Legacy tid

804

Tekst: Torben Brandt

Et kraftfuldt batteri uden overflødige kilo på sidebenene. Det er den korte beskrivelse af det nye PowerXtreme X10-litiumbatteri, der kan købes hos flere danske campingforhandlere. 

– Batteriet har især tre væsentlige fordele. Det vejer ikke ret meget, det kan ikke brænde, fordi der ikke er nogen gasser i det, og så har det en meget lang levetid, fortæller Jørgen Hansen fra Dancar, der distribuerer batteriet i Danmark. 

Samme firma står bag de elektriske støtteben Elfoot, som kom på det danske marked for nogle år siden. 

Moverbatteri
X10-batteriet er det mindste af i alt tre PowerXtreme-batterier. De to andre i søskendeflokken er mere kraftfulde og har fået navnene X20 og X30.

X10 vejer kun 2,1 kg og er ikke udviklet som et almindeligt forbrugsbatteri, men derimod som et moverbatteri, fordi det er bygget til at levere stor kraft over forholdsvis korte perioder. PowerXtreme skriver i sit pressemateriale, at det lille batteri er i stand til at drive moveren på en 1.500 kg campingvogn i mere end en halv time, hvilket er langt mere end nødvendigt for at få campingvognen på plads. Det kan levere en strøm på op til 150 ampere.

Den lave vægt på batteriet betyder, at der kan spares markant på kiloene i campingvognen, hvor det for mange ofte er en udfordring at holde sig inden for den tilladte totalvægt. 

Hvis batteriet opbevares fuldt opladet, vil det kun tabe cirka to procent af sin kapacitet om måneden. Selv hvis batteriet er helt afladet, sker der ingen skade på battericellerne, og der er ingen risiko for udstrømning af væske eller gasarter og dermed heller ingen eksplosionsfare. 
Har man en smartphone, kan batteristatus aflæses ved at downloade en app.

Både mover og forbrug
Har man behov for kapacitet til både mover og forbrug, skal man op i batterityperne X20 eller X30, der vejer henholdsvis 4,4 og 5,6 kg. Her tilsluttes den indbyggede lader direkte til 230 volt, og så vil batteriets indbyggede display holde ejeren ajour med tilstanden på ladningen.

PowerXtreme hævder i sit pressemateriale, at batterierne har så lang en levetid, at det vil være muligt at tage dem med fra vogn til vogn igennem det meste af campinglivet.  

Vejledende udsalgspriser for batterierne ligger på 2.875 kr. for X10, 3.995 kr. for X20 og 4.722 kr. for X30. På alle batterityper er der fem års garanti. 

Der er en del helt simple råd, der kan gøre din ferie bedre, hvis du har udfordringer med de små bæster.

1. Tag løst hængende tøj på, så huden er dækket og gerne i neutrale farver. Ikke fordi myg kan farverne, men mørkt tøj er varmere, og det kan de li’.
2. Hold dig ren, men undgå deodorant.
3. Husk myggenet og myggebalsam, hvis det er meget slemt. Køb myggepræparater lokalt. De præparater, vi kan købe i Danmark, er meget milde.
4. Campér ikke tæt på stillestående vand og gerne, hvor der er en frisk brise.
5. Sover du i telt, så slå det op før skumringstid, hvor myggene er mere aktive.

Gode husråd
Stil en dusk frisk basilikum på bordet, hvor familien sidder.
Man kan også stille en tallerken med skiveskårne citroner eller frisk lime med nelliker i.

Skrøner om myg
Hvidløg, gin & tonic og B-vitamin hjælper ikke mod myg. Det samme gælder lyde, så spar pengene på smarte apparater, der lover det. Myggelys sælges i massevis, men mange af dem tiltrækker myg pga. varmen. Du kan ikke suge giften ud af et myggestik, for myg efterlader sig slet ikke gift.

Byg en myggefælde
Du skal bruge en 1½ liters sodavandsflaske, brun farin, tørgær og noget vand. Skær flasken over i to dele og hæld vand, tørgær og brun farin i bunden, så det ligner cola. Vend herefter toppen af flasken og sæt den ned i den anden halvdel, så det danner en tragt. Myg vil søge ned til væsken, men kan ikke komme op igen. 

Når skaden er sket
Smør myggebalsam på og spis antihistamin, hvis du er allergisk eller meget generet. Lad være med at klø i myggestikket (lettere sagt end gjort), men du risikerer, at der går infektion i såret.

Hvornår har du senest tjekket, at dit blå EU-sygesikringskort stadig er gyldigt? Hvis svaret er ”aldrig”, er det en god idé at få det undersøgt. 
Hvis du ikke har kortet, eller det er udløbet, risikerer du selv at skulle lægge ud for hele behandlingsudgiften, hvis du bliver syg på rejsen i et andet EU-land. Ofte vil du dog efterfølgende kunne få dit udlæg retur ved at henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed, men det kan tage tid, og du har ikke altid ret til at få alle pengene retur.

Havde ikke tænkt på det
Det var Kirsten Dannemann og Bent Rasmussen fra Sønderborg, der skrev til redaktionen og appellerede til at gøre læserne opmærksom på, at kortet udløber.

– Vi var sammen med nogle campingvenner i går aftes, og de gjorde os opmærksom på at tjekke udløbsdatoen på det blå EU-sygesikringskort. Jeg havde ikke tænkt på det, og det er der helt sikkert mange andre, som heller ikke har, skrev de to i en mail til redaktionen. 

Står på kortet
Det blå EU-sygesikringskort gælder i op til fem år. Når kortet er udløbet, får du ikke automatisk et nyt tilsendt – det skal du selv bestille på borger.dk. Forvent, at der kan gå 2-3 uger, fra kortet er bestilt, til det ligger i din postkasse.

Sådan dækker det
Kort fortalt giver det blå EU-sygesikringskort dig ret til samme ydelser, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Hvis borgerne i landet har delvis egenbetaling, gælder de samme regler for dig. 
Det dækker kun, hvis lægen eller hospitalet er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Kortet dækker i EU samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Det dækker ikke behandling på private klinikker eller hospitaler, ligesom hjemtransport heller ikke er dækket. 
Vil du have hjemtransport dækket og slippe for egenbetaling, bør du supplere det blå EU-sygesikringskort med en privat rejseforsikring, der som regel dækker disse ting. Tjek dog altid grundigt, hvad rejseforsikringen reelt dækker, inden du kaster penge efter den og undersøg også, om du har én i forvejen.  
 

