Af Jan Aagaard

Selv på afstand er man ikke i tvivl. Den sølvblanke overflade, de runde former og de store buede vinduespartier i begge ender af vognen.

Det kan kun være en Airstream – den klassiske amerikanske campingvogn i aluminium, som har været fremstillet siden 1930erne og er et ikon for drømmen om det frie liv på landevejen gennem vidstrakte amerikanske landskaber.

Her på Hart’s Camp Airstream Hotel & RV Park i staten Oregon i USA står der otte Airstream-campingvogne på stribe. Det er vogne, som har permanent plads på hver sin lille grund og kan lejes som en særlig form for amerikansk glamping.

Airstream-pladserne er hver især indrettet med træterrasse, græsplæne, grillplads med en stor gasgrill, bålplads, udendørs bad med varmt vand, grønne planter og de klassiske amerikanske Adirondack-havestole.

Grundene er indhegnede med plankeværker af træ, så man har sin egen private have, og lige uden for er der egen p-plads og et cykelstativ med to private cykler.

Vi checker ind i vogn nummer tre, som har navnet Slingshot. Det er en spritny Flying Cloud Airstream, som er Airstream-fabrikkernes mest populære model i dag. Flying Cloud kommer i forskellige størrelser, og denne er en syv meter lang model med fire sengepladser.

Indenfor finder vi en moderne kabine – udnyttet optimalt med masser af skabsplads i alle rum. I den ene ende af vognen er der soveværelse med en komfortabel queen size-seng, natbord, skabsplads, læselamper og fladskærms-TV.

I midten køkken med gaskomfur, med ovn, emhætte, køleskab, mikroovn og dobbelt køkkenvask med varmt og koldt vand samt spiseplads med bord og sofaarrangement, der kan omdannes til en dobbeltseng. I den anden ende af vognen er der badeværelse med toilet, brusebad og håndvask.

Vognene går i arv

Hart’s Camp i Pacific City på Oregonkysten ud mod Stillehavet er blot én af en række campingpladser i USA, der tilbyder overnatning i ikoniske Airstreams. Det er meget populært at leje vognene, for Airstreams har en særlig status i campingverdenen, ikke bare i USA, men i hele verden.

Airstream er – udover det flotte og særlige design – kendt for at være en robust vogn af høj kvalitet. Derfor går mange Airstream-vogne også i arv fra generation til generation, og over 75 procent af alle de Airstreams, der er bygget siden den første model i 1930erne, er stadig i brug i dag.

Gamle Airstreams er i høj kurs i USA, hvor passionerede campingentusiaster gør en dyd ud af at renovere de gamle vogne, så de fremstår lige så gode og flotte som nye.

Airstream-vognen blev udviklet for omkring 90 år siden af den amerikanske journalist og reklamemand Wally Byam. Wally og hans hustru Marion boede i Los Angeles og tog jævnligt på campingture med telt. Marion brød sig imidlertid ikke om at sove på jorden i et telt, og det gav Wally ideen til at bygge sin campingvogn.

Den første byggede han i sin have i Los Angeles sidst i 1920erne, og han udgav også en gør-det-selv-guide til at bygge campingvogne.

Fra hobby til fabrik

Wallys campingvogne vakte opmærksomhed, og nogle af Wally og Marions naboer spurgte, om han også ville bygge en campingvogn til dem. Det sagde Wally ja til, og da efterspørgslen efterhånden voksede, åbnede Wall i 1931 et værksted til produktion af campingvogne i Californien – den første Airstream-fabrik.

Wally havde succes med sine campingvogne af aluminium, og af de over 400 campingvognsfabrikker, der blev startet i USA i 1930erne, var Airstream den eneste, der overlevede. 2. Verdenskrig satte imidlertid en brat stopper for produktionen, for under krigen var der brug for aluminium til produktion af militærfly.

Wally og flere medarbejdere fik i stedet job på militære flyfabrikker, og erfaringen fra produktionen af krigsfly tog de med sig, da Airstream efter afslutningen på krigen startede produktionen op igen.

Når man ser den perfektion, som kendetegner en Airstream over alt både ude og inde, forstår man bedre, at det tager mere end 350 timer at bygge hver vogn. Næsten alt laves i hånden.

En frontløber i branchen

”Lad være med at fortælle mig, at det ikke kan lade sig gøre”.

Sådan lød Wally Byams motto, og Airstream er gået foran på en række områder inden for campingvogne. Airstream var angiveligt den første campingvogn med køleskab, komfur og eget varmtvandssystem, og Airstream International fra 1958 var den første campingvogn, som ikke behøvede nogen eksterne tilslutninger til el og vand, da den var udstyret med batterier og vandtanke.

Det mest iøjnefaldende ved Airstream i forhold til andre typer af campingvogne er dog det særlige udvendige design med runde former i blankt, sølvskinnende aluminium – også kaldet ”silver bullet”-design. Det design er stort set ikke ændret siden de første generationer af Airstreams.

Vognens ydre kan minde om et flyskrog, og Airstream-vognen bygges da også stort set som et flyskrog før i tiden med en række aluminiumplader, der ved hjælp af nitter monteres på en ramme. Det giver en meget stærk konstruktion, som samtidig er let.

Vognen beklædes også indvendigt med aluminiumplader, og i gennemsnit bruges der over 100 kvadratmeter aluminium til at bygge en Airstream.

Formen og den blanke overflade er Airstreams varemærke, men designet har også mere praktiske fordele, da det aflange design er aerodynamisk og dermed giver mindre vindmodstand – både forfra og fra siden, samt færre rystelser, når modkørende biler passerer eller overhales.

Ifølge Airstream betyder den patenterede form på campingvognen, at bilen, der trækker campingvognen, bruger op til 20 procent mindre benzin i forhold til træk af andre vogne i samme størrelse.

Airstream-vognene har også et lavt tyngdepunkt med over halvdelen af den samlede vægt under gulvet.

Det er muligt, da den bærende ramme – chassiset – samt vognens tanke er placeret mellem hjulsættene frem for over hjulene.

