Sol og sommer på DCUs campingpladser
Sommeren på DCUs campingpladser byder på aktiviteter for både børn og voksne – blandt andet i poolen på DCU-Camping Grønninghoved Strand.
Der er masser af liv på DCUs campingpladser, når sommeren folder sig ud rundt om i landet. Nogle steder er der aktiviteter for børn med fart, leg og konkurrence. Andre steder handler det om fællesskab, underholdning og de små oplevelser, der gør feriedagene lidt mere særlige.
Her er tre eksempler på sommeraktiviteter på DCUs campingpladser:
Svømmedyst i poolen
Hvem er hurtigst i vandet? Det kan campisterne på DCU-Camping Grønninghoved Strand finde ud af, når der inviteres til svømmekonkurrence i poolen. Børn og voksne deles op i grupper, og der er præmier til vinderne.
Tirsdag 4. august kl. 16.30-17.00.
På DCU-Camping Grønninghoved Strand kan sommerdagene også byde på fart, vandleg og en tur ned ad rutsjebanen.
Camping-cirkus i Rågeleje
Der venter store øjne, brede smil og ægte cirkusstemning, når Cirkus Baldoni kommer til området over for DCU-Camping Rågeleje Strand. Her kan gæsterne opleve en rigtig cirkusforestilling og få en farverig ferieoplevelse med lidt ekstra eventyr.
Onsdag 8. juli kl. 17.00-19.00.
Cirkus Baldoni kommer til området over for DCU-Camping Rågeleje Strand med en forestilling for både børn og voksne.
Guldgravning i Odense
På DCU-Camping Odense kan både børn og voksne prøve kræfter med pladsens egen guldgrav. Her gælder det om at gå på jagt efter glimtende fund og mærke spændingen ved måske at finde dagens største skat.
Mandag 13. juli kl. 8.00.
På DCU-Camping Odense kan både børn og voksne gå på jagt efter glimtende fund i pladsens egen guldgrav.
Sommerliv på pladserne
Ud over de tre aktiviteter er der også fællesspisning, musik, banko, trylleri, boldspil, konkurrencer og andre hyggelige sommerindslag på flere af DCUs campingpladser. Spørg på pladsen, når du ankommer, eller hold øje med de aktuelle aktiviteter.
1930–1944: Årene hvor lejrsporten blev organiseret
Sommerlejr ved Vintappergården i Lyngby, 1931–32: Lejrlivet fik faste rammer — og teltene blev indrettet til længere ophold.
I 2026 markerer DCU 100 år. Her zoomer vi ind på perioden 1930–1944, hvor Lejrklubben for Danmark (LfD) fik nye redskaber til organisering, blev presset af tiden og fik sikret Hundigelejren.
Her får du en tidslinje med de vigtigste nedslag:
1930 - LfD begyndte at udgive medlemsbladet ‘Lejrsport’ og fik en fast kanal til at samle medlemmerne.
1931 - LfD indledte samarbejde med naturfredningsforeningen om lejrpas og lejrpladsudvalg.
Tryksager og oversigter gjorde det lettere at planlægge lejrlivet — og samle miljøet på tværs af landet.
1933 - En stor udstilling i Industribygningen efterlod LfD på fallittens rand og tvang økonomien i fokus.
1935 - Århus Kommune etablerede lejrpladsen Blommehaven og udvidede udbuddet af lejrpladser.
1936 - Arbejdet med at gøre LfD til en landsorganisation startede for alvor og ændrede ambitionerne.
1937 - En ny naturfredningslov sikrede den danske befolkning bredere adgang til naturen.
1938 - Ferieloven sikrede alle danske lønmodtagere to ugers betalt ferie og gav lejrlivet flere muligheder.
1939 - LfD omstrukturerede sig til en landsdækkende paraplyorganisation for danske lejrklubber.
1940 - Den tyske besættelse betød øget kontrol med og indskrænkninger i lejraktiviteterne.
