Der er på visse områder stor forskel på at køre sydpå og nordpå, når der skal vintercamperes. Selvom der til visse destinationer kan være længere sydpå, kan det tage længere tid at nå sin destination nordpå. Det skyldes vejforholdene.

Generelt set bliver vejene hurtigere ryddet for sne i Tyskland og Østrig, hvor du kan køre på motorvej indtil meget tæt på destinationen, og motorveje ryddes for sne. Der er aldrig langt mellem fine rastepladser, så du ubesværet kan køre ind og holde pause, indtil der er fint føre igen. Ser du sneplovene køre forbi rastepladsen, så kør efter dem og nyd deres spor fri for sne, hvis uvejret kommer.

I Norge og Sverige – med undtagelse af Sydsverige, hvor forholdene minder om Danmark – har man tradition for at køre efter forholdene. Altså på veje med tykt lag af både is og sne. Det er ikke farligt, men tager tid, da sikkerheden øges ved at sænke farten.

Sådan ligger campingpladserne

Campingpladserne i nord ligger ofte lige op ad pisterne midt i naturen. Man fristes næsten til at sige, at du kan stå på ski og kælke helt ind i forteltet. Sydpå ligger pladserne oftere i byen eller lige udenfor, hvorfor man skal med skibus eller køre i egen bil for at komme frem til pisterne. Byerne har dog mere at byde på for alle dem, der ikke står på ski.

Når campingpladsen ligger vinteråben, kan du vågne op til kridhvid sne og stille stemning omkring vognen.

Mange campingpladser, hvis de ligger i kuperet terræn, tilbyder at køre campingvognen på plads. Kører du i autocamper, så er det som regel ikke et problem. Snekæder kan visse steder anbefales. Campingpladsen har ofte en traktor og kan køre campingvognen det sidste stykke. Stil vognen på en parkeringsplads i byen – f.eks. ved et indkøbscenter, hvor der er god plads. Ring til pladsen eller kør op til den for at melde din ankomst, så henter de dig med traktor. Nogle steder kan du bestille denne service hjemmefra. Den er som regel gratis.

Hygge på pladsen

Der er en helt anden stemning på campingpladsen om vinteren end om sommeren. Selv om det er koldt, er folk ude. Der bygges snebarer, skovles sne af tagene – folk går med andre ord og hygger med hinanden og deres vogne, mens børnene leger i den lækre kridhvide sne, der er i så rigelige mængder af, og som er ren og frostfast.

Det kan være svært at få børnene ind, men ikke at få dem til at sove.

Husk grillen. Grillmad om vinteren smager så godt.

Langt de fleste campingpladser, der er åbne om vinteren, har virkelig fine faciliteter såsom tørrerum til ski, støvler og overtøj, hvilket er en stor fordel, så du slipper for kondens i vognen. Alternativt kan det stilles i forteltet, hvis du har det. Mange vinterpladser har også restaurant og tilbyder mad morgen, middag og aften. Det er virkelig hyggeligt.

Små pauser med mad og drikke er en del af charmen – uanset om dagen byder på ski, gåture eller ren afslapning.

Til dig, der ikke vil køre langt

Er du nybegynder og ikke ønsker at køre så langt, så begynd med at vintercampere i Danmark – f.eks. på en af DCUs vinteråbne campingpladser. Selvom der ikke så ofte er sne, så får du god erfaring med koldt klima, kondens og ikke mindst campingferie på denne årstid.

Winterberg i Tyskland er også et godt bud, fordi der kun er 500 km fra grænsen. Her er der flere campingpladser og masser af aktiviteter til hele familien, selvom man ikke står på ski.

På vintertur er det en fordel at tænke i pauser, rutevalg og sikkerhed – især når du kører med campingvogn.

Vintercamping er ikke skiferie

Vintercamping kan godt være skiferie, men behøver på ingen måde at være det. Mange går ture på snesko, kælker, står på skøjter eller hygger bare i den hyggelige by, der ligger i området. Mange steder er der også svømmehal, spa og shopping.

