Der er på visse områder stor forskel på at køre sydpå og nordpå, når der skal vintercamperes. Selvom der til visse destinationer kan være længere sydpå, kan det tage længere tid at nå sin destination nordpå. Det skyldes vejforholdene.

Generelt set bliver vejene hurtigere ryddet for sne i Tyskland og Østrig, hvor du kan køre på motorvej indtil meget tæt på destinationen, og motorveje ryddes for sne. Der er aldrig langt mellem fine rastepladser, så du ubesværet kan køre ind og holde pause, indtil der er fint føre igen. Ser du sneplovene køre forbi rastepladsen, så kør efter dem og nyd deres spor fri for sne, hvis uvejret kommer.

I Norge og Sverige – med undtagelse af Sydsverige, hvor forholdene minder om Danmark – har man tradition for at køre efter forholdene. Altså på veje med tykt lag af både is og sne. Det er ikke farligt, men tager tid, da sikkerheden øges ved at sænke farten.

Sådan ligger campingpladserne

Campingpladserne i nord ligger ofte lige op ad pisterne midt i naturen. Man fristes næsten til at sige, at du kan stå på ski og kælke helt ind i forteltet. Sydpå ligger pladserne oftere i byen eller lige udenfor, hvorfor man skal med skibus eller køre i egen bil for at komme frem til pisterne. Byerne har dog mere at byde på for alle dem, der ikke står på ski.

Når campingpladsen ligger vinteråben, kan du vågne op til kridhvid sne og stille stemning omkring vognen.

Mange campingpladser, hvis de ligger i kuperet terræn, tilbyder at køre campingvognen på plads. Kører du i autocamper, så er det som regel ikke et problem. Snekæder kan visse steder anbefales. Campingpladsen har ofte en traktor og kan køre campingvognen det sidste stykke. Stil vognen på en parkeringsplads i byen – f.eks. ved et indkøbscenter, hvor der er god plads. Ring til pladsen eller kør op til den for at melde din ankomst, så henter de dig med traktor. Nogle steder kan du bestille denne service hjemmefra. Den er som regel gratis.

Hygge på pladsen

Der er en helt anden stemning på campingpladsen om vinteren end om sommeren. Selv om det er koldt, er folk ude. Der bygges snebarer, skovles sne af tagene – folk går med andre ord og hygger med hinanden og deres vogne, mens børnene leger i den lækre kridhvide sne, der er i så rigelige mængder af, og som er ren og frostfast.

Det kan være svært at få børnene ind, men ikke at få dem til at sove.

Husk grillen. Grillmad om vinteren smager så godt.

Langt de fleste campingpladser, der er åbne om vinteren, har virkelig fine faciliteter såsom tørrerum til ski, støvler og overtøj, hvilket er en stor fordel, så du slipper for kondens i vognen. Alternativt kan det stilles i forteltet, hvis du har det. Mange vinterpladser har også restaurant og tilbyder mad morgen, middag og aften. Det er virkelig hyggeligt.

Små pauser med mad og drikke er en del af charmen – uanset om dagen byder på ski, gåture eller ren afslapning.

Til dig, der ikke vil køre langt

Er du nybegynder og ikke ønsker at køre så langt, så begynd med at vintercampere i Danmark – f.eks. på en af DCUs vinteråbne campingpladser. Selvom der ikke så ofte er sne, så får du god erfaring med koldt klima, kondens og ikke mindst campingferie på denne årstid.

Winterberg i Tyskland er også et godt bud, fordi der kun er 500 km fra grænsen. Her er der flere campingpladser og masser af aktiviteter til hele familien, selvom man ikke står på ski.

På vintertur er det en fordel at tænke i pauser, rutevalg og sikkerhed – især når du kører med campingvogn.

Vintercamping er ikke skiferie

Vintercamping kan godt være skiferie, men behøver på ingen måde at være det. Mange går ture på snesko, kælker, står på skøjter eller hygger bare i den hyggelige by, der ligger i området. Mange steder er der også svømmehal, spa og shopping.

Alle steder nævnt i denne artikel har skiløb i alle sværhedsgrader, men er du mest til langrend, så er der som regel bedre forhold mod nord, fordi der er en lang tradition for præparerede løjper.

Bedste årstid

Vintercamping med sne kan – alt efter hvor højt campingpladsen ligger – foregå fra 1. november til påske (midt april). Er du bekymret for vejrforholdene, så kør så sent på sæsonen som muligt. Har du små børn med på vintercamping, så bliver det lidt lunere senere på sæsonen og mere sydpå end nordpå.

Vintercamping i Norge og Sverige kan sagtens byde på minusgrader helt ned til 25.

Når mørket falder på, og sneen lægger sig, får vintercamping en helt særlig stemning omkring vognen.

Bonus-tips

• Find masser af gode råd til vogn og udstyr på vintercamping på dcu.dk/vintercamping
• Har du hund med på vintercamping, så bruges der mindre salt mod nord end mod syd.

