Af Torben Brandt

Strid blæst og stormvejr kan i værste fald beskadige dit fortelt og din campingvogn. Det store problem opstår, hvis vinden kommer ind under forteltet og får fat, for så virker det på samme måde som sejlet på en båd. Kunsten er derfor at undgå, at det scenarie opstår. 
 

Stormbånd eller ej?

En del campister vælger at sikre forteltet ved at lægge et kraftigt stormbånd hen over teltet og derpå fastgøre båndet i jorden med solide pløkker.

Ofte er der en fjeder på den ene af pløkkerne, så båndet kan bevæge sig uden at flå pløkkerne op af jorden.

Læser man diverse campingfora på nettet, er der dog delte meninger om stormbåndet blandt campisterne. Nogle har således oplevet, at det gnubber så kraftigt mod teltdugen, at den bliver slidt, eller i værste fald går i stykker, og at det larmer, når båndet rammer teltdugen.

Der findes dog produkter på markedet til at forebygge eller reducere denne form for slitage. Det fungerer ved, at man kører stormbåndet igennem en slags beskyttelsespuder, der så skærmer teltdugen på de mest sårbare steder – eksempelvis omkring hjørner og kanter. 

Montér indvendigt

Et alternativ til stormbåndet er at sikre forteltet ved hjælp af barduner, som i så fald skal monteres på stangsættet inde i teltet. Hvis du anbringer en stærk bardun i hvert hjørne, yderligere en bardun på midterstangen, og derpå sætter dem fast med solide pløkker, er du godt sikret.

Desuden har den indvendige sikring den fordel, at den hverken slider på teltdugen eller larmer. 

Den store leverandør af fortelte til det danske marked, Isabella, understreger på sin hjemmeside, at der til Isabella-teltene medfølger barduner til montering netop på hjørnestolper og midterkryds, og det er vigtigt, at de monteres dér og ikke på piggen i taget eller i udhængsrørenes kroge, som ikke er beregnet til formålet.
 

Ordentlig pløkning

Stormbånd og/eller barduner har først og fremmest den funktion, at de holder teltstellet på plads. Teltdugen sikres derimod ved, at du får pløkket teltet ordentligt. Pløkkerne skal være så kraftige og sidde så solidt i jorden, at de ikke kan hives op for et godt ord.

Hvis det er muligt for dig at trække pløkkerne op med hænderne, kan du være fuldstændig sikker på, at kraftig vind også er i stand til at gøre det, og hvis først pløkkerne river sig løs, kan vinden få fat under teltdugen.

Brug gerne pløkker på 30-40 cm, der har nogle kanter, for det giver en bedre trækmodstand end korte, runde pløkker. 

Hvis du gerne vil sikre dig, at dine pløkker sidder solidt, men ikke har kræfter til at banke dem i jorden og efterfølgende hive dem op igen, kan du overveje at bruge skruepløkker, som skrues i jorden enten med en håndnøgle eller en skuemaskine.

Den type pløkker sidder generelt rigtig solidt, og de kan desuden med fordel bruges om sommeren, hvor det ofte kan være vanskeligt at få pløkkerne ned i den hårde og tørre jord.

Og når vi nu er ved pløkningen – husk også at græskanter og læstykket under vognen skal være pløkket ordentligt, så det ikke river sig løs. 

Overvej at søge ly

Selvom du træffer dine forholdsregler i forhold til stormen, kan der alligevel opstå vejrfænomener, der er så voldsomme, at det ikke nytter at kæmpe imod.

En orkan som den, der ramte Danmark 3. december 1999, har så stor styrke, at den risikerer at vælte din campingvogn rundt, og selvom du har gjort alting rigtigt i forhold til sikring af forteltet, er der alligevel risiko for, at vinden beskadiger det, eller at løse genstande flyver rundt i vinden og ødelægger det.

Hvis meteorologerne varsler vejr af den helt usædvanlige type, vil det derfor være klogt i tide at pille teltet ned og køre campingvognen i ly for vinden et sikkert sted. 

Af Torben Brandt og Anne-Vibeke Isaksen 

Du kan spare 50 minutters rejsetid på en 520 kilometer-tur fra Køge til Esbjerg og retur, hvis du kører med en Tempo 100-godkendt campingvogn i forhold til et vogntog, der kun må køre 80 km/t. Det viser et eksperiment, DCU har gennemført, efter at der 1. juli 2016 blev indført Tempo 100 i Danmark.  