Tekst & foto Mogens Havsted

De er supergode – i en snæver vending, så at sige. Det er nemlig, når du skal vende på en smal vej eller skal bakke et stykke, fordi vejen foran dig er spærret. Her er bakkameraet en stor, stor hjælp, for nu kan du endelig se, hvad der er lige bag vogntoget.

Personligt foretrækker jeg at få hjælp af min datter, når der skal bakkes med stor trailer eller campingvogn. Da vi især skal manøvrere med hestetrailer, har hun vundet interesse for sagen, hvilket heldigvis også smitter af på campingvogne. Hun hopper ud af bilen, placerer sig, så hun konstant kan se sin far i sidespejlet (så kan jeg nemlig også se hende), hvorefter hun både med fagter og beskeder gennem det åbne bilvindue kan dirigere både sin far og det samlede fartøj med forbløffende præcision. I de situationer har jeg ikke brug for et bakkamera, men jeg må jo nok indse, at der kommer en tid, hvor bistand til at bakke begrænser sig til udelukkende at gælde ovennævnte hestetrailere. Og så er det godt med et bakkamera på campingvognen.

Det kan du bruge det til
Kameraet er i sagens natur placeret bag på campingvognen. Derfor er det stadig dig, der ved hjælp af spejlene og vognens sider styrer og kontrastyrer og langsomt lister vogntoget bagud. Det bliver ikke anderledes med et kamera.

Til gengæld giver det ekstra øje dig et formidabelt redskab til at vurdere, om du kommer lige præcis forbi den sten ved højre hjørne af campingvognen eller det meget lave hegn i venstre side. Og når du er ved at være på plads, kan du køre vognen helt op til afgrænsningen bag vognen. 
Og du ved, at der ikke er en unge på trehjulet cykel, som er suset ind bag campingvognen, mens du kiggede i det andet spejl.

Det sete afhænger af – nå ja, hvordan kameraet er placeret. Den bedste placering er efter min mening højt på campingvognen med linsen pegende skråt nedad. Så får du overblik over området lige bag vognen, og det er – stadig efter min mening – det, du har brug for. Det er også nemmere at bedømme afstande, når vognen kommer helt tæt på dem. 

En lavere placering med linsen pegende mere vandret bagud giver selvfølgelig udsyn til et større område, men det når hurtigt ud og dækker samme område som spejlene, og de er – stadig efter min mening – dit vigtigste redskab til at orientere dig bagud.

Det skal du ikke bruge det til
Med den rigtige montering virker kameraet konstant. I de fleste systemer er der nemlig en forsinkelse fra kameraet tændes, til du kan manøvrere efter det på skærmen. Monterer du kameraet, så det virker sammen med bakgearet, risikerer du, at du får en forsinkelse på fem-seks sekunder, fra du sætter i bakgear, til skærmen virker. Manøvrerer du ved at køre lidt frem og rette, bliver du hurtigt ret irriteret. Derfor sørger du for konstant forbindelse til kameraet. 
Det gør det muligt at anvende det under almindelig kørsel, men det skal du altså ikke.

Jeg hører lejlighedsvis om brugere, som begejstret fortæller, at de bedre kan overhale på motorvejen, hvor kameraet hjælper dem til hurtigt at kunne trække ind foran en langsom lastbil. Jeg anbefaler det ikke.

Punkt 1: Når du skal til at overhale, skal du ikke bruge kameraet til at se, om der kommer biler bagfra. De små kameraer er konstrueret til at dække et stort område i bredden. Derfor er de udformet som små, kraftige vidvinkler. En Porsche på en tysk motorvej er bare en lille prik på kameraet, og to sekunder senere er den helt oppe i rumpen på dig. Dine spejle har i forvejen forskellige former for vidvinkler, og det er forvirrende nok. Din hjerne er ikke indrettet til konstant at forholde sig til vidt forskellige billeder af virkeligheden.

Hvis du absolut skal overhale, så brug dine spejle. Væn dig til at vide, hvornår du er forbi en forhindring. Og vær så venlig at vente med at trække ind, til du er nogle meter foran lastbilen. Derefter skal du – selvfølgelig – holde den højere hastighed. 

Uventede forbindelser
Du har sikkert hørt om folk, der har fået mærkelige billeder ind på deres skærm, hvor de ellers troede, at det kun var deres egen bagende (på campingvognen), de kunne se. Historierne er flere end de faktiske tilfælde, hvor det er forekommet. Men det var faktisk sådan, at de første kameraer sendte i et analogt system, og derfor kunne det ske, at overvågningsbilleder fra en forretning trængte ind på skærmen i bilen, når folk holdt og ventede for rødt lys.

Samtidig skulle kameraets sender helst placeres forrest i campingvognen, mens modtageren tilsvarende skulle placeres bagest i bilen. I dag er signalet så kraftigt, at det rækker fra bagende af campingvogn til førerpladsen i bilen i stort set alle vogntog.
Desuden sender systemerne i dag næsten alle digitalt, så uventede programmer på skærmen er en saga blot.

Ude eller inde
Det er jo fristende at placere kameraet inde i vognen og lade det ”se” ud ad bagruden. Det er ikke optimalt, og især kan de kameraer, som har automatisk infrarødt lys til natkørsel, give genskin i ruden.

Formålet med at placere kameraet indendørs er naturligvis, at det så ikke bliver beskidt. Nej, men det gør ruden jo, og så er du lige vidt.
Kameraerne – også de helt billige – er konstrueret til at sidde udendørs, og da du jo kun skal bruge kameraet, når du bakker, kan du godt stå ud af vognen og lige tørre det af, hvis billedet på skærmen er utydeligt.

Det er lidt ærgerligt, at man er nødt til at bore hul i sin vogn, og det gælder jo om at placere kameraet, så hullet bliver mindst kendt. Mange vælger en placering lige ved nummerpladen, hvor de også finder strøm. Andre fører ledningen hen til en luftkanal eller en baglygte.
Under alle omstændigheder må du indstille dig på at bore et forholdsvist stort hul. Medmindre senderen er placeret i selve kameraet, skal du nemlig føre ledning med stik gennem hullet. Du skal ikke begynde at skille kablet ad – det er noget småpilleri, og næsten umuligt at samle tilfredsstillende for os amatører.

Hvad skal vi vælge
Vi er altså nået frem til, at når du skal have kamera bag på vognen, så skal det være trådløst. Så bliver verden igen kompliceret, fordi du nu har et væld af muligheder.

