Tekst og foto: Renate Hovald

Island ligger -  sådan groft sagt-  midt imellem Norge og Grønland og tæt på polarcirklen. Det er Europas næststørste ø, omtrent på størrelse med Portugal. Alligevel bor der kun godt 380.000 sjæle, og de fylder ikke ret meget i Islands samlede areal. Faktisk er 80 % af landet ubeboet. Varme kilder, dybe fjorde, utallige vandfald, gletsjere og stadig højaktive vulkaner lover det ultimative kick -  og det forklarer jo den tiltagende turisme.

Der er langt mellem Danmark og Island. Hoppe på flyveren til Reykjavik, leje en bil eller endda en autocamper og bevæge sig rundt på egen hånd er blevet et hit. Man kan dog også vælge en sejltur med det gode skib "Norröna", afgang fra Hirtshals, og tage sin egen autocamper med. Så det gør vi. Man sejler i hele to døgn. Derfor er vi ikke længe om at beslutte os for en opgraderet kahyt. Så bliver allerede sejlturen en del af oplevelsen og en passende mental optakt til Island-eventyret, selv om vi må gribe noget dybere i lommen.

Forberedelser med omtanke

En tur op til Nordatlanten er selvsagt temmelig forskellig fra en sydpå og kræver research. Vi finder gode tips især på Youtube og i relevant rejselitteratur; under turen er vi specielt glade for det officielle islandske site vegasjà-ENG . Her oplyses der om den aktuelle vindhastighed på udsatte vejstrækninger og vejenes beskaffenhed. Da ikke alle islandske færdselsårer er asfalteret, kan det være en hårrejsende overraskelse at forcere længere strækninger på vaskebrætagtige grusveje med dybe huller. Derfor er det godt at kunne gardere sig på forhånd.

Med hensyn til vejret: Intet er givet. Handsker, uldent halstørklæde og hue kommer for en sikkerheds skyld med i bagagen. Og det får vi da også brug for.

Et andet kapitel er madvarer. Island har strenge importrestriktioner: ingen ferskvarer, ingen mejerivarer, alkohol i begrænset mængde. Adviseret om det høje islandske prisniveau fylder vi vores lagre med (så vidt muligt) lødige færdigretter plus den tilladte mængde alkohol. Dybfrostvarer er udelukket, idet camperens gasforsyning skal være afbrudt under overfarten.

Så er vi i gang

Efter en spændende sejltur med et kort ophold i Thorshavn og en spektakulær passage gennem Færøernes øhav dukker Island op i horisonten. Utilnærmeligt ser det ud: høje fjelde, sne på toppen, det hele hemmelighedsfuldt tilsløret af florlette skyer. Helt kulisseagtigt. Hjertet slår forventningsfuldt helt oppe i halsen, da vi lægger til i Seydisfjördur. Toldkontrol? Nej, ingenting.

Et supermarked bliver første station for lige at supplere med alle de dagligvarer, vi ikke måtte have med. Ups, 10.000 islandske kroner! Heldigvis bringer det os ikke ud af fatningen. Priserne er noget højere her end hjemme i Danmark, det vidste vi jo godt.

Der går en ringvej - vej nr. 1 - hele vejen Island rundt. Den er på ca. 1.400 km, og den vil vi følge "mod uret". Passende afstikkere ud til siderne skal bringe os forbi de specifikke islandske highlights, der er et absolut must.

Ikoniske højdepunkter

Dem er der ganske mange af, hvoraf vi vælger de mest markante. Således er det de vildt fossende vandfald, der på imponerende vis illustrerer naturens urkræfter og det unikke landskabs egenart. Især Dettifoss slår næsten benene væk under os. Med ufattelig voldsomhed styrter dens enorme vandmasser øredøvende ned i dybet, så man totalt overvældes.

Helt vildt fascinerende er også det særprægede geotermiske område omkring søen Myvatn. Vil man komme tæt på, så er Namafjall stedet. Det damper, ryger, bobler og gurgler op ad jordens sprækker og små hot pots, og svovllugten er ikke til at tage fejl af. Det er som hul til jordens indre.

Umådeligt specielt er de forskellige former for lavamarker. Der er dem, hvis lumske, gennemhullede overflade skjuler sig under et lag af gråligt mos og strækker sig kilometervis langs vejene. Ensformigt, ja - men sælsomt urtidsagtigt. Eller dem, hvor den størknede lava har skruet sig op i vejret og dannet eventyrligt forvredne klippeformationer. Dem kan man gå rundt i ved Dimmuborgir.

Dybe canyons, hvis sider består af palisader af 6-kantede basaltsøjler, stejle klippevægge, der falder brat ned mod sorte, klippefyldte strande, er ynglested for et rigt fugleliv. Sådanne steder findes der flere af langs øens frådende kyster.

