Sol, sol, kom igen…

Af Mogens Havsted

Der er mere energi at hente ved at kigge på laderen frem for batteriet og solcellepanelet, og spørgsmålet er også her pris i forhold til sparet strøm fra campingpladsens stander. Det kigger vi på sidst i denne artikel. 

Først lige et par ord om, hvad vi helt grundlæggende investerer i, og hvad vi skal overveje, inden vi begynder at klistre vognen til med paneler eller at bore huller.
For det er jo sådan, at udviklingen næsten løber for stærkt. Solpanelerne bliver bedre og billigere, så hvornår foretager man investeringen? First movers – det kalder vi de forbrugere, som er med på det nyeste og køber før de fleste andre – betaler dyrt for de erfaringer, som vi andre så drager nytte af. De købte de første paneler, som var ret dyre, klistrede dem på vognene og står nu med noget, som i hvert fald ikke forøger vognens værdi.
Man skal altså tænke sig om. Her er lidt til overvejelse om de solpaneler, der er på markedet lige nu.

Limede paneler

Paneler i ramme

Fritstående

​
Jagten på effekt
Det er nok sådan, at har du først investeret i solceller, så bliver de på vognen under alle omstændigheder. Du må gøre op med dig selv, om en eventuel ny ejer vil se det som en fordel eller det modsatte, at du har monteret et anlæg. Hvis en køber hellere vil have et andet og bedre anlæg, kan du jo prøve at overbevise vedkommende om, at et nyt panel kan sættes, hvor de gamle har efterladt spor af limrester.

For der er hele tiden fokus på at få anlæg, som kan mere og mere. Jagten på watt er for længst gået ind. Det er til gengæld den letteste del af arbejdet: Brug nettet til at finde de anlæg, du er interesseret i. De er alle beskrevet med effekt og pris. Ikke? 
Jo, men det er faktisk alt det ind imellem, som gør den store forskel.

Helt lavpraktisk formaner fagfolk til, at man er opmærksom på, hvor man placerer de korrekte sikringer i anlægget. De opfordrer også til, at gør-det-selv-folket sørger for at anvende de korrekte ledningsstørrelser.
Det lyder simpelt, men sørg nu for, at der enten er en udførlig brugsanvisning med det anlæg, du køber, eller at du kan få ordentlig rådgivning hos sælgeren. Det sidste, medgiver jeg, er ikke helt nemt i disse ”køb alt på nettet”-tider.

Laderen øger elproduktion
Nok med alle de formaninger. Som for øvrigt burde omfatte en advarsel mod, at almindelige mennesker går og roder med strøm. Der findes faktisk el-reglementer, som beskriver, hvad vi må og ikke må. Især hvad vi ikke må – og det er ret meget. Nå, tilbage til sagen:
Hvis du ønsker mere effekt, er det nemlig ikke sikkert, at du skal investere i flere og større solcellepaneler. En sælger i branchen opfordrede os til at kigge på det, der ligger mellem panelet og batteriet, nemlig laderen.
De nyeste anlæg kommer med såkaldte MPPT-laderegulator. Og hvis du vånder dig over udtrykket, har du min dybeste medfølelse: Hvornår kommer der en ny dims, som ikke introduceres med en fuldstændig kryptisk forkortelse?
Nå, men altså MPPT står for Maximum Power Point Tracking eller maksimal energi punkt sporing. Forklaring følger her. Det handler om ladesekvenser.

En MPPT-laderegulator øger elproduktionen op til 35 %. Årsagen er, at MPPT-trackeren arbejder ved panelets arbejdsspænding (f.eks. 18-19 V), hvor en almindelig PWM-lader vil trække panelets spænding ned til en ca. 1 V over batterispænding (dvs. 13-14 V). MPPT-ladere udnyttes altså bedst, når panelspændingen er højere end batterispændingen. Hvis man eksempelvis tilslutter et 30 V-panel til et 12 V-system, så skal man vælge en lader med MPPT-funktion.