Vi har kigget lidt på tre forslag:
Biltemas løsning med to kameraer, Garmins lækre system, som samler GPS og kamera, og endelig Dometics udgave som involverer din smartphone.
Som sædvanlig får du ikke et klart svar på, hvad jeg synes, du skal købe. Alle tre løsninger virker fristende på mig med hver deres fordele og ulemper. Der er jo også det med prisen…

Biltema Bakkamera Art. 43-167 er valgt som repræsentant for den billige ende af markedet. I tilsvarende varehuse og på nettet kan du finde disse løsninger til omkring 1.000,- kroner. 
Det virker også billigere i materialevalg og udførelse. Det er lidt plastikagtigt at røre ved, men der er, hvad der skal være: en tydelig skærm med nem knapbetjening, to kameraer med lys, monteringsbøjler og ledninger.

Og så er det velegnet til gør det selv-manden uden den helt store installatøreksamen. Det var faktisk den eneste af de tre løsninger, som jeg var i stand til at montere på 10 minutter. Billedet var noget grovkornet, og farverne var mildest talt surrealistiske. Men det virkede i et almindeligt setup. De to andre løsninger med særskilte antenner og kraftigere kabler har formentlig en større rækkevidde, men som sagt: til en almindelig bil og almindelig campingvogn rækker løsningen.

Tjek selv de aktuelle priser på nettet, men der er absolut interessante varer i denne kategori.

Dometic Perfectview VT 100WIFI er repræsentant for det nyeste. Senderen i campingvognen etablerer et lokalt wi-fi-område, hvor udsendelsen modtages af din smartphone eller iPad. Blot skal du med modtageren være i stand til at gå på internettet og downloade en app. Login og kodeord modtager du samtidig med købet af udstyret.

Lad os tage det fra en ende af: kameraet er gedigent og udstyret med gummimuffe, som beskytter ledning og gennemføring i vognen.
Kabler er kraftige og forsynet med gode, gedigne stik. Tilhørende kabel er så langt, at du kan placere wi-fi-enhed og antenne mest hensigtsmæssigt. Længere kabler kan tilkøbes. Jo længere vogntog med følgende risiko for flere hindringer for signalet, jo mere fristende virker denne løsning. 
Skærmens kvalitet afhænger jo så af, hvad du bruger i forvejen.

Prismæssigt ligger den noget højere. Tjek med din forhandler, som du måske kan få til at installere det til en fornuftig pris.

Garmin CAMPER 770 LMT-D+BACKUP CAMERA har egen skærm, da det jo i princippet er en GPS med et væld af funktioner. Og skærmen er jo både flot og gedigen – sådan noget man har lyst til at have siddende i bilen, næsten uanset funktion. Også her skal du montere – eller få monteret – anlægget, hvorefter du downloader de programmer, der skal bruges.
Prisen tjekker du hos forhandlerne.

Fremtiden er her
Konklusionen må være at med priser fra 800 kr. og opefter, er det oplagt at sætte kamera på campingvognen.
Denne gang har jeg kigget på løsninger til campingvogne, men det er jo autocamperne, der viser vejen. Her snakker vi om 360 graders løsninger, hvor fire kameraer sørger for, at du kan se hele vejen rundt om vognen, og altså også se forhindringer på siden af vognen.

De store køretøjer gør det nærmest nødvendigt at have kameraer til hjælp ved manøvrering, og samtidig betyder muligheden for at placere kameraerne højt, at man får et bedre overblik end i personvognen med campingvogn.

Der er ingen tvivl om, at både kameraer og sensorer vil vinde indpas i den nære fremtid.

Af Torben Brandt

Du kan sagtens nyde livet i din campingvogn eller autocamper uden gulvvarme. Men har du først haft en vogn med varme i gulvet, har du næppe lyst til senere i campinglivet at undvære muligheden for at lune fødderne på et opvarmet gulv. 

Forskel på gulvvarme
En autocamper eller campingvogn kan være født med gulvvarme som standard fra fabrikkens side, hvor det er indregnet i købsprisen. Andre gange skal det tilkøbes som ekstraudstyr, hvor du så må have ekstra skillinger op af lommen.
Den mest almindelige gulvvarme er den elektriske. Den kræver, at du har adgang til 230 volt og giver en meget jævn varme i vognen. 

Har vognen centralvarmeanlæg, kan gulvvarmen leveres som vandbåren varme, hvor der lægges slanger ud under gulvet, som det varme vand løber i. I praksis er væsken en blanding af vand og frostvæske, så det ikke fryser til is i de perioder, hvor vognen ikke bruges. 
I modsætning til elektrisk gulvvarme kræver den vandbårne gulvvarme ikke strøm, da centralvarmeanlægget lige så vel kan køre på gas. Vandbåren gulvvarme kan ikke eftermonteres, så hvis du ønsker vandbåren gulvvarme, skal den bestilles, før vognen leveres fra fabrikken. 
Uanset hvilken af de to gulvvarmetyper, vognen har, skal den betragtes som en sekundær varmekilde og et behageligt supplement til den primære varme, som leveres af gasovnen eller centralvarmeanlægget.

Lever ikke altid op til forventningerne
Selvom gulvvarmen ikke er vognens primære varmekilde, har campisten naturligvis forventninger til kvaliteten af varmen i gulvet. Ifølge DCUs erfaringer, bliver de dog ikke altid indfriet. 

– Ofte er gulvvarmen leveret som en standardløsning, som ikke altid spiller sammen med kundernes forventning. I nogle tilfælde er vognene leveret med halve løsninger, hvor gulvvarmen kun rækker til rundsiddegruppen, og hvor f.eks. mellemgangen eller køkkenet ikke er med. Derfor bør brochure og prospektet for placering af gulvvarmesystemet så vidt muligt altid nærlæses, inden du bestiller din nye vogn, lyder rådet fra DCUs tekniske rådgivning. 

– Et sådant prospekt kan bestilles hos forhandleren, hvis han er fast forhandler af vognmærket. Ellers kan man bestille det hos agenten eller importøren af det pågældende mærke. 

Læg selv gulvvarmen
Hvis vognen ikke er født med elektrisk gulvvarme, kan du få en fagmand til at eftermontere den. Du kan dog også vælge at gøre det selv og dermed spare nogle penge, hvis du har hænderne skruet ordentligt på. 