Gode vinterpladser

Sverige:
• Isaberg – www.isaberg.se (tættest på Danmark)
• Idre Fjäll – www.idrefjall.se
• Sälen – www.salen.se
• Kläppen – www.klappenscamping.se
• Tandådalen – www.caravanclub.se

Norge: 
• Haug Camping, Hemsedal – www.camping.no
• Lillehammer Camping – www.lillehammer-camping.no
• Sjøenden Camping, Trysil – www.camping.no
• Hallingdal Feriepark – www.hallingdal.no (Norges første femstjernede campingplads)

Østrig
• Alpenparadies Zillertal, Mayrhofen – www.alpenparadies.com
• Westendorf Camping – www.panoramacamping.at
• Camping Achensee – www.camping-achensee.com/home.html
• Grubhof Camping, Lofer (tættest på Danmark og let at køre til)

Italien
• Caravan Park Sexten – www.caravanparksexten.com (kåret til Europas bedste vinterplads af ADAC)
• Andalo Camping, Andalo – www.andalo.life/en/camping-4

Frankrig
• Les Lanchettes i Savoie – www.campinglanchettes.com (Frankrigs højst beliggende vintercamping)
• Camping des Neiges, Valmorel – www.campingdesneiges.com

En tur op i højderne åbner landskabet – og giver både udsigter og oplevelser, også uden ski på fødderne.

Når Ferie for Alle 2026 åbner i MCH Messecenter Herning, er camping et af de helt store trækplastre. Campingområdet er fyldt med inspiration – fra nye campingvogne og autocampere til udstyr, indretning og idéer til, hvor ferien skal gå hen i Danmark og resten af Europa. Der er udstillere med både vogne og campingpladser fra ind- og udland – og masser af oplevelser og destinationer at blive klogere på.

DCU på messen

DCU er til stede i campingområdet – klar til campingsnak, spørgsmål og ferieplaner. På standen kan du hente Campingbogen 2026, opdateret med DCU-camping, fordelspladser i Danmark og EU samt medlemsfordele, der gør det nemmere at planlægge årets ferier.
Du kan også møde kredse og lejrchefer, få en snak om fællesskabet og høre mere om kommende arrangementer. 2026 er samtidig et jubilæumsår, hvor DCU markerer 100 år.

Der er altid mulighed for en god campingsnak, når man lægger vejen forbi DCUs stand på feriemessen. 

Priser og overraskelser på scenen

Kig også forbi scenen i campingområdet, hvor DCU i løbet af messen sætter fokus på fællesskab, frivillighed og alt det, der binder campister sammen. Her kan du få et indblik i, hvad der rører sig i foreningen lige nu – og hvad du som medlem kan glæde dig til i den kommende sæson. Her er nogle af de mange aktiviteter, man kan se frem til:

Fredag kl. 14: Medlems-arrangement med landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der blandt andet fortæller om DCU i 100 år, frivillige i kredsene - og hvor der også bliver lejlighed til at møde nogle af lejrcheferne.

Lørdag kl. 14: Kæmpe overraskelse. Der skal naturligvis ikke afsløres for meget, men overraskelsen er 'stor'.

Søndag kl. 12: Danish Camping Awards 2026. Branchens prisuddeling, hvor der sættes fokus på campingoplevelser i særklasse – og hvor nogle af de mest bemærkelsesværdige campingpladser bliver hædret. Kig forbi og få et hurtigt overblik over, hvilke pladser der har gjort sig særligt bemærket, hvis du mangler inspiration til årets ture.

Læs mere om Ferie For Alle her

Sådan ser de flotte statuetter ud, der bliver uddelt ved Danish Camping Awards.

Priser og bestilling

Priser er inkl. partoutkort til Ferie for Alle og gælder for op til 2 voksne og 2 børn i én vogn. Strøm er inkluderet. Yderligere personer kan tilkøbes for 120 kr. pr. voksen, og yderligere børn til og med 12 år er gratis.

Priser (bestilles før 1. februar for at undgå pristillæg)
Fredag–søndag: 795 kr. (+100 kr. fra 1. februar)
Torsdag–søndag: 975 kr. (+100 kr. fra 1. februar)
Onsdag–søndag: 1.025 kr. (+100 kr. fra 1. februar)

Pladsen åbner onsdag kl. 14.00

Tilmeldingsfrist
Sidste mulighed for online tilmelding er fredag 13. februar 2026 kl. 12.00. Herefter foregår tilmelding og betaling ved ankomst på pladsen.

Klubbestilling
Ved samlet tilmelding og betaling af minimum 10 vogne kan man blive placeret sammen. Frist: 13. februar 2026. Ved klubbestilling kontaktes Nicolai Jepsen Houe.

Adgang til messen og vintercamping

Åbningstider på messen
Fredag 20. februar: 09.00–17.00
Lørdag 21. februar: 09.00–17.00
Søndag 22. februar: 09.00–16.00

Kort om vintercampingpladsen
 

• Pladsnumre uddeles ved ankomst. Vil man bo sammen, skal man ankomme sammen (klubbestillinger undtaget).

