Rapporten beregner to scenarier for forventningen til antal elbiler i kyst- og naturturismen. Scenarierne viser, at mellem 18 og 41 % af turisternes biler vil køre på el i 2030. Det svarer til, at der vil ankomme mellem 19.500 og 45.500 elbiler i kyst- og naturområderne pr. dag i juli måned, hvilket skaber et akut behov for flere ladestandere i kystnære områder.

– Når salget af elbiler stiger, er det vigtigt, at infrastrukturen følger med i samme tempo – det gælder ikke mindst i turistområderne, hvor vi kan se, at behovet er voksende og vil fortsætte med at stige støt de kommende år, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

– I dag råder landets kystnære områder kun i mindre grad over et bredt net af ladestandere, og der er derfor behov for en udbredelse af en veludbygget ladeinfrastruktur, som både møder behovet blandt elbilisterne i kyst- og naturturismen samt behovet fra de borgere, virksomheder og andre aktører, der har behov for opladning af deres elbil, siger direktøren.

Af Jan Aagaard

Hvis du kører elbil og har været på farten i et af landets yderområder, har du måske oplevet problemer med at finde en offentlig ladestander, hvor du kunne få ladet bilen op. Der kan nemlig være forholdsvist langt imellem offentlige ladestandere til el- og plug-in-hybridbiler i nogle af de mere tyndt befolkede egne af Danmark.

Det er typisk også de områder, som tiltrækker mange turister i sommerhalvåret og rummer en stor del af Danmarks campingpladser, mens der ikke er så mange fastboende. Som f.eks. den jyske vestkyst og andre kystnære områder langt fra de store byer. Man finder nogle ladestandere i disse områder, men de er sjældent udstyret med lynladere og hurtigladere, som sikrer, at det ikke tager flere timer at oplade elbilen.

– I udkantsområderne i Danmark har de lokale beboere ikke noget stort behov for ladeinfrastruktur, for de har egne ladere. Men der er behov for ladestandere til turister, og da de typisk kun er der om sommeren, er det svært at få en forretning ud af det for ladestanderoperatørerne. Det er en særlig udfordring i turistområderne, siger Søren Jakobsen, chefkonsulent i Dansk e-Mobilitet.

Organisationen hed tidligere Dansk Elbil Alliance og er en del af Dansk Energi, som er elselskabernes brancheorganisation.

Stor vækst i elbiler i Danmark

Antallet af el- og hybridbiler i Danmark er steget markant i de seneste år. Alene i 2021 blev der ifølge De Danske Bilimportører solgt 65.000 nye opladelige biler ud af et samlet bilsalg på 185.000 nye personbiler. Heraf var 25.000 fuld-elektriske biler, mens de resterende 40.000 var plug-in-hybrider. Ved udgangen af 2021 var der over 60.000 elbiler og over 71.000 plugin hybridbiler i Danmark, og antallet forventes at vokse endnu mere i de kommende år.

Regeringen har en målsætning om, at der skal være cirka en million el- og plug-in-hybridbiler i 2030. Det vil ifølge en analyse fra Dansk Elbil Alliance og DTU i 2019 kræve investeringer på tre-fire milliarder kroner i 25.000-30.000 ladepunkter i det offentlige rum som supplement til bilejernes private ladebokse. I dag er der omkring 4.500 offentlige ladepunkter i Danmark - på motorvejsrastepladser, ved indkøbscentre, på tankstationer og andre steder.

Behov for stærkere elnet

Nye ladepunkter er ikke det eneste, der skal investeres i for at muliggøre en fremtid med en stor andel af opladelige biler på vejene. For at kunne levere strøm til opladning af de mange biler - både via offentlige ladepunkter og bilejernes private ladebokse - er der også behov for investeringer i elnettet, som mange steder ikke er stærkt nok til et scenarie med én million elbiler og plug-in-hybridbiler i 2030.

– Det kan lade sig gøre at sætte ladestandere til elbiler op over hele Danmark, men nogle steder vil det kræve at man forstærker elnettet. I dag er elnettet i nogle sommerhusområder ikke gearet til, at mange beboere lader elbiler op, og slet ikke hvis der samtidig bruges meget strøm til andre formål som f.eks. opvarmning af spabade, siger Søren Jakobsen fra Dansk e-Mobilitet.

En analyse fra Dansk Energi i 2019 viste, at der er behov for at investere mellem 32 og 48 milliarder kroner i elnettet inden 2030 med blandt andet nye kabler og transformatorstationer. Det skyldes ikke alene elbilerne, men også behovet for en generel fornyelse og udbygning af elnettet. Det store spænd i tallene dækker imidlertid over, hvor fleksibelt elforbruget skal være - altså om elbilerne primært oplades om natten eller også i de perioder på døgnet, hvor elnettet i forvejen er spidsbelastet.

Store udgifter til offentlige ladepunkter

Antallet af campister, som kører i elbil, er endnu forholdsvist begrænset - i hvert fald, hvis man taler om den del af campisterne, som har en campingvogn på træk. Men de findes, og der vil formentlig komme langt flere til i de kommende år i takt med udviklingen på elbilmarkedet.

De danske campingpladser er også så småt begyndt at opsætte egne ladestandere, men det indebærer store udgifter for pladserne at anskaffe og tilslutte ladepunkter til nettet.

Mens de samlede omkostninger til et ladepunkt med ”almindelige” ladere på typisk 22 kW eller derunder kan holdes under 50.000 kr., så koster ladepunkter med hurtigladere, som typisk er på 50 kW eller derover, flere hundredetusinde kroner at anskaffe. Dertil kommer et tilsvarende stort beløb for at tilslutte laderne til elnettet. Den løsning vil derfor næppe være rentabel for ret mange danske campingpladser.

