I 2026 markerer DCU 100 år. Her zoomer vi ind på perioden 1930–1944, hvor Lejrklubben for Danmark (LfD) fik nye redskaber til organisering, blev presset af tiden og fik sikret Hundigelejren.

Her får du en tidslinje med de vigtigste nedslag:

1930 - LfD begyndte at udgive medlemsbladet ‘Lejrsport’ og fik en fast kanal til at samle medlemmerne.

1931 - LfD indledte samarbejde med naturfredningsforeningen om lejrpas og lejrpladsudvalg.

Tryksager og oversigter gjorde det lettere at planlægge lejrlivet — og samle miljøet på tværs af landet.

1933 - En stor udstilling i Industribygningen efterlod LfD på fallittens rand og tvang økonomien i fokus.

1935 - Århus Kommune etablerede lejrpladsen Blommehaven og udvidede udbuddet af lejrpladser.

1936 - Arbejdet med at gøre LfD til en landsorganisation startede for alvor og ændrede ambitionerne.

1937 - En ny naturfredningslov sikrede den danske befolkning bredere adgang til naturen.

1938 - Ferieloven sikrede alle danske lønmodtagere to ugers betalt ferie og gav lejrlivet flere muligheder.

1939 - LfD omstrukturerede sig til en landsdækkende paraplyorganisation for danske lejrklubber.

1940 - Den tyske besættelse betød øget kontrol med og indskrænkninger i lejraktiviteterne.

1941 - LfD åbnede sekretariater over hele landet og gjorde service og koordinering mere tilgængelig.

1944 - Københavns Kommune købte lejrarealet i Hundige og udlejede det til LfD, så lejren blev sikret.

Læs mere om campingens og DCUs historie

1930’erne var ikke kun telte og lejrbål. Det var også årtiet, hvor campinglivet for alvor begyndte at få teknologi, organisation og nye produkter omkring sig. Her er tre nedslag, der viser, hvordan camping rykkede sig i perioden.

Airstream og campingvognen som idé

Den første af de ikoniske Airstream-vogne blev produceret i 1931. Den var udviklet af den amerikanske journalist og reklamemand Wally Byam og blev et tidligt symbol på, at camping også kunne være mobil komfort. Samtidig dukkede flere europæiske campingvognsproducenter op omkring 1930 — blandt andre Dethleffs, Henon, Notin og Westphalia.

FICC samlede den internationale campingverden

I 1932 blev den internationale campingorganisation FICC (Federation Internationale de Camping et de Caravanning) stiftet. Året efter blev det første FICC-rally afholdt i 1933 i engelske Hampton Court Park. Det var et tegn på, at camping var blevet et fællesskab på tværs af landegrænser — med egne samlingspunkter og traditioner.

Tagtelte, lynlåse og lettere udstyr

I 1930’erne begyndte tagteltet til bilen at dukke op. I årtiet før var telte med påsyede underlag kommet på markedet, og man var begyndt at bruge lynlås og letvægtsstænger. Senere, i 1940’erne, dukkede nylon og PVC op i campingudstyret og skubbede udviklingen videre mod lettere, stærkere og mere praktiske løsninger.

Campingudstyr blev i stigende grad solgt og annonceret — og gjorde lejrlivet mere praktisk og mere komfortabelt.

Kort sagt: 1930’erne gav camping et nyt fundament — på hjul, i organisationer og i udstyr. Og det satte spor i Danmark.

Læs mere om campingens og DCUs historie

I midten af 1930’erne var Hundigelejren ikke bare en lejrplads. Den var en hel sommerby. Lejrarealet var blevet udvidet flere gange siden opstarten, og omkring 1936 stod der op mod 400 telte — nok til at gøre Hundige til Danmarks største teltby.
Det var ikke tilfældigt. Lejren voksede, fordi den løbende blev gjort mere praktisk, mere tilgængelig og mere familievenlig. Der kom badebro, og både toiletter, vandforsyning og affaldshåndtering blev forbedret, så flere børnefamilier lod sig lokke derned. Samtidig havde den nye betonvej helt ned til Køge lettet transporten, og der kørte busser regelmæssigt til København. Hundige var langt nok væk til at føles som ferie — men tæt nok på til, at mange kunne være med.

En sommerplads med orden og reservation

Hundigelejren var opmålt og inddelt i teltpladser, som medlemmerne mod betaling kunne forhåndsreservere for sæsonen. Det var et tydeligt tegn på, at lejrlivet havde udviklet sig fra spontant teltliv til noget, der blev planlagt og sat i system.

