Hvis du synes, at udgifterne til en campingvogn eller autocamper er for høje i forhold til, hvor meget du får den brugt, var det måske værd at overveje en ejerform, som nok er fløjet under radaren på de fleste campister; at eje vognen sammen med andre.

Det har Helle og Olav Keblovszki fra Aarhus gjort med succes siden 2005. De ejer en campingvogn sammen med deres gode venner, Helle Randrup og Uffe Normand, hvor ejerskabet er opdelt i fire andele, så de er flere om at dele de faste udgifter og til at betale for nyanskaffelser.

– Det kræver nogle regler, som man skal være enige om, men for os fungerer det rigtig godt, siger Helle Keblovszki.

Fra refugium til campingvogn

De fire aarhusianere har kendt hinanden siden midten af 80’erne. Såvel Helle Keblovszki, Helle Randrup som Uffe Normand er 66 år, mens Olav Keblovszki er 70 år.

Da de lærte hinanden at kende, havde Helle Randrup og Uffe Normand sammen med 10 andre familier en andel i et refugium, som var et nedlagt landbrug. De spurgte, om Helle og Olav havde lyst til at være med, og det ville de gerne.

– Konceptet var, at basale ting som kaffe, toiletpapir og køkkenrulle til alles forbrug var indlagt i den betaling, man gav hver måned. Da det refugium blev opløst, havde Helle og Uffe en gammel campingvogn, som de overvejede at sælge, og da vi talte om det, sagde vi, at den campingvogn ville vi da gerne være med på, siger Helle Keblovszki, som indtil da kun havde prøvet at ligge i telt.

Lånte den i sommerferien

De fire blev enige om, at Helle og Olav fik lov at låne vognen i sommerferien for at se, om livet med campingvogn var noget for dem. Det var det.

– Derpå blev vi enige om at få Helle og Uffes campingvogn vurderet, og så betalte Olav og jeg halvdelen af, hvad den var værd. Vi har opdelt ejerskabet i fire andele, så vi ejer en fjerdedel hver. Det kan være aktuelt, hvis en af os dør, eller et par bliver skilt, og samtidig lavede vi en samejekontrakt, hvor vi skrev alle de ting ned, der kunne være relevante, fortæller Helle Keblovszki.

Hun peger på nyanskaffelser, vedligeholdelse og forsikring, hvor det fælles ejerskab giver besparelser.

– Men det er også et plus, at vi er fire, når vi skal gøre klar til en sæson eller pakke sammen, og det er også godt i forhold til at betale for den forårsplads, vi har på DCUs campingplads i Ebeltoft, fordi vi er to par til at deles om udgiften, siger hun.

Klare aftaler

At eje noget sammen med andre kan være problematisk og være årsag til masser af uenighed, men ifølge Helle Keblovszki handler det meget om at have klare aftaler.

– Vi aftalte på forhånd klart, hvilken standard vi gerne ville have, og så har vi nogenlunde samme værdigrundlag i forhold til ordentlighed og rengøring. Det nytter ikke noget, hvis det ene par går meget op i hygiejne og orden, og de så overtager en vogn, hvor toiletspanden ikke er tømt, og hvor det hele roder. Man skal blive enige om standarderne på forhånd og være ærlige over for hinanden, siger Helle Keblovszki.

Hvad med udlån?

Også spørgsmålet om udlån af campingvognen til familie og venner er der klare regler for.

– Vi har aftalt, at vognen kun kan lånes ud til andre, hvis der er mindst én andelshaver til stede. Så hvis børn og børnebørn spørger om lov til at låne campingvognen, kan det kun ske, hvis de vil være i vognen sammen med en af os andelshavere, forklarer Helle Keblovszki.

Inden sæsonens start planlægges det også, hvem der kan disponere over vognen på hvilke tidspunkter af året.

 – Vi har en kalender, hvor vi booker, så vi kan se, hvornår vognen er optaget, og hvis nogle af os gerne vil låne vognen i en periode, der ikke er ”vores”, så ringer vi bare til hinanden og hører, om det kan lade sig gøre. Det er vigtigt, at man ikke bliver for smålig og går op i millimeterretfærdighed, understreger Helle Keblovszki.

Sætter beløb ind hver måned

Hver måned sætter hvert par 300 kr. ind på en konto til at dække udgifter til forsikring, vægtafgift, Falck og lidt vedligeholdelse. Derudover sætter hvert par 700 kr. ind om måneden, der dækker sociale aktiviteter, betaling af forårsplads samt eventuelt fælles campingophold i sommerferien.

– Hvert år holder vi generalforsamling, hvor vi aftaler, hvad der skal ske i løbet af året. Jeg er formand, og den anden Helle er næstformand, og de to mænd er menige medlemmer. Der bliver ført referat, så vi har overblik over, hvem der gør hvad. Faste punkter på generalforsamlingen er, hvordan det ser ud med vognen, hvornår vi holder ferie, og hvor vi skal have en forårsplads. Vi har aftalt, at de ting, der vedrører skader og vognens sikkerhed, ikke er til debat – det skal bare laves., siger Helle Keblovszki.

Vognen skiftet ud

I 2010 var der udsigt til store reparationer på den gamle campingvogn, og de fire andelshavere blev enige om, at det var tid til at anskaffe en ny. De bød hver især ind med ønsker, så de vidste, hvad de skulle kigge efter, da de tog på feriemesse i Herning.  Valget faldt på en Adria Adora 472 LU, der i 2011 blev valgt til årets campingvogn, og som de fortsat har.

– Det er en super fin vogn, som vi stadigvæk er rigtig glade for, og så var det jo bare dejligt, at vi kunne nøjes med at betale halvdelen hver i forhold til, hvis vi havde købt den alene, siger Helle Keblovszki.