Det betyder ifølge Airstream, at vognene er meget nemme at trække og har mindre tendens til at slingre ved eksempelvis hurtige vognbaneskift.

350 timer per vogn

Produktionen af Airstream-vogne er siden 1952 foregået på Airstream-fabrikken i Jackson Center i Ohio. Her laves stort set alle dele i hånden, og det tager over 350 timer at bygge hver vogn.

Eksempelvis monteres hele yderbeklædningen af aluminiumsplader helt manuelt, og der anvendes i gennemsnit 3.000 nitter til at montere beklædningen på hver vogn.

Airstream laves i dag i otte forskellige modeller, som hver fås i forskellige størrelser. Fra over 10 meter lange vogne med to aksler og op til otte sovepladser over mellemstore vogne på 5-7 meter med en aksel og fire sovepladser til de mindste modeller på fem meter med to sovepladser.

Overnat i en Airstream

Rundt om i USA findes en række campingpladser eller trailer parks, som er indrettet med enten ældre, renoverede Airstreams eller nye vogne. I Europa kan man ligeledes finde enkelte steder, der tilbyder overnatning i Airstream-vogne – blandt andet i Holland, Frankrig og Italien.

Hvert år er der campister, som oplever at få camping- eller teltvognen stjålet. Er man fra det vestlige Danmark, vil man sige, at det er træls, for det betyder, at man ikke kan komme på ferie her og nu, og med de nuværende produktionsudfordringer kan det desværre vise sig at blive vanskeligt at fremskaffe en anden vogn hurtigt.

Og selvom en campingvogn ”bare” er en ting, så er den for mange campister meget mere end det, for dels har den dannet rammen om talrige ferieminder, dels er der ofte lagt stor energi i at indrette den, så den passer lige præcis til familiens behov og smag.

Dertil kommer, at vognen med årene har mistet værdi, så selvom forsikringen udbetaler en erstatning, skal du med stor sandsynlighed have penge op af lommen for at købe en erstatningsvogn.

Tallet har været faldende

Hos LB Forsikrings kunder, der blandt andet dækker Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, anmeldte 13 kunder i 2020, at de havde fået stjålet campingvognen, mens tallet var 12 i 2021.

LB Forsikring har dog en ret beskeden andel af markedet for campingvognsforsikringer.

Et andet stort forsikringsselskab, Topdanmark, oplyser, at selskabet fra 2018 til 2021 oplevede, at antallet af skadessager, hvor en campingvogn var blevet stjålet, faldt med 17 %, og at tallene fra 2022 indtil videre vidner om, at det fortsætter.

Topdanmark har ikke oplevet afvigelser i tallene i forbindelse med coronanedlukningen.

Hos Tryg lyder tilbagemeldingen, at det årlige antal af tyverier af campingvogne i perioden fra 2019 til 2021 er faldet med 54 %, og at der i perioden er blevet stjålet i alt 60 campingvogne. Stort set alle tyverier er sket i Danmark.

Køb en koblingslås

Heldigvis kan du selv gøre noget for at forhindre, at din camping- eller teltvogn bliver en del af den kedelige statistik. Køber du en koblingslås, der sættes som en krave over vognens tilkobling, forhindrer du, at tyven uden videre kan sætte campingvognen på bilens krog og stikke af.

Desværre er det dog også sådan, at selv med en god koblingslås kan du ikke være sikker på at have vognen i fred, men hvis tyven skal bryde koblingslåsen op, vil det larme og tage noget tid, og de to ting bryder tyveknægte sig ikke om.

Som så meget andet fås også tilkoblingslåse i mange varianter, kvaliteter og prisklasser, og låsene passer til forskellige typer af slingrekoblinger så spørg din campingforhandler inden købet.

Vi har ikke testet produkterne, så omtalen herunder skal betragtes som en lille præsentation af det store udvalg, der er på markedet. I sidste ende er det op til dig, om du vil betale for den ekstra sikkerhed, som låsene giver.

AL-KO Safety Compact

Dette er en forholdsvis billig koblingslås, som kan købes for cirka 500 kr. Den er ret spinkel i sit design og vejer 1,1 kg, hvilket er godt i forhold til vægtregnskabet, og det betyder også, at den er til at håndtere, når den skal sættes på.

Den cylinderlås, der sørger for, at tilkoblingen ikke kan sættes på bilens krog, er cirka 8 mm tyk, og en erfaren tyv vil være i stand til at banke låsen ud, men det vil tage tid og larme, og alene det, at låsen sidder der, vil have en afskrækkende effekt.

AL-KO Safety Typ 1S og AL-KO Safety Compact

AL-KO Safety Typ 1S

Denne koblingslås er fuldsvejset, og når man løfter den, mærkes det tydeligt, at den er både tung og robust. Den vejer 1,7 kg og har en låsepal på cirka 11 mm, så her skal tyveknægtene lægge sig mere i selen for at få den fjernet. Regn med at prisen ligger på cirka 1.500 kr, så her er prisen altså noget højere end for den billigere AL-KO-model.

AL-KO Safety Premium

En kraftig tilkoblingslås, hvilket en vægt på 5,2 kg også viser. Den kræver lidt kræfter at bakse på plads, for den er lavet af stål og skulle være boringssikker, så her kommer tyvene altså for alvor på arbejde, hvis de skal brække den op. Låsen koster cirka 1.500 kr. og kan sidde på under kørslen.

Du kan eventuelt supplere med en såkaldt Safety Ball, der er en lille gummikugle, som koster mellem 50 og 100 kr., og som sættes op i tilkoblingshovedet.

AL-KO Safety Premium og AL-KO universallås

AL-KO universallås

Denne lås passer til almindelige koblingshoveder både fra AL-KO og andre fabrikater og kan monteres på campingvogne, trailere og teltvogne såvel med som uden påløbsbremse. Låsen er støbt i aluminium, koster fra cirka 400 kr. og opefter og vejer lidt under et kilo.

