Af redaktionen

Kulde og camping udelukker bestemt ikke hinanden, men kombinationen af minusgrader og fortelt kræver nogle forholdsregler, hvis det skal være hyggeligt at opholde sig i teltet.

Valg af fortelt

Allerførst skal du beslutte, om du skal bruge et universaltelt eller et vinterfortelt. Begge typer er deltelte, hvilket betyder, at de kun dækker en del af campingvognen eller autocamperen.

Vinterforteltene er blandt andet kendetegnet ved at have en meget kraftig teltdug, et markant fald på taget og intet udhæng, så eventuelt snefald let kan glide af. De gode vinterfortelte er konstrueret med stænger, som klemmer beskyttende puder ind mod vognen, så teltet slutter helt tæt, så træk og kuldeindfald undgås. Væsentligt er det også, at græskanten er udvendig, og at den er bred nok til, at man kan lægge sne hen over græskanten, så der ikke fyger sne ind. De gode vinterfortelte har desuden vinduer med en folie, som kan klare hård frost.

Vinterfortelte er i de fleste tilfælde lavet i et kraftigt PVC-materiale, som er stærkt, men ikke særlig åndbart. Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for regelmæssig udluftning.

De fleste vinterfortelte er ret små, så pladsen er begrænset, hvis man vil sidde i dem. Ofte bruges vinterforteltene dog kun som et bryggers, som skærmer vognen mod kulde og vind, og hvor man kan stille fodtøj, ski og lignende, så man ikke slæber sne med ind i vognen. På solrige vinterdage kan man godt være heldig at opnå en fornuftig opholdstemperatur i fortelte, så en frokost kan nydes.

Du behøver ikke nødvendigvis at investere i et vinterfortelt, for et godt universalfortelt kan også bruges om vinteren. Teltdugen er ganske vist ikke helt så kraftig som på et vinterfortelt, men til gengæld er den mere åndbar. Hvis ferien foregår i egne med meget sne, vil det være nødvendigt at tilkøbe en vinterpakke, som blandt andet omfatter ekstra støttestænger til tagkonstruktionen, så stængerne ikke bukker under for snepresset.

Gulvet er afgørende

Uanset om du medbringer et vinterfortelt eller helårstelt, vil der være bidende koldt, hvis du ikke træffer nogle forholdsregler. Det er således helt afgørende, at gulvet er fornuftigt isoleret, for der er ingen som helst varme i et forteltgulv, når det ligger direkte på den kolde jord. Er du mobil campist, er der dog grænser for, hvor meget du kan slæbe med, så du bliver naturligvis nødt til at skæve til, hvor meget produkterne vejer og fylder.

Inden du slår forteltet op, skal du lægge et beskyttende underlag som f.eks. en fiberdug, der dels beskytter teltbunden mod snavs og skarpe kanter, dels yder den første barriere mod opstigende fugt og kulde. Husk at dugen ikke må være synlig udefra. En sådan dug fås i forskellige størrelser, kvaliteter og priser, men disse produkter ruinerer ingen, og det er et dårligt sted at spare, så køb noget ordentligt. Spørg eventuelt din campingforhandler til råds.

Ovenpå forteltets bund – altså inde i teltet – kan du vælge at lægge en presenning og derpå yderligere et isolerende og beskyttende lag. Det kan eksempelvis være bobleplasten Astro Foil, som er en isolerende aluminiumsmåtte, der reflekterer kroppens varme, når man går på den. Alternativt kan man vælge eksempelvis et Comfort Carpet fra Isabella. Øverst lægger du et fortelttæppe for at optimere komforten.

Er du fastligger, giver det god mening at lægge plastfliser, som er nemme at skære til og behagelige at gå på. Spørg gerne din forhandler til råds.

Loftet isolerer også

Også loftet skal i fokus, når du vil have det lunt i forteltet. Det er en rigtig god idé at købe en klimadug, som hænges op nogle få centimeter under loftet. Det har dels en isolerende effekt i forhold til kuldeindfald, dels skærmer det mod den kondens, som let opstår om vinteren. Klimadugen opsamler kondensen og leder den ud til siderne af teltet, så vandet ikke drypper ned i hovedet på teltets beboere.

Foran vinduerne, som også er et af de sårbare steder i forhold til kulde, kan det anbefales at hænge tæpper eller lagner op. Comfort Carpet kan også bruges, hvis man har noget i overskud.