En liga for sig er vulkangletsjeren Vatnajökull. Det er Islands største, og den er endda så turistvenlig at ende tæt på  ringvejen, hvor den ved Jökulsárlón hælder sit smeltevand ned i en lagune, som man kan studere på nært hold. Når solen kommer frem, blændes man af et næsten skærende lys i nuancer af turkis, lyseblåt og skinnende hvidt, der spejler sig i isklumperne  i og omkring lagunen og lader dem glimte som diamanter. Spektakulært især som kontrast til den dybsorte jord og sandstrand.

Har man ikke alt for travlt,er både de øde Vestfjordene og halvøen Snæfellsnes en omvej værd. Sidstnævnte kaldes endda "Island i en nøddeskal", idet der her findes alle Islands landskabstyper samlet, med gletsjeren Snæfellsjökulls  pyramidetop synligt langsvejs fra.

En oplevelse af de sjældne er den halvanden times lange vandring op til Reykjadalur i nærheden af byen Selfoss. Den noget krævende opstigning belønnes med et uforglemmeligt bad i den dampende, varme elv, der strømmer klukkende ned fra højfjeldet. Det må man simpelthen ikke gå glip af.

Islandske byer

Hyggelige byer søgte vi nærmest forgæves på Island. Selvfølgelig er hovedstaden Reykjavik principielt et besøg værd; desværre er der varslet stormvejr i området og får os flugtagtigt til at dreje væk derfra. Helt uden byer forbliver vores tur nu ikke. Først og fremmest er det Islands næststørste by og tidligere danske handelsplads  Akureyri. Dens fantastiske botaniske have er absolut et besøg værd. Også i "Whale-Watch"-byen Husavik stopper vi op og bliver klogere på hvaler i Hvalmuseet.

I Stykkisholmur på Snæfellsnes spiser vi de obligatoriske "fish & chips", mens vi i Vestfjordenes Isafjördur løber ind i en vrimmel af amerikanske krydstogtsturister. De to gigantiske oceandampere ligger for anker ude i fjorden; det oser op af deres skorstene. Kun i færgebyen Seydisfjördur finder vi et tilnærmelsesvis hyggeligt bymiljø.

Mens de forholdsvis større byer forsøger at gøre en smule mere væsen af sig, så kan det ikke siges om de små bymæssige bebyggelser. De fylder ikke meget i landskabet, og med deres mange huse af bølgeblik er de hverken romantiske eller pittoreske. Alligevel gør deres usminkede, nøgterne pragmatisme dem ganske interessante. Hvor har man ellers set et haveskur, surret fast til jorden med wire? Livet er underlagt de barske klimatiske vilkår, der ikke levner megen plads til pynt. Selv drømmen om en frodig have må tilpasse sig de faktiske klimatiske forhold.

Islandske sjælelandskaber

Skal man opleve noget af Islands sjæl, så er et besøg i hovedstaden og turistruten "Golden Circle" langtfra nok; det kan passende nås på en uge. Selv efter tre uger er vi ikke for alvor nået helt ind til Islands inderste væsen. Mange steder er det som at være hensat til øjeblikket lige efter jordens skabelse. Man føler sig bare som et ubetydeligt fnug i universet. Denne sindstilstand varer ved, når vi som en prik i landskabet bevæger os langs de dybe fjorde ud og ind og ind og ud. Her møder vi landskaber, der synes uberørte af menneskehånd: øde, voldsomme, til tider knugende, rå og utilnærmelige. Men også sfærisk lysende i solskinnet med blånende horisonter, glimtende sne på fjeldene, dybblåt hav og grønne, endeløse enge.

Spor af bebyggelse (eller trafik) er nærmest fraværende, og  de eneste levende væsener er de allesteds nærværende får; deres lyse totter er som drysset ud over ensomme, grønne skråninger. Man kan ikke lade være med at undres over, hvor de mon hører hjemme. Det er her, man får en gryende fornemmelse af det ægte Islands kerne og begynder at forstå dets unikke skønhed.

Om campingpladser

Selv om der tilsyneladende er masser af plads, er det ulovligt at fricampere. Det er den islandske natur for skrøbelig til. Så ingen vej uden om campingpladser. Og de er et kapitel for sig, usammenlignelige med dem, vi ellers har mødt i hele vores campingliv.

De kan såmænd bare være en tilfældig græsmark, ofte dog smukt beliggende med udsigt til fjelde. Det mest markante er de sanitære forhold: meget enkle, til tider primitive og især totalt underdimensionerede. Hvilket er en udfordring, når der i højsæsonen kommer strømmende til med ikke-selvforsynede små biler og telte. Som trøst: det er kun tilfældet ved de stærkt frekventerede turistiske steder. Uden for alfarvej har vi det næsten for os selv.

Ofte er der ingen decideret reception. Efter ankomsten finder man bare en passende plet og installerer sig. Kassereren kommer forbi om morgenen og om aftenen, medbringende sin lille maskine til kontaktløs betaling med kort. Overnatninger kan være ret billige, når man ikke skal bruge strøm, for den koster. Og så er der for det meste pensionist-rabat.

