Vi vil gerne have vores cykler med på ferie, og det eneste sted, der er plads, er bag på campingvognen. Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på? Vi har hørt, at der muligvis skal et særligt skilt på. Kan DCU hjælpe?

Hvis I kører til Spanien eller Italien, er det korrekt, at det er lovpligtigt at have et særligt advarselsskilt bag på campingvognen og autocamperen. Det er et rød- og hvidstribet skilt, der måler 50 x 50 cm, som I kan købe hos udvalgte campingforhandlere herhjemme.
Når I kører med cyklerne bag på campingvognen, så husk også altid at sørge for, at cyklerne er godt fastspændt, så de ikke kan rutche frem og tilbage. I skal også huske at sikre, at kugletrykket er tilpas afstemt ift. mervægten fra cyklerne.    

 

Hvor tit skal en campingvogn gastestes? Er det lovpligtigt at gasteste sin campingvogn eller autocamper med et bestemt interval?

Man kan undre sig, men der er faktisk ikke noget lovkrav om, at man får sin vogn gastestet med et bestemt interval. Såvel Sikkerhedsstyrelsen som DCU anbefaler dog, at gasinstallationen testes minimum hvert andet år af en autoriseret installatør eller en godkendt virksomhed. Anvendes vogne i gasinstallationsklasse 10 til udlejning eller leasing, skal der foretages periodisk eftersyn med en frekvens, der ikke overstiger 12 måneder.

Hvor gammel må gasslangen mellem gasflaske og regulator højst være?

Der er ingen aldersbegrænsning på slange og regulator, men DCU anbefaler, at du får udskiftet slangen hvert tredje år. Er der tegn på, at slangen er mør, skal den udskiftes.

Hvor lang må gasslangen være?

Slangen må højst være 400 mm i henhold til standarden DS/EN1949. I de særlige tilfælde, hvor der er udtræk på gaskassen, kan slangen mellem gaskasse og vogn være maksimalt 750 mm.

Som campist har du formentlig tidligere oplevet at trække en hale af trafikanter efter dig, når du på lande- eller motortrafikvej har holdt den tilladte hastighed på 70 km/t.

Fra årsskiftet er det slut. For fra 1. januar 2020 øges hastighedsgrænsen for biler med trailere på lande- og motortrafikvej fra 70 km/t. til 80 km/t. Dog kan der stadigvæk ved skiltning sættes lavere hastighedsgrænser lokalt, hvis det skønnes at være det mest forsvarlige på en bestemt strækning.

Godt for sikkerheden

I Dansk Camping Union glæder teknisk konsulent Stefan Rosendal sig over de ændrede hastighedsgrænser, der dels gælder lastbiler, dels personbiler op til 3.500 kg med trailer/campingvogn bagpå.

– Harmoniserede hastigheder har været DCUs mærkesag i over 20 år. Man kan undre sig over, at det har skullet tage så mange år at få gennemført, men vi er glade for, at det nu omsider er en realitet. Nogle vil måske frygte, at højere hastighed øger risikoen for ulykker, men i DCU mener vi, at det både gavner den fælles fremkommelighed, og samtidig giver harmoniserede hastigheder en mere ensartet og dermed også sikrere afvikling af trafikken, fordi det ikke frister bagvedkørende biler til at overhale hasarderet, fordi de bliver utålmodige, vurderer Stefan Rosendal.

Hvis din camping- eller teltvogn har en dansk Tempo 100-godkendelse, har de nye regler ingen betydning, for så må du allerede køre 80 km/t. på lande- og motortrafikvej.

Gasanlæg, bremser, fugt, smøring, træktøj, elinstallationer. Det er ikke ligegyldige smådetaljer, som skal kigges efter i sømmene, når campingvognen efter vinterpausen skal gøres klar til igen at rulle ud på vejene.
– Vi anbefaler, at man som klargøring til den nye campingsæson får foretaget forårstjek af sin campingvogn. Det er også med til at sikre vognens stand. Det er vigtigt, at det er et autoriseret sikkerhedseftersyn, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen.