Den højere fart kan dog også aflæses på brændstofforbruget, for hvor det langsomme vogntog brugte 45,8 liter diesel på turen, slugte det Tempo 100-godkendte vogntog 56 liter på samme strækning. 

En god oplevelse
Eksperimentet var sat i søen i samarbejde mellem Camping-fritid og DCU’s tekniske afdeling for at undersøge, hvad henholdsvis 80 og 100 km/t. betyder for tids- og brændstofforbrug samt for køreoplevelsen. 

Chefredaktør Anne-Vibeke Isaksen, der gennem årene har kørt Europa tyndt med bil og campingvogn, blev sat bag rattet i Tempo 100-vogntoget, mens journalist Torben Brandt kørte bilen, der skulle holde speedometernålen på 80 km/t. 

– Jeg kunne godt lide følelsen af, at man virkelig kører bil, når man kører med en campingvogn, der har Tempo 100. Det er rart, at man kan overhale, når man vil, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Hun brugte seks timer og 13 minutter på de 520 km fra Tangmosevej i Køge til Kystvejen i Esbjerg og tilbage igen. Det svarer til en gennemsnitsfart på 83,6 km/t. 

– Farten går jo ned gennem byerne, og jeg kunne heller ikke konstant køre 100 km/t. på motorvejen. På Storebæltsbroen fra Sjælland til Fyn kom jeg f.eks. til at ligge bag en lastbil, der kun kørte 70 km/t., og eftersom biler med påhængskøretøjer ikke må overhale på broen, lå jeg bag den hele vejen. Det trækker jo gennemsnitsfarten ned, konstaterer Anne-Vibeke Isaksen. 

Suset fra lastbilerne
I det andet vogntog var der fin tilfredshed med at holde farten på de tilladte 80 km/t. 

– Jeg synes, det var afslappende, for jeg skulle ikke ud i overhalinger hele tiden. Faktisk overhalede jeg kun en enkelt gang på hele turen, hvor jeg kørte forbi en meget langsomtkørende lastbil, fortæller Torben Brandt, som derimod selv blev overhalet mange gange.
– Det gav nogle ret ubehagelige ryk i bil og campingvogn, når de store lastbiler overhalede, og det blev ikke bedre af, at der var en del vind på dagen. Det er selvfølelig også på den baggrund, at mange campister vælger at køre omkring 90 km/t. på motorvejen, selvom de ikke har Tempo 100, fordi de så kan følge strømmen af lastbiler, vurderer Torben Brandt. 

Ventetiden værd?
Tempo 100 har været mange år i støbeskeen, og på baggrund af DCU’s eksperiment kan man naturligvis spørge, om det har været ventetiden værd? 

Det kan der ikke svares entydigt på. For nogle campister vil Tempo 100 være et oplagt valg, fordi de gerne vil have kørslen overstået og komme hurtigt frem til campingpladsen, mens det for andre er uinteressant, fordi ferien for dem begynder, når de sætter sig bag rattet, og så betyder det mindre, at vogntoget er lidt længere tid undervejs. 

Nok så væsentligt er det trafiksikkerhedsmæssige aspekt, og fortalerne for Tempo 100 har da netop også slået på, at det giver en mere ensartet og glidende trafik, når hastighederne harmoniseres. Den melodi synger Anne-Vibeke Isaksen gerne med på. 

– Jeg er tilhænger af Tempo 100. Jeg kan godt lide, at jeg kan overhale, hvis jeg vil, og på den måde følge trafikken uden at overtræde hastighedsgrænserne. Som det er i dag, kører mange campister uden Tempo 100 for stærkt, fordi de tit ligger på 90 km/t. eller derover for at følge den øvrige trafik. Jeg kan også godt lide, at den danske Tempo 100-ordning kræver, at vognene indkaldes til syn hvert andet år, for så sikrer vi, at de vogne er i ordentlig stand, siger Anne-Vibeke Isaksen og tilføjer samtidig, at hun er stor fortaler for en harmonisering mellem den danske og tyske Tempo 100.

Eksperimentets anden testkører afviser ikke Tempo 100, men ser også nogle fordele i at køre 80 km/t.

