Når Ferie for Alle 2026 åbner i MCH Messecenter Herning, er camping et af de helt store trækplastre. Campingområdet er fyldt med inspiration – fra nye campingvogne og autocampere til udstyr, indretning og idéer til, hvor ferien skal gå hen i Danmark og resten af Europa. Der er udstillere med både vogne og campingpladser fra ind- og udland – og masser af oplevelser og destinationer at blive klogere på.

DCU på messen

DCU er til stede i campingområdet – klar til campingsnak, spørgsmål og ferieplaner. På standen kan du hente Campingbogen 2026, opdateret med DCU-camping, fordelspladser i Danmark og EU samt medlemsfordele, der gør det nemmere at planlægge årets ferier.
Du kan også møde kredse og lejrchefer, få en snak om fællesskabet og høre mere om kommende arrangementer. 2026 er samtidig et jubilæumsår, hvor DCU markerer 100 år.

Der er altid mulighed for en god campingsnak, når man lægger vejen forbi DCUs stand på feriemessen. 

Priser og overraskelser på scenen

Kig også forbi scenen i campingområdet, hvor DCU i løbet af messen sætter fokus på fællesskab, frivillighed og alt det, der binder campister sammen. Her kan du få et indblik i, hvad der rører sig i foreningen lige nu – og hvad du som medlem kan glæde dig til i den kommende sæson. Her er nogle af de mange aktiviteter, man kan se frem til:

Fredag kl. 14: Medlems-arrangement med landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der blandt andet fortæller om DCU i 100 år, frivillige i kredsene - og hvor der også bliver lejlighed til at møde nogle af lejrcheferne.

Lørdag kl. 14: Kæmpe overraskelse. Der skal naturligvis ikke afsløres for meget, men overraskelsen er 'stor'.

Søndag kl. 12: Danish Camping Awards 2026. Branchens prisuddeling, hvor der sættes fokus på campingoplevelser i særklasse – og hvor nogle af de mest bemærkelsesværdige campingpladser bliver hædret. Kig forbi og få et hurtigt overblik over, hvilke pladser der har gjort sig særligt bemærket, hvis du mangler inspiration til årets ture.

Læs mere om Ferie For Alle her

Sådan ser de flotte statuetter ud, der bliver uddelt ved Danish Camping Awards.

Priser og bestilling

Priser er inkl. partoutkort til Ferie for Alle og gælder for op til 2 voksne og 2 børn i én vogn. Strøm er inkluderet. Yderligere personer kan tilkøbes for 120 kr. pr. voksen, og yderligere børn til og med 12 år er gratis.

Priser (bestilles før 1. februar for at undgå pristillæg)
Fredag–søndag: 795 kr. (+100 kr. fra 1. februar)
Torsdag–søndag: 975 kr. (+100 kr. fra 1. februar)
Onsdag–søndag: 1.025 kr. (+100 kr. fra 1. februar)

Pladsen åbner onsdag kl. 14.00

Tilmeldingsfrist
Sidste mulighed for online tilmelding er fredag 13. februar 2026 kl. 12.00. Herefter foregår tilmelding og betaling ved ankomst på pladsen.

Klubbestilling
Ved samlet tilmelding og betaling af minimum 10 vogne kan man blive placeret sammen. Frist: 13. februar 2026. Ved klubbestilling kontaktes Nicolai Jepsen Houe.

Adgang til messen og vintercamping

Åbningstider på messen
Fredag 20. februar: 09.00–17.00
Lørdag 21. februar: 09.00–17.00
Søndag 22. februar: 09.00–16.00

Kort om vintercampingpladsen
 

• Pladsnumre uddeles ved ankomst. Vil man bo sammen, skal man ankomme sammen (klubbestillinger undtaget).

• Der er forbud mod at bruge elektriske varmeblæsere.

• Ved ankomst udleveres armbånd, som skal bæres for at få adgang til pladsen (og i messens åbningstid kan pladsen ikke besøges uden armbånd).

• Træffetider/åbning ved bommen: onsdag 18/2 14–22, torsdag 19/2 08–22, fredag 20/2 08–22, lørdag 21/2 08–17, søndag 22/2 07–11.

• Indkørsel: via Kaj Zartows Vej og P5 (bag MCH Arena).

• Badefaciliteter: i messens åbningstid ved Hal E, C og F – samt døgnåbent i Hal Q og på Anneksgården. 
  
  Bestil vintercamping her

Danmark er omgivet af hav og smukke strande, og det mærkes også på DCUs campingpladser, hvoraf ni af dem ligger i første parket til vandet og i flere tilfælde også ud til nogle af Danmarks bedste strande. 

Længst mod øst, på klippeøen Bornholm, ligger DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken, som er placeret ud til Galløkken Strand. 

På Sjælland ligger såvel DCU-Camping Rågeleje Strand som DCU-Camping Rørvig Strand ud til sand og dejligt hav, og så tæller vi ikke engang DCU-Camping Kulhuse med, selvom den har direkte adgang fra campingpladsen til Isefjord, ligesom DCU-Camping Hornbæk kun ligger godt fem minutters cykeltur væk fra en af Danmarks bedste strande. 

Dejlige fynske strande 

På Sydfyn ligger DCU-Camping Åbyskov Strand i første parket til vand og strand, og det samme gør DCU-Camping Flyvesandet Strand på den nordlige side af øen. Flyvesandet er Fyns nordligste strand med bløde klitter og dejligt badevand. 

Vil du hellere på camping- og badeferie i Jylland, har DCU også her flere oplagte muligheder. DCU-Camping Gjerrild Strand på Djursland byder på vand og strand af absolut bedste kvalitet lige ved siden af campingpladsen, ligesom der er gode gang- og cykelstier langs vandet til de omkringliggende småbyer. Gjerrild Strand er særdeles børnevenlig, men hvis børnene alligevel ikke bryder sig så meget om havvand, har campingpladsen også en dejlig swimmingpool. 

DCUs nordligst beliggende campingplads er DCU-Camping Ålbæk Strand, som ligger ud til Ålbæk Bugt og den fineste sandstrand. Fra campingpladsen er der kun cirka 20 km til Skagen, ligesom en af Nordjyllands andre store seværdigheder, vandreklitten Råbjerg Mile, kun ligger cirka 12 km væk. 

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven ligger helt ud til Aarhus Bugt og en fin strand, og derudover ligger campingpladsen ikke mere end godt 5 km fra centrum af Aarhus og alle de fristelser, som Smilets By har at byde på. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, ejer DCU også Danmarks største campingplads, DCU-Camping Lyngvig Strand, der ligger i første klitrække til Vesterhavet mod vest og med Ringkøbing Fjord på den anden side.