Det er Helle Randrup og Uffe Normands navne, der står på registreringsattesten, men der er lavet samejekontrakter, hvor alle fire har skrevet under, og hvor hver af de fire andelshavere har en kopi af kontrakten. Desuden ligger der en kopi af samejekontrakten i campingvognen.

Selvom samejekontrakten først og fremmest er lavet for at have rene linjer omkring dele-campingvognen, så rummer kontrakten også et godt eksempel på, det hyggelige fællesskab de to familier har. En af ”reglerne” i samejekontrakten er således, at vognen aldrig må afleveres efter en udlandstur, uden at der står seks udenlandske øl i køleskabet.

I løbet af foråret står campingvognen på DCU-Camping Ebeltoft – Mols, hvor de to familier på skift råder over den. Når campingvognen er ude at køre, er der klare regler i tilfælde af skader.

– Den, der laver skaden, betaler og sørger for, at det bliver lavet. Så skal ingen gå og være sure over, at de andre har lavet en skade, siger Helle Keblovszki.

Campingpladserne er i tvivl

Den største udfordring i forhold til at have en dele-campingvogn er campingpladserne, som ofte er i tvivl om, hvordan de skal tackle betalingen.

– Nogle campingpladser vil slet ikke have os, og andre ser helt forkert ud i hovedet, når vi siger, at vi er to par, som skiftes til at bruge campingvognen. Selvom begge familier er medlemmer af DCU, betaler vi 1.000 kr. ekstra for vores forårsplads på DCUs plads i Ebeltoft, uden at vi har fået en forklaring på, hvordan DCU er kommet frem til lige netop det beløb.

– I min optik ville det mest rimelige være, at vi bare betalte ekstra for to voksne de få gange, vi alle fire er der på samme tid. Når vi er der på skift, slider vi jo ikke mere på faciliteterne end alle andre, argumenterer Helle Keblovszki, der dog samlet ser langt flere fordele end ulemper ved det fælles ejerskab, og som undrer sig over, at så få andre vælger at købe en campingvogn sammen med andre.

– I Ebeltoft er der faktisk nogle, som også har campingvognen i fællesskab, men ellers har vi ikke mødt andre, og det kan man da undre sig over i en tid, hvor der er så stor opmærksomhed på at passe på vores ressourcer. Jeg tror, at mange kunne have glæde af sådan en ordning i stedet for at sælge vognen, fordi de synes, det er for dyrt at have den, når de ikke længere bruger den så meget. For os har det været en super god løsning. Det er halvt så dyrt og dobbelt så sjovt, siger Helle Keblovszki.

Når de to par camperer i udlandet, kører det ene par campingvognen ned til feriedestinationen, mens det andet par sørger for at køre vognen hjem. På den måde skal hvert par kun trække campingvognen den ene vej.

Det viser tal fra såvel DCU som forsikringsselskabet Tryg. Og lad det være sagt med det samme: Det er heldigvis ikke ret tit, at campingvognen falder af anhængertrækket.

Men det sker faktisk ind imellem, selvom det ikke er noget, ret mange campister er stolte af at underholde med, når de hygger sig med andre campister i forteltet. For som regel er det campistens egen fejl, der er årsag til miseren.

– De sidste mange år har jeg gennemsnitligt fået fem-seks henvendelser årligt fra DCU-medlemmer, der har tabt campingvognen, fordi de ikke fik sat den rigtigt på anhængertrækket, inden de kørte. Og det er formentlig kun toppen af isbjerget, for det er jo langt fra alle sager, der havner på mit bord, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.

Forsikringsselskab bekræfter

Forsikringsselskabet Tryg, som DCU samarbejder med om forsikringsaftaler til DCU-medlemmerne, oplyser, at skader, hvor campingvognen falder af på grund af forkert montering, ikke er særlig udbredt hos selskabet.

Tryg har dog årligt mellem 10 og 20 af disse skader, og eftersom Tryg sidder på cirka 20 procent af forsikringsmarkedet for campingvogne, betyder det – med en vis statistisk usikkerhed – at der er mellem 50 og 100 af disse sager årligt hos de danske forsikringsselskaber. 

Løft op

I bedste fald resulterer en afhoppet campingvogn i ridser og kosmetiske skader på træktrianglen eller på bilens kofanger. I værste fald bliver campingvognen totalskadet, og mennesker lider overlast, hvis campingvognen løber løbsk.

– Fejlen opstår typisk, fordi man bliver distraheret af noget, mens man er i gang med at spænde campingvognen bagpå, eller en medcampist hjælper med at spænde på, og så får man ikke lige tjekket, at den sidder ordentligt.

Inden man kører, skal man derfor altid huske at løfte op i træktrianglen for at sikre, at campingvognen sidder, som den skal, lyder rådet fra Stefan Rosendal.

For DCU-medlemmer: Læs artiklen "Sådan kobler du på"

Der er dem, som bedst kan lide at falde i ét med tapetet, og så er der folk som Nille og Jonathan Davies, der ikke har noget imod at skille sig ud.

Hvis du har boet på DCUs campingpladser i Rørvig, Kulhuse, Hornbæk, Ebeltoft eller Rønne, og har været der samtidig med Nille og Jonathan, har du måske lagt mærke til parrets hjemmemalede, farvestrålende campingvogn. For den er vanskelig at overse, og det har parret det fint med.

– Vi er nogle lidt vilde og skøre typer, og vi kan godt lide at skille os ud og give folk noget at grine ad og snakke om, siger Nille Davies. Nille og Jonathan Davies er begge 34 år.