Og så til sidst

Vores Island-eventyr var en slags road-trip; med et par undtagelser flyttede vi os fra sted til sted hver dag. De asfalterede veje er gode men lægger ikke op til at fræse derud ad. De kan være smalle, der er mange sving og mange stigninger og fald. Alt foregår gelinde, og man skal jo også lige have et par pauser til at indoptage de islandske landskabers barske skønhed. Grusvejene er skrækkelige, alt hopper og danser og larmer og klirrer. Gys.

Vejret var blandet; vi oplevede det hele, endda snefnug  på vej hen over en højslette - i juli måned! Prisniveauet er ca. 5-10 % over det danske; det, synes vi, var til at leve med. Det er mest økonomisk at holde sig til islandsk producerede madvarer. Det skrevne islandske sprog minder en gang imellem om dansk. Børnene har dansk i skolen, men ingen talte det. Man klarer sig med engelsk alle vegne, selv når gammelfatter ude i ødemarken kommer for at kassere.

Islandske bilister har en meget ubekymret kørestil, også på de mest bumpede grusveje. De tordner afsted, det være sig i deres store firehjulstrækkere, i varevogn eller endda med campingvogn bagpå. Mange broer er ensporede. Den, der kommer sidst, må vente på modkørende. Også tunneller kan være ensporede, men der er hyppige, med M markerede vigepladser, så man tids nok kan holde ind til siden. Betaling, uanset hvor, foregår udelukkende med kort. Vores islandske valuta fik vi overhovedet ikke brug for og måtte på færgen købe et par ekstra flasker for at komme af med den. Men det gjorde jo ikke noget, vel?

Island er dragende. Jeg ville ikke have noget imod at smutte nordpå igen. Der er meget, vi ikke fik set, ej heller det berømt-berygtede centrale højland, hvor der kun må færdes med terrængående køretøjer.

Island er anderledes. Naturen spiller hovedrollen; klippefyldte, sorte strande, sneklædte fjelde, dampende elve, rygende vulkaner - det sidste udbrud så sent som i juli 2023 syd for Reykjavik. Man befinder sig hele tiden midt i det. Landet af ild og is, er Islands slogan. Det findes ingen andre steder i verden i så koncentreret form. Tag derop, mens tid er, og oplev naturen og den islandske sommers magiske, evige dagslys. Der er enestående.

Autocamperfolket havde masser at kigge på, da MESSE C i Fredericia for tredje gang inviterede til Autocamper Show den første weekend i november.  Cirka 8.200 besøgende lagde vejen forbi messehallerne i løbet af de tre dage, messen varede. Det var en fremgang i forhold til 2022, hvor besøgstallet lå på godt 7.500.  Alle de store mærker var repræsenteret i hallerne, hvor mere end 200 campervans og autocampere var udstillet, ligesom de besøgende kunne lade sig inspirere af campingudstyr, telte og andet til campinglivet.  

DCU var med

Også Dansk Camping Union var repræsenteret på messen med en stand, ligesom det var personale fra DCU, der stod for at holde styr på ind- og udcheckning på den midlertidige campingplads, Camp C, der var oprettet i forbindelse med messen.  Ud over vogne og udstyr bød weekenden også på en række foredrag, blandt andet med DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der var på scenen både fredag og søndag.  Du kan læse mere fra Autocamper Show i DCUs medlemsmagasin Camping-fritid, der udkommer i begyndelsen af 2024. 

Mandag 6. november kl. 16 skete der ændringer på Storebæltsbroen. På det tidspunkt blev forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons, og i stedet for gælder forbuddet kun påhængskøretøjer op til 2,5 tons, hvilket primært vil sige campingvogne og mindre trailere. 

”Det betyder, at vi giver langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind”, skriver storebaelt.dk på sin hjemmeside. 

Restriktionerne gælder uanset hvilket køretøj, der trækker campingvognen/anhængeren. 

Advares før sidste afkørsel

Der er opsat nye skilte, som viser de specifikke forbud for påhængskøretøjerne. Trailere med en faktisk totalvægt under 750 kg advares før sidste afkørsel mod at køre ud på broen, når der er hård vind, hvilket vil sige 10-15 m/sek. Campingvogne med en faktisk totalvægt under 2,5 tons advares mod at køre ud på broen i stiv kuling, hvilket vil sige, når vinden er 15-20 m/sek. Der kan være forskel på skiltningen på Vestbroen og Østbroen, da hastigheden kan være forskellig på de to broer. 

Du kan læse mere på  https://storebaelt.dk/trafik-vejr/koretojer-og-vindforhold/

Fugt kan i værste fald gøre en vogn ubeboelig, og derfor er risikoen for fugt naturligvis også noget, som optager mange campister. Hobbys kunder er ingen undtagelse, og derfor er tæthedsgaranti og længden på tæthedsgarantien også et af de parametre, som producenterne konkurrerer på.  Set i det lys er det interessant, at Hobby fra 2024-sæsonen mere end fordobler sin tæthedsgaranti fra de hidtidigere fem år til 12 år på sine autocampere, vans og campingvogne. 