Alle steder nævnt i denne artikel har skiløb i alle sværhedsgrader, men er du mest til langrend, så er der som regel bedre forhold mod nord, fordi der er en lang tradition for præparerede løjper.

Bedste årstid

Vintercamping med sne kan – alt efter hvor højt campingpladsen ligger – foregå fra 1. november til påske (midt april). Er du bekymret for vejrforholdene, så kør så sent på sæsonen som muligt. Har du små børn med på vintercamping, så bliver det lidt lunere senere på sæsonen og mere sydpå end nordpå.

Vintercamping i Norge og Sverige kan sagtens byde på minusgrader helt ned til 25.

Når mørket falder på, og sneen lægger sig, får vintercamping en helt særlig stemning omkring vognen.

Bonus-tips

• Find masser af gode råd til vogn og udstyr på vintercamping på dcu.dk/vintercamping
• Har du hund med på vintercamping, så bruges der mindre salt mod nord end mod syd.

Gode vinterpladser

Sverige:
• Isaberg – www.isaberg.se (tættest på Danmark)
• Idre Fjäll – www.idrefjall.se
• Sälen – www.salen.se
• Kläppen – www.klappenscamping.se
• Tandådalen – www.caravanclub.se

Norge: 
• Haug Camping, Hemsedal – www.camping.no
• Lillehammer Camping – www.lillehammer-camping.no
• Sjøenden Camping, Trysil – www.camping.no
• Hallingdal Feriepark – www.hallingdal.no (Norges første femstjernede campingplads)

Østrig
• Alpenparadies Zillertal, Mayrhofen – www.alpenparadies.com
• Westendorf Camping – www.panoramacamping.at
• Camping Achensee – www.camping-achensee.com/home.html
• Grubhof Camping, Lofer (tættest på Danmark og let at køre til)

Italien
• Caravan Park Sexten – www.caravanparksexten.com (kåret til Europas bedste vinterplads af ADAC)
• Andalo Camping, Andalo – www.andalo.life/en/camping-4

Frankrig
• Les Lanchettes i Savoie – www.campinglanchettes.com (Frankrigs højst beliggende vintercamping)
• Camping des Neiges, Valmorel – www.campingdesneiges.com

En tur op i højderne åbner landskabet – og giver både udsigter og oplevelser, også uden ski på fødderne.

Tekst Torben Brandt  Foto Bettina Bøjstrup

31-årige Bettina Bøjstrup og hendes 36-årige kæreste Esben har været med stort set fra begyndelsen af den vanlife-bølge, der de seneste år er skyllet ind over Danmark og det øvrige Europa, og som flere og flere rider med på. 

– Jeg var lidt af en first mover, for da jeg begyndte, var der ikke ret mange, som postede fra deres  vanlife. Jeg begyndte at gøre det lige inden corona, og da corona så kom, boomede salget af autocampere, og der kunne jeg mærke, at interessen også steg på mine sociale medier, fortæller Bettina Bøjstrup, der er en af de cirka 18.600 medlemmer af Facebookgruppen Vanlife, og som selv har 17.600 følgere på Instagram.  

Glad for at vandre  

Det lå ellers ikke i kortene, at Bettina og Esben skulle eje en van, for de er begge ivrige vandrere, men efter adskillige vandreture i Danmark, Sverige og Norge i møgvejr, hvor alt var gennemblødt både udenpå og indeni teltet, begyndte de at overveje at gøre tingene anderledes. 

– Vi talte om at gøre det lidt mere luksuriøst, og vi blev enige om, at det kunne være en ide at skaffe en bil, vi kunne sove i og have som fast base samtidig med, at vi var tæt på naturen, fortæller Bettina Bøjstrup, der bor i Aalborg.  Hun overlod søgningen efter en egnet bil til Esben, som holdt øje på både DBA, Gul og Gratis og Marketplace på Facebook. En dag, han sad til en julefrokost, hvor Bettina ikke var med, fandt han en bilannonce, som han reagerede på.