– Jeg synes, det var meget afslappende at trille af sted i et roligt tempo, og afstandene i Danmark er alligevel ikke så store, så tidsmæssigt ser jeg ikke det store argument for dansk Tempo 100. Derimod kan jeg godt forstå, at man gerne lovligt vil kunne følge den øvrige trafik på motorvejen, og at man må køre 80 km/t. på landevej, hvor jeg synes, det er helt skævt, at man uden Tempo 100 ellers kun må køre 70 km/t., siger Torben Brandt. 

134 gange trillede der i 2017-sæsonen en splinterny Adria-campingvogn ud fra Holbæk Caravan. Dermed blev den sjællandske forretning landets suverænt bedst sælgende Adria-forhandler.

Også KG Camping i Kolding har solgt godt med Adria-vogne. I alt 108 nye vogne blev det til, hvilket var nok til at snuppe andenpladsen blandt Adria-forhandlerne i 2017.

Tredjepladsen gik i år til en forretning på Island, som solgte 84 nye Adria-vogne. Ganske imponerende i betragtning af, at der på Island kun er cirka 330.000 indbyggere.

Adria sad i den seneste sæson på cirka 35 % af nyvognssalget i Danmark.

Tiden kan hurtigt føles lang, når familien sidder og glor i en lang bilkø på vej mod feriedestinationen. Her har du nogle gode råd, der kan gøre turen lidt lettere.

1. Vær forberedt med mad og drikke i bilen til både store og små, evt. dyr. Hav underholdning til især børnene. 
    
2. Kør aldrig på lav tank. Kør ind og tank ml. 1/2 og 1/4 tank. 
    
3. Hold øje med spidsbelastningsperioder og planlæg din kørerute med elastik. Jo strammere fastlagt rute og køretid, des større sandsynlig er der for, at det går galt. 
    
4. Find alternative ruter, lyt gerne til GPS-forslag, men vær kritisk, hvis du har campingvogn på krogen, da GPS ikke altid tager højde for det. 
    
5. Hvis der kommer en rasteplads, så kør ind og parker/hvil, indtil køen slutter. 
    
6. Stig aldrig ud af bilen, mens du holder på vejen, med mindre trafikken stopper helt og i længere tid. 
    
7. Gå aldrig væk fra bilen. Lige pludselig glider trafikken igen. 
    
8. Hav tålmodighed og giv plads. 
    
9. Hold øje med udrykningskøretøjer. 
    
10. Mange tyske delstater har også valgt industriferie en uge tidligere i år. Det fremmer jo ikke fremkommeligheden. Historisk set har der alle dage været vejarbejde og tæt trafik over A7, hvorfor DCU anbefaler enten over A7 – A3 og A9, mod Brenner eller at vælge skæve tider – specielt Hamborg, Bremen, eller at køre direkte over Hengelo, Maastricht, Liège, hvis turen går til Sydfrankrig.
     
11. Hold ferie i Danmark eller tæt på Danmark. Jo større afstande, jo større chance for kø. Tyskland og Sydeuropa og f.eks. ruter til Istrien, Lidoen, Gardasøen og Middelhavet er fra midt juni til slut august spækket med kødannelse. 

Tekniske og designmæssige elementer fra Mover XT indgik i udviklingen af produktet, og resultatet taler for sig selv: Truma Mover SX er det første manuelt betjente rangersystem, der kan styres trinløst. For kunderne betyder det, at de kan manøvrere campingvognen meget præcist og jævnt samt helt uden rystelser.

Intuitiv fjernbetjening
Den intelligente styringslogik og den intuitive fjernbetjening gør det hele muligt. 

– Ligesom med Mover XT kan man øge farten med skyderegulatoren og styre med drejeregulatoren. Det er endda muligt at gøre begge dele samtidig, så campingvognen nænsomt kan manøvreres rundt i en kurve, forklarer Bernd Gerlach, der er chef for European Retail Management. Desuden kan en campingvogn uden problemer drejes 360 grader om sin egen akse og kobles til bilen millimeterpræcist. 

– Campingvognsymbolet på drejeregulatoren gør det lettere at rangere. Kunden skal ganske enkelt rette fjernbetjeningen samme vej som campingvognstrækstangen – så er det ren barnemad at køre frem og tilbage, forklarer Bernd Gerlach.