De danske købstæder rummer en charmerende kombination af by og provins og har på den ene side et hyggeligt byliv med gode butikker, cafeer og restauranter, og på den anden side har de stadigvæk noget personligt og provinsielt over sig, fordi de ikke er større, end at man jævnligt kan opleve lokale, som genkender og hilser på hinanden, når de mødes i bybilledet. 

Hjemsted for Fregatten Jylland 

En af de hyggelige danske købstæder er Ebeltoft. Byen er ikke mindst kendt for Fregatten Jylland, der blandt andet var med i den Anden Slesvigske Krig i 1864, og som i dag fungerer som museumsskib, der ligger i Ebeltoft. Det skønnes, at Ebeltoft er anlagt omkring år 1200. Den fik købstadsrettigheder i 1301, og byens historie fornemmes især i den gamle bydel, hvor man går rundt på toppede brosten mellem skæve bindingsværkshuse, og hvor der om sommeren står blomstrende stokroser til at fuldende idyllen. 

Byen har også adskillige hyggelige butikker og er en populær turistdestination både sommer og vinter. Besøger du Ebeltoft, er det naturligt at bo på DCU-Camping Ebeltoft, som har åbent hele året, og hvor der både er mulighed for at komme i egen campingvogn, autocamper eller at bestille plads i en af de lækre luksushytter, som pladsen også råder over. Pladsen er også et glimrende udgangspunkt for ture til Ree Dyrepark eller vandreture i Nationalpark Mols Bjerge. 

Domkirke som vartegn 

En anden hyggelig købstad er Viborg, som ikke mindst er kendt for sin smukke domkirke, der fungerer som byens vartegn. 

Samtidig har Viborg et hyggeligt byliv og er omgivet af smuk natur, blandt andet Søndersø, som DCU-Camping Viborg Sø ligger lige ud til.

Campingpladsen åbner i midten af marts, og hvis du kan lide at bo her, kan du glæde dig over, at DCU netop har fået forlænget forpagtningsaftalen på campingpladsen med 10 år, så den nu som minimum er på DCUs hænder frem til udgangen af 2035. 

Også Danmarks tredjestørste by, Odense, regnes som en købstad. Byen er ikke mindst kendt som H.C. Andersens fødeby, og både byens turister og lokalbefolkning har siden 2021 kunnet gå på opdagelse i H.C Andersens Hus, som er byens største turistattraktion. 

Derudover har Odense et rigt handelsliv, mange gode restauranter og en smuk natur, blandt andet centreret omkring Odense Å, som er 54 km lang og løber igennem Odense. 

DCU-Camping Odense har åbent hele året og er med sin beliggenhed få kilometer fra byens centrum et ideelt udgangspunkt for et besøg i byen, uanset om man kommer med campingvogn, telt, autocamper eller gerne vil leje en af campingpladsens mange hytter, der findes i adskillige størrelser og prisklasser. 

Udover de her nævnte campingpladser har DCU også pladser i eller i nærheden af byer som Rønne, Silkeborg, Helsingør, Aarhus, København og Skagen. Du kan læse meget mere på dcu.dk

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Som skilsmissefamilie ligger sommerferien fast i tre-ugers rul. Og med et to år gammelt tagtelt og børn, der stadig har begrænsede ønsker udover at have det sjovt (7 og 11), så lå det fast, at vi skulle på biltur, sammen med vores faste rejsepartnere - min ven Claus og hans to jævnaldrende børn. 

Et par uger inden afrejse forsøgte vi at planlægge turen, så’n helt overordnet. Vi sad og drak et par øl. De skulle af sted et par dage før os, og så udbryder han: “Vi mødes i Verdun!” Og så var det besluttet. 

Det er ikke fordi, at vi i familien er specielt historieinteresserede, men da vi var i Theresienstadt koncentrationslejr i efterårsferien året inden (også med tagtelt), måtte jeg alligevel sande, at der er nogle historiske pejlemærker i Europa, som er turen værd. 

Det er fint at forholde sig til historie på et intellektuelt plan - det gør vi jo alle for det meste. Men koncentrationslejren i Tjekkiet havde gjort indtryk på os alle. Og i den kontekst står slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Verdun som noget helt særligt og brutalt i europæisk historie.

Vi tog den første del af turen i ét ryk, og landede efter 15 timer i Verdun. Tre tissepauser og en madpause. Det har været tæt på ny rekord! Og rart ikke at skulle bide turen igennem Tyskland over i to, når vi jo skulle til Frankrig. 

V E R D U N

Verdun skuffede ikke. Det var som ventet helt ubegribeligt at forsøge at forestille sig, at 750.000 tyske og franske soldater mistede livet eller blev såret alene i 1916. 

Børnene fik til opgave at finde en gravsten hver og huske navnet på en falden soldat. Resten af livet. Léon Dominique Barbe, ✝ 14.12.1914, og Louis Grattepanche, ✝ 14.12.1914. De våde kældre i fortet, kirken bygget på knogler fra slagmarken, de mange stisystemer i området, hvor der var granathuller over det hele, og metalstænger stak op hist og her. Krigen var stadig over det hele, hvis man kiggede efter. 

P A R I S

Når man er 11 år, og ens veninder har været i Paris, så var det et ufravigeligt børneferiekrav, at Eiffeltårnet skulle bestiges, og Mona Lisa på Louvre skulle ses. Så da vi havde oplevet det, vi kunne af Verdun, så gik turen til Paris med en enkelt overnatning i Champagne-distriktet. 

Op til sommerferien havde det været lidt af en hovedpine at finde ud af, hvor vi skulle overnatte i Paris. Vi kunne se på det hele, at vi ville være i Paris under afslutningen på Tour de France og kunne godt regne ud, at alt fra hoteller til campingpladser ville være fuldstændigt booket. Og selv om idéen om at sove på en parkeringsplads midt i Paris lød lidt skørt og uforudsigeligt selv med tagtelt, var det faktisk den eneste mulighed. 

Vi fandt en parkeringsplads lige ved École Militaire og Eiffeltårnet. Det kostede 350 kr. i døgnet. Vi boksede lidt med de lokale parkerings-apps - men ind kom vi. Der stod selvfølgelig ikke noget om, at man ikke måtte campere midt i byen, men vi valgte alligevel først at slå tagteltet op efter mørkets frembrud. Bare for at være sikre på, at der ikke kom en eller anden bureaukrat med en holdning til projektet. 

Vi var i Paris i 48 timer. Vi nåede at se Mona Lisa på Louvre, Eiffeltårnet, gå 10 km langs Seinen, spise på restaurant, spille kort på græsplænen med udsigt til Eiffeltårnet om aftenen og se Jonas Vingegaard vinde Tour de France for anden gang. 

