Tekst: Torben Brandt. Foto: Lasse Løndahl Henriksen og Rasmus Schønning 

For mange campister er det en selvfølge at campere året rundt, fordi de vinteråbne campingpladser har en særlig stilhed over sig på den tid af året, og fordi campisterne har vogne, som er bygget til at blive brugt året rundt. 

Flertallet af landets campister camperer dog primært i perioden fra påske til efterårsferien, og er du én af dem, er det tid til at pakke vognen væk for vinteren. 

Hvor skal den stå? 

Har du plads til at have vognen stående, gerne på et fast underlag, på din egen matrikel, er det både lettest og billigst, og samtidig er det nemt løbende at holde øje med vognen og få den luftet godt igennem i ny og næ. Vær dog opmærksom på, at ikke alle kommunale lokalplaner tillader, at vognen opbevares på egen grund. 

Bor du i lejlighed, kan du være heldig, at det er tilladt at parkere vognen på foreningens parkeringsplads, og ellers er der ingen vej udenom at finde et sted, hvor du, mod betaling, kan opbevare vognen, til du skal bruge den igen. Søg efter opbevaring på nettet, forhør dig hos andre campister eller spørg lejrchefen på den campingplads, hvor du ofte kommer, om det er muligt at have vognen stående hen over vinteren. 

Husk, at det er din egen kaskoforsikring, som skal dække eventuelle skader på vognen, selvom du opbevarer den på f.eks. en landmands matrikel. 

Det er en mulighed at spørge lejrchefen på den campingplads, hvor du ofte kommer, om det er muligt at have vognen stående hen over vinteren.

Gør rent 

Det er altid en god ide at rengøre vognen grundigt både inde og ude, før du stiller den væk. Giv også gerne vognen en god gang vintervoks og poler den, så den bliver smudsafvisende. Smør gummilister på vinduer og døre med silikone, så de ikke fryser fast, og sprøjt låsespray i låsene. Beskyt gerne trækstangen med et dækken, så stabilisator og håndbremse er skærmet for vind og vejr. 

Inde i vognen bør du støvsuge gulve og hynder og vaske skuffer, skabe og køleskab grundigt, gerne med et desinficerende middel. Lad skuffer, skabe og køleskab stå på klem. Har du plads i hjemmet, kan det anbefales at tage hynder, madrasser, tæpper og gardiner hjem, så de ligger tørt og godt over vinteren. Er det ikke en mulighed, kan du stille hynder og madrasser på højkant, så luften kan cirkulere bedst muligt omkring. 

Smør gummilister på vinduer og døre med silikone, så de ikke fryser fast. 

Hold mus ude 

Grundig rengøring bidrager til at holde mus ude, ligesom det er vigtigt at fjerne alle madvarer eller putte det i forseglede bøtter eller glas, så musene ikke fristes af madlugt fra vognen. 

Mus skal ikke bruge ret meget plads for at klemme sig ind i vognen og kan komme ind gennem vognens tvangsudluftninger ved at kravle op ad f.eks. støtteben, mover eller ved vognens inddækning ved inderskærmen. Kommer musene ind, kan de gøre stor skade på både møbler, hynder og ledninger, hvilket både er ulækkert og kan blive en kostbar affære. Et godt råd er at købe et trådnet/volierenet i galvaniseret tråd med en maskestørrelse på 6 millimeter eller mindre og sætte det omkring vognens tvangsudluftninger, så der stadig er ventilation, men adgangen spærres for musene. Hvis musene er kommet ind i vognen, kan det være nødvendigt at opstille fælder, hvilket dog kræver, at du jævnligt ser til vognen, så du kan tømme fælden, hvis musen bliver fanget. 

Cover eller ej? 

Blandt campister er der delte meninger om værdien af at beskytte vognen med et cover, som beskytter mod snavs og nedfald fra luften. 

Køber du et cover, bør det være åndbart, vandafvisende, beskytte mod solens UV-stråler og kunne fastgøres ordentligt i blæsevejr. Spørg gerne din campingforhandler til råds og husk at have styr på vognens mål - så du får købt den rigtige størrelse. Forvent at priserne for de billigste covers til små vogne begynder fra cirka 1.000 kr., men de fleste covers koster fra 2.000 kr. og opefter. 

Vær opmærksom på, at coveret ikke klæber til vognen, og at der kan cirkulere luft omkring karosseriet. Står vognen ude i kraftigt snevejr, skal du feje sneen væk, før tøvejret sætter ind, for tøsne er meget tungere end nysne og kan i værste fald trykke taget ud af facon, så vognen bliver utæt. 

Hvis du pakker vognen ind i et cover, skal du sikre dig, at coveret ikke klæber til vognen, og at der kan cirkulere luft omkring. 

Tøm vandsystemet 

En meget vigtig ting er at tømme vognen helt for vand, for står der bare en smule vand i systemet, risikerer vandslanger, varmtvandsbeholder, vandrør eller vandhaner at frostsprænge i løbet af vinteren, så du må have vognen forbi værkstedet og dermed pådrage dig en ærgerlig udgift. Åbn derfor ventilerne til varmtvandsbeholderen og lad dem stå åbne hen over vinteren og åbn også både den kolde og varme vandhane i køkken og badeværelse. Har vognen blandingsbatteri, sætter du det i midten. Tøm også vandtank, toiletkassette, afløbsrørene og det vand, der står i påfyldningsrøret over toiletkassetten. Vil du være på den sikre side, kan du eventuelt hælde lidt vintersprinklervæske i tanken, der forebygger, at vandet fryser til is, hvis der stadig skulle være en sjat tilbage. Du kan også overveje at investere i f.eks. en Truma FrostControl, der automatisk tømmer vandvarmeren via en aftapningsstuds, når temperaturen kommer ned på tre grader. 

Kobl batteriet fra 

Også batteriet er vigtigt at give opmærksomhed. Begynd med at oplade det helt med en lader, der passer til batteriet – spørg gerne din campingforhandler til råds. Lader du batteriet sidde i vognen gennem vinteren, skal du sørge for at pille polskoene fra. Mange campister vælger at pille batteriet helt ud og tage det med hjem, hvor det skal opbevares tørt, køligt og frostfrit. Oplad det et par gange i vinterens løb. 