Gaseftersyn
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at campingvognen får foretaget et gaseftersyn hvert andet år, men står det til Camping Branchen, bør campingvognen få foretaget et års-serviceeftersyn, hvor alle vitale dele gennemgås, og som også omhandler, at gasanlægget årligt tjekkes. Et års-serviceeftersyn inklusive gastest må kun foretages af et autoriseret værksted eller en forhandler godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
– Med en autoriseret gastest får du en sikkerhedsrapport som dokumentation for, at du har fået lavet eftersynet. Det samme gør sig gældende med det komplette sikkerhedseftersyn, hvilket kan få afgørende betydning, hvis du eksempelvis havner i en situation, hvor du får brug for dit forsikringsselskab, siger Jesper Behrensdorff. Han påpeger, at flere campingpladser følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kræver, at gæsternes campingvogne har fået udført gaseftersyn.

Fugt eftersyn
Ifølge Jesper Behrensdorff er det en god idé at kombinere det årlige serviceeftersyn med et fugteftersyn, som sikrer, at fugtskader på campingvognen opdages i tide.
– Mange campingvognsejere har oplevet, at deres campingvogn er blevet angrebet af fugt, og at det ikke er opdaget i tide. Bliver campingvognen udsat for fugt, forringes værdien, og det kan blive en bekostelig affære at få den repareret. Det kan opdages i tide, og dermed minimere reparationsomkostningerne betragteligt at få foretaget en fugttest, siger Jesper Behrensdorff.

• Find dit nærmest DCU test-center her

Af Mogens Havsted

Lad mig straks understrege, at denne artikel ikke er en advarsel mod elektrisk gulvvarme. Slet ikke. Men der er nogle risici og nogle ulemper, som du bør tage med i dine betragtninger, før du køber en vogn med el-baseret gulvvarme eller går i gang med at efterinstallere varmefolie.

Som du kan se på billederne, kan der opstå skader i form af svedent gulv, hvis du monterer folie med el-tråde. Leverandører og tilhængere af gulvvarme vil straks anføre, at gulvvarmen er installeret forkert eller brugt uhensigtsmæssigt. Lad os lige få den diskussion på plads:

I dette – og andre tilfælde – skyldes skaderne, at der oven på varmefolien er placeret noget, som hindrer varmen i at søge væk. Hvis denne hindring er et særlig tæt gulvtæppe, så er der – indrømmet – tale om en fejlmontering. Hvis der derimod er tale om, at der har været placeret en taske eller en måtte, må det efter min mening være omfattet af almindelig brug af campingvognen. Så er der ikke tale om fejlmontering eller fejlanvendelse af hverken vogn eller gulvvarme!

I det aktuelle tilfælde er nogle tasker blevet stillet på gulvet. Ærlig talt, så er det helt naturligt og almindeligt, at man rykker lidt rundt på bagagen, når køjerne skal bruges. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver redt op til natten. Køjerne kan også bruges om dagen.

I et andet eksempel opstod en varmeskade på grund af familiens hund. Altså indirekte. En familie havde købt en måtte, som skulle blive hundens yndlingsplads. Meget praktisk for både hund og mennesker. Desværre betød kombinationen af gulvvarme, gulvtæppe, en måtte med gummibagside og tung hund, at gulvet blev svedet. Efter min mening er det helt almindelig brug, at man har hund med på camping – også at man køber en måtte til hunden. Eller for den sags skyld, at man køber en måtte med gummibagside, selv om man ikke har hund, men blot vil have et sted inden for døren, hvor man kan stille sit fodtøj.
 

Er det farligt?

Det er svært at se et mønster i de hændelser, vi er blevet præsenteret for gennem snart mange år. Jeg har ikke belæg for at udpege bestemte leverandører som storsyndere.

Samtidig er det vanskeligt at finde dokumentation for, at varmefolier har ført til brand. Det må være op til den enkelte campingvognsejer, om man sover trygt med gulvvarmen tændt.