Hundigelejren blev opmålt og sat i system — så teltlivet kunne fungere som en hel sæson.

Standlejrtelte med “stue” og køkkentelt

Teltene i Hundige var ofte ensartede standlejrtelte. De bestod af et hovedtelt med “stue” og “soveværelse”, en “garderobe” og en mellemgang til et køkkentelt. Indretningen fulgte med: møbler hjemmefra, eventuelt bræddegulv og gulvtæppe — og nogle fik endda tingene bragt derned af en flyttemand. Komforten var stadig enkel set med nutidens øjne, men for tiden var det en måde at gøre teltlivet til et rigtigt sommerhjem.

Arbejde, traditioner og et fast fællesskab

Sæsonen begyndte med en fælles arbejdsdag, hvor Hundigelejren blev gjort klar inden standerhejsningen i pinsen. Og når først sommeren var i gang, var der masser af faste holdepunkter: ugentlige lejrbål, midsommerfester med fyrværkeri, karneval, børnestævne, kapsejladser — og en stor fest hvert år omkring stiftelsesdatoen.
Klubben købte sportsudstyr til fælles benyttelse, og der blev arrangeret turneringer. Og fællesskabet stoppede ikke, når teltene blev pakket væk: Om vinteren var der klubaftener, og der blev arrangeret vandreture i ind- og udland.

Hundige var mere end telte på en mark — det var et miljø med faste traditioner og et liv, der fortsatte året rundt.

Da camping blev noget, man kunne leve i

Hundige i 1930’erne viser, hvordan campinglivet tog form i Danmark: ikke kun som en weekendtur i telt, men som en hel sæson med planlægning, indretning, rutiner og fællesskab. En teltby, der gjorde det lettere for mange at være med — og som satte standarden for, hvad lejrliv kunne være.

Læs mere om campingens og DCUs historie

I begyndelsen af 1930’erne stod Lejrklubben for Danmark (LfD) stærkt på flere parametre. Organisationen var blevet et mønstereksempel, når der i offentligheden skulle peges på ordnede rammer for lejrlivet. Men bag ved fortællingen om regler og struktur lå en anden, mere skrøbelig virkelighed: en stående diskussion om, hvad Lejrklubben egentlig skulle være.

Skulle man først og fremmest sikre og drive Hundigelejren bedst muligt? Eller skulle man arbejde målrettet på at blive en national interesseorganisation for lejrsporten, sådan som formålsparagraffen pegede på? Den diskussion blev ikke bare teoretisk. Den fik pludselig en pris.

En udstilling, der blev for stor

Foreningens ledende skikkelse nærede generelt visioner om at løfte Lejrklubben ud over Hundige og gøre den til noget større. Men i medlemskredsen var der også en højrøstet opposition, som mente, at der blev brugt for mange ressourcer på lobby og ekspansion.

Konflikten spidsede til, da bestyrelsen i 1933 arrangerede en ambitiøs og bekostelig udstilling i Industribygningen — uden at konsultere medlemmerne. Udstillingen blev en PR-mæssig succes. Men økonomisk var det en katastrofe.

På fallittens rand

Da udstillingen var forbi, stod Lejrklubben tilbage med en betydelig gæld. Nedlæggelse var på tale. Situationen var alvorlig nok til, at der måtte en ny kurs til, hvis organisationen skulle overleve.

Det lykkedes en ny bestyrelse at få en aftale med kreditorerne. Men redningsaktionen havde en pris: Der måtte spares på alt. Medlemsbladet blev indskrænket til det absolutte minimum, og planerne om at udvikle Lejrklubben til en landsorganisation blev lagt i dvale.

Udstyr, udstillinger og opmærksomhed trak folk til — men regningen kunne også vælte et ungt fællesskab.

En pause, der ændrede retningen

Historien om Industribygningen rummer et klassisk paradoks: Det, der udadtil lignede en sejr, blev indadtil en krise. Og netop derfor er 1933 et afgørende år i Lejrklubbens historie. Ikke fordi alt gik i stå — men fordi det tvang organisationen til at vælge, skrue ned og finde fodfæste, før den igen kunne tænke stort.

Læs mere om campingens og DCUs historie

Campingkaravanen er kommet godt fra start og viser på fineste vis campinglivets mange former. Her er både teltcampister, teltvogne, gør-det-selv-løsninger, campingvogne og autocampere – og tilsammen tegner de omkring 70 vogntog et levende billede af campinglivet i Danmark. 

