Når småt er godt
Af Torben Brandt og Lars Milbæk
Der er mange fordele ved at anskaffe sig en mindre vogn. De er nemme at tumle med, hvis man er lidt oppe i årene eller er enlig campist, det er ofte en billigere løsning, og de kan trækkes af stort set alle biler, uanset størrelse. Særligt med udbredelsen af hybrid- og elbiler, hvor lav totalvægt er lig med større rækkevidde, er små vogne en gave.
Vi har her samlet fem lette løsninger, der spænder fra 500 til 900 kg i totalvægt – og to af dem er ovenikøbet prissat til under 100.000 kr.
T@B 320 Mexican Sunset
Egenvægt: 655 kg Totalvægt: 800 kg Lasteevne: 145 kg
Pris: 125.100 kr.
Den lille, dråbeformede T@B er til campisten, der ikke har noget imod at skille sig ud fra mængden, og vælger I varianten Mexican Sunset, kan I være ret sikre på, at der ikke er mange andre vogne på campingpladsen, der ligner jeres. T@B 320 er den mindste i rækken af T@B-campingvogne, og eftersom egenvægten er helt nede på 655 kg, kan den trækkes af langt de fleste biler.
Det er en vogn, der kræver, at campisten ikke er alt for høj, for så vil det være en udfordring både at bevæge sig inde i vognen og at sove i den omdannede siddegruppe, hvor målene er 175 X 200 cm. Vognen har frontkøkken med 60 liter køleskab, mens siddegruppen er placeret bagest. Priserne begynder på kr. 125.100.
Vega 295 ET
Egenvægt: 560 kg Totalvægt: 850 kg Lasteevne: 290 kg
Pris: 92.400 kr.
Den polske vogn er bygget op over de gamle Safari-vogne. Efterfølgende kom den tilbage på det danske marked under navnet Opus, men det hævdede en engelsk teltvognsproducent at have rettighederne til, og derfor blev navnet for cirka fem år siden ændret til Vega.
Vega er skarp på prisen, og alligevel er den bygget i glasfiber på helgalvaniseret chassis, og med en egenvægt på blot 560 kg kræver den ikke en stor bil som trækdyr.
Vognen har frontkøkken med 60 liter køleskab, mens siddegruppen bagest også fungerer som seng.
Hævetaget giver god ståhøjde på campingpladsen og reduceret vindmodstand under transport.
Prisen for Vega 295 ET er i en standardversion 92.400 kr., men i den vogn, der var udstillet på Ferie for Alle i Herning, var der toilet, myggenet og en Silver-pakke, der fik den samlede pris op på 109.570 kr.
Silver Mini 270 Freestyle
Køreklar vægt: 595 kg Totalvægt: 750 kg Lasteevne: 155 kg
Pris: 116.695 kr.
Det er den store, franske Trigano-koncern, der står bag disse vogne, som er skræddersyet både til den aktive campist, der gerne vil have f.eks. sin cykel eller kajak med på tur, og til den enlige campist eller parret, der vil have en let campingvogn, som samtidig er overkommelig i pris.
Disse hævetagsvogne har ydermere den fordel, at der ikke er ret meget vindmodstand, hvilket sparer på det dyre brændstof, og med en højde under to meter koster det ikke noget at køre med dem på de franske motorveje, hvis I skulle komme på de kanter.
Vognen har en stor dør i bagenden og et køkken, inklusiv et køleskab på 85 liter, placeret bagest til venstre, mens siddegruppen og bordet er i front.
Det er også her, I reder op, når det er sengetid. Både tag og sider er i forstærket polyester, der gør den modstandsdygtig over for hagl og stenslag.
Camp-let Passion
Egenvægt: 300 kg Totalvægt: 500 kg Lasteevne: 200 kg
Pris med bremser: 78.395 kr.
Pris uden bremser: 71.795 kr.