– Det viser virkelig, at man fra fabrikkens side stoler på produktet. Jeg synes, at det er et fedt statement at melde ud på den måde, siger Kim Godballe, salgsansvarlig i Campex, der har agenturet på Hobby og Fendt i Danmark. 

For at kunderne kan få deres Hobby-vogn med i tæthedsgarantien på 12 år kræver det, at vognen er fra 2024-sæsonen eller senere, og at de overholder et årligt fugteftersyn, der udføres med faste intervaller efter Hobbys forskrifter af et Hobby-godkendt værksted, som efterfølgende udarbejder en testrapport. Kun Fendt, der ejes af Hobby, og LMC tilbyder ligeledes 12 års tæthedsgaranti. De øvrige mærker på det danske marked tilbyder enten, fem, syv eller 10 års tæthedsgaranti – eller tæthedssikring, som det også i nogle tilfælde kaldes.  

Nyt både ude og inde 

Til 2024-sæsonen byder Hobby på meget andet end forbedret tæthedsgaranti. Den nordtyske vognproducent har syv serier – OnTour, De Luxe, Excellent, Excellent Edition, Prestige, Maxia og Beachy – med i alt 49 modeller. Beachy- og Maxia-serien består begge af tre modeller, mens De Luxe er den største serie med i alt 15 forskellige modeller.

De Luxe-serien er en rigtig familieserie og har også noget at tilbyde de store familier. En af De Luxe-vognene, De Luxe 515 UHK, byder således på i alt syv sovepladser.  Med undtagelse af topserien Maxia, der bevarer sit nuværende interiør, har de øvrige campingvognsserier til den kommende sæson alle fået frisket det indvendige design op med ny polstring, nyt møbeldesign og nye, forbedrede lyskoncepter. Udenpå har campingvognene blandt andet fået stilfulde baglygter samt rangerhåndtag, der passer godt ind i frontsektionen.  

15 autocampermodeller 

Når det kommer til autocamperne, har Hobby til 2024-sæsonen i alt fire serier – Optima OnTour, Optima OnTour Edition, Optima OnTour Alkove og Optima De Luxe –  med 15 forskellige modeller. Optima De Luxe er den mest luksuriøse serie på autocampersiden, mens Optima OnTour sigter på familier og par samt nybegyndere inden for autocamperverdenen.  Endelig har Hobby tre van-serier, hvor kunderne kan vælge mellem serierne Vantana OnTour Edition, Vantana De Luxe og topserien Maxia Van.

Spørgsmål om kørekort, vægt og sammenkobling er nogle af dem, vi i DCU oftest får fra vores medlemmer, som indimellem har svært ved at hitte rundt i reglerne.  

Måske bliver det hele lidt lettere nu, for Rådet for Sikker trafik har udviklet en beregner, så du hurtigt og let kan tjekke, om du lovligt kan køre din bil og campingvogn med det kørekort, du har.

Skriv nummerpladen 

Det foregår ved, at du skriver nummerpladen på både bilen og campingvognen. Derpå krydser du af, om du har B-, B+- eller BE-kørekort, og derpå fortæller beregneren dig, om du må køre vogntoget med dit nuværende kørekort, og du får også at vide, hvor meget du maksimalt må læsse ind i campingvognen, så du ikke overskrider det, bilen må trække (koblingsvægten). 

– Vi får mange henvendelser fra bilister, som er i tvivl om, hvorvidt de lovligt må køre med deres trailer eller campingvogn. Derfor har vi lavet en beregner, som med få oplysninger kan give et let og forståeligt svar på, om der må køres eller ej, siger Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

Rådet for Sikker Trafik trækker oplysningerne om bil og campingvogn fra Motorregisteret hos Skat, hvor alle informationer om køretøjer i Danmark findes. 

Du finder trailerberegneren her

FDM har også en trailerberegner, som du kan finde på fdm.dk.

Nogle af de store fordele ved tagteltene er, at de er nemme og hurtige at slå op og ned, og at man ligger højt hævet, så kulde og fugt ikke slår op på samme måde, som hvis du ligger på jorden. Produktet er især populært blandt unge, der nyder friheden og fleksibiliteten i at have hurtig adgang til overnatning, og som også har fysikken og mobiliteten til at kravle op i sengen og ned igen. De fleste af tagteltene var udstillet i hal 3, mens Dometic viste luftteltet Dometic TRT 140 Air frem i hal 14. Det har en integreret skummadras og rejses med luft fra en medfølgende 12 V pumpe, og det er let at slå op, for der skal kun pumpes luft i ét sted. Teltdugen er i en åndbar polybomulds-kvalitet og har netvinduer overalt, som modvirker dannelsen af kondens, når to mennesker sover derinde. Teltet vejer cirka 48 kg og har en vejledende udsalgspris på 19.899 kr.