– Campingpladserne kan spille en vigtig rolle for at skabe en tilstrækkelig ladeinfrastruktur i yderområderne ved at investere i egne ladestandere. Men det skal selvfølgelig kunne hænge sammen økonomisk for pladserne at lave de investeringer. Og hvis man vil have hurtige ladere, så løber investeringen op i mange hundrede tusinde kroner, siger Søren Jakobsen.

Bekymring for yderområder

Hos bilisternes interesseorganisation FDM oplever man også, at antallet af offentlige ladepunkter i nogle områder af Danmark halter gevaldigt bagefter udviklingen i antallet af elbiler.

– Antallet af elbiler har været stærkt stigende de seneste år, og udbuddet af offentlige ladestandere er ikke fulgt med. Der ligger gode planer for opstilling af flere ladestandere, men vi er især bekymrede for yderområderne, for det er der, pengene bliver brugt sidst. Mens der langs motorvejene nærmest helt af sig selv kommer flere ladestandere på grund af stor efterspørgsel, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Ny lov giver nye muligheder

Som en løsning på problemerne i landets tyndest befolkede afkroge sætter FDM især sin lid til ny lovgivning, som fra 1. april gør det muligt for kommunerne at finansiere opsætning af ladestandere på offentlige arealer, når et udbud har vist, at det private marked ikke byder ind. Hidtil har kommunerne ikke haft lovhjemmel til at investere egne midler i udrulningen af ladeinfrastruktur.

– Kommunerne får nu lov til at være aktive på lademarkedet, og det har vi meget store forventninger til. Hidtil har lademarkedet været kendetegnet ved ikke at være en systematiseret verden. Nu får vi en situation, hvor kommunerne kan lave planer i forhold til ladebehov og lademønstre i deres lokalområder, siger Ilyas Dogru.

I Kommunernes Landsorganisation (KL) er der også glæde over, at kommunerne nu kan komme til at spille en central rolle i udrulningen af en landsdækkende ladeinfrastruktur for elbiler.

– Den nye aftale vil være med til at sikre bedre balance i Danmark og en hurtigere udrulning af ladeinfrastruktur, sagde Kenneth Muhs, næstformand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, da regeringen og et bredt politisk flertal tilbage i oktober 2021 indgik aftalen om den såkaldte AFI-lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

Sommerferien 2022 tegnede til, at mange danskere efter flere års coronapause ville finde pas og rullekuffert frem. Men ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv har de seneste måneders energikrise, krig og inflation lagt en dæmper på rejsefeberen. I november var 46 procent klar til at rejse udenlands, mens det i april kun var 36 procent.

Flere kigger på feriemulighederne inden for landets grænser, og det mærkes tydeligt på landets campingpladser.

Flere vil på camping

Hos Dansk Camping Union har vi oplevet en markant stigende interesse særligt fra helt nye eller kommende campister, der har efterladt telefonerne rødglødende.

– Interessen er ekstremt stor igen i år, og vi har mange nye campister, der ringer ind med klassiske førstegangsspørgsmål om campinglivet. Det handler om alt fra, hvordan man sætter elkabler til campingvognen til hvilket grej, man skal have med på teltturen, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

– Det er gået op for danskerne de seneste år, at camping er rigtig mange forskellige ting. Det er alt fra fastliggerlivet på den samme campingplads, til teltture, hytter, shelters eller ferie med autocamper, pointerer Anne-Vibeke Isaksen.

Camping er blevet retro

Generelt er den klassiske charterferie på retur, og de mere nære og lokale oplevelser vil blive foretrukket i fremtiden. Det vurderer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

– Vi gider ikke længere eskapisme-turismen, hvor vi er i en boble og bare sidder og spiser pommes frites og leger, at vi er kulturelle. Vi vil bevare vores værdier som nærhed, omtanke og kvalitet fremfor kvantitet – også når vi er på ferie, siger Anne Skare Nielsen.

Camping har de senere år udviklet sig til også at rumme mere luksuriøse aspekter. Den såkaldte glamping, der er luksuscamping med kvalitetsudstyr og på særligt eksklusive spots i naturen, er blevet populært. Det er et udtryk for, hvor mange facetter campinglivet er begyndt at rumme, forklarer Anne Skare Nielsen, der spår camping en større plads i fremtidens ferieplanlægning blandt danskerne.

– Camping er blevet retro og cool og helt i tråd med tidens ånd. Tidligere har camping ikke nødvendigvis været noget, man pralede med at skulle i ferien. Men i dag er det også en udstyrssport, man virkelig kan gå op i og bruge meget af sin fritid på, og som vi vil se meget mere til i fremtiden. Både den eksklusive og den mere primitive udgave.

Sørg for at have de rigtige udendørs elkabler med og brug dem sådan, at de ikke får skader. Sørg også for at få tjekket gas-grillen, gasslangen og gasinstallationen i campingvognen, før du lukker op for gassen. Sådan lyder opfordringerne i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for den tekniske sikkerhed i Danmark, herunder el og gas.

Husk elsikkerheden

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerede i 2021 elinstallationerne på 102 danske campingpladser, og det så ikke lige godt ud alle steder. På en del campingpladser havde eltavlerne skader, der lå kabler på tværs af køreveje, og der var ikke korrekt jordforbindelse til elmateriel, f.eks. udstyr i fælleskøkkener, fordi stikkene ikke passede med jordforbindelsen i typiske danske stikkontakter.

