Af redaktionen

Stram teltdugen ud
En teltdug, der ikke er strammet helt ud, står og blafrer i vinden med det resultat, at den slides i stykker over stativet. Undgå hængekøjer i taget for at undgå, at syningerne rådner. Vær ikke bange for at udnytte det fulde træk i gummistropperne. På den måde er man også med til, at sammenlægningsfolderne i vinduerne glattes mere ud.  

Afstand fra jord
Husk at klippe græsset, så syningerne kan holdes tørre. Teltdugens afstand til jord skal være mellem 10 og 15 centimeter, så luften kan cirkulere om syningerne, så de ikke rådner. Lad teltets græskant stå lodret, for derefter at bøje i niveau med græsset. Derved undgås, at den rives i stykker, når vinden rusker i teltdugen. 

Barduner
De normale barduner skal helt ind at have fat i selve stangstativet og ikke de pigge, der stikker op gennen tagdugen.

Stormopspænding
Barduner til stormopspænding under vinduerne må ikke som her strammes så meget, at de rykker i teltdugen, så den trækkes ud af facon – stormopspændingen skal nemlig kun støtte teltdugen – ikke stramme. Det bedste er at bruge en bardun af en vis elasticitet til at afbøde påvirkningen af kraftige vindstød.

Pløkning
Det er vigtigt, at teltet pløkkes grundigt hele vejen rundt, for kommer vinden først ind under teltdugen, går det let som på det viste billede. Her tog det kun femten minutter, fra vinden kom ind i teltet, til det lå som vist, og tilmed med en beskadiget vognside.  

Renhold teltet
Her er resultatet af et forsømt telt. Rengør teltet med vand eller børste et par gange i sæsonens løb. Et snavset telt tørrer nemlig langsommere med det resultat, at der dannes et algelag, som er medvirkende til, at teltets imprængering nedbrydes.

Vinduer
Påsé at campingmøbler, gummistøvler eller andet ikke læner sig op ad vinduer eller teltdug, som derved slides, når teltdugen bevæger sig i vinden.

Lås til teltskinne
Vintertelte kan glide i skinnen, når uvejret sætter ind. Den her viste situation kan forhindres ved at montere en såkaldt SafeLock, der låser vulsten fast til teltskinnen. 

Vinter
Kun et fåtal af de på markedet værende store fortelte er egnet eller beregnet til at stå fast opstillet en hel vinter på samme plads. I perioder med skiftende frost og tø kan der samle sig større snemængder på taget, end det er beregnet til at bære med det resultat, at stangstativet bryder sammen, hvorved teltdugen kan beskadiges, og stængerne beskadige vognsiden, med dyre reparationer til følge. Det viste billede er et normalt syn på mange større vinteråbne pladser.

Levetid
Overholder man disse få regler, kan man lægge adskillige år til teltets levetid samtidig med, at man har glæden over et flot opstillet og vedligeholdt fortelt. Salgschef Tommy Boisen, Isabella oplyser i øvrigt, at hovedparten af de klager, fabrikken får, skyldes, at der er sjusket med opsætningen, og han anslår, at otte ud af ti telte er opstillet forkert – med reduceret levetid til følge.

Tekst: Torben Brandt

Lugter der jordslået inde i vognen, er der kommet skader på karosseriet, og hvordan har dine dæk det? Hvis du hører til det store flertal af DCU-medlemmer, der kun camperer i årets varme måneder, og er det et stykke tid siden, du har set til din campingvogn eller autocamper, så gør det nu, så du ikke først opdager eventuelle problemer dagen før, turen går til campingpladsen.

Og inden du læser videre – selvom du både er fiks på fingrene, en erfaren campist og vant til selv at klare tingene, så er du formentlig ikke fagmand. Erkend derfor dine begrænsninger og husk at få vognen serviceret med jævne mellemrum af en professionel.

Tjek for skader
Begynd med at vaske din vogn grundigt udenpå, så skidt og snavs ikke bider sig fast. Når vognen er rengjort, er det lettere at se, om der i løbet af vinteren er kommet buler eller revner i karosseriet. Streng frost kan være hård kost for især plastdelene, ligesom vinterens storme kan have fået grene eller andet til at blæse ind i vognen, og er der kommet utætheder, er der naturligvis risiko for fugt i vognen, hvilket er campistens fjende nummer et. I så fald bør du opsøge et caravanværksted, du har tillid til, hvor du kan få rådgivning og hjælp til at få skaden udbedret.