– Det var en virkelig grim, gammel spand, som han fik budt på, og på et tidspunkt sendte han en besked til mig om, at nu havde han købt den. Det var bestemt ikke lige det, jeg havde regnet med, for den var tofarvet, havde overfladerust og ingen campingindretning, men han sagde, at jeg skulle have tillid til ham, og at det ville blive godt.   

Har veteranstatus

Bilen, en VW T3 fra 1988 med veteranstatus og dermed lav vægtafgift og fritaget for forbuddet mod at køre ind i miljøzoner, befandt sig i København og skulle hentes og køres til Aalborg. Selvom Bettina på forhånd mildest talt var forbeholden over for Esbens nyanskaffelse, ændrede det sig, da bilen landede i Nordjylland. 

– Da jeg så den, kunne jeg mærke, at den ville blive helt særlig. Vi begyndte at tænke på, hvordan vi skulle bygge den om til en camper, og så gik vi ellers i gang med at fjerne sædet bagi og sætte et andet sæde med plads til to personer ind. Vi fik bygget en campingindretning, som vi fandt i en gammel VW T3, der skulle til skrot, og som vi byttede os til for et gammelt instrumentpanel, fortæller Bettina Bøjstrup.

Hverken hun eller Esben havde erfaring med renoveringsprojekter, og eftersom budgettet var stramt, havde de ikke så mange andre muligheder end at gå til opgaven med krum hals og masser af gåpåmod. De fik inspiration ved at se YouTube-videoer, og de meldte sig ind i både vanlife-gruppen og en Facebook-gruppe for T3-ejere, hvor der var gode råd og ideer at hente. 

– Det var ”learning by doing”, men heldigvis er Esben ret lærenem, og min far er automekaniker, hvilket har været en rigtig stor hjælp i det her forløb, for det kan blive dyrt at have en gammel bil, hvis man ikke kan noget selv. Vi ville gerne have haft en stor, lækker autocamper, men det var vores budget bare ikke til, så for os var det her en måde at komme ind på markedet.   

Gik på halv tid

Bettina Bøjstrup er uddannet tandplejer, men da hun begyndte at få vind i sejlene og flere følgere ved at fortælle om sit vanlife på de sociale medier, overvejede hun, om det var muligt at leve af at være influencer. 

– Jeg havde en drøm om at leve af det på fuld tid, men jeg er også tandplejer i mit hjerte og kan rigtig godt lide det. Jeg kender mange, der lever som digitale nomader, fordi de har et job, hvor de kan arbejde fra deres van, men som tandplejer kan jeg ikke have patienterne i bilen. Jeg arbejdede på deltid i en periode, hvor jeg fra bilen blandt andet skrev en bog om 10 danskere, som har levet et vanlife, og jeg brugte også bilen som kontor, da jeg skrev min bacheloropgave.  

Ikke altid så simpelt

I længden var det dog ikke det rigtige for hende at leve på fuld tid i en gammel van, for det simple vanlife har også sine bagsider.

– Når jeg og andre lægger billeder ud, kan vi have en tendens til at tegne et glansbillede af vores liv, og der er virkelig også mange dejlige ting ved at leve et simpelt liv. Nogle gange er det bare alt andet end simpelt, for pladsen er trang, man skal selv fylde vand på tanken og finde et sted at vaske tøj, og vi har hverken bad eller toilet i vognen, så der er også nogle udfordringer i forhold til den personlige hygiejne, som man skal kunne leve med. Det siger jeg ikke for at tegne et negativt billede, men min pointe er bare, at det simple liv ikke altid er så simpelt. 

– Jeg har nydt det og ville aldrig have været det foruden, og jeg ser tilbage på alle vores oplevelser med glæde, men sådan et liv kræver meget planlægning og efter at have dyrket det i seks år, er der også andre ting i livet, jeg prioriterer. Jeg kan godt lide noget struktur i hverdagen, og med tiden er jeg blevet mere magelig og kan f.eks. godt lide at have mit eget toilet. Så for os er det rigtige at bruge vognen på deltidsbasis som et afbræk fra hverdagen. 