• Der er forbud mod at bruge elektriske varmeblæsere.

• Ved ankomst udleveres armbånd, som skal bæres for at få adgang til pladsen (og i messens åbningstid kan pladsen ikke besøges uden armbånd).

• Træffetider/åbning ved bommen: onsdag 18/2 14–22, torsdag 19/2 08–22, fredag 20/2 08–22, lørdag 21/2 08–17, søndag 22/2 07–11.

• Indkørsel: via Kaj Zartows Vej og P5 (bag MCH Arena).

• Badefaciliteter: i messens åbningstid ved Hal E, C og F – samt døgnåbent i Hal Q og på Anneksgården. 
  
  Bestil vintercamping her

Tekst Torben Brandt . Foto: Rasmus Schønning

Kalenderen viser, at det er vinter, og for mange campister betyder det, at vognen allerede er stillet væk, og at de først trækker campingvognen eller autocamperen ud af hiet igen til foråret 2026. 

Men du kan sagtens campere året rundt, selvom du ikke har en ny vogn, hvis blot du er indforstået med, at det vil koste lidt ekstra på gas- og strømforbruget, og at din komfort ikke er på helt samme niveau som i de vogne, der fra begyndelsen er bygget til vintercamping. 

De danske vintre er blevet meget mildere, men vinteren kan stadigvæk vise tænder indimellem, og så er det rart at være godt forberedt.

Dejlig luksus 

De luksuriøse campingvogne og autocampere er bygget til at blive brugt året rundt og har udstyr, som er skabt til at modstå kulde og gøre campingturen behagelig på alle årstider. Det gælder f.eks. kraftig isolering i vægge, gulv og loft, dobbeltbund under senge og sofamagasiner, at der er centralvarme og vandbåren gulvvarme, at der er et minimum af kuldebroer, opvarmet spildevandstank, og at vandslangerne er placeret, så de ikke risikerer at fryse til is og dermed sætte en prop i vandforsyningen. 

Derudover har disse vogne typisk også kraftig isolering i gaskasse og hjulkasser og er udstyret med døre og vinduer, som begrænser kuldeindfaldet. Nogle vogne har sågar plads til skiene og signalerer på den måde tydeligt, at de er skabt til også at blive brugt om vinteren. 

Vinterafdækning bagpå køleskabet beskytter mod udefrakommende kulde og forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.

Du kan gøre meget selv 

Den slags komfort kommer naturligvis med en pris, og det er langt fra alle, som kan eller vil betale de summer, som en vinteroptimeret campingvogn eller autocamper koster. 

Den gode nyhed er, at du med nogle ret enkle virkemidler kan forbedre komforten i din campingvogn eller autocamper, så den bliver bedre egnet til brug om vinteren. 

Hvis vognen er født med en gasovn med punktvarme, der virker på samme måde som en radiator, hvor varmen stråler ud fra ovnen, vil vintercamping dog være en udfordring, medmindre vognen er meget lille, for i en større vogn vil punktvarmen have svært ved at nå ud i yderområderne. 

Problemet kan dog mindskes ved at supplere med f.eks. en mindre gasovn eller en elektrisk varmer, som placeres i den ende af vognen, hvor punktvarmen har sværest ved at nå ud. 

Langt bedre er det, hvis gasovnen har blæservarme, som sender varmen rundt igennem varmeslanger, hvor der er prikket huller i slangerne, så den varme luft kan komme op. 

Du kan bidrage til at få varmen op ved at købe WL-ventiler, som monteres ved at skære varmeslangen over med en kniv på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – f.eks. ved siddegruppen og omkring sengene. Monterer du mange WL-ventiler, kan blæservarmen dog miste effekt undervejs, så varmen ikke når helt ud i hjørnerne, så vær opmærksom på hvor mange du monterer. 

WL-ventiler hjælper med at få varmen op de rigtige steder i vognen.

Få hjælp af en fagmand 

Du kan give varmen i vognen en hjælpende hånd ved at få eftermonteret en elektrisk ovn, f.eks. en Truma Ultra Heat, som monteres bag gasovnen og er et effektivt varmesupplement. Ultra Heat kan sidde bag på Trumas S 3004- og S 5004-gasovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. 

En Ultra Heat skal monteres af en fagmand, og du skal forvente, at det koster cirka 5.000 kr. at købe en ovn og få den monteret på et værksted – spørg gerne et par steder, så du er sikker på at få en fornuftig pris. Den mest behagelige varmeform er centralvarme, der virker på samme måde som i vores private hjem, hvor varmen sendes rundt i radiatorer. Centralvarmen er effektiv, komfortabel og lydsvag og kan køre både på el og gas. 

