Tekst Torben Brandt Foto Motorstyrelsen

I slutningen af 2020 lancerede Motorstyrelsen appen Ejerskifte, der gjorde det både sikrere og lettere for ejere af biler, varevogne, autocampere og Tempo 100-godkendte campingvogne at omregistrere vognen i forbindelse med ejerskifte.

Siden er appen blevet opdateret, så alle campingvogne i løbet af få minutter kan omregistreres via appen, ligesom det også er blevet muligt at omregistrere motorcykler.

Claus Holm, underdirektør i Motorstyrelsen, oplyser, at Ejerskifte er blevet benyttet i mere end 17.000 bilhandler, siden den blev lanceret i november 2020.

– Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra brugerne af appen, og jeg er meget glad for, at appen nu også kan benyttes, hvis man handler med motorcykler, campingvogne, trailere eller andre typer af køretøjer, siger Claus Holm.

Alene med personbiler bliver der foretaget flere end 200.000 private handler om året.

– Vores app fjerner en stor del af den usikkerhed, der tidligere har været forbundet med at handle køretøjer privat. Samtidig gør appen det let for både køber og sælger at foretage ejerskiftet på få minutter, siger Claus Holm.

Har fire hverdage til at omregistrere

Det er købers ansvar at foretage et ejerskifte i Motorregistret. Tidligere havde køber hele tre uger til at foretage omregistreringen, men nu er fristen sat ned til kun fire hverdage. DCU er meget positiv over for ændringen, fordi tre ugers fristen indimellem gav problemer. Indtil ejerskiftet er gennemført, er det nemlig sælgers forsikringer, som skal dække eventuelle skader, der bliver forvoldt af køber, og sælger får også tilsendt en eventuel fartbøde eller p-afgift, som den nye ejer er skyld i. De problemer opstår ikke, hvis man benytter appen, for i appen foregår omregistrering og valg af forsikringsselskab med det samme, så det er køber selv, der hænger på den, hvis han eller hun får en fartbøde, en p-afgift eller er skyld i en skade.

En god tryghed er også, at køber får oplyst, om der er restgæld i køretøjet.

Sådan foregår det

• Du og køber downloader begge appen Ejerskifte på din telefon
• Du vælger det køretøj, du vil sælge
• Herpå får du en 6-cifret kode, som du giver til køber
• Køber indtaster koden og begynder ejerskiftet
• I forbindelse med ejerskiftet skal køber blandt andet vælge forsikringsselskab

Til slut betaler køber gebyr for omregistreringen og står nu som vognens nye ejer i Motorregistret​​​​​​​.

Tekst Torben Brandt - Foto Sund & Bælt

Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, og det skaber både kø for mange tusind bilister og farlige situationer for såvel føreren af det væltede køretøj som for de øvrige trafikanter. Det er for at undgå de situationer, at Sund & Bælt fremover vil stramme sin anbefaling til trafikanterne.

- Vi ændrer nu vores tidligere anbefaling om at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere Storebælt i kraftig blæst til et forbud. Der er altså ikke længere tale om en ”anbefaling”, men at Sund & Bælt som ejer af Storebæltsbroen har forbudt færdslen med disse køretøjer. Det betyder, at det ikke er op til den enkelte chauffør at vurdere om passage af broen er forsvarligt, men at et vindfølsomt køretøj skal efterleve dette forbud uden videre, siger Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt.

Stærkt signal til chaufførerne

Ved at stramme op på ordlyden ønsker Sund & Bælt at sende et stærkt signal til chaufførerne.

- Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med f.eks. en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på, siger Kim Agersø Nielsen.

På storebaelt.dk findes en oversigt over køretøjer, der som udgangspunkt betragtes som vindfølsomme. Det drejer sig om blandt andet campingvogne, autocampere med en totalvægt under 3.500 kg, høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler.

Informerer med skiltning

Vinden er særligt problematisk, når den kommer fra siden, og ved pylonerne og ankerblokkene kan kraftige vindstød ofte give voldsomme ryk i køretøjerne, som skaber farlige situationer.

Allerede ved 10 m/s skal vindfølsomme køretøjer være særligt opmærksomme, når de kører over broen, og når vinden kommer over 15 m/s og sidevind, forbyder Storebæltsbroen kørsel over broen for vindfølsomme køretøjer. Hvis vinden når de 25 m/s med blæst af stormstyrke, indstilles al biltrafik på broen.

