Tekst Torben Brandt  

Hvis du jævnligt tager til Norge på campingferie, og har du en dansk Tempo 100-godkendelse på din telt- eller campingvogn, kan du fremover komme lidt hurtigere frem på nogle af de norske veje. For med virkning fra 18. marts 2024 har det danske Tempo 100-mærke på campingvogne og andre påhængskøretøjer samme gyldighed som det norske Tempo 100-mærke. 

- Jeg er meget optaget af, at vi forenkler reglerne, når det er muligt. Derfor er det godt, at vi har lavet en aftale med Norge, så danske campingvogne og påhængskøretøjer, som er godkendt efter Tempo 100-reglerne i Danmark, fremover kan køre ind over grænsen til Norge og fortsat kan gøre brug af deres danske Tempo 100-mærke. Jeg arbejder på, at de danske bilister kan få en tilsvarende mulighed i Tyskland og Sverige, siger transportminister Thomas Danielsen. 

Aftalen går også den modsatte vej, så med virkning fra 18. marts gælder det norske Tempo 100-mærke også i Danmark. 

Endnu er der ikke en tilsvarende aftale med Sverige og Tyskland, men transportministeren siger, at han arbejder på sagen.

Tekst Torben Brandt  

Inflationen betyder, det bliver en lille smule dyrere at køre over Storebæltsbroen i 2024, end det var sidste år.  Dyrest er det for alle vogntyper at betale med betalingskort eller kontanter, hvorimod det er betydeligt billigere at have automatisk betaling via enten bizz eller en nummerpladeaftale, hvor du desuden kan glæde dig over at slippe for køen ved betalingsanlægget.   Kører du over med en bil på 3-6 meter uden anhænger, stiger prisen med fem kroner fra 270 kr. til 275 kr. Har du derimod en aktiv bizz eller en aktiv nummerpladeaftale, skal du i år betale 196 kr. mod 192 kr. året før for at køre over med en bil på 3-6 meter. Du sparer således 79 kr. med en automatisk betalingsaftale i forhold til at betale med kort eller kontanter.  Kører du over med bil og campingvogn, stiger prisen fra 410 kr. til 420 kr. med kort eller kontanter, mens stigningen går fra 292 kr. til 299 kr., hvis du har en bizz eller nummerpladeaftale. Her er besparelsen således 121 kr. med automatisk betaling.   

Få en Storebælt autocamperaftale  

For autocampere med en totallængde over seks meter, men ikke over 10 meter, med en totalvægt på maks 3.500 kg er det billigste at ansøge om en Storebælt autocamperaftale som supplement til din bizz eller nummerpladebetaling. Så er du sikker på at opnå den billigst mulige pris, og samtidig kommer du hurtigt gennem betalingsanlægget. Opmålingen af vognens længde og højde foregår automatisk og inkluderer udstyr som f.eks. cykelstativ, anhænger og tagboks.  

I 2024 er priserne for en autocamper med en totallængde over seks meter med en totalvægt på højst 3.500 kg 620 kr. med kort eller kontanter, mens den er 589 kr. med bizz eller nummerpladebetaling. Hvis du derimod har en autocamperaftale som supplement til din bizz/nummerpladeaftale, slipper du med 292 kr. pr. vej, hvilket er samme pris som sidste år. Vær opmærksom på, at du skal have en bizz eller en nummerpladebetaling for at kunne oprette en autocamperaftale, og hvis du har en anhænger bag din autocamper og dermed overstiger 10 meter i totallængde, kan du ikke få rabatprisen på 292 kr. 

 For autocampere op til seks meter med en totalvægt på højst 3.500 kg er prisen 270 kr. med kort eller kontanter, mens den er 192 kr med bizz eller nummerpladeaftale.  Er din autocamper over 3.500 kg i totalvægt og over 10 meter lang, er prisen 985 kr. med kort eller kontanter og 936 kr. med bizz eller nummerpladeaftale. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor priserne var henholdsvis 960 kr. og 912 kr.  

Du kan læse mere om priserne på storebaelt.dk 

Tekst Torben Brandt  

Fremover må det øje/beslag, som campingvognens sikkerhedswire sættes fast i, når campingvognen kobles på bilen, gerne sidde på en aftagelig del af anhængertrækket.  Det fremgår af en opdatering af synsreglerne, som Færdselsstyrelsen kort inden årsskiftet udsendte til de danske synsvirksomheder.   

Ændringen handler om afsnit ”5.01.310 køretøj til synsfri sammenkobling” under detailforskrifter for køretøjer, som du finder på retsinformation.dk. Her står der, at ”bil til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal ved tilkoblingsanordningen være forsynet med beslag for tilslutning af påhængskøretøjets sprængwire til automatisk bremsning. Beslaget må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af tilkoblingsanordningen”.  

Det er det sidste afsnit i kursiv, der fjernes ved næste udgivelse af detailforskrifter for køretøjer, men ændringen gælder allerede med virkning fra 1. januar 2024.   