– Vi har fået en virkelig god start, og det har været dejligt at opleve stemningen i karavanen. Solen har skinnet, folk hygger sig ved langbordene, og der bliver snakket og grinet på kryds og tværs. Det viser virkelig, hvad camping også handler om – fællesskab og gode oplevelser sammen, siger landsformand Anne-Vibeke Isaksen. 

Efter gode dage på DCU-Camping Hesselhus og DCU-Camping Aarhus – Blommehaven er karavanen onsdag kørt videre mod DCU-Camping Flyvesandet Strand, hvor deltagerne samles igen senere i eftermiddag. Torsdag går turen videre over broen mod DCU-Camping Rørvig Strand på Sjælland. 

Det dejlige vejr nydes foran denne skønne veterancamingvogn i gul og sort.

Morgengymnastik og fællesskab 

Undervejs er fællesskabet blevet en stor del af oplevelsen. Dagene begynder blandt andet med fælles morgengymnastik, hvor deltagerne mødes tidligt for lige at få kroppen i gang. 

– Vi står der i nattøj og klipklapper og får rørt os lidt. Bagefter ønskes alle en god dag med den populære og livsbekræftende sang “Den dejligste morgen” af Gnags, så det ender altid med den dejligste morgenstemning, fortæller Anne-Vibeke Isaksen. 

Om aftenen samles deltagerne ved et langt langbord, hvor både mad og aktiviteter følger forskellige temaer fra dag til dag. Der har blandt andet været levende musik, gåtur til Den Uendelige Bro ved Aarhus, og onsdag aften skal deltagerne til stranden og slå smut med sten. 

Campisterne samles hver aften ved langbordene, hvor snakken går på kryds og tværs efter dagens etape. 

Tirsdag aften på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven sørgede levende musik for ekstra stemning, og flere benyttede lejligheden til at tage en svingom i aftensolen. 

– Vi har haft forskellige madtemaer. På Hesselhus var det grill, og på Blommehaven var det mormors køkken, og i aften står den på italiensk inspireret mad. Det er hyggeligt, at der sker noget forskelligt hver dag, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

Hun glæder sig især over den åbenhed, der præger campingkaravanen. 

– Det er nogle af de mest positive og livsglade mennesker. Folk vil gerne tale med hinanden, dele historier og lytte til hinanden. Der er ikke nogen lukkede grupper – alle er åbne. Det er virkelig livsbekræftende at opleve, siger hun. 

Landsformand Anne-Vibeke Isaksen har valgt at sove i et telt fra teltproducenten Isabella, som er fra 1959.

Både babyer og veteraner på tur 

Anne-Vibeke Isaksen deltager selv i karavanen med et helt særligt telt. Det ikoniske Isabella-telt stammer fra 1959 og er formentlig et af de ældste Isabella-telte, der stadig kan bruges. Isabella blev grundlagt i 1957, og teltet er derfor et lille stykke campinghistorie i sig selv. 

Til oplevelsen hører også en hjemmelavet hømadras. – Jeg har lavet min egen hømadras, og jeg har faktisk sovet fantastisk. Det har heldigvis ikke regnet, for så havde det nok været noget andet, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

– Men det isolerer virkelig godt mod kulden, så jeg har ligget varmt og godt hele vejen. 

Campingkaravanen i forbindelse med DCUs 100-års jubilæum tæller deltagere i alle aldre – fra den yngste på bare seks uger til den ældste på 84 år – og mere end 20 hunde er også med undervejs. 

– Det siger også noget om campinglivet. Det er en ferieform for alle, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

Autocampere er også med på campingkaravanen og de er også repræsenteret i mange udgaver og størrelser.

Samarbejde på tværs i DCU 

Anne-Vibeke Isaksen glæder sig også over det store arbejde, der ligger bag campingkaravanen, og den måde hele organisationen har løftet opgaven sammen. 

– Kredsene har gjort det fantastisk, og karavanen er også et bevis på, hvordan vi samarbejder i DCU. Kredse, DCU-Huset, ledelse og lejrchefer – det er alle niveauer, der møder hinanden og løfter i fællesskab, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

Hun mener, at campingkaravanen også viser noget vigtigt om campinglivet og fællesskabet i Danmark. 

– DCU kan rigtig meget, når vi arbejder sammen, og samtidig får vi sat fokus på campinglivet på en dejlig og positiv måde. Det mærker man tydeligt på sådan en tur her, hvor så mange bidrager til, at det bliver en god oplevelse, siger hun. 