Når det blæser kraftigt, informerer Sund & Bælt via skiltning ved og før broen, ligesom hjemmesiden Storebaelt.dk altid oplyser om gældende status for vind. Du kan også tilmelde dig bromeldinger på sms eller mail med varsling om vind.

Hvis du ignorerer et forbud mod at køre ud på broen, risikerer du, at din forsikring ikke dækker, hvis du kommer ud for et uheld.

Sund & Bælt strammer ordlyden, så der fremover i kraftigt blæsevejr vil være forbud mod at passere broen for vindfølsomme køretøjer. Tidligere har det kun været frarådet.

Tekst og foto Torben Brandt  

Fra 1. januar til 31. december 2021 blev der nyregistreret 2.897 campingvogne i Danmark. Det er en stigning på beskedne 23 vogne i forhold til samme periode i 2020, hvor der blev solgt 2.874 nye campingvogne. 

Tallene for 2020 og 2021 indikerer samlet, at lysten til at købe campingvogn er for opadgående i Danmark i forhold til for blot 4 år siden. I 2017 blev der således kun solgt 2.325 nye campingvogne her i landet, så i forhold til dengang er antallet af solgte, nye campingvogne steget med 24,6 % i 2021. 

Pandemien udfordrer 

Slovenske Adria har i en årrække været det bedst sælgende campingvognsmærke i Danmark, og det har ikke ændret sig i 2021, hvor Adria solgte 1.080 nye campingvogne og havde en markedsandel på 37,28 %. Det er dog en lille tilbagegang i forhold til samme periode i 2020, hvor Adria solgte 1.153 nye campingvogne og havde en markedsandel på 40,12 %.  

Ifølge administrerende direktør i Adria Danmark, Per Højgaard, er forsyningsvanskelighederne, der er fulgt i kølvandet på covid-19, en væsentlig del af forklaringen på, at Adria i 2021 har måttet notere en mindre tilbagegang i salget i forhold til året før. 

– En campingvogn består af cirka 3.500 dele, og hvis blot en af de dele mangler, går det hele i stå. Efter sommerferien har vi næsten ikke kunnet få vogne leveret, og det er først nu i begyndelsen af januar, at vi igen begynder at få vogne hjem, siger Per Højgaard. 

Trods den lille tilbagegang er han godt tilfreds med den position, Adria har opnået på det danske marked. Han peger på flere årsager til succesen.  

– Jeg tror, at vi rammer bredt i danskernes smag, og vi er gode til at tilpasse produkterne i forhold til de behov og ønsker, som vi har i specielt Skandinavien. Der er ingen tvivl om, at fabrikken går målrettet efter at skabe campingvogne til det skandinaviske marked, som historisk set har taget flest vogne, men også fordi vi i Skandinavien rent designmæssigt er i særklasse, og det kan man fra fabrikkens side godt se en ide i at læne sig op ad. Og så betyder det også noget, at vi i Adria fortsat er ret aggressive på videreudviklingen af vores produkter, og at meget af Adria-personalet er inkarnerede campister, som selv bruger produkterne og udvikler ud fra det, siger Per Højgaard.  

Adora hitter fortsat 

Det har i en årrække været Adora-serien, der sælger bedst hos Adria, og sådan er det fortsat, men salget har fordelt sig lidt mere ligeligt på de forskellige serier. Adora tegner sig for over 40 % af det samlede Adria-salg efterfulgt af Altea samt Alpina og Action på en delt tredjeplads og til slut Aviva.  

– Men det er ikke ret mange procenter, som adskiller de 4 serier efter Adora. I Adora-serien er 613 UT-modellen noget af en højdespringer, som har solgt rigtig godt, og derudover er der en tendens til, at der sælges en del større vogne fra 5 meter og op til 673 PK, siger Per Højgaard, der også peger på en anden interessant tendens.  

– Vi sælger flere rejsevogne end tidligere, hvilket nok hænger sammen med, at der er kommet flere nye familier til. Adora henvender sig primært til de mere erfarne campister, hvorimod væksten i Altea-, Action- og Aviva-serierne er drevet af dem, som gerne vil have noget let og overkommeligt, og da brugtvognsmarkedet har været nærmest ikkeeksisterende, vil man gerne købe noget, hvor økonomien kan følge med, og det kan den i de serier, siger Per Højgaard.  