Tekst Torben Brandt
Foto Presse

C’go og c’go up er især populære blandt børnefamilier og nye campister, og de kan til 2024-modelåret glæde sig til, at c’go kommer med et nyt interiørdesign med ensfarvede lyse overflader samt nye hyndestoffer og farvetoner på loft, væg og gulv.

C’go up findes i seks forskellige planløsninger, der både rummer enkeltsenge, køjesenge og dobbeltseng. Har man brug for flere sovepladser er c’go up, der kommer i to planløsninger, et godt bud, fordi de to up-modeller begge har sænkeseng, som giver plads til 6-7 overnattende. Køkkenet har tre gasblus og et stort køleskab, der, afhængig af modellen, kan være helt op til 137 liter plus en frostboks på 15 liter.

Afhængigt af længde og udstyr fås c’go i bredden 220, 230 og 250 cm. Udvendigt har den modstandsdygtige GFK-plader på tag, front og bagende.

Teknologien rykker ind
Til modelåret 2024 flytter informationsteknologien ind i c’go, eftersom Dethleffs System Information Unit (SIU) er inkluderet i grundudstyret, hvilket gør det muligt at hente forskellige data og informationer om campingvognen i Dethleffs Connect-appen. Som standard har SIU-styreenheden i både c’go og c’go up sensorerne ”spænding” og niveauregulering”, så man kan tjekke såvel den elektriske spænding som den vandrette justering af campingvognen. Derudover kan SIU suppleres med ekstra sensorer fra Dethleffs’ originale tilbehør, f.eks. til vandstanden, beholdningen i gasflaskerne, støttelast, temperatur og dæktryk.

Opgraderer sin luksusserie
Dethleffs har et stort udvalg af autocampere, deriblandt Alpa-serien, som er en autocamper i luksusklassen, der især er rettet mod par, som lægger vægt på plads og komfort. Til modelåret 2024 kommer Alpa med nyt design både ude og inde og tilbyder samtidig fire udstyrspakker, som skal gøre det nemmere at vælge almindeligt ekstraudstyr. Det udvendige design omfatter blandt andet en nydesignet bagende, mens der indvendigt er kommet lyse bordplader og en vandret masurtrædekor på overskabslåger, skuffer og skabsdøre. Vægoverflader og hyndestof er i antracit.

I modelåret 2024 får Dethleffs Alpa desuden en opgradering i form af nyt standardudstyr og nye funktioner. Eksempelvis er den 70 cm brede indgangsdør fremover standard og kommer ikke kun med centrallås, men også med en elektrisk lukkehjælp samt en gasstøddæmper som dørholder. Og hvis man vil hænge sit våde tøj til tørre, er der nu en udtagelig klædestang i fuld bredde i brusekabinen.

Derudover kommer der til den nye sæson fire nye udstyrspakker til Alpa.

Tekst Torben Brandt

Årets sidste campingmesse på dansk jord finder sted i begyndelsen af november, hvor MESSE C i Fredericia lægger lokaler til Autocamper Show, som er en stor specialudstilling, hvor der ikke er campingvogne på udstillingsområdet, men derimod mere end 200 campervans og autocampere fra en lang række forskellige mærker. Derudover vil der også være campingudstyr, rejsemål og campingpladser, som de besøgende kan lade sig inspirere af, ligesom gæsterne kan få en snak med nogle af de importører og forhandlere, som er i Fredericia denne weekend.

DCU er med
Weekenden byder også på foredrag, hvor publikum kan få inspiration og gode råd til livet med van eller autocamper.

Blandt foredragsholderne er DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der både fredag 3. november og søndag 5. november fra scenen beretter om sine rejser og oplevelser, begge dage i tidsrummet fra 11.45 til 12.15, hvor der efterfølgende vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Også Anja Robanke, der siden 2019 har haft autocamperen Bumle som både hjem, arbejdsplads og transportmiddel, dukker op på messen, hvor hun fredag og lørdag beretter om Nordspanien og måske også løfter noget af sløret for, hvordan det er at bo fuldtid i en autocamper? Dansk Camping Union vil også i år være til stede på messen med en stand.

Læs mere på autocampershow.dk

Af Mogens Havsted

Der er groft sagt to slags køleskabe til campinglivet: de velkendte, gasdrevne absorptions-køleskabe og de stadig mere almindelige kompressor-køleskabe. De sidstnævnte tager en større og større andel af markedet, men de førstnævnte har nu stadig nogle fordele, som begrunder, hvorfor de – endnu – er de mest almindelige i fabriksnye vogne.

Vi kigger her på forskellene og fordelene ved de to kølingsprincipper. Først må vi lige helt ned i teknikken og se på, hvad forskellen egentlig er.