Karavanen viser campinglivet i mange former – fra teltcampister og små retrovogne til moderne autocampere.

Turen går videre 

Onsdag er campingkaravanen kørt videre mod DCU-Camping Flyvesandet Strand, hvor deltagerne samles igen senere i eftermiddag. 

Torsdag formiddag går turen videre over broen mod DCU-Camping Rørvig Strand på Sjælland, inden karavanen fredag afslutter turen på DCU-Camping København – Absalon. 

Undervejs ankommer karavanen til campingpladserne i løbet af eftermiddagen, og fra kl. 16 til 18 er det muligt for besøgende at kigge forbi og opleve campinglivet og de mange forskellige vogne tæt på. Alle er velkomne – man skal blot henvende sig i receptionen, og der er gratis adgang. 

Hver formiddag kører campingkaravanen videre i mindre hold mod næste campingplads.

– En lille tak til vejrguderne. Det betyder altså noget, at vi kan sidde ude lidt længere om aftenen og nyde fællesskabet. Og så tror vi på vejrudsigten, der siger, at det holder hele ugen ud, siger Anne-Vibeke Isaksen med et smil. 

Køretøjer i mange størrelser og aldre rullede ind og begyndte at stille op på pladsen – fra autocampere til campingvogne og kompakte vogntog. 

De mange vogntog viser, hvordan campinglivet kan nydes på mange forskellige måder, og flere steder vakte de nysgerrighed. 

– Nååh, se lige den der! Hvad er det egentlig? lød det, da et mindre vogntog med en rød veteranbil og en lille campingvogn trillede ind og fik folk til at stoppe op. 

Blandt vognene var også en iøjnefaldende gul og sort veteranbil med tilhørende campingvogn, som tilføjede endnu et farverigt indslag, ligesom de mere moderne modeller – blandt andet den enkle og stilrene Beachy-campingvogn – viste en nutidig tilgang til campinglivet. 

Der var også flere, som havde tagtelt med - en ferieform, der vinder frem.

Om aftenen mødtes deltagerne til fælles aftensmad ved langbord, hvor snakken gik, og nye bekendtskaber blev skabt på tværs af vogntyper og erfaring. 

DCUs maskot Kratté kiggede også forbi og var med til at sprede smil og god stemning blandt både store og små. 

Følg campingkaravanen gennem Danmark 

Tirsdag den 5. maj kører karavanen videre fra DCU-Camping Hesselhus mod DCU-Camping Aarhus – Blommehaven, hvor den ankommer i løbet af eftermiddagen. 

Her vil de mange vogntog igen sætte et hyggeligt og farverigt præg. Undervejs på ruten ankommer karavanen til campingpladserne i løbet af eftermiddagen, og fra kl. 16 til 18 er det muligt for besøgende at kigge forbi og opleve vogntogene tæt på. Alle er velkomne – man skal blot henvende sig i receptionen, og der er gratis adgang. 

Herefter fortsætter ruten gennem landet: 

6. maj: Ankomst til DCU-Camping Flyvesandet Strand 

7. maj: Ankomst til DCU-Camping Rørvig Strand 

8. maj: Ankomst til DCU-Camping København – Absalon 

Karavanen afsluttes fredag den 8. maj på DCU-Camping København – Absalon, hvor deltagerne bliver i weekenden og runder oplevelsen af sammen. 

Et stykke ind i 1930’erne var campingsporten herhjemme stadig præget af pressens historier om de unges druk og usædelighed i teltene. Men fem år efter etableringen i 1926 stod Lejrklubben for Danmark (LfD) i et helt andet lys. Hvor de uorganiserede teltpladser ofte blev beskrevet som kaotiske, blev LfD i stigende grad fremhævet som det modsatte: et lejrliv med struktur, regler og orden.

Vedtægter, reglement — og et blad hver måned

LfD havde nedskrevne vedtægter og et lejrreglement, som satte rammer for livet i telt. Samtidig fik fællesskabet en fast stemme: medlemsbladet Lejrsport, der fra 1930 udkom hver måned. Det var ikke bare nyheder og klubstof — det var også en måde at samle miljøet på og fastholde en fælles linje, når sæsonen var ovre.

Året efter udgav LfD for første gang en fortegnelse over lejrpladser i Danmark. Og i medlemsbladet dukkede der endda en motorcamping-afdeling op — et tidligt tegn på, at lejrlivet var i bevægelse og allerede rummede flere måder at være campist på.