DCU anbefaler at gøre som hidtil 

Oversat til mere almindeligt sprog betyder det, at der fortsat skal være et øje eller beslag, som sikkerhedswiren sættes fast i, når campingvognen kobles på, men beslaget behøver ikke at sidde på en fastmonteret del af anhængertrækket. Fremover vil det altså være tilladt, at beslaget eksempelvis sidder på krogen af et aftageligt træk. Meningen med sikkerhedswiren er, at den skal bremse campingvognen, hvis den ryger af krogen, eller hvis den aftagelige krog i værste fald  er monteret forkert og river sig løs, og den opbremsning sker ikke, hvis wiren falder til jorden sammen med krogen. Derfor er anbefalingen fra DCUs side fortsat at sætte sikkerhedswiren på en fastmonteret del af anhængertrækket.   

Tekst: Torben Brandt  

Foto: Brian Lindberg Jensen

Både marts og april kan være kolde og uforudsigelige, men det ændrer ikke på, at campingsæsonen nærmer sig med hastige skridt for det store flertal af campister, som camperer i den varme halvdel af året.  

Hvis årets første tur skal være vellykket, er det vigtigt, at du klargør vognen, inden I er fremme på campingpladsen, for hvis du først opdager eventuelle problemer på det tidspunkt, har ferien allerede fået en skidt begyndelse.   

Vand skal der til 

Begynd med at vaske vognen grundigt udvendigt, så du lettere opdager eventuelle buler og revner, der kan være opstået i løbet af vinteren. Hvis der er kommet revner og dermed utætheder, er det vigtigt at få taget hånd om det hurtigst muligt, så vognen ikke ender med at blive fugtskadet. Husk også at vaske taget, men undlad at gå rundt deroppe. Når du vasker taget, kan du samtidig se, om der er kommet skader fra hagl, nedfaldne grene eller andet.  Undersøg dækkene for revner, skader og tegn på mørhed og sørg for at pumpe dem, så de får det dæktryk, der er anbefalet i campingvognens instruktionsbog. Hvis din vogn er godkendt til Tempo 100, skal du være opmærksom på, at dækkene højst må være seks år gamle. Du kan se alderen på siden af dækket, hvor der står et 4-ciret nummer. Hvis der f.eks. står 3222 betyder det, at dækkene er produceret i uge 32 i 2022.  Tjek også om håndbremsen fortsat virker og giv gerne bevægelige dele som støtteben noget smørelse. Hold også øje om med, at sikkerhedswire og næsehjul er i orden, og undersøg om alle lygter og refleksglas er intakte. Inden I kører af sted, skal I tjekke, at lyset virker både på bremse-, stop- og blinklys.   

Luft ud og gør rent 

Inde i campingvognen eller autocamperen skal du gøre grundigt rent og skabe gennemtræk sved at åbne døre og vinduer. Rengør borde, skuffer, skabe, vindueskarme og andre overflader med vand og sæbe og også gerne et desinficerende middel, som fjerner og forebygger svamp. Tjek at lyser virker overalt, og løft hynder og madrasser for at se, om der er tegn på fugt eller svamp nedenunder. Kig under magasiner og i hjørner og se, om der skulle være misfarvninger eller skjolder, der indikerer, at der er kommet fugt. Synes du, at vognen lugter jordslået eller på anden vis har mistanke om, at den har fået en fugtskade i løbet af vinteren, bør du hurtigt kontakte en fagmand og få den fugttestet.   

Hold øje med vandet 

Hvis du er en erfaren campist, har du formentlig helt styr på at tømme vandsystemet af, inden du stiller vognen væk, men det lykkes ikke for alle. Hvert år har landets caravanværksteder travlt med at skifte vandhaner, slanger, rør og varmtvandsbeholder på de vogne, der ikke fik tømt vandet af, inden den blev sat i hi, og som derfor har fået frostsprængninger i løbet af vinteren. Du finder ud af, om der er sket skader, når du hælder vand på vognen, for hvis det begynder at pible ud, er der sket skader i løbet af vinteren, og så har du brug for at få vognen på værksted. Udfordringen på denne tid af året er blot, at de fleste værksteder har ordrebøgerne fyldte, så du kan ikke regne med at få en tid inden for kort tid.   

Styr på gassen 

Det er helt afgørende for din sikkerhed, at du også tjekker, om gasforbrugende apparater som komfur, køleskab og varmeovn fungerer, og at der er ordentlig aftræk på skorstenen. Nedfaldne blade eller andet kan sætte sig som en prop i skorstenen, så røgen ikke kan komme op, og så kan den ende inde i vognen, hvilket i værste fald kan resultere i en kulilteforgiftning. Er du i tvivl, om din gasovn eller andre gasforbrugende apparater virker korrekt, skal du ikke spørge på de sociale medier og derpå forsøge at reparere tingene selv. Kør i stedet for til en fagmand, så du er sikker på, at tingene er i orden, inden du tager hul på en ny campingsæson.   