Hvordan lugter kabinen?
Inde i vognen skal du bruge din syns- og lugtesans, for hvis vognen lugter jordslået, kan det være tegn på fugt. Løft hynderne i magasinerne og se også under sengenes madrasser, og skulle du finde spor efter fugt og svamp, vil det være en god ide at bruge et desinficerende og bakteriedræbende middel til at rengøre grundigt omkring de berørte områder. Har du mistanke om, at der er tale om et større fugtproblem, bør du få vognen på værksted, så du kan få et overblik over skadens omfang.

Vær opmærksom på, at der findes en række specialprodukter til rengøring af f.eks. toilet og håndvask – spørg eventuelt din campingforhandler til råds om de forskellige produkter.

Tjek aftrækket
Husk også at undersøge, om toilettet fungerer, køleskabet virker, om gasblusset fortsat er i orden, og ikke mindst om der er ordentligt aftræk op gennem skorstenen, når du sætter varme på. Hvis skidt og møg har sat sig som en prop i skorstenen, vil aftrækket være stoppet, og dermed forsvinder røggasserne ikke op i atmosfæren, men presses ind i beboelsen, hvilket kan resultere i kulilteforgiftning, som i værste fald kan være dødelig.

Utæt varmtvandsbeholder
Du skal også huske at kontrollere, om din varmtvandsbeholder eller nogle af vognens vandhaner og –slanger er blevet utætte i løbet af vinteren. Det finder du ud af, når du fylder vand på, for er der utætheder, vil vandet naturligvis løbe ud de forkerte steder.

Alt for mange campister glemmer at tømme vandsystemet, før de kører vognen i vinterhi, og når kulden kommer, sker der en frostsprængning.

På landets caravanværksteder er der hvert år travlt i forårsmånederne, blandt andet fordi campister i hobetal har glemt at tømme vandsystemet, og derfor i tolvte time skal have udskiftet slanger og varmtvandsbeholder, inden de kan køre på ferie.

For værkstederne er dette salg og arbejde naturligvis en kærkommen ekstra indtægt, men for campisten er det nogle ærgerlige penge at betale.

Hold øje med dækkene
Også dine dæk skal kontrolleres, for med tiden bliver de slidt, og selvom du måske ikke kører ret meget, bliver de under alle omstændigheder møre, som årene går. Husk også at tjekke dæktrykket, så du ikke kører på flade dæk, hvilket er skidt både for sikkerheden og bilens brændstoføkonomi. Det korrekte dæktryk kan du finde i campingvognens instruktionsbog.

Har du fortelt til vognen, vil det være klogt at slå det op, inden du tager af sted, dels for at få øvelsen, dels for at kontrollere, om der er mangler eller skader. Husk, at forteltet står på en stor overflade, og når solen bager på teltdugen, fordamper en masse fugt fra jorden. Denne fugt sætter sig på indersiden af teltet. Det kan anbefales altid at skabe lidt gennemtræk ved f.eks. at åbne teltet lidt i begge sider foroven.

Fugt- og gastest
I Danmark er der ingen krav om, hvor ofte du skal have foretaget gastest på din campingvogn eller autocamper. Fra DCUs side lyder anbefalingen dog, at man gør det hvert andet år, fordi man dermed for et forholdsvis beskedent beløb kan forebygge ulykker. Husk at få testen foretaget af en fagmand, der har den fornødne autorisation.

Det kan også anbefales at få en fugttest med jævne mellemrum. Er der utætheder i campingvognen, og får fugten først rigtig fat, kan der udvikles svamp, som er noget skidt for helbredet og i værste fald kan gøre vognen ubeboelig. Du kan få foretaget en fugt- og gastest i forbindelse med din almindelige servicering af campingvogn eller autocamper – enten på et af campingunionens test- og servicecentre, eller på et andet ordentligt caravanværksted, du har tillid til.