Absorption
Det lidt fremmedartede ord dækker over de principper, som udnyttes i de velkendte, gasdrevne køleskabe. Fra en beholder flyder en blanding af ammoniak og vand gennem et rør til et sted, hvor væsken opvarmes ved hjælp af strøm 230V eller 12V eller ved gas med åben flamme. Herved fordamper det meste af ammoniakken fra vandet. Den tilbageværende væske flyder gennem et tyndt rør til absorberen. Ammoniakdampene føres til kondensatoren, hvis lameller på bagsiden af skabet bliver afkølet af luften. Ammoniakdampene kondenserer igen til flydende ammoniak, som føres forbi køleskabets indre. Her opvarmes ammoniakken (hvorved skabet afkøles), og den føres sammen med vandet, som absorberer ammoniakken. Kredsløbet er nu sluttet. Fordelene ved denne teknik er: Ingen støjende motor. Mulighed for at bruge tre forskellige varmekilder.

Ulemperne er: Systemet er følsomt over for udvendig temperatur. Køleskabet skal holdes tæt på vandret. Reagerer langsomt på ydre påvirkninger. Når det ikke kører på gas, bruger det mere end dobbelt så meget strøm som et kompressor-køleskab.

Kompressor
Også i kompressor-køleskabet udnytter vi, at en væske skal fordampe, men her bruger vi ikke en varmekilde i form af en gasflamme. I stedet presser vi luftarten sammen til den fortættes til en væske. Væsken ledes gennem et rør til et område, hvor der er plads til, at den kan opvarmes og fordampe. Det er her processen trækker varme ud af selve skabet. Herefter skal den afkølede luftart igen komprimeres. Kredsløbet er i gang. Fordele ved denne teknik er: Hurtigere og mere effektiv køling. Derfor også mindre følsom over for udsving i udetemperatur. Det er ikke nødvendigt at holde køleskab vandret.

Ulemper: Kun én energikilde og dermed afhængigt af strøm. Afgiver lyd/støj.

Følsomt
Absorptions-køleskabet har traditionelt været set som mest robust i det lange løb, fordi det ikke indeholder mekaniske dele. Til gengæld er det altså mere følsomt på en række punkter. Lad os starte med at køleskabet helst skal holdes vandret. Umiddelbart tænker du måske (ligesom undertegnede), at campingvognen jo altid parkeres vandret, så det er vel ikke et reelt problem. Men nej, så let er livet ikke, siger servicemanager Jesper Flohr fra Dometic. Det sker faktisk, at campister sender deres vogn til service med gastest inden ferien, men kort efter vender tilbage til forhandleren: Køleskabet virker ikke. Det gør det bare lige pludseligt, når campingvognen igen står hos forhandleren. Og har forhandleren så husket at spørge, om kunden har haft campingvognen parkeret i en svagt skrånende indkørsel, mens den blev feriepakket? I enkelte tilfælde er mysteriet først blevet løst, når forhandleren har henvendt sig til Dometic.

Forholdet gør sig også gældende under kørsel, så vær opmærksom på, om du skal køre i bjerge samt om bilen er læsset korrekt. Hvis bagenden af bilen hænger, står campingvognen også forkert! Nogle autocampere har også en tendens til at stå lidt for højt med bagenden, hvis de ikke er lastet optimalt. Hvor skævt er skævt så? Din vogn bør holde sig under 8 graders hældning.

For koldt og for varmt
De fleste absorptions-køleskabe virker optimalt mellem 10 og 32 graders udetemperatur. Bruger du campingvognen om vinteren, er det nødvendigt at sætte et vinterdækken for luftindtaget bag køleskabet. Du må ikke dække det helt til, da det ofte er placeret så lavt, at det fungerer som sikkerhed for, at udsivende gas kan komme ud af campingvognen. I ydersæsonerne kan man opleve meget kolde nætter, men forholdsvis varme dage, hvorfor man må ud at fjerne vinterdækkenet om formiddagen.

Mere almindeligt er det at opleve problemer med køleskabet ved høje temperaturer. Det er gerne under rejse til Sydeuropa, hvor de fleste netop sætter pris på kølige mad- og drikkevarer. Som regel er der ikke meget andet at gøre end at sørge for, at vognen holder i skygge, eller at den side, hvor køleskabet sidder, i det mindste er i skyggesiden. Rigtig mange får installeret en ekstra blæser, som trækker luft ind gennem luftindtaget og blæser den op over køleribberne. Det hjælper på køleskabets effekt, men er ikke helt lydløst. Sørg for at blæseren er installeret korrekt med korrekt ledningsføring – og at den har en styring, så den ikke kører konstant. Også i Sydeuropa kan der være store forskelle på dags- og nattemperaturer.

Sluk det
Det gasdrevne køleskab skal naturligvis slukkes på færger, hvorved det æder en pæn mængde strøm. Vær opmærksom på, om det trækker fra bilen eller fra campingvognens batteri – især ved længerevarende overfarter.

Der er delte meninger om, hvorvidt man skal lade køleskabet drives af gas under kørsel. Jesper Flohr anbefaler, at man kører med gassen tændt. Men hvis du gør det, skal du være sikker på, at den automatisk slukker, når motoren stoppes ved tankning. Hvis ikke du har den automatik installeret, skal du stoppe før tankstationen for at slå gassen fra. Automatikken slukker typisk for gassen i 20 minutters tid. Vær opmærksom om strømmen trækkes fra bilen ved længere pauser.