Mandag 6. november kl. 16 skete der ændringer på Storebæltsbroen. På det tidspunkt blev forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons, og i stedet for gælder forbuddet kun påhængskøretøjer op til 2,5 tons, hvilket primært vil sige campingvogne og mindre trailere. 

”Det betyder, at vi giver langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind”, skriver storebaelt.dk på sin hjemmeside. 

Restriktionerne gælder uanset hvilket køretøj, der trækker campingvognen/anhængeren. 

Advares før sidste afkørsel

Der er opsat nye skilte, som viser de specifikke forbud for påhængskøretøjerne. Trailere med en faktisk totalvægt under 750 kg advares før sidste afkørsel mod at køre ud på broen, når der er hård vind, hvilket vil sige 10-15 m/sek. Campingvogne med en faktisk totalvægt under 2,5 tons advares mod at køre ud på broen i stiv kuling, hvilket vil sige, når vinden er 15-20 m/sek. Der kan være forskel på skiltningen på Vestbroen og Østbroen, da hastigheden kan være forskellig på de to broer. 

Du kan læse mere på  https://storebaelt.dk/trafik-vejr/koretojer-og-vindforhold/

Spørgsmål om kørekort, vægt og sammenkobling er nogle af dem, vi i DCU oftest får fra vores medlemmer, som indimellem har svært ved at hitte rundt i reglerne.  

Måske bliver det hele lidt lettere nu, for Rådet for Sikker trafik har udviklet en beregner, så du hurtigt og let kan tjekke, om du lovligt kan køre din bil og campingvogn med det kørekort, du har.

Skriv nummerpladen 

Det foregår ved, at du skriver nummerpladen på både bilen og campingvognen. Derpå krydser du af, om du har B-, B+- eller BE-kørekort, og derpå fortæller beregneren dig, om du må køre vogntoget med dit nuværende kørekort, og du får også at vide, hvor meget du maksimalt må læsse ind i campingvognen, så du ikke overskrider det, bilen må trække (koblingsvægten). 

– Vi får mange henvendelser fra bilister, som er i tvivl om, hvorvidt de lovligt må køre med deres trailer eller campingvogn. Derfor har vi lavet en beregner, som med få oplysninger kan give et let og forståeligt svar på, om der må køres eller ej, siger Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

Rådet for Sikker Trafik trækker oplysningerne om bil og campingvogn fra Motorregisteret hos Skat, hvor alle informationer om køretøjer i Danmark findes. 

Du finder trailerberegneren her

FDM har også en trailerberegner, som du kan finde på fdm.dk.

Af Mogens Havsted

Der er groft sagt to slags køleskabe til campinglivet: de velkendte, gasdrevne absorptions-køleskabe og de stadig mere almindelige kompressor-køleskabe. De sidstnævnte tager en større og større andel af markedet, men de førstnævnte har nu stadig nogle fordele, som begrunder, hvorfor de – endnu – er de mest almindelige i fabriksnye vogne.

Vi kigger her på forskellene og fordelene ved de to kølingsprincipper. Først må vi lige helt ned i teknikken og se på, hvad forskellen egentlig er.

Absorption
Det lidt fremmedartede ord dækker over de principper, som udnyttes i de velkendte, gasdrevne køleskabe. Fra en beholder flyder en blanding af ammoniak og vand gennem et rør til et sted, hvor væsken opvarmes ved hjælp af strøm 230V eller 12V eller ved gas med åben flamme. Herved fordamper det meste af ammoniakken fra vandet. Den tilbageværende væske flyder gennem et tyndt rør til absorberen. Ammoniakdampene føres til kondensatoren, hvis lameller på bagsiden af skabet bliver afkølet af luften. Ammoniakdampene kondenserer igen til flydende ammoniak, som føres forbi køleskabets indre. Her opvarmes ammoniakken (hvorved skabet afkøles), og den føres sammen med vandet, som absorberer ammoniakken. Kredsløbet er nu sluttet. Fordelene ved denne teknik er: Ingen støjende motor. Mulighed for at bruge tre forskellige varmekilder.

Ulemperne er: Systemet er følsomt over for udvendig temperatur. Køleskabet skal holdes tæt på vandret. Reagerer langsomt på ydre påvirkninger. Når det ikke kører på gas, bruger det mere end dobbelt så meget strøm som et kompressor-køleskab.

Kompressor
Også i kompressor-køleskabet udnytter vi, at en væske skal fordampe, men her bruger vi ikke en varmekilde i form af en gasflamme. I stedet presser vi luftarten sammen til den fortættes til en væske. Væsken ledes gennem et rør til et område, hvor der er plads til, at den kan opvarmes og fordampe. Det er her processen trækker varme ud af selve skabet. Herefter skal den afkølede luftart igen komprimeres. Kredsløbet er i gang. Fordele ved denne teknik er: Hurtigere og mere effektiv køling. Derfor også mindre følsom over for udsving i udetemperatur. Det er ikke nødvendigt at holde køleskab vandret.