– Det er helt op til den enkelte campist at beslutte, hvor ofte man vil have serviceret sin vogn, men fra campingunionens side anbefaler vi, at man får foretaget et serviceeftersyn, inklusiv fugt- og gastest, i hvert fald hvert andet år. På den måde er man både med til at højne sikkerheden, og samtidig forlænger man jo campingvognens liv, når man løbende holder vognen ved lige og servicerer den, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.

Tekst: Torben Brandt

I sensommeren ringede et bekymret DCU-medlem til campingunionens tekniske rådgivning. Hun og hendes ægtefælle havde kort forinden købt en campingvogn i privat handel. Nu, nogle uger senere, viste det sig, at vognen havde en alvorlig fugtskade bag nogle møbler.

Svært at spotte
I forbindelse med købet havde parterne skriftligt aftalt, at campingvognen var købt som beset. Køberne følte selv, de havde kigget vognen grundigt igennem inden handlen, men vandet var trængt ind et sted, som var vanskeligt at se med det blotte øje, og der havde ikke lugtet jordslået i vognen. Derfor havde alarmklokkerne ikke ringet.

Klassisk problematik
Sådan en sag er langt fra enestående, for selvom privat handel med campingvogne heldigvis går fint i de fleste tilfælde, er der også eksempler på handler, der kører helt af sporet.

– Vi bliver jævnligt kontaktet af medlemmer, der har handlet privat, og hvor der er opstået problemer efter handlen. I det konkrete tilfælde, hvor vognen er købt som beset, skal køberne kunne bevise, at sælger vidste, vognen var fugtskadet, da handlen blev indgået, og det kan være meget svært, oplever DCU.

Farvel til dine rettigheder
Som udgangspunkt er der en toårig reklamationsret på fejlbehæftede varer, købt hos en forhandler. Den store forskel er, at hos forhandleren er reklamationsretten ufravigelig. Det betyder, at købeloven gælder – også selvom forhandleren skriver eksempelvis ”købt som beset” eller ”afhentningstilbud” i slutsedlen.

Sådan er det ikke, hvis to privatpersoner handler med hinanden. Her kan parterne godt aftale noget andet end det, der fremgår af købeloven – f.eks. at campingvognen er ”købt som beset” eller ”uden reklamationsret”. Hvis der efterfølgende viser sig at være alvorlige fejl på vognen, skal køber kunne bevise, at sælger kendte til fejlen, og det er vanskeligt.

Problemet i en privat handel opstår typisk, hvis køber eksempelvis ønsker at ophæve handlen, og sælger ikke vil være med til det. Så har køber reelt ikke andre muligheder end at trække sælger i retten – og enhver, der har været i nærkontakt med den danske advokatstand, ved, at det hurtigt kan løbe op i mange tusinde kroner, uden at man kan være sikker på at vinde sagen.

Bedre beskyttet hos en forhandler
Køber du derimod din campingvogn – ny eller brugt – hos en forhandler, og der efterfølgende opstår problemer, er du bedre stillet end ved den private handel. Dels er reklamationsretten som nævnt ufravigelig, dels er forhandleren i langt højere grad end en privat person interesseret i at stå tilbage med en tilfreds kunde.

Skulle der alligevel opstå en tvist med forhandleren, kan du som medlem af DCU få vejledning af campingunionens tekniske rådgivning, der gerne forsøger at rådgive og mægle.

Hvis det ikke bærer frugt, kan du klage til Camping Branchens Reklamationsnævn over produktet, men kun hvis det har kostet mere end 100.000 kr., og det er købt hos en forhandler, som er medlem af Camping Branchen. Koster det mindre end 100.000 kr., kan du klage online til Forbrugerklagenævnet.

Endelig kan du vælge at få sagen behandlet som en småsagsproces, der skal gøre det lettere og billigere at gå rettens vej med mindre sager på højst 50.000 kr. Her er man ikke repræsenteret af en advokat, men retten hjælper med assistance og vejledning til parterne. Du kan læse mere om denne ordning hos Danmarks Domstole.

I det sydlige Europa (D, NL, B, F, A og I) anvendes der flasker med gevindstuds til reduktionsventilen - hvoraf en del tilmed leverer højere tryk end de herhjemme tilladte 30 mbar. Problemet kan altså ikke løses ved at købe en gasflaske med tilhørende reduktionsventil i det sydlige. Det er ikke alene ulovligt at sætte en sådan reduktionsventil på en dansk gasinstallation - det er direkte livsfarligt!