– Vi har en lejlighed i Aalborg, hvor der er et grønt miljø, men ingen altan, så vi bruger bilen til at komme udenfor i naturen og til ferie og hverdagseventyr. Vi elsker Vestkysten, så vi har tit kørt til Blokhus og Løkken, hvor vi er bakket helt ud i vandkanten, og vi har også taget til andre naturskønne områder i Danmark, som vi ikke havde besøgt, hvis vi ikke havde haft vores van, siger Bettina Bøjstrup.   

Spring ud i det

Hun er ikke i tvivl om, hvad der i sin tid fik hende og Esben til at kaste sig over vanlife. 

– Både for os og for de fleste andre er det drømmen om frihed, og når jeg ser unge mennesker, der overvejer at købe en van, tænker jeg: gør det, spring ud i det. Men samtidig vil jeg sige, at de skal tænke over deres budget og finde en bil, der passer til det, de har brug for, og de skal være klar over, at det kan være dyrt at have en gammel bil. De skal også tænke over, hvor mange der skal være af sted, skal der være hæve-sænke seng, eller skal det bare være en Berlingo, man kan sove i? Et godt råd er at begynde med at leje en vogn for at finde ud af, om den her livsstil overhovedet er noget, man har lyst til, for når jeg har haft nogle af mine venner med på tur, er de tit blevet overrasket over, at det faktisk er så primitivt, siger Bettina Bøjstrup. 

Selvom hun og Esben har nogle andre prioriteringer i dag, end da de tog hul på vanlife-livet for seks år siden, og på trods af at de har opgivet tanken om en fuldtidstilværelse i deres van, er en ting både sikkert og vist:

– Vi beholder vognen. Den er vi blevet rigtig glade for, så den skal ikke sælges, siger Bettina Bøjstrup.

Da Gitte Jarlholms bank meddelte hende, at hun ikke kunne få fornyet sit afdragsfrie lån på det store hus i Liseleje, hvor hun også havde sin frisørsalon, blev hun først sur. Ret hurtigt besluttede hun sig dog for at finde løsninger.  

– Min husleje ville stige med 11.000 kr. om måneden, fordi jeg åbenbart var blevet for gammel til at få et nyt, afdragsfrit lån. Jeg regnede på, hvad jeg kunne tjene på at leje det ud om sommeren, og derudover lavede jeg også en seddel, hvor jeg skrev, at hvis mit hus skal sælges, så køber jeg en camper, siger Gitte Jarlholm.  

Fandt camper ved et tilfælde

Hun havde et dejligt liv med et stort hus kun et stenkast fra vandet og egen frisørsalon gennem 25 år med masser af kunder. Alligevel fyldte tanken om at sætte det hele til salg mere og mere. 

– Jeg elskede det hus, som var mit slot, og hvor jeg var en dronning. Samtidig tænkte jeg, at det ville være smart at sætte det til salg på et tidspunkt, hvor priserne var høje, og jeg kunne godt se mig selv på otte kvadratmeter, hvor jeg bare havde en seng, min tekande og et toilet. Så satte jeg huset til salg, fortæller Gitte Jarlholm.  Huset kom på markedet i september 2021 og blev ikke solgt i løbet af vinteren. Det skræmte hende dog ikke, for hun vidste, at beliggenheden tæt på vandet ville tage sig bedre ud, når foråret kom, og solen skinnede. Og sådan gik det. Huset blev solgt til overtagelse 1. juli, hvor de nye ejere rykkede ind.  I mellemtiden havde hun købt en camper, som nærmest dumpede ned ved et tilfælde, da hun faldt i snak med en beboer fire huse længere nede ad vejen. Da hun fortalte, at hun ville sælge huset og købe en camper, sagde han: ”Du kan da bare købe min”. 

– Jeg gik ned og kiggede på den, og han spurgte, om jeg kunne køre den? Det kunne jeg godt, sagde jeg, og så fik vi nogle prøveplader på og kørte til Frederiksværk. Man skal lige vænne sig til, at den er lidt højere og længere, men det gik fint, fortæller Gitte Jarlholm om den 17 år gamle Chausson med 65.000 på kilometertælleren.  