”Hvad siger myndighederne?” er jo et helt oplagt spørgsmål i vores velregulerede samfund, men heller ikke her er der megen hjælp at hente. Sikkerhedsstyrelsen er ikke opmærksom på, at el-varmefolier giver problemer, og de er ikke registreret som brandårsag. Sikkerhedsstyrelsen vil gå ind og bedømme bestemte elartikler, hvis der kan påvises fejl eller risici ved dem, men så længe de benyttes efter brugsanvisningen, vil styrelsen ikke advare mod at bruge dem.

Og som allerede understreget har vi ikke belæg for at påstå, at varmefolier har forårsaget direkte brand, om end der er tydelige skader.
 

Folie og tæppe skal passe præcist

Sikkert er det dog, at man skal passe på, når man selv kaster sig ud i at montere eller reparere varmefolie. Der er eksempler på, at folk forsøger at reparere beskadigede varmetråde med forskellige former for varmeledende materialer som f.eks. folier og pasta. Lad være med det. Køb folie i nøjagtig de størrelser, du skal bruge. Hvis folien eller varmetrådene er beskadiget, så smid folien ud.

Skader kan også opstå, efter at du har taget gulvvarmen i brug. For eksempel ved, at du anbringer noget skarpt og tungt på gulvet. Det kan være en taburet med en (vel-)voksen person ovenpå. Igen et tilfælde, som man må betegne almindelig brug af campingvognen.

Det sikreste råd er at overlade montage til en professionel, som også skal sørge for, at folien dækkes af et egnet gulvtæppe.

Uanset om du selv er fiks på fingrene eller har overladt montagen til et professionelt værksted, må du altså regne med, at gulvet kan blive svedent med værditab til følge.

Selv når du køber en vogn med fabriksmonteret gulvvarme, kan du risikere skader. I den situation er det bare rigtig svært at sige: ”Nå pyt, jeg skal alligevel ikke kigge under gulvtæppet.” Når man har smidt nogle hundrede tusinde kroner på bordet for en spritny campingvogn, forventer man – efter min mening med rette – at den ikke tager skade af almindelig brug.

 

Pas godt på omformeren

På nogle af billederne ved denne artikel ser du brandskader i forbindelse med elektrisk gulvvarme. Denne skade er ikke opstået ved selve varmefolien, men ved ændring fra 230 V til 12 V, 24 V, 48 V, eller hvad der nu skal bruges.

Her er vi ved et generelt problem, når vi benytter transformere: varmeudvikling, som kan være ganske kraftig.

Igen er det eneste råd, man kan give, at installering skal ske efter forskrifter og overlades til en professionel, hvis man er det mindste i tvivl.

Helt generelt kan man sige, at man skal passe på, at omformeren ikke bliver mast sammen med oppakning – noget som let sker, hvis omformeren til varmefolien placeres i rummet under sædet.

I gamle dage kunne man advare mod brug af såkaldte bambus-omformere og bambus-ladere, fordi alle gik ud fra, at de billigste og ringeste produkter var fremstillet i Kina, mens ordentlige (og sikre) apparater var fremstillet i Danmark eller nærtliggende lande. Sandsynligvis var det en falsk tryghed – under alle omstændigheder kan du godt gå ud fra, at både billige og dyre elektronikprodukter er fremstillet i Fjernøsten.
 

 

 

Det skal du være opmærksom på

Hvad er så løsningen, hvis du vil undgå risiko for afsvedne gulve og muligvis brand?

• Følg brugsanvisningen.
• Pas på med, hvilke tæpper du lægger over varmefolien.
• Pas på med, hvad du stiller på gulvet.
• Brug kun moderat varme. Gulvvarme er ikke beregnet til at varme vognen op.
• Køb eventuelt et egentligt varmetæppe, som ikke skal tildækkes, men til gengæld er ret lille. Velegnet lige inden for døren eller under bordet.