Husk også at fjerne de små batterier i f.eks. ure og fjernbetjeninger og tag gerne TV, radio og andet elektronik med hjem, så det ikke frister til indbrud. 

Pump dækkene og tør teltet 

Husk også at pumpe dækkene og put gerne cirka 10 % ekstra luft i, for ofte vil de tabe luft i løbet af vintermånederne. Overvej eventuelt at beskytte dækkene med en lystæt afskærmning, for selvom der ikke er så meget sol om vinteren, er lys og sol med til at mørne dækkene og dermed forkorte deres levetid. 

Har du telt, uanset om det er familietelt, teltvogn eller fortelt, skal teltet være helt tørt, før det slås ned og lægges sammen og lægges et tørt sted hen over vinteren. Husk også, at pløkker og stænger skal være rene og tørre. 

Dæk gerne dækkene til, så de skærmes for lys og pump dem godt op – gerne med 10 % ekstra luft – inden vognen stilles væk. 

Lille boks 

Hvis du skal have vognen fugt- eller gastestet eller have udført andre former for service, er efteråret eller vinteren et godt tidspunkt, for på den tid er det som regel lettere at få tid på værkstedet end i foråret. 

DCU-medlemmer får 15 procent rabat på test og service på DCUs Servicecentre i perioden fra 1. oktober 2025 til 28. februar 2026. 

Huskeliste til vinterhiet 

• Stil vognen på et fast underlag - så der ikke stiger fugt op fra jorden
• Gør rent både ude og inde
• Tag gerne madrasser og hynder hjem – ellers stil dem på højkant, så luften kan cirkulere
• Tag batteriet ud og placer det tørt, køligt og frostfrit. Oplad det et par gange i vinterens løb
• Tøm vandsystemet helt for vand
• Pump dækkene op og put gerne 10 % ekstra i, for de taber ofte luft i løbet af vinteren
• Skærm trækstangen med et dækken
• Sørg for at telt, stænger og pløkker er tørre og rene, inden de lægges væk
• Lad være at trække håndbremsen. Placer i stedet for nogle kiler foran og bag ved hjulene, så vognen ikke triller. 

Tekst Torben Brandt . Foto: Rasmus Schønning

Kalenderen viser, at det er vinter, og for mange campister betyder det, at vognen allerede er stillet væk, og at de først trækker campingvognen eller autocamperen ud af hiet igen til foråret 2026. 

Men du kan sagtens campere året rundt, selvom du ikke har en ny vogn, hvis blot du er indforstået med, at det vil koste lidt ekstra på gas- og strømforbruget, og at din komfort ikke er på helt samme niveau som i de vogne, der fra begyndelsen er bygget til vintercamping. 

De danske vintre er blevet meget mildere, men vinteren kan stadigvæk vise tænder indimellem, og så er det rart at være godt forberedt.

Dejlig luksus 

De luksuriøse campingvogne og autocampere er bygget til at blive brugt året rundt og har udstyr, som er skabt til at modstå kulde og gøre campingturen behagelig på alle årstider. Det gælder f.eks. kraftig isolering i vægge, gulv og loft, dobbeltbund under senge og sofamagasiner, at der er centralvarme og vandbåren gulvvarme, at der er et minimum af kuldebroer, opvarmet spildevandstank, og at vandslangerne er placeret, så de ikke risikerer at fryse til is og dermed sætte en prop i vandforsyningen. 

Derudover har disse vogne typisk også kraftig isolering i gaskasse og hjulkasser og er udstyret med døre og vinduer, som begrænser kuldeindfaldet. Nogle vogne har sågar plads til skiene og signalerer på den måde tydeligt, at de er skabt til også at blive brugt om vinteren. 

Vinterafdækning bagpå køleskabet beskytter mod udefrakommende kulde og forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.

Du kan gøre meget selv 

Den slags komfort kommer naturligvis med en pris, og det er langt fra alle, som kan eller vil betale de summer, som en vinteroptimeret campingvogn eller autocamper koster. 

Den gode nyhed er, at du med nogle ret enkle virkemidler kan forbedre komforten i din campingvogn eller autocamper, så den bliver bedre egnet til brug om vinteren. 

Hvis vognen er født med en gasovn med punktvarme, der virker på samme måde som en radiator, hvor varmen stråler ud fra ovnen, vil vintercamping dog være en udfordring, medmindre vognen er meget lille, for i en større vogn vil punktvarmen have svært ved at nå ud i yderområderne. 

Problemet kan dog mindskes ved at supplere med f.eks. en mindre gasovn eller en elektrisk varmer, som placeres i den ende af vognen, hvor punktvarmen har sværest ved at nå ud. 

Langt bedre er det, hvis gasovnen har blæservarme, som sender varmen rundt igennem varmeslanger, hvor der er prikket huller i slangerne, så den varme luft kan komme op. 

Du kan bidrage til at få varmen op ved at købe WL-ventiler, som monteres ved at skære varmeslangen over med en kniv på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – f.eks. ved siddegruppen og omkring sengene. Monterer du mange WL-ventiler, kan blæservarmen dog miste effekt undervejs, så varmen ikke når helt ud i hjørnerne, så vær opmærksom på hvor mange du monterer. 

WL-ventiler hjælper med at få varmen op de rigtige steder i vognen.

Få hjælp af en fagmand 

Du kan give varmen i vognen en hjælpende hånd ved at få eftermonteret en elektrisk ovn, f.eks. en Truma Ultra Heat, som monteres bag gasovnen og er et effektivt varmesupplement. Ultra Heat kan sidde bag på Trumas S 3004- og S 5004-gasovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. 

En Ultra Heat skal monteres af en fagmand, og du skal forvente, at det koster cirka 5.000 kr. at købe en ovn og få den monteret på et værksted – spørg gerne et par steder, så du er sikker på at få en fornuftig pris. Den mest behagelige varmeform er centralvarme, der virker på samme måde som i vores private hjem, hvor varmen sendes rundt i radiatorer. Centralvarmen er effektiv, komfortabel og lydsvag og kan køre både på el og gas. 