Fik den graffitimalet

De fleste campere er hvide, og Gitte Jarlholms nyanskaffelse var ingen undtagelse. Sådan skulle det dog ikke blive ved med at være.

– Jeg vidste, at jeg ikke kunne leve i en hvid camper. Hvis jeg ikke længere skulle være dronning i mit hus, så ville jeg leve i et eventyr, og derfor fandt jeg nogle graffitidrenge, der fik frie tøjler til at male den. Jeg vidste ikke, hvordan den kom til at se ud, men jeg var ikke låst i mit sind og havde det fint med at give ansvaret for udsmykningen til de professionelle, og da den landede hjemme i Liseleje tre dage før, jeg skulle være ude af huset, tænkte jeg ”du milde kineser, nu er det os to”, griner hun.  Kort før midnat natten til 1. juli forlod hun det hus, der havde dannet rammen om hendes liv de seneste 12 år, hvor hun havde boet med sin mor, og hvor hendes to børn havde haft deres barndom. I første omgang kørte hun dog ikke ret langt. 

– Jeg kørte ned til min egen strandparkering i Liseleje, og så parkerede jeg og smilte, fordi jeg tænkte, at nu kan jeg holde i første række helt gratis, og det kan jeg gøre over alt – og jeg skal ikke engang betale herlighedsskat.  

Ingen planer

Da hun sad i eventyrcamperen, som hun kalder den, vidste hun ikke meget andet, end at hun nu ville køre ud i det blå.  – Jeg har lavet planer hele livet, så det ville jeg ikke mere. I stedet skulle jeg lære at lave ingenting, for det havde jeg aldrig prøvet, og det lærte jeg, siger Gitte Jarlholm. 

Hun blev i området omkring Liseleje de første to måneder, for efter 32 år var det svært at klippe navlestrengen over. Derefter kørte hun på Tønder Festival og derfra videre med færgen til Fanø.  – Det tager kun 12 minutter og er et af de eneste steder, hvor jeg ikke kan nå at blive søsyg. Jeg kørte ud til Sønderho på den anden side af øen, og der holdt jeg i tre dage uden at være i kontakt med nogen for efter at have været sammen med mennesker nærmest uafbrudt, havde jeg brug for at finde ud af, hvem jeg selv var, og hvordan det var at være i eventyrcamperen. Heldigvis er jeg ikke bange for noget, heller ikke for mørke – og det var godt nok mørkt derude.  

De følgende uger kørte hun op langs Vestkysten, hvor hun har venner flere steder. Derpå gik turen over Randers, Fyn og Langeland, inden hun 29. oktober kørte ud af landet. 

– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det nok var en måned for sent, for derefter ventede der to-en-halv måned i regn og blæst. I mit hoved skulle det være fedt vejr, men det var hundekoldt i både Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, fortæller Gitte Jarlholm.  

Mødte stjerner fra TV

I Frankrig brugte hun tid på at se Normandiet og invasionsstrandene, og det lykkedes hende at få et besøg i stand hos Dick og Angel fra TV-programmet ”Han, hun og drømmeslottet”, efter hun havde skrevet til dem og hørt, om hun måtte komme på besøg.  Derfra gik turen 700 km sydpå til Lyon, hvor Gitte har en veninde, der bestyrer et slot, og videre til Spanien, hvor hun forventede at møde varmen.

– Desværre var det stadigvæk koldt, og varmen kom først på den anden side af Malaga. Jeg tog turen videre til Tarifa, som er den sydligste strand i Europa, og hvor jeg holdt sammen med 200 andre autocampere på Tarifa, hvoraf 85 % var tyskere. Min camper var den eneste, der havde sjove farver.  

Varmesystemet virkede ikke

Udfordringen med det kolde vejr ville ikke have betydet så meget, hvis varmesystemet i eventyrcamperen havde fungeret. Det gjorde det bare ikke i Gittes vogn. 

– Derfor ved jeg, at jeg er viking, for tit var der kun tre grader varmt. Heldigvis havde jeg solceller på taget og et stort batteri, og så havde jeg et elektrisk varmetæppe, så jeg kunne holde varmen om natten, siger Gitte Jarlholm.  