Ulemper: Kun én energikilde og dermed afhængigt af strøm. Afgiver lyd/støj.

Følsomt
Absorptions-køleskabet har traditionelt været set som mest robust i det lange løb, fordi det ikke indeholder mekaniske dele. Til gengæld er det altså mere følsomt på en række punkter. Lad os starte med at køleskabet helst skal holdes vandret. Umiddelbart tænker du måske (ligesom undertegnede), at campingvognen jo altid parkeres vandret, så det er vel ikke et reelt problem. Men nej, så let er livet ikke, siger servicemanager Jesper Flohr fra Dometic. Det sker faktisk, at campister sender deres vogn til service med gastest inden ferien, men kort efter vender tilbage til forhandleren: Køleskabet virker ikke. Det gør det bare lige pludseligt, når campingvognen igen står hos forhandleren. Og har forhandleren så husket at spørge, om kunden har haft campingvognen parkeret i en svagt skrånende indkørsel, mens den blev feriepakket? I enkelte tilfælde er mysteriet først blevet løst, når forhandleren har henvendt sig til Dometic.

Forholdet gør sig også gældende under kørsel, så vær opmærksom på, om du skal køre i bjerge samt om bilen er læsset korrekt. Hvis bagenden af bilen hænger, står campingvognen også forkert! Nogle autocampere har også en tendens til at stå lidt for højt med bagenden, hvis de ikke er lastet optimalt. Hvor skævt er skævt så? Din vogn bør holde sig under 8 graders hældning.

For koldt og for varmt
De fleste absorptions-køleskabe virker optimalt mellem 10 og 32 graders udetemperatur. Bruger du campingvognen om vinteren, er det nødvendigt at sætte et vinterdækken for luftindtaget bag køleskabet. Du må ikke dække det helt til, da det ofte er placeret så lavt, at det fungerer som sikkerhed for, at udsivende gas kan komme ud af campingvognen. I ydersæsonerne kan man opleve meget kolde nætter, men forholdsvis varme dage, hvorfor man må ud at fjerne vinterdækkenet om formiddagen.

Mere almindeligt er det at opleve problemer med køleskabet ved høje temperaturer. Det er gerne under rejse til Sydeuropa, hvor de fleste netop sætter pris på kølige mad- og drikkevarer. Som regel er der ikke meget andet at gøre end at sørge for, at vognen holder i skygge, eller at den side, hvor køleskabet sidder, i det mindste er i skyggesiden. Rigtig mange får installeret en ekstra blæser, som trækker luft ind gennem luftindtaget og blæser den op over køleribberne. Det hjælper på køleskabets effekt, men er ikke helt lydløst. Sørg for at blæseren er installeret korrekt med korrekt ledningsføring – og at den har en styring, så den ikke kører konstant. Også i Sydeuropa kan der være store forskelle på dags- og nattemperaturer.

Sluk det
Det gasdrevne køleskab skal naturligvis slukkes på færger, hvorved det æder en pæn mængde strøm. Vær opmærksom på, om det trækker fra bilen eller fra campingvognens batteri – især ved længerevarende overfarter.

Der er delte meninger om, hvorvidt man skal lade køleskabet drives af gas under kørsel. Jesper Flohr anbefaler, at man kører med gassen tændt. Men hvis du gør det, skal du være sikker på, at den automatisk slukker, når motoren stoppes ved tankning. Hvis ikke du har den automatik installeret, skal du stoppe før tankstationen for at slå gassen fra. Automatikken slukker typisk for gassen i 20 minutters tid. Vær opmærksom om strømmen trækkes fra bilen ved længere pauser.

Strømslugere
Alle køleskabe bruger energi. Når absorptions-køleskabet ikke kører på gas, er det storforbruger af strøm, men også kompressor-køleskabet sluger strøm.

Under kørsel giver det særlige udfordringer især på de helt nye biler. Her er generatoren ofte udformet, så den lige akkurat dækker de behov, bilen har. Bilproducenterne taler om intelligent opladning, men du skal selv være opmærksom på, om det intelligente dækker lige præcis dine behov. Bilen er beregnet til at producere strøm til lys, signalgivning, aircondition, blæser etc. etc., men ikke nødvendigvis til et storforbrugende køleskab i campingvognen.