Dobbeltbund isolerer 

Gulvet er et vigtigt sted, når det kommer til at holde varmen. De mest komfortable (og dyre) vogne har dobbeltbund, der både har en isolerende effekt, og som i autocampere også bidrager til at dæmpe vejstøjen. 

Flertallet af vogne har dog ikke dobbeltbund, men du behøver ikke at være den store håndværker for selv at fremstille en dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. 

Du begynder med at bygge et firkantet skelet med nogle støttepunkter i midten. Derpå køber du en plade i krydsfiner, som både er et let og billigt materiale, og skærer den ud, så den passer til sengemålene. Husk at holde et par centimeters afstand til væggen, så pladen ikke blokerer for den varme luft fra varmeslangerne. Læg pladen på skelettet og skru den fast ovenfra, så den ligger fast. 

Fidusen ved dobbeltbunden under sengen er, at den varme luft kan løbe uforstyrret mellem den nye plade og vognens oprindelige bund, og at du kan have din bagage placeret på den nye krydsfinerplade, uden at bagagen blokerer for luftgennemstrømningen 

Hvis du vælger at lave en dobbeltbund under sengen eller ved siddegruppen, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket vognenes tvangsudluftninger til.

Hold øje med tvangsudluftningen 

I din vogn sidder der nogle tvangsudluftninger, der sikrer, at luften kan cirkulere og løbende bliver udskiftet. De tvangsudluftninger må hverken dækkes til eller på anden vis blokeres, så hvis din dobbeltbund spærrer for dem, er det vigtigt, at du borer huller i krydsfinerpladen, så tvangsudluftningen kan føres op gennem pladen, og luften frit kan cirkulere. 

Gulvtemperering er et rart supplement 

Hvis din campingvogn eller autocamper er født med gulvvarme/gulvtemperering, er det naturligvis et plus, men ellers kan du købe dig et gulvvarmetæppe, som virker ligesom en varmepude og blot skal tilsluttes vognens 230 volt. 

Et alternativ er at få monteret gulvfolie med indbyggede varmetråde, som placeres de steder, hvor I gerne vil have gulvvarme. Folien fås i tre forskellige bredder, og så er det bare at købe det rigtige antal meter. Folien sættes på gulvet med tape. Hvis du lægger et tæppe på, skal du være opmærksom på, at tæppet skal være åndbart. Det må ikke have gummi på bagsiden, for så kan varmen ikke slippe op igennem tæppet, og så risikerer du at lave skader på gulvet. 

Husk, at gulvtemperering skal betragtes som et behageligt varmesupplement til centralvarmeanlægget eller gasovnen, der er den primære varmekilde. 

Det er en god ide at efterisolere udsatte rør.

Undgå vandet fryser 

En klassisk problematik om vinteren er, at vandet i slangerne enkelte steder fryser til is, hvis slangerne ligger klos op ad en væg med begrænset isolering eller tæt på tvangsudluftningen, hvor der kommer kold luft ind. 

Problemet kan løses, hvis du kan trække slangerne lidt væk fra de kolde områder, og hvis det ikke er muligt kan du forsøge at isolere slangerne de udsatte steder med f.eks. termofolie eller lignende. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor det tit vil trække ind og føles koldt. En god ide er at trække gardiner og myggenet for, og derudover kan det hjælpe at hænge et tæppe foran døre og vinduer. 

Også gaskassen er et sårbart sted i forhold til kulde, fordi kulden herfra kan trænge ind i vognen. Det kan du forebygge ved at efterisolere gaskassen med flamingo eller termofolie, som begge er lette, billige og effektive materialer. 

Til køleskabet kan du købe en vinterafdækning, der dels beskytter mod udefrakommende kulde, så køleskabet ikke skal på overarbejde for at holde en stabil temperatur, dels forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen. 

Andre tips til vintercamping 

• Afmonter afløbsrør under vognen og placer en spand under, så vandet kan løbe direkte ned i spanden
• Placer træklodser under næsehjul og støtteben, så de ikke fryser fast til jorden
• Hæv strømkablet fra jorden
• Tager du et fortelt med, så brug et vinterfortelt
• Husk stærke pløkker, f.eks. Tarzan-pløkker, og eventuelt en boremaskine, hvis jorden er frossen 

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

Campingsæsonen går på hæld, og hvis du ikke vintercamperer, er det snart tid til at stille vognen væk. Her får du nogle tips til vinteropbevaringen.

Tekst Torben Brandt

Hovedparten af landets campister camperer ikke om vinteren, og hvis du er en af dem, der kun camperer i årets varme måneder, er der nogle ting, du skal huske, inden vognen stilles væk.

Hvis du er blandt dem, der har plads til at stille campingvognen eller autocamperen på din egen matrikel eller på boligforeningens parkeringsplads, er det naturligvis det letteste, og samtidig er der penge at spare, fordi du dermed slipper for at betale for at få vognen opmagasineret på en campingplads, i en lade, på en gård eller hvor du har fundet en plads hen over vinteren.

Kender du ikke umiddelbart et sted at stille den i dit nærområde, så søg på nettet eller forhør dig hos andre campister, der altid er klar til at give gode råd.

Selvom vognen eventuelt overvintrer på en anden persons grund, er det stadigvæk din egen kaskoforsikring, der skal dække, hvis der i løbet af vinteren kommer en skade på vognen.

Sandsynligheden for uheld og skader er naturligvis ikke stor, når vognen står stille, men hvis den overvintrer helt eller delvist i det fri, kan der opstå skader, hvis løse genstande i blæsevejr flyver hen og rammer vognen.

Nogle campister foretrækker at købe et cover/overtræk til campingvognen eller autocamperen for at beskytte den. De fås i forskellige længder, bredder og kvaliteter, og priserne begynder fra cirka 1.000 kr. for de mindste.