I det øvrige Norden anvendes en helt tredie type reduktionsventil.
Danske reduktionsventiler til industribrug fås med gevind, men dette passer ikke til de sydeuropæiske flasker.

På ferieture af normal varighed må det anbefales at medbringe den nødvendige gas hjemmefra. De gængse flaskestørrelser er dækket ind af en udlånsordning. Kun to flasker må medbringes over landegrænser. Kontakt det lokale flaskegasdepot for yderligere oplysninger.

Af Mogens Havsted

På nettet kan man i forskellige tråde læse, hvordan gas optager campisterne, og fører til livlige diskussioner. Og godt for det. Men det må ikke forlede nogen til at tro, at gas er farligt. Det er det ikke. Men du skal behandle dit gasanlæg med respekt.

Lad os tage en af de livlige diskussioner først:

På nogle pladser opstår der en (til tider ophedet) debat om, hvorvidt de meget billige og nogle gange lemfældige gaseftersyn kan medføre risiko for naboerne. Hertil må vi svare, at det faktisk ikke er tilfældet.

De billige og hurtige eftersyn er i alle de tilfælde, vi har kendskab til, en trykprøvning af campingvognens gasanlæg. Man konstaterer altså, om det er tæt. Og når det er tæt, er der kun ringe eksplosionsfare.

Du og din familie er altså uden for farezonen. Hvis din nabo får foretaget et billigt eftersyn, hvor teknikeren fx er sprunget over at tjekke aftrækskanaler, er det altså først og fremmest ham selv og hans familie, som er i farezonen.

Det betyder samtidig, at hvis du gør ham opmærksom på, at det er en dårlig idé at spare på eftersynet, ja, så er det faktisk udtryk for, at du er bekymret for hans sikkerhed og ikke din egen.

Din indblanding er ren næstekærlighed, hvilket han bør påskønne (den nærige rad).

Næste spørgsmål er så, hvor omfattende det rigtige gaseftersyn skal være.

Du kan selv tjekke på www.sik.dk. Der kan du finde gasreglementet B3 og B5 i pdf-format, hente det ind på din computer, og læse det i ro og mag.

Du skal nok afsætte lidt tid til det, for bestemmelserne er omfattende og detaljerede. Til gengæld får du svar på stort set alle spørgsmål, du måtte have.
 

Gode råd om brug af flaskegas

• Brug kun godkendt udstyr. Læs vejledningen, før du tager dit gasudstyr i brug. Udstyret skal være DG- eller CE-mærket, og være ledsaget af en dansk brugsanvisning. Brug aldrig udstyr mærket "kun til udendørs brug" indenfor.
• Køb gas, der passer. Vær meget opmærksom på, at gasflasken passer til dit gasudstyr. Tag derfor brugsanvisningen til dit udstyr med, når du køber en flaske. På den måde er du helt sikker på, at tingene passer sammen.
• ​Skift flaske forsigtigt. Sluk apparatet og luk ventilen, før du skifter gasflaske. Sørg for, at regulatoren er korrekt monteret og fastlåst på flaskeventilen, inden afspærringsventilen åbnes. Til sidst kontrollerer du samlinger for utætheder med sæbevand.
• Pas på gas, du ikke bruger. Sørg for, at alle ventiler er lukkede, når udstyret ikke er i brug. Det gælder også tomme flasker! Frakobl flasken, når udstyret ikke skal bruges i længere tid. Opbevar altid gasflasker stående, og ha’ aldrig mere end én flaske i reserve indendørs. Opbevar aldrig gasflasker i kælderen.​
• Hold dit gasudstyr ved lige. Kontrollér jævnligt, at gasslangen ikke er synligt slidt eller afbleget af sollys. Der må ikke opstå revner i gummiet, når slangen bøjes. Udskift slangen med en godkendt DG-mærket slange ved den mindste tvivl.
• Højst 4 meter slange. ​Brug højst 4 meter slange – og aldrig mere end nødvendigt.
• Brug dit udstyr til det, det er beregnet til. Din gasgrill skal ikke bruges til opvarmning. Hverken inde i vognen eller i det lukkede fortelt.
• Dæk aldrig aftræk til. Selv om der er varmetab fra udluftningskanalerne, så dæk dem aldrig til. Aldrig.