Lignede noget der var løgn

Hun og Jonathan havde kendt hinanden i et par måneder, da de blev kærester i april 2020, hvor Danmark netop var blevet lukket ned som følge af corona, og hvor Jonathan spurgte Nille, om hun ville med til Jylland for at hente en gammel campingvogn. Det ville hun gerne.

– Turen til Jylland var mere eller mindre vores første date. Vi vidste godt, at vi begge er kreative og har hænderne skruet godt på, men det var først, da vi købte campingvognen, at det for alvor gik op for os, hvor meget vi kan lide at bygge, og hvor glade vi er for den kreative proces, der følger med, siger Nille Davies.

Jonathan er fra Wales og har en baggrund som murer i Storbritannien, og Nille har en kort overgang været i lære som maler, så det er ikke fremmed for nogen af dem at bruge hænderne. Og der var i høj grad brug for alle parrets kreative evner, for campingvognen lignede med Nilles ord ”noget, der var løgn”.

– Det er en Adria, der er mere end 20 år gammel, og som blandt andet har været brugt til festivaller. Da vi hentede den, lå der gamle kondomer på gulvet, så det er vist en vogn, der har levet det vilde liv.

Så vildt lever campingvognen ikke længere, for mens Nille og Jonathan arbejdede på at renovere den, blev hun gravid, og eftersom Jonathan har 10-årige Oscar og 8-årige Olivia fra et tidligere forhold, var det vigtigt at der var plads til de tre børn i campingvognen.

– Da vi begyndte at renovere den, vidste vi egentlig ikke helt, hvad vi ville lave med den, men vi begyndte med at fjerne toilettet og male den hvid indeni, og bagefter renoverede vi den udenpå. Da jeg blev gravid, skulle vi nå at have den færdig, inden jeg fødte, og så fik den ellers hele turen med køjeafdeling og så videre, så den egnede sig til vores familie.

Køkkenet har god bordplads, og der skal naturligvis også være plads til de to børn. Derfor er vognen indrettet med køjer.

Lever mere simpelt

Når de ikke camperer, bor de i en lille 2. værelses lejlighed i det centrale Roskilde, så de boltrer sig ikke i plads i hverdagen.

– Camping skal være lidt hyggeligt og intimt, men fordi vi bor småt derhjemme, føler vi, at der er masser af plads, når vi er på camping, for de store finder altid nogle at lege med, og det er bare nemmere, når man kan være ude. Når vi alle fem er af sted, får alle opgaver, så ansvaret bliver uddelegeret, for ellers kan man ikke få en ren tallerken. Nogle gange kan det give lidt brok, men alle indretter sig efter det.

Og livet i campingvognen har haft betydning for det liv, børnefamilien lever hjemme i Roskilde.

– Vi vægter bæredygtighed højt til hverdag, og efter vi er begyndt at campere, hvor vi lever meget enkelt, har vi talt om, hvor meget ligegyldigt skidt, vi fylder vores liv med derhjemme. Man behøver ikke at have et stort skab, som man fylder op med en masse ligegyldige ting, så livet på camping har haft indflydelse på, hvordan vi lever til daglig.

– I campingvognen har vi fået ændret de elektriske systemer, så det hele kører på 12 volt, så vi bruger næsten ikke noget strøm. Det betyder, at det tager lang tid at lade telefonen op, men det går nok. Vores oprindelige plan var faktisk også at få solceller på taget, men fordi vognen er så gammel, følte vi ikke rigtig, at det kunne betale sig, siger Nille Davies.

En god samtalestarter

Roskilde-parret bruger som oftest DCUs campingpladser og har både besøgt Rønne Strand, Hornbæk, Kulhuse, Ebeltoft og Rørvig.

– Vores søn Bailey var kun et par måneder gammel, da han første gang var med på camping på Bornholm. De DCU-pladser, vi bedst kan lide, er Kulhuse, som har en særlig plads hos os, fordi det var den første campingplads, vi besøgte med campingvognen, og det var også der, vi begyndte at male den, da vi spraymalede et sort hjerte. Og så er vi vilde med at komme i Rørvig, som er tæt på vandet, og hvor alle bare er så søde, og hvor vi virkelig føler os velkomne, siger Nille Davies.

Og den farvestrålende campingvogn gør det let at komme i kontakt med andre campister.

– Mange vil gerne snakke, når de ser vores campingvogn, og der kommer tit børn løbende over, som synes, at den er sjov. Der er helt klart også nogle, som synes, at den er for larmende og for meget, men de fleste er positive, og den er en rigtig god samtalestarter, siger Nille Davies, der sammen med Jonathan er klar med nye planer nu, hvor der ikke er mere at lave på campingvognen.

– Vores næste projekt bliver nok en kolonihave, og så har vi også talt om at købe en flyttebil eller en bus og ombygge til en camper. Der skal helst ske noget, siger Nille Davies.

Sønnen Bailey elsker at være med sine forældre på camping

Tekst: Torben Brandt

For den almindelige dansker har det de seneste måneder udviklet sig til lidt af en gyser at besøge den lokale tankstation. For hvor du 20. marts 2020, lige efter at Danmark var lukket ned på grund af corona, ifølge benzinselskabet OK kunne fylde oktan 95 benzin på til en literpris på 10,39 kr., kostede den samme liter benzin året efter 12.39 kr., og 20. marts i år, hvor denne artikel blev skrevet, var den steget til 15,79 kr. Dermed er prisen fra 20. marts 2020 til 20.marts 2022 steget med 5,40 kr. for en liter 95 oktan benzin.

Nogenlunde samme stigning har dieselbilister måttet notere sig. 20. marts 2020 kunne bilisterne ifølge OK.dk fylde en liter diesel på bilen til en literpris på 9,79 kr. Samme dato året efter kostede den 10,69 kr., mens den 20. marts 2022 var helt oppe i 15,49 kr. På to år er prisen steget med 5,70 kr. for en liter diesel.