Mens hun var i det sydlige Spanien, nåede hun at tage et smut til Marokko med et par gode venner, og hun fik en henvendelse fra en dansk kvinde, Helle, der bor på Gibraltar, og som havde fulgt Gitte på Facebook og gerne ville invitere hende på besøg.

– Hun var gift og havde to voksne børn og viste mig nogle spændende steder. Hun havde to veninder, der hed Anne og Mette, som mine to søstre hedder, så det var lidt pudsigt, fortæller Gitte Jarlholm. 

Fra Sydspanien havde hun tænkt sig at køre hjem over Portugal. Hun havde dog lovet at holde på Fyn 1. maj, hvor hendes mor fyldte 84 år, og da hun gerne ville have god tid til turen gennem Portugal, kørte hun i stedet for hjem gennem Spanien. Her holdt hun ind adskillige steder, for hun har gode venner i flere spanske byer, og alle syntes, at Gitte skulle blive lidt.

– Så løber tiden lige pludselig, og det var rigtig hyggeligt. I Valencia mødte jeg også min veninde og hendes datter, som laver kjoler, og vi havde en fotosession sammen.  Turen hjemad gik også forbi Barcelona og Lyon, ligesom hun besøgte en tidligere nabo i den tyske by Hameln, der er kendt som rottefængerbyen, fordi en rottefænger efter sigende i 1284 var blevet snydt for sin hyre, hvorpå han lokkede børnene ud af byen med forførende fløjtespil, og siden så man dem aldrig igen.  

Spændende fremtid

Gitte Jarlholm nåede som lovet hjem til sin mors 84 års fødselsdag på Fyn og tilbragte sommeren i Danmark, hvor hun filosoferede over, hvornår det igen er tid til at køre sydpå i camperen. 

– Jeg bor i eventyrcamperen hele året, og jeg skal ikke bo i eventyret for evigt. Omvendt tror jeg heller aldrig, at jeg kommer til at have et hus igen. 

– Min plan om at lave ingenting er gået lidt i vasken, for jeg er blevet hyret til at holde nogle foredrag forskellige steder og er også begyndt at tage nogle onlinekurser i selvudvikling. Lige nu udlever jeg en drøm, og det koster noget i forhold til trygheden, for jeg har ikke et fast sted at bo og har ikke en fast indtægt. 

– Når det bliver koldt og mørkt, skal jeg ud af landet igen. Jeg ved ikke, hvor jeg kører hen, og det bekymrer mig ikke. Man kan ikke gøre det, jeg gør, uden at være villig til at opgive noget andet, og det, jeg opgiver, er trygheden og de faste rammer, og det er der ikke så mange, som er villige til. Derfor bliver det kun ved snakken for de fleste, fordi det er svært at skulle give afkald på noget. Med min baggrund som frisør vil jeg altid kunne tjene til dagen og vejen, når jeg rejser rundt, så jeg skal nok klare mig, siger Gitte Jarlholm. 

Hvis du vil følge med, når Gitte til efteråret atter tager af sted, kan du følge hende på Facebook under ”eventyrcamperen”. 

Tekst og foto Louise Mortensen

En børnefamilie med forældre og to tvillingepiger på syv år havde planlagt at køre et halvt år rundt i Europa i autocamper og derpå sælge camperen igen. Da coronapandemien kom, blev Europa-planerne droppet til fordel for seks måneder i Danmark, og familien blev så glad for livet i autocamper, at camperen nu er deres eneste bil.

Vi havde et stort ønske om at tage en pause fra hverdagen og bruge tid sammen som familie, inden børnene skulle starte i skole. Derfor havde vi begge fået orlov fra vores jobs og havde oprindeligt planer om at køre Europa tyndt, men coronaen ville det anderledes, og vi valgte derfor at blive i Danmark.

Kort om os, vi er en familie på fire. Mor Louise, far Morten samt tvillingepigerne Julie og Sofie på syv år.