Svinges ind fra siden uden håndsving
Mover SX svinges hurtigt og nemt ind og ud fra siden med en vippearm – helt uden håndsving. Og på grund af den intelligente mekanik er alt dette muligt helt uden at få sved på panden. Takket være den stærke motordrivenhed bevæger Truma Mover SX sikkert og pålideligt enakslede campingvogne med en tilladt totalvægt på op til 2.000 kg – og det endda på stigninger på op til 13 %. 

Det nye rangersystem overbeviser med tysk kvalitet, moderne design og – som det er tilfældet med alle Truma Mover-produkter – omfattende sikkerhed. Mover SX fås fra august 2017 hos alle Truma Partnere fra kr. 10.995,-

Opdateret maj 2019

Kør-selv-ferie i Europa er populært blandt danskere. Det kan dog være svært at huske alt altid til alle lande. DCU giver dig derfor fem fede tips til din kør selv tur i Europa 

Kør selv i Europa

Advarselstavle

Advarselsskilt (kaldes også warntafel) er obligatorisk i Spanien og Italien, hvis man har dele, der rager ud på campingvognen – f.eks. cykelstativ, cykler og lignende udstyr.

Skiltet måler 50 x 50 cm, og som kan købes på servicestationer før grænsen til Spanien og Italien.

Uden skilt kan der risikeres en bøde op til 334 kr. (65 euro). 

Skiltet kan sættes fast med bagagestropper.

Sikkerhedsvest

Mange EU-lande har indført lovpligtig brug af sikkerhedsvest og heftige bøder, hvis man ikke har én. 

Generelt er det derfor en god idé at have sikkerhedsvest på ved motorhavari og ophold på motorvejen eller andre veje.   

Rødt Kort 

Har du en kaskoforsikring til bilen, hjælper SOS International dig, hvis dit køretøj bryder sammen eller forulykker i udlandet.

Husk derfor at medbringe telefonnummer til SOS Internationales alarmcentral: +45 70 10 50 50.

Kaskoforsikrede camping- og påhængsvogne til de nævnte køretøjer kan også få SOS-assistance.   

Det Røde Kort fås som app. SOS har lanceret det Røde Kort som applikation til både iPhone og Android-mobiltelefoner. Læs mere om Røde Kort som app her.

Blåt sundhedskort

I dag kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring.

I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa; der skal du have en privat forsikring.   

Bemærk: Der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, f.eks. ved forhøjet blodtryk.

Hvis du er i tvivl, om du er dækket, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.   

Hvis du er i tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du ringe på det vagtnummer, som står på bagsiden af sundhedskortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent. 

Brobizz

BroBizz bruges ikke kun, når du skal over Storebæltsbroen og Øresundsbron.

Du kan også bruge din BroBizz til at betale på flere færger, betalingsveje, lufthavnsparkering samt parkering i flere storbyer.

BroBizz samarbejder med flere end 55 betalingssteder for at sikre, at du kommer hurtigere frem.

Der er planer om at lave en international BroBizz, så du hurtigt kan køre gennem de automatiske betalingsanlæg på de europæiske veje, men endnu er den ikke færdig.

KULBA er navnet og den lille campingvogn, der er bygget i træ, er dråbeformet, lille og let. KULBA kan komme frem overalt og trækkes af selv de mindste biler. Med KULBA kan du campere og sove i komfort, parkere og opbevare den næsten overalt.

KULBA er konstrueret af baltisk førsteklasses birketræ i en flerlags konstruktion, som er kendt for sin styrke, stabilitet og høje kvalitet, og dette giver KULBA sin smukke struktur i udseende og indretning.

Gør KULBA til din egen 
Denne campingvogn er ikke masseproduceret – hver eneste model er håndlavet, og hver model passer nøjagtigt til de specifikationer og ønsker, som kunden har.

Der er blandt andet mulighed for at vælge forskellige farver eller få et billede eller et mønster efter eget valg på sidepanelerne, så din campingvogn får et unikt udseende.

Læs mere om KULBA på www.campingly.dk

En rygskade var tæt på at sætte en stopper for campinglivet, men sådan skulle det ikke være.  Nu kører Bodil og John igen gladeligt på camping og sætter forteltet op i en håndevending.