På nogle nye biler skal du sørge for, at der trækkes en særlig 12 volts forbindelse til og gennem stikket ved anhængertrækket. Du skal sikre dig, at bilen producerer nok strøm til det forbrug, du har i campingvognen, og at ledningsnettet er dimensioneret til at transportere strømmen. Enkelte helt nye biler er udstyret, så de melder fejl, hvis forbruget er usædvanlig højt. I visse tilfælde kan det løses ved at omkode bilen. Når du bestiller et træk til din bil, er det altså bedst at gøre det på et autoriseret værksted og få pointeret, at det skal bruges til at trække en campingvogn – det, der kaldes kørestrøm – og ikke bare levere strøm til lyset på en lille trailer eller en lygtebom. Når der bestilles kørestrøm på dit 13-polede stik, er det nødvendigt med et skillerelæ, så du sikrer, at køleskabet ikke tapper bilens batteri for strøm, når du parkerer bilen. Skillerelæet sikrer, at strømmen på dit 13-polede stik automatisk slår fra på bilens tændingspunkt, når du drejer bilnøglen og slukker bilen.

Ledningers tykkelse
I det hele taget skal du være opmærksom på ledningsnettet. Kompressor-køleskabene vinder frem blandt andet fordi, der er stadig nemmere adgang til strøm – enten til campingpladsernes 230 V eller til de stadig billigere solceller, som leverer 12 V.  Hvis du vil udskifte dit absorptionskøleskab til et kompressorkøleskab, er det ikke nok at måle med tommestokken og finde et skab, som passer i størrelsen til indbygning. Du skal med al sandsynlighed skifte ledningsnettet, så ledninger har den korrekte tykkelse. Hvis du har strøm til det gamle køleskab – og det vil du typisk have til lys og elektronisk styring – er ledningerne ikke nødvendigvis dimensioneret til drift af køleskabet. Det bedste råd er at overlade installationen til fagfolk. Du må alligevel ikke selv afblænde den gamle gasforsyning, så lad nu bare forhandleren sætte det nye skab ind.

Lyd eller larm
De to helt indiskutable fordele ved absorptionskøleskabet er uafhængigheden af strøm, og at det er lydsvagt. Kompressorkøleskabene bliver dog hele tiden bedre – også på lydsiden. Om vi taler om lyd eller larm er jo en helt individuel afgørelse, men servicemanager Jesper Flohr fra Dometic gør opmærksom på, at mange bliver overraskede over, hvor meget et køleskab siger om natten, når man sover et par meter fra det, hvilket man jo ikke gør derhjemme i sin lejlighed eller hus. Visse køleskabe er forsynet med natindstilling, hvor det sjældent åbnes, og udetemperaturen også er lavere.

Det er svært at bedømme, hvor meget lyden kan genere. Står du midt på dagen og lægger øret til et moderne kompressorkøleskab, lyder det ikke voldsomt. Men kompressoren trænger måske mere igennem, når det er nat, og andre lyde er dæmpet – og du gerne vil sove! Dertil kommer, at kompressoren kan give en særlig resonans i netop din vogn, og det finder du først ud af, når køleskabet er installeret.

Sådan bruger du et køleskab
Nej, nu må de altså holde op! Du ved da udmærket, hvordan man bruger et køleskab. Ja, ja, men nu tager vi alligevel og gennemgår grundreglerne. Inden campingturen starter du køleskabet i tom tilstand. Absorptionskøleskabet skal helst køre i 8 – 12 timer i vandret tilstand, inden det fyldes med madvarer. Mindre tid er nødvendig ved kompressor-køleskabet, men rådet gælder stadig. Herefter fyldes køleskabet med mad- og drikkevarer, som er afkølet på forhånd. Nederst lægger du grøntsager og gerne i en afskærmet skuffe. I døren de tungere ting. Midt i skabet kød, fisk og ting til optøning. Øverst mælkeprodukter og tilberedte madvarer. Æg og smør.

Hvad skal du vælge?
Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har lige skrevet en hel artikel om det. Kompressorkøleskabene vinder nok frem, fordi de i høj grad ligner det, vi har derhjemme. Vi tager for givet, at det skal virke, uden at vi tænker nærmere over f.eks. udetemperatur, afdækning, vandret placeret og så videre. Til gengæld er du afhængig af strømtilførsel, hvad enten det så er 230 V eller 12 V fra solceller.

Gassen giver dig lidt mere frihed og er billigere end strøm. I 2022 tog strømpriserne et ordentlig hak opad, mens priserne på flaskegas faktisk ikke fulgte med i samme takt. Siden er strømprisen faldet lidt igen, men det er stadig dyrt. Hvordan bliver det i fremtiden? Det ved ingen af os. Valget er dit, men jeg tænker, at de gasdrevne køleskabe ikke forsvinder helt lige foreløbig.