Dobbeltbund isolerer 

Gulvet er et vigtigt sted, når det kommer til at holde varmen. De mest komfortable (og dyre) vogne har dobbeltbund, der både har en isolerende effekt, og som i autocampere også bidrager til at dæmpe vejstøjen. 

Flertallet af vogne har dog ikke dobbeltbund, men du behøver ikke at være den store håndværker for selv at fremstille en dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. 

Du begynder med at bygge et firkantet skelet med nogle støttepunkter i midten. Derpå køber du en plade i krydsfiner, som både er et let og billigt materiale, og skærer den ud, så den passer til sengemålene. Husk at holde et par centimeters afstand til væggen, så pladen ikke blokerer for den varme luft fra varmeslangerne. Læg pladen på skelettet og skru den fast ovenfra, så den ligger fast. 

Fidusen ved dobbeltbunden under sengen er, at den varme luft kan løbe uforstyrret mellem den nye plade og vognens oprindelige bund, og at du kan have din bagage placeret på den nye krydsfinerplade, uden at bagagen blokerer for luftgennemstrømningen 

Hvis du vælger at lave en dobbeltbund under sengen eller ved siddegruppen, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket vognenes tvangsudluftninger til.

Hold øje med tvangsudluftningen 

I din vogn sidder der nogle tvangsudluftninger, der sikrer, at luften kan cirkulere og løbende bliver udskiftet. De tvangsudluftninger må hverken dækkes til eller på anden vis blokeres, så hvis din dobbeltbund spærrer for dem, er det vigtigt, at du borer huller i krydsfinerpladen, så tvangsudluftningen kan føres op gennem pladen, og luften frit kan cirkulere. 

Gulvtemperering er et rart supplement 

Hvis din campingvogn eller autocamper er født med gulvvarme/gulvtemperering, er det naturligvis et plus, men ellers kan du købe dig et gulvvarmetæppe, som virker ligesom en varmepude og blot skal tilsluttes vognens 230 volt. 

Et alternativ er at få monteret gulvfolie med indbyggede varmetråde, som placeres de steder, hvor I gerne vil have gulvvarme. Folien fås i tre forskellige bredder, og så er det bare at købe det rigtige antal meter. Folien sættes på gulvet med tape. Hvis du lægger et tæppe på, skal du være opmærksom på, at tæppet skal være åndbart. Det må ikke have gummi på bagsiden, for så kan varmen ikke slippe op igennem tæppet, og så risikerer du at lave skader på gulvet. 

Husk, at gulvtemperering skal betragtes som et behageligt varmesupplement til centralvarmeanlægget eller gasovnen, der er den primære varmekilde. 

Det er en god ide at efterisolere udsatte rør.

Undgå vandet fryser 

En klassisk problematik om vinteren er, at vandet i slangerne enkelte steder fryser til is, hvis slangerne ligger klos op ad en væg med begrænset isolering eller tæt på tvangsudluftningen, hvor der kommer kold luft ind. 

Problemet kan løses, hvis du kan trække slangerne lidt væk fra de kolde områder, og hvis det ikke er muligt kan du forsøge at isolere slangerne de udsatte steder med f.eks. termofolie eller lignende. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor det tit vil trække ind og føles koldt. En god ide er at trække gardiner og myggenet for, og derudover kan det hjælpe at hænge et tæppe foran døre og vinduer. 

Også gaskassen er et sårbart sted i forhold til kulde, fordi kulden herfra kan trænge ind i vognen. Det kan du forebygge ved at efterisolere gaskassen med flamingo eller termofolie, som begge er lette, billige og effektive materialer. 

Til køleskabet kan du købe en vinterafdækning, der dels beskytter mod udefrakommende kulde, så køleskabet ikke skal på overarbejde for at holde en stabil temperatur, dels forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen. 

Andre tips til vintercamping 

• Afmonter afløbsrør under vognen og placer en spand under, så vandet kan løbe direkte ned i spanden
• Placer træklodser under næsehjul og støtteben, så de ikke fryser fast til jorden
• Hæv strømkablet fra jorden
• Tager du et fortelt med, så brug et vinterfortelt
• Husk stærke pløkker, f.eks. Tarzan-pløkker, og eventuelt en boremaskine, hvis jorden er frossen 

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

”Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted”, sang musikeren C.V. Jørgensen for en menneskealder siden i hittet ”Sæsonen er slut”. Nogle vil måske hævde, at sommeren anno 2024 aldrig for alvor holdt sit indtog, men sommer eller ej – når disse linjer læses, er det efterår, hovedparten af landets cirka 450 danske campingpladser lukker snart eller er allerede lukket, og hvis du ikke hører til dem, der camperer hele året, er det snart tid at få pakket vogn og udstyr væk for i år. 

Opmagasinering 

Har du plads til at stille campingvognen eller autocamperen på fast underlag på din egen grund, er det selvfølgelig både lettest og billigst. Så kan du let holde øje med vognen og få den luftet igennem, hvilket du gerne må gøre cirka en gang om måneden vinteren igennem. 