Vi har #Campihygge, der er vores autocamper, og som var vores hjem i seks måneder, da vi kørte rundt i Danmark i perioden fra februar til august 2021.

Turen rundt i Danmark

Vores tur var ikke planlagt på forhånd, og det gav os en stor frihed til at gøre lige, hvad vi havde lyst til på dagen. De fleste steder blev vi længere tid, end vi havde regnet med, for der er mange små, skønne steder rundt omkring i Danmark, når man kigger efter dem, og så går dagene hurtigt.

Vi havde faktisk forventet, at vi ville nå hele Danmark rundt på de seks måneder, men det viste sig langt fra at være tilfældet.

Vi startede vores seks måneders rejse på Fanø d. 1. februar 2021. De fleste forbinder Fanø med sol, sommer og store is, men vi oplevede hård frost, snestorm og gigantiske naturlige skøjtebaner på strandene, en meget anderledes, men også helt fantastisk oplevelse.

Vi var helt nye autocamperturister, og ingen af os havde haft hverken autocamper eller campingvogn før, og da temperaturen udenfor sagde minus 15 grader, var læringskurven høj, særligt i forhold til at få vores Truma duo control varmeanlæg op at køre.

Det gik imidlertid fint, og vi løb kun tør for gas en enkelt nat, hvor det var lidt småkoldt at stå op om morgenen. 

Ingen bjørne på Bjørnø

Efter et par uger på Fanø tog vi videre for at udforske det sydlige danske øhav. Vi startede i Middelfart og kørte derefter langs kysten mod Svendborg med en masse smukke stop undervejs, blandt andet Assens, en sejltur til Bogø og derefter omkring Helnæs på vej til Falsled. Så fulgte Fåborg, hvor vi også havde en dagstur til Bjørnø.

På trods af vi gik hele øen rundt, så vi dog ikke nogen bjørne, selvom pigerne ihærdigt holdt udkig.

Fra Svendborg sejlede vi til Ærø, hvor vi egentlig kun havde regnet med at være fire dage, men hvor vi endte med at være i 2½ uge, det meste af tiden på Søby Camping som er en fantastisk lille plads, hvor vi virkeligt følte os hjemme.

Fra Ærø gik turen over Langeland, videre til Lolland og Falster, hvor vi blandt andet havde overnatninger i Knuthenborg Safaripark. Det var en utrolig oplevelse at vågne op med udsigt til Savannen, hvor der gik giraffer og zebraer lige foran vores altan.

Vi nåede også til Møns Klint, hvor vi så den smukkeste stjernehimmel med supermåne og var tidligt oppe og så solen stå op ved klinten. Efterfølgende var det tid til lidt storbyferie i København, hvor dagene gik med besøg i Tivoli, Københavns Zoo, Eksperimentariet, hovedbiblioteket og Rundetårn, inden turen gik til Bornholm.

På Bornholm startede vi ud på DCU-Camping Rønne Strand, hvor vi tilbragte en lille uge og havde en god base til at udforske Rønne by, men også cykle på tur til den hyggelige lille Arnager havn, hvor der var masser af folk, som fiskede hornfisk, og hvor der var mulighed for at finde fossiler på stranden.

Vi groede næsten fast på Bornholm og endte med at være der i otte uger, hvor vi oplevede det lokale liv, inden turistsæsonen startede, sad på første række til folkemødet og på alle måder nød alt det, denne skønne ø kan byde på. Der er en fantastisk natur, som er meget forskelligartet inden for korte afstande.

Nordøen ligner mere Sverige end resten af Danmark, og vores piger Julie og Sofie var også forundrede over, at vi stadig var i Danmark, når de legede på de mange store klipper. 

Vi har stadig nærmest hele Sjælland og Jylland til gode. På Sjælland nåede vi kun København og en enkelt overnatning på Sjællands Odde, inden turen gik til Ebeltoft, hvor vi var en uge på DCU Camping, og hvor vi lå med cykelafstand ind til byen med fantastiske krabbefangst-muligheder, strand, restauranter og gode is.