1941 - LfD åbnede sekretariater over hele landet og gjorde service og koordinering mere tilgængelig.
1944 - Københavns Kommune købte lejrarealet i Hundige og udlejede det til LfD, så lejren blev sikret.
Det vidste du ikke om camping i 1930’erne
Camping i 1930’erne: flere telte, mere udstyr — og et miljø i tydelig vækst.
1930’erne var ikke kun telte og lejrbål. Det var også årtiet, hvor campinglivet for alvor begyndte at få teknologi, organisation og nye produkter omkring sig. Her er tre nedslag, der viser, hvordan camping rykkede sig i perioden.
Airstream og campingvognen som idé
Den første af de ikoniske Airstream-vogne blev produceret i 1931. Den var udviklet af den amerikanske journalist og reklamemand Wally Byam og blev et tidligt symbol på, at camping også kunne være mobil komfort. Samtidig dukkede flere europæiske campingvognsproducenter op omkring 1930 — blandt andre Dethleffs, Henon, Notin og Westphalia.
FICC samlede den internationale campingverden
I 1932 blev den internationale campingorganisation FICC (Federation Internationale de Camping et de Caravanning) stiftet. Året efter blev det første FICC-rally afholdt i 1933 i engelske Hampton Court Park. Det var et tegn på, at camping var blevet et fællesskab på tværs af landegrænser — med egne samlingspunkter og traditioner.
Tagtelte, lynlåse og lettere udstyr
I 1930’erne begyndte tagteltet til bilen at dukke op. I årtiet før var telte med påsyede underlag kommet på markedet, og man var begyndt at bruge lynlås og letvægtsstænger. Senere, i 1940’erne, dukkede nylon og PVC op i campingudstyret og skubbede udviklingen videre mod lettere, stærkere og mere praktiske løsninger.
Campingudstyr blev i stigende grad solgt og annonceret — og gjorde lejrlivet mere praktisk og mere komfortabelt.
Kort sagt: 1930’erne gav camping et nyt fundament — på hjul, i organisationer og i udstyr. Og det satte spor i Danmark.
Nyt hyggeområde klar til sommeren i Rørvig
Det nye hyggeområde på DCU-Camping Rørvig Strand er bygget op med pallemøbler, solsejl og naturlige materialer tæt på fælleshuset og legepladsen.
Det nye område ligger ved fælleshuset med udsigt til legepladsen og er bygget op med pallemøbler, solsejl, hasselhegn og planter i en naturlig strandstil.
– Vi ville gerne lave et sted, hvor folk bare kan sætte sig og hygge sig. Det må gerne være lidt råt og afslappet, så det passer til pladsen og området her, fortæller lejrchef Michael Fjelde.
Området er omkring 12 gange 12 meter med flis i bunden og seks pallestole med bløde hynder. Der er også plantet siv og små minifyr for at holde den naturlige stil.
– Vi ligger jo lige ved stranden, så vi prøver at holde den samme stemning herinde på pladsen, siger han.
Det meste af arbejdet er lavet på pladsens arbejdsdage, hvor fastliggerne hjælper til.
– Vi har to arbejdsdage om året, hvor vi både får lavet nogle projekter og hygger os sammen. Denne gang var vi 35, der gav en hånd med, og der var virkelig god stemning, fortæller Michael Fjelde.
Ved hyggeområdet er der også kommet en særlig pæl med afstande i fugleflugtslinje til de øvrige DCU-campingpladser i landet – en idé lejrchefen fik på en gåtur i vinter med hunden.
Samtidig er området ved indkørslen gjort klar med vilde blomster, som sommergæsterne kan glæde sig til at opleve i fuldt flor. Der er også kommet nyt hegn ved kiosken og terrassen.
Ved hyggeområdet er der sat en særlig pæl op med afstande i fugleflugtslinje til de øvrige DCU-campingpladser i Danmark.
På DCU-Camping Rørvig Strand er man nu klar til sommerens store rykind af gæster, som blandt andet kommer for nærheden til stranden, byen og oplevelserne i området.
