Truma er lykkedes så godt med begge dele, at Truma LevelControl har vundet den anerkendte designpris Red Dot Design Award. Designprisen præmierer produkter, som skiller sig ud ved at have en høj designkvalitet, samtidig med at der tages højde for produktets funktionalitet, innovationsniveau, ergonomi og levetid.
 

Måles via en app

Hvor meget gas er der tilbage i flasken, og hvor langt rækker den? Med Truma LevelControl kan man nemt og præcist kontrollere gasbeholdningen via en app. Ved hjælp af ultralyd måler apparatet gasflaskens indhold og sender oplysningerne videre til en smartphone eller tablet via Truma iNet Box.

– Vi har designet LevelControl således, at den er ekstremt praktisk, let og brugervenlig at betjene. Og det har vi kombineret med det passende design og materialevalg, siger Peter Wickelmaier, der er ansvarlig for produktdesignet.

– Derfor er vi meget stolte over at have fået prisen Red Dot Design Award. Det bekræfter os i, at vi forbindelse med udviklingen af vores produkter også i fremtiden skal lægge vægt på at finde den perfekte kombination af innovativ teknik og design af høj kvalitet.

Tekst: Mogens Havsted
 

Det kan faktisk godt lade sig gøre at tage på campingferie, uden at du skal lede efter en stikkontakt som det første efter ankomsten til en lejrplads.

Som vi tidligere har skrevet om, så kræver det nogle overvejelser, inden du tager af sted, og hvis du insisterer på at forlade dig på batterier og solpaneler, er det vigtigste redskab en lommeregner. Den skal du bruge til at tælle sammen på det forventede forbrug og investeringen i batterikapacitet.

Campister, der går – om ikke mod – så i hvert fald uden om strømmen, er som regel teltfolk eller folk i en lille camper. Men uanset rejseform, så er det nu rart at være uafhængig af elforsyning.

Ved brug af gas, solpaneler, vindmøller, benzingeneratorer, batterier og en lommeregner kan du klare dig igennem en campingferie rimelig uafhængig af strømstikket, men du skal altså lige regne startomkostningerne med i form af investeringer, før du begynder at prale over for dine naboer på pladsen.

Generatoren og vindmøllen kan gøre dig direkte upopulær, når naboen – ud over at høre om, hvor mange penge du sparer ved ikke at købe strøm på pladsen – også skal høre på maskinens brummen og se på solens blinkende reflekser i din mølle.

Jeg vil gerne starte et andet sted og slå et slag for, at man indretter sig uden at bruge strøm overhovedet. Eller næsten uden strøm, for der er jo nogle ting, vi ikke kan undvære.

Back to basics

Lad os gå helt i basic og tage på telttur med en lille bil. Glem alt om køleskab og anskaf dig i stedet en såkaldt passiv køleboks. Afhængig af størrelsen slipper du nogle hundrede kroner, men så får du også en boks, du kan bruge som taburet eller bord.

Du kan enten holde din mad og drikke kolde med køleelementer, som du bytter på campingpladserne. Du må nok regne med at starte sæsonen med fine, nye elementer og slutte med gamle og grimme. Det er i hvert fald min erfaring. Det er et mysterium for mig, men der må jo være nogen, som formår at gøre det modsatte.

Flere og flere tankstationer sælger is i poser lige til at hælde ned over dine varer, som jo så til gengæld skal være ordentligt indpakket i vandtæt emballage. Du får til gengæld effektiv køling, og har du købt en af de lidt dyrere kølebokse, åbner du bare for en hane i bunden, så smeltevandet løber ud.

Du kan jo også – som en entusiastisk sælger foreslog – købe en frossen kylling til at holde øllerne kolde med og så være klar til et godt måltid på tredjedagen. Så lang tid kan den faktisk holde boksens indhold køligt. Naturligvis afhængig af udetemperatur og antal åbninger af boksen.

Køleboksen har endelig den fordel, at du kan pakke bilen omkring den. De eldrevne kølebokse skal have plads og luft, og når du er taget på teltferie, er det sjældent det, du har mest af.

De passive bokse fås i forskellige mærker og størrelser fra de helt små til omkring 150 kr. og op til de luksuriøse (og bedre isolerede) bokse til 1.500-2.000 kr.

