteltgulv, når det ligger direkte på den kolde jord. Er du mobil campist, er der dog grænser for, hvor meget du kan slæbe med, så du bliver naturligvis nødt til at skæve til, hvor meget produkterne vejer og fylder.

Inden du slår forteltet op, skal du lægge et beskyttende underlag som f.eks. en fiberdug, der dels beskytter teltbunden mod snavs og skarpe kanter, dels yder den første barriere mod opstigende fugt og kulde. Husk at dugen ikke må være synlig udefra. En sådan dug fås i forskellige størrelser, kvaliteter og priser, men disse produkter ruinerer ingen, og det er et dårligt sted at spare, så køb noget ordentligt. Spørg eventuelt din campingforhandler til råds.

Ovenpå forteltets bund – altså inde i teltet – kan du vælge at lægge en presenning og derpå yderligere et isolerende og beskyttende lag. Det kan eksempelvis være bobleplasten Astro Foil, som er en isolerende aluminiumsmåtte, der reflekterer kroppens varme, når man går på den. Alternativt kan man vælge eksempelvis et Comfort Carpet fra Isabella. Øverst lægger du et fortelttæppe for at optimere komforten.

Er du fastligger, giver det god mening at lægge plastfliser, som er nemme at skære til og behagelige at gå på. Spørg gerne din forhandler til råds.

Loftet isolerer også

Også loftet skal i fokus, når du vil have det lunt i forteltet. Det er en rigtig god idé at købe en klimadug, som hænges op nogle få centimeter under loftet. Det har dels en isolerende effekt i forhold til kuldeindfald, dels skærmer det mod den kondens, som let opstår om vinteren. Klimadugen opsamler kondensen og leder den ud til siderne af teltet, så vandet ikke drypper ned i hovedet på teltets beboere.

Foran vinduerne, som også er et af de sårbare steder i forhold til kulde, kan det anbefales at hænge tæpper eller lagner op. Comfort Carpet kan også bruges, hvis man har noget i overskud.

Vi har købt en ny campingvogn. Som vi har forstået det, skal vognen til service hvert år, for at fabriksgarantien gælder. Ydermere skal denne service udføres af den forhandler, der har solgt vognen. Er det korrekt? Hvordan er vi stillet, hvis vi lader vognen servicere af et andet værksted?

DCU forklarer: Det er generelt sådan, at alle værksteder er pålagt fra fabrikkens side at hjælpe i nødsituationer – men ikke garanti, reklamationer eller lign. Det vil sige, at ethvert caravanværksted selvfølgelig vil hjælpe en campist i nød, der har fået blæst taglugen af. Men branchen har ikke frit værkstedsvalg, som du ser det eksempelvis fra bilbranchen, desværre. Ofte aftales det indbyrdes mellem sælger og din lokale forhandler, at service kan foretages i nærheden af, hvor du bor. Men garantisager og tæthedskontroller skal typisk foretages det sted, hvor vognen er købt. Det er ikke så længe siden, DCU havde en sag, hvor en kunde boede på Sjælland, men havde købt sin vogn i Nordjylland. Han blev nødt til at køre til Nordjylland, hvis han ville have foretaget sit garantieftersyn.  

Der er desværre tale om en flerhovedet slange, idet dele af branchen udnytter den gode kollegas velvillighed ved at flytte reklamationen til en anden forhandler, der ingen fortjeneste har haft. Det hører med til historien, at en del af forhandlernes avance bliver 'spist op' af disse mindre småreklamationer, og kommer der 4-6 kunder ind i butikken med samme problem, så bliver det en anseelig udgift for den enkelte forhandler.

Hvad er kravene til en gasinstallation, når en campingvogn sælges?

Når du køber ny campingvogn eller autocamper, må den først overdrages til dig, når der er foretaget eftersyn af gasinstallationen, og en installationsrapport har dokumenteret, at installationen opfylder kravene. Du skal have installationsrapporten udleveret med underskrift fra en autoristeret virksomhed.

Køber du brugt, er sælgeren forpligtet til at overdrage en ajourført installationsrapport og apparaternes brugervejledning til køberen. Af installationsrapporten skal det fremgå, om der kræves installationsændringer for, at installationen kan karakteriseres som sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Af Torben Brandt

Det er ikke uden grund, at man ikke må køre lige så stærkt som den øvrige trafik, når man har en camping- eller teltvogn på krogen. For i det øjeblik, man har noget på slæb, er man markant længere om at bremse, end hvis man kører uden noget bagpå.

– Generelt skal man vide, at bremselængden øges, når man kører med en campingvogn eller en anden form for trailer, hvor der er vægt på – uanset om den har bremser eller ej. Det er jo også årsagen til, at man ikke må køre lige så stærkt med påhængsvogn, som når man ikke har noget bagpå. Det er kun, hvis man kører med en tom trailer, at anhængeren kun har marginal betydning for bremselængden, oplyser Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs blad, Motor.
 

God tommelfingerregel

Han giver campisterne følgende tommelfingerregel om bremselængde i trafikken:

– Man skal holde en sikkerhedsafstand til den forankørende bil, som svarer til halvdelen af det, speedometeret viser. Det vil sige, at hvis man kører 100 km/t., skal man holde en afstand på 50 meter, og når man kører med trailer bagpå, skal man regne med halvanden gang den afstand, hvilket altså i dette eksempel vil sige, at man skal holde en afstand på 75 meter. 