Adria og alle de andre 

Fra Adria på førstepladsen er der langt ned til den næstbedste på salgslisten, som er Hobby, der i 2021 solgte 431 nye campingvogne i Danmark, hvilket giver en markedsandel på 14,88 %. Det er næsten identisk med året før, hvor Hobby ligeledes lå på andenpladsen med 449 solgte vogne og en markedsadel på 15,62 %. 

På tredjepladsen kommer Knaus, der i 2021 solgte 318 nye campingvogne og havde en markedsandel på 10,98 %. Det er nok til at henvise Fendt til fjerdepladsen med 246 solgte vogne og en markedsandel på 8,49 %. 

Salget går hurtigt 

Torben Hansen, indehaver af Slagelse Camping & Outdoor, siger, at han i store træk har fået de vogne, han kunne sælge i 2021. Derimod er han mere nervøs for, om han kan få nok vogne hjem i sin butik i 2022.  

– Vi har allerede solgt en tredjedel af de campingvogne, vi har fået hjem, og for autocampernes vedkommende har vi fået solgt trefjerdedele allerede, så vi kommer til at mangle vogne i år, forudser Torben Hansen.  

Han har en klar opfordring til de campister, der overvejer at købe ny vogn i løbet af i år.  

– Det er en god ide at finde ud af, hvad man gerne vil, og så komme hurtigt ud af busken, siger Torben Hansen.  

Her er tallene 

Tabellen viser antallet af nyregistrerede campingvogne i Danmark i perioden fra 1. januar til 31. december 2021. Udover de viste mærker har en håndfuld mærker solgt en enkelt vogn hver, men de er ikke medtaget i tabellen. 

Kilde: Bilstatistik.dk 

Tekst Torben Brandt 

Foto Dethleffs 

Det var til en vis grad et PR-stunt, men der var også alvor bag, da Dethleffs’ elektrisk drevne prototype på en campingvogn, E-Home, i sommer blev spændt efter den ligeledes fuldelektriske Audi E-tron og sendt fra Dethleffs-fabrikken i Isny i Sydtyskland via Brennerpasset i Østrig til Riva på nordsiden af Gardasøen.  

Strækningen, som blev døbt E.Home Alps Challenge, var på 386 km og blev gennemført, uden at hverken bil eller campingvogn behøvede at oplade undervejs.  

Skubber på bilen

Alle, der har prøvet at køre over bjerge med bil og campingvogn, ved, at kombinationen af skrappe stigninger og vind tærer kraftigt på brændstoffet. Endnu værre er det for de elektriske biler, hvor det går hårdt ud over rækkevidden, når der spændes en campingvogn bagpå. 

Ideen med E.Home Alps Challenge var at vise, at den selvkørende aksel på Dethleffs E.Home giver bilen så meget fremdrift, at det opvejer den ekstra belastning, det er for bilen at få en campingvogn spændt på, så bilen kan bevare samme rækkevidde, som når den ikke trækker noget. Og det lykkedes.  

Vogntoget blev fra morgenstunden sendt af sted med fuldt opladet batteri på såvel campingvogn som bil. Turen gik fra Isny over Fern Pass og videre ad A12 -og A13-motorvejen forbi Innsbruck og Brennerpasset. I Italien kørte bil og campingvogn langs A22 gennem Bolzano og Trento til målet i Riva.  

I en pressemeddelelse skriver Dethleffs, at det allerede efter de første kilometer stod klart, at den elektrisk drevne campingvogn ikke kun havde en gavnlig effekt på rækkevidden, men også på kørekomforten og sikkerheden i bilen. Det kom blandt andet til udtryk i svingene, hvor det lave tyngdepunkt gav en god stabilitet.  

Vogntoget kørte undervejs 80-84 km/t. på motorvejen og holdt en gennemsnitsfart på hele turen på 62,3 km/t. Da det nåede til Brennerpasset, 200 km fra startområdet og stadig med 186 km til målet, havde begge batteripakker stadigvæk mere end 50 % strøm tilbage. Imidlertid var der stærk modvind på dette sted, hvilket dæmpede optimismen noget, og fik testholdet til at tvivle på, at det var muligt at nå frem uden at genoplade.  

Men efter 6 timer og 12 minutter og 386 km nåede vogntoget frem til Riva uden at have ladet strøm undervejs, og der var stadig lidt strøm tilbage både i bil og campingvogn. Alt i alt brugte bilen 82 kWh og campingvognen 74 kWh på strækningen.