Tid til at bestille sommerferie
Vil du også på campingferie i sommerferien, kan du bestille ophold på DCUs 20 campingpladser rundt i hele landet. Her er der mulighed for både afslapning, hyggelige stunder og ferieoplevelser tæt på naturen, ved stranden og i byen for hele familien.
Børnene var æresgæster ved indvielsen
Børnene hjalp landsformand Anne-Vibeke Isaksen med at klippe snoren ved indvielsen af den nye naturlegeplads på DCU-Camping Rønne Strand - Galløkken på Kristi himmelfartsdag.
Der var både store lastbiler, glade børn og campingstemning i luften, da den nye naturlegeplads på DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken blev indviet 14. maj i forbindelse med Kr. Himmelfarts Ølle Bølle Lastbil Træf.
Mens de mange lastbiler trak nysgerrige blikke, blev legepladsen hurtigt fyldt med børn, der gyngede, klatrede og balancerede mellem fyrretræerne på den bornholmske campingplads.
Campingstemning, lastbiler og leg dannede rammen om indvielsen af den nye naturlegeplads på Bornholm.
– Camping er for alle, men i dag er børnene æresgæster, fordi leg og udeliv er så vigtigt, og derfor er det også en stor fornøjelse at åbne denne naturlegeplads i dag, sagde landsformand Anne-Vibeke Isaksen ved indvielsen.
Landsformanden fik god hjælp til snoreklippet af nogle af børnene.
Anne-Vibeke Isaksen fik hjælp til den store opgave med at klippe snoren - og i baggrunden kan man se, hvor spændt Kratte er.
Leg mellem fyrretræerne
Den nye legeplads er skænket af Isabellafonden og opført i robinie-træ med stor respekt for det fredede naturområde omkring Galløkken. Her er blandt andet klatretårn, gynger, sansegynge og balanceelementer, som giver børnene masser af muligheder for at lege og have det sjovt.
DCUs maskot Kratte var naturligvis med, da den nye naturlegeplads blev indviet og var med til at skabe god stemning.
De nye legeredskaber supplerer campingpladsens eksisterende legeområde og giver børnene endnu flere muligheder for at gynge, klatre, balancere og mødes om legen i feriedagene.
Galløkken er ikke den eneste plads, hvor der sker noget nyt for børnene.
Hoppepuden er fortsat en af favoritterne hos børnene og er en del af legeområdet ved den nye naturlegeplads på DCU-Camping Rønne Strand - Galløkken.
Flere nye legepladser
Legepladserne på DCUs 20 campingpladser er populære.
På den 20. campingplads, DCU-Camping Grønninghoved Strand, som DCU overtog ved årsskiftet, er der en helt ny og stor legeplads tæt ved stranden, som blev taget i brug ved sæsonåbningen.
På DCU-Camping Odense er en ny legeplads netop taget i brug og klar til de mange børnefamilier, som gæster campingpladsen i H.C. Andersens by.
På DCU-Camping København – Absalon er arbejdet med en helt ny legeplads allerede godt i gang, og håbet er, at den bliver klar i løbet af sommeren, så de mange feriegæster, der holder sommerferie i København, kan tage den nye legeplads i brug.
Kratte og Anne-Vibeke Isaksen var glade for, at så mange var mødt frem for at være med til at indvie legepladsen på DCU-Camping Rønne Strand - Galløkken.
Du kan læse mere om DCU-Camping Rønne Strand - Galløkken her
Du kan læse mere om DCU-Camping Odense her
Alt optaget i Rørvig til pinse og Kristi himmelfartsferien
DCU-Camping Rørvig Strand ligger helt ned til stranden.
Der er igen i år alt optaget på campingpladsen i både Kristi Himmelfartsferien og pinsen, hvor alle pladser med strøm er booket.
– De sidste par dage har Kristi himmelfartsferien været helt udsolgt, og pinsen har faktisk været udsolgt i et stykke tid, fortæller lejrchef Michael Fjelde.