Denne teltvogn er egentlig beregnet til en familie på fire personer, men den egner sig også glimrende til parret eller den enlige campist, fordi den er let at håndtere og til at betale.
Den ene af de to sovekabiner kan bruges som sofa, fordi den forreste del af madrassen kan klappes op og bruges som ryglæn, og så kan I sove i den anden kabine.
Der kan tilkøbes alverdens gode sager til disse teltvogne, men hvis I nøjes med standardudstyret i Camp-let Passion, får I to sovekabiner og et stuerum på 18 kvadratmeter, og så kan I nøjes med at betale 78.395 kr.
Hvis I også vil have et køkken med i hatten, koster det 7.699 kr ekstra, men det er ikke et must, for der er ganske glimrende køkkenfaciliteter på mange campingpladser.
Et plus er også, at en teltvogn kun øger brændstofforbruget med cirka 10 %, og desuden betales der ikke vægtafgift, når vognen har en totalvægt på blot 500 kg.
Camp-let fås også i en North-model, hvor priserne med bremser begynder fra 68.845 kr., og ellers kan du overveje at købe teltvognen brugt, hvor du kan være heldig at finde ældre, velholdte vogne til fordelagtige priser.
Hobby Beachy 360
Køreklar vægt: 757 kg Totalvægt: 900 kg Lasteevne: 143 kg
Pris: 118.950 kg
Hobby nye vogn på markedet befinder sig i grænselandet mellem en teltvogn og en campingvogn, og forventningen var, at den primært ville appellere til det yngre publikum, men det har vist sig, at det fortrinsvis er det midaldrende publikum, der har kastet sig over vognen, som er designet af danske Anne Halskov.
Beachy har et meget stort køkkenbord i front, der er ikke noget komfur, men det kan løses ved enten at bruge pladsens faciliteter eller at købe en induktionskogeplade, en grill eller et gasblus.
Ved siden af frontkøkkenet er der et stort opbevaringsrum, hvor der også er mulighed for at placere et transportabelt toilet, som dog skal tilkøbes, for vognen er ikke født med toilet og bad. Bagest er der en meget stor siddegruppe, der også fungerer som seng.
Over siddegruppen er der god opbevaringsplads på hylder, der ikke er skærmet med låger, men med kraftige elastikker. En let og lækker vogn til en meget fordelagtig pris.
Ny GLC til de tunge læs
Tekst Morten Brunsgaard Bek
Den første Mercedes-Benz GLC tog over efter den kantede GLK, og GLC er siden blevet en af de vigtigste biler for det tyske mærke.
Alle sejl er derfor sat til med den nye generation af SUV’en, som bærer opdateret, men alligevel genkendeligt design. Den nye GLC deler meget af sin teknik med den nyeste C-Klasse, og den har da også næsten samme interiørlayout, men GLC skiller sig alligevel ud.
Den fås med luftaffjedring, som gør offroad-kørsel nemmere - og det samme gælder kørsel med tunge campingvogne - og den fås i tre plug-in-versioner, hvor to er med benzinmotor og en med dieselmotor.
Topversionen blandt de tre, GLC 400 e, har hele 381 hk, og den elektriske rækkevidde er klasseledende: Omkring 100 kilometer på en opladning.
Med dieselmotor og firehjulstræk i GLC 220 d 4Matic med 197 hk kan den nye GLC tage 2.500 kilo på krogen.
Når campingvognen kobles på, spørger bilen til campingvognens dimensioner - og planlægges en køretur i navigationen, tager bilen så højde for, om vejene egner sig til kørsel med campingvogn.
Når der pludselig er meget langt ned til fødderne…
Af Mogens Havsted
Ja, kræfterne og smidigheden er ikke længere, som de var engang. Og mennesker, som har levet i et parforhold hele livet, bliver måske alene. Men hvor pensionistliv og alderdom i gamle dage betød færre oplevelser og et mere stille liv, er det i vore dage indgangen til et mere aktivt liv og meget gerne som campist.