Fullstop Saracen Security

Disse koblingslåse laves både til Winterhof 3000-slingrekoblinger, som blandt andet benyttes af Hobby, og til slingrekoblinger fra AL-KO, der bruges af de fleste andre campingvognsmærker. Palen er meget kraftig, og når du registrerer de to medfølgende nøgler digitalt, ydes der fem års garanti på produktet.

Skulle du miste en eller begge nøgler, kan du altså få lavet nye. Låsen er godkendt af de engelske forsikringsselskaber, hvilket vidner om kvalitet, men du får desværre ikke rabat hos de danske forsikringsselskaber, uanset hvilken koblingslås du har. Låsene koster cirka 1.100 kr. og vejer 2,1 kg.

Hjullåse

Denne type lås sættes direkte på hjulet af camping- eller teltvognen, og de fleste kan bruges både på stål- og aluminiumsfælge. Den lås, der her sidder på dækket på billedet, er fra Biltema, koster 329 kr. og passer til hjul fra 13 til 17 tommer og en bredde op til 215 mm.

Et alternativ er en Fullstop Nemesis Ultra-hjullås, der er hurtig at montere, som er lavet af 8,5 mm hærdet stål og koster godt 1.600 kr. Fullstop laver også hjullåse til dobbeltakslede vogne.

Se Campingmagasinets indslag om låsetyper

Af Torben Brandt og Lars Milbæk

Der er mange fordele ved at anskaffe sig en mindre vogn. De er nemme at tumle med, hvis man er lidt oppe i årene eller er enlig campist, det er ofte en billigere løsning, og de kan trækkes af stort set alle biler, uanset størrelse. Særligt med udbredelsen af hybrid- og elbiler, hvor lav totalvægt er lig med større rækkevidde, er små vogne en gave.

Vi har her samlet fem lette løsninger, der spænder fra 500 til 900 kg i totalvægt – og to af dem er ovenikøbet prissat til under 100.000 kr.

T@B 320 Mexican Sunset

Egenvægt: 655 kg   Totalvægt: 800 kg   Lasteevne: 145 kg

Pris: 125.100 kr.

Den lille, dråbeformede T@B er til campisten, der ikke har noget imod at skille sig ud fra mængden, og vælger I varianten Mexican Sunset, kan I være ret sikre på, at der ikke er mange andre vogne på campingpladsen, der ligner jeres. T@B 320 er den mindste i rækken af T@B-campingvogne, og eftersom egenvægten er helt nede på 655 kg, kan den trækkes af langt de fleste biler.

Det er en vogn, der kræver, at campisten ikke er alt for høj, for så vil det være en udfordring både at bevæge sig inde i vognen og at sove i den omdannede siddegruppe, hvor målene er 175 X 200 cm. Vognen har frontkøkken med 60 liter køleskab, mens siddegruppen er placeret bagest. Priserne begynder på kr. 125.100.

Vega 295 ET

Egenvægt: 560 kg   Totalvægt: 850 kg   Lasteevne: 290 kg

Pris: 92.400 kr.

Den polske vogn er bygget op over de gamle Safari-vogne. Efterfølgende kom den tilbage på det danske marked under navnet Opus, men det hævdede en engelsk teltvognsproducent at have rettighederne til, og derfor blev navnet for cirka fem år siden ændret til Vega.

Vega er skarp på prisen, og alligevel er den bygget i glasfiber på helgalvaniseret chassis, og med en egenvægt på blot 560 kg kræver den ikke en stor bil som trækdyr.

Vognen har frontkøkken med 60 liter køleskab, mens siddegruppen bagest også fungerer som seng.

Hævetaget giver god ståhøjde på campingpladsen og reduceret vindmodstand under transport.

Prisen for Vega 295 ET er i en standardversion 92.400 kr., men i den vogn, der var udstillet på Ferie for Alle i Herning, var der toilet, myggenet og en Silver-pakke, der fik den samlede pris op på 109.570 kr.

Silver Mini 270 Freestyle

Køreklar vægt: 595 kg   Totalvægt: 750 kg   Lasteevne: 155 kg

Pris: 116.695 kr.

Det er den store, franske Trigano-koncern, der står bag disse vogne, som er skræddersyet både til den aktive campist, der gerne vil have f.eks. sin cykel eller kajak med på tur, og til den enlige campist eller parret, der vil have en let campingvogn, som samtidig er overkommelig i pris.

Disse hævetagsvogne har ydermere den fordel, at der ikke er ret meget vindmodstand, hvilket sparer på det dyre brændstof, og med en højde under to meter koster det ikke noget at køre med dem på de franske motorveje, hvis I skulle komme på de kanter.

Vognen har en stor dør i bagenden og et køkken, inklusiv et køleskab på 85 liter, placeret bagest til venstre, mens siddegruppen og bordet er i front.

Det er også her, I reder op, når det er sengetid. Både tag og sider er i forstærket polyester, der gør den modstandsdygtig over for hagl og stenslag.

Camp-let Passion

Egenvægt: 300 kg   Totalvægt: 500 kg   Lasteevne: 200 kg

Pris med bremser: 78.395 kr.

Pris uden bremser: 71.795 kr.

Denne teltvogn er egentlig beregnet til en familie på fire personer, men den egner sig også glimrende til parret eller den enlige campist, fordi den er let at håndtere og til at betale.

Den ene af de to sovekabiner kan bruges som sofa, fordi den forreste del af madrassen kan klappes op og bruges som ryglæn, og så kan I sove i den anden kabine.

Der kan tilkøbes alverdens gode sager til disse teltvogne, men hvis I nøjes med standardudstyret i Camp-let Passion, får I to sovekabiner og et stuerum på 18 kvadratmeter, og så kan I nøjes med at betale 78.395 kr.

Hvis I også vil have et køkken med i hatten, koster det 7.699 kr ekstra, men det er ikke et must, for der er ganske glimrende køkkenfaciliteter på mange campingpladser.