Vi har købt en ny campingvogn. Som vi har forstået det, skal vognen til service hvert år, for at fabriksgarantien gælder. Ydermere skal denne service udføres af den forhandler, der har solgt vognen. Er det korrekt? Hvordan er vi stillet, hvis vi lader vognen servicere af et andet værksted?

DCU forklarer: Det er generelt sådan, at alle værksteder er pålagt fra fabrikkens side at hjælpe i nødsituationer – men ikke garanti, reklamationer eller lign. Det vil sige, at ethvert caravanværksted selvfølgelig vil hjælpe en campist i nød, der har fået blæst taglugen af. Men branchen har ikke frit værkstedsvalg, som du ser det eksempelvis fra bilbranchen, desværre. Ofte aftales det indbyrdes mellem sælger og din lokale forhandler, at service kan foretages i nærheden af, hvor du bor. Men garantisager og tæthedskontroller skal typisk foretages det sted, hvor vognen er købt. Det er ikke så længe siden, DCU havde en sag, hvor en kunde boede på Sjælland, men havde købt sin vogn i Nordjylland. Han blev nødt til at køre til Nordjylland, hvis han ville have foretaget sit garantieftersyn.  

Der er desværre tale om en flerhovedet slange, idet dele af branchen udnytter den gode kollegas velvillighed ved at flytte reklamationen til en anden forhandler, der ingen fortjeneste har haft. Det hører med til historien, at en del af forhandlernes avance bliver 'spist op' af disse mindre småreklamationer, og kommer der 4-6 kunder ind i butikken med samme problem, så bliver det en anseelig udgift for den enkelte forhandler.

Hvad er kravene til en gasinstallation, når en campingvogn sælges?

Når du køber ny campingvogn eller autocamper, må den først overdrages til dig, når der er foretaget eftersyn af gasinstallationen, og en installationsrapport har dokumenteret, at installationen opfylder kravene. Du skal have installationsrapporten udleveret med underskrift fra en autoristeret virksomhed.

Køber du brugt, er sælgeren forpligtet til at overdrage en ajourført installationsrapport og apparaternes brugervejledning til køberen. Af installationsrapporten skal det fremgå, om der kræves installationsændringer for, at installationen kan karakteriseres som sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Af Torben Brandt

Det er ikke uden grund, at man ikke må køre lige så stærkt som den øvrige trafik, når man har en camping- eller teltvogn på krogen. For i det øjeblik, man har noget på slæb, er man markant længere om at bremse, end hvis man kører uden noget bagpå.

– Generelt skal man vide, at bremselængden øges, når man kører med en campingvogn eller en anden form for trailer, hvor der er vægt på – uanset om den har bremser eller ej. Det er jo også årsagen til, at man ikke må køre lige så stærkt med påhængsvogn, som når man ikke har noget bagpå. Det er kun, hvis man kører med en tom trailer, at anhængeren kun har marginal betydning for bremselængden, oplyser Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs blad, Motor.
 

God tommelfingerregel

Han giver campisterne følgende tommelfingerregel om bremselængde i trafikken:

– Man skal holde en sikkerhedsafstand til den forankørende bil, som svarer til halvdelen af det, speedometeret viser. Det vil sige, at hvis man kører 100 km/t., skal man holde en afstand på 50 meter, og når man kører med trailer bagpå, skal man regne med halvanden gang den afstand, hvilket altså i dette eksempel vil sige, at man skal holde en afstand på 75 meter. 

Brug den adaptive fartpilot

De mange tekniske hjælpemidler, som efterhånden findes i moderne køretøjer, er en god hjælp i bestræbelserne på at forebygge ulykker – og udviklingen er gået stærkt. Det er ikke mange år siden, at bilens fartpilot kun kunne indstilles til en bestemt hastighed, som bilen derpå kørte med, uanset om der opstod kø, eller en medtrafikant uventet lagde sig ud foran bilen. I de tilfælde var det op til føreren at bremse for at undgå en kollision.

Anderledes er det med de moderne, adaptive fartpiloter, som findes i mange nye biler. Her kan en radar i bilens front se flere hundrede meter frem og ”tale” med fartpiloten. Systemet sikrer, at bilen holder den nødvendige afstand til de forankørende biler, og det bremser automatisk, hvis andre trafikanter lægger sig ud foran, eller der opstår kø.