Og det var forbavsende roligt om natten. Der var mange mennesker hele tiden, men det var stille og trygt, helt modsat vores forventninger. Vi sørgede for at pakke teltet samme om morgenen for at undgå for mange nysgerrige blikke. Der var en enkelt politibil, der tog en ekstra runde i parken den første morgen, men da børnene vinkede, blev de nysgerrige blikke afløst af smil. 

Î L E  D E  R É

Derfra gik turen til île de Ré. Nu skulle vi slappe lidt af og bade. Vi tog tre dage på en skøn campingplads med pool. Vi cyklede, tog på eventyr og badede. 

Der blev spillet fodbold, og de voksne følte for første gang, at de kunne sænke skuldrene lidt. Île de Ré er østers- og saltland. Fladt, øde, og sandet. Et yndet feriested for de indfødte. For os blev det tre dages dejlig pause. 

Men tre dage på campingplads kan også godt blive kedelige. Det blev det i hvert fald for os. Så vi kørte stik syd. Videre til Île d’Oleron. Dernæst Lac de Lacanau. Derefter længere sydpå. Næsten til Bayonne, hvor vi surfede i bølger, der i børnehøjde kunne kategoriseres som decideret farlige. Men med en voksen i hånden undgik vi ulykker. 

i boede i det fri og diskuterede om morgenen lidt med en venlig skovbetjent, der ikke var helt sikker på, om vi havde overset de lokale naturparksskilte. Og efter et par dage i naturen kørte vi på campingplads med pool (hvor de voksne igen var tvangsindlagt til en halv dag som livreddere.) 

D O R D O G N E

Efter 12 dage i sydlig retning var det tid til at vende køleren den anden vej. Vi kørte mod Dordogne, over stok og sten i et lavt bjerglandskab og overnattede på en campingplads omgivet af lave bjerge: Le Gibanel. En smuk slotsgrund, der var omdannet til campingplads lige ud til Dordognefloden. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set en campingplads ligge så smukt. Der tog vi to nætter. Børnene var til aftenpool-party, vi sov til middag. Ferien var blevet hverdag. Vi slappede af. 

H J E M

Med fire dage tilbage af ferien skal man tænke sig om. Med andre ord. Når ferien lakker mod enden, skal man klemme det sidste ud af den. 

Vi stoppede for natten ved en kalksø ved grænsen til Schweiz, i Orgelet. Vi sov i det fri, og om morgenen lejede vi en motorbåd, tog våddragterne på, og gav den gas. Vi landede på en lillebitte ø midt i det hele. Vi sprang i vandet, mens vi sejlede, børnene fik lov at styre, og vi havde det sjovt - i hvert fald lige indtil den største landede i hovedet på den mindste. 

Og så, derfra, var det hovedet under armen mod Danmark. Så langt som muligt uden at stoppe. Uden tanke på at sove sjove eller eksotiske steder. Bare hjem. 

Var der ting og steder, vi gerne ville have set? Ja. Var der ting, vi gerne ville have lavet? Ja. Men det var okay. Okay ikke at kunne nå det hele. Alt skal hænge sammen. Overnatning, eventyr, humør, følelser, behov. Vi kom i mål. Vi har, måske som de eneste i Europa, sovet i tagtelt midt i Paris. Vi har haft det sjovt. Vi slappede af. Nå ja. Vi nåede også at se Neymar Jr.’s hus udenfor Paris. 

Det var en af de sommerferier, hvor ferie (for de voksne) udgør halvdelen af turen, og planlægning, eventyr, spontanitet og småstress (“Kan vi virkelig bare parkere og sove her?”) løber med resten. Helt som det skal være. Ingen ulykker, ingen uheld, kun dejlige minder. Lige som det skal være. 

REJSETID

19. juli 23 til 5. august 23 = 18 dage. 

PLAN: Planen var at køre til Verdun og så derefter Paris og Normandiet. Men det regnede non-stop i Normandiet, så vi valgte at køre efter vejret. Det blev til Île de Ré ved Atlanterhavskysten og derefter syd på på Bayonne og så tværs gennem landet hjem. 

BUDGET

Kørte kilometer: 4.571km 

Gedser-Rostock T/R: 2000 kr. 

Campingplads: 3.500 kr. - (7 overnatninger) 

Benzin: 5.250 kr. (12km/l) 

Mad: 4.000 kr. (Restaurant fire gange, ellers dehydreret aftensmad; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

Shopping + diverse: 3.000 kr. (svært at slæbe fodboldtossede børn til Paris uden at shoppe). 

I ALT: 23.000,- 

TØJ (pr. person) 

4 par sokker 

1 par bukser 

1 varm trøje 

1 jakke 

4 T-shirts 

badetøj 

5 par underbukser 

sko 

våddragter 

sandaler 

GEAR 

Tagtelt 

Anker PowerHouse II 400 

Kompressorkøleskab 

Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper 

5 l drikkedunk 

Dehydreret mad til 15 dage 

Daglige fornødenheder i form af tørvarer 

soveposer 

hovedpuder 

IPad

Tekst Torben Brandt . Foto: Rasmus Schønning

Kalenderen viser, at det er vinter, og for mange campister betyder det, at vognen allerede er stillet væk, og at de først trækker campingvognen eller autocamperen ud af hiet igen til foråret 2026. 

Men du kan sagtens campere året rundt, selvom du ikke har en ny vogn, hvis blot du er indforstået med, at det vil koste lidt ekstra på gas- og strømforbruget, og at din komfort ikke er på helt samme niveau som i de vogne, der fra begyndelsen er bygget til vintercamping. 

De danske vintre er blevet meget mildere, men vinteren kan stadigvæk vise tænder indimellem, og så er det rart at være godt forberedt.

Dejlig luksus 

De luksuriøse campingvogne og autocampere er bygget til at blive brugt året rundt og har udstyr, som er skabt til at modstå kulde og gøre campingturen behagelig på alle årstider. Det gælder f.eks. kraftig isolering i vægge, gulv og loft, dobbeltbund under senge og sofamagasiner, at der er centralvarme og vandbåren gulvvarme, at der er et minimum af kuldebroer, opvarmet spildevandstank, og at vandslangerne er placeret, så de ikke risikerer at fryse til is og dermed sætte en prop i vandforsyningen. 

Derudover har disse vogne typisk også kraftig isolering i gaskasse og hjulkasser og er udstyret med døre og vinduer, som begrænser kuldeindfaldet. Nogle vogne har sågar plads til skiene og signalerer på den måde tydeligt, at de er skabt til også at blive brugt om vinteren. 

Vinterafdækning bagpå køleskabet beskytter mod udefrakommende kulde og forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.