Mål vognens gulvareal op, beslut dig for, om der skal varmefolie overalt på gulvet og køb så gulvvarmefolien hos enten en campingforhandler eller i en webshop. Folien kan købes i forskellige bredder og længder, så den kan tilpasses den enkelte vogn. Ligesom med så meget andet i livet skal du også her være opmærksom på, at der som regel er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. 

Inden folien lægges, skal gulvet rengøres, hvorpå folien tapes fast på gulvet. Ledningerne tapes fast i strømforsyningen (omformeren), der forsyner gulvvarmen med lavvolt, og som tilsluttes en 230 volt-stikkontakt. Hvilken effekt, omformeren skal have, afhænger af, hvor stort et gulvareal, der skal opvarmes. Omformeren fastmonteres i dit magasin under rundsiddegruppen. Vær opmærksom på, at tilslutningen skal foretages af en elektriker eller anden fagmand. 

Gulvfolien kan sagtens tilsluttes uden en termostat, men det vil være mere økonomisk, hvis du kan styre varmen ved hjælp af en termostat. Vær opmærksom på, at termostaten placeres, hvor den er let at komme til, og hvor du ikke ved en fejl kommer til at dreje på den. 
Når gulvfolien er lagt, placerer du et tæppe henover. Hos campingforhandlerne (eller på nettet) kan du købe form- og kantsyede tæpper, der passer perfekt til den enkelte campingvogn, og som giver en god, jævn varmefordeling, når det lægges hen over folien. Hvis du selv har et tæppe, du gerne vil bruge til formålet, skal du tjekke, at det ikke har gummi på den side, der vender ned mod folien. Husk, at tæppet skal være diffusionsåbent, så det kan slippe af med varmen. 

Overvej dobbeltbund
Elektrisk gulvvarme er ikke det eneste bidrag til at bo lunt og godt. Hvis vognen ikke fra producentens side er leveret med dobbeltbund i magasinerne, kan du let selv etablere den. 
Du skærer nogle træstykker til, der er nogle få centimeter i højden, og placerer dem under magasinerne. Ovenpå træstykkerne lægger du en tynd plade af eksempelvis finer, som bliver magasinets nye bund. Fordelen ved dobbeltbundene er dels, at vognen får et isolerende luftlag, dels at luften uhindret kan passere under den nye plade, hvilket sikrer en optimal luftcirkulation langs gulv og vægge, når bagagen ikke blokerer for luftgennemstrømningen. 

I den forbindelse er det også vigtigt, at klimaryglænene i siddegruppen og ved sengene er konstrueret, så hynder, gardiner eller andet ikke spærrer for cirkulationen og dermed forhindrer luften i at komme op og rundt i vognen, hvor den gør gavn. 
Inden du kaster dig ud i at lave dobbeltbund i magasinerne, skal du naturligvis sikre dig, at vognen har tilstrækkelig med frilast til, at den kan tåle at få lagt nogle ekstra kilo på. 

Sådan optimerer du varmen

• Lim Styropor/flamingo på undersiden af karmen i gaskassen
• Bor huller i toppladen på garderobeskabet, så overskudsvarmen kan cirkulere ud i boarealet (gælder kun blæsevarmesystemer)
• Lim Styropor i toppen af garderobeskabet, hvor antennemasten er monteret
• Få en fagmand til at montere Ultra Heat i blæservarmeovnen
• Rul altid myggenettet ned ved vinduerne, så de skærmer mod kulden
• Få monteret elektrisk gulvvarme som sekundær varmekilde
• Lav dobbeltbund i magasinerne
• Juster klimaryglænet, så varmen uhindret kan komme op
• Hæng et gardin op på indersiden af døren
• Sæt en vinterafdækning på køleskabets ventilationsrist, så du minimerer kuldeindfald

Af Torben Brandt

Hvad stiller man som campingvognsejer op den dag, vognen er så udtjent, at den er klar til at ende sine dage på de evige campingmarker?

Man skal ikke køre længe rundt i landet for at opdage, at nogle vælger den nemme løsning og stiller den faldefærdige campingvogn på en mark, en parkeringsplads eller ved en tilfældig grøftekant, hvor den kan skæmme sine omgivelser på ubestemt tid. 

Men man kan jo også opføre sig ordentligt og sørge for, at campingvognen kommer godt af sted på sin sidste rejse uden at være til gene for andre. Det gør størstedelen af campingvognsejerne da heldigvis også. 

Skal skilles ad
Det letteste ville naturligvis være at stille campingvognen på den lokale genbrugsplads og lade dem om resten, men sådan fungerer det ikke. Fra to tilfældigt valgte genbrugsstationer i henholdsvis Brøndby og Herning lyder det samstemmende, at ejeren bliver nødt til at skille campingvognen ad på forhånd, inden stumperne køres til genbrugspladsen og anbringes i de rigtige containere. 

– Der er masser af f.eks. træ, isolering og jern i sådan en campingvogn, og det skal deles op og anbringes i de forskellige fraktioner, der er på genbrugspladsen. Det betyder, at man skal skille sin campingvogn ad i mange dele. Men hvis man er i stand til det, er der for så vidt ikke noget til hinder for, at man afleverer campingvognen på genbrugspladsen i mange smådele, så længe det hele bliver sorteret korrekt, fastslår driftsleder på genbrugsstationen Nederkærgård i Herning, Klaus Jensen.

Ingen særregler 
I praksis er det dog et stort og tidskrævende arbejde. Derfor vælger mange i stedet at få en ophugger til at klare ærterne. 
Hos Miljøstyrelsen oplyser man, at der ikke er særregler for ophugning af campingvogne, som det f.eks. er tilfældet med biler. 

– Reglerne for ophug af biler tager sit udgangspunkt i de miljøfarlige stoffer, bilerne indeholder. Historisk gav ophug af biler anledning til en del forurening, især jordforurening. Da campingvogne ikke på samme måde har givet anledning til forurening, gælder de almene regler for affaldsbehandling, lyder det fra Miljøstyrelsen i en mail til DCU. 

– Miljøstyrelsen har ikke et særligt register for ophug af campingvogne. Det vil sige, at en campingvogn, der er udtjent, skal afleveres til et anlæg, der er miljøgodkendt til at modtage den type affald, som campingvognen udgør. Hvis campingvognen afleveres med gasflasker eller egne batterier, bør man sikre sig, at anlægget også må modtage disse affaldstyper. Alternativt kan man aflevere batterier og gasflasker til en kommunal genbrugsstation, oplyser Miljøstyrelsen.