Hvis gulvvarmen i din vogn ikke lever op til forventningerne, eller hvis du på anden vis har oplevet problemer med gulvvarmen, er du som DCU-medlem altid velkommen til at kontakte DCUs tekniske afdeling.

Af Torben Brandt

Et nyt kæresteforhold blev indirekte indledningen til, at Kim Klejnstrup Mikkelsen flyttede i en campingvogn og tog en ny, minimalistisk livsstil til sig.

For når man har en lejlighed i Holstebro og gerne vil tilbringe tid med kæresten, der bor i Ølgod en times kørsel væk, bliver det både dyrt og tidskrævende at pendle, hvis man kører ofte. Resultatet var, at Kim Klejnstrup Mikkelsen det meste af tiden var hos sin kæreste og derfor kun sjældent opholdt sig i sin lejelejlighed.

– Det blev nogle temmelig dyre overnatninger, jeg havde i min lejlighed, når jeg var der så lidt, erkender Kim Klejnstrup Mikkelsen.

 

Campingvogn vandt over kolonihavehus

Både han og kæresten har børn fra tidligere forhold. Deres nye livssituation satte gang i tankerne, for hvordan organiserer man sig bedst som sammenbragt familie, når man både har brug for at være sammen og hver for sig, uden at udgifterne løber løbsk?

Han overvejede at købe et kolonihavehus som base for ham og tvillingerne, men så langt kom det aldrig.

– Min kæreste er ud af en campingfamilie, og hun kendte én, der boede fast i en campingvogn. Derfor foreslog hun, at jeg købte en ældre campingvogn og satte den i stand, fortæller Kim Klejnstrup Mikkelsen, der er uddannet tømrer, og derfor har hænderne skruet godt på. 
 

 

 

Svigerforældre med på råd

Da han ville præsentere idéen om at flytte i campingvogn for sine to piger, kom de ham i forkøbet.

– De nåede faktisk at foreslå det, inden jeg fik gjort det, fortæller Kim Klejnstrup Mikkelsen.

Hans første indskydelse var at købe en lille campingvogn, men svigerforældrene, der er erfarne campister, anbefalede en stor vogn, når den skulle være hjemsted for både ham og pigerne. Det råd lyttede han til.

Lejligheden blev opsagt, hovedparten af møblerne solgt, og i foråret 2018 købte Kim Klejnstrup Mikkelsen og kæresten sammen en ældre, dobbeltakslet LMC for 40.000 kr.

Den følgende måned brugte han en del knofedt og yderligere cirka 10.000 kr. på at købe nye madrasser, et lille fjernsyn blev anskaffet via Den Blå Avis, og nye parketgulve blev købt billigt i Jem & Fix. Rundsiddegruppen blev bygget om til to langbænke med et par rustikke bordplader imellem, og der, hvor der tidligere var en sidedinette, blev der indrettet to lækre køjer til pigerne.

Også Kim Klejnstrup Mikkelsens kæreste bidrog i stor stil til det flotte resultat. Hun er rigtig dygtig til indretning og brugte lang tid på at søge efter inspiration og spændende idéer på Pinterest (en digital opslagstavle, hvor man kan inspirere hinanden, red.), så det hele passede sammen stilmæssigt. Resultatet er blevet en vogn, hvor godt håndværk og smagfuld indretning går hånd i hånd.

Kim Klejnstrup Mikkelsen erkender, at hans tømrerbaggrund og kærestens veludviklede sans for æstetik var en klar fordel, da byggeprojektet skulle realiseres, men han siger, at de fleste kunne gøre det samme.

– Hvis man har lidt snilde og gode idéer, kan det sagtens lade sig gøre, siger han.
 

 

Sat i bås

Campingvognen står i skønne omgivelser på en helårscampingplads lidt nord for Holstebro. Pladsen har såvel geder som kaniner og ligger lige ned til stranden, hvilket passer perfekt, fordi hele familien er vinterbadere. Trods de dejlige rammer oplever Kim Klejnstrup Mikkelsen alligevel at blive opfattet som en stakkel, når han fortæller udenforstående, at han og døtrene bor i en campingvogn på en campingplads.