Du kan gøre meget selv 

Den slags komfort kommer naturligvis med en pris, og det er langt fra alle, som kan eller vil betale de summer, som en vinteroptimeret campingvogn eller autocamper koster. 

Den gode nyhed er, at du med nogle ret enkle virkemidler kan forbedre komforten i din campingvogn eller autocamper, så den bliver bedre egnet til brug om vinteren. 

Hvis vognen er født med en gasovn med punktvarme, der virker på samme måde som en radiator, hvor varmen stråler ud fra ovnen, vil vintercamping dog være en udfordring, medmindre vognen er meget lille, for i en større vogn vil punktvarmen have svært ved at nå ud i yderområderne. 

Problemet kan dog mindskes ved at supplere med f.eks. en mindre gasovn eller en elektrisk varmer, som placeres i den ende af vognen, hvor punktvarmen har sværest ved at nå ud. 

Langt bedre er det, hvis gasovnen har blæservarme, som sender varmen rundt igennem varmeslanger, hvor der er prikket huller i slangerne, så den varme luft kan komme op. 

Du kan bidrage til at få varmen op ved at købe WL-ventiler, som monteres ved at skære varmeslangen over med en kniv på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – f.eks. ved siddegruppen og omkring sengene. Monterer du mange WL-ventiler, kan blæservarmen dog miste effekt undervejs, så varmen ikke når helt ud i hjørnerne, så vær opmærksom på hvor mange du monterer. 

WL-ventiler hjælper med at få varmen op de rigtige steder i vognen.

Få hjælp af en fagmand 

Du kan give varmen i vognen en hjælpende hånd ved at få eftermonteret en elektrisk ovn, f.eks. en Truma Ultra Heat, som monteres bag gasovnen og er et effektivt varmesupplement. Ultra Heat kan sidde bag på Trumas S 3004- og S 5004-gasovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. 

En Ultra Heat skal monteres af en fagmand, og du skal forvente, at det koster cirka 5.000 kr. at købe en ovn og få den monteret på et værksted – spørg gerne et par steder, så du er sikker på at få en fornuftig pris. Den mest behagelige varmeform er centralvarme, der virker på samme måde som i vores private hjem, hvor varmen sendes rundt i radiatorer. Centralvarmen er effektiv, komfortabel og lydsvag og kan køre både på el og gas. 

Dobbeltbund isolerer 

Gulvet er et vigtigt sted, når det kommer til at holde varmen. De mest komfortable (og dyre) vogne har dobbeltbund, der både har en isolerende effekt, og som i autocampere også bidrager til at dæmpe vejstøjen. 

Flertallet af vogne har dog ikke dobbeltbund, men du behøver ikke at være den store håndværker for selv at fremstille en dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. 

Du begynder med at bygge et firkantet skelet med nogle støttepunkter i midten. Derpå køber du en plade i krydsfiner, som både er et let og billigt materiale, og skærer den ud, så den passer til sengemålene. Husk at holde et par centimeters afstand til væggen, så pladen ikke blokerer for den varme luft fra varmeslangerne. Læg pladen på skelettet og skru den fast ovenfra, så den ligger fast. 

Fidusen ved dobbeltbunden under sengen er, at den varme luft kan løbe uforstyrret mellem den nye plade og vognens oprindelige bund, og at du kan have din bagage placeret på den nye krydsfinerplade, uden at bagagen blokerer for luftgennemstrømningen 

Hvis du vælger at lave en dobbeltbund under sengen eller ved siddegruppen, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket vognenes tvangsudluftninger til.

Hold øje med tvangsudluftningen 

I din vogn sidder der nogle tvangsudluftninger, der sikrer, at luften kan cirkulere og løbende bliver udskiftet. De tvangsudluftninger må hverken dækkes til eller på anden vis blokeres, så hvis din dobbeltbund spærrer for dem, er det vigtigt, at du borer huller i krydsfinerpladen, så tvangsudluftningen kan føres op gennem pladen, og luften frit kan cirkulere. 

Gulvtemperering er et rart supplement 

Hvis din campingvogn eller autocamper er født med gulvvarme/gulvtemperering, er det naturligvis et plus, men ellers kan du købe dig et gulvvarmetæppe, som virker ligesom en varmepude og blot skal tilsluttes vognens 230 volt. 

Et alternativ er at få monteret gulvfolie med indbyggede varmetråde, som placeres de steder, hvor I gerne vil have gulvvarme. Folien fås i tre forskellige bredder, og så er det bare at købe det rigtige antal meter. Folien sættes på gulvet med tape. Hvis du lægger et tæppe på, skal du være opmærksom på, at tæppet skal være åndbart. Det må ikke have gummi på bagsiden, for så kan varmen ikke slippe op igennem tæppet, og så risikerer du at lave skader på gulvet. 

Husk, at gulvtemperering skal betragtes som et behageligt varmesupplement til centralvarmeanlægget eller gasovnen, der er den primære varmekilde. 

Det er en god ide at efterisolere udsatte rør.

Undgå vandet fryser 

En klassisk problematik om vinteren er, at vandet i slangerne enkelte steder fryser til is, hvis slangerne ligger klos op ad en væg med begrænset isolering eller tæt på tvangsudluftningen, hvor der kommer kold luft ind. 

Problemet kan løses, hvis du kan trække slangerne lidt væk fra de kolde områder, og hvis det ikke er muligt kan du forsøge at isolere slangerne de udsatte steder med f.eks. termofolie eller lignende. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor det tit vil trække ind og føles koldt. En god ide er at trække gardiner og myggenet for, og derudover kan det hjælpe at hænge et tæppe foran døre og vinduer. 

Også gaskassen er et sårbart sted i forhold til kulde, fordi kulden herfra kan trænge ind i vognen. Det kan du forebygge ved at efterisolere gaskassen med flamingo eller termofolie, som begge er lette, billige og effektive materialer. 

Til køleskabet kan du købe en vinterafdækning, der dels beskytter mod udefrakommende kulde, så køleskabet ikke skal på overarbejde for at holde en stabil temperatur, dels forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen. 

Andre tips til vintercamping 

• Afmonter afløbsrør under vognen og placer en spand under, så vandet kan løbe direkte ned i spanden
• Placer træklodser under næsehjul og støtteben, så de ikke fryser fast til jorden
• Hæv strømkablet fra jorden
• Tager du et fortelt med, så brug et vinterfortelt
• Husk stærke pløkker, f.eks. Tarzan-pløkker, og eventuelt en boremaskine, hvis jorden er frossen 

Af Helle Midskov. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed 

Dansk Camping Union (DCU) opfordrer campister til grundigt at forberede sig på vinterens udfordringer ved at sikre, at både autocamper, bil og campingvogn har de rette dæk til vinterkørsel. 