Dyrt at køre langt

Prisstigningerne er først og fremmest dyre i det daglige, hvor de fleste kilometer køres, men de kan bestemt også mærkes på regnskabet, når du kører på campingferie.

I marts 2020 var Danmark og det meste af den øvrige verden lukket ned, og derfor var der ikke mange, der på det tidspunkt begav sig uden for landets grænser. Men hvis vi, som et tænkt eksempel, forestiller os, at du på det tidspunkt var kørt med campingvognen fra Herning til Lazise ved Gardasøen og retur i en benzin- eller dieselbil, der kører 11 km/l med campingvognen bagpå, ville regnskabet have set ud som følger, når vi udelukkende ser på brændstoffet:

For en bilist med en benzinbil, der kører 11 km/l med campingvognen bagpå, er det på to år blevet 1.520 kr. dyrere at køre fra Herning til Gardasøen og retur, når vi udelukkende ser på brændstofudgiften. Det svarer til en prisstigning på 52 %.

For dem, der kører samme tur i en dieselbil med campingvogn bagpå, er turen blevet 1.604 kr. dyrere, hvis bilen kører 11 km/l. Det svarer til en stigning på 58,4 %.

Regnestykket passer formentlig også ret godt til mange autocamper-turister, der ligeledes kører på diesel, og som for manges vedkommende kører omkring 10-11 km/l.

Hvis du bliver hjemme

Dropper du udenlandsrejsen i år til fordel for en ferie i Danmark, skal du naturligvis ikke grave lige så dybt i foret, selvom den procentvise fordyrelse er den samme.

Hvis du kører i samme bil som i de foregående eksempler, og du kører fra f.eks. Sønderborg til DCU-Camping Ålbæk Strand i Nordjylland og retur, er der i alt 768 km. Den tur ville i en benzindrevet bil have kostet 725 kr. i marts 2020, mens den samme tur ville koste 1.102 kr., hvis du kørte den 20. marts i år. Det er en prisforskel på 377 kr., svarende til 52 %.

Med en dieselbil ville turen i marts 2020 koste beskedne 684 kr., hvorimod den 20. marts i år ville være løbet op i 1.081 kr. Det er en prisforskel på 397 kr., hvilket svarer til en fordyrelse på 58 %.

Tekst Torben Brandt - Foto Lasse Løndahl Henriksen

Forbrugsgoder bliver sjældent mere værd, som tiden går. Det gælder også for autocampere og campingvogne, for med tiden vil langt de fleste af dem miste værdi.

Men hvilke ting har størst betydning for værditabet på din vogn den dag, du gerne vil sælge den til fordel for en ny eller nyere brugt, og hvad kan medvirke til at holde prisen oppe? Lasse Petersen, salgschef hos autocamperfirmaet Autocamp i Låsby, peger blandt andet på de senge, autocamperen er udstyret med.

– Når vi vurderer, hvad en brugt autocamper er værd, betyder det meget, hvor populær vognens indretning er, og hvor nem den vil være at sælge videre. Den slags skifter jo lidt hen over årene, og de senere år er vogne med fritstående dobbeltseng eksempelvis blevet mere populære end tidligere, men enkeltsengene er stadigvæk helt klart det mest efterspurgte. Har man en autocamper med enkeltsenge, kan man være sikker på, at der er god efterspørgsel, fastslår Lasse Petersen.

– Vognens generelle stand er selvfølgelig også en åbenlys faktor. Ekstraudstyr spiller også en rolle, men noget udstyr er vigtigere at have i vognen end andet. Automatgear forhøjer handelsprisen, og det samme gør en stor motor. Markise og bakkamera er helt grundlæggende noget, som købere forventer, at autocamperen har, og har den ikke det, er det et minus, som vil påvirke prisen, forklarer han.

En ny campingvogn mister som tommelfingerregel 15-20 procent i værdi det første år og 10 procent det næste år. Efter otte år er de store afskrivninger taget, så kan du finde en velholdt campingvogn med 8-10 år på bagen, vil vognen ikke tabe meget i værdi, når du selv sælger den videre.

Kører mindre

Alder og antal kørte kilometer spiller også ind på værdisætningen af en brugt autocamper, men det er ikke så afgørende som for personbiler. For en autocamper kører som regel ikke nær så meget årligt som en personbil og slides derfor også mindre, og derfor afskrives den heller ikke så hurtigt som en personbil.

– Vi har et pejlemærke, der siger, at en autocamper kører cirka 10.000 km om året, og hvis den stikker helt ud og har kørt eksempelvis det dobbelte, så lugter det af, at den har været brugt til udlejning, og det vil påvirke prisen negativt. Har det været en udlejningsvogn, vil det som regel også kunne ses ved, at den er mere slidt i bodelen, og det er med til at presse prisen ned, forklarer Lasse Petersen.

EuroNorm har stor betydning

De senere år har flere europæiske byer indført miljøzoner for at nedbringe luftforureningen. Om en autocamper må køre i disse zoner, afhænger af EuroNormen, som siger noget om vognens miljøegenskaber. EuroNorm går fra 1 til 6, hvor de mest forurenende biler har EuroNorm 1, mens de mest miljøvenlige har EuroNorm 6. Og autocamperens EuroNorm er noget, køberne er blevet meget opmærksomme på, og som derfor også har betydning for vognens værdi både ved køb og salg.

– Køberne går meget op i autocamperens EuroNorm, og om den har partikelfilter, fordi det har betydning for, hvor de kan køre med den, og om de kan komme ind til de byer, de gerne vil besøge. Hvis autocamperen er fra før 2007, vil der være en del steder, den ikke må køre, hvorimod det går fint de fleste steder, hvis den er fra efter 2007. Autocampere fra efter 2012 har partikelfiler, og autocamperne fra årgang 2017/2018 er EuroNorm 6, siger Lasse Petersen.