Et plus er også, at en teltvogn kun øger brændstofforbruget med cirka 10 %, og desuden betales der ikke vægtafgift, når vognen har en totalvægt på blot 500 kg.

Camp-let fås også i en North-model, hvor priserne med bremser begynder fra 68.845 kr., og ellers kan du overveje at købe teltvognen brugt, hvor du kan være heldig at finde ældre, velholdte vogne til fordelagtige priser.

Hobby Beachy 360

Køreklar vægt: 757 kg   Totalvægt: 900 kg   Lasteevne: 143 kg

Pris: 118.950 kg

Hobby nye vogn på markedet befinder sig i grænselandet mellem en teltvogn og en campingvogn, og forventningen var, at den primært ville appellere til det yngre publikum, men det har vist sig, at det fortrinsvis er det midaldrende publikum, der har kastet sig over vognen, som er designet af danske Anne Halskov.

Beachy har et meget stort køkkenbord i front, der er ikke noget komfur, men det kan løses ved enten at bruge pladsens faciliteter eller at købe en induktionskogeplade, en grill eller et gasblus.

Ved siden af frontkøkkenet er der et stort opbevaringsrum, hvor der også er mulighed for at placere et transportabelt toilet, som dog skal tilkøbes, for vognen er ikke født med toilet og bad. Bagest er der en meget stor siddegruppe, der også fungerer som seng.

Over siddegruppen er der god opbevaringsplads på hylder, der ikke er skærmet med låger, men med kraftige elastikker. En let og lækker vogn til en meget fordelagtig pris.

Tekst Morten Brunsgaard Bek

Den første Mercedes-Benz GLC tog over efter den kantede GLK, og GLC er siden blevet en af de vigtigste biler for det tyske mærke.

Alle sejl er derfor sat til med den nye generation af SUV’en, som bærer opdateret, men alligevel genkendeligt design. Den nye GLC deler meget af sin teknik med den nyeste C-Klasse, og den har da også næsten samme interiørlayout, men GLC skiller sig alligevel ud.

Den fås med luftaffjedring, som gør offroad-kørsel nemmere - og det samme gælder kørsel med tunge campingvogne - og den fås i tre plug-in-versioner, hvor to er med benzinmotor og en med dieselmotor.

Topversionen blandt de tre, GLC 400 e, har hele 381 hk, og den elektriske rækkevidde er klasseledende: Omkring 100 kilometer på en opladning.
Med dieselmotor og firehjulstræk i GLC 220 d 4Matic med 197 hk kan den nye GLC tage 2.500 kilo på krogen.

Når campingvognen kobles på, spørger bilen til campingvognens dimensioner - og planlægges en køretur i navigationen, tager bilen så højde for, om vejene egner sig til kørsel med campingvogn.

Af Mogens Havsted

Ja, kræfterne og smidigheden er ikke længere, som de var engang. Og mennesker, som har levet i et parforhold hele livet, bliver måske alene. Men hvor pensionistliv og alderdom i gamle dage betød færre oplevelser og et mere stille liv, er det i vore dage indgangen til et mere aktivt liv og meget gerne som campist.

På opfordring af en læser har vi kigget lidt på nogle ting, som kan gøre campinglivet lidt nemmere for dem, der vil ud på nye oplevelser. Først og fremmest er det naturligvis nemmere, jo mindre og jo mere handy selve campingvognen eller autocamperen er – det beskrives andetsteds i dette blad.

Her kigger vi på dimser og dingenoter.

Moveren – gaven til os alle

I gamle dage var det et udbredt tidsfordriv at sidde uden for sin campingvogn – gerne med en øl på maven – og betragte nyankomne campister og se deres besvær med at få anbragt deres vogn helt rigtigt: Der blev bakket og bugseret og kommanderet, indtil der blev koblet fra og skubbet på plads – for øvrigt ikke sjældent med hjælp fra iagttagerne.

Hele det scenarie blev ødelagt med moverens fremkomst. Nu kører enhver hen til anvist plads, kobler fra og kører på plads med lette tryk på fjernbetjeningen. Og nej, det er ikke kun en gave til den uerfarne – det er en gave til os alle!

Mover og batteri vejer, men du bør absolut skaffe plads i vægtregnskabet til en mover.

Der er flere udbydere af movere – køb den og få den installeret hos din lokale campingforhandler, som samtidig sørger for ordentlig batteri- og ladekapacitet.

Støtteben – de vejer

Med vognen på plads slår du straks støttebenene ud. Ja, du kan sagtens installere automatiske støtteben, men igen skal du være opmærksom på vægten, som hurtigt ryger opad med en lille motor i hvert af vognens fire hjørner. I stedet kan du få monteret plastikrør ud for støttebenenes spindler, så de er nemmere at fange med håndsvinget.

Håndsvinget kan ændres, så det kan monteres på en batteridrevet skrue-/boremaskine, som kan opbevares i bilen og dermed ikke belaster vægtregnskabet. Du skal stadig ned på knæ, men det letter dog tilværelsen betragteligt. Anbefaling: skruemaskine til støttebenene og en pude til knæene.

For øvrigt er skrue-/boremaskinen også praktisk, hvis du skal have pløkker ned i hård jord. Du kan enten forbore et hul i jorden, eller du kan bruge pløkker, som er designet til at blive skruet ned i jorden.

De fire automatiske støtteben vejer uforholdsmæssigt meget på de mindre campingvogne.

Forteltet

Næste step i etablering af lejren er opsætning af forteltet, og her er der jo et uanet antal muligheder. Det traditionelle fortelt, som er designet og syet præcis til din vogn, er ofte besværligt og tungt at arbejde med.

Du gør livet nemmere for dig selv ved at mærke stængerne, så du med farvet tape på forhånd har markeret, hvilke stænger der skal sættes sammen og i hvilken rækkefølge. Det er dog i småtingsafdelingen over vores tips.

Med et lufttelt slipper du for bøvlet med stængerne, og en elektrisk pumpe afgiver en behagelig lyd, mens du tager dig en pause og betragter forteltet, som langsomt rejser sig for øjnene af dig.