Brug den adaptive fartpilot

De mange tekniske hjælpemidler, som efterhånden findes i moderne køretøjer, er en god hjælp i bestræbelserne på at forebygge ulykker – og udviklingen er gået stærkt. Det er ikke mange år siden, at bilens fartpilot kun kunne indstilles til en bestemt hastighed, som bilen derpå kørte med, uanset om der opstod kø, eller en medtrafikant uventet lagde sig ud foran bilen. I de tilfælde var det op til føreren at bremse for at undgå en kollision.

Anderledes er det med de moderne, adaptive fartpiloter, som findes i mange nye biler. Her kan en radar i bilens front se flere hundrede meter frem og ”tale” med fartpiloten. Systemet sikrer, at bilen holder den nødvendige afstand til de forankørende biler, og det bremser automatisk, hvis andre trafikanter lægger sig ud foran, eller der opstår kø.

– Mange nye biler har en adaptiv fartpilot, som sikrer, at man holder afstand, og hvis man har sådan én, anbefaler vi fra FDMs side, at man bruger den, og at man justerer afstanden op til det maksimale, når man har campingvogn bagpå. Så er det også meget rarere at køre, fordi bilen kører på en mere glidende måde, siger Søren W. Rasmussen.

Følg strømmen

Hvis bilen ikke har en adaptiv fartpilot, anbefaler den biltekniske redaktør, at campisten holder en fart, som passer ind i trafikbilledet.

– Har man en campingvogn, der er Tempo 100-godkendt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal køre 100 km/t. Lastbiler på motorvejen ligger i praksis ofte og kører med en hastighed omkring 92 km/t., og så er det en rigtig god idé at vælge den hastighed, så man følger med strømmen. Samtidig skal man vælge en god, lang afstand til den forankørende, så man undgår at skulle køre forbi, lyder rådet fra Søren W. Rasmussen.

Førerfejl skyld i ulykker

Selvom det kan virke angstprovokerende at sætte sin lid til moderne teknik, kan der faktisk være god grund til at lade teknikken og ikke den menneskelige dømmekraft træffe de trafikale beslutninger.

– Den største årsag til ulykker er førerfejl. Det er f.eks., at man placerer sig forkert, at man har for kort afstand til den forankørende, eller at man er uopmærksom og begynder at døse hen bag rattet. Heldigvis er de nye sikkerhedssystemer med til at hjælpe på lige præcis disse ting, for de sørger for, at man holder afstand, de har vognbaneassistenter, der hjælper med at få bilen til at blive i vognbanen, og så er der også førerovervågningssystemer, hvor bilen lidt populært sagt holder øje med, hvornår det er tid til en kaffepause. Disse systemer hjælper chaufføren – også dem der kører med påhængsvogn, fastslår Søren W. Rasmussen,

- Jeg har hørt, at det er lovligt at overnatte med sin campingvogn på en offentlig parkeringsplads, såfremt der kun er tale om en enkelt nat, og at man i øvrigt respekterer lov og orden. Er det korrekt? Det spørger et medlem om.

- Det er tilladt at hvile/sove på raste- og parkeringspladser, når det er påkrævet af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Det er nemlig sådan, at rastepladsernes formål er at sikre, at trafikanterne kan få et hvil før fortsat kørsel, når det er påkrævet af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Dog bør opholdet/overnatningen ikke få karakter af egentlig campering.

Man skal ligeledes være opmærksom på de lokale forhold, f.eks. tidsbegrænsning på raste-/parkeringspladsen. Der findes ikke i færdselsloven generelle regler om forbud mod overnatning i et parkeret køretøj, men kommunalt kan der være regulering i den lokal bekendtgørelse. Vejloven og privatvejsloven forbyder ikke, at vejarealer anvendes til parkering af registrerede køretøjer, selvom parkeringen har nogen varighed, og bestemmelserne forbyder heller ikke, at et parkeret køretøj benyttes til en længere hvilepause.

- Vi har hørt, at man ikke må køre med fastmonteret træk i Tyskland, når man ikke har campingvogn på krogen. Er det rigtigt? 

- Nej, det er ikke rigtigt. De tekniske krav til køretøjerne kan være forskellige fra land til land. Wienerkonventionens bestemmelser omfatter tekniske krav til køretøjet og førerens ret til at føre køretøjet med det kørekort, han gyldigt har erhvervet. Bestemmelserne siger, at de enkelte lande (i dette tilfælde Tyskland) må acceptere, at et køretøj er lovligt indrettet, og at føreren har ret til at føre det, hvis det er lovligt indrettet og lovligt må føres i henhold til reglerne i det land (i dette tilfælde Danmark), hvor køretøjet er indregistreret, og kørekortet er udstedt. I Danmark kan du vælge enten fastmonteret træk eller delbart aftageligt træk, hvis blot det monteres efter fabrikantens anvisninger. Det fremgår under kap. 9.05.021 Personbil M1 i krav til køretøjer under Færdselsstyrelsens hjemmeside. Du kører altså efter de danske krav til køretøjet – også når du kører til Tyskland.  

Wienerkonventionens bestemmelser omfatter derimod ikke færdselsregler eller regler for brug af køretøjet. F.eks. brug af sikkerhedsseler og placering af børn – der må man altså acceptere de enkelte landes regler, når man kører i udlandet.