Tekst Torben Brandt
Foto Svend Erik Casparij

Campister, der tager af sted i årets ydermåneder og rejser i længere perioder, skal som oftest tænke på, om de har gas nok med til hele perioden. For når gassen både skal bruges til madlavning og opvarmning, kan den hurtigt få ben at gå på, og selvom man har taget et par fyldte 11 kg-flasker med hjemmefra, risikerer man at løbe tør for gas undervejs på ferien. Som vi tidligere har fortalt i dette magasins spalter, så er EU-harmoniseringen endnu ikke nået til gasområdet og kommer det måske aldrig. Det europæiske gasmarked er et kludetæppe, hvor de enkelte lande har deres egne regulator- og adapterløsninger, der langt fra altid passer til danske gasflasker, og er man væk i månedsvis, opstår problemet. For køber man en gasflaske lokalt et sted i udlandet, er det langt fra sikkert, at den kan kobles på den danske regulator, man har med hjemmefra.

Det er på den baggrund, at nogle autocamperejere får installeret en fast gastank i deres vogn, så de løbende kan få tanket gas på lokale fyldestationer  – på samme måde som man fylder brændstof på bilen. Sådan en tank havde ægteparret Gitte og Svend Erik Casparij på henholdsvis 62 og 74 år siddende i deres autocamper, som de gennem flere år rejste i, efter de var gået på pension.

– Vi syntes, at det gav en fantastisk fleksibilitet, da vi havde det i autocamperen, fortæller Svend Erik Casparij.

Skulle træffe et valg 
Efter at have haft autocamperen i syv år solgte de den på grund af de skærpede miljøkrav, der begrænsede deres adgang til en række europæiske byer. De følte sig dog ikke færdige med campinglivet, og derfor valgte de at købe deres første campingvogn nogensinde, en LMC Style 530 E med elektrisk gulvvarme. Gulvvarmen er dog kun sekundær varmekilde og kan ikke varme vognen op, og da familien Casparij skulle beslutte, om de ville have løse gasflasker i gaskassen, som stort set alle campingvognsejere har, eller om de ville have indbygget en gastank, var beslutningen ikke svær.

– Vi har været så glade for gastanken i autocamperen, at vi også ville have det i vores campingvogn, siger Svend Erik Casparij.

Nemt at fylde på 
Sammen med sin kone er Svend Erik Casparij i Sydspanien, da Camping-fritid fanger ham over telefonen.

– Vi ligger på en lille ydmyg campingplads oppe i bjergene ved Marbella, hvor der er autocampere nærmest alle vegne. Campingvogne ser man ikke så mange af, siger han.

Han og Gitte har tanket gas hos Repsol, der har 4.000 tankstationer over hele verden, og alene i Spanien har Repsol cirka 3.300 stationer. Derudover findes der også Repsol-stationer i blandt andet Portugal og Italien.

– Hvis vi fylder gas på hjemme i Danmark, koster det cirka 300 kr. at fylde vores 11 kg-flaske. I Spanien koster en liter gas en euro og fem cent, hvilket svarer til omkring 90 kr. for 11 liter, så det er altså mindre end en tredjedel af, hvad vi betaler derhjemme. Og det gode er, at vi hele tiden er mobile, og at vi ikke skal tænke på at løbe tør, siger Svend Erik Casparij.

Har ekstra flaske med 
Udover den fastmonterede gasflaske, der er placeret i campingvognens gaskasse, har familien også fået fire forskellige adaptere med, som kan skrues på alt efter, hvilket land familien befinder sig i, så de altid er sikre på at kunne få fyldt gas på tanken. Gassen fyldes på via en udendørs gastilslutning, der sidder forrest i campingvognens højre side, og når de tanker, skruer de blot den adapter på, der passer til det pågældende land.

– Vi kan godt lide at bruge vores gasgrill, og den sluger jo lidt gas, og så betyder det især meget for forbruget, når det er koldt. Vi har haft minus to grader her i Spanien og is på bilen, og så går det stærkt med at bruge gassen, men heldigvis har vi en indikator, der fortæller, hvornår vi er ved at løbe tør. Når vi er af sted, bruger vi både gas og el, og så går der cirka 14 dage, før gastanken er tom, og vi skal fylde på igen, siger Svend Erik Casparij. Som regel har Gitte og Svend Erik deres køleskab kørende på strøm, men parret har fået lavet en sikkerhedsanordning, så de kan have køleskabet kørende på gas, når de kører med bil og campingvogn.

Skal flytte hele vogntoget 
Der er dog også en ulempe ved at have en fastmonteret gastank i campingvognen, for du kan ikke bare lade campingvognen stå på campingpladsen, når du skal have nye gasforsyninger.

– Hvis du har fået sat et fortelt op, så skal du pakke sammen og rykke hele vogntoget, når du skal tanke gas, for vi skal jo have campingvognen med. Det skal man have med i sine overvejelser, når man får monteret en gastank. Derfor har vi også en reserveflaske med, som vi kan bruge af, hvis vores gastank løber tør.

– Vi plejer at gøre det sådan, at når vi alligevel fylder benzin på bilen, fylder vi samtidig gas på campingvognen. Der er tankstationer overalt i f.eks. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, og da vi for nogle år siden kørte til Nordkap med vores autocamper, var Norge også forsynet med gas hele vejen op gennem landet, siger Svend Erik Casparij.

