Af Torben Brandt

Indrømmet – det kan lyde banalt at minde læserne om, at campingvognen skal sættes korrekt på bilens kugle. Men dels får DCU heldigvis hvert år nye medlemmer, der ikke er erfarne campister, dels hører vi på redaktionen ind imellem om selv garvede campister, der har oplevet, at campingvognen er hoppet af krogen, fordi den ikke var spændt rigtigt på.

Den slags hændelser er imidlertid sjældent noget, campisterne praler med, så hvis du selv har oplevet det, kan du trøste dig med, at du ikke nødvendigvis er den eneste på campingpladsen, der har stået i den situation.

Tjek trækket
Inden du kobler noget på, skal du først kontrollere, at bilens anhængertræk er i ordentlig stand. Viser det tegn på gennemtæring eller skader, skal du have det tjekket af en fagmand.

Husk, at du ikke må smøre kuglehovedet med olie eller lignende – brug i stedet et stykke smergellærred eller fint sandpapir til at holde kuglehovedet rent og rustfrit.

Har du aftageligt træk, skal du omhyggeligt sikre dig, at det er sat korrekt på. Moderne, aftagelige træk har en grøn kontrolknap, der springer op, når det er monteret rigtigt.

Er wiren i orden?
Campingvognen er udstyret med en wire, der skal sættes ind i det lille beslag/sikkerhedsøje på anhængertrækket. Det kan være fristende bare at vikle wiren omkring krogen, men det er ikke tilladt, fordi wiren skal kunne aktivere håndbremsen, hvis campingvognen falder af kuglen, eller hvis det aftagelige anhængertræk falder af.

Ikke alle anhængertræk har et sikkerhedsøje monteret fra fabrikkens side, fordi det ikke er et krav i alle europæiske lande. Har du ikke et sikkerhedsøje på trækket, må du derfor bede din mekaniker om at montere det. Det må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af trækket. 

Det kan være fristende at lægge sikkerhedswiren omkring anhængertrækket, men det er ikke tilladt. Det skal placeres i et sikkerhedsøje, som skal sidde på ikke-aftagelig del af anhængertrækket. Foto: Rasmus Schønning

Tillid er godt, men…
En mover eller et bakkamera er vigtige hjælpemidler, når du skal sammenkoble vogntoget. Har du ingen af delene, og er du alene om at bakke bilen til campingvognen, kan det være svært at bedømme, hvornår anhængertrækket er tæt på campingvognens tilkoblingsgreb. Et lille tip kan være at sætte en pind med en klud på spidsen af tilkoblingen, som du kan se fra førerhuset og navigere efter, når du bakker til.

Og lad være med at stole blindt på andre, når det handler om at spænde campingvognen ordentligt på krogen. Et garvet DCU-medlem fik for nogle år siden hjælp af en tjenstvillig campist, der koblede vognen til, mens han selv blev siddende inde i bilen, men kort efter at have forladt campingpladsen, hoppede campingvognen af krogen i en rundkørsel, fordi den ikke var spændt korrekt på. Husk, at det er dit ansvar, at vogntoget er korrekt sammenkoblet.

Brug håndbremsen
Håndbremsen har ikke kun en sikkerhedsmæssig funktion, men er også anvendelig i forbindelse med tilkoblingen. Når campingvognens tilkoblingsgreb er lige hen over anhængertrækkets kugle, trækker du håndbremsen, så campingvognen ikke triller baglæns eller ruller fremad mod bilens bagende. Derpå drejer du på næsehjulet, så tilkoblingen langsomt sænkes ned over kuglehovedet, til det klikker på plads.

Du ved, at tilkoblingen er foretaget korrekt, når det grønne mærke på håndtaget/tilkoblingsgrebet bliver synligt. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er det en god ide at stille næsehjulet til jorden og derpå løfte det, mens vogntoget er sammenkoblet. Hvis kuglen sidder korrekt, vil bilens bagende begynde at løfte sig.