På opfordring af en læser har vi kigget lidt på nogle ting, som kan gøre campinglivet lidt nemmere for dem, der vil ud på nye oplevelser. Først og fremmest er det naturligvis nemmere, jo mindre og jo mere handy selve campingvognen eller autocamperen er – det beskrives andetsteds i dette blad.
Her kigger vi på dimser og dingenoter.
Moveren – gaven til os alle
I gamle dage var det et udbredt tidsfordriv at sidde uden for sin campingvogn – gerne med en øl på maven – og betragte nyankomne campister og se deres besvær med at få anbragt deres vogn helt rigtigt: Der blev bakket og bugseret og kommanderet, indtil der blev koblet fra og skubbet på plads – for øvrigt ikke sjældent med hjælp fra iagttagerne.
Hele det scenarie blev ødelagt med moverens fremkomst. Nu kører enhver hen til anvist plads, kobler fra og kører på plads med lette tryk på fjernbetjeningen. Og nej, det er ikke kun en gave til den uerfarne – det er en gave til os alle!
Mover og batteri vejer, men du bør absolut skaffe plads i vægtregnskabet til en mover.
Der er flere udbydere af movere – køb den og få den installeret hos din lokale campingforhandler, som samtidig sørger for ordentlig batteri- og ladekapacitet.
Støtteben – de vejer
Med vognen på plads slår du straks støttebenene ud. Ja, du kan sagtens installere automatiske støtteben, men igen skal du være opmærksom på vægten, som hurtigt ryger opad med en lille motor i hvert af vognens fire hjørner. I stedet kan du få monteret plastikrør ud for støttebenenes spindler, så de er nemmere at fange med håndsvinget.
Håndsvinget kan ændres, så det kan monteres på en batteridrevet skrue-/boremaskine, som kan opbevares i bilen og dermed ikke belaster vægtregnskabet. Du skal stadig ned på knæ, men det letter dog tilværelsen betragteligt. Anbefaling: skruemaskine til støttebenene og en pude til knæene.
For øvrigt er skrue-/boremaskinen også praktisk, hvis du skal have pløkker ned i hård jord. Du kan enten forbore et hul i jorden, eller du kan bruge pløkker, som er designet til at blive skruet ned i jorden.
De fire automatiske støtteben vejer uforholdsmæssigt meget på de mindre campingvogne.
Forteltet
Næste step i etablering af lejren er opsætning af forteltet, og her er der jo et uanet antal muligheder. Det traditionelle fortelt, som er designet og syet præcis til din vogn, er ofte besværligt og tungt at arbejde med.
Du gør livet nemmere for dig selv ved at mærke stængerne, så du med farvet tape på forhånd har markeret, hvilke stænger der skal sættes sammen og i hvilken rækkefølge. Det er dog i småtingsafdelingen over vores tips.
Med et lufttelt slipper du for bøvlet med stængerne, og en elektrisk pumpe afgiver en behagelig lyd, mens du tager dig en pause og betragter forteltet, som langsomt rejser sig for øjnene af dig.
MEN også her er der selvfølgelig et men: De mange kanaler, som erstatter stængerne, frembyder en højere vægt, som gør det tungt at pakke ud og bakse rundt med. Også lufttelte skal monteres på vognens side, og så er du tilbage til besværet med det oprindelige fortelt.
Jamen, findes der ikke en lille motor, som kan trække forteltet gennem skinnen på vognen? Jo, det gør der, og der findes givetvis også campister, som har glæde af den løsning. Jeg anbefaler den kun med betænkelighed, for teltet skal stadig foldes ud, og skinnemotoren skal ”fodres” med teltdugen, så den ikke overbelastes og kører skævt. Helt automatisk er det sjældent.
Markiser kan være svaret på vores besværligheder. I de senere år er markiserne blevet lettere og mere holdbare, ligesom de kan suppleres med sider i forskellige afskygninger og former.