Du må ikke gå helt ned på udstyret: Dometic Waecos nyeste påfund er en køleboks udstyret med pude til din bagdel og holdere til dine fiskestænger. Vi er altså kommet et stykke vej fra en plastikspand med låg på!

I olielampens skær

Når vi nu har forsaget strømforsyningen og al dens væsen, bør vi jo sætte os på vores køleboks og beundre den fascinerende stjernehimmel, men det forekommer jo, at campingferien følges af et mere eller mindre tæt skydække.

Vi kan ikke klare os uden lys. Men det behøver jo ikke være elektrisk! Køb en olielampe og lad hyggen brede sig. Afhængig af kvalitet (og pris, ak ja) kan du såmænd få lys nok til, at du kan sidde og læse i en bog.

Men hov! Hvem medbringer noget så gammeldags som en papirbog på en campingferie? Vi har jo pad’er og tablet og mobiler.

Der må vi nok indrømme, at vi kommer til kort. Vi kan ikke undvære dem. Det er vores livline til familien, som måske er på ferie helt andre steder, det er vores guide til næste dags seværdigheder, det er vores information om det sted, vi befinder os på. Vi må simpelthen erkende: vi kan ikke undvære dem. De skal lades op, så vi kan være på, være i live. Vi skal have strøm.

Bare en lille smule strøm

Bedste bud på at have strøm til mobilen og en tablet er, at du tager det med hjemmefra. Jeg ville meget gerne skrive en liste med navnene på de produkter, du skal købe, men så let er det desværre ikke.

Du skal gøre op, hvad dit behov er. Det betyder, at du skal beregne, hvor meget netop din mobil og din tablet bruger. Og hvor meget du bruger dem.

Dernæst kigger du dig omkring for at finde en passende powerbank. Det ser forjættende ud, at man på nettet kan købe en powerbank til under 200 kr., som både indeholder solceller, lys og batteri. Hvis det fungerer for dig, er det helt fint, men du skal være opmærksom på, at producenterne angiver kapaciteten for solcellerne ud fra optimale forhold.

Uanset, hvad du vælger at investere i, så er du afhængig af, at solen skinner.

Derfor skal du nok kigge dig om efter en solcelleoplader af en vis størrelse. De fås i form af smarte ”mapper”, som kan foldes ud, oplader 10 W og kan lade en powerbank eller direkte til en mobil eller tablet.

Du skal vælge en powerbank med forholdsvis stor kapacitet f.eks. 10.000 til 2.000 mAh. Kig også efter angivelse for ”output”. Jo større output, jo hurtigere får du opladet dine ting.

Tingene skal passe sammen. Inden du køber, skal du sikre dig, at stik og kabler er i familie. Og at du har de nødvendige kabler med på turen.

God jagt.

Tekst & foto: Tommy Gjøl

Vi har skam bygget campingvogne her i lille Danmark. Størst succes har MKP i Kolding haft med deres glasfibercampingvogne, og i dag er MKP’en uden tvivl den klassiske campingvogn, der gør sig bedst blandt entusiastiske ejere af veterancampingvogne. Den er af god kvalitet, godt isoleret, og den ser sandelig også godt ud med sine runde, aerodynamiske linjer.

Er blevet samlerobjekt

Som campingentusiast har jeg selv været den lykkelige ejer af én af slagsen: En MKP Grand V fra 1970. Den havde toiletrum, køkken i fronten, køleskab og en køje til ét barn. Der var blæservarme, som virkede fint.

I dag er MKP-campingvognene lige så stille blevet samlerobjekter, og er man ejer af et sådant eksemplar, behøver man ikke frygte værdiforringelse. Den bliver mere værd med tiden.

MKP byggede campingvogne fra omkring 1959 til 1988, hvor de sidste vogne forlod fabrikken i Kolding. Antallet er ikke helt præcist, men et sted mellem 8.000 og 14.000 eksemplarer blev det til, hvoraf en del blev eksporteret. I forhold til de store fabrikanter i Tyskland, England og Sverige er det jo ganske få. Men det var liebhavervogne, og sådan bliver de også opfattet i dag. MKP var en populær campingvogn, som kunne fås i mange størrelser: Fra den lille Petit og op til Grandessen, som var en ganske stor campingvogn.