Håndbremsen er god at bruge i forbindelse med tilkoblingen, så du sikrer dig, at campingvognen ikke triller bagud eller ind i bilen i forbindelse med, at du sætter vognen på kuglen. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Sæt strømmen til
Inden du kører, skal du sætte elkablet ind i stikket på anhængertrækket. Stikkene er enten 7- eller 13-polet, men langt de fleste moderne campingvogne har så meget elektronik, at de er udstyret med et 13-polet stik for at have strøm til køleskab, gulvvarme, aircondition og lignende.

Hvis dit anhængertræk er forberedt til et 7-polet stik, og du har et 13-polet på din campingvogn, kan du hos campingforhandlerne købe en adapter, så kabel og stik passer sammen.

Når du har sat elkablet i stikket, skal du huske at tjekke, at lyset på campingvognen virker. Foto: Rasmus Schønning

Af Torben Brandt

Hvornår har du senest haft din campingvogn på vægten? Måske hører du til den gruppe, der er meget opmærksom på vægtproblematikken, og som derfor jævnligt vejer campingvognen, men det kan lige så vel være, at du tilhører den gruppe, der ikke har nogen sikker fornemmelse af vognens vægt.

Men det er altså ikke ligegyldigt, hvad din campingvogn vejer. Hvis vognens aksel er bygget til at bære en totalvægt på 1.500 kg, og du mere eller mindre konsekvent kører rundt med et par hundrede kilo i overlæs, er det ikke kun problematisk i forhold til, at vognen er lastet med mere, end den er bygget til. Det er også skidt i forhold til trafiksikkerhed.

– Kører man regelmæssigt med overlæs, risikerer man at slide såvel akslen som vognens bærende konstruktion skæv, hvilket jo i sig selv er meget alvorligt. Men det er i høj grad også et problem i forhold til trafiksikkerhed, for et overlæsset vogntog kommer lettere i slinger, og samtidig kan den høje vægt være et problem, hvis man skal ud i en undvigemanøvre, fordi man i værste fald mister herredømmet, lyder det fra DCUs tekniske rådgivning.

Er for tunge fra starten
Problemet med for tunge campingvogne begynder i nogle tilfælde allerede, når vognen er helt ny. For vognenes registreringsattest udarbejdes ofte efter en standardmodel, som ikke nødvendigvis tager højde for, at den vogn, der kommer til Danmark, har forskellige udstyrspakker, som hver især lægger kilo på vognens sideben. Derfor har de nyslåede campingvognsejere i nogle tilfælde betydelig lavere lasteevne til rådighed, end det fremgår af registreringsattesten.

Teknisk rådgivning uddyber: 

- Kunden burde selvfølgelig kunne regne med den oplyste egenvægt på vognen, men eftersom man ikke altid kan det, opfordrer jeg til, at forhandleren kontrolvejer vognen, inden den sælges, hvilket mange faktisk også er begyndt at gøre. Og ellers må kunden inden handlen bede om at få vognen vejet i tom tilstand, så de har styr på vognens nøjagtige vægt.

Problemstilling går igen
Vægtproblematikken er et tilbagevendende tema.

– Én ting er at kende vognens egenvægt. Noget andet er, hvor meget man efterfølgende putter i vognen, og her har både kunde og forhandler et ansvar. Campisten skal huske, at man ikke kritikløst kan købe udstyr og proppe bagage i vognen uden at skæve til vægten, og forhandleren skal som den professionelle part minde køber om, at der i forhold til vognens vægt er grænser for, hvor meget udstyr man kan tillade sig at tilkøbe. I den sidste ende handler det dels om, at forhandleren får en tilfreds kunde, dels om køresikkerhed, for vi vil ikke have overlæssede vogne kørende på vejene, forklarer den tekniske rådgivning i DCU.

Overvej større aksel
En løsning på vægt- og sikkerhedsproblematikken kan være at få forstærket akslen, så campingvognen kan bære flere kilo, vurderer teknisk rådgivning hos DCU.