Det er forhold, som ejeren af campingpladsen har ansvaret for at holde i orden, men det kan være campinggæsterne, det går ud over, hvis fejl eller skader giver stød eller er årsag til en brand.

Derudover er der også nogle sikkerhedsmæssige forhold, som campisterne skal tage højde for.

– Du har selv ansvar for, at du bruger de rigtige kabler, når du slutter el til din campingvogn. Det skal være forlængerledninger, der er egnede til udendørs brug, så de kan tåle vind og vejr uden risiko for kortslutninger. Du skal også sørge for, at ledningerne ikke placeres på steder, hvor de kan få skader, fordi de ligger på et trafikeret sted, eller fordi de kan komme i klemme i f.eks. en døråbning, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.

Undgå gasulykker

Gasudstyr medbringer campisterne ofte selv, og det er vigtigt at sikre sig, at gasgrillen, terrassevarmeren eller gasinstallationen i campingvognen er i orden og klar til brug, hvis man vil undgå ulykker, fordi gassen siver ud og kan forårsage en eksplosion.

- Gasslanger og tilslutninger kan kontrolleres ved at komme lidt sæbevand eller en særlig lækagespray på. Det vil boble op og afsløre, hvis der er utætheder, siger Søren Assenholt Muff.

Gasinstallationen i campingvognen er vanskelig selv at kontrollere.

- Hvis man udlejer eller udlåner campingvognen, er der krav om et eftersyn af gasinstallationen mindst en gang om året hos et firma, der har autorisation på området. Der er ikke krav om eftersyn for private campingvogne, men fra Sikkerhedsstyrelsen anbefaler vi, at ejere af campingvogne mindst hvert andet år får gastestet installationen, siger Søren Assenholt Muff.

Kort om gas

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside er der samlet en række gode råd om gassikkerhed i campingvogne og autocampere, som du får opsummeret her:

Eksternt gasstik

Nogle vogne har et eksternt gasstik til f.eks. en udendørs gasgrill. Du bør sikre dig, at der ikke siver gas ud, og at gasstikket er forsynet med en lynkobling, der automatisk lukker, hvis koblingen ikke er sat korrekt i, så der ikke siver gas ud.

Tjek gaskassen

Du skal holde øje med, at gasflaskerne er spændt ordentligt fast, og at slangerne ikke er møre. Husk også, at du ikke må dække ventilationsåbningerne til, hvilket også gælder inde i campingvognen, hvor det er meget vigtigt, at du ikke dækker tvangsudluftningerne til.

Få en gastest

Både Sikkerhedsstyrelsen og DCU anbefaler, at du mindst hvert andet år får foretaget en gastest af en autoriseret virksomhed. Husk at få en kopi af rapporten så du ved, hvad der er blevet kontrolleret.

Placer gasalarmen rigtigt

Det er klogt at have en gasalarm i campingvognen eller autocamperen, som advarer dig, hvis der siver gas ud. Gas er tungere end luft og vil derfor lægge sig ved gulvet. Derfor skal du placere gasalarmen ved gulvet, hvorimod både en kulilte- og en røgalarm skal sidde højt i vognen.

Hvor mange af dcu.dk's læsere gemmer fire år gamle kvitteringer? Det gør de færreste formentlig, men når du betaler med et kreditkort, kan du gå flere år tilbage og finde de gamle kontoudtog, der fortæller, hvad du har betalt på et givent tidspunkt.

Den mulighed er DCU-medlemmet Bent Aksglæde glad for. Sammen med sin hustru var han i 2017 på en længere campingferie i Italien, hvor de via Tyskland, Frankrig og det nordvestlige Italien kørte til Genova, Rom, Napoli og Pompeji. Undervejs passerede de adskillige betalingsanlæg på motorvejen, hvor de hver gang betalte med deres betalingskort.

Besked med fire års forsinkelse

Familien havde ikke skænket motorvejsturene fra 2017 med bil og campingvogn mange tanker, før der i marts 2021, cirka fire år efter Italiens-ferien, dumpede en besked fra Motorstyrelsen ind i deres e-boks. Motorstyrelsen havde 7. juli 2020 modtaget en henvendelse fra Italien, men af uvisse årsager gik der otte måneder, før Motorstyrelsen sendte beskeden videre til Bent Aksglæde. Henvendelsen drejede sig om hans campingvogn, som italienerne bad om ejeroplysninger på, fordi de mente, at føreren/campingvognen havde overtrådt de gældende regler.

Bent Aksglæde bekræftede, at det ganske rigtigt var hans campingvogn. Fire måneder senere modtog han til sin store forundring et brev, hvor han blev bedt om at betale 17,71 euro, fordi hans campingvogn ikke havde betalt vejafgift ved to forskellige betalingsanlæg 6. maj 2017. Af de 17,71 euro var kun 3,40 euro betaling for selve køreturene, mens resten var gebyrer fra henholdsvis inkassofirmaet og fra firmaet, der driver det pågældende stykke motorvej.

For tæt på den forankørende

Sammen med opkrævningen var der både et referencenummer og en internetadresse, hvor Bent Aksglæde kunne læse mere om forseelsen.

– Jeg kunne læse, at forseelsen faldt ind under ”at køre for tæt på et andet køretøj for dermed at undgå at betale vejafgift”. Det tror da pokker. Campingvognen var jo koblet bag på min bil, siger Bent Aksglæde.