Der er dog stadig mulighed for at finde en plads for gæster, der kommer med telt eller autocamper og ikke har behov for strøm.
– Jeg har svært ved at sige nej til folk, når vi stadig kan finde plads til dem uden strøm. Så hvis man kommer med telt eller autocamper og kan undvære strøm, har vi fortsat et par muligheder tilbage, siger han.
Interessen for pladsen er vokset markant gennem de seneste fire-fem år.
– Vi har altid haft mange campister, men særligt de seneste fire-fem år er det gået fremad, fortæller Michael Fjelde om campingpladsen, der ligger helt ned til stranden og tæt på både byen og oplevelser i området.
Pladsen har også netop fået etableret et større hyggeområde for campisterne.
– Vi har mange børnefamilier og heldigvis også gode legepladser og faciliteter. Det betyder meget for campisterne. Samtidig er vi så heldige at have mange fastliggere, som deltager aktivt i arrangementer – og også har hjulpet til med at etablere det nye hyggeområde, fortsætter lejrchefen.
Hundige som teltby i 1930’erne
Hundige var i 1930’erne en sommerby i teltformat — med standlejrtelte, sæsonpladser og plads til at indrette sig.
I midten af 1930’erne var Hundigelejren ikke bare en lejrplads. Den var en hel sommerby. Lejrarealet var blevet udvidet flere gange siden opstarten, og omkring 1936 stod der op mod 400 telte — nok til at gøre Hundige til Danmarks største teltby.
Det var ikke tilfældigt. Lejren voksede, fordi den løbende blev gjort mere praktisk, mere tilgængelig og mere familievenlig. Der kom badebro, og både toiletter, vandforsyning og affaldshåndtering blev forbedret, så flere børnefamilier lod sig lokke derned. Samtidig havde den nye betonvej helt ned til Køge lettet transporten, og der kørte busser regelmæssigt til København. Hundige var langt nok væk til at føles som ferie — men tæt nok på til, at mange kunne være med.
En sommerplads med orden og reservation
Hundigelejren var opmålt og inddelt i teltpladser, som medlemmerne mod betaling kunne forhåndsreservere for sæsonen. Det var et tydeligt tegn på, at lejrlivet havde udviklet sig fra spontant teltliv til noget, der blev planlagt og sat i system.
Hundigelejren blev opmålt og sat i system — så teltlivet kunne fungere som en hel sæson.
Standlejrtelte med “stue” og køkkentelt
Teltene i Hundige var ofte ensartede standlejrtelte. De bestod af et hovedtelt med “stue” og “soveværelse”, en “garderobe” og en mellemgang til et køkkentelt. Indretningen fulgte med: møbler hjemmefra, eventuelt bræddegulv og gulvtæppe — og nogle fik endda tingene bragt derned af en flyttemand. Komforten var stadig enkel set med nutidens øjne, men for tiden var det en måde at gøre teltlivet til et rigtigt sommerhjem.
Arbejde, traditioner og et fast fællesskab
Sæsonen begyndte med en fælles arbejdsdag, hvor Hundigelejren blev gjort klar inden standerhejsningen i pinsen. Og når først sommeren var i gang, var der masser af faste holdepunkter: ugentlige lejrbål, midsommerfester med fyrværkeri, karneval, børnestævne, kapsejladser — og en stor fest hvert år omkring stiftelsesdatoen.
Klubben købte sportsudstyr til fælles benyttelse, og der blev arrangeret turneringer. Og fællesskabet stoppede ikke, når teltene blev pakket væk: Om vinteren var der klubaftener, og der blev arrangeret vandreture i ind- og udland.
Hundige var mere end telte på en mark — det var et miljø med faste traditioner og et liv, der fortsatte året rundt.
Da camping blev noget, man kunne leve i
Hundige i 1930’erne viser, hvordan campinglivet tog form i Danmark: ikke kun som en weekendtur i telt, men som en hel sæson med planlægning, indretning, rutiner og fællesskab. En teltby, der gjorde det lettere for mange at være med — og som satte standarden for, hvad lejrliv kunne være.