Fordelen ved overtrækket er, at det forebygger, at blade, snavs, alger og lignende gror fast på vognen, og dermed er den også lettere at gøre klar til den nye sæson, når vinteren er slut.

Desuden kan et overtræk skærme for solens UV-stråler og dermed medvirke til at beskytte vognen. Vær opmærksom på, at du placerer overtrækket, så der er luft mellem presenning og vognens overflade.

Selvom et overtræk kan have en række fordele, vil det naturligvis altid være bedre, hvis det er muligt at stille vognen beskyttet et sted, hvor der hverken er blæst, nedbør eller frostgrader.

Hvis vognen står i det fri, bliver du nødt til løbende at følge med i vejrudsigterne. Hvis det har sneet meget, kan sneen nemlig lave ravage, når det begynder at tø, for så kan de mange kilo tøsne risikere at trykke taget ud af facon og dermed gøre vognen utæt.

Det er derfor vigtigt, at du får fjernet sneen, inden vejret slår om, og tøvejret sætter ind.
 

Polering skal der til

Det er altid en god ide at gøre vognen ordentlig ren ud- og indvendigt, inden du pakker den væk. Vask skuffer og skabe grundigt af både på lågerne og indeni med et desinficerende og svampedræbende middel og giv også gerne køleskabet en omgang, så det ikke er ulækkert, når du åbner det igen til næste forår.

Det er en god ide at lade skuffer og skabslåger samt døren ind til køleskabet stå på klem i vinterens løb.

Støvsug madrasser, hynder og tæpper, og har du plads derhjemme, er det klogt at tage gardiner, hynder og tæpper hjem, hvor der er lunt og godt. Har du ikke den mulighed, bør du stille hynder og madrasser på højkant, så der kommer lidt luft under dem.
 

Vognens batteri har ikke godt af at stå ubrugt i længere tid hen over vinteren. Hvis du lader batteriet blive i vognen, er det vigtigt, at det er fuldt opladet, og at du fjerner ledninger fra polerne, så det ikke aflader.

Alternativt kan du tage det med hjem, hvor der er køligt, men frostfrit. Husk at oplade batteriet et par gange i løbet af vinteren med en god lader, der passer til dit batteri.

Har du energi til det, er det en god ide at give vognen en gang vintervoks og polere den, fordi det både gør den afvisende over for snavs og hjælper til at beskytte lak, gummilister og teltskinne. Smør også gerne gummilister på vinduer og døre med silikone, så de ikke fryser fast.

Har du ure eller anden elektronik med små batterier i, skal du huske at fjerne dem, for de risikerer at lække i frostvejr. Det er også fornuftigt at tage radio, TV og andet elektronisk udstyr med hjem, så langfingrede typer ikke bliver fristet over evne.

Slip for frostskader

Mange campister glemmer at tømme vognen for vand, inden de stiller den i vinterhi, og det resulterer i sprængte haner og slanger og en varmtvandsbeholder, der bliver ødelagt.

Det er nogle ærgerlige penge at betale, og ofte opdager du det først, når du er kommet ud på campingpladsen og hælder vand på vognen, for er der kommet skader i løbet af vinteren, vil vandet begynde at pible ud.

Værkstederne har kronede dage på den konto, men det er nogle sure penge at skulle af med, og i øvrigt kan du ikke regne med, at værkstedet kan tage dig ind med kort varsel, når det hele kører på de høje nagler i højsæsonen.

Smør gerne gummilisterne med silikone, så de ikke fryser fast, og pump dækkene godt op, inden vognen stilles i vinterhi.

Husk også at pumpe vognens dæk ordentligt op, og put gerne cirka 10 % ekstra i, for dækkene taber som regel luft i løbet af vinteren. Står vognen i lyset, kan det være en god idé at afdække dækkene, for solen er med til at mørne dem og forkorte deres levetid.

Endelig kan det anbefales at smøre gummilister på døre og vinduer med silikone, så de ikke fryser fast. Skærm også gerne stabilisator og håndbremse med et dækken.

Og endelig skal du selvfølgelig huske, at dit telt skal være helt tørt, før du lægger det sammen, for ellers bliver det jordslået og ødelagt. Læg det gerne et tørt sted hen over vinteren.
 

Her er din huskeliste til vinterhiet

Udvendigt

• Vognen rengøres grundigt.
• Eventuelle lakskader udbedres med reparationslak/lakstift.
• Hele vognen behandles med voksmiddel (vintervoks).
• Gummilister smøres med silikone. En flydende silikone pensles på.
• Blanke dele kan smøres ind i syrefri olie eller bedre rustbeskyttelsesmiddel (brug den klare udgave).
• Støtteben smøres.
• Kobling- og bremseforbindelser renses og smøres.
• Dækkene kontrolleres for skader og slitage. 
• Alle åbninger/ventiler kontrolleres. Sørg for, at diverse net er intakte, så mus og insekter ikke kommer ind.
• El-stik og andet el renses og sprayes med silikonemiddel og afdækkes med en pose til sidst.
• Vognen må ikke være afbremset
• Står vognen offentlig tilgængelig, så husk at sikre koblingshandsken med en lås

 
Indvendigt

• Interiøret rengøres omhyggeligt
• Vandtanke, rør og slangeforbindelser tømmes og skylles med et rensemiddel til vandtanke
• Køleskab tømmes og afvaskes i klorin
• Køleskabsdør må ikke lukkes, skal stå på klem vinteren over
• Hynder rengøres omhyggeligt – luftes eventuelt godt igennem og lugtdesinficeres. Opbevares tørt sted derhjemme
• Skabe og skuffer skal stå på klem
• Batteri tages ind – og oplades 2-3 gange i løbet af vinteren. Poler smøres med vaseline
• Demonter gasflasker og regulator og opbevar dem tørt indendørs

 
Udstyr

• Forteltet vaskes med rigeligt vand og blød børste. Der findes flere teltrens-produkter hos forhandlerne
• Teltet skal være helt tørt, inden det pakkes sammen
• Når teltet lægges sammen, bør man undgå skarpe folder i vinduesfladerne
• Alle lynlåse, smårifter og revner sys, lappes og kontrolleres
• Stænger (metal) smøres med tyndt lag syrefri olie
• Forteltet opbevares ligeledes tørt og varmt hjemme
• Truma Therme tømmes helt for vand. Læs Trumas vejledning til produkterne

Tøm og skyl kassettetoilettet og toilettets vandbeholder.