På hjemmesiden var der også en kontaktformular, hvor Bent Aksglæde forklarede, at det ganske rigtigt drejede sig om hans campingvogn, som var koblet bag på bilen. Han skrev også, at han havde holdt stille ved bommen for at betale, og at han havde fortsat sin kørsel, da bommen gik op.

– Så troede jeg, at den sag var ude af verden ­–­ men nej, siger han.

Modtog ny opkrævning

Cirka en måned senere, nærmere bestemt 9. august 2021, modtag han endnu en opkrævning fra Italien. ”Forseelsen” var begået samme dag som de to foregående, men denne gang var det ved et tredje betalingsanlæg, at han angiveligt ikke havde betalt vejafgift.

Opkrævningen lød på 26,52 euro, hvoraf 7,60 euro var for at køre på vejstrækningen, mens resten var gebyrer. Endnu engang svarede Bent Aksglæde, at han havde kørt med campingvognen koblet bag på sin bil, og at han havde betalt for at køre på strækningen.

I slutningen af november 2021 modtog han to rykkerbreve, som Bent Aksglæde dog ikke betalte. I stedet forklarede han endnu engang inkassofirmaet pr. mail, at han havde betalt for vejstrækningen for både bil og campingvogn, og han bad samtidig firmaet dokumentere, at han ikke havde betalt.

Selvom familien Aksglæde kom til at bruge meget energi på opkrævningerne fra de italienske myndigheder, har det ikke overskygget turens mange gode oplevelser. På vej mod Italien gik turen blandt andet forbi Annecy i Frankrig.

Udfordrede inkassofirmaet

Herefter fulgte en længere mailkorrespondance, hvor Bent Aksglæde udfordrede inkassofirmaet til at dokumentere, at han ikke havde betalt, f.eks. ved at sende billeder af, at bilen var kørt gennem betalingsanlægget uden at betale. Samtidig opfordrede han, som en lille gimmick og en passende undskyldning, inkassofirmaet til at sende ham italiensk vin for godt 46 euro, som var det beløb, de tre regninger samlet løb op i, inklusiv gebyrer.

Har ikke hørt mere

Til slut blev han dog træt af ”legen” og sendte en mail til inkassofirmaet, hvor han vedhæftede kvitteringerne, der beviste, at han havde betalt for at køre på strækningerne fire år tidligere.

– Jeg vidste godt, at jeg havde betalt for at køre de strækninger med mit MasterCard, for jeg havde fundet de kontoudtog, der beviste det. Så hvorfor sendte jeg ikke bare kvitteringerne med det samme, da jeg fik den første opkrævning? Det gjorde jeg ikke, fordi jeg gerne ville se, hvor langt inkassofirmaet var villig til at gå, og om de havde nogen som helst beviser for deres påstand.

Jeg har ikke hørt mere fra Italien, men jeg synes, at det er absurd, at der går så lang tid, før de sender en opkrævning, og at de så ikke har nogen som helst dokumentation for deres påstand, siger Bent Aksglæde.

Belært af sine egne erfaringer med det italienske motorvejssystem har han en klar opfordring til sine medcampister:

– Jeg anbefaler helt klart, at man betaler med kreditkort, når man kører på motorvejene, for så kan man gå flere år tilbage og finde de gamle kontoudtog, der beviser, at man har betalt. Det kan man ikke, hvis man betaler med kontanter, siger Bent Aksglæde.

– Vi ser frem til en spændende tid, hvor vi nu også kan servicere eksisterende såvel som nye kunder lokalt på Falster, fortæller Torben Hansen.

Overtagelsen af Caravan Centret Brohallen pr. 1. juni sker samtidig med offentliggørelsen af en partneraftale med Nykøbing F. Håndbold.

Nyt navn, men samme serviceniveau

Navnet er som udgangspunkt det eneste, der står overfor en ændring. Man har valgt at skifte fra Caravan Centret Brohallen til Camping & Outdoor Center Brohallen. Den tidligere ejer, Kåre Kjær Rützou, fortsætter i forretningen, og det er en ambition at bevare det høje serviceniveau og den gode stemning.

– Vi er meget glade for, at Kåre ønsker at fortsætte i forretningen som afdelingsleder. Han kender butikken og mange af kunderne. Det er vigtigt for os, at hverdagen og det, kunderne møder, ikke ændres radikalt, bare fordi vi kommer ind som nye ejere. For hvorfor ændre på noget, der allerede fungerer, spørger Torben Hansen retorisk og fortsætter:

– Vi håber, at Kåres erfaring og netværk i området, kombineret med vores friske øjne, kan skabe noget helt unikt.

Kåre Kjær Rützou fortsætter i forretningen efter overtagelsen, mens hustruen, Bettina, har fået andet arbejde i lokalområdet.

På værkstedet fortsætter Brian Bruun, og planen er, at der skal ansættes en servicemand mere. Desuden arbejdes der på at få etableret en fælles servicebil, som kan køre rundt til alle fastliggere og udføre den nødvendige service.

Overtagelsen er et naturligt skridt ind i fremtiden

Torben Hansen fortæller, at branchen i mange år har haft det hårdt. Men med coronaen opstod der en naturlig, øget efterspørgsel på lige præcis campingvogne, autocampere og tilbehør til campingturen.

Det er sket samtidig med det øgede fokus på grøn omstilling, hvor mange danskere har fået øjnene op for alternative ferieformer som telt- og shelterture. I det hele taget er der meget større fokus på, hvad vi kan lave i naturen. Dette har Slagelse Camping & Outdoor Center kunne mærke på salget i outdoorafdelingen, hvor blandt andet grej, letvægtstelte og overlevelsesudstyr står i høj kurs.