Stigende antal 
Familien Casparij har fået lavet gastanken hos FB Camping Service i Rødding, hvor indehaver Flemming Bonde har lavet et utal af disse gastanke, siden han åbnede sin forretning i 2008. De senere år er antallet af campister, der får installeret fast gastank, steget betydeligt.

– Man kan både montere gastanke i autocampere og i campingvogne. Mange får det lavet i autocamperne, hvorimod der ikke er ret mange, som får det i campingvognen. Jeg tror, at det skyldes, at det ofte er campister med autocampere, som er væk i længere tid ad gangen, og der er gastanken bare en god løsning, fordi de ikke skal bekymre sig om at løbe tør, siger Flemming Bonde.

Når man får installeret en fast gastank, kan man vælge mellem gasflasker på enten 11 eller 14 kg, ligesom man kan vælge at få en eller to flasker installeret. Det tager cirka halvanden time at få installeret en gastank i sin autocamper eller campingvogn.

– Vi laver det altid med udvendig fyldestuds, så du ikke skal lukke op til gassen, og så medfølger der fire adaptere, så du kan fylde på i hele Europa. Vi laver nok 2-3 stykker af de løsninger om ugen. De fleste kunder køber en enkelt alufyldeflaske og har en dansk flaske ved siden af i reserve, og når de camperer i udlandet, bruger de den faste gastank og har den danske flaske i reserve, og når de camperer i Danmark, er det lige omvendt. Så har de en DuoControl (regulator fra Truma, der kan tilsluttes to gaflasker, og som automatisk skifter fra den tomme til den fyldte flaske, red.) med filter og en slange til hver flaske, forklarer Flemming Bonde.

De stationære gasflasker skal være fastspændt med to stålbånd og må ikke tages ud af gaskassen.

Det koster 6.495 kr. inklusive montering for en 11 kg-flaske og 6.995 kr. for en 14 kg-flaske. De fleste vælger løsningen med 11 kg, fordi den passer godt ind i gaskassen, hvorimod gasflasken på 14 kg er højere og derfor sværere at få plads til. Der medfølger fire adaptere, når man får installeret en fast gastank, så man kan fylde gas på, uanset hvor i Europa man befinder sig.

Tekst redigeret af Torben Brandt

Det er i stigende grad strøm, der bliver fyldt på bilerne, når der skal tankes op herhjemme, hvilket er godt nyt for den grønne omstilling, men samtidig stiller det også store krav til ladeinfrastrukturen. Derfor er det en god nyhed, at den første af en række ladeparker, der dukker op langs de danske motorveje frem mod 2030, Lillebælt Syd, for nylig er åbnet.

600 lynladepladser 
Fordi bilparken gradvist bevæger sig fra fossile brændstoffer til el, er Vejdirektoratet i fuld gang med at planlægge opførslen af omkring 40 ladeparker med cirka 600 lynladepladser langs de danske motorveje.

I midten af april 2023 kunne Vejdirektoratet sammen med Middelfarts borgmester og ladeoperatør Clever klippe den røde snor til den første ladepark, som netop er blevet opført på rasteplads Lillebælt Syd på Fyn.

– Stadigt flere familier vælger elbilen til, og det er godt. I andre familier “lider” man fortsat af rækkeviddeangst. Den bekymring kommer vi kun til livs ved at udbygge mulighederne for at lade på farten. Ved Lillebælt Syd er de første 16 lynladepladser nu klar. Sådanne pladser kommer der heldigvis mange flere af i de kommende år, siger transportminister Thomas Danielsen.

På den modsatte side af motorvejen åbner Vejdirektoratet inden længe endnu en ladepark, der sammen med de øvrige lademuligheder på øen, skal gøre det endnu nemmere for elbilisterne at lade op på Fyn.

Billedtekst: Vejdirektør Jens Holmboe, borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen og ejendomsdirektør i Clever Kenneth Boe Larsen klippede sammen den røde snor over. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart Kommune afprøver ladestanderen.

Fokus på indretning og strømstyrke 
Den nye ladepark på rasteplads Lillebælt Syd indeholder i alt 30 lynladepladser. De første 16 ladepladser er nu åbnet, mens de resterende 14 pladser bliver taget i brug i 2025. På hver af de to ladeparker på Lillebælt bliver der plads til seks biler med trailer eller campingvogn,  som etableres i 2025.

Lynladerne har en effekt på op til 300 kW.

– Det er første gang, at vi prøver kræfter med at bygge en ladepark, og vi har i planlægningen haft særligt fokus på indretningen, så den fungerer bedst muligt, både i forhold til at lade sin bil og i forhold til rastepladsens faciliteter. Det betyder blandet andet at elbilisterne kan cirkulere rundt om ladepladserne, så de nemt kan finde en ledig stander og få placeret bilen rigtigt. Og så har vi gjort plads til de køretøjer, der fylder lidt mere, siger projektleder Jonas Johnsen fra Vejdirektoratet.