1. Flagsnoren, der er fastmonteret et stykke fortelt, køres gennem forteltsskinnen, så den kommer over i den side, hvor forteltet skal køres på campingvognen. Snorens tykkelse kan variere alt efter forteltsskinnens størrelse. Oftest mellem seks og syv mm. Med en krog i den ene ende af kosten, kan den bruges til dette, så du ikke skal have armene over hovedet.
2. Snoren bindes fast til forteltet eller klipses fast, hvis der ikke er en ring at binde snoren fast i.
3. Den ene person fodrer nu forteltet ind i teltskinnen, mens den anden person spoler flagsnoren tilbage til udgangspunktet. Dette gøres med stangen til støttebenene, som kører i en ekstramonteret metalskinne under vangerne.

Når forteltet er kørt på, er resten af opsætningen, som den plejer. Sættet kan bruges til alle slags fortelte.

Navnet er fundet
Konkurrencen om navnet er slut, og vinderen, som er fundet ved lodtrækning, blev Kasper Rasmussen, som har fået direkte besked. John Madsen takker for alle forslagene, og han har nu efter en kort tænkepause valgt navnet 'Telt let'. 

Hvis du ønsker at købe Telt let, så kan du kontakte John Madsen på tlf. 23 37 16 80.

Det er snart et år siden, at Arbejdstilsynet krævede, at Primagaz tilbagekaldte en serie kompositgasflasker på henholdsvis 5 og 10 kg, fordi de risikerer at eksplodere, hvis der opstår længerevarende brand omkring flaskerne.  
Op til Kr. himmelfartsferien gjorde Arbejdstilsynet igen opmærksom på de farlige flasker, fordi tilsynet skønner, at der stadigvæk står mellem 50.000 og 100.000 potentielt farlige gasflasker ude hos de danske forbrugere. 

– Arbejdstilsynet opfordrer forbrugerne til at få ombyttet deres gasflasker hurtigst muligt, hvis de har en af de tilbagekaldte gasflasker stående. Test og konkrete hændelser har vist, at gasflaskerne risikerer at gå op i limningen og eksplodere efter få minutter, hvis der opstår ild omkring flasken, f.eks. fra en utæt regulator eller gasslange. I sommer skete en alvorlig ulykke, hvor en gasflaske eksploderede hos en forbruger efter få minutters brandpåvirkning, skriver Arbejdstilsynet i en pressemeddelelse. 

Gasflaskerne er af typen Compolite CS og har været solgt af Primagaz under navnet PrimaDonna. Flaskerne er populære både til camping, gasgrillen og til varmekaminer. Også Viking Energi har solgt og tilbagekaldt et mindre antal flasker af samme type, men her er hovedparten af flaskerne kommet retur. 

Hvis du har købt gasflasker af denne type, kan du få ombyttet din flaske til en anden flaske hos din nærmeste Primagaz-forhandler. Du behøver ikke at medbringe bon. Du kan se en liste over forhandlere på adressen primagaz.dk/find-forhandler, ligesom du kan læse mere om tilbagekaldelsen på primagaz.dk.
 

Læs mere her på Arbejdstilsynets side

Det er ikke ualmindeligt, at de danske campister venter med at rulle campingvognen eller autocamperen frem, til det øjeblik hvor solen for alvor begynder at skinne. Men hvis der skal foretages en grundig klargøring, som også indebærer et smut omkring det lokale værksted eller campingforhandleren, så bør man rykke allerede nu.

Det anbefaler Camping Branchen, der er brancheforening for landets campingforhandlere.

– Hvis man eksempelvis skal have foretaget et autoriseret gastjek, som vi anbefaler alle at få gjort minimum hvert andet år, så er det nu, at man skal booke tid. Når sommeren nærmer sig, ser vi desværre ofte, at der bliver fyldt op i kalenderen på værkstedet eller hos forhandleren, og det er træls for campisten, der bare gerne vil på ferie, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen.

Tid til snak
Her anbefaler man, at landets campister benytter nogle af de førstkommende helligdage til at få kigget på campingvognen og hurtigt derefter slå et smut omkring den lokale campingforhandler.

– Det er nu, at der er tid til den grundige snak ude hos forhandlerne, så man kan få den rådgivning, man har brug for og samtidig få efterset de ting, der skal tjekkes løbende, siger Jesper Behrensdorff og minder samtidig om, at campingsæsonen allerede er i fuld gang, og at de mange helligdage i maj og juni ligger som åbne invitationer til en lille lynferie. 

– Helligdagene passer perfekt til campisten, fordi campinglivet er så nemt at arrangere. Det kræver ikke den store planlægning, og det kan sagtens svare sig at tage af sted, selvom det kun er for en enkelt overnatning eller to.