– Mange nye biler har en adaptiv fartpilot, som sikrer, at man holder afstand, og hvis man har sådan én, anbefaler vi fra FDMs side, at man bruger den, og at man justerer afstanden op til det maksimale, når man har campingvogn bagpå. Så er det også meget rarere at køre, fordi bilen kører på en mere glidende måde, siger Søren W. Rasmussen.

Følg strømmen

Hvis bilen ikke har en adaptiv fartpilot, anbefaler den biltekniske redaktør, at campisten holder en fart, som passer ind i trafikbilledet.

– Har man en campingvogn, der er Tempo 100-godkendt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal køre 100 km/t. Lastbiler på motorvejen ligger i praksis ofte og kører med en hastighed omkring 92 km/t., og så er det en rigtig god idé at vælge den hastighed, så man følger med strømmen. Samtidig skal man vælge en god, lang afstand til den forankørende, så man undgår at skulle køre forbi, lyder rådet fra Søren W. Rasmussen.

Førerfejl skyld i ulykker

Selvom det kan virke angstprovokerende at sætte sin lid til moderne teknik, kan der faktisk være god grund til at lade teknikken og ikke den menneskelige dømmekraft træffe de trafikale beslutninger.

– Den største årsag til ulykker er førerfejl. Det er f.eks., at man placerer sig forkert, at man har for kort afstand til den forankørende, eller at man er uopmærksom og begynder at døse hen bag rattet. Heldigvis er de nye sikkerhedssystemer med til at hjælpe på lige præcis disse ting, for de sørger for, at man holder afstand, de har vognbaneassistenter, der hjælper med at få bilen til at blive i vognbanen, og så er der også førerovervågningssystemer, hvor bilen lidt populært sagt holder øje med, hvornår det er tid til en kaffepause. Disse systemer hjælper chaufføren – også dem der kører med påhængsvogn, fastslår Søren W. Rasmussen,

- Jeg har hørt, at det er lovligt at overnatte med sin campingvogn på en offentlig parkeringsplads, såfremt der kun er tale om en enkelt nat, og at man i øvrigt respekterer lov og orden. Er det korrekt? Det spørger et medlem om.

- Det er tilladt at hvile/sove på raste- og parkeringspladser, når det er påkrævet af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Det er nemlig sådan, at rastepladsernes formål er at sikre, at trafikanterne kan få et hvil før fortsat kørsel, når det er påkrævet af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Dog bør opholdet/overnatningen ikke få karakter af egentlig campering.

Man skal ligeledes være opmærksom på de lokale forhold, f.eks. tidsbegrænsning på raste-/parkeringspladsen. Der findes ikke i færdselsloven generelle regler om forbud mod overnatning i et parkeret køretøj, men kommunalt kan der være regulering i den lokal bekendtgørelse. Vejloven og privatvejsloven forbyder ikke, at vejarealer anvendes til parkering af registrerede køretøjer, selvom parkeringen har nogen varighed, og bestemmelserne forbyder heller ikke, at et parkeret køretøj benyttes til en længere hvilepause.

- Vi har hørt, at man ikke må køre med fastmonteret træk i Tyskland, når man ikke har campingvogn på krogen. Er det rigtigt? 

- Nej, det er ikke rigtigt. De tekniske krav til køretøjerne kan være forskellige fra land til land. Wienerkonventionens bestemmelser omfatter tekniske krav til køretøjet og førerens ret til at føre køretøjet med det kørekort, han gyldigt har erhvervet. Bestemmelserne siger, at de enkelte lande (i dette tilfælde Tyskland) må acceptere, at et køretøj er lovligt indrettet, og at føreren har ret til at føre det, hvis det er lovligt indrettet og lovligt må føres i henhold til reglerne i det land (i dette tilfælde Danmark), hvor køretøjet er indregistreret, og kørekortet er udstedt. I Danmark kan du vælge enten fastmonteret træk eller delbart aftageligt træk, hvis blot det monteres efter fabrikantens anvisninger. Det fremgår under kap. 9.05.021 Personbil M1 i krav til køretøjer under Færdselsstyrelsens hjemmeside. Du kører altså efter de danske krav til køretøjet – også når du kører til Tyskland.  

Wienerkonventionens bestemmelser omfatter derimod ikke færdselsregler eller regler for brug af køretøjet. F.eks. brug af sikkerhedsseler og placering af børn – der må man altså acceptere de enkelte landes regler, når man kører i udlandet.