Også ejerafgiften har stor betydning for, hvor nemt en autocamper kan sælges.

– Ejerafgiften er en udgift, som kommer igen år efter år, så længe man har vognen, og en høj ejerafgift vil derfor gøre vognen mindre attraktiv og dermed også vanskeligere at sælge, siger han.

Mærkeeffekt

Nogle vognmærker er ofte mere efterspurgte end andre, hvilket også har betydning for, hvor godt vognene holder deres værdi.

– Der er forskel på, om det f.eks. er et anerkendt, tysk mærke, eller om det er et mere ukendt mærke, for nogle mærker er mere attraktive og efterspurgte end andre. Efter vi er begyndt at forhandle Hymer, har vi oplevet, at det er et mærke, som folk kender, og det spiller positivt ind på prisen, når de skal sælges videre, siger Lasse Petersen.

Et kendt mærke vil som regel være en fordel, når vognen skal sælges.

10 procent det første år

Torben Jensen, indehaver af Vendelbo Vans i Tårs, siger, at der naturligvis er en afskrivning på en autocamper, specielt når vognen er ny, og sælges den hurtigt igen, vil det mærkes hårdere.

– Min opfattelse er, at en ny vogn skal afskrives med noget, der ligner 10 procent. Herefter bliver kurven mere flad og ligger måske på ca. 3-5 procent årligt. Min erfaring er, at de 10 procent holder 2-3 år, så sælger man efter et år eller efter tre år, er der stort set den samme afskrivning, såfremt man kører de 5.000-10.000 km, som er normalt for private ejere. Det gælder de almindelige campere i indstignings- og middelsegmentet, siger Torben Jensen.

– De dyrere campere er ofte mere kundetilpasset, og der har vi kræsne kunder, som ved, hvad de vil købe, og derfor vil en brugt ofte ikke være et alternativ, selvom man kan spare et stort beløb. Og så er det ligesom med dyre personbiler, at ”almindelige” mennesker ofte ikke kan eller vil løfte opgaven på driften, som ofte kan være dyrere – måske fordoblet – selvom den faktisk er faldet forholdsvis meget i pris. Her er det mere individuelt, hvor meget afskrivningen vil være. Så konklusionen er, at  jo mere speciel, jo større afskrivning, siger Torben Jensen. 

Overvej at købe brugt

Han mener, flere burde overveje at købe brugt.

– Jeg synes, der er alt for mange nye købere, som er optaget af, at de vil købe nyt fremfor at købe en brugt til at starte med, der har det ekstraudstyr, som en tidligere ejer har fået monteret. Derfor bruger vi mere tid på at spørge ind til, hvordan kunderne tror, de vil komme til at bruge vognen og dermed kan råde og vejlede. Vi vil selvfølgelig gerne sælge kunderne en masse ekstraudstyr, udfordringen går på at sælge dem det, de har brug for, så købet bliver en succes, siger Torben Jensen.

– Der er udstyr, som de fleste har brug for og efterspørger. Det er f.eks. markise, radio- og multimediacenter, bakkamera og cykelholder. Det indgår i den almindelige afskrivning. Udstyr som f.eks. anhængertræk, ekstra oliefyr, hydrauliske støtteben, parabolanlæg osv. er noget, man skal afskrive med det samme, da det ikke efterspørges så ofte, og derfor vil den næste køber ikke tillægge det nogen værdi. Man tager det med, fordi det er monteret, og i nogle tilfælde ønsker man ligefrem, at det afmonteres. Det kan f.eks. gælde for en parabolantenne, forklarer Torben Jensen.

Dyrest de første år

For campingvogne er det især årgang, mærke, indretning og stand, som spiller ind på den pris, du kan få for den brugte vogn. Og det er altid dyrt at sælge vognen kort tid efter, den er købt.

– Tabet vil altid være størst, hvis man skal af med campingvognen inden for de første tre år efter, man har købt den, hvor man stadigvæk har lån i vognen og har lagt en udbetaling. Hos os bruger vi den tommelfingerregel, at campingvogne over 150.000 kr. afskrives med 20 procent det første år, og derefter 10 procent det følgende år, siger Bo Boyner, medejer af Campinggården i Slagelse.

Han understreger dog samtidig, at det altid vil være en vurderingssag fra gang til gang.

– Der er flere ting, der spiller ind på den pris, man kan få for den brugte campingvogn. Hvis man bare skal af med den uden at købe noget andet, vil tabet være større, og køber man en campingvogn, der mere eller mindre koster det samme, som den man skal af med, og det nærmest bliver en byttehandel, så vil man også få en lavere pris for sin brugte vogn, siger Bo Boyner.

Udbud og efterspørgsel

Ifølge teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal, har også udbud og efterspørgsel altid en indvirkning på priserne. Det gælder ikke mindst i disse måneder, hvor produktionsudfordringer på grund af covid-19 kombineret med en stigende interesse for camping- og outdoorlivet betyder, at der er færre campingvogne og autocampere til salg end normalt. Det har betydning for priserne på nye campingvogne, men også campister, der har købt en campingvogn af ældre dato, nyder godt af det.

– De store afskrivninger ligger altid de første år og aftager så gradvist. Efter otte år er de store afskrivninger taget, og derefter vil vognene ikke falde ret meget yderligere i pris. Køber du eksempelvis en brugt Adria med 15 år på bagen til omkring 40.000 kr., vil den stort set koste det samme, når du sælger den tre år senere, siger Stefan Rosendal.