Har du ikke plads hjemme, kan du forsøge at opmagasinere vognen i en lade eller gård i nærheden af, hvor du bor. Et par hurtige søgninger på nettet afslører, at der findes muligheder for den slags adskillige steder i landet. Vær i øvrigt opmærksom på, at det er din egen kaskoforsikring, der dækker, hvis der skulle ske en skade på vognen, selvom den opbevares på en anden persons matrikel. 

Hvis vognen skal stå ude i det fri, kan du overveje at købe et cover til vognen, så den er bedre beskyttet.  

Står vognen under åben himmel, skal du være særligt opmærksom, når det har sneet meget, for når tøvejret sætter ind, kan den tunge tøsne i kombination med regn i værste fald trykke taget ud af facon og dermed gøre vognen utæt. Fjern derfor sneen, inden det begynder at tø.

Gør rent 

Inden vognen stilles i vinterhi, bør den gøres grundigt rent både ude og inde. Udenpå vil en god vintervoks og en efterfølgende højglanspolering gøre vognen smudsafvisende og samtidig hjælpe til at forsegle lak og beskytte gummilister og teltskinne. 

Indendørs skal skuffer, skabe og magasiner vaskes grundigt af. Vær ekstra opmærksom på køkkenskabe og –skuffer samt køleskabet, der har godt af en omgang med et desinficerende- og svampedræbende middel.

 Lad gerne køleskabsdøren samt skuffer og skabe stå lidt på klem hen over vinteren. Gulv, madrasser og hynder skal støvsuges grundigt, og vinduer og glatte overflader vaskes af. 

Har du plads i hjemmet, er det en god idé at opbevare gardiner, hynder og tæpper tørt og godt i privaten, hvor du passende kan give det en vask ved samme lejlighed. Kniber det med pladsen derhjemme, anbefales det at stille hynder og madrasser på højkant i vognen, så der kan komme mest muligt luftcirkulation omkring. 

Tag batterierne ud 

Vognens batteri har ikke godt af at stå ubrugt i en kold vogn vinteren over. Tag det ud og placer det gerne tørt og køligt – men frostfrit – i hjemmet eller et andet sikkert sted. Alternativt kan du lade det blive i vognen, lade det helt op og fjerne polskoene. 

Husk også at fjerne små batterier i f.eks. ure, fordi de risikerer at lække, hvis de efterlades til frostvejret, og tag gerne elektronik som radio og TV hjem, så det ikke får fugt eller frister svage sjæle. 

Tøm vandsystemet 

Et vigtigt punkt på tjeklisten er at få tømt vognen fuldstændig for vand, for står der bare lidt tilbage i systemet, risikerer du, at varmtvandsbeholder, slanger og haner frostsprænges, når kulden sætter ind. Lad både den kolde og varme hane stå åben hen over vinteren. Caravanværkstederne har år efter år forrygende travlt om foråret med at hjælpe campister, der har fået ødelagt vandsystemet i løbet af vinteren, og selvom det er en kærkommen ekstraindtægt for værkstederne, er det nogle ærgerlige penge at punge ud med. 

Dæk dækkene 

Dækkene skal der også tages hensyn til hen over vinteren. Pump dem ordentligt op, inden vognen stilles væk, og put gerne cirka 10 % ekstra i, for ofte vil dækkene miste lidt luft i vinterens løb. Det kan være en god ide at dække dækkene til med en lystæt afskærmning, for lyset gør dækkene møre og forkorter deres levetid. 

Smør gerne gummilister på døre og vinduer med noget silikone, så de ikke fryser fast, og forkæl alle låsene med en gang låsespray. Skærm gerne trækstangen med et dækken, så stabilisator og håndbremse beskyttes. 

Hold mus ude 

Mus vil gerne indendørs, når den kolde tid kommer. Det er ikke bare ulækkert, men kan også være en bekostelig affære. Tjek derfor at nettene foran vognens åbninger og ventiler er intakte og undlad at opbevare mad i vognen, som lokker dyr til. Ofte kommer musene ind i vognen via dækkene, men den adgangsvej kan spærres ved at købe et par metalkasser med kraftige kanter, som vognens dæk parkeres i. Kombinationen af glatte sider og kraftige kanter er en noget nær umulig hindring for musene at overvinde. Du kan læse mere om produktet på den norske hjemmeside antimus.no 

Teltet skal være tørt 

Har du fortelt til din vogn, eller er du teltcampist, er det vigtigt, at du først lægger teltet sammen, når det er helt tørt, så det ikke bliver jordslået. Stænger og pløkker skal ligeledes være helt tørre, så de ikke ruster. Hvis du kan se, at teltets gummiringe er mørnede og slidte, så kassér dem, inden de går i stykker og husk at anskaffe nye. Læg teltet et tørt sted hen over vinteren.