Vinterdæk – en nødvendighed for sikker kørsel 

Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, anbefaler DCU kraftigt at bruge dem, når temperaturerne falder, og sne, is og sjap gør vejene glatte. Vinterdæk har op til 30 % kortere bremselængde sammenlignet med sommerdæk på våde og kolde veje, og på sne- og isdækkede veje kan de stoppe bilen op til 44 % hurtigere. Sikkerhed på vintervejene bør være en topprioritet for alle bilister, der kører med tung last som campingvogne og autocampere. For at sikre optimalt vejgreb ved lave temperaturer bør man montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet. 

Godt med mønster på 

Den bedste måde at sikre sig godt vejgreb er ved regelmæssigt at tjekke mønsterdybden. Dækkets mønster er designet til at aflede vand og give optimalt vejgreb under forskellige vej- og vejrforhold. I Danmark skal mønsterdybden for biler under 3.500 kg totalvægt være minimum 1,6 mm, og for køretøjer over 3.500 kg er minimum 1,0 mm. Mønsterdybden måles i "hovedmønsteret", som er de midterste ca. ¾ af slidbanens bredde. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at mønsterdybden aldrig kommer under 3 mm, og DCU er helt enig. 

Campingvognens dæk – ofte overset, men afgørende 

Når det gælder kørsel med campingvogn, er det ikke kun bilen, der skal have de rette dæk. DCU understreger vigtigheden af grundigt at kontrollere campingvognens dæk inden vinterkørsel. Campingvognens dæk er bilens eneste kontakt med vejen bagtil, og de skal derfor være i god stand for at sikre både stabilitet og sikkerhed. Hvis du allerede har vinterdæk fra sidste sæson, er det tid til at få dem tjekket for mønsterdybde, dæktryk og skader, inden de monteres. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år og købes fra anerkendte producenter, der har bevist deres kvalitet i test. Dæk på Tempo 100-godkendte vogne må maksimalt være seks år gamle og skal opfylde specifikke krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks for at være lovlige. 

Volker Nitz: Vigtigheden af de rigtige dæk 

Selvom man ikke slider sine dæk op, vil vind og vejr påvirke dækkenes egenskaber, så de med tiden mister vejgreb. Ifølge Volker Nitz, direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark, er det afgørende at kontrollere dækkenes tilstand: -    Campingvognsejere, som har dæk, der er ældre end tre-fire år, bør få dem kontrolleret før køreturen. Gummiet kan være blevet ufleksibelt, hvilket kan føre til revner og skader. Når dækket står stille i længere tid, kan der dannes flade punkter, som kan mærkes under kørsel. Derudover er det vigtigt at tjekke dæktrykket, siger Volker Nitz. Det er luften i dækkene, der bærer bilen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi. I de fleste biler findes der en mærkat i fordørsåbningen eller ved tankdækslet, som viser, hvilket dæktryk bilen skal køre med. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel mellem for- og bagdæk samt særlige krav til dæktryk ved kørsel med campingvogn, tungt læs og høj hastighed. Når man kontrollerer dæktrykket, bør det gøres med kolde dæk og ikke lige efter kørsel med høj hastighed eller efter en længere tur. 

Helårsdæk – et kompromis 

Rådet for Større Dæksikkerhed er ikke i tvivl: Kør med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. Når det kommer til helårsdæk, er Volker Nitz klar i sin vurdering: -    Helårsdæk er et kompromis. Det er som at gå med den samme jakke året rundt. Hvis du kører meget, anbefaler vi, at du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Hvis du ikke kører så ofte, kan et helårsdæk af god kvalitet være et fornuftigt valg, men vær opmærksom på, at du må tage konsekvensen og måske undgå at køre under særligt vanskelige forhold. 

Optimal sikkerhed 

Volker Nitz understreger også, at valget af de rette dæk kan minimere risikoen for ulykker og give en mere tryg køreoplevelse under vinterkørsel, især når du kører med en tungt læsset autocamper. -    Med en autocamper, der ofte er tungt lastet, er vinterdæk simpelthen det mest sikre valg. Der er ingen lovkrav om det, men det er bare ikke klogt at køre uden under vinterforhold, siger direktøren for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark. Han kommer med en generel opfordring til, at uanset om du vælger vinterdæk eller helårsdæk, er det vigtigt at få dækkene kontrolleret, især når mønsterdybden begynder at nærme sig 3 mm. -    Jo større mønsterdybde, jo bedre vejgreb har du under udfordrende forhold, siger direktøren. 

Nye regler i udlandet 

Volker Nitz understreger også vigtigheden af at overholde lovkravene i udlandet. -    I lande som Sverige og Tyskland er der krav om dæk med snefnugmærkning, og det gælder både biler, campingvogne og autocampere. Der skal man ikke spare, for det handler om vejgreb og sikkerhed. Særligt denne vinter er der god grund til at tjekke dækkene, da ny lovgivning i Tyskland og Sverige træder i kraft, hvilket kan koste dyrt. Ved kørsel i Tyskland skal der være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette defineres som sne, slud, sjap eller is. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), defineres det som et vinterdæk. Dette er dog ikke længere tidssvarende, og endnu værre: Der findes faktisk dæk på det danske marked med denne mærkning, men som hverken har gummiblanding eller dækmønster, der er brugbare i vinterperioden. Dette har man rettet op på i Sverige og Tyskland, hvor det nu kræves, at dæk er mærket med snefnugsymbolet for at kunne benyttes lovligt i vinterføre. Hvis dækkene både har snefnugmærke og M+S-mærkning, er de lovlige. 

Reglerne i Sverige 

Reglerne for dæk i Sverige for personbiler og varebiler lyder: Dæk med snefnugsymbol med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr i perioden 1. december til 31. marts. Dette gælder også campingvogn. I overgangsperioden indtil 30. november 2024 må dæk mærket med M+S anvendes, hvis de er særligt fremstillet til vinterkørsel. For trailer/campingvogn gælder overgangsperioden indtil 30. november 2028. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis pigdæk er monteret, skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk. 

Dæktest 

Er man i tvivl om, hvilke dæk der vil være de bedste, når man skal ud i et hjulskift, så er det en god ide at kontakte en dækspecialist, se dæktest eller benytte Dæklabel.dk, der ved brug af registreringsnummeret på køretøjet kan give en pejling af, hvilke dæk der passer til netop det køretøj.