Seriøs baggrund 

Jens Hammer, salgschef hos den danske Erwin Hymer Group, som Dethleffs hører under, siger, at der er alvor bag eksperimentet med at sende et fuldelektrisk vogntog ud på den klassiske alperute.  

– Der ligger nogle seriøse overvejelser og udviklingstiltag bag, fordi den her campingvogn med sin egen drivaksel er en af fremtidens løsninger, når vi taler om grøn energi. Derfor er det også interessant for hele campingbranchen, siger Jens Hammer. 

– Tanken med denne campingvogn er, at den kører selv, og at den bare skal kobles på en bil, som skal styre den hen til en destination. Den skubber selv vogntoget fremad, så i princippet kunne man forestille sig en lille personbil køre med en 8 meter campingvogn af denne type, fordi bilen ikke skal trække, men bare skal styre retningen. I praksis kommer det selvfølgelig ikke til at ske, fordi bilen ikke er godkendt til at køre med så stor en campingvogn, understreger Jens Hammer.  

Måske klar om 4-6 år 

Endnu er E.Home kun en prototype, og Jens Hammer forventer ikke, at masseproduktion af campingvognen med elektrisk fremdrift venter lige om hjørnet. Han siger, at der i kulissen foregår en del udvikling af projektet, og at der er et stykke vej endnu, før den kan sættes i produktion.  

– I Tyskland samarbejdes der med forskellige aktører for at få den godkendt, og en af udfordringerne er, at en campingvogn, der skaber sin egen fremdrift, på nuværende tidspunkt hverken kan kategoriseres som en campingvogn eller en autocamper, og den har ikke sin egen kategori i forhold til sikkerhed og godkendelser, for kategorien findes endnu ikke, men skal først skabes. Så det arbejdes der på, siger Jens Hammer 

– Derudover er der også det rent forretningsmæssige aspekt i det, om markedet er klar til at betale for en vogn som denne. Hvis markedet er klar til det, så forventes det, at den vil kunne købes fra omkring 2026 eller 2028, for produktet er der, og testen har vist, at vognen fungerer, siger Jens Hammer. 

Vi købte ny vogn, hvor der viste sig at være problemer med køleskabet. Vi måtte køre fem gange på værksted, før fejlen blev udbedret. Det betød, at vi har kørt i alt 1.250 km og brugt 20 timer på at få lavet reparationen. Er vi berettiget til at få kompensation for vores udgifter og tid?

DCU svarer: Købelovens § 79 siger, at afhjælpning skal ske uden udgift for køber, og at man har ret til at få dækket sine udgifter ud over det bagatelagtige i forbindelse med sælgers forsøg på at afhjælpe mangler ved det købte.

§ 79 siger også, at hvis køberen giver meddelelse om en mangel, og hvis sælgeren tilbyder at afhjælpe den eller at foretage omlevering, kan køberen ikke hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller, ved tilbud om afhjælpning, omlevering. Dette gælder dog kun, hvis afhjælpning eller omlevering sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for køberen.

DCU har ikke megen praksis ved Campingbranchens reklamationsnævn, da det er meget sjældent, klager gør gældende, at sælger skal dække transportudgiften. Men der findes meget praksis ved Forbrugerklagenævnet, og praksis her er, at det er de faktiske udgifter, som køber kan dokumentere at have haft, som sælger pålægges at dække. Altså udgift til brændstof og eventuel bro eller færge. Der er ikke praksis for, at man får ”kilometerpenge”. Det betyder, at I i min optik skal have dækket jeres brændstofudgifter ved at køre fra bopæl til værksted.

Af Torben Brandt
Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Forbrugsgoder bliver sjældent mere værd, som tiden går. Det gælder også for autocampere og campingvogne, for med tiden vil langt de fleste af dem miste værdi.

Men hvilke ting har størst betydning for værditabet på din vogn den dag, du gerne vil sælge den til fordel for en ny eller nyere brugt, og hvad kan medvirke til at holde prisen oppe? Lasse Petersen, salgschef hos autocamperfirmaet Autocamp i Låsby, peger blandt andet på de senge, autocamperen er udstyret med.