Af Torben Brandt

Indrømmet – det kan lyde banalt at minde læserne om, at campingvognen skal sættes korrekt på bilens kugle. Men dels får DCU heldigvis hvert år nye medlemmer, der ikke er erfarne campister, dels hører vi på redaktionen ind imellem om selv garvede campister, der har oplevet, at campingvognen er hoppet af krogen, fordi den ikke var spændt rigtigt på.

Den slags hændelser er imidlertid sjældent noget, campisterne praler med, så hvis du selv har oplevet det, kan du trøste dig med, at du ikke nødvendigvis er den eneste på campingpladsen, der har stået i den situation.

Tjek trækket
Inden du kobler noget på, skal du først kontrollere, at bilens anhængertræk er i ordentlig stand. Viser det tegn på gennemtæring eller skader, skal du have det tjekket af en fagmand.

Husk, at du ikke må smøre kuglehovedet med olie eller lignende – brug i stedet et stykke smergellærred eller fint sandpapir til at holde kuglehovedet rent og rustfrit.

Har du aftageligt træk, skal du omhyggeligt sikre dig, at det er sat korrekt på. Moderne, aftagelige træk har en grøn kontrolknap, der springer op, når det er monteret rigtigt.

Er wiren i orden?
Campingvognen er udstyret med en wire, der skal sættes ind i det lille beslag/sikkerhedsøje på anhængertrækket. Det kan være fristende bare at vikle wiren omkring krogen, men det er ikke tilladt, fordi wiren skal kunne aktivere håndbremsen, hvis campingvognen falder af kuglen, eller hvis det aftagelige anhængertræk falder af.

Ikke alle anhængertræk har et sikkerhedsøje monteret fra fabrikkens side, fordi det ikke er et krav i alle europæiske lande. Har du ikke et sikkerhedsøje på trækket, må du derfor bede din mekaniker om at montere det. Det må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af trækket. 

Det kan være fristende at lægge sikkerhedswiren omkring anhængertrækket, men det er ikke tilladt. Det skal placeres i et sikkerhedsøje, som skal sidde på ikke-aftagelig del af anhængertrækket. Foto: Rasmus Schønning

Tillid er godt, men…
En mover eller et bakkamera er vigtige hjælpemidler, når du skal sammenkoble vogntoget. Har du ingen af delene, og er du alene om at bakke bilen til campingvognen, kan det være svært at bedømme, hvornår anhængertrækket er tæt på campingvognens tilkoblingsgreb. Et lille tip kan være at sætte en pind med en klud på spidsen af tilkoblingen, som du kan se fra førerhuset og navigere efter, når du bakker til.

Og lad være med at stole blindt på andre, når det handler om at spænde campingvognen ordentligt på krogen. Et garvet DCU-medlem fik for nogle år siden hjælp af en tjenstvillig campist, der koblede vognen til, mens han selv blev siddende inde i bilen, men kort efter at have forladt campingpladsen, hoppede campingvognen af krogen i en rundkørsel, fordi den ikke var spændt korrekt på. Husk, at det er dit ansvar, at vogntoget er korrekt sammenkoblet.

Brug håndbremsen
Håndbremsen har ikke kun en sikkerhedsmæssig funktion, men er også anvendelig i forbindelse med tilkoblingen. Når campingvognens tilkoblingsgreb er lige hen over anhængertrækkets kugle, trækker du håndbremsen, så campingvognen ikke triller baglæns eller ruller fremad mod bilens bagende. Derpå drejer du på næsehjulet, så tilkoblingen langsomt sænkes ned over kuglehovedet, til det klikker på plads.

Du ved, at tilkoblingen er foretaget korrekt, når det grønne mærke på håndtaget/tilkoblingsgrebet bliver synligt. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er det en god ide at stille næsehjulet til jorden og derpå løfte det, mens vogntoget er sammenkoblet. Hvis kuglen sidder korrekt, vil bilens bagende begynde at løfte sig.

Håndbremsen er god at bruge i forbindelse med tilkoblingen, så du sikrer dig, at campingvognen ikke triller bagud eller ind i bilen i forbindelse med, at du sætter vognen på kuglen. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Sæt strømmen til
Inden du kører, skal du sætte elkablet ind i stikket på anhængertrækket. Stikkene er enten 7- eller 13-polet, men langt de fleste moderne campingvogne har så meget elektronik, at de er udstyret med et 13-polet stik for at have strøm til køleskab, gulvvarme, aircondition og lignende.