Med overtagelsen pr. 1. juni følger desuden forhandlingen af Hobby Campingvogne, og Torben Hansen fortæller i den forbindelse, at de første vogne er bestilt hjem og vil lande til den nye sæson 2023. De vil selvfølgelig også kunne trække på de Hobby-vogne, der står i Slagelse.

Mange ejere af autocampere vælger at afmelde deres køretøj i de måneder, hvor det ikke bliver brugt, og de kan dermed spare penge på både vægtafgift og forsikring. Ole Poulsen og hans kone har gjort dette hvert år, og de sparer omkring 7.000 kroner om året. 

Når foråret nærmer sig, pakker de autocamperen og sætter kurs mod Sydeuropa, hvor de tilbringer 4-5 måneder på eventyr i lande som Frankrig, Spanien og Italien. 

Når de vender tilbage til Danmark i september eller oktober, bliver autocamperen stillet i garagen og afmeldt hos Motorstyrelsen. Dermed stopper opkrævningen af de løbende afgifter. 

Betydelige besparelser 

Ole Poulsen forklarer, at deres vægtafgift for autocamperen er på 7.000 kroner halvårligt, og forsikringen koster 5.000 kroner om året. Når autocamperen er afmeldt, sparer de penge på forsikringen, da forsikringsselskabet tilbyder en stilstandsordning, som giver en besparelse på omkring 1.000 kroner årligt. Efter gebyret på 1.500 kroner for nye nummerplader er fratrukket, opnår parret en besparelse på cirka 7.000 kroner om året. 

- Det tager mig blot fem minutter at afmelde og påmontere nummerpladerne igen, og i det tidsforbrug sparer vi altså cirka 7.000 kroner. Det er en rigtig god timeløn, siger Ole Poulsen. 

Behov for forbedring 

Når autocamperen er afmeldt, stopper vægtafgiften med det samme. Har man allerede betalt vægtafgift for en længere periode, får man det overskydende beløb refunderet. 

Aflevering af nummerpladerne kan ske enten hos SKAT, hvilket koster 60 kroner, eller hos en synshal, hvor prisen varierer. Selvom processen er enkel, undrer Ole Poulsen sig over, hvorfor man i Danmark skal skifte nummerpladerne hvert år. 

- I Sverige kan man bare afmelde sin autocamper online uden at skulle skifte nummerpladerne. Det ville være en meget smartere og mere miljøvenlig løsning, siger han. 

Mere end 35 år med autocamper 

Ole og hans hustru har haft autocamper i over 35 år og bruger den primært i sommerhalvåret. 

Når vejret bliver godt i maj, er de klar til at køre sydpå og nyde naturen og kulturen i lande som Frankrig og Spanien. På deres mange ture har de lært at sætte pris på de lokale autocamperpladser, hvor de ofte møder nye mennesker og får gode samtaler. 

- Frankrig er vores foretrukne destination, og vi kører tit rundt i de små byer. Det er en fantastisk måde at opleve landet på, fortæller Ole, som også nævner, at deres datter og svigersøn nu også har anskaffet sig en autocamper, hvilket gør det ekstra hyggeligt at tage på rejse. 

Stigende interesse for autocamperlivet 

Autocamperlivet tiltrækker flere og flere, og foreningen Alt om Autocamperen, som Ole også er aktiv i, har nu over 3.800 medlemmer. Her deler medlemmerne erfaringer. For Ole og hans kone er det ikke kun økonomien, der tæller. 

- Vi nyder at tilbringe tid med familien om vinteren og tager så afsted med autocamperen, når vejret bliver godt. Det giver os den perfekte balance, siger han.

Der er dem, som bedst kan lide at falde i ét med tapetet, og så er der folk som Nille og Jonathan Davies, der ikke har noget imod at skille sig ud.

Hvis du har boet på DCUs campingpladser i Rørvig, Kulhuse, Hornbæk, Ebeltoft eller Rønne, og har været der samtidig med Nille og Jonathan, har du måske lagt mærke til parrets hjemmemalede, farvestrålende campingvogn. For den er vanskelig at overse, og det har parret det fint med.

– Vi er nogle lidt vilde og skøre typer, og vi kan godt lide at skille os ud og give folk noget at grine ad og snakke om, siger Nille Davies. Nille og Jonathan Davies er begge 34 år.

Lignede noget der var løgn

Hun og Jonathan havde kendt hinanden i et par måneder, da de blev kærester i april 2020, hvor Danmark netop var blevet lukket ned som følge af corona, og hvor Jonathan spurgte Nille, om hun ville med til Jylland for at hente en gammel campingvogn. Det ville hun gerne.

– Turen til Jylland var mere eller mindre vores første date. Vi vidste godt, at vi begge er kreative og har hænderne skruet godt på, men det var først, da vi købte campingvognen, at det for alvor gik op for os, hvor meget vi kan lide at bygge, og hvor glade vi er for den kreative proces, der følger med, siger Nille Davies.

Jonathan er fra Wales og har en baggrund som murer i Storbritannien, og Nille har en kort overgang været i lære som maler, så det er ikke fremmed for nogen af dem at bruge hænderne. Og der var i høj grad brug for alle parrets kreative evner, for campingvognen lignede med Nilles ord ”noget, der var løgn”.

– Det er en Adria, der er mere end 20 år gammel, og som blandt andet har været brugt til festivaller. Da vi hentede den, lå der gamle kondomer på gulvet, så det er vist en vogn, der har levet det vilde liv.