De stigende priser på brugte vogne, som coronakrisen og en øget interesse for camping har ført med sig, kan tilmed betyde, at de brugte vogne slet ikke mister værdi.

– Min genbo købte i 2012 en otte år gammel Sprite for 38.000 kr. Da han solgte den sidste år, hvor han selv havde haft den i otte år, fik han 42.000 kr. for den, fordi efterspørgslen var stor samtidig med, at der ikke var ret mange brugte vogne til salg, siger Stefan Rosendal.

Tekst Torben Brandt Foto Motorstyrelsen

I slutningen af 2020 lancerede Motorstyrelsen appen Ejerskifte, der gjorde det både sikrere og lettere for ejere af biler, varevogne, autocampere og Tempo 100-godkendte campingvogne at omregistrere vognen i forbindelse med ejerskifte.

Siden er appen blevet opdateret, så alle campingvogne i løbet af få minutter kan omregistreres via appen, ligesom det også er blevet muligt at omregistrere motorcykler.

Claus Holm, underdirektør i Motorstyrelsen, oplyser, at Ejerskifte er blevet benyttet i mere end 17.000 bilhandler, siden den blev lanceret i november 2020.

– Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra brugerne af appen, og jeg er meget glad for, at appen nu også kan benyttes, hvis man handler med motorcykler, campingvogne, trailere eller andre typer af køretøjer, siger Claus Holm.

Alene med personbiler bliver der foretaget flere end 200.000 private handler om året.

– Vores app fjerner en stor del af den usikkerhed, der tidligere har været forbundet med at handle køretøjer privat. Samtidig gør appen det let for både køber og sælger at foretage ejerskiftet på få minutter, siger Claus Holm.

Har fire hverdage til at omregistrere

Det er købers ansvar at foretage et ejerskifte i Motorregistret. Tidligere havde køber hele tre uger til at foretage omregistreringen, men nu er fristen sat ned til kun fire hverdage. DCU er meget positiv over for ændringen, fordi tre ugers fristen indimellem gav problemer. Indtil ejerskiftet er gennemført, er det nemlig sælgers forsikringer, som skal dække eventuelle skader, der bliver forvoldt af køber, og sælger får også tilsendt en eventuel fartbøde eller p-afgift, som den nye ejer er skyld i. De problemer opstår ikke, hvis man benytter appen, for i appen foregår omregistrering og valg af forsikringsselskab med det samme, så det er køber selv, der hænger på den, hvis han eller hun får en fartbøde, en p-afgift eller er skyld i en skade.

En god tryghed er også, at køber får oplyst, om der er restgæld i køretøjet.

Sådan foregår det

• Du og køber downloader begge appen Ejerskifte på din telefon
• Du vælger det køretøj, du vil sælge
• Herpå får du en 6-cifret kode, som du giver til køber
• Køber indtaster koden og begynder ejerskiftet
• I forbindelse med ejerskiftet skal køber blandt andet vælge forsikringsselskab

Til slut betaler køber gebyr for omregistreringen og står nu som vognens nye ejer i Motorregistret​​​​​​​.

Tekst Torben Brandt - Foto Sund & Bælt

Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, og det skaber både kø for mange tusind bilister og farlige situationer for såvel føreren af det væltede køretøj som for de øvrige trafikanter. Det er for at undgå de situationer, at Sund & Bælt fremover vil stramme sin anbefaling til trafikanterne.

- Vi ændrer nu vores tidligere anbefaling om at fraråde vindfølsomme køretøjer at passere Storebælt i kraftig blæst til et forbud. Der er altså ikke længere tale om en ”anbefaling”, men at Sund & Bælt som ejer af Storebæltsbroen har forbudt færdslen med disse køretøjer. Det betyder, at det ikke er op til den enkelte chauffør at vurdere om passage af broen er forsvarligt, men at et vindfølsomt køretøj skal efterleve dette forbud uden videre, siger Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt.

Stærkt signal til chaufførerne

Ved at stramme op på ordlyden ønsker Sund & Bælt at sende et stærkt signal til chaufførerne.

- Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med f.eks. en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på, siger Kim Agersø Nielsen.

På storebaelt.dk findes en oversigt over køretøjer, der som udgangspunkt betragtes som vindfølsomme. Det drejer sig om blandt andet campingvogne, autocampere med en totalvægt under 3.500 kg, høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler.

Informerer med skiltning

Vinden er særligt problematisk, når den kommer fra siden, og ved pylonerne og ankerblokkene kan kraftige vindstød ofte give voldsomme ryk i køretøjerne, som skaber farlige situationer.

Allerede ved 10 m/s skal vindfølsomme køretøjer være særligt opmærksomme, når de kører over broen, og når vinden kommer over 15 m/s og sidevind, forbyder Storebæltsbroen kørsel over broen for vindfølsomme køretøjer. Hvis vinden når de 25 m/s med blæst af stormstyrke, indstilles al biltrafik på broen.

Når det blæser kraftigt, informerer Sund & Bælt via skiltning ved og før broen, ligesom hjemmesiden Storebaelt.dk altid oplyser om gældende status for vind. Du kan også tilmelde dig bromeldinger på sms eller mail med varsling om vind.

Hvis du ignorerer et forbud mod at køre ud på broen, risikerer du, at din forsikring ikke dækker, hvis du kommer ud for et uheld.

Sund & Bælt strammer ordlyden, så der fremover i kraftigt blæsevejr vil være forbud mod at passere broen for vindfølsomme køretøjer. Tidligere har det kun været frarådet.

Tekst og foto Torben Brandt  

Fra 1. januar til 31. december 2021 blev der nyregistreret 2.897 campingvogne i Danmark. Det er en stigning på beskedne 23 vogne i forhold til samme periode i 2020, hvor der blev solgt 2.874 nye campingvogne. 