– Når vi vurderer, hvad en brugt autocamper er værd, betyder det meget, hvor populær vognens indretning er, og hvor nem den vil være at sælge videre. Den slags skifter jo lidt hen over årene, og de senere år er vogne med fritstående dobbeltseng eksempelvis blevet mere populære end tidligere, men enkeltsengene er stadigvæk helt klart det mest efterspurgte. Har man en autocamper med enkeltsenge, kan man være sikker på, at der er god efterspørgsel, fastslår Lasse Petersen.

– Vognens generelle stand er selvfølgelig også en åbenlys faktor. Ekstraudstyr spiller også en rolle, men noget udstyr er vigtigere at have i vognen end andet. Automatgear forhøjer handelsprisen, og det samme gør en stor motor. Markise og bakkamera er helt grundlæggende noget, som købere forventer, at autocamperen har, og har den ikke det, er det et minus, som vil påvirke prisen, forklarer han.

Kører mindre
Alder og antal kørte kilometer spiller også ind på værdisætningen af en brugt autocamper, men det er ikke så afgørende som for personbiler. For en autocamper kører som regel ikke nær så meget årligt som en personbil og slides derfor også mindre, og derfor afskrives den heller ikke så hurtigt som en personbil.

– Vi har et pejlemærke, der siger, at en autocamper kører cirka 10.000 km om året, og hvis den stikker helt ud og har kørt eksempelvis det dobbelte, så lugter det af, at den har været brugt til udlejning, og det vil påvirke prisen negativt. Har det været en udlejningsvogn, vil det som regel også kunne ses ved, at den er mere slidt i bodelen, og det er med til at presse prisen ned, forklarer Lasse Petersen.

EuroNorm har stor betydning
De senere år har flere europæiske byer indført miljøzoner for at nedbringe luftforureningen. Om en autocamper må køre i disse zoner, afhænger af EuroNormen, som siger noget om vognens miljøegenskaber. EuroNorm går fra 1 til 6, hvor de mest forurenende biler har EuroNorm 1, mens de mest miljøvenlige har EuroNorm 6. Og autocamperens EuroNorm er noget, køberne er blevet meget opmærksomme på, og som derfor også har betydning for vognens værdi både ved køb og salg.

– Køberne går meget op i autocamperens EuroNorm, og om den har partikelfilter, fordi det har betydning for, hvor de kan køre med den, og om de kan komme ind til de byer, de gerne vil besøge. Hvis autocamperen er fra før 2007, vil der være en del steder, den ikke må køre, hvorimod det går fint de fleste steder, hvis den er fra efter 2007. Autocampere fra efter 2012 har partikelfiler, og autocamperne fra årgang 2017/2018 er EuroNorm 6, siger Lasse Petersen.

Også ejerafgiften har stor betydning for, hvor nemt en autocamper kan sælges.

– Ejerafgiften er en udgift, som kommer igen år efter år, så længe man har vognen, og en høj ejerafgift vil derfor gøre vognen mindre attraktiv og dermed også vanskeligere at sælge, siger han.

Mærkeeffekt
Nogle vognmærker er ofte mere efterspurgte end andre, hvilket også har betydning for, hvor godt vognene holder deres værdi.

– Der er forskel på, om det f.eks. er et anerkendt, tysk mærke, eller om det er et mere ukendt mærke, for nogle mærker er mere attraktive og efterspurgte end andre. Efter vi er begyndt at forhandle Hymer, har vi oplevet, at det er et mærke, som folk kender, og det spiller positivt ind på prisen, når de skal sælges videre, siger Lasse Petersen. 

10 procent det første år
Torben Jensen, indehaver af Vendelbo Vans i Tårs, siger, at der naturligvis er en afskrivning på en autocamper, specielt når vognen er ny, og sælges den hurtigt igen, vil det mærkes hårdere.

– Min opfattelse er, at en ny vogn skal afskrives med noget, der ligner 10 procent. Herefter bliver kurven mere flad og ligger måske på ca. 3-5 procent årligt. Min erfaring er, at de 10 procent holder 2-3 år, så sælger man efter et år eller efter tre år, er der stort set den samme afskrivning, såfremt man kører de 5.000-10.000 km, som er normalt for private ejere. Det gælder de almindelige campere i indstignings- og middelsegmentet, siger Torben Jensen.