Så vildt lever campingvognen ikke længere, for mens Nille og Jonathan arbejdede på at renovere den, blev hun gravid, og eftersom Jonathan har 10-årige Oscar og 8-årige Olivia fra et tidligere forhold, var det vigtigt at der var plads til de tre børn i campingvognen.

– Da vi begyndte at renovere den, vidste vi egentlig ikke helt, hvad vi ville lave med den, men vi begyndte med at fjerne toilettet og male den hvid indeni, og bagefter renoverede vi den udenpå. Da jeg blev gravid, skulle vi nå at have den færdig, inden jeg fødte, og så fik den ellers hele turen med køjeafdeling og så videre, så den egnede sig til vores familie.

Køkkenet har god bordplads, og der skal naturligvis også være plads til de to børn. Derfor er vognen indrettet med køjer.

Lever mere simpelt

Når de ikke camperer, bor de i en lille 2. værelses lejlighed i det centrale Roskilde, så de boltrer sig ikke i plads i hverdagen.

– Camping skal være lidt hyggeligt og intimt, men fordi vi bor småt derhjemme, føler vi, at der er masser af plads, når vi er på camping, for de store finder altid nogle at lege med, og det er bare nemmere, når man kan være ude. Når vi alle fem er af sted, får alle opgaver, så ansvaret bliver uddelegeret, for ellers kan man ikke få en ren tallerken. Nogle gange kan det give lidt brok, men alle indretter sig efter det.

Og livet i campingvognen har haft betydning for det liv, børnefamilien lever hjemme i Roskilde.

– Vi vægter bæredygtighed højt til hverdag, og efter vi er begyndt at campere, hvor vi lever meget enkelt, har vi talt om, hvor meget ligegyldigt skidt, vi fylder vores liv med derhjemme. Man behøver ikke at have et stort skab, som man fylder op med en masse ligegyldige ting, så livet på camping har haft indflydelse på, hvordan vi lever til daglig.

– I campingvognen har vi fået ændret de elektriske systemer, så det hele kører på 12 volt, så vi bruger næsten ikke noget strøm. Det betyder, at det tager lang tid at lade telefonen op, men det går nok. Vores oprindelige plan var faktisk også at få solceller på taget, men fordi vognen er så gammel, følte vi ikke rigtig, at det kunne betale sig, siger Nille Davies.

En god samtalestarter

Roskilde-parret bruger som oftest DCUs campingpladser og har både besøgt Rønne Strand, Hornbæk, Kulhuse, Ebeltoft og Rørvig.

– Vores søn Bailey var kun et par måneder gammel, da han første gang var med på camping på Bornholm. De DCU-pladser, vi bedst kan lide, er Kulhuse, som har en særlig plads hos os, fordi det var den første campingplads, vi besøgte med campingvognen, og det var også der, vi begyndte at male den, da vi spraymalede et sort hjerte. Og så er vi vilde med at komme i Rørvig, som er tæt på vandet, og hvor alle bare er så søde, og hvor vi virkelig føler os velkomne, siger Nille Davies.

Og den farvestrålende campingvogn gør det let at komme i kontakt med andre campister.

– Mange vil gerne snakke, når de ser vores campingvogn, og der kommer tit børn løbende over, som synes, at den er sjov. Der er helt klart også nogle, som synes, at den er for larmende og for meget, men de fleste er positive, og den er en rigtig god samtalestarter, siger Nille Davies, der sammen med Jonathan er klar med nye planer nu, hvor der ikke er mere at lave på campingvognen.

– Vores næste projekt bliver nok en kolonihave, og så har vi også talt om at købe en flyttebil eller en bus og ombygge til en camper. Der skal helst ske noget, siger Nille Davies.

Sønnen Bailey elsker at være med sine forældre på camping

Tekst: Torben Brandt

For den almindelige dansker har det de seneste måneder udviklet sig til lidt af en gyser at besøge den lokale tankstation. For hvor du 20. marts 2020, lige efter at Danmark var lukket ned på grund af corona, ifølge benzinselskabet OK kunne fylde oktan 95 benzin på til en literpris på 10,39 kr., kostede den samme liter benzin året efter 12.39 kr., og 20. marts i år, hvor denne artikel blev skrevet, var den steget til 15,79 kr. Dermed er prisen fra 20. marts 2020 til 20.marts 2022 steget med 5,40 kr. for en liter 95 oktan benzin.

Nogenlunde samme stigning har dieselbilister måttet notere sig. 20. marts 2020 kunne bilisterne ifølge OK.dk fylde en liter diesel på bilen til en literpris på 9,79 kr. Samme dato året efter kostede den 10,69 kr., mens den 20. marts 2022 var helt oppe i 15,49 kr. På to år er prisen steget med 5,70 kr. for en liter diesel.

Dyrt at køre langt

Prisstigningerne er først og fremmest dyre i det daglige, hvor de fleste kilometer køres, men de kan bestemt også mærkes på regnskabet, når du kører på campingferie.

I marts 2020 var Danmark og det meste af den øvrige verden lukket ned, og derfor var der ikke mange, der på det tidspunkt begav sig uden for landets grænser. Men hvis vi, som et tænkt eksempel, forestiller os, at du på det tidspunkt var kørt med campingvognen fra Herning til Lazise ved Gardasøen og retur i en benzin- eller dieselbil, der kører 11 km/l med campingvognen bagpå, ville regnskabet have set ud som følger, når vi udelukkende ser på brændstoffet:

For en bilist med en benzinbil, der kører 11 km/l med campingvognen bagpå, er det på to år blevet 1.520 kr. dyrere at køre fra Herning til Gardasøen og retur, når vi udelukkende ser på brændstofudgiften. Det svarer til en prisstigning på 52 %.