MEN også her er der selvfølgelig et men: De mange kanaler, som erstatter stængerne, frembyder en højere vægt, som gør det tungt at pakke ud og bakse rundt med. Også lufttelte skal monteres på vognens side, og så er du tilbage til besværet med det oprindelige fortelt.

Jamen, findes der ikke en lille motor, som kan trække forteltet gennem skinnen på vognen? Jo, det gør der, og der findes givetvis også campister, som har glæde af den løsning. Jeg anbefaler den kun med betænkelighed, for teltet skal stadig foldes ud, og skinnemotoren skal ”fodres” med teltdugen, så den ikke overbelastes og kører skævt. Helt automatisk er det sjældent.

Markiser kan være svaret på vores besværligheder. I de senere år er markiserne blevet lettere og mere holdbare, ligesom de kan suppleres med sider i forskellige afskygninger og former.

Markisen fastmonteres på vognens side, og du skal bare trække den ud og folde nogle få stænger ud. Nemt ved pauserne på rejsen og nemt ved ankomsten.

Forteltet passer til vognens facon og byder på mere plads, men markisen er nemmere at slå ud og forsyne med løse sider efter behag.

Med siderne kan du få forteltets fordele, og løsningen letter som regel på vægtregnskabet. Imod markiseløsning og for et egentligt fortelt tæller dog, at markise med sider ikke udnytter hele vognens længde: du får altså mindre plads i forteltet.

Hvilken løsning skal du vælge? Tjae, der er altså fordele og ulemper ved alle tre former for fortelt, men hvis vi fokuserer på, at det skal være nemt at håndtere, bliver det nok markisen.

Let og solidt

Nu stiller vi frem i forteltet. Vær opmærksom på, hvilke møbler du køber. De meget lette campingmøbler er måske ikke dem, der passer dig bedst, hvis du gerne lige vil have noget at støtte dig til, når du rejser dig fra stolen.

Den nye generation af campingmøbler imødeser dog både behovet for stabilitet og let vægt. Borde i aluminium kan erstatte de tunge plader i laminerede mdf-plader, og stole er designet, så benene yder støtte, også når vægten er lidt skævt fordelt etc. Se dig godt for, når du køber møblerne og forlang, at du kan prøvesidde dem hos forhandleren.

Den lave vægt er både en fordel, når du kører med vognen, og når du skal pakke ud og ind.

Op i vognen

De fleste mennesker siger måske, at de går ind i campingvognen, men når man kommer godt op i alderen, giver det mere mening at tale om, at man ”går op i vognen”. Du skal bruge en god, solid trappe.

Vi kan ikke anbefale en bestemt, men du skal være opmærksom på, at den gode trappe som regel også er tung og lidt stor. Jo mere sikker, jo mere besværlig at stille frem. Det må du selv afveje.

Vores inspirerende læser har også spurgt, om man kan etablere et håndtag eller et greb til at tage fat om, når man går ud og ind af vognen. Ja, naturligvis kan man det, men få en professionel til at gøre det, for skruerne skal ind og have fat i den ramme, som vognens sider er monteret på.

Man skal også være opmærksom på, at den slags eftermonterede håndtag og greb sjældent gør noget godt for brugtvognsværdien den dag, du vil skifte. Vores anbefaling er, at du får indrettet vognen, så den giver dig optimal glæde ved campinglivet, og så tager det (måske øgede) tab med oprejst pande. Hvor stort, tabet vil være, er umuligt at sige.

Trinet op til vognen fås i alverdens udformninger, men generelt er det nok et punkt, hvor vi foretrækker de lidt tunge og solide modeller.

Ud og se

Når du nu har etableret dig i lejren, er det tid at komme ud at se noget. Her har du selvfølgelig medbragt en cykel og helt i tråd med de mange løsninger, der skal gøre campinglivet lettere, har du naturligvis købt en el-cykel.

Som er tung og besværlig at håndtere, når den skal op på stativet på campingvognen. Også her kan du få hjælp mod betaling og endnu et minus i det samlede vægtregnskab.

Spørg campingforhandleren til råds om hvilket stativ, der passer bedst til din vogn. Det er også forhandleren, der skal sørge for, at stativet er monteret korrekt på din vogn.

Du kan sagtens få cykelstativer med hejseanordning, men det skal monteres korrekt på campingvognens bærende konstruktion.

Spar på energien

Strøm skal der til, men en lang ledning på tromle kan også være lidt besværlig. Overvej, om du kan skrue ned for el-forbruget og blive selvforsynende via solceller.

Når du endelig har slået lejr, er spildevandet noget af det mest besværlige at fragte rundt med. Kassetten skal lempes ud af det alt for lille rum, der skal lukkes låg og fragtes ofte ganske langt til udslagsvask.

Et enkelt fif er at medbringe en lille, udklappelig vogn eller – endnu bedre – få installeret et tømningsanlæg, så du kan tømme anlægget direkte fra vognen, når du alligevel forlader pladsen for at drage videre ud på nye eventyr.

Medbring en pakke øl

Selv om du får installeret alle tænkelige remedier til at gøre campistlivet  nemmere, kan du aldrig helt undgå at komme ud for udfordringer, som overstiger kræfterne, men som campist har du næsten altid mulighed for at have hjælp lige ved hånden.

De tidligere omtalte campister, som i gamle dage nød synet af nytilkomnes besværligheder, er i virkeligheden rare og flinke mennesker, som gerne rejser sig og giver en hånd til den enlige eller fysisk besværede medcampist. Vær aldrig bange for at bede om hjælp – og så kan man jo altid lige byde på en øl som tak.

Det må gerne – men behøver det ikke – være en let øl. Her har ”hjælpemidlet” ingen konsekvenser for vægtregnskabet.

Tekst Morten Brunsgaard Bek

Der er to nyheder i en, når det kommer til den mindste SUV fra BMW.