– Vi ser flere og flere forhandlere, som bestiller vognene hjem med større aksler, og det kan være klogt, for så kan campisten lovligt have mere bagage og udstyr med, og vognen er bygget til at bære det. I den forbindelse skal man naturligvis sikre sig, at campingvognen ikke er tungere end det, bilen må trække, og at man har det rigtige kørekort.

Kort om kørekortet
De fleste mennesker har et almindeligt B-kørekort, som giver ret til at køre en bil eller autocamper med en totalvægt op til 3.500 kg og en trailer med en totalvægt op til 750 kg – f.eks. en havetrailer eller en teltvogn.

Hvis trailerens/campingvognens totalvægt er højere end 750 kg, må bilens totalvægt og campingvognens totalvægt til sammen ikke overstige 3.500 kg, hvis du skal køre vogntoget med et B-kørekort.

I forhold til kørekort spiller det ingen rolle, om du har passagerer og bagage i bil og campingvogn. Det er udelukkende tallene på registreringsattesten, der betyder noget.

Er vogntoget for tungt til et B-kørekort, skal du have et BE-kørekort, som giver ret til at køre en bil/autocamper med en totalvægt på 3.500 kg og have en trailer med en totalvægt på op til 3.500 kg bag på – altså 7 tons i alt.

I forbindelse med flytning af min fastliggervogn til en anden campingplads vil jeg høre, om jeg må bugsere campingvognen med 30 km/t med en advarselstrekant på vognen i stedet for et prøveskilt?

Nej, det må du ikke. Slæbning eller bugsering handler alene om køretøjer, der er ”brudt ned” under kørslen, og som derfor skal slæbes til værksted.

I forhold til prøveskilte siger loven, at du skal have et anerkendelsesværdigt formål for transport af en ”fastliggervogn” – f.eks. transport til serviceværksted. Skat har udtalt, at en hjemtransport eller en transport til en anden campingplads ikke er anerkendelsesværdigt. Derfor kan du ikke benytte et prøveskilt (prøvemærke) til at flytte din fastliggervogn fra én campingplads til en anden. 

Så hvis du vil flytte din fastliggervogn, er den sikreste løsning at transportere den på f.eks. et fejeblad. Husk i den forbindelse at tjekke dæktrykket på campingvognens dæk, før den bliver placeret på blokvognen.

Vi har nogle fejl på vores nye campingvogn. Der er flere ting, som ikke virker tilfredsstillende. Vores forhandler ”køber” sig tid hele tiden, og undskylder med travlhed – og udskyder aftalen. Hvordan er vi stillet, og hvordan kommer vi videre med vores klage?

Hvis forhandleren ikke umiddelbart viser større forståelse for sagen, kan det hjælpe at aflevere klagen skriftligt. En klage, der er skrevet ned i nogle let overskuelige punkter, kan alle umiddelbart forholde sig til. Og bagefter er det nemt at tjekke med værkfører, om samtlige klagepunkter nu også er blevet udbedret.

Derudover er en skriftlig klage – og skriftlige svar – vigtige som dokumentation, hvis man efterfølgende får brug for hjælp fra DCU, Forbrugerklagenævnet eller Camping Branchens Reklamationsnævn. Det kan være, hvis forhandleren ikke vil anerkende klagen, eller hvis udbedringen af skaden ikke er tilfredsstillende. DCU vil så tage en snak med producent eller forhandler og eventuelt arrangere et syn og skøn. Kun hvis det ikke er tilstrækkeligt til at placere ansvaret, går sagen videre til enten Forbrugerklagenævnet for forbrugerkøb, der tager sig af sager under 100.000,- kr.  Hvis beløbet er højere end 100.000 kr., kan du klage til Campingbranchens Reklamationsnævn. Dog er det en forudsætning at forhandleren er medlem af Campingbranchen, ellers skal klagen over domstolene.

Forbrugerne er med andre ord relativt godt beskyttede.

Efter købeloven er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en tilsvarende vare uden mangler. Forbrugerens valg består mellem afhjælpning af manglen, levering af en anden genstand, der svarer overens med aftalen (omlevering), et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet, hvis manglen er væsentlig. Hvis man derimod køber en brugt vare, kan man ikke kræve omlevering. Sælger kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt, eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger.