Mange af de danske campingpladser er ganske vist lukket her om vinteren, men søger du på nettet i det område, hvor du gerne vil campere, vil du opdage, at en del danske campingpladser har åbent året rundt - endda med rabat på overnatningstaksten samt diverse fordele for DCU-medlemmer.

Ud af DCUs i alt 20 campingpladser har 8 åbent hele året, og selvom vognen måske er pakket væk, kan du alligevel godt komme på besøg, for alle otte pladser har hytter, som du ovenikøbet som DCU-medlem kan leje med rabat i lavsæsonen. Så hvis du er ved at få campingabstinenser, er det bare om at komme af sted. 

De otte pladser, der har åbent året rundt er: DCU-Camping København - Absalon, DCU-Camping Hornbæk, DCU-Camping Ebeltoft-Mols, DCU-Camping Rågeleje Strand, DCU-Camping Rørvig Strand, DCU-Camping Tranum, DCU-Camping Hesselhus og DCU-Camping Odense. 

Herunder er der forslag og inspiration til, hvad du kan lave, når du er afsted.  

Tæt på hovedstaden

Hvis du vil gå i naturen, ligger DCU-Camping København – Absalon lige ved Vestvolden, og ellers kan det anbefales at køre de få kilometer ud til f.eks. Vallensbæk Strand og gå en tur i Køge Bugt Strandpark, der er kunstigt anlagt, men som er et dejligt, rekreativt naturområde med gode stier. Ellers er DCU-Camping København - Absalon oplagt som indgang til København, og fra campingpladsen er det let at tage bus eller tog ind til centrum af hovedstaden, hvor mulighederne er uendelige, uanset om du vil på museum, spise på restaurant, shoppe eller noget helt fjerde. Campingpladsen råder over cirka 45 hytter, hvis vognen er pakket ned for i år. 

DCU-Camping København – Absalon ligger ved Vestvolden og tæt på Vallensbæk Strand samt Køge Bugt Strandpark. Pladsen er en nem base for København med bus og tog direkte til centrum.

Slotte og natur - DCU-Camping Hornbæk

DCU-Camping Hornbæk ligger i gåafstand fra lokaltoget, så hvis du vil til Helsingør for at spise en god frokost med en skarp til og lade bilen stå, er det let. Helsingør er en hyggelig by med gågade, restauranter, butikker og selvfølgelig UNESCO-slottet Kronborg. Også Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot i henholdsvis Fredensborg og Hillerød ligger cirka en halv times kørsel væk. Vil du udforske naturen, ligger der kilometerlange strande tæt på campingpladsen, og vil du hellere have stimuleret den kulturelle muskel, er både Tegners Museum i Dronningmølle og Louisiana i Humlebæk i overskuelig køreafstand fra campingpladsen.  

DCU-Camping Hornbæk ligger ved de lange strande og i gåafstand fra lokaltoget. Helsingør og Kronborg Slot er få minutter væk.

By og bjerge - DCU-Camping Ebeltoft

DCU-Camping Ebeltoft - Mols er en smuk, kuperet campingplads, og hvis du ikke selv har vognen med, er der en fantastisk dejlig udsigt over naturen fra hytterne. Det er svært ikke at forelske sig i nærliggende Ebeltoft, der både byder på et fascinerende glasmuseum ved havnen og Fregatten Jylland. Derudover er Ebeltoft bare en utrolig hyggelig by med snørklede gader, gamle bindingsværkshuse og spændende butikker, lige som her stadig er masser af dygtige glaspustere. Kør en tur gennem det bakkede landskab over til Kalø Slotsruin og find tid til en gåtur i Mols Bjerge, som er en af Danmarks fem nationalparker, hvor der er masser af gode stier og skøn natur. 

DCU-Camping Ebeltoft – Mols er en smuk, kuperet plads. I nærheden ligger Ebeltoft med Glasmuseet Ebeltoft og Fregatten Jylland – samt Kalø Slotsruin og ruter i Nationalpark Mols Bjerge.

Oplev unik natur - DCU-Camping Rågeleje Strand

DCU-Camping Rågeleje Strand er endnu en af DCUs campingpladser i Nordsjælland, som har åbent om vinteren. Den ligger tæt på stranden og lige ved dejlige Heatherhill, der er et vidunderligt naturområde,  som leder tankerne i retning af det skotske højland. Området er oplagt til gåture, og skulle du trænge til variation, så kør til nabobyen Tisvilde, hvor du kan gå en tur i Troldeskoven med de krogede træer, eller kør efter kage hos bageren i Liseleje. Lej en budget- eller luksushytte og lad eventuelt vognen blive derhjemme. 

DCU-Camping Rågeleje Strand er vinteråben og ligger tæt på stranden og Heatherhill – et kuperet naturområde, der leder tankerne mod Skotland. 