Lejrpladsfortegnelser og kort gav lejrfolket overblik — og gjorde det lettere at finde et sted at slå telt op.

Flere pladser — og bedre adgang

Organiseringen satte sig også i konkrete muligheder. I 1932 fik LfD adgang til en lejrplads i Husum, og efterhånden stillede en række godsejere lejrpladser til rådighed for LfD’s medlemmer. Hvor mange tidligere havde slået telt op, hvor de kunne komme til det, begyndte lejrlivet her at få et mere forudsigeligt net af steder at være.

Klubbens økonomi var desuden efterhånden solid — og det gav handlekraft. Lejrsport var stadig enkelt og jordnært, men det blev gradvist lettere at få det til at fungere i praksis.

Lejrpas: en god idé, der startede forsigtigt

I 1931 nedsatte Danmarks Naturfredningsforening et lejrudvalg, og her fik LfD en plads sammen med repræsentanter fra blandt andet DSU og spejderne. Baggrunden var blandt andet, at visse campisters uheldige optræden gjorde det sværere at få lov at slå telte op.

Her blev man enige om en ordning med lejrpas — et “bevis” til lodsejere på, at ihændehaveren hørte til i en seriøs organisation. Men selv gode idéer kan starte langsomt: I den første sæson blev der kun udstedt to pas til LfD-medlemmer, og ordningen var i begyndelsen forholdsvis ukendt blandt lodsejerne.

Alligevel var retningen tydelig. I begyndelsen af 1930’erne var lejrsporten ved at blive noget, der ikke bare foregik i naturen, men også i rammer, der gjorde det muligt at samle flere — og gøre lejrlivet til et miljø, man kunne bygge videre på.

Læs mere om campingens og DCUs historie

Fra mandag 4. maj til fredag 8. maj bevæger et farverigt optog af omkring 65-70 vogntog sig fra Jylland mod Sjælland – med afslutning i København. 

Karavanen samler hele campinglivets bredde: fra klassiske campingvogne og veterankøretøjer til moderne autocampere, campervans, teltvogne, tagtelte og kreative gør-det-selv-løsninger. 

Vognene køres af campister fra hele landet. 

– Det her er aldrig lavet før i Danmark. Det bliver fantastisk at opleve et optog af både nye og klassiske vogne bevæge sig gennem landet. Vi vil vise campinglivets bredde og samtidig invitere danskerne med ind i fællesskabet, siger landsformand Anne-Vibeke Isaksen. 

– Vi kan ikke vise det hele, men vi kommer meget bredt omkring. Vi gør det sammen med campisterne. Der er både fossilt, el og ældre vogne – og vi har lagt stor vægt på diversitet. Derfor er nogle ansøgere også blevet valgt fra, hvis der allerede var et tilsvarende vogntog med – netop for at sikre så stor mangfoldighed som muligt, tilføjer Anne-Vibeke Isaksen. 

Landsformanden går 100 år tilbage 

DCUs landsformand deltager selv i karavanen – og gør det i ægte jubilæumsånd. 

– Jeg glæder mig til at køre med og møde campisterne undervejs, både på turene og når vi samles på campingpladserne. Det er fællesskabet, der er kernen i camping, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

Hun vælger samtidig en mere historisk tilgang til overnatning på turen. 

– Jeg skal bo i et af de ældste telte, vi har kunnet støve op, og jeg er i gang med at få syet en madras af hø. Det bliver camping, som man gjorde det for 100 år siden – tæt på i hvert fald, fortæller Anne-Vibeke Isaksen. 

Kom tæt på karavanen 

Karavanedeltagerne samles mandag 4. maj på DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg, hvor man er velkommen til at kigge forbi. Fra DCU-Camping Hesselhus kører de videre tirsdag 5. maj om formiddagen mod næste stop, som er DCU-Camping Aarhus - Blommehaven. 

Undervejs ankommer karavanen til campingpladserne i løbet af eftermiddagen, og fra kl. 16 til 18 er det muligt for besøgende at kigge forbi og opleve vogntogene. Alle er velkomne. Man skal ikke betale gæstebillet, men blot henvende sig i receptionen. 