Stort reservedelslager
Som udgangspunkt skal du forvente at betale for at komme af med den gamle vogn hos en ophugger, for i modsætning til en bil er der ikke ret meget jern i en campingvogn, og derfor er der ikke den store værdi for ophuggerne i at tage imod den. Kontakt derfor på forhånd den ophugger, du har udset dig, og spørg om han vil tage imod campingvognen, inden du kører derhen.

Af Mogens Havsted

Der er mere energi at hente ved at kigge på laderen frem for batteriet og solcellepanelet, og spørgsmålet er også her pris i forhold til sparet strøm fra campingpladsens stander. Det kigger vi på sidst i denne artikel. 

Først lige et par ord om, hvad vi helt grundlæggende investerer i, og hvad vi skal overveje, inden vi begynder at klistre vognen til med paneler eller at bore huller.
For det er jo sådan, at udviklingen næsten løber for stærkt. Solpanelerne bliver bedre og billigere, så hvornår foretager man investeringen? First movers – det kalder vi de forbrugere, som er med på det nyeste og køber før de fleste andre – betaler dyrt for de erfaringer, som vi andre så drager nytte af. De købte de første paneler, som var ret dyre, klistrede dem på vognene og står nu med noget, som i hvert fald ikke forøger vognens værdi.
Man skal altså tænke sig om. Her er lidt til overvejelse om de solpaneler, der er på markedet lige nu.

Limede paneler

Paneler i ramme

Fritstående

​
Jagten på effekt
Det er nok sådan, at har du først investeret i solceller, så bliver de på vognen under alle omstændigheder. Du må gøre op med dig selv, om en eventuel ny ejer vil se det som en fordel eller det modsatte, at du har monteret et anlæg. Hvis en køber hellere vil have et andet og bedre anlæg, kan du jo prøve at overbevise vedkommende om, at et nyt panel kan sættes, hvor de gamle har efterladt spor af limrester.

For der er hele tiden fokus på at få anlæg, som kan mere og mere. Jagten på watt er for længst gået ind. Det er til gengæld den letteste del af arbejdet: Brug nettet til at finde de anlæg, du er interesseret i. De er alle beskrevet med effekt og pris. Ikke? 
Jo, men det er faktisk alt det ind imellem, som gør den store forskel.

Helt lavpraktisk formaner fagfolk til, at man er opmærksom på, hvor man placerer de korrekte sikringer i anlægget. De opfordrer også til, at gør-det-selv-folket sørger for at anvende de korrekte ledningsstørrelser.
Det lyder simpelt, men sørg nu for, at der enten er en udførlig brugsanvisning med det anlæg, du køber, eller at du kan få ordentlig rådgivning hos sælgeren. Det sidste, medgiver jeg, er ikke helt nemt i disse ”køb alt på nettet”-tider.

Laderen øger elproduktion
Nok med alle de formaninger. Som for øvrigt burde omfatte en advarsel mod, at almindelige mennesker går og roder med strøm. Der findes faktisk el-reglementer, som beskriver, hvad vi må og ikke må. Især hvad vi ikke må – og det er ret meget. Nå, tilbage til sagen:
Hvis du ønsker mere effekt, er det nemlig ikke sikkert, at du skal investere i flere og større solcellepaneler. En sælger i branchen opfordrede os til at kigge på det, der ligger mellem panelet og batteriet, nemlig laderen.
De nyeste anlæg kommer med såkaldte MPPT-laderegulator. Og hvis du vånder dig over udtrykket, har du min dybeste medfølelse: Hvornår kommer der en ny dims, som ikke introduceres med en fuldstændig kryptisk forkortelse?
Nå, men altså MPPT står for Maximum Power Point Tracking eller maksimal energi punkt sporing. Forklaring følger her. Det handler om ladesekvenser.

En MPPT-laderegulator øger elproduktionen op til 35 %. Årsagen er, at MPPT-trackeren arbejder ved panelets arbejdsspænding (f.eks. 18-19 V), hvor en almindelig PWM-lader vil trække panelets spænding ned til en ca. 1 V over batterispænding (dvs. 13-14 V). MPPT-ladere udnyttes altså bedst, når panelspændingen er højere end batterispændingen. Hvis man eksempelvis tilslutter et 30 V-panel til et 12 V-system, så skal man vælge en lader med MPPT-funktion.

Hvordan virker MPPT?
Et panel virker således, at spændingen er nogenlunde konstant, uanset lysstyrke, mens strømmen varierer med lyset. En traditionel solcellelader uden MPPT vil trække panelets spænding næsten ned til batterispændingen, og det er normalt ikke der, hvor panelet yder mest. 
MPPT søger efter det punkt, hvor panelet yder maksimumeffekt ved en given lysstyrke – der hvor Volt x Ampere giver det største tal (Watt).
Her beskrives to typiske ladeprofiler (3(4) -trins og 2-trins), som benyttes, når man oplader batteriet fra solceller.

3(4)-trins ladeprofil
1. trin: Bulk/Boost-opladning (0-80 %)
I første fase oplades batteriet med en kraftig strøm, kaldet ”bulk charging”. Strømmen er normalt kun begrænset af laderens eller panelernes maks. effekt.
Spændingen under opladning vil stige jævnt, indtil spændingen når laderens maks. tilladte spændingsniveau (ofte 14,4 V). Når spændingen er nået, er batteriet typisk opladet til 80 %, og laderen går over i 2. trin: Absorption ladning.

2. trin: Absorptionsladning (80-100 %)
Når batterispændingen er nået til ”absorption niveau” (typisk 14,4 V), starter anden fase, hvor batteriet ”toppes op”. Der sker ved, at spændingen holdes konstant, og ladestrømmen reduceres løbende, efterhånden som batteriet bliver fyldt op. 

3. trin: Float/Vedligeholdelsesladning
Batteriet er nu fyldt, og vedligeholdelsesspændingen sænkes til typisk 13,6-13,8 V. Hermed falder strømmen til kun lige at holde batteriet opladet, uden at det bliver overopladet og dermed ødelægges. Dette sikrer, at batteriet over tid ikke selvaflader, hvis det står ubrugt hen i længere tid.