Opstår brand eller eksplosion på en campingplads, går det rigtig galt. Brændværdien for glasfiber svarer stort set til almindelig fyringsolie.

Derfor skal du bruge din sunde fornuft, overholde sikkerhedsbestemmelser, og så få foretaget det dér grundige gaseftersyn hvert andet år.

Så er gas altså ikke farligt.

Flaskegas vil hænge ved gulvet. Kulilte, der er en let gasart, søger opad. Så vil du advares om lækager af begge gasarter, bør du have en, helst to, NX-1 gasalarmer installeret i din campingvogn eller autocamper.
Alarmen er til 12 V, kan monteres direkte på batteri eller på omformer, og er let at montere.

Ønsker du en gasalarm, der også advarer mod narkosegas, er NX-5 fra Nortronix det optimale alternativ. NX-5 er samtidig en indbrudsalarm, og den kan udvides med en alarm, der også reagerer på aktivitet uden for vognen. 

Husk at teste gasalarmer mindst en gang om året.

Pris: 595 kr.

• Læs mere om NX-5 her

Fejlen stammer ifølge en pressemeddelelse fra Truma fra en dårlig forarbejdning hos en underleverandør og gælder alle filterhuse siden januar 2012.
Fejlen kan medføre, at der ukontrolleret strømmer gas ud i det fri, hvilket i værste fald kan resultere i gaseksplosioner og kvæstelser. Truma understreger dog, at man på nuværende tidspunkt ikke kender til nogen tilfælde af hverken eksplosioner eller kvæstelser.
Filteret sidder ikke som standard i Truma’s produkter. Det er noget, man har mulighed for at købe separat som ekstraudstyr for at beskytte sin regulator og det øvrige gassystem mod eventuelle urenheder i gassen.

Bestil gratis et nyt filterhus

For at udelukke enhver risiko har Truma besluttet at udskifte alle de filterhuse, der er på markedet, med en ny løsning.
Campister, der har installeret et Truma gasfilter i deres køretøj, skal gøre følgende:
– Tag omgående gasanlægget ud af drift
– Kontakt forhandler eller Truma og bestil et gratis filterhus
– Udskift det gamle filterhus med det nye

Ifølge Truma er det hurtigt og problemløst selv at udføre udskiftningen. Luk for gasforsyningen inden udskiftningen, så kan det gamle filterhus – som ved et filterpatronskift – skrues af, og det nye filterhus skrues på.

Nye filterhuse kan bestilles på følgende måde:

Online: www.truma.com/new-gasfilter

Hos alle forhandlere og servicepartnere: www.truma.com/dealersearch

Billedtekst: Truma filterhuse, der er produceret siden januar 2012, har en fejl. Derfor har Truma besluttet at udskifte alle disse filterhuse med en ny løsning. Filterhuset er ikke standard i Truma’s produkter, men købes som ekstraudstyr for at rense gassen for urenheder.

Af redaktionen

Styr sikkert igennem visne blade
Et typisk efterårsfænomen er de mange visne blade, der falder ned på vejen. Vejene kan visse steder udvikle sig til sande rutsjebaner i kombination med regnen, der får bladene til at klumpe sig sammen. Men også jord på vejen får samme effekt som visne våde blade. Nemlig isglatte veje, bare uden is.
Kører du over visne blade eller jord på vejen, så tag foden fra gaspedalen, undgå at bremse og styr i stedet for, så bilen ikke kommer ud af kontrol.

Undgå at bremse på våde veje
Akvaplaning forekommer ikke sjældent i regnfuldt efterårsvejr. Risikoen for at opleve en rutsjetur på en sø af vand stiger med høj fart, slidte dæk og eventuelle sporkørte veje. Et godt råd er at lade farten løbe af bilen og at styre i stedet for at bremse.

Tjek bilens lygter
Tjek, at bilens lygter lyser korrekt. Rens lygteglassene regelmæssigt og sørg for, at bilens ruder er rene, både inde og ude. Tågelygter må som udgangspunkt kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør. Når det igen bliver bedre sigt, så sluk tågelygten, så den ikke blænder.

Kører du med sommerdæk, så husk at få dem skiftet til vinterdæk.