Tøm vand af afløbssystemet ved at åbne vandhanerne i positionen præcis mellem koldt og varmt, og åbn ventilerne til vognens afløb.

Stil en spand under varmtvandsbeholderens afløb og kontrollér, at samtlige fem liter vand kommer ud. Den mindste rest vand kan frostskade varmtvandsbeholderen. Husk at ventiler og haner i køkken, bad og bruser skal stå åbne hele vinteren.

Tøm friskvandstanken.

Kør vandpumpen tør. Kortvarigt, ellers brænder dykpumpen af.

Kør spulepumpen tør, hvis der er sådan en i vognen. Kortvarigt, ellers brænder dykpumpen af.

Har du vandbåren varme i vognen, så sørg for, at centralvarmens elementvander indeholder glycol på mindst 40 procent.

Tøm vandet af centralvarmeanlægget. Det er en god idé at åbne for bundhanen, inden du eventuelt kører hen og stiller vognen i vinterhi.

Kør støttebenene ned. Husk: Støttebenene må aldrig løfte campingvognen og bruges som donkraft.

Lad køleskabsdøren stå åben.

Lad luger og døre stå på klem, så der ikke dannes kondens i skabene.

Tøm skabene for alt spiseligt, så mus og andre sultne væsener ikke bliver tiltrukket af det og bosætter sig i din campingvogn.

Kontrollér at alle luftkanaler (aftræk) ved f.eks. køleskab og varmeovn ikke er tildækkede.

Tag polskoen på batteriet af. Det er også vigtigt, at batteriet er helt opladet inden vinteropbevaring. Hvis det er muligt, så opbevar batteriet indendørs. Batteriet oplades før vinter og inden forårsbrug – husk også at smøre polerne i fedt.

Madrasser og hynder stilles på højkant så luften kan cirkulere. Endnu bedre: Opbevar dem indenfor.

Træk ikke håndbremsen.

Sæt træktøjs-overtræk på campingvognen.

Vask og voks udvendigt. Brug en god vinter naturvoks fra f.eks. Nordkemi. 

Smør alle gummilister på campingvognen.

Dæk vognen med caravancover efter rengøring.

Sæt gerne lidt varme på vognen. Før du tager campingvognen i brug igen, bør du varme den godt igennem over et par dage med rigelig udluftning. Som regel en gasflaskes tid.

Tjek campingvognens tagluger for fygesne ved snevejr.

Hvad med autocampere og teltvogne?
Ovenstående tips gælder også delvist for autocampere og teltvogne.

Hvis du opdager en skade på din vogn
Opdager du alvorlige skader på vognen, er det er fordel at få dem repareret før vinteren. Det giver ikke alene en tidsmæssig besparelse, fordi de fleste caravanværksteder er enormt pressede om foråret, men det gør også, at du er sikker på, at reservedele m.v. kan fremskaffes, før du skal ud at køre igen.

Tekst: Torben Brandt

Vognens vintersøvn venter. Hvis du ikke camperer hele året, skal du snart til at forberede dig på at stille vognen i vinterhi. Inden du gør det, er der dog en række ting, du skal huske.

Det kan være fristende at lade dovenskaben sejre og blot foretage en let gang rengøring, inden campingvognen eller autocamperen stilles væk for vinteren.

Men du vil fortryde det, for når foråret kommer, risikerer du at stå med en vogn, hvor vandsystemet er ødelagt, og hvor også det øvrige udstyr og inventar har lidt under, at du ikke tog dig tid til at gøre tingene ordentligt, inden du kørte vognen væk for sæsonen.

Tap vandet af

Der er lige så sikkert som amen i kirken, at mange campister til foråret står med ødelagte varmtvandsbeholdere, vandhaner og -slanger, fordi de ikke fik tømt vognens vandsystem helt, inden frosten satte ind. Dermed sikrer de caravanværkstederne en solid ekstraindtægt, hvilket for så vidt skal være dem vel undt, men det er ærgerlige penge at skulle af med.

Som regel opdager man først miseren, når vognen gøres klar til forårets første tur, og vandet pibler ud i vognen, når man fylder vand på. Inden frosten kommer, skal du derfor tømme varmtvandsbeholder og vandtank og lade såvel varmtvands- som koldtvandshaner og ventiler stå åbne. Husk også at tømme toiletkassetten for diverse væsker.

Tag batteriet hjem

Man kan med god ret hævde, at varme er værre for et batteris levetid end kulde, og at et campingbatteri sagtens kan overleve frost og vinter i vognen, hvis blot det er fuldt opladet. Adskillige campister vælger at lade batteriet sidde hen over vinteren, og det fungerer fint, så længe det er fuldt opladet, og man fjerner ledningerne fra polerne, så det ikke aflader. Hvis det aflader, og frosten sætter ind, risikerer batteriet at få frostskader, der kan forkorte dets levetid og i værste fald ødelægge det.

Herfra skal opfordringen lyde, at man tager batteriet ud og opbevarer det køligt, tørt og frostfrit i hjemmet. Hold løbende øje med, hvor meget kapacitet batteriet mister og oplad det om nødvendigt.

Husk også at fjerne de små batterier, der sidder i fjernbetjeninger, ure og lignende.

Gør rent

Vognen skal have en grundig rengøring, inden du stiller den væk. Støvsug grundigt på gulve, madrasser og hynder og brug gerne et desinficerende og svampedræbende middel, når du rengør borde, skuffer, skabe, køleskab og fryser.

Det er fornuftigt at lade skuffer og skabe stå lidt på klem, og det samme gælder lågene til siddegruppens depotrum, hvor du kan sætte en prop i klemme, så der kan komme luft ned.