Strømslugere
Alle køleskabe bruger energi. Når absorptions-køleskabet ikke kører på gas, er det storforbruger af strøm, men også kompressor-køleskabet sluger strøm.

Under kørsel giver det særlige udfordringer især på de helt nye biler. Her er generatoren ofte udformet, så den lige akkurat dækker de behov, bilen har. Bilproducenterne taler om intelligent opladning, men du skal selv være opmærksom på, om det intelligente dækker lige præcis dine behov. Bilen er beregnet til at producere strøm til lys, signalgivning, aircondition, blæser etc. etc., men ikke nødvendigvis til et storforbrugende køleskab i campingvognen.

På nogle nye biler skal du sørge for, at der trækkes en særlig 12 volts forbindelse til og gennem stikket ved anhængertrækket. Du skal sikre dig, at bilen producerer nok strøm til det forbrug, du har i campingvognen, og at ledningsnettet er dimensioneret til at transportere strømmen. Enkelte helt nye biler er udstyret, så de melder fejl, hvis forbruget er usædvanlig højt. I visse tilfælde kan det løses ved at omkode bilen. Når du bestiller et træk til din bil, er det altså bedst at gøre det på et autoriseret værksted og få pointeret, at det skal bruges til at trække en campingvogn – det, der kaldes kørestrøm – og ikke bare levere strøm til lyset på en lille trailer eller en lygtebom. Når der bestilles kørestrøm på dit 13-polede stik, er det nødvendigt med et skillerelæ, så du sikrer, at køleskabet ikke tapper bilens batteri for strøm, når du parkerer bilen. Skillerelæet sikrer, at strømmen på dit 13-polede stik automatisk slår fra på bilens tændingspunkt, når du drejer bilnøglen og slukker bilen.

Ledningers tykkelse
I det hele taget skal du være opmærksom på ledningsnettet. Kompressor-køleskabene vinder frem blandt andet fordi, der er stadig nemmere adgang til strøm – enten til campingpladsernes 230 V eller til de stadig billigere solceller, som leverer 12 V.  Hvis du vil udskifte dit absorptionskøleskab til et kompressorkøleskab, er det ikke nok at måle med tommestokken og finde et skab, som passer i størrelsen til indbygning. Du skal med al sandsynlighed skifte ledningsnettet, så ledninger har den korrekte tykkelse. Hvis du har strøm til det gamle køleskab – og det vil du typisk have til lys og elektronisk styring – er ledningerne ikke nødvendigvis dimensioneret til drift af køleskabet. Det bedste råd er at overlade installationen til fagfolk. Du må alligevel ikke selv afblænde den gamle gasforsyning, så lad nu bare forhandleren sætte det nye skab ind.

Lyd eller larm
De to helt indiskutable fordele ved absorptionskøleskabet er uafhængigheden af strøm, og at det er lydsvagt. Kompressorkøleskabene bliver dog hele tiden bedre – også på lydsiden. Om vi taler om lyd eller larm er jo en helt individuel afgørelse, men servicemanager Jesper Flohr fra Dometic gør opmærksom på, at mange bliver overraskede over, hvor meget et køleskab siger om natten, når man sover et par meter fra det, hvilket man jo ikke gør derhjemme i sin lejlighed eller hus. Visse køleskabe er forsynet med natindstilling, hvor det sjældent åbnes, og udetemperaturen også er lavere.

Det er svært at bedømme, hvor meget lyden kan genere. Står du midt på dagen og lægger øret til et moderne kompressorkøleskab, lyder det ikke voldsomt. Men kompressoren trænger måske mere igennem, når det er nat, og andre lyde er dæmpet – og du gerne vil sove! Dertil kommer, at kompressoren kan give en særlig resonans i netop din vogn, og det finder du først ud af, når køleskabet er installeret.

Sådan bruger du et køleskab
Nej, nu må de altså holde op! Du ved da udmærket, hvordan man bruger et køleskab. Ja, ja, men nu tager vi alligevel og gennemgår grundreglerne. Inden campingturen starter du køleskabet i tom tilstand. Absorptionskøleskabet skal helst køre i 8 – 12 timer i vandret tilstand, inden det fyldes med madvarer. Mindre tid er nødvendig ved kompressor-køleskabet, men rådet gælder stadig. Herefter fyldes køleskabet med mad- og drikkevarer, som er afkølet på forhånd. Nederst lægger du grøntsager og gerne i en afskærmet skuffe. I døren de tungere ting. Midt i skabet kød, fisk og ting til optøning. Øverst mælkeprodukter og tilberedte madvarer. Æg og smør.

Hvad skal du vælge?
Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har lige skrevet en hel artikel om det. Kompressorkøleskabene vinder nok frem, fordi de i høj grad ligner det, vi har derhjemme. Vi tager for givet, at det skal virke, uden at vi tænker nærmere over f.eks. udetemperatur, afdækning, vandret placeret og så videre. Til gengæld er du afhængig af strømtilførsel, hvad enten det så er 230 V eller 12 V fra solceller.