Hvis dit anhængertræk er forberedt til et 7-polet stik, og du har et 13-polet på din campingvogn, kan du hos campingforhandlerne købe en adapter, så kabel og stik passer sammen.

Når du har sat elkablet i stikket, skal du huske at tjekke, at lyset på campingvognen virker. Foto: Rasmus Schønning

Af Torben Brandt

Hvornår har du senest haft din campingvogn på vægten? Måske hører du til den gruppe, der er meget opmærksom på vægtproblematikken, og som derfor jævnligt vejer campingvognen, men det kan lige så vel være, at du tilhører den gruppe, der ikke har nogen sikker fornemmelse af vognens vægt.

Men det er altså ikke ligegyldigt, hvad din campingvogn vejer. Hvis vognens aksel er bygget til at bære en totalvægt på 1.500 kg, og du mere eller mindre konsekvent kører rundt med et par hundrede kilo i overlæs, er det ikke kun problematisk i forhold til, at vognen er lastet med mere, end den er bygget til. Det er også skidt i forhold til trafiksikkerhed.

– Kører man regelmæssigt med overlæs, risikerer man at slide såvel akslen som vognens bærende konstruktion skæv, hvilket jo i sig selv er meget alvorligt. Men det er i høj grad også et problem i forhold til trafiksikkerhed, for et overlæsset vogntog kommer lettere i slinger, og samtidig kan den høje vægt være et problem, hvis man skal ud i en undvigemanøvre, fordi man i værste fald mister herredømmet, lyder det fra DCUs tekniske rådgivning.

Er for tunge fra starten
Problemet med for tunge campingvogne begynder i nogle tilfælde allerede, når vognen er helt ny. For vognenes registreringsattest udarbejdes ofte efter en standardmodel, som ikke nødvendigvis tager højde for, at den vogn, der kommer til Danmark, har forskellige udstyrspakker, som hver især lægger kilo på vognens sideben. Derfor har de nyslåede campingvognsejere i nogle tilfælde betydelig lavere lasteevne til rådighed, end det fremgår af registreringsattesten.

Teknisk rådgivning uddyber: 

- Kunden burde selvfølgelig kunne regne med den oplyste egenvægt på vognen, men eftersom man ikke altid kan det, opfordrer jeg til, at forhandleren kontrolvejer vognen, inden den sælges, hvilket mange faktisk også er begyndt at gøre. Og ellers må kunden inden handlen bede om at få vognen vejet i tom tilstand, så de har styr på vognens nøjagtige vægt.

Problemstilling går igen
Vægtproblematikken er et tilbagevendende tema.

– Én ting er at kende vognens egenvægt. Noget andet er, hvor meget man efterfølgende putter i vognen, og her har både kunde og forhandler et ansvar. Campisten skal huske, at man ikke kritikløst kan købe udstyr og proppe bagage i vognen uden at skæve til vægten, og forhandleren skal som den professionelle part minde køber om, at der i forhold til vognens vægt er grænser for, hvor meget udstyr man kan tillade sig at tilkøbe. I den sidste ende handler det dels om, at forhandleren får en tilfreds kunde, dels om køresikkerhed, for vi vil ikke have overlæssede vogne kørende på vejene, forklarer den tekniske rådgivning i DCU.

Overvej større aksel
En løsning på vægt- og sikkerhedsproblematikken kan være at få forstærket akslen, så campingvognen kan bære flere kilo, vurderer teknisk rådgivning hos DCU.

– Vi ser flere og flere forhandlere, som bestiller vognene hjem med større aksler, og det kan være klogt, for så kan campisten lovligt have mere bagage og udstyr med, og vognen er bygget til at bære det. I den forbindelse skal man naturligvis sikre sig, at campingvognen ikke er tungere end det, bilen må trække, og at man har det rigtige kørekort.

Kort om kørekortet
De fleste mennesker har et almindeligt B-kørekort, som giver ret til at køre en bil eller autocamper med en totalvægt op til 3.500 kg og en trailer med en totalvægt op til 750 kg – f.eks. en havetrailer eller en teltvogn.