Stil hynder og madrasser på højkant, så der kan komme luft omkring, eller tag dem hjem i din private bolig, hvis pladsen tillader det, så de kan ligge lunt og tørt hen over vinteren.

Forteltet skal naturligvis også være rengjort og ikke mindst tørt, inden det lægges væk, for ellers bliver det jordslået og i værste fald ubrugeligt.

Husk at smøre gummilister på døre og vinduer med silikone. Vask vognen udenpå, og hvis du virkelig vil forkæle den, kan du give den en god gang vintervoks, der lægger sig som en hinde omkring vognen og dermed gør den mindre modtagelig for snavs og skidt. Det kræver noget tid og knofedt, men det er en god investering, fordi vognen vil stå flottere til foråret og være lettere at gøre klar til brug til næste sæson.

Pas på dækkene

Dækkene er som bekendt det eneste af campingvognen eller autocamperen, der har kontakt med vejen, så det er vigtigt at passe ordentligt på dem. Pump gerne dækkene ordentligt op, inden vognen stilles væk, for i løbet af vinteren vil de tabe noget af pusten, så put gerne 10 % ekstra i.

Det er klogt at skærme dækkene mod sollys, fordi solens stråler på langt sigt mørner dækkene, hvilket både reducerer sikkerheden og levetiden.

Hvis du har prøvet at have mus i din campingvogn eller autocamper, er der stor sandsynlighed for, at de er kommet ind via dækkene, som er gode at kravle opad for de små gnavere. Du kan forebygge gentagelsestilfælde ved at parkere dækkene i metalkasser, der er specielt konstrueret til at forhindre musene i at komme ind. På den norske hjemmeside antimus.no kan du se et eksempel på sådanne kasser – og ellers hør din campingforhandler om han har et tilsvarende produkt på hylden.

Hvor skal jeg stille den?

Har du plads hjemme i indkørslen, eller hvis boligforeningen tillader, at vognen står på deres matrikel, er det en både bekvem og billig løsning, for så er det let at holde øje med den og få den udluftet med jævne mellemrum. Ellers må du søge på nettet efter opmagasinering i en lade eller lignende i dit lokalområde. Nogle forhandlere tilbyder at opbevare vognen for dig og inkluderer samtidig en gastest eller lignende i opbevaringsprisen, ligesom det også er muligt på nogle campingpladser at have vognen stående hen over vinteren. Husk i øvrigt at det er din egen forsikring, der skal dække, selvom vognen rent fysisk står på en anden matrikel.

Det er bedst at stille vognen på et fast underlag som grus eller fliser – og gerne overdækket, så den står skærmet for vind og vejr. Står den udendørs, skal du være opmærksom, hvis der falder meget sne, for da er det vigtigt, at du får det fjernet, inden det begynder at tø. Risikoen er nemlig, at den tunge tøsne trykker taget ud af facon, så vognen bliver utæt.

Det er altid klogt at tilse vognen regelmæssigt, og når du alligevel er der, bør du lufte den godt igennem.

Tekst: Torben Brandt

Selvregulerende varmekabel

FrostGuard er en god medspiller at have på banen, når vandrørene skal sikres mod frost. Det er et varmekabel, som selv holder temperaturen på et sikkert niveau, fordi kablet er selvregulerende, så det ikke risikerer at overophede. Det lægges på røret direkte under isoleringen og fås i forskellige længder. Det kan anvendes på alle typer rør og skal monteres i en stikkontakt med jord. Den viste pakke indeholder et kabel på fire meter.

Vejl. pris: 799 kr.

Slut med ødelagte vandhaner

Winter Ban er et frostbeskyttelsesmiddel, der forebygger ødelagte blandingsbatterier, vandhaner og -slanger som et resultat af, at man glemte at tømme vognen af for vand, da man brugte den i efteråret. Det kan bruges både i drikkevandssystemet og i spildevandstanken, fordi indholdet er et organisk stof, der både er lugt- og smagfrit, og som er ufarligt for både mennesker og dyr.

Vejl. pris: 235 kr.

Lys over land

Når vintermørket sænker sig, er der brug for ordentlig belysning, og det får man med Isabella TripLight, som er en LED-lampe med batteri. Lampeledningen er syv meter lang, så du kan flytte den rundt i forteltet, men det er også muligt at tage lampen med rundt uden ledning og bruge den som lommelygte. Så får den strøm fra batteriet, der kan køre i cirka fem timer. Lampen kan klikkes på både en teltstang, på Isabella Cosy Corner og på Eclipse-frontsolsejlet.

Vejl. pris: 395 kr.

Hold vinden ude

Køleskabsristen bag køleskabet er et sårbart punkt om vinteren, for når det blæser, kommer vinden ind gennem risten og skaber dermed et ubehageligt kuldeindfald i vognen. Du kan forhindre det ved at montere en vinterafdækning. Den viste afdækning er til et stort Thetford-køleskab og kan monteres ved 4 grader eller koldere. Det er vigtigt at fjerne den igen, når udendørstemperaturen stiger, for ellers får køleskabet svært ved at komme af med overskudsvarmen, og så bliver der for varmt i køleskabet. Vinterafdækningen er også fornuftig at bruge, hvis vognen stilles væk i længere tid.

Vejl. pris: 259 kr.

Skorsten med vokseværk

Hvis du camperer på steder, hvor sneen falder i store mængder, kan du risikere, at sneen ligger så højt, at den forhindrer røgen fra skorsten i at komme ordentligt væk fra vognen. Det kan i værste fald resultere i udvikling af kulilte, som er så farlig, fordi den hverken kan ses, høres, lugtes eller smages. For at forhindre det scenarie er det en rigtig god idé at montere en skorstensforlænger, som monteres på den eksisterende skorsten. Dermed sikrer man sig, at skorstenen rager op over sneen.

Vejl. pris: 41 kr.