Den nye X1 kommer nemlig, som de to tidligere generationer, med forbrændingsmotor, men som den første X1 kommer den også som fuldelektrisk iX1 med 313 hk og en rækkevidde lige under 440 kilometer.

Den elektriske iX1 må trække 1.200 kilo, men med en eller flere af de øvrige motoriseringer må X1 trække op til 2.000 kilo.

Ved introduktionen i slutningen af 2022 vil X1 blive tilbudt med to benzinmotorer (136 og 218 hk) og med to dieselmotorer (150 og 211 hk) - de stærkeste med firehjulstræk.

To plug-in-hybrider følger også med, og begge har firehjulstræk: X1 xDrive25e med 245 hk og X1 xDrive30e med 326 hk.

Af Per Raahauge

Gæster på tre af Dansk Camping Unions pladser har sikkert bemærket, at der er kommet en ny type af overnatning i naturen. Pladserne DCU-Camping Kollund i Sønderjylland lige nord for grænsen, DCU Camping Kulhuse i Hornsherred på Sjælland og på DCU-Camping Tranum i Himmerland er som et forsøg blevet opgraderet med hver et par sheltere.

Bliver forsøget populært, er DCU parat til at udvide med flere sheltere på flere af deres campingpladser.

En - eller et - shelter er en lille træhytte med gulv ca. 0,5 meter over jorden og et stort tagudhæng samt vægge på de tre sider. De fleste sheltere kan rumme fire til seks personer. Foran shelteren er der ofte et bålsted i en brøndring, så man får bålet – og dermed varmen – op i en højde, så man kan få glæde af den inde i shelteren.

Samtidig kan man sidde eller ligge og være tænksomme, mens man kigger ind i flammerne. Eller man kan sidde og bage sit snobrød på en pind.

Grøn ferieform med begrænset oppakning

Når man bor i shelter, rejser man let. Det betyder, at man typisk kan have hele sin bagage på ryggen eller bagagebæreren. Samtidig kan man glæde sig over, at det er en ferieform, hvor man tager hensyn til naturen.

Det vigtigste grej er et godt liggeunderlag samt en god og gerne lang sovepose. Man ligger jo ude i den friske luft, så når bålet er gået ud, er det rart at krybe helt ned i soveposen – eller have en god tophue på hovedet.

Herudover skal man blot have madvarer, spisegrej, en pandelampe, eventuelt kogegrej til bålet, tændstikker, lidt optændingskvas og måske de første ”pinde” til bålet. Og teltet, ja, det slipper man jo for at medbringe.

Endelig skal man huske et ordentligt kort med en masse detaljer, så de helt små stier er med. F.eks. Topo GPS eller Outdooractive kan hentes til både Android og iOS telefoner

Sådan finder man en passende shelter

En meget stor del af landets sheltere kan benyttes frit – altså gratis. Det kan lade sig gøre, fordi shelterne er opført af Naturstyrelsen i deres skove, eller fordi spejdere og andre har fået støtte fra Friluftsrådet til at opføre en shelter, som de så kan tilbyde alle interesserede.

Det er dog normalt, at man skal betale et mindre beløb ved brug af de sheltere, hvor man kan få adgang til toiletter og bad.

Tager man en cykel- eller vandretur over nogle dage, kan man ofte klare sig med ”etagevask” et par dage, hvis man så bare kan komme ind på en campingplads og få et rigtigt, varmt bad og nyde pladsens andre faciliteter, inden man igen drager ud på de primitive lejrpladser med shelter eller i medbragt telt.

De fleste sheltere er beregnet til 4-6 voksne, men sheltere findes i mange størrelser. Naturstyrelsen har en del shelterpladser i forskellige størrelser. Ofte er der på de lidt større pladser flere sheltere, der er bygget sammen omkring bålpladsen, så der er plads til en hel skoleklasse eller en masse spejdere. Og er man selv kun en lille gruppe på sheltertur, får man bare sin egen del af shelteren. (Foto: Naturstyrelsen)

Book en shelter direkte hos den pågældende DCU-campingplads

Er man medlem af DCU, kan man nemt booke en shelter på en af de tre campingpladser. Man henvender sig bare direkte til den pågældende plads. Her udbydes shelterne efter ”først-til-mølle-princippet”.

Medlemmer af DCU betaler 30 kr for en overnatning, mens ikke-medlemmer må betale 43 kr for en nat i shelter. Ungdomsmedlemmer af DCU kan endda bo gratis i en shelter. 

På DCU-Camping Kollund er der opført to shelters, så campister kan bo helt tæt på naturen. Også DCU-Camping Kulhuse og DCU-Camping Tranum har fået shelters. Dermed er der i alt tre DCU-pladser, som tilbyder denne overnatningsform.

Naturstyrelsen kender til flest sheltere

Naturstyrelsen har på sine 200.000 hektar dansk natur det største udbud af sheltere. Og de har det nemmeste, digitale værktøj til at finde en shelter med de faciliteter og på de steder, man ønsker. Adressen er www.udinaturen.dk , hvor statens og en række andre sheltere er samlet.

Herudover rummer hjemmesiden masser af gode ideer som f.eks. gå- og cykelture og primitive overnatningspladser samt bade- og fiskemuligheder ved havet og i søerne.

Skal man finde en shelter, går man videre på ”Find faciliteter på kort”. Hvor man under ”Overnatning” kan vælge mellem flere muligheder. Her vælger man ”Shelter på primitiv overnatningsplads”, hvorefter man zoomer ind på det område, man vil overnatte og går ind og kigger på en lille beskrivelse af det pågældende område og mulighederne. 

Ved man nøjagtigt, hvilken shelter man vil til, kan man også søge på dens navn.

Appen Shelter kan hentes frit til både Android og IOS. Den er sponseret af Friluftsrådet, og selve appen viser et stiliseret telt på en orange baggrund. Appen rummer alle sheltere, der er på www.udinaturen.dk og i bogen Ud i det Fri.

Alle steder kan man se, hvor man kan bo gratis, mens det nogle steder er muligt for ca. 30-50 kr at få adgang til toilet, bad og måske andre faciliteter.