Tallene for 2020 og 2021 indikerer samlet, at lysten til at købe campingvogn er for opadgående i Danmark i forhold til for blot 4 år siden. I 2017 blev der således kun solgt 2.325 nye campingvogne her i landet, så i forhold til dengang er antallet af solgte, nye campingvogne steget med 24,6 % i 2021. 

Pandemien udfordrer 

Slovenske Adria har i en årrække været det bedst sælgende campingvognsmærke i Danmark, og det har ikke ændret sig i 2021, hvor Adria solgte 1.080 nye campingvogne og havde en markedsandel på 37,28 %. Det er dog en lille tilbagegang i forhold til samme periode i 2020, hvor Adria solgte 1.153 nye campingvogne og havde en markedsandel på 40,12 %.  

Ifølge administrerende direktør i Adria Danmark, Per Højgaard, er forsyningsvanskelighederne, der er fulgt i kølvandet på covid-19, en væsentlig del af forklaringen på, at Adria i 2021 har måttet notere en mindre tilbagegang i salget i forhold til året før. 

– En campingvogn består af cirka 3.500 dele, og hvis blot en af de dele mangler, går det hele i stå. Efter sommerferien har vi næsten ikke kunnet få vogne leveret, og det er først nu i begyndelsen af januar, at vi igen begynder at få vogne hjem, siger Per Højgaard. 

Trods den lille tilbagegang er han godt tilfreds med den position, Adria har opnået på det danske marked. Han peger på flere årsager til succesen.  

– Jeg tror, at vi rammer bredt i danskernes smag, og vi er gode til at tilpasse produkterne i forhold til de behov og ønsker, som vi har i specielt Skandinavien. Der er ingen tvivl om, at fabrikken går målrettet efter at skabe campingvogne til det skandinaviske marked, som historisk set har taget flest vogne, men også fordi vi i Skandinavien rent designmæssigt er i særklasse, og det kan man fra fabrikkens side godt se en ide i at læne sig op ad. Og så betyder det også noget, at vi i Adria fortsat er ret aggressive på videreudviklingen af vores produkter, og at meget af Adria-personalet er inkarnerede campister, som selv bruger produkterne og udvikler ud fra det, siger Per Højgaard.  

Adora hitter fortsat 

Det har i en årrække været Adora-serien, der sælger bedst hos Adria, og sådan er det fortsat, men salget har fordelt sig lidt mere ligeligt på de forskellige serier. Adora tegner sig for over 40 % af det samlede Adria-salg efterfulgt af Altea samt Alpina og Action på en delt tredjeplads og til slut Aviva.  

– Men det er ikke ret mange procenter, som adskiller de 4 serier efter Adora. I Adora-serien er 613 UT-modellen noget af en højdespringer, som har solgt rigtig godt, og derudover er der en tendens til, at der sælges en del større vogne fra 5 meter og op til 673 PK, siger Per Højgaard, der også peger på en anden interessant tendens.  

– Vi sælger flere rejsevogne end tidligere, hvilket nok hænger sammen med, at der er kommet flere nye familier til. Adora henvender sig primært til de mere erfarne campister, hvorimod væksten i Altea-, Action- og Aviva-serierne er drevet af dem, som gerne vil have noget let og overkommeligt, og da brugtvognsmarkedet har været nærmest ikkeeksisterende, vil man gerne købe noget, hvor økonomien kan følge med, og det kan den i de serier, siger Per Højgaard.  

Adria og alle de andre 

Fra Adria på førstepladsen er der langt ned til den næstbedste på salgslisten, som er Hobby, der i 2021 solgte 431 nye campingvogne i Danmark, hvilket giver en markedsandel på 14,88 %. Det er næsten identisk med året før, hvor Hobby ligeledes lå på andenpladsen med 449 solgte vogne og en markedsadel på 15,62 %. 

På tredjepladsen kommer Knaus, der i 2021 solgte 318 nye campingvogne og havde en markedsandel på 10,98 %. Det er nok til at henvise Fendt til fjerdepladsen med 246 solgte vogne og en markedsandel på 8,49 %. 

Salget går hurtigt 

Torben Hansen, indehaver af Slagelse Camping & Outdoor, siger, at han i store træk har fået de vogne, han kunne sælge i 2021. Derimod er han mere nervøs for, om han kan få nok vogne hjem i sin butik i 2022.  

– Vi har allerede solgt en tredjedel af de campingvogne, vi har fået hjem, og for autocampernes vedkommende har vi fået solgt trefjerdedele allerede, så vi kommer til at mangle vogne i år, forudser Torben Hansen.  

Han har en klar opfordring til de campister, der overvejer at købe ny vogn i løbet af i år.  

– Det er en god ide at finde ud af, hvad man gerne vil, og så komme hurtigt ud af busken, siger Torben Hansen.  

Her er tallene 

Tabellen viser antallet af nyregistrerede campingvogne i Danmark i perioden fra 1. januar til 31. december 2021. Udover de viste mærker har en håndfuld mærker solgt en enkelt vogn hver, men de er ikke medtaget i tabellen. 

Kilde: Bilstatistik.dk 

Tekst Torben Brandt 

Foto Dethleffs 

Det var til en vis grad et PR-stunt, men der var også alvor bag, da Dethleffs’ elektrisk drevne prototype på en campingvogn, E-Home, i sommer blev spændt efter den ligeledes fuldelektriske Audi E-tron og sendt fra Dethleffs-fabrikken i Isny i Sydtyskland via Brennerpasset i Østrig til Riva på nordsiden af Gardasøen.  

Strækningen, som blev døbt E.Home Alps Challenge, var på 386 km og blev gennemført, uden at hverken bil eller campingvogn behøvede at oplade undervejs.  