Hvis trailerens/campingvognens totalvægt er højere end 750 kg, må bilens totalvægt og campingvognens totalvægt til sammen ikke overstige 3.500 kg, hvis du skal køre vogntoget med et B-kørekort.

I forhold til kørekort spiller det ingen rolle, om du har passagerer og bagage i bil og campingvogn. Det er udelukkende tallene på registreringsattesten, der betyder noget.

Er vogntoget for tungt til et B-kørekort, skal du have et BE-kørekort, som giver ret til at køre en bil/autocamper med en totalvægt på 3.500 kg og have en trailer med en totalvægt på op til 3.500 kg bag på – altså 7 tons i alt.

I forbindelse med flytning af min fastliggervogn til en anden campingplads vil jeg høre, om jeg må bugsere campingvognen med 30 km/t med en advarselstrekant på vognen i stedet for et prøveskilt?

Nej, det må du ikke. Slæbning eller bugsering handler alene om køretøjer, der er ”brudt ned” under kørslen, og som derfor skal slæbes til værksted.

I forhold til prøveskilte siger loven, at du skal have et anerkendelsesværdigt formål for transport af en ”fastliggervogn” – f.eks. transport til serviceværksted. Skat har udtalt, at en hjemtransport eller en transport til en anden campingplads ikke er anerkendelsesværdigt. Derfor kan du ikke benytte et prøveskilt (prøvemærke) til at flytte din fastliggervogn fra én campingplads til en anden. 

Så hvis du vil flytte din fastliggervogn, er den sikreste løsning at transportere den på f.eks. et fejeblad. Husk i den forbindelse at tjekke dæktrykket på campingvognens dæk, før den bliver placeret på blokvognen.

Vi har nogle fejl på vores nye campingvogn. Der er flere ting, som ikke virker tilfredsstillende. Vores forhandler ”køber” sig tid hele tiden, og undskylder med travlhed – og udskyder aftalen. Hvordan er vi stillet, og hvordan kommer vi videre med vores klage?

Hvis forhandleren ikke umiddelbart viser større forståelse for sagen, kan det hjælpe at aflevere klagen skriftligt. En klage, der er skrevet ned i nogle let overskuelige punkter, kan alle umiddelbart forholde sig til. Og bagefter er det nemt at tjekke med værkfører, om samtlige klagepunkter nu også er blevet udbedret.

Derudover er en skriftlig klage – og skriftlige svar – vigtige som dokumentation, hvis man efterfølgende får brug for hjælp fra DCU, Forbrugerklagenævnet eller Camping Branchens Reklamationsnævn. Det kan være, hvis forhandleren ikke vil anerkende klagen, eller hvis udbedringen af skaden ikke er tilfredsstillende. DCU vil så tage en snak med producent eller forhandler og eventuelt arrangere et syn og skøn. Kun hvis det ikke er tilstrækkeligt til at placere ansvaret, går sagen videre til enten Forbrugerklagenævnet for forbrugerkøb, der tager sig af sager under 100.000,- kr.  Hvis beløbet er højere end 100.000 kr., kan du klage til Campingbranchens Reklamationsnævn. Dog er det en forudsætning at forhandleren er medlem af Campingbranchen, ellers skal klagen over domstolene.

Forbrugerne er med andre ord relativt godt beskyttede.

Efter købeloven er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en tilsvarende vare uden mangler. Forbrugerens valg består mellem afhjælpning af manglen, levering af en anden genstand, der svarer overens med aftalen (omlevering), et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet, hvis manglen er væsentlig. Hvis man derimod køber en brugt vare, kan man ikke kræve omlevering. Sælger kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt, eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger.

Hvis køberen vil påberåbe sig en mangel, skal køber give besked indenfor rimelig tid, efter at manglen er opdaget.

Garanti

Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne ‘garanti’ og ‘reklamationsfrist’ sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service – et løfte, der ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre, end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde kunden adgang til at få varen repareret gratis i fem år.

Reparation

Kutyme for længerevarende reparationsforsøg er to måneder i branchen. Dansk Camping Union anbefaler køber, at aftaler og ønsker for andet forsøg sker skriftligt. Husk nulfaktura for garantireparationer.

Du har krav på dokumentation for udført arbejde på et værksted, uanset om dette sker efter regning eller i henhold til garanti eller reklamationsret. Dokumentationen bevirker, at du kan gøre brug af dine rettigheder i henhold til købeloven.