Nye sanitetsbygninger 

Arbejdet gik i gang lige efter efterårsferien i 2023, og en kold forårsdag i april 2024 var både pladsens personale, campister, kredsfolk og DCUs ledelse med til indvielsen af to splinternye sanitetsbygninger på DCU-Camping Åbyskov Strand. Bygningerne ligger næsten samme sted, som de gamle sanitetsbygninger lå. Derudover fik den sydfynske campingplads også nye tømningsfaciliteter til autocamperne. 

Nye receptioner 

På både DCU-Camping Tranum (billedet) og på DCU-Camping Kollund blev der lavet nye receptioner med nye gulve, nyt inventar og et helt nyt udseende. Også længere mod øst, på DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken, blev receptionen fornyet og moderniseret. 

Fuld af numre 

Enhedsnumrene på DCU-Camping Ålbæk Strand og DCU-Camping Lyngvig Strand blev udskiftet til nye og pænere skilte, som både er vedligeholdelsesfri og mere vejrbestandige. Fremover skal der udskiftes 200-300 skilte årligt på DCUs campingpladser. 

(Foto: Lars Christensen) 

Campisterne bestemte 

DCU var vært ved Danish Camping Award 2024, som var ændret i forhold til tidligere, fordi det denne gang var de egentlige eksperter, campisterne og dermed også DCUs mange medlemmer, som havde bestemt vinderne i en række kategorier. På billedet lykønsker Anne-Vibeke Isaksen vinderne af årets campingplads, Anne Schested Hansen og Jonas Grønbech Sørensen fra Ribe Camping. 

Flere pladser kan bestilles 

På DCU-Camping Lyngvig blev antallet af pladser, som kan reserveres på forhånd, udvidet med cirka 100, så der nu er cirka 240 pladser, som kan bestilles. Campingpladsen har mere end 1.000 enheder og er Danmarks største, så langt størstedelen af pladserne er fortsat unummererede. DCU-Camping Lyngvig Strand fik desuden fjernet fire gamle hytter, som blev erstattet af to nye hytter på hver 22 kvadratmeter. 

Nummerpladen scannes 

Både DCU-Camping Rørvig Strand og DCU-Camping Åbyskov Strand fik nyt bomsystem og i den forbindelse også nummerpladescannere, som kan aflæse nummerpladen og automatisk åbne bommen, når campisten nærmer sig. Dermed er det slut med at lede efter bomkortet og risikere at komme for tæt på standeren, når kortet scannes. De to pladser fik samtidig lavet nye, dobbeltrettede indkørsler, så ind- og udkørende trafik fik hver sit spor. Også på DCUs nordligst beliggende campingplads, DCU-Camping Ålbæk Strand, kom der ny, dobbeltrettet indkørsel. 

Ny legeplads 

På DCU-Camping Hesselhus fik børnefamilierne endnu en god grund til at besøge pladsen, da der kom en ny Kompan-legeplads med borg og hoppepude. Legepladsen blev placeret på det store areal mod øst, der ikke tidligere har været i brug. 

Nye bestyrelser 

I løbet af årets første måneder blev der holdt generalforsamlinger i alle DCUs syv kredsbestyrelser. Der var genvalg til de fleste af de frivillige ildsjæle, men der skete også ændringer nogle steder. Seks af de syv kredsformænd fik en ny valgperiode. Kun i DCU 1. Kreds kom der ny formand i skikkelse af Svenning Wredstrøm. 

Hop i havet 

I efteråret 2023 ødelagde en kraftig efterårsstorm badebroen på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven, men i 2024 blev en ny opført på samme sted, som den gamle lå, så campisterne fortsat kan gå i vandet fra badebroen. 

Stigende omsætning 

I marts 2024 blev regnskabet for 2023 godkendt og underskrevet af hovedbestyrelsen. Regnskabet viste, at omsætningen på DCUs campingpladser var steget fra 75,9 mio. kr. i 2022 til 90,6 mio. kr. i 2023. Hovedforklaringen var, at DCU har købt DCU-Camping Lyngvig Strand, som har mange gæster, og at de udenlandske turister vendte tilbage til hovedstaden og dermed også til DCU-Camping København – Absalon, som det ses på billedet fra pladsens quickstop. Samlet endte året for DCU med et underskud på 1,8 mio. kr., blandt andet på grund af ekstraordinære udgifter til rådgivning i forbindelse med indgåelse af ny overenskomst og afskrivning af goodwill på DCUs bookingsystem, som blev udskiftet inden sæsonen. 

Elegante vogntog 

Tusindvis af campister tjekkede i løbet af sæsonen ud og ind på DCUs 20 campingpladser. Ind imellem kom der nogle meget iøjnefaldende vogntog, som tiltrak stor opmærksomhed fra både campingpladsens personale og fra de andre campister på pladsen. Det gjaldt f.eks. disse smukke vogntog, hvis ejere i efteråret havde nogle herlige dage på DCU-Camping Hesselhus, hvor de regner med at vende retur i 2025. 

(Foto: Lene Jensen) 

Jubilæum markeret i Holstebro 

Byen Holstebro fyldte 750 år i 2024, og det smittede også af på DCU-Camping Holstebro Sø, fordi der sæsonen igennem var arrangementer i byen, som lokkede gæster til udefra. Et af trækplastrene var, da cykelløbet PostNord Danmark Rundt blev indledt med en enkeltstart i Holstebro, hvor rytterne cyklede tæt forbi campingpladsen. 

Pressefoto: PostNord Danmark Rundt

Teamdage for alle fastansatte 

Til dagligt er DCUs medarbejdere spredt over hele landet, så forår og efterår blev der holdt teamdage for alle fastansatte, dels for at ryste dem sammen, dels for at alle får besøgt DCUs campingpladser. De første teamdage blev holdt øst for Storebælt – senere placeres teamdagene vest for Storebælt, så også disse campingpladser kan få besøg. 

DCU tog skraldet 

I en årrække har DCU været med til at indsamle skrald ved Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling, og 2024 var ingen undtagelse, da campister og personale på samtlige DCU-pladser gav en hånd.  Billedet stammer fra DCU-Camping Rågeleje Strand.

 (Foto: Birgitte og Brian Nielsen) 

Campingweekend hittede 

Omkring 135 enheder takkede ja til muligheden for at tage med på campingweekend med DCU på Egeskov, hvor børn, unge, gamle og dem midt imellem sammen hyggede sig med musik, gåture, yoga, foredrag og skattejagt den første weekend i skolernes sommerferie. Næste år foregår campingweekenden fra fredag 27. til søndag 29. juni. 