Hvis køberen vil påberåbe sig en mangel, skal køber give besked indenfor rimelig tid, efter at manglen er opdaget.

Garanti

Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne ‘garanti’ og ‘reklamationsfrist’ sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service – et løfte, der ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre, end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde kunden adgang til at få varen repareret gratis i fem år.

Reparation

Kutyme for længerevarende reparationsforsøg er to måneder i branchen. Dansk Camping Union anbefaler køber, at aftaler og ønsker for andet forsøg sker skriftligt. Husk nulfaktura for garantireparationer.

Du har krav på dokumentation for udført arbejde på et værksted, uanset om dette sker efter regning eller i henhold til garanti eller reklamationsret. Dokumentationen bevirker, at du kan gøre brug af dine rettigheder i henhold til købeloven.

Af Torben Brandt

– Det enkle svar er, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har regler, der forhindrer anvendelse af gasapparater i en campingvogn under kørsel. Det vil sige, at i forhold til gasreglerne vil det være tilladt at anvende eksempelvis et gaskøleskab, mens campingvognen er under transport, siger chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, Arne Hosbond.

Han minder om, at man ikke må have gassen tændt på f.eks. tankstationer, på færger og ved færgelejer og siger, at man skal være opmærksom på, at reglerne for at køre med gassen tændt i campingvognen kan være anderledes i resten af EU.

Kun ganske få tilfælde

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, beroliger dog med, at du også gerne i de øvrige EU- og EØS-lande må køre med gassen tændt i campingvognen, når blot du benytter en godkendt caravanregulator.

– I DCU har vi hørt om ganske få tilfælde, hvor campister på ferie i Frankrig og Italien er blevet stoppet af politiet og bedt om at slukke for gassen under kørsel. Men disse sager ligger adskillige år tilbage, og der er tale om enkeltstående, isolerede tilfælde, hvor det i øvrigt har været uklart, om ordensmagten overhovedet havde lovhjemmel til at forlange gassen lukket, siger Stefan Rosendal. 

– Jeg har aldrig i mine snart 30 år i DCU haft en sag på mit bord, hvor et medlem har fået et bødeforlæg for at køre med gassen tændt i sin campingvogn i udlandet, men skulle det ske, vil jeg opfordre til, at man sender det ind til mig. Så vil jeg meget gerne forfølge sagen, fastslår han. 

Anderledes for autocamperne

Reglerne for at køre med gassen tændt er anderledes i autocampere end i campingvogne. Forskellen er, at autocamperne er motorkøretøjer, som medbringer passagerer, hvorimod der ikke må sidde passagerer i en campingvogn under kørsel.

I motorkøretøjer siger reglerne, at et gasanlæg skal være forsynet med en spærreordning, hvis anlægget skal være i brug under kørsel. Det kan enten være en regulator med slangebrudsventil eller en kollisionssensor. Det afgørende er, at man har noget, som afbryder gassen, hvis der skulle ske et brud eller en lækage på gasslangen eller rørføringen.

Forskellige systemer

På standardregulatorenerne fra Kosan Gas er der påført bogstaverne EFV, som står for Excess Flow Valves. Det betyder, at der er indbygget slangebrudsventil i regulatoren, som lukker for udstrømning af gas i tilfælde af en lækage fra gasinstallationen. Har du en sådan regulator, må du gerne køre med gassen tændt.

Der findes også et system til to gasflasker, som automatisk skifter, når den ene gasflaske løber tør. Her sidder en såkaldt mellemtryksregulator på flasken, og den er ikke født med slangebrudsventil.

Det betyder, at der skal bruges højtryksgasslanger med slangebrudssikring mellem flaskerne og tilgangen til regulatoren samt yderligere en slangebrudsventil eller en kollisionssensor efter regulatoren, hvis du vil benytte gasanlægget under kørsel.

Systemet er opgraderet

En anden af de store aktører på området, Truma, har ligeledes gasregulatorer til både én og to gasflasker. Regulatorerne er for nylig blevet opgraderet og videreudviklet, så de både er blevet lettere og mindre end tidligere.