– Det er lidt stigmatiserende, når folk hører, at jeg bor i en campingvogn. Så tror de straks, at det er fordi, jeg ikke har råd til andet, og at det er synd for mig, men kendsgerningen er, at jeg har en husleje på 900 kr. om måneden, og jeg har ingen økonomiske bekymringer. Min kæreste og jeg vil gerne spare op til at kunne købe et hus sammen, og det har vi rigtig gode muligheder for med denne ordning.

Han glæder sig over det nye liv, han og pigerne har fået i campingvognen.

– Vi lever meget mere minimalistisk end tidligere. Vi bor rigtig tæt, men det er blevet et fristed, hvor vi nyder at være sammen. Vi elsker at være her, og jeg føler, jeg er meget mere nærværende end tidligere, siger Kim Klejnstrup Mikkelsen.

Der er dog også praktiske udfordringer ved at bo i en campingvogn.

– Tøjvask kan jeg ikke klare i campingvognen. Så den del må jeg klare hos min kæreste.
 

 

Fuld af fortrøstning

Hidtil har han og pigerne kun boet i campingvognen i årets lune måneder, men når vinteren kommer, bliver udfordringerne anderledes. Kim Klejnstrup Mikkelsen er dog fortrøstningsfuld.

– Vognen har centralvarme, så det frygter jeg ikke. Men vi er gået ind i det med den tilgang, at vi har ikke gjort noget, som ikke kan gøres om. Nu prøver vi det og ser vinteren an, og om ikke andet kan vi gøre det i en periode. Men pigerne elsker det, og vi er sammen på en anden måde end tidligere, og det er det vigtigste for mig, siger Kim Klejnstrup Mikkelsen.

Og hvis han og kæresten på et tidspunkt flytter sammen, betyder det ikke nødvendigvis et farvel til campingvognen.

– Hvis vi skulle finde en fælles bolig på et tidspunkt, kan vi stadig bruge campingvognen som feriebolig, siger Kim Klejnstrup Mikkelsen.
 

Af Torben Brandt

Mange campister har så høj egenvægt på campingvognen, at de kun har plads til en smule bagage, før de overskrider vognens tilladte totalvægt.

En af dem er Frank Davidsen fra Frederikssund. Han har en Dethleffs Camper fra 2004 med en totalvægt på 1.350 kg.

– Ifølge de tekniske data har vognen en frivægt på 275 kg, men det har aldrig passet. For den kom i sin tid hjem med to udstyrspakker, plus at vi også selv har puttet noget udstyr i undervejs, så vi havde lige fra begyndelsen en vogn, der ikke havde den lasteevne, vi havde brug for, siger Frank Davidsen.

Han besluttede derfor at få vognen opvejet, så totalvægten blev hævet med 150 kg til 1.500 kg, som ville passe fint til familiens behov. Det ville eksempelvis gøre det muligt at montere en mover.

 

Grønt lys

Tidligere ville han have været nødt til at få akslen ændret i Kötz i Sydtyskland, hvor aksel- og chassisproducenten AL-KO holder til. Men da den danske repræsentant for Dethleffs, Erwin Hymer Group Nord, kontaktede Dethleffs-fabrikken i Tyskland, enedes man om, at arbejdet kunne udføres af virksomheden Lageri-Schmidt i Haderslev, der er specialister i renovering og opretning af chassiser, aksler og undervogne.

– Det er både dyrt og tidskrævende at sende akslen til Sydtyskland, og det er jo heller ikke godt i forhold til bæredygtighed og miljø at sende den så langt. Derfor glæder det mig, at Dethleffs accepterede, at akselforstærkningen kunne foregå i Haderslev, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.

Han understreger, at forudsætningen for at få forstærket akslen er, at producenten – i dette tilfælde Dethleffs – siger god for det på den pågældende vogn.