Hvordan virker MPPT?
Et panel virker således, at spændingen er nogenlunde konstant, uanset lysstyrke, mens strømmen varierer med lyset. En traditionel solcellelader uden MPPT vil trække panelets spænding næsten ned til batterispændingen, og det er normalt ikke der, hvor panelet yder mest. 
MPPT søger efter det punkt, hvor panelet yder maksimumeffekt ved en given lysstyrke – der hvor Volt x Ampere giver det største tal (Watt).
Her beskrives to typiske ladeprofiler (3(4) -trins og 2-trins), som benyttes, når man oplader batteriet fra solceller.

3(4)-trins ladeprofil
1. trin: Bulk/Boost-opladning (0-80 %)
I første fase oplades batteriet med en kraftig strøm, kaldet ”bulk charging”. Strømmen er normalt kun begrænset af laderens eller panelernes maks. effekt.
Spændingen under opladning vil stige jævnt, indtil spændingen når laderens maks. tilladte spændingsniveau (ofte 14,4 V). Når spændingen er nået, er batteriet typisk opladet til 80 %, og laderen går over i 2. trin: Absorption ladning.

2. trin: Absorptionsladning (80-100 %)
Når batterispændingen er nået til ”absorption niveau” (typisk 14,4 V), starter anden fase, hvor batteriet ”toppes op”. Der sker ved, at spændingen holdes konstant, og ladestrømmen reduceres løbende, efterhånden som batteriet bliver fyldt op. 

3. trin: Float/Vedligeholdelsesladning
Batteriet er nu fyldt, og vedligeholdelsesspændingen sænkes til typisk 13,6-13,8 V. Hermed falder strømmen til kun lige at holde batteriet opladet, uden at det bliver overopladet og dermed ødelægges. Dette sikrer, at batteriet over tid ikke selvaflader, hvis det står ubrugt hen i længere tid.

2-trins ladeprofil
Man kan også få laderegulatorer, som oplader batteriet i to trin:
Med de typisk lidt billigere 2-trins laderegulatorer springer man ”absorptions”-trinet over, hvilket også er muligt. Batteriet lades dog ikke 100 % op, da det mangler at blive ”toppet op”. Så trinnene her:

1. trin: Bulk/Boost-opladning (0 -> 80 %)
I første fase oplades batteriet med en kraftig strøm, ”bulk charging”. Strømmen er normalt kun begrænset af laderens (eller panelernes) maks. effekt.
Spændingen under opladning vil stige jævnt, indtil spændingen når batteriets vedligeholdelsesspænding (typisk 13,7 - 13,8 V). Når spændingen er nået, er batteriet typisk opladet til 80 %, og laderen går over i 2. trin: Float/Vedligeholdelsesladning.

2. trin: Float/Vedligeholdelsesladning (80 -> 90 %)
Ladespænding sænkes til typisk 13,7-13,8 V, og hermed falder strømmen til at vedligeholde batteriet. Da laderen ikke har fyldt batteriet helt op via absorptionsladning, vil batteriet også i denne fase blive ladet lidt op. Vedligeholdelsesladningen sikrer, at batteriet over tid ikke selvaflader, hvis det står ubrugt hen i længere tid.

Igen, igen: Det med prisen
Der er altså ingen tvivl om, at MPPT-laderen er det mest effektive på et solcelleanlæg. Hvorfor så overhovedet sælge – og overveje at købe – en almindelig PWM-lader. Selvfølgelig fordi MPPT’en er dyrere. Du skal altså endnu en gang overveje dit forbrug i forhold til investeringen.
Og så skal du igen, igen overveje, hvor længe du har dit anlæg, og hvad du tror, fremtiden bringer.

Her får du ingen hjælp ud over, at du kan være helt sikker på, at anlæggene bliver bedre, billigere og nemmere at installere.

Tænk bare på, at du for en god hund kan få en solcellelader til din mobil. Lige til at lægge ud i solen. Nej, fremtiden får du ikke os til at spå om.