Truma DuoControl CS er systemet til to gasflasker, hvor der automatisk skiftes fra den ene til den anden, når flasken er tom, så man ikke skal ud i nattens mulm og mørke for at skifte flaske.

Systemet har dels integreret crashsensor, som omgående lukker for gastilførslen i tilfælde af en kollision allerede ved 15-20 km/t., dels gasslanger med slangebrudssikring.

Regulatoren vejer kun cirka 900 gram. Truma MonoControl CS er en tilsvarende gasregulator til en enkelt gasflaske. Også denne regulator har crashsensor og slanger med slangebrudssikring, så systemet kan være i drift under kørsel.

På såvel Truma DuoControl CS som MonoControl CS er det let at nulstille den indbyggede crashsensor, hvis den har været udløst. Det gøres blot ved at trykke på en gul reset-knap, og så er systemet atter klar til brug.

Hvis man hverken har en crashsensor eller en regulator med slangebrudssikring, må gasanlægget ikke bruges under kørsel. Så må det kun bruges, når man holder stille på campingpladsen.

Hvornår er en gasregulator godkendt til camping?

Det er den, hvis der på regulatoren er påtrykt ”30 mbar, 1,5 kg/h, EN 16129 Annex D, Caravan”. Derudover skal regulatoren have enten et CE- eller DG-nummer påtrykt.

I de fleste tilfælde vil regulatoren være mærket med 30 mbar, men eftersom gasregulatorer ofte er produceret efter europæiske standarder, er det ifølge Sikkerhedsstyrelsen også tilladt at bruge regulatorer, som er mærket med 28-30 mbar eller med et nominelt tryk på 29 mbar.

Derudover skal regulatoren være forsynet med en særlig sikkerhedsindretning, som forhindrer overtryk. Regulatoren skal kunne fungere med både propan- og butangas i temperaturspændet fra minus 20 grader til plus 50 grader.

Det skal fremgå af regulatoren, at den er beregnet til flaskegas, og afgangstrykket skal også være angivet. Det gælder både for lavtryk (30 mbar) og mellemtryk (2 bar)

Hvordan kommer man af med en udtjent campingvogn? Man taler om bilkirkegårde, men findes der også campingvognskirkegårde i Danmark?

Nej, der findes ikke egentlige campingvognskirkegårde. Der er nogle forhandlere af campingvogne, som mod et par tusinde kroner tager imod vogne, der ikke kan mere. Der ligger et stort stykke arbejde i at skille de udtjente vogne ad. En campingvogn består jo af mange forskellige typer materialer, som skal sorteres. Nogle af materialerne som f.eks. aluminium og jern kan genanvendes, men meget af det andet skal på forbrændingen. Du kan også selv hugge din gamle campingvogn op og køre den på forbrændingen. Der er også en del gamle vogne, som stadig godt kan istandsættes, der bliver opkøbt af østeuropæiske forhandlere. Arbejdskraften i østeuropa er typisk billigere, og derfor kan det godt betale sig for opkøberne.

Hvilken forsikring skal dække, hvis jeg kommet til at lave en skade i forbindelse med, at jeg flytter campingvognen med moveren eller ved, at jeg skubber den rundt?

- Det er din indboforsikring, hvor du har dit erstatningsansvar, hvis du kommer til at skade en anden person, dennes ting eller dyr. Der kan være dækningsmæssige grænser på privatansvar, så tjek med dit forsikringsselskab. Det kan typisk være maks. 15 km/t. eller 25 hk, som er undtaget i policens betingelser. Campingvogn med mover betragtes nemlig ikke som et motorkøretøj, medmindre det kan køre over 15 km i timen. Kommer du selv til skade, er du dækket af din fritid- og ulykkesforsikring eller i form af invaliditetsdækning i tilknytning til en liv- og pensionsforsikring.

Er det rigtigt, at man må køre 130 km/t med campingvognen i Frankrig, medmindre man har Tempo 100-skilt på?