For dem, der kører samme tur i en dieselbil med campingvogn bagpå, er turen blevet 1.604 kr. dyrere, hvis bilen kører 11 km/l. Det svarer til en stigning på 58,4 %.

Regnestykket passer formentlig også ret godt til mange autocamper-turister, der ligeledes kører på diesel, og som for manges vedkommende kører omkring 10-11 km/l.

Hvis du bliver hjemme

Dropper du udenlandsrejsen i år til fordel for en ferie i Danmark, skal du naturligvis ikke grave lige så dybt i foret, selvom den procentvise fordyrelse er den samme.

Hvis du kører i samme bil som i de foregående eksempler, og du kører fra f.eks. Sønderborg til DCU-Camping Ålbæk Strand i Nordjylland og retur, er der i alt 768 km. Den tur ville i en benzindrevet bil have kostet 725 kr. i marts 2020, mens den samme tur ville koste 1.102 kr., hvis du kørte den 20. marts i år. Det er en prisforskel på 377 kr., svarende til 52 %.

Med en dieselbil ville turen i marts 2020 koste beskedne 684 kr., hvorimod den 20. marts i år ville være løbet op i 1.081 kr. Det er en prisforskel på 397 kr., hvilket svarer til en fordyrelse på 58 %.

Tekst Torben Brandt

Der er ikke noget lovkrav om, at du skal køre med campingspejle på campingferien, for reglerne siger blot, at du i din bil skal kunne opnå tilstrækkeligt udsyn både fremad, til siderne og bagud.

For de campister, der kører med campingvogn, vil det for de flestes vedkommende dog betyde, at de skal investere i et sæt campinghjælpespejle, fordi campingvognen som oftest er så bred, at det er umuligt at orientere sig tilstrækkeligt bagud i en almindelig personbil, hvis der ikke er monteret ekstraspejle.

Et spørgsmål om sikkerhed

Tilstrækkeligt udsyn kan i nogle tilfælde sikres uden hjælpespejle. Kører du med en teltvogn, vil du i de fleste biler have så godt et udsyn bagud, at du kan slippe for at montere ekstra spejle. Det samme er tilfældet, hvis du kører i en bred varevogn med en smal campingvogn bagpå.

Er du i tvivl, om dit udsyn bagud er tilstrækkelig godt, skal du ikke tøve med at købe og montere hjælpespejle. Det handler både om din egen og andre trafikanters sikkerhed, så du ikke med campingvognen bagpå lægger dig ud foran en bil, der kommer susende i høj fart på motorvejen, eller overser en cyklist i forbindelse med, at du svinger til højre med vogntoget.

Ordenligt udsyn

Teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, siger, at der er nogle helt basale ting, man som campist skal vægte, når man køber campingspejle.

– Det er vigtigt, at hjælpespejlene er lette at montere, og at de kan sættes godt fast på bilens spejle, så de ikke falder af eller slår ind i bilens siderude, når eksempelvis en modkørende lastbil passerer tæt på og skaber et stort vindtryk. Spejlene skal naturligvis give et ordentligt udsyn, og især campister med brede campingvogne kan have glæde af at vælge et stort campingspejl, fordi det simpelthen giver et større billede at orientere sig i, når man kigger bagud, forklarer Stefan Rosendal, der også peger på muligheden for at købe reservedele.

– Det er jo brandærgerligt at måtte udskifte hele spejlsættet, hvis det ene spejl går i stykker. Derfor bør man på forhånd undersøge, om der kan købes reservedele, hvis uheldet skulle være ude, siger Stefan Rosendal. 

Forhør dig hos andre

Nogle hjælpespejle er specialkonstruerede til at sidde på specifikke bilmodeller. Det gælder f.eks. spejle fra Emuk og Oppi, der begge laver spejle til særlige bilmodeller. Eksempelvis laver Oppi et spejl, der er så specifikt, at det passer til Volvo V 60-biler bygget i perioden fra 2013 til 2018.

De fleste hjælpespejle er dog universal-spejle, som passer til et bredt udvalg af biler, men på nogle moderne biler kan sidespejlene have en udformning, der gør det svært at  montere et universal-hjælpespejl. Det gælder eksempelvis, hvis bilens spejle er meget dråbeformede, så hjælpespejlene har svært ved at få ordentligt fat.

– Universalspejle sidder ikke lige godt på alle biler. Derfor kan det være en ide, at man i et campingforum på nettet spørger andre campister, hvad de har af erfaringer med hjælpespejle til f.eks. en Mazda 6, Ford Mondeo, eller hvilken bil man nu har. En anden mulighed er, at man inden købet beder sin campingforhandler om lov til at montere hjælpespejlene på sin bil for at se, om de sidder ordentligt, siger Stefan Rosendal.

Test af 5 campingspejle

Her kan du læse om fem forskellige universal-hjælpespejle, som redaktionen i samarbejde med teknisk afdeling har monteret og prøvekørt på en Subaru Outback. Derudover har spejlene været monteret, men ikke prøvekørt, på yderligere en eller flere bilmodeller.

Testholdet er naturligvis bekendt med, at man kan få campingspejle med stropper, som monteres ved at vikle en kraftig gummistrop om bilens sidespejl. Her testes dog udelukkende klemspejle, der monteres ved at skrue hjælpespejlet fast på bilens spejl.