– Og selvom producenten giver grønt lys, er der ingen garanti for, at de samtidig accepterer, at arbejdet udføres i Danmark. Det bestemmer producenten, og interessen for at få en højere totalvægt er ganske stor hos de danske campister. Det oplever teknisk rådgivning hos DCU.

Teknisk rådgivning får to-tre henvendelser om måneden fra campister, der ønsker mere lasteevne, fordi det giver mulighed for at få mere komfort i form af f.eks. en aircondition eller en mover. Den ekstra lasteevne betyder meget for hele familiens ferieoplevelse.

Akslen pilles af

Når akslen – den tværgående stang under vognen, som hjul og svingarme sidder på – forstærkes på f.eks. en Dethleffs Camper, pilles den først af. Derpå trækkes gummistavene, der sidder inde i svingarmene, og som vognen er født med fra fabrikken, ud. De gamle stave på Dethleffs  Camper havde en Shore-værdi på 72, mens de nye har Shore 75. Shore er fagsprog for hårdheden – jo højere tal, desto hårdere er gummistavene, hvilket giver en stærkere og mere stabil aksel, der kan bære mere.

– De nye gummistave forøger ikke vognens samlede vægt med mere end højst et par kilo. Dermed får campisten på denne måde glæde af næsten hele totalvægtforøgelsen, siger Rolf Lageri-Schmidt. 

Det koster 3.400 kr. plus moms at montere nye og stærkere gummistave. Det vil typisk være den løsning, der vælges på mindre vogne med totalvægte under 1.500 kg.

Opgaven er mere omfattende på campingvogne med en totalvægt på 1.500 kg og derover, hvor det som regel ikke er nok at putte nye gummistave i svingarmene. Hvis totalvægten skal forhøjes med 200 kg – fra f.eks. 1.500 kg til 1.700 kg – vil det ofte være nødvendigt at få f.eks. nye fælge og kraftigere tromler, der er dimensioneret til at bremse en tungere vogn. Disse materialer er ret tunge, og sammen med en forstærkning af selve akselrøret vejer det i alt 15-20 kg, som går fra de 200 kg, totalvægten bliver forøget med.

 

Vurderer fra vogn til vogn

Niels Jørgen Jensen er logistikmedarbejder hos Erwin Hymer Group Nord, der repræsenterer Dethleffs i Danmark. Han havde kontakten til Dethleffs i Tyskland, da Frank Davidsens vogn blev sendt til Haderslev.

– I dette tilfælde gik Dethleffs med til, at det blev gjort i Danmark, og jeg tror, at Dethleffs vil se positivt på lignende forespørgsler, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det kommer an på en konkret vurdering fra vogn til vogn, siger Niels Jørgen Jensen.

Også mærker som Eriba og LMC hører i Danmark under Erwin Hymer Group Nord.

–  Fabrikkerne kører separat efter hver sit koncept. Er man interesseret i at få opvejet sin LMC eller Eriba hos Lageri-Schmidt, skal man kontakte en forhandler i forhandlernetværket, så muligheden kan blive undersøgt. Men det er i sidste ende noget, fabrikken bestemmer, siger Niels Jørgen Jensen.

Kommer hjem med større aksler

Udfordringen med begrænset lasteevne er især et velkendt problem på mindre campingvogne med nogle år på bagen. De senere år er danske importører og agenter begyndt at tage nye campingvogne hjem med højere totalvægte. 

– Det gør de i erkendelse af, at mange kunder efterspørger højere lasteevne i vognene. Derfor kommer de til Danmark med større aksler og dermed højere totalvægte, end vi så for 10-15 år siden, vurderer teknisk rådgivning hos DCU.
 

 

Sådan foregår det

Hvis du ønsker at få opvejet din campingvogn, så den får en højere totalvægt, skal du kontakte en forhandler, der fører dit campingvognsmærke, som så kan gå videre med sagen. I den sidste ende er det campingvognsproducenten, som vurderer, om akselforstærkningen kan lade sig gøre, og hvor og hvordan det i givet fald skal ske.