Ja. I Frankrig er det sådan, at du må køre 130 km/t på motorvej med campingvognen bagpå, medmindre du har dit Tempo 100-skilt på. I så fald må du nemlig kun køre 100 km/t med dit vogntog, da de franske myndigheder ser det som en tilladelse til at køre maksimalt 100 km/t. Men det er vigtigt at understrege, at det kun er en mulighed, hvis vogntoget (bil og campingvogn) har en samlet totalvægt under 3500 kg.
 

Du kan evt. dække Tempo 100-mærket til med malertape, der er nemt at få af igen, hvis du ønsker at køre mere end 100 km/t, når du kører i Frankrig.

Hvad er Tempo 100?

Reglerne, der trådte i kraft i 2016, imødekom et ønske, der længe har været fra danske bilister, om at campingvogne og andre påhængskøretøjer kan blive godkendt til Tempo 100-kørsel i Danmark efter en ordning, som svarer til den tyske.

Ordningen indebærer, at et køretøj med campingvogne, påhængsredskaber og trailere, som er godkendt og registreret til Tempo 100-kørsel, kan køre op til 100 km/t på motorvej (normalt 80 km/t) og op til 80 km/t på andre veje end motorveje. 

Tempo 100-reglerne havde deres udspring i en ændring af Færdselslovens bestemmelser om hastighed, som Folketinget vedtog den 27. april 2016 (L 385). Lovændringen medførte desuden en ændring af synsbekendtgørelsen, der indførte krav om periodisk syn af Tempo 100-påhængskøretøjer over 750 kg.

Hvilke krav stilles der til en campingvogn, som skal Tempo 100-godkendes?

• Campingvognen skal være forsynet med bremser og støddæmpere
• Campingvognen skal være egnet til at køre 100 km/t *
• Dækkene må ikke være ældre end seks år og skal være godkendt til mindst 120 km/t
• Dækkene skal have en hastighedsmærkning på mindst ’L’ 
• Dækkene skal have en bæreevne svarende til det tilladte akseltryk
• Visse campingvogne skal desuden være forsynet med en ISO-godkendt slingrekobling
• Periodesyn hvert 2. år ved akseltryk på mere end 750 kg

Vi har købt en campingvogn, som den tidligere ejer har fået Tempo 100-godkendt. Følger denne godkendelse vognen eller ejeren af vognen? Er det både bilen og vognen, der skal godkendes?

En Tempo 100-godkendelse følger udelukkende campingvognen. Men bilens køreklare vægtstørrelse skal passe til campingvognens totalvægt, for at du må benytte campingvognens Tempo 100-godkendelse. Detaljerne er beskrevet i reglerne for Tempo 100, så det er en god idé at tjekke tallene der, før du spænder campingvognen bag på bilen.

Vi har i mange år camperet i telt, men har tænkt på at anskaffe en billig, brugt campingvogn, der kan holde et par år – for at øge komforten lidt. Er vi på den sikre side, hvis vi går efter en nysynet campingvogn?

Nej, det er ikke nødvendigvis bedre, at købe en brugt campingvogn, der er nysynet. Et syn går udelukkende ud på at vurdere, om køretøjet er i lovlig stand. DCU anbefaler, at man altid får foretaget en vejning af vognen samt en gas- og fugttest i forbindelse med købet. Campingvogne har det med at tage på med årene, og det nedsætter lasteevnen, dvs. den mængde bagage, I kan have med, uden at køre med overlæs.
Som medlem af DCU får man 10 % rabat hos Applus.
Derudover er det værd at vide, at campingvogne er ikke omfattet af reglerne om periodesyn lige som biler. Er campingvognen højst 5 år gammel, kan den skifte ejer uden syn. Er den 5-10 år gammel, skal den synes ved ejerskifte, hvis det er mere end to år siden, den sidst har være til syn. Hvis vognen er over 10 år gammel, skal den synes ved ejerskifte, hvis det er mere end et år siden, den sidst har været til syn. De samme regler gælder i øvrigt for teltvogne.