Gå lange ture ved kysten - DCU-Camping Rørvig Strand

Uden for sæsonen er DCU-Camping Rørvig Strand mest for dem, der gerne vil have masser af naturoplevelser lige inden for rækkevidde, for stranden ligger for enden af campingpladsen og strækker sig så langt, øjet rækker, så du kan få nogle kilometer på skridttælleren i smukke omgivelser. Er du mere til byen, ligger hyggelige Nykøbing Sjælland kun få kilometer væk,  så skulle du få lyst til lidt shopping eller en tur på café, er det også en mulighed. Også på DCU-Camping Rørvig Strand er der luksushytter, hvis du har pakket vognen væk.  

Nyd stilhed og uberørt skov - DCU-Camping Tranum

DCU-Camping Tranum ligger cirka 40 minutters kørsel fra Aalborg og er placeret lige ved en prisbelønnet vandrerute, Fosdalen, som befinder sig i Danmarks måske mest uberørte skov, så trænger du til at komme lidt væk fra den larmende civilisation, er du kommet til det rette sted. Fra campingpladsen er der en halv times kørsel til Thorup Strand, hvor du kan se kutterne på stranden – og et besøg på Thorupstrand Røgeri, hvor du skal huske at bestille den hjemmelavede remoulade til fiskefrikadellerne, som er fremstillet af bæredygtigt, fangede fisk.  

DCU-Camping Tranum ligger 40 minutter fra Aalborg ved vandreruten i Fosdalen og et af Danmarks mest urørte skovområder.

Mosefund og skøn natur - DCU-Camping Hesselhus

DCU-Camping Hesselhus ligger et kvarters tid fra Silkeborg, Danmarks uofficielle outdoor-hovedstad, der er spækket med smukke søer og dejlige skove, som egner sig perfekt til sejlads, cykling og vandring. Silkeborg har en række spændende museer, deriblandt Museum Jorn, og hvis du også gerne vil hilse på Tollundmanden, finder du ham på Silkeborg Museum. Du kan også nyde dyrelivet på AQUA Akvarium & Dyrepark, nu hvor det måske er for koldt at opleve dem ude i den danske natur. Selve pladsen ligger i dejlige omgivelser, tæt på skoven, hvor der også er afmærkede vandreruter. Lej en hytte eller kom i egen vogn. 

Få både skov og sjov i byen - DCU-Camping Odense

Odense er en dejlig by, som byder på meget andet end H.C. Andersen, og når du bor på DCU-Camping Odense er du tæt på både by og natur. Campingpladsen ligger lige ved Hunderupskoven og tæt på Fruens Bøge, hvor der er gode muligheder for at gå. 

DCU-Camping Odense ligger ved Hunderupskoven og tæt på Fruens Bøge – med by og natur lige uden for pladsen. Odense centrum er fire kilometer væk med restauranter, biograf, museer og koncerter.

Skulle du alligevel blive fristet til at gå ud at spise, en tur i biografen, på museum eller til koncert, så ligger Odense centrum bare fire kilometer væk. Du kan også her leje hytter – fra budget til luksus, så tag vennerne med og få en fælles tur ud af det, hvis du ikke har din egen vogn. 

Medlemsfordele:

• 30 % rabat på campingpladser hele året
• 50 % rabat for pensionister i lavsæson
• 20 % rabat på leje af hytter i lavsæson
• Børn og børnebørn under 12 - GRATIS
• Hunde - GRATIS

Bestil en plads eller lej en hytte og nyd livet som vintercampist. Du kan se perioder og betingelser på dcu.dk.

Læs mere og bestil her

Tekst og foto Kenneth Astrup

I vinter kørte der en fantastisk serie om Siriuspatruljen på DR, og forhåbentlig kan denne artikel måske inspirere og bringe eventyret tættere på campister, selvom det kan foregå i ens nærområde, ja for den sags skyld i baghaven.

Inden for det sidste par år har jeg som PTSD-ramt pensioneret politimand fundet stor glæde ved at benytte retten til fri teltning i mange af statsskovene. Der er en dejlig fred og ro i skoven, og skal man overnatte i skoven og sørge for sig selv, bibringer det oplevelsen mange ekstra dimensioner.

Inspiration på Youtube

Jeg genopdagede min tidligere teltkarriere ved at begynde i det små på en campinglads i august. Da efteråret meldte sin ankomst, tænkte jeg, at det måtte være muligt at campere i telt hen over vinteren, og jeg begyndte at gennemtrawle YouTube for videoer om emnet. Stor var min glæde, da denne aktivitet er relativt kendt og udbredt i andre lande som Canada og USA og til dels i Skandinavien.

Telt med plads til skorsten

Jeg ekviperede mig med et Robens "kettle" spidstelt med udgang til skorsten samt med en brændeovn fremstillet til formålet, og fruen og jeg drog i oktober samme år til Møn for at tilbringe en weekend på en campingplads . Vi blev velsignet med masser af regn og blæst samt moderate temperaturer. Vi erfarede, at en brændeovn uden problemer varmer et telt op, når det er 10-12 grader udenfor, men også at det havde været en god ide at brænde den til inden brug i teltet, da vi kortvarigt måtte evakuere teltet, mens brændeovnens overflade "dampede" af med masser af røg til følge.