Skubber på bilen

Alle, der har prøvet at køre over bjerge med bil og campingvogn, ved, at kombinationen af skrappe stigninger og vind tærer kraftigt på brændstoffet. Endnu værre er det for de elektriske biler, hvor det går hårdt ud over rækkevidden, når der spændes en campingvogn bagpå. 

Ideen med E.Home Alps Challenge var at vise, at den selvkørende aksel på Dethleffs E.Home giver bilen så meget fremdrift, at det opvejer den ekstra belastning, det er for bilen at få en campingvogn spændt på, så bilen kan bevare samme rækkevidde, som når den ikke trækker noget. Og det lykkedes.  

Vogntoget blev fra morgenstunden sendt af sted med fuldt opladet batteri på såvel campingvogn som bil. Turen gik fra Isny over Fern Pass og videre ad A12 -og A13-motorvejen forbi Innsbruck og Brennerpasset. I Italien kørte bil og campingvogn langs A22 gennem Bolzano og Trento til målet i Riva.  

I en pressemeddelelse skriver Dethleffs, at det allerede efter de første kilometer stod klart, at den elektrisk drevne campingvogn ikke kun havde en gavnlig effekt på rækkevidden, men også på kørekomforten og sikkerheden i bilen. Det kom blandt andet til udtryk i svingene, hvor det lave tyngdepunkt gav en god stabilitet.  

Vogntoget kørte undervejs 80-84 km/t. på motorvejen og holdt en gennemsnitsfart på hele turen på 62,3 km/t. Da det nåede til Brennerpasset, 200 km fra startområdet og stadig med 186 km til målet, havde begge batteripakker stadigvæk mere end 50 % strøm tilbage. Imidlertid var der stærk modvind på dette sted, hvilket dæmpede optimismen noget, og fik testholdet til at tvivle på, at det var muligt at nå frem uden at genoplade.  

Men efter 6 timer og 12 minutter og 386 km nåede vogntoget frem til Riva uden at have ladet strøm undervejs, og der var stadig lidt strøm tilbage både i bil og campingvogn. Alt i alt brugte bilen 82 kWh og campingvognen 74 kWh på strækningen.

Seriøs baggrund 

Jens Hammer, salgschef hos den danske Erwin Hymer Group, som Dethleffs hører under, siger, at der er alvor bag eksperimentet med at sende et fuldelektrisk vogntog ud på den klassiske alperute.  

– Der ligger nogle seriøse overvejelser og udviklingstiltag bag, fordi den her campingvogn med sin egen drivaksel er en af fremtidens løsninger, når vi taler om grøn energi. Derfor er det også interessant for hele campingbranchen, siger Jens Hammer. 

– Tanken med denne campingvogn er, at den kører selv, og at den bare skal kobles på en bil, som skal styre den hen til en destination. Den skubber selv vogntoget fremad, så i princippet kunne man forestille sig en lille personbil køre med en 8 meter campingvogn af denne type, fordi bilen ikke skal trække, men bare skal styre retningen. I praksis kommer det selvfølgelig ikke til at ske, fordi bilen ikke er godkendt til at køre med så stor en campingvogn, understreger Jens Hammer.  

Måske klar om 4-6 år 

Endnu er E.Home kun en prototype, og Jens Hammer forventer ikke, at masseproduktion af campingvognen med elektrisk fremdrift venter lige om hjørnet. Han siger, at der i kulissen foregår en del udvikling af projektet, og at der er et stykke vej endnu, før den kan sættes i produktion.  

– I Tyskland samarbejdes der med forskellige aktører for at få den godkendt, og en af udfordringerne er, at en campingvogn, der skaber sin egen fremdrift, på nuværende tidspunkt hverken kan kategoriseres som en campingvogn eller en autocamper, og den har ikke sin egen kategori i forhold til sikkerhed og godkendelser, for kategorien findes endnu ikke, men skal først skabes. Så det arbejdes der på, siger Jens Hammer 

– Derudover er der også det rent forretningsmæssige aspekt i det, om markedet er klar til at betale for en vogn som denne. Hvis markedet er klar til det, så forventes det, at den vil kunne købes fra omkring 2026 eller 2028, for produktet er der, og testen har vist, at vognen fungerer, siger Jens Hammer. 

Vi købte ny vogn, hvor der viste sig at være problemer med køleskabet. Vi måtte køre fem gange på værksted, før fejlen blev udbedret. Det betød, at vi har kørt i alt 1.250 km og brugt 20 timer på at få lavet reparationen. Er vi berettiget til at få kompensation for vores udgifter og tid?

DCU svarer: Købelovens § 79 siger, at afhjælpning skal ske uden udgift for køber, og at man har ret til at få dækket sine udgifter ud over det bagatelagtige i forbindelse med sælgers forsøg på at afhjælpe mangler ved det købte.

§ 79 siger også, at hvis køberen giver meddelelse om en mangel, og hvis sælgeren tilbyder at afhjælpe den eller at foretage omlevering, kan køberen ikke hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller, ved tilbud om afhjælpning, omlevering. Dette gælder dog kun, hvis afhjælpning eller omlevering sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for køberen.

DCU har ikke megen praksis ved Campingbranchens reklamationsnævn, da det er meget sjældent, klager gør gældende, at sælger skal dække transportudgiften. Men der findes meget praksis ved Forbrugerklagenævnet, og praksis her er, at det er de faktiske udgifter, som køber kan dokumentere at have haft, som sælger pålægges at dække. Altså udgift til brændstof og eventuel bro eller færge. Der er ikke praksis for, at man får ”kilometerpenge”. Det betyder, at I i min optik skal have dækket jeres brændstofudgifter ved at køre fra bopæl til værksted.