2-trins ladeprofil
Man kan også få laderegulatorer, som oplader batteriet i to trin:
Med de typisk lidt billigere 2-trins laderegulatorer springer man ”absorptions”-trinet over, hvilket også er muligt. Batteriet lades dog ikke 100 % op, da det mangler at blive ”toppet op”. Så trinnene her:

1. trin: Bulk/Boost-opladning (0 -> 80 %)
I første fase oplades batteriet med en kraftig strøm, ”bulk charging”. Strømmen er normalt kun begrænset af laderens (eller panelernes) maks. effekt.
Spændingen under opladning vil stige jævnt, indtil spændingen når batteriets vedligeholdelsesspænding (typisk 13,7 - 13,8 V). Når spændingen er nået, er batteriet typisk opladet til 80 %, og laderen går over i 2. trin: Float/Vedligeholdelsesladning.

2. trin: Float/Vedligeholdelsesladning (80 -> 90 %)
Ladespænding sænkes til typisk 13,7-13,8 V, og hermed falder strømmen til at vedligeholde batteriet. Da laderen ikke har fyldt batteriet helt op via absorptionsladning, vil batteriet også i denne fase blive ladet lidt op. Vedligeholdelsesladningen sikrer, at batteriet over tid ikke selvaflader, hvis det står ubrugt hen i længere tid.

Igen, igen: Det med prisen
Der er altså ingen tvivl om, at MPPT-laderen er det mest effektive på et solcelleanlæg. Hvorfor så overhovedet sælge – og overveje at købe – en almindelig PWM-lader. Selvfølgelig fordi MPPT’en er dyrere. Du skal altså endnu en gang overveje dit forbrug i forhold til investeringen.
Og så skal du igen, igen overveje, hvor længe du har dit anlæg, og hvad du tror, fremtiden bringer.

Her får du ingen hjælp ud over, at du kan være helt sikker på, at anlæggene bliver bedre, billigere og nemmere at installere.

Tænk bare på, at du for en god hund kan få en solcellelader til din mobil. Lige til at lægge ud i solen. Nej, fremtiden får du ikke os til at spå om.

Af Torben Brandt

I sommer ringede et fortvivlet medlem til DCU. Hun havde et par måneder tidligere købt en brugt campingvogn i privat handel, og selv om hun følte, at hun havde gennemgået vognen grundigt før købet, havde den en større fugtskade, hun ikke havde opdaget.
 
Det triste svar til hende var, at hun formentlig hang på både skade og vogn, med mindre hun kunne bevise, at sælgeren bevidst havde undladt at fortælle om fugtproblemet før handlen, hvilket intet tydede på. 

Husk en fugttest
Havde kvinden ringet til DCUs tekniske rådgivning, inden handlen blev indgået, ville hun være blevet rådet til at få foretaget en fugttest, før hun skrev under på noget. For man kan ikke altid se eller lugte, at der er fugt i vognen. 

– Fugt kan være meget alvorligt, for det kan give råd og skimmelsvamp og være dyrt at reparere. I værste fald kan det være så sundhedsskadeligt, at vognen bliver ubeboelig. Det er derfor, at DCU altid opfordrer til, at man får foretaget en fugttest, inden man handler brugt, og at man efterfølgende får fugttestet vognen mindst én gang om året. Så opdager man eventuelle fugtproblemer, inden de udvikler sig. Ved en fugttest er der nogle målepunkter forskellige steder i vognen, som mekanikeren tjekker. Når man har været de steder igennem, ved man med 99 % sikkerhed, om vognen er tæt, eller om der er fugt. Sådan lyder rådet DCUs tekniske rådgivning. 

Konkurrerer på tæthed
Det er ikke gået caravanproducenternes næse forbi, at vognenes tæthed er vigtig for campisten. Derfor er tæthedsgaranti et af de parametre, der konkurreres på i kampen om kunderne. LMC satte for et par år siden nye standarder ved at give 12 års tæthedsgaranti på sine nye vogne, mod at man får sin vogn fugttestet med faste intervaller efter LMCs forskrifter. Andre mærker har gjort noget tilsvarende, hvor kunden tilbydes en tæthedsgaranti på fem eller syv år mod regelmæssige fugttjek. 

De udsatte steder
På Køge Caravan Center er caravantekniker Ove Pedersen i gang med at fugtteste en campingvogn af lidt ældre dato. Han har været i faget i over seks år og ved derfor, hvor fugten har tendens til at vise sig på de forskellige mærker og modeller. 

– I denne vogn er der ikke fuget ordentligt i fronten. Det har betydet, at der er løbet vand ind i gaskassen, som er et af de steder, der kan være udsat for fugt. Jeg kigger også ekstra godt efter i vognens hjørner, ved servicelugerne, ved samlingerne og ved skærmkasserne, som ligeledes er udsatte steder, siger Ove Pedersen.

– Hvis jeg kan se, at der er rust på en indvendig skrue ved f.eks. vindueskarmen, ringer mine alarmklokker. Så skal jeg være ekstra opmærksom, for det kan være et tegn på fugt, tilføjer caravanteknikeren. 

Han bruger en fugtmåler til at tjekke fugtprocenterne i campingvognen og går systematisk til værks for at sikre sig, at intet forbigår hans opmærksomhed.

– Der vil altid være noget fugt i en campingvogn. Men hvis fugtprocenten er over 20, skal mekanikeren på vores testcenter skrive en bemærkning i fugttestskemaet, så kunden er opmærksom på, at der er et problem, forklarer DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal. 

Du kan selv gøre noget 
Fugt og dårligt indeklima skyldes ikke altid en utæt vogn. Også campistens måde at behandle vognen på har betydning. Har campisten f.eks. lagt en fugtig presenning ind i hjørnet af et magasin, der i forvejen er et sårbart område, risikerer han, at fugten spreder sig. Hvis bagagen tilmed er anbragt, så den hæmmer vognens tvangsudluftning, kan det lukke for ventilationen og dermed resultere i en fugtskadet vogn. 

Undlad derfor at opbevare fugtige ting i vognen og husk regelmæssigt at få luftet ud – også i de perioder, hvor vognen ikke bruges. 

Alupest
En vogn kan også rammes af såkaldt alupest, hvor fugten kommer indefra og begynder at trænge ud igennem – og nedbryde – vognens aluminiumsplade. Mærker man med fingrene det pågældende sted, føles det som om, at pladen smuldrer. 

– Hvis først alupest begynder at sprede sig, kan man faktisk ikke gøre noget for at stoppe det. Kommer der alupest på vognsiden, bliver man nødt til at sætte en ny side på, siger Ove Pedersen. 
Man kan få sin campingvogn fugttestet på alle DCU’s test- og servicecentre, mens testcentret NBC Jels er det eneste DCU-testcenter, der servicerer autocampere. Du kan naturligvis også vælge at få fugttestet din campingvogn på et andet caravanværksted, du har tillid til. 