Der er i dag indregistreret ca. 1.000 MKP-vogne i Danmark. Det er temmelig mange, hvis man sammenligner med de klassiske biler, hvor der er ryddet ganske godt ud i bestanden. Men der har selvfølgelig heller ikke været "skrotpræmie" på gamle campingvogne.
 

Brugt på Grønland

MKP-vognene blev også brugt til andet end fornøjelse. Post og telegrafvæsnet brugte således små, orange MKP'er til arbejdsskure, når de lavede ledningsarbejde. På grund af vognenes gode isoleringsevne blev de også anvendt i Grønland af udsendte geologer, som ikke skulle fryse. Det var den ideelle vintervogn med sin glasfiberkonstruktion og en dobbeltskal med en eminent isolering. Jeg har prøvet den, og den var fremragende.

I dag er den eftertragtet i hele Europa til anvendelse i forbindelse med klassiske biler – i særdeleshed på grund af det smukke, tidstypiske udseende. Man kan jo godt ærgre sig lidt over, at man ikke fortsatte med at producere MKP'erne, men konkurrencen blev for stor. MKP'erne var blevet for dyre at fremstille i forhold til masseproducerede campingvogne med konventionel opbygning.

Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.

Denne sommer sætter vi ikke kun rekord i antallet af solskinstimer. Danskerne tager nemlig på teltferie som aldrig før, og salget af telt- og campingudstyr slår alle rekorder. 

– Vi har aldrig oplevet så stor efterspørgsel på telte før. Salget er steget med over 20 procent i forhold til sidste år. Det kunne jo tænkes, at det er det gode sommervejr, som giver folk lyst til at overnatte udendørs, siger Jacob Møller, der er direktør i butikskæden Biltema, som blandt andet specialiserer sig i telte og campingudstyr.
 

Tager teltet med i naturen

Naturstyrelsen melder om et rekordår for overnatninger i naturen i både shelters og på teltpladserne. I 2018 har 130.000 danskere allerede overnattet på en af Naturstyrelsens 150 større lejrpladser rundt i Danmark.

– Danskerne har virkelig fået øjnene op for, at en nat ude i naturen kan være en oplevelse. Der er stilhed, nærvær og tid til at snakke med venner og familie, siger Mads Jensen, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

Også Jacob Møller fra Biltema oplever, at det er overnatninger i den fri natur, kunderne spørger mest ind til.

– Vi får mange henvendelser fra folk, der skal overnatte i naturen for første gang og derfor har mange spørgsmål. Her handler det ofte om, hvilke soveposer der passer til hvilke temperaturer, hvilke telte der er lette at bære rundt på, og hvordan madlavningen kan foregå, fortæller han.

Også på DCU's campingpladser opleves en stigende interesse fra teltcampister og andre gæster, som man ellers ikke typisk ser på pladserne. 
 

Huskeliste til teltturen

Er man nybegynder på teltferie, er der ifølge Jacob Møller en del ting at huske, særligt hvis overnatningen foregår i den fri natur. Derfor opfordrer han oftest kunderne til at lave en liste over, hvilket udstyr de mangler, så de ikke glemmer noget.

Ifølge ham er der særligt syv ting, du skal huske på teltturen – udover teltet: 

• Sovepose og liggeunderlag
• Lommelygte
• Gasbrænder, stormkøkken og køletaske
• Mad og drikke
• Kopper, tallerkner og bestik
• Varmt tøj og praktiske sko
• Toiletpapir og toiletsager

Tekst: Torben Brandt

Harpiks kan som bekendt være penge værd, hvis det ligger så længe, at det bliver til rav. Men for campisten er harpiks bare et irritationsmoment, når den klæbrige masse sætter sig fast på campingvogn, bil, autocamper eller teltdug. 
For hvordan får man fjernet det klistrede stads uden samtidig at gøre skade dér, hvor det sidder?

Det bedste råd er naturligvis at undgå at campere under nåletræer, som er de store syndere i forhold til harpiks. På adskillige sydeuropæiske og skandinaviske campingpladser, hvor nåletræerne står som perler på en snor, er det imidlertid lettere sagt end gjort. 

Teltproducenten Outwell tackler problemet ved at sælge tagbeskyttere til flere af sine telte, som dels beskytter mod overophedning og solens skadelige UV-stråler, dels mod harpiks og fugleklatter. Det er en ekstra omkostning, men forlænger også teltets levetid. 