På smugkig i Finland 

I 2026 skal DCU være vært for det nordiske campingtræf og fejrer i forlængelse af det sit 100-års jubilæum. Nordisk Camping Træf går hvert år på skift mellem DCU og camping-medlemsorganisationerne i Norge, Sverige og Finland, og i år lå træffet hos finske SF-Caravan, som i forlængelse af træffet fejrede 60-års jubilæum. For at søge inspiration og få en god campingoplevelse havde en række DCU-folk taget den lange tur til Kiuruvesi cirka 500 km nord for hovedstaden Helsinki. Her bærer formand for 3. Kreds, Ole Frankfurth, Dannebrog ind overvåget af Svend Erik Henningsen, der er næstformand i hovedbestyrelsen og kasserer i 5. Kreds. 

Foto: Johan Dali 

100 kredsture med DCU 

DCUs syv kredse arrangerer løbende en række spændende ture til ind- og udland, hvor DCU-medlemmer kan tage med. Det har Horsens-parret Nina og Ole Kold nu gjort 100 gange, og jubilæet blev markeret med en lille gave på turen til Hejlsminde Camping, som DCU 7.Kreds havde arrangeret. 

(Foto: Elin Thorup) 

Fokus på frivillighed 

 DCUs hovedbestyrelse, forretningsudvalg og daglige ledelse var i efteråret samlet på DCU-Camping Kulhuse for at diskutere DCUs politiske fremtid, hvor et generationsskifte lurer i horisonten i flere af kredsbestyrelserne. Desuden blev det drøftet, hvordan DCU fremover kan tiltrække nye frivillige til foreningsarbejdet, hvilket blandt andet er aktuelt med henblik på 2026, hvor DCU fylder 100 år og i den forbindelse har planer om en række arrangementer, som kræver hjælp fra frivillige kræfter. 

Synlig på messer 

DCU var som altid repræsenteret med en stand på Ferie for Alle-messen i februar, hvor ansatte fra DCU-huset og fra DCUs campingpladser i samarbejde med frivillige fra kredsene mødte de mange gæster, der havde spørgsmål til stort og småt i DCU, eller som bare ville have sig en god campingsnak. I begyndelsen af november var DCU ligeledes til stede med en stand på Autocamper Show i Fredericia, ligesom DCU var repræsenteret ved flere åbent hus-arrangementer hos campingforhandlerne. 

Bedre strømforhold 

Det er lige med et mulehår, at denne her når med i året, der gik, men både DCU-Camping Hesselhus og DCU-Camping Hornbæk er gået i gang med at forbedre strømforholdene på campingpladsen. På Hesselhus får 122 pladser trukket nye kabler, så hver gæst får sit eget elstik og egne sikringer i et elskab. Arbejdet ventes færdigt i slutningen af november. I Hornbæk drejer det sig om cirka 45 pladser, hvor arbejdet ventes færdiggjort i begyndelsen af det nye år. 

(Foto Vega Dalgaard) 

Travlt i teknisk afdeling 

Helle Midskov blev ansat som ny teknisk redaktør i DCU, hvor hun dels hjalp medlemmerne med tekniske spørgsmål om blandt andet fugt, vægt, kørekort, Tempo 100 og miljømærker, dels leverede velskrevne artikler til både Camping-fritid og dcu.dk.

Tekst Torben Brandt Foto Lasse Løndahl Henriksen

Campingpladsen i Holstebro skifter fra årsskiftet navn fra DCU-Camping Holstebro Sø til Holstebro Søpark, og ægteparret, 40-årige Trine Kragelund og 42-årige Mahmoud Hamad, går fra at være lejrchefer i DCU til at være selvstændige og forpagte campingpladsen af Holstebro Kommune. 

- Vi glæder os helt vildt til det og er lykkelige for, at det har kunnet lade sig gøre. Vi har været rigtig glade for at være en del af noget større i DCU, hvor vi har kunnet høste en masse viden gennem de fem år, vi har været lejrchefer, for vi havde ingen som helst erfaring med at drive en campingplads, da vi begyndte. Vi har fundet ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og derfor tør vi nu tage springet og stå på egne ben. Selvfølgelig er der også en vis nervøsitet forbundet med beslutningen, men jeg vil hellere tage en risiko og fejle end undlade at tage chancen, og vi har fundet ud af, at denne livsstil bare passer rigtig godt til vores familie, siger Mahmoud Hamad. 

Vemodigt farvel 

Landsformand i DCU, Anne-Vibeke Isaksen, siger, at det er vemodigt at tage afsked med såvel campingpladsen som to dygtige og vellidte lejrchefer. 

– DCU-Camping Holstebro Sø er en dejlig plads, og vi har været meget glade for Trine og Mahmoud både som lejrchefer og kollegaer og ønsker dem al mulig held og lykke i fremtiden. DCU har ikke ejet pladsen, vi har forpagtet den, og vi har haft svært ved at få den til at give overskud med den prisstruktur, som DCU har. 

– Vi er i forvejen fornuftigt dækket ind med campingpladser i den del af Danmark, og eftersom det var et stort ønske fra Trine og Mahmouds side at prøve at drive deres egen campingplads, er vi glade for, at vi efter et fint forhandlingsforløb med kommunen har kunnet indgå denne aftale, så Trine og Mahmoud kan udleve deres drøm. 

- Heldigvis bliver Holstebro Søpark fremover DCU Fordelsplads, så vi fortsætter et tæt samarbejde med dem, og jeg håber også, at DCUs medlemmer vil fortsætte med at besøge pladsen og gøre brug af den rabat, som fordelspladser giver, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

- Samtidig kan jeg ikke lade være med at være en lille smule stolt over, at DCU har fungeret som rugekasse og været med til at udklække to dygtige lejrchefer, som nu skal stå på egne ben i deres videre arbejdsliv, tilføjer hun. 

DCU har nu 19 campingpladser, men landsformanden understreger, at hovedbestyrelsen leder med lys og lygte efter nye campingpladser i nogle af de dele af landet, hvor DCU ikke er repræsenteret. 

Limen i området 

Mahmoud Hamad glæder sig meget til den kommende sæson og håber, at Holstebro Søpark kan blive et samlingspunkt i lokalområdet. 

- Vi kommer ikke til at ændre campingpladsen helt vildt. Vores håb er, at vi kan blive limen i området, hvor gæsterne kan få en traditionel campingoplevelse tæt på søen, og at vi også kan være et sted som lokale og gæster udefra kan bruge til overnatning i forbindelse med sociale arrangementer, koncerter og lignende. 

Han siger, at der ikke bliver nogen ændringer for de gæster, der allerede har bestilt plads på campingpladsen til den kommende sæson. 

- Vores priser kommer i begyndelsen af 2025 og vil blive nogenlunde, som de har været under DCU. Vi vil lave forskellige sociale arrangementer for pladsens gæster, vi kommer til at arrangere nogle ture, som vi skal på i fællesskab, og vi har lavet en aftale med Coffee Collective, så vores passion for kaffe forhåbentlig kan smitte af på campisterne. Jeg håber, at vores gæster glæder sig lige så meget til den kommende sæson, som vi selv gør, siger Mahmoud Hamad.