Gassen giver dig lidt mere frihed og er billigere end strøm. I 2022 tog strømpriserne et ordentlig hak opad, mens priserne på flaskegas faktisk ikke fulgte med i samme takt. Siden er strømprisen faldet lidt igen, men det er stadig dyrt. Hvordan bliver det i fremtiden? Det ved ingen af os. Valget er dit, men jeg tænker, at de gasdrevne køleskabe ikke forsvinder helt lige foreløbig.

Pressemeddelelse redigeret af Torben Brandt
Foto Oase Outdoors

Ombyggede varevogne, minivans og små SUV'er hitter mange steder i Europa, og det er ikke mindst disse campister, der ofte rejser på korte weekendture, dagrejser og snupper en enkelt overnatning hist og her, som Outwell henvender sig til med sin nye kollektion af mindre Outwell Active-telte. I teltene er der lagt vægt på gode opholdsrum og beskyttelse af bagagerummet, så campisterne kan bruge bagenden af deres bil som et simpelt soveværelse eller køkken uden nødvendigvis at skulle investere i en komplet autocamper.

Teltene er fremstillet af Outtex® 3000 Select-polyestermateriale, der ikke vejer ret meget, og som er blevet forstærket med aluminiumsstænger, stormbånd og Outwell Wind Stabiliser System, som skal få teltene til at sidde godt fast, også i stormvej op til vindstyrke 10. Teltene har store vinduer i netmateriale med vandtætte gardiner, der sikrer god luftcirkulation for at reducere dannelsen af kondens.

Berlingo-teltet
En af nyhederne til denne sæson er Dunecrest-teltet, der er udviklet til biler som f.eks. Citroën Berlingo eller VW Caddy, og som er en viderebygning på Sandcrest-modellerne. Busteltet er hurtigt og nemt at fastgøre og tage ned igen og kan bruges til blandt andet udekøkken, spiseområde og omklædningsrum. Det såkaldte Vehicle Attachment System sikrer, at bilens døre ikke blokeres af barduner og giver samtidig mulighed for, at bagklappen eller døren kan bruges eller lukkes med busteltet sat på. Et stort vindue af netmateriale med vandtætte gardiner, der sidder i fordøren, sørger for god ventilation og beskyttelse mod regn. Døren kan også bruges som et solsejl med king-stænger, hvilket dog er ekstraudstyr, og det  samme er underlag og tæppe. Teltet har en vejledende udsalgspris på 4.830 kr. og vejer 8,7 kg. Pakkemålene hedder 64 x 28 x 28 cm.

Billedtekst: Har man en Citroën Berlingo eller tilsvarende er Dunecrest-teltet med til at give værdifuld ekstra plads.

Sættes på siden
En anden model, Shalecrest, er et bustelt, som sættes fast på siden af autocamperen for at få et ekstra opholdsrum. Det fritstående design er velegnet på hårde overflader og fastgøres til bilen med Outwell Link Access Zone, så sidedøren åbnes til et område, hvor vådt tøj og mudrede støvler kan efterlades. Link Access Zone har en bund, der kan lynes af, med et tætningsstykke.

Shalecrest har store netvinduer med vandtætte gardiner, der kan lynes ned for at sikre bedre ventilation. Alle vinduer og døre kan tages helt af, så man får panoramaudsigt til omgivelserne. De kan derudover udskiftes og tilpasses det specifikke sted og flere forskellige opsætninger. Tilføjelsen af HookTrack System i opholdsrummet giver mulighed for at hænge lys og andre småting op, der kan skabe hygge. Den isyede teltbund ligger fladt ned ved døren, så man ikke snubler i den, og den kan lynes op for at skærme mod træk, vand eller insekter. Der er også mulighed for at tilføje et tæppe, og hvis der brug for ekstra opbevaringsplads eller sovepladser, kan de to forskellige størrelser indertelte bruges. Teltet koster 9.000 kr. og vejer 15 kg. Pakkemålene er 80 x 35 x 33 cm.

Billedtekst: Shalecrest sættes på siden af camperen. Alle vinduer og døre kan tages helt af, så man får udsigt til alle sider.

Til læ og skygge
Endelig er der Upcrest Tarp-teltet, der er designet til mindre biler, og som hurtigt og nemt giver skygge, læ og privatliv bag bilen. Det er den lette og billige variant, der er perfekt til frokostpauser eller kortere ophold, der ikke kræver et helt bustelt. Sidestykket kan rulles op, hvis vejret kræver det, eller underlaget er hårdt. Teltet koster 980 kr. og vejer 800 gram. Pakkemålene er 30 x 24 x 7 cm. Du kan læse mere på outwell.com

Billedtekst: Det lille Upcrest Tarp-telt er let og billigt og er først og fremmest beregnet til at give læ og skygge.