En fugttest er et kontrollerende eftersyn, som giver et overblik over, om der er fugt i vognen, og hvor alvorlig skaden er. Der bliver ikke udbedret nogen skader i forbindelse med fugttesten. På DCUs testcenter koster en fugttest 740 kr., men som medlem af DCU får du mellem 5 og 15 % rabat på testen – afhængig af, om det er høj- eller lavsæson. 

Vinterdæk

Det er ikke kun i sne og slud, at vinterdæk klarer sig bedst. Test viser, at vinterdæk også klarer sig bedst på en vintervåd vej. Loven siger, at dækmønstret skal være 1,6 mm, men mange i bilbranchen anbefaler, at dækket minimum har 3 mm dækmønster. Dæktrykket i vinterdæk skal ligge 0,2 bar højere end det normale dæktryk. Har du et reservehjul, så tjek også dæktrykket på dette.

Batteri

Batteriets kapacitet falder i takt med, at temperaturerne også falder – samtidig bruger vi mere strøm om vinteren, så er dit batteri ved at være brugt, risikerer du at stå med en bil, du ikke kan starte på kolde morgener. Det kan anbefales at få batteriet tjekket, inden kulden for alvor sætter ind, så du også har mulighed for at få det skiftet, hvis det er nødvendigt.

Bremser

Husk at tjekke bilens bremser. Tjek om bilen bremser lige, om der er mislyde fra bremserne, når du bremser, og om bremsepedalen kan pumpes. Bremselængden ved 30 km/t må maks. være 6 meter. Du kan tjekke bremseforstærkeren ved at pumpe/træde på bremsepedalen, til den bliver hård. Når bremsepedalen er hård, bliver du ved med at trykke på bremsepedalen, herefter startes motoren, og bremsepedalen skal så kunne trykkes længere ned. Hold også øje med bremsevæskebeholderen. Den har et minimum og et maksimum mærke. Jo mere slidte bremserne er, jo længere vil bremsevæsken komme ned. Når væsken er under minimum, er det en god idé at få bremserne tjekket hos en mekaniker, da det kan betyde at de udskiftes.

Lygter

Det er vigtigt at kunne se, men også at blive set i sne og sjap. Tjek derfor, at både bilens for- og baglygter virker. Husk også, at nogle biler ikke automatisk har tændte baglygter, når kørelyset er på. I så fald skal du bruge bilens nærlys.

Vinduesviskere og sprinklervæske

Vinduesviskerne kan komme på hårdt arbejde om vinteren. Det er derfor en god idé at tjekke viskerbladene og sørg også for, at bilens sprinklerdyser er rene. Du kan oftest selv rense og justere sprinklerdyserne, hvis de ikke fungerer optimalt. Tag en knappenål og rens forsigtigt dysen, så der er fri passage for sprinklervæsken. Juster den derefter, så den sprøjter på øverste halvdel af ruden, så vil den ramme forruden rigtigt, når du kører, og der er vindmodstand. Tjek, at der er sprinklervæske på bilen og husk, at den skal være frostsikret.

Dørlåse

Klargøring af bilens dørlåse er vigtigt, også selvom du til dagligt bruger din fjernbetjening til at åbne og låse bilen. Hvis du i tilfælde af hård frost ikke kan bruge din fjernbetjening, så er det vigtigt, at du har givet dørlåsen lidt låsespray, sådan at du stadig kan bruge din nøgle.

Hold bilen ren

Vejsalt slider på bilen, som let kan få rustskader af de store mængder salt. Vær derfor ekstra opmærksom på at holde bilen pæn og ren i vintersæsonen. Det er ikke kun udseendet, der kan tage skade, det kan også vitale dele på bilen f.eks. bremserne. 

Af Mogens Havsted

Det er sjovest at vaske campingvogn lige inden, vi drager ud på landevejene. Alligevel er det netop nu, hvor vognen ikke skal nogen som helst steder hen, og fingrene bliver kolde, at du skal finde vand og børste frem. Og det er netop nu, at du skal være ekstra omhyggelig med kroge, hjørner og sprækker. Så selv om det er koldt om fingrene, og den lune stue lokker, er det bare med at komme i gang. Det er årets vigtigste vask og polering, du skal i gang med.

Fladerne

Ja, der står polering, for det bedste, du kan gøre for de store flader, er at sørge for, at vognen har fået et lag voks. Nordkemi har et produkt, de kalder vintervoks, men – som de skriver – kan det bruges hele året! Vælg selv et produkt, du har tillid til. Det vigtigste er, at din vogn er ren og beskyttet, så bliver det meget nemmere at få en flot og indbydende vogn til foråret.

Når du vasker vognen, skal du ind i krogene ved samlinger, vinduer og luger. Du skal også ind under vognen, så sørg for et godt underlag at ligge på!

Luger og vinduer

Når du er færdig med det værste vandpjaskeri, åbner du alle vinduer og luger, så du kan komme ind med en svamp eller klud. Gummilisterne smøres med silikone – det nemmeste er at bruge den lille flaske med pensel i. Alle hængsler får en dråbe olie.

Skru dæksler og luftindtag af og gør rent inde bag ved. Tjek, at net bag ristene er intakt. Skru dæksler og luftindtag på igen.

Ned på jorden

Du bliver nødt til at komme ned på jorden, så hav et stort stykke plastik og en gammel hynde parat. Du skal kigge ind under vognen, så tag en skarp lommelygte med. Det første, du kigger på, er spindlerne til støttebenene. Gør dem rene og sørg for, at de er smurt med olie eller fedt. De sidder fuldstændig ubeskyttede, og derfor suger de støv og skidt til sig i sommerens løb.

Giv alle kabler et eftersyn. Her er kabel til bremser og diverse ledninger. Hænger de tæt mod vognbund? Er de rene? Er beslag hele og uden tæring. Sørg for, at alt bliver smurt og evt. dækket af et sprøjt Tectyl.
Kig samlinger i vognbunden grundigt efter. Også her kan der dannes råd, som bekæmpes med træbeskyttelse.

Fra undervognen bevæger du dig op mod koblingen og sikrer, at der ikke er samlet skidt og spor af tæring. Igen er du omhyggelig med rengøring og smøring af alle bevægelige dele. Stikket renses, tørres og pakkes ind i en plasticpose.