Intet mirakelmiddel

Seniorkonsulent Tommy Boisen har været 41 år hos teltproducenten Isabella. Han er ivrig campist, uofficiel dansk mester i opstilling af fortelte og kender om nogen til problemerne med harpiks på teltet. 

– Når vi taler telte, er der ikke noget mirakelmiddel mod harpiks. Man skal lade være med at bruge terpentin eller andre ting, for det kan teltene ikke tåle, og de almindelige rengøringsmidler til telte har ikke rigtig nogen fjernende effekt på harpiks, siger Tommy Boisen. 

– Min erfaring er, at et telt med harpiks har godt af at ligge ude i solen, så harpiksen størkner. Derpå kan man nulre med fingrene og få det meste af. Det sidste, der er tilbage, kan man give lidt Aqua Tex-imprægnering, som har en god, opløsende effekt. Men man skal selvfølgelig gøre det forsigtigt og prøve sig lidt frem, lyder rådet fra Tommy Boisen. 
Også harpiks på vinduerne har han god erfaring med at fjerne med imprægneringsmiddel. 

– Vores imprægneringsmiddel er ikke til at pudse vinduer i, men man kan godt gøre det engang imellem alligevel. Hvis man har tykke klatter harpiks på vinduet, skal man lade det tørre og nulre det meste af med fingrene, og så kan man bruge Aqua Tex til at få det sidste af. Man skal huske at tørre efter med en bomuldsklud, siger Tommy Boisen. 

– Skulle der til sidst være lidt tilbage, man ikke kan få af, anbefaler jeg, at man lader det være. 
Man skal ikke forsøge at skrabe det af med en kniv eller andet skarpt, for det er meget værre, siger Tommy Boisen. 

Silikonefjerner på campingvognen 

Indehaver af LE Camping i Frederikshavn, Søren Mortensen, kender problematikken med harpiks på campingvognen. På hans værksted, der er et af DCU’s 19 Test- og Servicecentre, benytter man et særligt middel til at få bugt med de genstridige pletter fra træerne. 

– På værkstedet bruger vi silikonefjerner, men det er et industriprodukt, som kommer fra bilbranchen, så det er mig bekendt ikke noget, man som almindelig forbruger kan købe. Det er et super godt produkt, som ikke opløser lakken på vognen, siger Søren Mortensen. 

– Ellers vil mit råd være, at man skraber det meste af harpiksen af med en ispind eller et plastikkort, så man ikke får lavet ridser i vognen, og så tager man det sidste med et stykke papir med husholdningssprit på. Det er det, der ødelægger mindst. Man må ikke begynde at bruge terpentin eller sådan noget, siger Søren Mortensen.

Bruger man husholdningssprit, anbefaler han, at man eksperimenterer på et lille stykke af campingvognen, som ikke er så synligt. På den måde kan man få indtryk af, hvordan vognens overflade reagerer.

– Man skal være opmærksom på, at jo ældre vognen er, jo mere porøs er lakken, og så kan det efterlade mærker, siger Søren Mortensen. 

På diverse campingfora kan man læse, at nogle campister har gode erfaringer med blandt andet rensebenzin, brun sæbe, lugtfri petroleum, Plum-håndrens og det italienske produkt Saratoga Togli-Resina. Det skal understreges, at vi på redaktionen ikke har erfaring med disse midler. 
 

Sprit til biler

Også personbilen kan blive ramt af harpiks. Her anbefaler bilisternes organisation, FDM, at man får harpiksen fjernet så hurtigt som muligt, og at man bruger sprit til at løse opgaven.

– Når harpiksen er fjernet, kan det være, at der konstateres en skade i lakken i form af perforeringer i lakoverfladen. Det er harpiksen, der forårsager dette. Om det kan bortpoleres eller kræver en omlakering, kan en autolakerer give et bud på, hedder det på FDM.dk.

En trafikulykke på ferien kan være en så chokerende oplevelse, at man ikke får samlet de nødvendige informationer på stedet.

Forvirringen er ofte ekstra stor, hvis ulykken sker på ferieturen. Før højsæsonen for ferietrafik for alvor sætter, råder UlykkesLinjen derfor til i det mindste at gøre tre ting, hvis ulykken rammer:

Tal med modparten, tag fotos og få et lægetjek med det samme, for manglende dokumentation kan koste dyrt.