Varmen slippes fri

Hvis din vogn har en ovn med blæservarme, er du allerede godt hjulpet i forhold til at have det lunt i vognen, men varmen skal jo også kunne komme ud af slangerne. Ved at montere WL-ventiler på de varmeslanger, der fordeler varmen, kan du sikre dig, at varmen kommer ordentligt op bag ryglæn og madrasser. WL-ventilerne placeres rundt i hele vognen med 30-40 cm afstand. Ventilerne sættes på ved at skære varmeslangen over dér, hvor ventilen skal sidde, og derpå skære yderligere et par centimeter slange af, så WL-ventilen kan monteres mellem de to slangeender.

Vejl. pris: 59 kr.

En hård nyser

På vintercamping vil du jævnligt opleve, at jorden er stenhård af frost. Det stiller krav til dine pløkker, hvor et rigtig godt bud til vintercamping er Tarzanpløkker, der er formet som et stålsøm, og kan slås i meget hård jord. Men mindst lige så vigtigt er det, at du har en ordentlig hammer, der kan få pløkkerne banket ned. Kampas Thor-pløkhammer har et behageligt gummihåndtag, som ikke glider ud af hånden, men nok så væsentligt har hammeren skaft og hoved af stål, så den kan banke pløkker ned i selv det mest genstridige jord.

Vejl. pris: 98 kr.

Koppen skrider ikke

Hvad er bedre end at få en kop skoldhed te eller kaffe efter en kold dag udenfor? Den viste kop er i solid melaminkvalitet og kan klare temperaturer op til 90 grader, så man kan blive tøet helt op indvendigt. Koppen har antislip, så den ikke skrider rundt i vognen. Synes man, at den grønne farve er lovligt frisk, fås den også i andre og mere afdæmpede farver som f.eks. sort. Vil man bruge koppen derhjemme, kan det som en lille bonusinfo oplyses, at den tåler at komme i opvaskemaskinen.

Vejl. pris: 48 kr.

Til hyggestunden

Selv den mest effektive varmeovn og den bedste isolering kan ikke erstatte følelsen af at hygge sig under et lunt tæppe eller en plaid. Hos KG Camping fandt vi denne plaid i en blommefarvet nuance, der er praktisk i forhold til snavs, og som kan give kroppen lidt ekstra varme på de kolde vinteraftener. Plaiden er i målene 150 x 200 cm, så der er stof nok at putte sig under. Prisen ligger normalt på 319 kr., men vi fandt den på tilbud.

Udsalgspris: 159 kr.

Prisvindende varmelampe

Ofte sluger elektriske varmelamper så meget strøm, at man får nervøse trækninger med tanke på elregningen, men den tyske producent, Solamagic, oplyser, at det kun koster fra 2,85 kr. i timen at opvarme et område på 14 kvadratmeter med deres varmelampe. Det er, ifølge Solamagic, helt op til 80 procent billigere end tilsvarende opvarmning med gas. Solamagic har i en test, som det eneste produkt, fået bedømmelsen ”excellent” i varmeevne i det anerkendte tyske gør-det-selv-magasin, Selbermachen. Lamperne fås både på 1.400, 2.000 og 2.500 watt og kan monteres meget fleksibelt f.eks. under en markise, på en parasol eller på terrassen. Hos KG Camping har man desuden en løsning, hvor de kan monteres på en teltstang. Der gives op til fem års garanti på produktet. Den angivne pris er for den mindste af varmelamperne.

Vejl. pris: 2.316 kr.
 

Alle de viste produkter er fundet i butikken hos KG Camping i Kolding.

Af Torben Brandt

Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.

Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.

Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.

1. Begynd vintercampingen i Danmark

Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.

I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.

Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.

2. Vintercamping i udlandet

Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.

I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.

Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.

Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.

3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet

Har du fortelt med i frosthård jord, bør du bruge stål-/sømpløkker, der er t-formede og beregnet til hårdt underlag. De har fladt hoved, så de kan slås i med en hammer, og samtidig gør t-formen det let at vikle barduner og stropper omkring pløkken.

Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.

Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.

Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?

Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.

Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.

4. Fjern sneen fra forteltet

Om sommeren tilbringes mange timer i forteltet, men om vinteren bruges det ofte mere som bryggers til opbevaring af tøj og skiudstyr, ligesom det skærmer for kulde inde i vognen.

De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.

Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.

Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.

Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.

Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.

5. Varme fødder i kulden

Påtænker du at sidde i forteltet, bør du lægge et gulv. Læg først et cover eller en presenning direkte på jorden og slå det fast med pløkker gennem stoffet eller plastikken. Coveret skal helst være 20-30 cm bredere end forteltet, så det skærmer teltets kanter mod skidt og jordstænk.

Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.

Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.

De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.

Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.

Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.

På denne side har vi samlet vores artikler om vintercamping. Siden vil løbende blive opdateret med nye historier.

• Dur din vogn til vintercamping?
• Vild med vintercamping
• Vinterparadis Bad Gastein
• Vintercamping Vättern Rundt
• Henne Strand Camping: Lej et fortelt der er gearet til vintercamping
• Campist året rundt med helårstelt
• Femstjernet vintercamping i de norske fjelde
• DCU tester: Hold varmen med Dethleffs og Alde
• Vintercampingtur til fantastiske Trysil
• Sådan pakker du til vintercamping
• Jul på campingpladsen er noget ganske særligt
• På vintercamping med James Bond
• Vintercamping i Østrig med søudsigt
• Tag på vintercamping med DCU
• 10 ting til vintercamping
• Gode råd til vintercamping i kulden: DET SKAL DU HUSKE
• Vintercamping i norske Rauland er for alle
• GUIDE: Her er de 10 mest populære julemarkeder i Tyskland

Af Torben Brandt 

Det siges, at al succes ligger i forberedelsen. Det gælder ikke mindst, hvis du kører på vintercamping, som kræver væsentlig flere overvejelser end rejser til sommer og sol. 
For det er ikke gjort med at huske den varme jakke, termobukserne, huen, vanterne, termoundertøjet og vinterstøvlerne til dig selv. Også bil og campingvogn/autocamper kræver lidt ekstra omsorg, hvis campingferien foregår i vintertemperaturer, og ferien skal være vellykket.
Herunder kan du se huskelister med ting, der er vigtige at have med, hvis du vintercamperer. 