– De dyrere campere er ofte mere kundetilpasset, og der har vi kræsne kunder, som ved, hvad de vil købe, og derfor vil en brugt ofte ikke være et alternativ, selvom man kan spare et stort beløb. Og så er det ligesom med dyre personbiler, at ”almindelige” mennesker ofte ikke kan eller vil løfte opgaven på driften, som ofte kan være dyrere – måske fordoblet – selvom den faktisk er faldet forholdsvis meget i pris. Her er det mere individuelt, hvor meget afskrivningen vil være. Så konklusionen er, at  jo mere speciel, jo større afskrivning, siger Torben Jensen. 

Overvej at købe brugt
Han mener, flere burde overveje at købe brugt.

– Jeg synes, der er alt for mange nye købere, som er optaget af, at de vil købe nyt fremfor at købe en brugt til at starte med, der har det ekstraudstyr, som en tidligere ejer har fået monteret. Derfor bruger vi mere tid på at spørge ind til, hvordan kunderne tror, de vil komme til at bruge vognen og dermed kan råde og vejlede. Vi vil selvfølgelig gerne sælge kunderne en masse ekstraudstyr, udfordringen går på at sælge dem det, de har brug for, så købet bliver en succes, siger Torben Jensen.

– Der er udstyr, som de fleste har brug for og efterspørger. Det er f.eks. markise, radio- og multimediacenter, bakkamera og cykelholder. Det indgår i den almindelige afskrivning. Udstyr som f.eks. anhængertræk, ekstra oliefyr, hydrauliske støtteben, parabolanlæg osv. er noget, man skal afskrive med det samme, da det ikke efterspørges så ofte, og derfor vil den næste køber ikke tillægge det nogen værdi. Man tager det med, fordi det er monteret, og i nogle tilfælde ønsker man ligefrem, at det afmonteres. Det kan f.eks. gælde for en parabolantenne, forklarer Torben Jensen.

Dyrest de første år
For campingvogne er det især årgang, mærke, indretning og stand, som spiller ind på den pris, du kan få for den brugte vogn. Og det er altid dyrt at sælge vognen kort tid efter, den er købt.

– Tabet vil altid være størst, hvis man skal af med campingvognen inden for de første tre år efter, man har købt den, hvor man stadigvæk har lån i vognen og har lagt en udbetaling. Hos os bruger vi den tommelfingerregel, at campingvogne over 150.000 kr. afskrives med 20 procent det første år, og derefter 10 procent det følgende år, siger Bo Boyner, medejer af Campinggården i Slagelse.

Han understreger dog samtidig, at det altid vil være en vurderingssag fra gang til gang.

– Der er flere ting, der spiller ind på den pris, man kan få for den brugte campingvogn. Hvis man bare skal af med den uden at købe noget andet, vil tabet være større, og køber man en campingvogn, der mere eller mindre koster det samme, som den man skal af med, og det nærmest bliver en byttehandel, så vil man også få en lavere pris for sin brugte vogn, siger Bo Boyner.

Udbud og efterspørgsel
Ifølge teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, har også udbud og efterspørgsel altid en indvirkning på priserne. Det gælder ikke mindst i disse måneder, hvor produktionsudfordringer på grund af covid-19 kombineret med en stigende interesse for camping- og outdoorlivet betyder, at der er færre campingvogne og autocampere til salg end normalt. Det har betydning for priserne på nye campingvogne, men også campister, der har købt en campingvogn af ældre dato, nyder godt af det.

– De store afskrivninger ligger altid de første år og aftager så gradvist. Efter otte år er de store afskrivninger taget, og derefter vil vognene ikke falde ret meget yderligere i pris. Køber du eksempelvis en brugt Adria med 15 år på bagen til omkring 40.000 kr., vil den stort set koste det samme, når du sælger den tre år senere, siger Stefan Rosendal.

De stigende priser på brugte vogne, som coronakrisen og en øget interesse for camping har ført med sig, kan tilmed betyde, at de brugte vogne slet ikke mister værdi.

– Min genbo købte i 2012 en otte år gammel Sprite for 38.000 kr. Da han solgte den sidste år, hvor han selv havde haft den i otte år, fik han 42.000 kr. for den, fordi efterspørgslen var stor samtidig med, at der ikke var ret mange brugte vogne til salg, siger Stefan Rosendal.

Af redaktionen

Efteråret er over os, og måske har du allerede gjort campingvognen eller autocamperen klar til at blive stillet væk for vinteren, hvis du ikke camperer i årets kolde måneder.

Inden du stiller den væk, kan det anbefales at få foretaget en fugttest, så du har vished for, at vognen er tør. For er den utæt, kan det være problematisk først at opdage det til næste forår, når vognen atter tages i brug.