Udbyttet og læring af turen

Vores primære grund til at tage på denne tur var at få masser af tid sammen med børnene, mens de er i en alder, hvor de stadig gerne vil være sammen med deres forældre.

Det lykkedes til fulde, og vi kom alle helt ned i gear og nød den langsommelighed, det giver ikke at skulle nå noget og kunne være et sted så længe, vi havde lyst.

Set i bakspejlet er vi glade for, at vi blev i Danmark, da det betød, at køreturene blev meget kortere, og samtidig kunne pigerne forstå og følge med i alt, der skete, og deltage i samtalerne.

De fik hurtigt styr på, hvad der var vigtigt, når man tjekker ind på en campingplads, hvor man kan købe gas, og de fik utallige venner på diverse hoppepuder rundt omkring i hele Danmark. Vi voksne fik også øjnene op for glæden ved campinglivet og det fællesskab, der følger med.

Samtidig er Danmark så lille, at det var nemt for bedsteforældre og venner at komme på besøg, og vi kunne besøge familie og venner undervejs på vores tur.

Vores prioriteringer på turen har været kvalitet frem for kvantitet, naturoplevelser, familietid og nærvær.

Om vores Camper

 #Campihygge er en Hymer Grand Canyon med hævetag, som er bygget på en Fiat Ducato 2,3 med 150 hk.

Vi havde et ønske om at få lille en autocamper, som nemt kunne komme rundt i byerne og kunne parkeres på en almindelig p-plads. Udfordringen var, at der også skulle være fire sovepladser, plads til alle vores ting og gerne mulighed for lidt privatliv til de voksne om natten.

Derfor faldt valget på denne model på seks meter, og det har vi ikke et øjeblik fortrudt. Vi valgte selv at importere den fra Tyskland, hvor udvalget var langt større end i Danmark, og som en ekstra bonus endte vi med at købe en tidligere udlejningsvogn, som havde alt i service og andet udstyr, vi ikke selv vidste, vi havde brug for.

Oprindeligt var planen at sælge camperen efter vores tur, men vi endte med at blive så glad for den, at vi nu har den som vores eneste bil, da vi begge cykler på arbejde i hverdagene.

Efter turen

Vi beholdt jo camperen, og det er vi rigtig glade for. Uden for ferier bruger vi den som gæsteværelse hos venner og familie, så vi er nemme gæster at have på besøg. Vi tager også ofte på weekendture i nærområdet.

Desuden har vi allerede planlagt vores næste ture i den, i påsken tager vi retur til Ærø og Søby Camping, som vi glæder os til at gense.

Til sommer tager vi til Island, hvor vi skal være i fire uger, så må vi se, om vi når Island rundt, jeg tvivler med det snegletempo, vi normalt lægger for dagen, men det vigtigste for os er ikke at se en masse, men at opleve det sted, vi er, fuldt ud til vi er mætte og klar til at rejse videre.

Hvis du vil følge vores rejser og #campihygge, kan du gøre det på Instagram på soerensen.louise og på www.louisep.dk. Her kan du også se mere om, hvordan vi importerede vores camper fra Tyskland.

Gode råd til andre børnefamilier som vil udforske Danmark i autocamper

• Lad være med at have for travlt og planlægge for meget på forhånd. Ofte kommer de bedste oplevelser, når man mindst venter det.
• Sørg for at have det rigtige tøj og fodtøj med. Vi tilbragte de fleste af vores vågne timer udenfor, og så er det alfa og omega, at man ikke kommer til at fryse, selv i frostvejr og blæst, hvis det skal være en god oplevelse.
• Uldtøj og flere lag gør, at man nemt kan tilpasse sig temperaturene i løbet af dagen. Derudover er gode vandrestøvler et must, gerne et nummer for store, så der også kan være plads til uldsokker.
• Vi gik ofte over 15.000 skridt om dagen, og de små ben gik formentlig langt over det dobbelte, og indtil sommeren ramte, var vandrestøvlerne vores foretrukne fodtøj. 
• Desuden sparede DCU-medlemskabet os for mange penge i løbet af turen.