Til bilen 

• God pandelampe
• Sneskovl
• Kost
• Træktov
• Ekstra sikringer og pærer
• Startkabler
• Frostsikret sprinklervæske
• Låsespray (læg den ikke inde i vognen, for så hjælper den ikke meget, når dørene er frosset)
• Silikonestift til at smøre gummilisterne, så de ikke fryser fast
• Smør gerne skruerne på campingspejle, så de er til at få af igen
• Refleksveste til alle passagerer
  
  Når turen atter kan gå til udlandet:
   
• Tjek reglerne for kørsel med vinterdæk/pigdæk dér, hvor du skal hen. Selvom det ikke altid kræves, anbefaler DCU, at du som minimum har vinterdæk på bilen – og også gerne campingvognen
• Snekæder kan ligeledes være afgørende, hvis du skal i højtliggende egne (øv dig gerne hjemmefra). I nogle områder af f.eks. Schweiz og Frankrig skal snekæder benyttes, når der er skiltet med det – Husk mindst ét sæt arbejdshandsker, for det sviner at sætte kæder på
• Pas, registreringsattester og forsikringspapirer – læg det samlet et sikkert sted 

Til campingvognen 

• Minimum to fulde gasflasker – regn med cirka 150 gram gas i timen. Skal du bruge mere gas, skal du undersøge, om din regulator passer til gasflaskerne i det land, du gæster
• Træklodser til støtteben og næsehjul, så de ikke fryser fast
• Kiler til at få campingvogn eller autocamper til at stå i vater
• Husk antifrostvæske i spildevandstanken
• God lygte/lampe (husk batterier)
• Vinterafdækning til køleskabet
• Elkabler og forlængerledninger (husk snor til at hænge dem op i, så de ikke fryser fast)
• Plastikbakke til sko og støvler
• Skridsikre måtter til at lægge foran vognen
• Gaffatape (kan bruges til mere, end man aner)
• Ekstra pærer og sikringer
• Spand til spildevand
• Plastikkælk til at trække spildevand og hente vand
• Blød kost til at børste sne af taget
• Forlænger til skorstenen, så røgen kan komme væk, hvis der er sne på taget 
   

Fortelt eller ej?
Skal jeg have fortelt med på vintercamping? Størstedelen af tiden tilbringes jo alligevel inde i vognen eller ude i naturen. 
Spørgsmålet om fortelt deler vandene blandt campister, og der kan ikke svares entydigt på, om forteltet er nødvendigt på vintercamping. Du behøver ikke nødvendigvis at have fortelt med på vintercamping, og til syvende og sidst er det et individuelt valg. På den ene side er de ekstra kvadratmeter i forteltet rare at disponere over til hygge eller opbevaring af udstyr. På den anden side skal man være indstillet på, at teltet både fylder og vejer, ligesom det kan være udfordrende at sætte forteltet op i minusgrader og frossen jord. 

Hold kulden ude
Skal I bruge forteltet til længerevarende hyggestunder, skal I have et gulv, så kulde og fugt ikke trænger op. En presenning nederst og et tæppe ovenpå er en hurtig måde at gøre det på, men man skærmer sig markant bedre mod kulde og fugt ved at lægge isolering mellem tæppe og presenning. Vi har tidligere omtalt Astro Foil, der er et 100 % aluminiumsprodukt med et polyesternet vævet ind for at give det brudstyrke. Mellem folielagene er en form for bobleplast, der minder om den, som er i kraftige konvolutter, og så er det hele lamineret sammen. 
Fidusen er, at folien reflekterer kroppens varme, så når man går på gulvet, sendes kropsvarmen retur. Folien er 1,22 meter bredt, sælges i metermål, vejer kun 207 gram per kvadratmeter og tilpasses forteltet ved at skære eller klippe den til. 
Ud over gulvet vil det også være nødvendigt med en varmeovn (de kan køre på enten el, gas eller petroleum), hvis forteltet skal bruges til hygge. 

Rådfør dig med forhandleren
Du kan sagtens vælge at bruge dit helårsfortelt til vintercamping og så tilkøbe vintersikring med kraftige støttestænger og tagoverliggere, der kan modstå presset, hvis der kommer sne. 
Også vinterpløkker/Tarzanpløkker og forstærkede barduner bør være en del af vintersikringen, og det samme gør termoloftet, som dels holder på varmen, dels reducerer mængden af kondens, som kan være ekstra slem om vinteren. 
Rådfør dig gerne med din campingforhandler, så I får talt jer frem til det, der dækker lige præcis dit behov. 

Overvej et vinterfortelt
Tager du ofte på vintercamping til områder med store mængder sne, kan du med fordel overveje et vinterfortelt. Det er mindre end helårsforteltene og fungerer for de fleste campister som et bryggers, der egner sig godt til opbevaring af udstyr, og samtidig beskytter vognen mod sne, regn og blæst. 
Teltdugen på vinterforteltet er typisk i en meget kraftig – men ikke særlig åndbar – kvalitet, fordi den skal kunne klare al slags vejr. I disse telte er udluftning ekstra vigtig, fordi der ellers dannes meget kondens.
 Vinterfortelte har et større fald på taget end traditionelle fortelte, så sneen kan glide ned. De gode vinterfortelte har også frostsikrede lynlåse, der kan åbnes i toppen, så man kan komme ud, selvom sneen skulle ligge op ad teltsiderne. Udstyrsniveau og kvalitet varierer fra teltmærke til teltmærke, men også med et vinterfortelt er det klogt at forstærke det med en vintersikringspakke. 
Selv det stærkeste telt kan dog bryde sammen, hvis is og sne tynger i store mængder. Sner det kraftigt, skal du derfor sørge for at få sneen børstet væk fra taget.

Huskeliste til forteltet

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzanpløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv – f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak 

Hold øje med vægten
Udstyrs- og pakkelisten kan hurtigt vokse sig alenlang, og som altid skal du naturligvis holde øje med, at du ikke propper mere ind i vognen, end der er lasteevne til.