Mød Kratte på DCUs campingpladser
Kratte, som er DCUs maskot, kommer rundt på campingpladserne i løbet af sommeren.
Der er lagt op til masser af hyggelige stunder, når DCUs skønne maskot Kratte kigger forbi på campingpladserne rundt om i landet. Når Kratte er med, sker der noget – her er der grin, leg og gode ferieminder i vente.
Lørdag 6. juni er der åbent hus kl. 10–16 på alle DCUs campingpladser. Her kan du kigge forbi, mærke stemningen og få en fornemmelse af campinglivet – uanset om du er ny eller erfaren campist. Her har Kratte fart på og når forbi flere af campingpladserne.
Senere på sæsonen kan du møde Kratte til Egeskov Weekend i uge 26. På Egeskov Slot kan du også opleve Krattes campingvogn, som står i Outdoor-udstillingen. Kratte kigger også forbi, når campister mødes til NCT – Nordisk Camping Træf i Svendborg i juli, hvor der er ekstra liv og aktiviteter. Hen over sommeren tager Kratte rundt og besøger campingpladserne uge for uge.
Du kan møde maskotten i hele sommerferien frem til og med uge 32. Krattes besøg er noget, både børn og voksne glæder sig til. Det er de små øjeblikke med grin, kram og gode oplevelser, der gør ferien lidt ekstra hyggelig.
På campingpladserne kan du også købe Kratte som bamse, få en tatovering – altså for sjov, eller købe et puslespil. Hvis du vil vide mere om kratte, så er der på DCU.DK en side om Kratte.
Her er Kratte på besøg på DCU-Camping Grønninghoved Strand og i godt selskab.
Her kan du møde Kratte
Kratte er DCUs skønne maskot, som blev præsenteret for første gang på Ferie For Alle i februar i år og siden har spredt smil og gode oplevelser på DCUs campingpladser.
Vi tager forbehold for, at der kan ske ændringer på Krattes rute rundt i sommerlandet, så tjek gerne hjemmesiden på den campingplads, hvor du vil holde ferie om, hvornår Kratte er der.
Overmod og truende konkurs
Lejrlivet voksede i 1930’erne — men i 1933 var økonomien tæt på at knække organisationen.
I begyndelsen af 1930’erne stod Lejrklubben for Danmark (LfD) stærkt på flere parametre. Organisationen var blevet et mønstereksempel, når der i offentligheden skulle peges på ordnede rammer for lejrlivet. Men bag ved fortællingen om regler og struktur lå en anden, mere skrøbelig virkelighed: en stående diskussion om, hvad Lejrklubben egentlig skulle være.
Skulle man først og fremmest sikre og drive Hundigelejren bedst muligt? Eller skulle man arbejde målrettet på at blive en national interesseorganisation for lejrsporten, sådan som formålsparagraffen pegede på? Den diskussion blev ikke bare teoretisk. Den fik pludselig en pris.
En udstilling, der blev for stor
Foreningens ledende skikkelse nærede generelt visioner om at løfte Lejrklubben ud over Hundige og gøre den til noget større. Men i medlemskredsen var der også en højrøstet opposition, som mente, at der blev brugt for mange ressourcer på lobby og ekspansion.
Konflikten spidsede til, da bestyrelsen i 1933 arrangerede en ambitiøs og bekostelig udstilling i Industribygningen — uden at konsultere medlemmerne. Udstillingen blev en PR-mæssig succes. Men økonomisk var det en katastrofe.
På fallittens rand
Da udstillingen var forbi, stod Lejrklubben tilbage med en betydelig gæld. Nedlæggelse var på tale. Situationen var alvorlig nok til, at der måtte en ny kurs til, hvis organisationen skulle overleve.
Det lykkedes en ny bestyrelse at få en aftale med kreditorerne. Men redningsaktionen havde en pris: Der måtte spares på alt. Medlemsbladet blev indskrænket til det absolutte minimum, og planerne om at udvikle Lejrklubben til en landsorganisation blev lagt i dvale.