Mærke: T Hansen
Model: Speed Fix
Spejltype: Plant
Pris: 699 kr

Et spejl til en ret rimelig pris. Spejlet er produceret af Reich og leveres samlet, men uden en opbevaringspose, hvilket havde været rart. Spejlarmen er kortere på dette spejl end på hovedparten af de andre spejle, hvilket betyder, at det ikke kan benyttes til 2,5 meter vogne. En smart justeringsdetalje er, at det kan ”knække”, så det kan justeres til at sidde på, selvom bilens sidespejl buer lidt. Hjælpespejlet blev monteret på såvel Subaru som Skoda Octavia og sad udmærket på dem begge, hvorimod det ikke sad ret godt, da vi forsøgte at montere det på en lille Ford Fiesta. Der er ikke blødgørende gummi på spejlfoden, så når det skrues på bilens spejl, er det plastik mod plastik. Det vibrerede en del under kørslen, hvilket gav et noget rystet billede, når man kiggede bagud.

Mærke: Falcon (by Milenco)
Model: Super Steady mirror
Spejltype: Konveks
Pris: 499 kr.

Milenco sidder tungt på markedet for campinghjælpespejle, og selvom mærket her hedder Falcon, er det Milenco, som står bag. Spejlet er testens billigste og var samlet, da det blev pillet ud af æsken. Der fulgte en opbevaringspose med, så spejlene kan ligge samlet, når de ikke er i brug. Trykfødderne kan kun strammes fra toppen og ikke fra siden, og der skulle justeres noget for at få det til at sidde, og overordnet set var det lidt vanskeligere at få til at klemme fast om bilens spejle. Skruerne på monteringsklemmerne var ret små, så de var ikke helt så behagelige at skrue på, da hjælpespejlene skulle fastgøres. Selve spejlhovedet var stort og gav et fint udsyn, men det havde en tendens til at vibrere og gav et lidt rystet billede. Spejlet blev også monteret på en Renault Megane, hvor det sad godt.

Mærke: Milenco
Model: Aero Grand Platinum
Spejltype: Konveks
Pris: 1.119 kr

Dette spejl havde en lang spejlarm, et stort spejlhoved og er beregnet til 2,5 meter vogne. Det har konkave (det betyder, at de vender indad, red.), gummibelagte trykfødder, som former sig rigtig fint omkring bilens sidespejl, og den meget store, konvekse spejlflade giver et fremragende udsyn bagud. Monteringsklemmerne kan spændes omkring bilens sidespejl både fra toppen og siden, hvilket giver et rigtig fint greb. Samtidig er skruerne både store og ergonomiske, hvilket gør det let at få fat og stramme til. Et stort spejl vil også have en større flade, som vinden kan tage fat i, og der var også enkelte rystelser, da bil og campingvogn var ude på en testkørsel, men overordnet set var det et meget roligt spejlbillede, vi fik. Der er mulighed for at tilkøbe reservedele til dette spejl, som var testens dyreste.

Mærke: Milenco
Model: Aero Platinum
Spejltype: Konveks
Pris: 929 kr.

BEDST I TEST

Dette spejl er samlet, og der medfølger en pose til at holde styr på spejlene. Det har gummibelagte, konkave trykfødder, som kan spændes til både fra toppen og siden, så det får et fast greb om bilens sidespejl. Spejlet har en meget lang spejlarm, glasset kan vinkles efter behov, og det konvekse glas – et konvekst spejl buer udad – gør det samlet set velegnet til vogne på op til 2,5 meter. På testkørslen passerede vi en modkørende lastbil, som skabte et stort vindtryk, uden at det gav anledning til nogen problemer, og Milencos spejle er lavet til at klare mosten, for producenten tester dem ved hastigheder på op til 250 km/t. Spejlet vibrerede en smule under kørslen, men overordnet set gav det et meget roligt billede og et fint udsyn. Da vi senere monterede det på en Skoda Octavia, sad det også her perfekt og meget stramt. Der er mulighed for at tilkøbe reservedele til dette spejl, som leverer en fornem balance mellem pris og kvalitet og derfor vinder denne test.

Mærke: Milenco
Model: Aero 3-4 med korte arme
Spejltype: Plant spejl
Pris: 799 kr.

Som på alle de andre spejle har også dette spejl en udførlig monteringsvejledning på æsken, og i lighed med de øvrige Milenco-spejle har også dette kraftige monteringsklemmer, som spændes på både fra toppen og siden, så det griber solidt fat om bilens sidespejl. Dette er det billigste af de tre Milenco-spejle, og det ses blandt andet ved, at det har en flad, gummibelagt trykfod, som ikke griber helt så godt om bilens spejl som de mere luksuriøse spejle med konkave trykfødder. Alligevel sad spejlet udmærket på bilens sidespejl. Milenco Aero 3 fås både med lange og korte arme. Det testede spejl havde korte arme, hvilket betyder, at det ikke egner sig til campingvogne på 2,5 meter. Spejlet var ret roligt under kørslen og havde kun en smule vibrationer. Der er mulighed for at tilkøbe reservedele.

Husk…

at en anhænger maksimalt må være 255 cm bred, hvis den skal kunne trækkes af en bil eller varevogn, og at anhængeren maksimalt må være 70 cm, 35 cm i hver side, bredere end den bil, der trækker den. Har du en campingvogn med en bredde på 250 cm, skal din bil altså mindst være 180 cm bred. Du finder bilens bredde i instruktionsbogen.

Tips og tricks til hjælpespejle, når du kører med campingvogn