– Fugt er vognens fjende nummer et, og har man eksempelvis en utæt tagluge eller et vindue, hvor vandet er kommet ind i løbet af sæsonen, er det vigtigt at få opdaget det hurtigt, så vandskaden ikke forværres i løbet af vinteren. Derfor er det en rigtig god ide at få foretaget en fugttest, inden vognen stilles væk, lyder rådet fra DCU.

Ved at få foretaget fugttesten i efteråret slipper du samtidig for besværet med at booke plads på dit caravanværksted til foråret, hvor der kan være ventetid, når mange kunder ønsker vognen klargjort umiddelbart inden årets første campingtur.

Derudover er der også en økonomisk fordel ved at bruge DCUs Servicecentre i lavsæsonen, fordi du som DCU-medlem får 15 % rabat på test og service i perioden fra 1. september til 28. februar. I højsæsonen, der går fra 1. marts til 31. august, er rabatten for DCU-medlemmer 5 %.   

Jeg har en datter, som gerne vil låne min campingvogn, men kan det passe, at hun ikke må trække den på sin svensk indregistrerede bil i Danmark, uden at hun skal til syn med begge dele? Hun må tilsyneladende godt leje en campingvogn i Danmark og køre med den. Hvordan lejer jeg ud til hende - og skal jeg ændre min forsikring? 

Tidligere var det sådan, at hvis f.eks. en svensk indregistreret bil ville trække en dansk indregistreret campingvogn, skulle køretøjskombinationen først synes af en godkendt synsvirksomhed, inden den måtte køre på de danske veje, men den regel er blevet fjernet 1. juli i år. I stedet for er det nu reglerne i bilens hjemland, der er gældende.

Vi har fået gastestet vores campingvogn sidste år på den campingplads, hvor vi ligger fast. I gaskassen sidder der et mærke, hvor der står, at vi skal have gastestet vognen igen i 2021, altså kun et år efter sidste test.
Der er ikke skrevet noget på gasattesten om, at synet kun gælder et år, så jeg kontaktede den campingforhandler, der har udført testen. Han forklarede, at da vognen er over 10 år gammel, anbefales det, at man får den gastestet hvert år. Det har jeg ikke hørt om før. Er det noget nyt?

Hvis vi alene taler privat anvendelse, er der ikke et krav til periodevis gastestkontrol. Dog anbefaler Sikkerhedsstyrelsen og DCU, at gasteten foretages hvert andet år.
Men anvendes campingvognen til udlejning, er der et krav. I reglerne for Installationsklasse 10, her står der: "Anvendes vogne i gasinstallationsklasse 10 til udlejning eller leasing, skal der foretages periodisk eftersyn med en frekvens, der ikke overstiger 12 måneder".       
 
Udlejning skelner altså ikke mellem privat udlejning eller erhvervsudlejning. Gastesten skal foretages, uanset om køretøjet udlejes eller leases ud. Du kan læse mere om installationsklasse 10 på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Af Torben Brandt

Peter Welcher har været medlem af DCU i cirka 45 år, så han er ikke længere nogen årsunge. Alligevel er han stadigvæk ganske mobil. Det viste han, da dørhåndtaget på hans campingvogn brækkede af, mens han og konen Vibeke lå på DCU-Camping Viborg Sø i slutningen af maj.

– Heldigvis stod taglugen åben, så jeg kunne kravle op på taget af campingvognen og så ind i vognen gennem taglugen, griner Peter Welcher, der set udefra må have lignet en med skumle hensigter.

Han fandt senere ud af, at han faktisk kunne åbne døren udefra ved hjælp af et stykke værktøj, men på det tidspunkt havde han allerede ringet til Camping Kim, der både sælger og servicer  campingvogne i Viborg, og som kom ud på pladsen for at reparere døren.

Stort slid

Hvorfor håndtaget brækkede af, står ikke klart, men måske skyldes det blot slid, fordi Vibeke og Peter Welcher ofte har cirka 200 overnatninger om året i campingvognen, så indgangsdøren åbnes og lukkes oftere end døren i deres private bolig hjemme i sønderjyske Broager.

Rejseaktiviteten har dog været noget mindre, siden corona holdt sit indtog i verden, men ellers ynder de to sønderjyder at tage til Østrig om vinteren og til Spanien i ydersæsonerne. Sommeren foretrækker de to at holde i Danmark.