Planlæg turen hjemmefra

Generelt kan det betale sig at planlægge turen - og lave alternativer til den, inden man tager af sted. Det kan man også på www.udinaturen.dk, hvor der f.eks. er masser af forslag til vandre- og cykelture.

I Danmark - uden de voldsomme højdeforskelle og uden en kæmpemæssig oppakning - kan man gå 4-5 km i timen. Men der skal også lægges pauser ind, så man kan sætte sig ned og nyde naturen, få en slurk vand eller kaffe og hoppe i en badesø eller lignende.  

Det kan betale sig at planlægge kortere dagture, hvis man har børn eller ældre med, hvis man endnu ikke er i topform, eller vejret er udfordrende.

En hel speciel shelteroplevelse kan man få i en havshelter. Danmarks første af slagsen stiller Halsnæs Kommune til rådighed i Roskilde Fjord lidt syd for Frederiksværk. Den skæve - og fantastiske - ide er sikkert opstået i kølvandet på, at sejlads med havkajak er blevet voldsomt populært. Derfor er der også kommet havsheltere på bl.a. Kerteminde Fjord, ved Houens Odde, Mariager Fjord ved Hobro, Sydhavnen i Københavns Havn og Limfjorden ved Egholm i Aalborg. (Foto: Halsnæs Kommune)

Hvis du synes, at udgifterne til en campingvogn eller autocamper er for høje i forhold til, hvor meget du får den brugt, var det måske værd at overveje en ejerform, som nok er fløjet under radaren på de fleste campister; at eje vognen sammen med andre.

Det har Helle og Olav Keblovszki fra Aarhus gjort med succes siden 2005. De ejer en campingvogn sammen med deres gode venner, Helle Randrup og Uffe Normand, hvor ejerskabet er opdelt i fire andele, så de er flere om at dele de faste udgifter og til at betale for nyanskaffelser.

– Det kræver nogle regler, som man skal være enige om, men for os fungerer det rigtig godt, siger Helle Keblovszki.

Fra refugium til campingvogn

De fire aarhusianere har kendt hinanden siden midten af 80’erne. Såvel Helle Keblovszki, Helle Randrup som Uffe Normand er 66 år, mens Olav Keblovszki er 70 år.

Da de lærte hinanden at kende, havde Helle Randrup og Uffe Normand sammen med 10 andre familier en andel i et refugium, som var et nedlagt landbrug. De spurgte, om Helle og Olav havde lyst til at være med, og det ville de gerne.

– Konceptet var, at basale ting som kaffe, toiletpapir og køkkenrulle til alles forbrug var indlagt i den betaling, man gav hver måned. Da det refugium blev opløst, havde Helle og Uffe en gammel campingvogn, som de overvejede at sælge, og da vi talte om det, sagde vi, at den campingvogn ville vi da gerne være med på, siger Helle Keblovszki, som indtil da kun havde prøvet at ligge i telt.

Lånte den i sommerferien

De fire blev enige om, at Helle og Olav fik lov at låne vognen i sommerferien for at se, om livet med campingvogn var noget for dem. Det var det.

– Derpå blev vi enige om at få Helle og Uffes campingvogn vurderet, og så betalte Olav og jeg halvdelen af, hvad den var værd. Vi har opdelt ejerskabet i fire andele, så vi ejer en fjerdedel hver. Det kan være aktuelt, hvis en af os dør, eller et par bliver skilt, og samtidig lavede vi en samejekontrakt, hvor vi skrev alle de ting ned, der kunne være relevante, fortæller Helle Keblovszki.

Hun peger på nyanskaffelser, vedligeholdelse og forsikring, hvor det fælles ejerskab giver besparelser.

– Men det er også et plus, at vi er fire, når vi skal gøre klar til en sæson eller pakke sammen, og det er også godt i forhold til at betale for den forårsplads, vi har på DCUs campingplads i Ebeltoft, fordi vi er to par til at deles om udgiften, siger hun.

Klare aftaler

At eje noget sammen med andre kan være problematisk og være årsag til masser af uenighed, men ifølge Helle Keblovszki handler det meget om at have klare aftaler.

– Vi aftalte på forhånd klart, hvilken standard vi gerne ville have, og så har vi nogenlunde samme værdigrundlag i forhold til ordentlighed og rengøring. Det nytter ikke noget, hvis det ene par går meget op i hygiejne og orden, og de så overtager en vogn, hvor toiletspanden ikke er tømt, og hvor det hele roder. Man skal blive enige om standarderne på forhånd og være ærlige over for hinanden, siger Helle Keblovszki.

Hvad med udlån?

Også spørgsmålet om udlån af campingvognen til familie og venner er der klare regler for.

– Vi har aftalt, at vognen kun kan lånes ud til andre, hvis der er mindst én andelshaver til stede. Så hvis børn og børnebørn spørger om lov til at låne campingvognen, kan det kun ske, hvis de vil være i vognen sammen med en af os andelshavere, forklarer Helle Keblovszki.

Inden sæsonens start planlægges det også, hvem der kan disponere over vognen på hvilke tidspunkter af året.

 – Vi har en kalender, hvor vi booker, så vi kan se, hvornår vognen er optaget, og hvis nogle af os gerne vil låne vognen i en periode, der ikke er ”vores”, så ringer vi bare til hinanden og hører, om det kan lade sig gøre. Det er vigtigt, at man ikke bliver for smålig og går op i millimeterretfærdighed, understreger Helle Keblovszki.

Sætter beløb ind hver måned

Hver måned sætter hvert par 300 kr. ind på en konto til at dække udgifter til forsikring, vægtafgift, Falck og lidt vedligeholdelse. Derudover sætter hvert par 700 kr. ind om måneden, der dækker sociale aktiviteter, betaling af forårsplads samt eventuelt fælles campingophold i sommerferien.