Ladeparken er overdækket, så elbilisterne kan stå i læ for sol og regn, når de lader bilen op. På taget har Vejdirektoratet etableret solceller, der skal bidrage til den grønne omstilling.

Fakta om ladeinfrastruktur 
Den nye ladepark på Fyn er den første af omkring 40 ladeparker, der bliver anlagt, som en del af ”Infrastrukturplan 2035”. Alt i alt bliver der etableret cirka 600 ladepladser rundt omkring i landet.

Der er afsat i alt 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur frem mod 2030, og allerede i løbet af første halvår 2023 åbnede de første fire ladeparker langs motorvejen. De to af dem på Fyn og yderligere to på rastepladserne Tappernøje Øst og Vest i Sydsjælland.

Der er i dag ladestandere på i alt 35 rastepladser langs statsvejnettet. De nye ladeparker med lynladere, bliver placeret på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der i dag ikke allerede er opført ladestandere.

Tekst Torben Brandt. Foto Bent Aksglæde

Har du modtaget en regning for at have kørt på en italiensk motorvej? Så er du ikke alene. Hos Forbruger Europa, der er en del af Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, modtog de i sommeren 2023 adskillige henvendelser fra danske campister, der har kørt på ferie i det italienske og efterfølgende modtaget et inkassokrav.

Regningerne gælder ti år 

Vi har tidligere fortalt om DCU-medlem Bent Aksglæde, der i 2021 fik en opkrævning fra et inkassofirma, der hævdede, at han ikke havde betalt for at køre på en italiensk motorvej. 

Forseelsen stammede tilbage fra 2017, men Bent Aksglæde havde stadigvæk de gamle kvitteringer, som viste, at han havde betalt for at køre på strækningerne, og da han sendte den dokumentation, hørte han ikke yderligere fra inkassofirmaet. 

Det er dog langt fra alle bilister, der gemmer kvitteringerne så længe. Det har de erfaret hos Forbruger Europa, der har fået henvendelse fra flere danske campister, som har bedt om gode råd til, hvordan de skal forholde sig, når de modtager en regning fra Italien med flere års forsinkelse. 

– Når du kører i Italien, er det vigtigt at være opmærksom på, at det koster penge at køre på betalingsveje. Dertil kommer miljøzonerne. Skiltene er ofte på italiensk, og det kan derfor være svært at navigere i reglerne, siger leder af Forbruger Europa, Lars Arent. 

– I Italien er forældelsesfristen for færdselssager 10 år. Det kan derfor være mange år siden, at du har kørt på den italienske betalingsvej, men kravet er stadig relevant – desværre. Når du modtager regningen fra inkassofirmaet, er det vigtigt, at du forholder dig til den. Venter du for længe med at betale, kan der blive pålagt et gebyr, hvilket kun gør regningen dyrere. Det kan i værste tilfælde ende ud i en retssag, såfremt du ikke betaler, forklarer Lars Arent. 

Undgå at forholde dig passivt 

Han siger, at hvis du modtager en regning og allerede har betalt, er det vigtigt at gøre indsigelse mod kravet. 

– Gør du indsigelse, må firmaet ikke blive ved med at sende dig rykkere. Det er dog vigtigt, at du kan bevise, at du har betalt. Hvis du har en kvittering, der viser, at du har betalt, skal du hurtigst muligt sende den til inkassofirmaet og gøre opmærksom på, at du er uenig i kravet. Hvis du ikke ejede bilen på pågældende tidspunkt eller ikke var i Italien, kan du også sende dokumentation for det, siger Lars Arent. 

Anbefaler at betale 

Hos Forbruger Europa lyder anbefalingen at betale regningen fra Italien, hvis et inkassofirma sender en opkrævning. 

– Vi anbefaler, at du betaler regningen, hvis inkassofirmaet kan bevise, at du har kørt på vejen eller i miljøzonen. Det vil typisk være med et billede af din nummerplade og en datoangivelse. Blot fordi, at det var muligt for dig at køre gennem betalingsanlægget, betyder det ikke, at du har betalt. Som sikkerhedsforanstaltning går bommen ved betalingsanlægget automatisk op af sig selv efter et par minutter, siger Lars Arent. 

Hvis du kan bevise, at du har betalt, eller at inkassofirmaets krav på anden måde er ugyldigt, og inkassofirmaet fortsat fastholder sit krav, er du velkommen til at kontakte Forbruger Europa. Det kan du gøre på forbrugereuropa.dk 

Gode råd til bilferien fra Forbruger Europa: 

– Gem kvitteringen fra betalingsanlægget, og tag gerne billeder af den så du ikke mister den. – Orienter dig om færdselsreglerne i det pågældende land. 

Læs mere om kørsel i udlandet på ForbrugerEuropa.dk