Svært at holde hovedet koldt

Få navn og forsikringsselskab på modpart samt navn og kontakt information på vidner, og få et lægetjek. Det er vigtigt at få dokumenteret en ulykke i forhold til erstatning og ansvar. Men når man lige har været ude for en ulykke, er det ikke let at holde hovedet koldt.

Når ulykken sker i udlandet eller med udenlandske turister i Danmark, er det endnu vanskeligere at få de rette informationer på plads. Det oplever UlykkesLinjen, der vejleder danskere i forhold til konsekvenser efter en ulykke.

Grib telefonen

Derfor har UlykkesLinjen et meget simpelt råd forud for feriehøjsæsonen: Hvis du kommer ud for et trafikuheld, så grib som minimum den mobiltelefon, som du altid har ved hånden, og dokumenter med fotos.

– Det er absolut bedst at få navn, e-mail og telefonnummer fra vidner, myndigheder og modpart ved en ulykke. Men vi ved fra vores samtaler med ulykkesramte, at især på ferien er det svært, når der er sprogbarrierer og forvirring om regler. Derfor siger vi nu: Grib i det mindste mobiltelefonen og tag fotos på ulykkesstedet, siger projektchef Mette Lundstrøm Jørgensen fra UlykkesLinjen. 

– Det kan f.eks. være billeder af en modparts bil, hvor nummerplade og model er synlig, et uheldssted eller billeder af specifikke skader. Man kan også spørge, om man må tage et foto af modpartens og vidners kørekort eller id. På den måde kan man finde dokumentationen sidenhen, og det kan være afgørende for erstatning, tilføjer hun.

Lægetjek kan ikke vente

Ved alvorlige skader er det naturligvis vigtigt at ringe efter hjælp. I hele EU er alarmnummeret 112.

I tilfælde af mindre akutte smerter eller mistanke om personskade kan det virke oplagt at vente med at blive undersøgt, til man er hjemme fra ferien igen. Men hvis trafikskaderne skal anerkendes af forsikringsselskabet, er det vigtigt, at dine skader så hurtigt som muligt bliver beskrevet grundigt af en læge.

Forsikringsselskabet, hvor man har sin rejseforsikring, bør derfor kontaktes, så de kan finde et relevant sted i området, hvor man kan blive undersøgt og evt. behandlet.

Ved personskade

Du kan få behandlet din skadesag herhjemme, hvis du har været involveret i et færdselsuheld i udlandet – og du ikke selv har skylden. Dette gælder for færdselsuheld i et EU/EØS-land. Alle forsikringsselskaber i disse lande har en skaderepræsentant her i Danmark. Denne danske repræsentant skal herefter videreformidle dit krav til det udenlandske selskab.

Du skal som skadelidt være opmærksom på, at uheldet skal opgøres efter skadelandets love og erstatningssummer.

Du skal oplyse modparten om dit forsikringsselskab og evt. udfylde den internationale skadeanmeldelsesblanket. Husk at begge parter skal underskrive.

Ret vil vejhjælp ved kaskoforsikring

Har du kaskoforsikring giver det dig automatisk ret til vejhjælp i en lang række lande via SOS International. Du skal blot bruge to ting: Din bils registreringsnummer og SOS Internationals app til din telefon. App'en har en praktisk GPS-funktion, som kan vise din præcise placering i tilfælde af et nødstop.  

Få råd og vejledning hos UlykkesLinjen

Hvis der opstår spørgsmål efter en ulykke, kan man altid ringe og få gratis og uvildig vejledning hos UlykkesLinjen. UlykkesLinjen giver gratis og uvildig vejledning for at hjælpe ulykkespatienter og deres pårørende til at tackle de udfordringer, der kan opstå efter en ulykke.

Der sidder altid en erfaren gruppe af rådgivere ved telefonerne, der kan trække på et bagland af specialister som jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter, der er tilknyttet UlykkesPatientForeningen.

Initiativet til UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og UlykkesPatientForeningen.