– Hvert år holder vi generalforsamling, hvor vi aftaler, hvad der skal ske i løbet af året. Jeg er formand, og den anden Helle er næstformand, og de to mænd er menige medlemmer. Der bliver ført referat, så vi har overblik over, hvem der gør hvad. Faste punkter på generalforsamlingen er, hvordan det ser ud med vognen, hvornår vi holder ferie, og hvor vi skal have en forårsplads. Vi har aftalt, at de ting, der vedrører skader og vognens sikkerhed, ikke er til debat – det skal bare laves., siger Helle Keblovszki.

Vognen skiftet ud

I 2010 var der udsigt til store reparationer på den gamle campingvogn, og de fire andelshavere blev enige om, at det var tid til at anskaffe en ny. De bød hver især ind med ønsker, så de vidste, hvad de skulle kigge efter, da de tog på feriemesse i Herning.  Valget faldt på en Adria Adora 472 LU, der i 2011 blev valgt til årets campingvogn, og som de fortsat har.

– Det er en super fin vogn, som vi stadigvæk er rigtig glade for, og så var det jo bare dejligt, at vi kunne nøjes med at betale halvdelen hver i forhold til, hvis vi havde købt den alene, siger Helle Keblovszki.

Det er Helle Randrup og Uffe Normands navne, der står på registreringsattesten, men der er lavet samejekontrakter, hvor alle fire har skrevet under, og hvor hver af de fire andelshavere har en kopi af kontrakten. Desuden ligger der en kopi af samejekontrakten i campingvognen.

Selvom samejekontrakten først og fremmest er lavet for at have rene linjer omkring dele-campingvognen, så rummer kontrakten også et godt eksempel på, det hyggelige fællesskab de to familier har. En af ”reglerne” i samejekontrakten er således, at vognen aldrig må afleveres efter en udlandstur, uden at der står seks udenlandske øl i køleskabet.

I løbet af foråret står campingvognen på DCU-Camping Ebeltoft – Mols, hvor de to familier på skift råder over den. Når campingvognen er ude at køre, er der klare regler i tilfælde af skader.

– Den, der laver skaden, betaler og sørger for, at det bliver lavet. Så skal ingen gå og være sure over, at de andre har lavet en skade, siger Helle Keblovszki.

Campingpladserne er i tvivl

Den største udfordring i forhold til at have en dele-campingvogn er campingpladserne, som ofte er i tvivl om, hvordan de skal tackle betalingen.

– Nogle campingpladser vil slet ikke have os, og andre ser helt forkert ud i hovedet, når vi siger, at vi er to par, som skiftes til at bruge campingvognen. Selvom begge familier er medlemmer af DCU, betaler vi 1.000 kr. ekstra for vores forårsplads på DCUs plads i Ebeltoft, uden at vi har fået en forklaring på, hvordan DCU er kommet frem til lige netop det beløb.

– I min optik ville det mest rimelige være, at vi bare betalte ekstra for to voksne de få gange, vi alle fire er der på samme tid. Når vi er der på skift, slider vi jo ikke mere på faciliteterne end alle andre, argumenterer Helle Keblovszki, der dog samlet ser langt flere fordele end ulemper ved det fælles ejerskab, og som undrer sig over, at så få andre vælger at købe en campingvogn sammen med andre.

– I Ebeltoft er der faktisk nogle, som også har campingvognen i fællesskab, men ellers har vi ikke mødt andre, og det kan man da undre sig over i en tid, hvor der er så stor opmærksomhed på at passe på vores ressourcer. Jeg tror, at mange kunne have glæde af sådan en ordning i stedet for at sælge vognen, fordi de synes, det er for dyrt at have den, når de ikke længere bruger den så meget. For os har det været en super god løsning. Det er halvt så dyrt og dobbelt så sjovt, siger Helle Keblovszki.

Når de to par camperer i udlandet, kører det ene par campingvognen ned til feriedestinationen, mens det andet par sørger for at køre vognen hjem. På den måde skal hvert par kun trække campingvognen den ene vej.

Det viser tal fra såvel DCU som forsikringsselskabet Tryg. Og lad det være sagt med det samme: Det er heldigvis ikke ret tit, at campingvognen falder af anhængertrækket.

Men det sker faktisk ind imellem, selvom det ikke er noget, ret mange campister er stolte af at underholde med, når de hygger sig med andre campister i forteltet. For som regel er det campistens egen fejl, der er årsag til miseren.

– De sidste mange år har jeg gennemsnitligt fået fem-seks henvendelser årligt fra DCU-medlemmer, der har tabt campingvognen, fordi de ikke fik sat den rigtigt på anhængertrækket, inden de kørte. Og det er formentlig kun toppen af isbjerget, for det er jo langt fra alle sager, der havner på mit bord, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.

Forsikringsselskab bekræfter

Forsikringsselskabet Tryg, som DCU samarbejder med om forsikringsaftaler til DCU-medlemmerne, oplyser, at skader, hvor campingvognen falder af på grund af forkert montering, ikke er særlig udbredt hos selskabet.

Tryg har dog årligt mellem 10 og 20 af disse skader, og eftersom Tryg sidder på cirka 20 procent af forsikringsmarkedet for campingvogne, betyder det – med en vis statistisk usikkerhed – at der er mellem 50 og 100 af disse sager årligt hos de danske forsikringsselskaber. 

Løft op

I bedste fald resulterer en afhoppet campingvogn i ridser og kosmetiske skader på træktrianglen eller på bilens kofanger. I værste fald bliver campingvognen totalskadet, og mennesker lider overlast, hvis campingvognen løber løbsk.

– Fejlen opstår typisk, fordi man bliver distraheret af noget, mens man er i gang med at spænde campingvognen bagpå, eller en medcampist hjælper med at spænde på, og så får man ikke lige tjekket, at den sidder ordentligt.

Inden man kører, skal man derfor altid huske at løfte op i træktrianglen for at sikre, at campingvognen sidder, som den skal, lyder rådet fra Stefan Rosendal.

For DCU-medlemmer: Læs artiklen "Sådan kobler du på"