Af Helle Midskov. Foto: Privat 

Paul Holm og hans kone har altid haft en forkærlighed for campinglivet, og i deres yngre dage var ferie lig med camping. Efter en længere pause genfandt de glæden ved camping på en seniorcamp på Djursland. Det var her, lysten til campinglivet blussede op igen.

I 2019 købte Paul Holm derfor en brugt Adria 402 PU fra 2004, og siden da har campingvognen været en fast del af deres liv. Men som mange gør-det-selv-entusiaster ved, kan uforudsete skader og slitage ske over tid – og det var præcis, hvad der skete for Paul. Først fik campingvognen en lille revne bagpå på en campingplads, som Paul ikke ved, hvordan skete. Kort efter fik den en større revne, da Paul med en havetraktor kom lidt for tæt på campingvognen, mens han slog græs ved sommerhuset. Dette resulterede i en skade bagpå vognen under lygten. Selvom Paul hurtigt forsøgte at lappe skaden med gaffatape, besluttede han sig i foråret for at finde en mere permanent løsning. 

En 30 centimeter stor revne 

Skaden bestod af en revne på 30 centimeter og et hul på 3-4 centimeter, som krævede lidt håndværk og finesse. Paul har altid haft hænderne skruet rigtigt på, og gennem årene har han lavet mange hobbyprojekter. Derfor tøvede han ikke med at tage fat på skaden på campingvognen. Det var faktisk en lidt spontan beslutning, at han kastede sig ud i reparationen. 

- Jeg er pensionist og har derfor den nødvendige tid til at kaste mig ud i projekter. Jeg har generelt aldrig været bange for at gå i krig med tingene, fortæller han. 

Net og spartelmasse 

Udstyret med aluminiumsnet fra Biltema og glasfiberspartelmasse gik Paul i gang. Først rensede han området omkring skaden grundigt. Herefter skar han nettet til, så det dækkede 2-3 centimeter ud over hullet. Han påførte derefter spartelmassen omhyggeligt og sleb det efterfølgende med en rystepudser. Flere lag spartelmasse var nødvendige for at sikre, at skaden blev ordentligt dækket. Til sidst brugte Paul en rest bilreparations-maling for at sikre, at farven matchede campingvognen så godt som muligt. Selvom det samlet set ikke tog mere end tre-fire timer, og materialerne kostede under 300 kroner, var resultatet tilfredsstillende. 

- Man kan godt se, at der er foretaget en reparation, selvom jeg var meget omhyggelig og tålmodig. Jeg synes, at skaden er udbedret pænt, og jeg er tilfreds med resultatet, siger Paul. 

Vil ikke anbefale gør-det-selv til alle 

På spørgsmålet om, hvad der motiverede ham til at kaste sig over reparationen, svarer Paul, at det var en kombination af nødvendighed og glæden ved at lave tingene selv. 

- Det irriterede mig, at jeg selv havde lavet skaden med havetraktoren, så jeg måtte bare få det fikset ordentligt, fortæller han. 

Paul understreger dog, at han ikke nødvendigvis vil anbefale alle at kaste sig ud i lignende projekter, medmindre man har erfaring og hænderne skruet rigtigt på. For nyere campingvogne kan det være bedst at overlade det til professionelle. Men for ældre vogne som hans egen synes han, det er fint at prøve kræfter med småreparationer. 

Paul og hans familie har allerede været på flere ture med den renoverede vogn, blandt andet til Djursland og Vejle, og den har holdt sig flot på vejene uden nye revner. 

- Jeg glæder mig over, at min reparation holder, siger Paul Holm. 

Forlænger campinglivet 

Udover reparationen har Paul også sørget for andre gør-det-selv-løsninger i og til campingvognen, specielt med hensyn til hustruens situation. Hun blev diagnosticeret med Parkinsons og sidder nu i kørestol. Paul har derfor lavet et firkantet stativ med slisker, der gør det lettere for hende, når de er på tur. Med skaden repareret og det praktiske stativ til sin kone har Paul formået at forlænge campinglivet og holde fast i de oplevelser, de begge sætter så stor pris på. 

- Det har både været hyggeligt og tilfredsstillende at få ordnet, siger han, som gerne bruger timer på, at han og hustruen fortsat kan nyde campinglivet.

Foto: Jonas Legarth og Ard Jongsma

Odense - en julekalenderby. Sådan beskriver VisitOdense den fynske hovedstad, fordi Odense i flere tilfælde har dannet rammen om diverse julekalendere, og det smitter af på julestemningen i Fyns største by. 

På TID, som er Museum for Odense, er der frem til 12. januar 2025 juleudstillingen Tinka Gennem Portalen, hvor blandt andet de originale kostumer og rekvisitter fra de tre meget populære TV-julekalendere om Tinka kan ses og opleves af hele familien. 

Det berømte bysbarn 

Du kan naturligvis ikke sige Odense uden at nævnte Odenses mest berømte bysbarn, digteren og forfatteren H.C. Andersen. De tre første weekender i december kan du besøge H.C. Andersen Julemarkedet på det brostenstoppede Sortebrødre Torv i den gamle bydel. Her er der juleboder med salg af både mad og drikke, ligesom du naturligvis også kan købe julegaver med hjem i nogle af boderne, der sælger smukt kunsthåndværk. Der er gratis adgang til markedet, som har tradition for at være velbesøgt og trække op mod 50.000 gæster hvert år.

Hygge i landsbyen 

Et andet sted, som også emmer af jul, og hvor der nok er lidt færre mennesker, er Den Fynske Landsby, der holder åbent i weekenderne 30. november og 1. december samt 7. og 8. december, alle fire dage fra 10 til 15. Her kan de besøgende hilse på juledyrene og lave foderkogler, klippe julepynt med mere. 

Også Odense Zoo er med på juleholdet og forvandler fra 22. november haven til et smukt vinterlandskab med over en million julelys. Odense Zoo vil have hyggelige juleboder, der sælger gløgg og andre julelækkerier, og som noget nyt kan du i år møde julemanden i hans splinternye gaveværksted. Derudover vil der være optræden med nisser og meget andet, som vil bidrage til at få gæsterne i den rette julestemning. 

Du kan læse mere om julemarkeder i Odense og på resten af Fyn på www.visitfyn.dk/fyn/oplevelser/julemarkeder 

Husk, at DCU-Camping Odense har åbent hele vinteren og byder dig velkommen, uanset om du har lyst til at besøge Odense i dagene op til jul eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i løbet af året. 

Kilde: VisitOdense