Tekst: Torben Brandt

Det er ikke til diskussion, at du fortsat gerne vil campere, men du har måske ikke længere økonomi, fysik eller lyst til en stor vogn, som både kræver en dyr trækker og en hel del kørefærdigheder af chaufføren. Eller også er du bare vild med camping, men ønsker ikke mere materielt end højst nødvendigt i dit liv, og du har derfor valgt at ”downsize” tilværelsen. 

Det lidt popsmarte ord betyder ikke, at man skal give afkald på hele sit materielle liv, men blot at man kigger kritisk på, hvad man fylder sit liv med og bruger sine penge på. 
 

Tæt på naturen

Som campist er der rig mulighed for at downsize. Teltet er en genial og også forholdsvis billig måde at nyde camping- og outdoor-livets glæder på, uanset om man er et par uden børn, børnefamilie, eller ungerne er fløjet fra reden.
Teltet er let at opbevare i et kælder- eller pulterrum i de perioder, hvor det ikke bruges – også hvis man har downsizet sin bolig og bor i en lille lejlighed eller et mindre hus. 

Og når behovet melder sig for at komme helt tæt på naturen, er det naturligvis også et stort plus, at teltet ikke kræver en stor, dyr brændstofsluger, men kan fragtes i en lille bil, på motorcyklen eller med rugbrød som drivmiddel på cykel eller ryg. 

Det oplagte kompromis

Har man tidligere haft stor campingvogn eller autocamper, kan springet til telt være for stort for nogle campister. I så fald er teltvognen et glimrende kompromis, fordi man her tager det bedste fra teltet og kombinerer med nogle af autocamperens/campingvognens åbenlyse kvaliteter som de høje senge, køkkenet og masser af albuerum i kabinen. En ny teltvogn kan i en indstigningsmodel købes for cirka 40.000 kr., og kan man nøjes med en brugt, kan det gøres endnu billigere. 

Teltvognen er også perfekt, hvis man har droppet den store bil til fordel for en mindre med færre muskler. De fleste teltvogne har en totalvægt på cirka 500 kg og kan trækkes af alt, der kan udstyres med krog. Vognens beskedne højde bag bilen minimerer vindmodstanden, så den fordyrer ikke det samlede brændstofbudget voldsomt. Desuden er sliddet på bilen ikke nær så stort ved at trække en teltvogn som en tung campingvogn. 

Teltvogne er lette at manøvrere, og man behøver ikke få klamme håndflader over, at bilens GPS ved en fejl dirigerer vogntoget ad kringlede bjergveje eller under lave broer, for de udfordringer klarer teltvognen snildt. Den er også let at få ind på campingpladsen, og skulle det alligevel volde problemer, kan man blot spænde fra og skubbe den på plads. 
 

De små vogne frister

Hvis økonomi eller behov ikke længere er til en stor campingvogn, men man omvendt ikke har mod på at campere i telt eller teltvogn, er en lille campingvogn et godt valg. Samtlige mærker tilbyder små, lette rejsevogne, der er til at betale og med indretninger til såvel parret som børnefamilien. Vognene har lav egenvægt, er lette at manøvrere og med totalvægte på cirka 1.000-1.200 kg, kan også små biler trække dem. 

Der skal naturligvis betales halvårlig vægtafgift på disse campingvogne, men også her slipper man nådigt, fordi lette vogne er billigere i afgift end tungere vogne. 
Og det betyder ikke så meget, at pladsen inde i vognen er mindre, end du har været vant til, for når du har downsizet dit liv, har du alligevel ikke længere så meget at slæbe med på ferien. 

Autocamper og bil smeltet sammen

Også på autocampersiden er det muligt at gå ned i størrelse. På de europæiske campingmesser fylder de såkaldte ”Kastenwagen”, kassevogne indrettet som minicampere, år efter år mere i udstillingshallerne. Det smarte ved denne type vogn er, at den fungerer som familiebil til hverdag og minicamper i ferierne, så man kan nøjes med én bil. 
Volkswagen er blandt de store aktører på dette område, ikke mindst i kraft af sine California-vogne med hævetag, men også tyske Reimo forsøger at få en bid af markedet i Danmark. Reimo har således indgået en aftale med Rydberg & Søn Autocenter i Risskov ved Aarhus, hvor man som bilejer kan få op- og ombygget biler som f.eks. Mercedes Vito, Citroën Berlingo, Ford Transit og Renault Trafic, så de alt efter behov både kan fungere som personbil og minicamper.