Markisen fastmonteres på vognens side, og du skal bare trække den ud og folde nogle få stænger ud. Nemt ved pauserne på rejsen og nemt ved ankomsten.
Forteltet passer til vognens facon og byder på mere plads, men markisen er nemmere at slå ud og forsyne med løse sider efter behag.
Med siderne kan du få forteltets fordele, og løsningen letter som regel på vægtregnskabet. Imod markiseløsning og for et egentligt fortelt tæller dog, at markise med sider ikke udnytter hele vognens længde: du får altså mindre plads i forteltet.
Hvilken løsning skal du vælge? Tjae, der er altså fordele og ulemper ved alle tre former for fortelt, men hvis vi fokuserer på, at det skal være nemt at håndtere, bliver det nok markisen.
Let og solidt
Nu stiller vi frem i forteltet. Vær opmærksom på, hvilke møbler du køber. De meget lette campingmøbler er måske ikke dem, der passer dig bedst, hvis du gerne lige vil have noget at støtte dig til, når du rejser dig fra stolen.
Den nye generation af campingmøbler imødeser dog både behovet for stabilitet og let vægt. Borde i aluminium kan erstatte de tunge plader i laminerede mdf-plader, og stole er designet, så benene yder støtte, også når vægten er lidt skævt fordelt etc. Se dig godt for, når du køber møblerne og forlang, at du kan prøvesidde dem hos forhandleren.
Den lave vægt er både en fordel, når du kører med vognen, og når du skal pakke ud og ind.
Op i vognen
De fleste mennesker siger måske, at de går ind i campingvognen, men når man kommer godt op i alderen, giver det mere mening at tale om, at man ”går op i vognen”. Du skal bruge en god, solid trappe.
Vi kan ikke anbefale en bestemt, men du skal være opmærksom på, at den gode trappe som regel også er tung og lidt stor. Jo mere sikker, jo mere besværlig at stille frem. Det må du selv afveje.
Vores inspirerende læser har også spurgt, om man kan etablere et håndtag eller et greb til at tage fat om, når man går ud og ind af vognen. Ja, naturligvis kan man det, men få en professionel til at gøre det, for skruerne skal ind og have fat i den ramme, som vognens sider er monteret på.
Man skal også være opmærksom på, at den slags eftermonterede håndtag og greb sjældent gør noget godt for brugtvognsværdien den dag, du vil skifte. Vores anbefaling er, at du får indrettet vognen, så den giver dig optimal glæde ved campinglivet, og så tager det (måske øgede) tab med oprejst pande. Hvor stort, tabet vil være, er umuligt at sige.
Trinet op til vognen fås i alverdens udformninger, men generelt er det nok et punkt, hvor vi foretrækker de lidt tunge og solide modeller.
Ud og se
Når du nu har etableret dig i lejren, er det tid at komme ud at se noget. Her har du selvfølgelig medbragt en cykel og helt i tråd med de mange løsninger, der skal gøre campinglivet lettere, har du naturligvis købt en el-cykel.
Som er tung og besværlig at håndtere, når den skal op på stativet på campingvognen. Også her kan du få hjælp mod betaling og endnu et minus i det samlede vægtregnskab.
Spørg campingforhandleren til råds om hvilket stativ, der passer bedst til din vogn. Det er også forhandleren, der skal sørge for, at stativet er monteret korrekt på din vogn.
Du kan sagtens få cykelstativer med hejseanordning, men det skal monteres korrekt på campingvognens bærende konstruktion.
Spar på energien
Strøm skal der til, men en lang ledning på tromle kan også være lidt besværlig. Overvej, om du kan skrue ned for el-forbruget og blive selvforsynende via solceller.
Når du endelig har slået lejr, er spildevandet noget af det mest besværlige at fragte rundt med. Kassetten skal lempes ud af det alt for lille rum, der skal lukkes låg og fragtes ofte ganske langt til udslagsvask.