Ind i vognen

Nu er du nået så langt, at du kan bevæge dig ind i vognen. Tag så meget som overhovedet muligt ud af vognen. Hvis du ikke har plads til hynderne i et tørt rum, så stil dem på højkant, så de får mest mulig luft.
Støvsug overalt, hvor du kan komme til. Igen er det vigtigt at komme helt ud i alle kroge under senge og i magasiner. Nogle magasiner kan du kun komme til udefra – glem ikke dem.
Derefter vaskes alt af eller tørres over med fugtig klud. Læg mærke til, hvor der er mørke pletter og overflader: det er de første tegn på mug og råd. Her skal vaskes efter med Rodalon.

Har du tæpper på gulvet eller i bunden af skabe, så tag dem ud. Skal de opbevares i vognen, så rul dem løst sammen og stil dem på højkant sammen med hynderne.

Tøm for vand

Det vigtigste er næsten, at du får tømt vognen for vand. Du åbner alle haner og har selvfølgelig fundet det lavest liggende aftapningssted. Især skal en vandvarmer tømmes fuldstændig. Den er forsynet med en aftapningshane til samme formål.

Det er en god idé at presse det sidste vand ud af systemet ved at blæse ind i systemet. Du skal ikke sætte tryk på!

Og så skal du være klar over, at der altid er lidt vand tilbage i et system. Blandingsbatterier og pakninger er lavet af plastik. Vandet gør ikke skade, hvis du ikke drejer på haner og termostater, mens vanddråberne er frosne. Men vær forsigtig, når du tager vognen i brug igen. Selv om du synes, den er varmet op, kan der godt gemmee sig nogle få iskrystaller, som har ødelæggende virkning. 

Toilettank tømmes, men inden du gør det, kan du hælde lidt frostvæske på anlægget, så eventuelle rester ikke fryser.

Hvis du har et varmeanlæg baseret på vand eller anden væske, skal du sikre dig, at det er frostsikret. Varmeanlægget bør ikke tømmes.

Tag strøm og gas

Du bør tage batteriet ud af campingvognen og bevare det et tørt sted. Du skal ikke stille det i et varmt rum – bedst er det i et frostfrit skur. Hvis du er nødt til at lade batteriet stå i vognen vinteren over, så tag i det mindste polerne af, så der ikke løber strøm til køleskab, styreboks til mover, aircondition etc.

Sørg for, at batteriet er ladet op. Lad det op en gang eller to i løbet af vinteren.

Fjern elektronik som eksempelvis tv og diverse ladere samt batteridrevne småting, såsom fjernbetjeninger og ure. Du kan med fordel afmontere gasflasker og stille dem sammen med batteriet i et køligt, frostfrit rum.
 

Åbne låger

Køleskabet skal gøres grundigt rent og gerne med klorin. Lad køleskabsdøren stå på klem vinteren over – sæt en klud i klemme i døren.
I det hele taget skal alle låger og døre til magasiner og skabe stå åbne, så luften kan cirkulere så meget som overhovedet muligt.

Du bør også lade en luge eller et vindue stå på klem, men tænk dig godt om, for slagregn og fygesne skal ikke have adgang til vognen. Tænk over vindretninger og læmuligheder og lad kun lugerne stå åbne med få millimeter. Varme og dermed fugt trækker opad, så en tagluge er det bedste sted at have udluftning, men der kan jo forekomme sne i Danmark, så vær lidt forudseende.

Ud igen

Så er du ved at være færdig indendørs, og du er klar til at pakke vognen helt ned.
Vi er alle sammen enige om, at det bedste sted at opbevare en campingvogn er i en tør lade, men det er altså bare ikke muligt for mange af os. Hvis det er muligt, skal vognen stå på et fast underlag. Står den på græs eller jord, er den uvægerlig udsat for fugt, som kommer nedefra og søger opad. Bedst er det altså på fliser eller asfalt.

Når vognen er på plads, bør du klodse den op. Du kan ikke bruge støttebenene, men må bruge donkraft og sætte klodser under vognens bærende dele. Kan du ikke klodse vognen op, så pump dækkene op til plus 5 procent. De vil altid stå og tabe lidt luft i vinterens løb. 

Du skal sikre dig, at dækkene ikke kommer til at stå i en vandpyt. Sæt kiler omkring hjulene. Du skal ikke trække bremsen, da du risikerer, at bremserne gror fast i løbet af vinteren.

Til sidst dækker du hjulene af, så de ikke udsættes for alt for meget sollys. Samtidig sørger du for, at kobling, håndbremse og stikket til bilen er dækket forsvarligt til.
Hvis vognen er (for) nem at komme til, er det nok en god idé at sætte en koblingslås på. 

Indpakning

Sidste overvejelse, du skal gøre dig, er, om du vil pakke vognen ind – og i givet fald hvordan.
Lige en bemærkning om en såkaldt ny trend fra udlandet: Det er muligt at pakke vognen ind i krympefolie. Folie fås i forskellige bredder, rulles rundt om vognen og lukkes med specialudstyr. Der er kun ganske få firmaer herhjemme, som leverer den ydelse, og vi er noget skeptiske for at sige det mildt. Det bliver en ret dyr løsning, plastikken er engangsforbrug, og sandsynligvis bliver indpakningen for tæt, så kondensvand ikke kan slippe væk.

Så er det mere fremkommeligt at købe en cover til vognen. Man kan tale både for og imod at bruge cover.
På plussiden: Vognen er beskyttet mod skidt og nedfaldne blade samt sandfygning. Den står også beskyttet mod vintersolens blegende effekt.

På minussiden: Coveret skal fastgøres ordentligt, så det ikke blæser i stykker i stormvejr. Du risikerer, at coveret ridser vognen, hvis det står og slår i blæsevejr – også selv om coveret er blødt på indersiden. Du skal sikre, at kondensvand kan komme væk fra vognen. Beslag og udstyr på vognens tag risikerer at skade coveret.

Færdig – og dog

Ja, så er du færdig og kan med god samvittighed rydde vandslanger, spande og klude væk for at sætte dig ind i den lune stue. Meeeen, du skal ikke helt glemme campingvognen. Mindst et par gange i løbet af de kolde måneder skal du ud og kigge til vognen. Se efter fugtindtrængen fra slagregn og fygesne. Dertil kommer, at de skiftende temperaturer vil give kondens, hvorfor der skal luftes ud en gang imellem. Vælg en varm og solrig dag til at lukke dør og loftluge op. Og mens vognen tørrer, bør du sætte dig på en campingstol og kigge på vognen, mens du hengiver dig til campinglivets allerstørste fornøjelse: forventningens glæde…