Følg campingkaravanen gennem Danmark 

Herunder kan man se, hvor karavanen er: 

• 1.–3. maj: Deltagere i karavanen ankommer til DCU-Camping Ålbæk Strand, DCU-Camping Lyngvig Strand og DCU-Camping Kollund 
• 4. maj: Ankomst og fælles samling af alle karavanedeltagere på DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg 
• 5. maj: Ankomst til DCU-Camping Aarhus – Blommehaven 
• 6. maj: Ankomst til DCU-Camping Flyvesandet Strand 
• 7. maj: Ankomst til DCU-Camping Rørvig Strand 
• 8. maj: Ankomst til DCU-Camping København – Absalon 

Synlig – men ikke til gene 

Karavanen bliver et farverigt indslag på vejene, men er planlagt, så trafikken glider som normalt. Deltagerne kører i mindre grupper. 

– Vi vil gerne skabe opmærksomhed og glæde – ikke kø. Derfor har vi organiseret det, så vi er synlige uden at være til gene, siger Anne-Vibeke Isaksen. 

Karavanen afsluttes fredag den 8. maj på DCU-Camping København – Absalon, hvor deltagerne bliver i weekenden og runder oplevelsen af sammen. 

Flere jubilæumsaktiviteter i 2026 

Campingkaravanen er én af flere aktiviteter i forbindelse med DCUs 100-års jubilæum. Der inviteres blandt andet til fælles langbord på campingpladserne 16. maj og åbent hus lørdag 6. juni. 

I 2026 markerer DCU 100 år. Og ser man tilbage, er det slående, hvor meget der skete på ganske få år i 1920’erne: Lejrlivet blev synligt i offentligheden, organisationer arrangerede teltture, og de første mere faste rammer blev bygget op.

Her får du en tidslinje for årene 1924–1929:

1924 - Den internationale spejderbevægelses 2. verdens-jamboree blev afholdt i København — tusinder i telt viste, hvor stort lejrlivet kunne være.

1924 - Cay Lembcke oprettede Den Danske Campingclub — en tidlig, mere kommerciel og bil-orienteret retning fik fodfæste.

1925 - DSU i København begyndte at arrangere teltlejre for medlemmerne — lejrlivet blev organiseret i større skala.

1926 - FDM åbnede sin første campingplads ved Funder — bilismen begyndte at trække camping i retning af nye pladser og rejseformer.

1926 - Lejrklubben for Danmark blev stiftet på et møde d. 13. december — et nyt fællesskab satte struktur på teltlivet.

1927 - Lejrklubben for Danmark afholdt sin første lejr ved Høje Sandbjerg — idéen blev omsat til praksis.

1928 - Hundigelejren blev oprettet — lejrlivet fik en mere fast base, som kunne gentages fra sæson til sæson.

1929 - Det første kvindelige medlem af Lejrklubbens bestyrelse blev valgt — et lille, men tydeligt tegn på udvikling i miljøet.

1929 - Lejrklubben udgav et medlemsblad i samarbejde med Dansk Forening for Kajaksport — fællesskabet fik en stemme, der bandt sæsonerne sammen.

Læs mere om campingens og DCUs historie

1920’erne bliver ofte husket som en tid med telte, cykler og simple lejre. Men ser man tættere på perioden, dukker der detaljer op, der overrasker: Danmark var tidligt med på mobilitet, spejderbevægelsen samlede tusinder i telt — og motoriseret camping var allerede i gang.

Vi fortæller campinghistorien i forbindelse med DCUs 100-års jubilæum i 2026. Her er tre korte nedslag fra tiden omkring DCUs tidligste år.

Danmark var blandt Europas mest bilrige lande

Danmark havde i 1920’erne flere biler pr. indbygger end de fleste andre europæiske lande. Med en bil per 56 indbyggere blev Danmark i 1925 kun marginalt overgået af England og Frankrig. Campingvognen dukkede nu op på det danske marked — men for lejrfolk var cyklen stadig det mest brugte køretøj.

Cyklen var lejrfolkets foretrukne transportmiddel — og oppakningen skulle sidde, før man tog af sted.

København var vært for en verdens-jamboree

I 1924 lagde København jord til spejderbevægelsens anden store internationale teltlejr — den såkaldte verdens-jamboree. Baggrunden var, at danske spejdere vandt tovtrækningen ved den første verdens-jamboree i 1920. Omkring 5.000 spejdere fra 33 lande lå i telt på Ermelundssletten i Dyrehaven.

En autocamper fra 1914 findes stadig

Verdens ældste stadig eksisterende autocamper er mere end 100 år gammel. Den blev bygget i 1914 i Storbritannien på et Ford T-chassis til et medlem af den familie, der ejede stormagasinet Bentalls.

Camping blev også et marked: udstyr, telte og løsninger blev solgt og annonceret — og gjorde lejrlivet mere tilgængeligt.

Læs mere om campingens og DCUs historie