Fik mod på mere

Min hustru erkendte efterfølgende, at vintercamping i telt uden toilet osv. måske ikke var hendes spidskompetence, hvilket egentlig passer mig fint, da jeg foretrækker at have denne oplevelse i ensomhed. Efterfølgende fik jeg mod på mere og indledte min karriere som rigtig teltligger om vinteren. Den første nat alene i skoven var alligevel en smule grænseoverskridende, hvor det gjaldt om at tøjle og udfordre sin fantasi, der jo gerne vil løbe om hjørner med en. I dag er jeg helt tryg og rolig i mit eget selskab i skovens mørke og nyder lydene fra skovens dyr: Ugler, gæs og råvildt eller grævlinger, der pusler i skovbunden.

Skiftede telt

Jeg udskiftede mit Robens telt til et mindre Robens Klondyke small, der er mere passende til 1-2 personer. Det er fortsat et kettle-telt (fordi det lidt har form som en kedel) fremstillet i bomuld og polyester og med udgang til skorsten. Det et relativt tungt telt på omkring de 10 kilo, og da brændeovnen vejer 12 kilo oveni, sætter det en grænse for, hvor langt væk bilen kan holde. Til gengæld er teltdugen åndbar, og jeg slipper fuldstændig for kondens, selvom jeg laver mad, kaffe osv. på brændeovnen. Jeg har dog fremstillet en skovslæde af en brugt cykelanhænger, så jeg kan bevæge mig ad stier længere væk fra bilen.

Som et let set up til ren vandring har jeg en Helsport Lavvu (tipi/spidstelt) på 4 kilo samt en Winnerwel sammenfoldelig brændeovn i titanium, der inklusiv skorsten vejer hele 2 kilo.

Har overnattet i minus 13 grader

Hvor koldt kan det være, før det bliver ubehageligt? Det ved jeg faktisk ikke. Den laveste temperatur, jeg har været afsted i, er -13 grader, og jeg havde ingen som helst problemer med at holde varmen i teltet, hvor jeg målte 32 grader i toppen af teltet og 19 grader langs jorden. Dette endda ved moderat fyring i brændeovnen.

Jeg lader ovnen brænde ud af sikkerhedsmæssige hensyn, inden jeg finder i soveposen, og skulle en fyldt blære vække mig i løbet af natten, har jeg en flaske til formålet indenfor rækkevidde fra soveposen. Om morgenen fyrer jeg op i brændeovnen igen og forlader soveposen, når der i løbet af kort tid er blevet varmt i teltet.

Under brændeovnen har jeg placeret et brandtæppe fra Biltema, så gløder mv. ikke kan ødelægge teltets bund eller forårsage brand.

At kombinere teltets hygge med en brændeovns charme kan bare noget helt særligt. Det er lidt tankevækkende, at en ganske tynd teltdug kan beskytte en mod vejrliget, og at brændeovnen med skovens eget nedfaldstræ giver masser af varme. Det er jo ikke nær så bekvemt som en campingvogn med gulvvarme og vandskyllende toilet og bad i servicebygningerne. Til gengæld er det ret meget andet.

Kort om Kenneth

• Navn: Kenneth Astrup Alder: 54 år
• Civilstand: Gift med Kirsten, der er sygeplejerske
• Bopæl: Jyllinge, nord for Roskilde, tæt på fjord og skov
• Job: PTSD-ramt efter 32 år i politiet og nu førtidspensioneret
• Fritidsinteresser: Camping med vores t@b 320 og telt, vandring, havkajak, knivbygning og masser af fysisk træning. Interesser, jeg langt hen ad vejen dyrker på grund af min lidelse

Hovedparten af landets campister camperer primært i årets varme måneder, men der findes også en stor gruppe, der nyder at campere i ydersæsonerne og vinteren. Og der er steder nok at besøge, for cirka 100 af Danmarks rundt regnet 450 campingpladser har åbent hele året, deriblandt ni af DCUs 21 pladser, hvor du kan nyde den særlige ro, der hersker på pladserne om vinteren.

Ekstra vinterpladser
På DCU-Camping Rørvig Strand og DCU-Camping Ebeltoft - Mols er der nu bedre mulighed for vintercamping, da der er åbnet for flere pladser. Det gælder både for almindelige turist og interesserede i sæsonpladser og allerede for vinteren 2023-2024. Kontakt campingpladsen og hør nærmere til muligheden. 

DCUs ni vinteråbne campingpladser er

Sjælland

DCU-Camping København – Absalon
DCU-Camping Hornbæk
DCU-Camping Rørvig Strand
DCU-Camping Rågeleje Strand

Fyn

DCU-Camping Odense

Jylland

DCU-Camping Hesselhus
DCU-Camping Ebeltoft – Mols
DCU-Camping Tranum
DCU-Camping Ålbæk Strand