Når arbejdet er fuldført, udfylder producenten en dataerklæring, som danner grundlag for et nyt typeskilt, hvor totalvægtforøgelsen fremgår. Det nye typeskilt sættes på campingvognen. Regn med en udgift på 1.800-2.500 kr. til et nyt typeskilt.

Når der er foretaget ændringer, skal campingvognen til syn og have udstedt en ny registreringsattest, hvor den ændrede totalvægt fremgår. Syn af campingvognen koster fra cirka 300 kr. og opefter.

Husk, at du som DCU-medlem får 10 procent rabat på listeprisen, hvis du får campingvognen synet hos Applus. 

Som medlem af DCU har du adgang til personlig teknisk rådgivning. Læs mere om DCUs tekniske rådgivning her.

Vil du gerne vide mere om telte? Så klik her

Læs om teltvogne ved at klikke her

Vil du læse om campingvogne? Så klik her

Er du interesseret i autocampere? Så læs mere her

Her finder du DCUs mange tests af campingudstyr, campingtrækkere m.m.

Få gode råd om tips og teknik lige her

Find mere viden om campingtrækkere ved at klikke her

Af Torben Brandt
 

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn, og hvornår er den optimeret til vinterbrug?

For mange er svenske mærker som KABE, Polar og hedengangne Cabby de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række fede detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde.

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne.

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Ind imellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der eksempelvis har centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som til gengæld har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske luksusvogne.

 

Optimering af vognen til vinterbrug

Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt.

 

Isolering

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed.

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent. De bedst egnede til vintercamping ligger på tykkelser fra ca. 35-45 mm.

I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning.

Hymer/Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder i øvrigt LMC-vognene.

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sine 36 mm isolering i både gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens.

Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt.

 

Varmeovn eller centralvarme?

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme.

De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene.

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op.

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et varmetab på op til 70 procent, hvilket er uforenligt med vintercamping i hård frost.

Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W.

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer.

 

Lune fødder

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som varmes op af fyret. I nogle centralvarmesystemer kan gulvvarmen køre separat. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser.

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet.

Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge.

I nogle tilfælde oplever ejerne, at gulvvarmen er strøet med en gniers hånd, så visse områder af gulvet er iskoldt. KABE er blandt de mest avancerede på området og har taget patent på et firestrenget gulvvarmesystem, som minimerer de kolde områder.

Uanset, om man har vandbåren eller elektrisk gulvvarme, skal det betragtes som en sekundær varmekilde, der er et supplement til de primære kilder – centralvarme eller varmeovn.

 

Når bunden er god

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit.

Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad eksempelvis varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte.

Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet.

Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

 

Den vigtige ventilation

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er essentielle for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker eksempelvis sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen.

Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem.

 

Vinduer giver varmetab

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping, er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt.

Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind.

I hård frost kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

Af Torben Brandt

Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.

Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.

Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.

 

1. Begynd vintercampingen i Danmark

Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.

I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.

Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.

 

2. Vintercamping i udlandet

Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.

I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.

Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.

Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.

 

3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet

Har du fortelt med i frosthård jord, bør du bruge stål-/sømpløkker, der er t-formede og beregnet til hårdt underlag. De har fladt hoved, så de kan slås i med en hammer, og samtidig gør t-formen det let at vikle barduner og stropper omkring pløkken.

Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.

Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.

Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?

Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.

Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.

 

4. Fjern sneen fra forteltet

Om sommeren tilbringes mange timer i forteltet, men om vinteren bruges det ofte mere som bryggers til opbevaring af tøj og skiudstyr, ligesom det skærmer for kulde inde i vognen.

De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.

Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.

Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.

Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.

Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.

 

5. Varme fødder i kulden

Påtænker du at sidde i forteltet, bør du lægge et gulv. Læg først et cover eller en presenning direkte på jorden og slå det fast med pløkker gennem stoffet eller plastikken. Coveret skal helst være 20-30 cm bredere end forteltet, så det skærmer teltets kanter mod skidt og jordstænk.

Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.

Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.

De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.

Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.

Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.