Udstyr, udstillinger og opmærksomhed trak folk til — men regningen kunne også vælte et ungt fællesskab.
En pause, der ændrede retningen
Historien om Industribygningen rummer et klassisk paradoks: Det, der udadtil lignede en sejr, blev indadtil en krise. Og netop derfor er 1933 et afgørende år i Lejrklubbens historie. Ikke fordi alt gik i stå — men fordi det tvang organisationen til at vælge, skrue ned og finde fodfæste, før den igen kunne tænke stort.
Mere plads og bedre rammer på Åbyskov
Hen over vinteren har lejrchefparret Anders og Cecilie Kampp Sørensen arbejdet på at løfte campingpladsens fælles rammer – og det mærkes nu rundt omkring på campingpladsen.
– Vi er kommet helt i mål, og det er virkelig dejligt at se, hvordan campisterne allerede har taget det til sig og bruger det i hverdagen, siger Anders Kampp Sørensen.
Det nye køkkenalrum er blevet et naturligt samlingspunkt, hvor der er god plads til både madlavning og hyggesnak.
Et køkkenalrum, man har lyst til at være i
Det nye køkkenalrum er hurtigt blevet et naturligt samlingspunkt.
Her er der god plads, og faciliteterne gør det nemt for flere at være i gang på én gang. Seks opvaskepladser, opvaskemaskine, fem kogestationer og to ovne giver mulighed for at tage tingene i eget tempo – også når der er mange i køkkenet.
– Det giver en helt anden ro. Man kan lave mad i sit eget tempo, og der er stadig plads til, at man kan stå og snakke og hygge sig imens, siger Cecilie Kampp Sørensen.
Køkkenet er indrettet som et genkendeligt hverdagskøkken med god bordplads og solide materialer, blandt andet granitbordplader. Samtidig er rummet lyst og åbent, så det er rart at opholde sig i – også når man bare lige skal lave en kop kaffe.
De nye rammer giver et lyst og indbydende fællesrum, hvor campisterne kan slå sig ned og nyde tiden sammen.
Gæsterne bydes velkommen i en helt ny reception.
Et mere indbydende første stop
Også receptionen og butikken har fået et løft og er i dag rykket ind i det tidligere opholdsrum, mens de tidligere butikslokaler er blevet til det nye køkkenalrum. Det giver en bedre sammenhæng i hverdagen på campingpladsen.
Udvalget i butikken er det samme – is, slik, kolde drikke og det nødvendige til ferien – men omgivelserne er blevet opdateret og fremstår lyse og velordnede.
– Det er de samme ting, vi tilbyder, men det føles som et helt andet sted at komme ind nu. Det er endnu mere roligt og indbydende, siger Cecilie Kampp Sørensen.
I butikken kan man blandt andet købe is og slik.
Charme og forbedringer
Bindingsværksgården er samtidig blevet nænsomt opfrisket. Stråtaget er renset og delvist fornyet, så det fremstår flot og velholdt – og giver den særlige stemning, man møder, når man ankommer til campingpladsen.
Det er en del af ambitionen om at holde fast i det, der giver Åbyskov sin charme, samtidig med at faciliteterne følger med tiden.
Derudover er der tænkt i løsninger, der gør opholdet lettere. En automatisk dør til servicebygningen gør adgangen nemmere for kørestolsbrugere, og en informationsskærm viser det aktuelle elforbrug som et synligt skridt i den grønne omstilling.
Lejrchefparret Cecilie og Anders Kampp Sørensen glæder sig over de mange forbedringer.
Klar til campisterne
Bag det hele ligger mange timers arbejde, hvor lejrchefparret selv har stået for en stor del af processen.
– Vi har lagt rigtig mange timer i det hen over vinteren, så det betyder meget for os at se, at det fungerer, og at gæsterne tager det i brug, siger Cecilie Kampp Sørensen.