Et enkelt fif er at medbringe en lille, udklappelig vogn eller – endnu bedre – få installeret et tømningsanlæg, så du kan tømme anlægget direkte fra vognen, når du alligevel forlader pladsen for at drage videre ud på nye eventyr.
Medbring en pakke øl
Selv om du får installeret alle tænkelige remedier til at gøre campistlivet nemmere, kan du aldrig helt undgå at komme ud for udfordringer, som overstiger kræfterne, men som campist har du næsten altid mulighed for at have hjælp lige ved hånden.
De tidligere omtalte campister, som i gamle dage nød synet af nytilkomnes besværligheder, er i virkeligheden rare og flinke mennesker, som gerne rejser sig og giver en hånd til den enlige eller fysisk besværede medcampist. Vær aldrig bange for at bede om hjælp – og så kan man jo altid lige byde på en øl som tak.
Det må gerne – men behøver det ikke – være en let øl. Her har ”hjælpemidlet” ingen konsekvenser for vægtregnskabet.
BMW gør X1 helt elektrisk
Tekst Morten Brunsgaard Bek
Der er to nyheder i en, når det kommer til den mindste SUV fra BMW.
Den nye X1 kommer nemlig, som de to tidligere generationer, med forbrændingsmotor, men som den første X1 kommer den også som fuldelektrisk iX1 med 313 hk og en rækkevidde lige under 440 kilometer.
Den elektriske iX1 må trække 1.200 kilo, men med en eller flere af de øvrige motoriseringer må X1 trække op til 2.000 kilo.
Ved introduktionen i slutningen af 2022 vil X1 blive tilbudt med to benzinmotorer (136 og 218 hk) og med to dieselmotorer (150 og 211 hk) - de stærkeste med firehjulstræk.
To plug-in-hybrider følger også med, og begge har firehjulstræk: X1 xDrive25e med 245 hk og X1 xDrive30e med 326 hk.
Sheltere er det nye sort
Af Per Raahauge
På DCU-Camping Kollund, DCU-Camping Kulhuse og DCU-Camping Tranum er der mulighed for at overnatte i shelter..
En - eller et - shelter er en lille træhytte med gulv ca. 0,5 meter over jorden og et stort tagudhæng samt vægge på de tre sider. De fleste sheltere kan rumme fire til seks personer. Foran shelteren er der ofte et bålsted i en brøndring, så man får bålet – og dermed varmen – op i en højde, så man kan få glæde af den inde i shelteren.
Samtidig kan man sidde eller ligge og være tænksomme, mens man kigger ind i flammerne. Eller man kan sidde og bage sit snobrød på en pind.
Grøn ferieform med begrænset oppakning
Når man bor i shelter, rejser man let. Det betyder, at man typisk kan have hele sin bagage på ryggen eller bagagebæreren. Samtidig kan man glæde sig over, at det er en ferieform, hvor man tager hensyn til naturen.
Det vigtigste grej er et godt liggeunderlag samt en god og gerne lang sovepose. Man ligger jo ude i den friske luft, så når bålet er gået ud, er det rart at krybe helt ned i soveposen – eller have en god tophue på hovedet.
Herudover skal man blot have madvarer, spisegrej, en pandelampe, eventuelt kogegrej til bålet, tændstikker, lidt optændingskvas og måske de første ”pinde” til bålet. Og teltet, ja, det slipper man jo for at medbringe.
Endelig skal man huske et ordentligt kort med en masse detaljer, så de helt små stier er med. F.eks. Topo GPS eller Outdooractive kan hentes til både Android og iOS telefoner
Sådan finder man en passende shelter
En meget stor del af landets sheltere kan benyttes frit – altså gratis. Det kan lade sig gøre, fordi shelterne er opført af Naturstyrelsen i deres skove, eller fordi spejdere og andre har fået støtte fra Friluftsrådet til at opføre en shelter, som de så kan tilbyde alle interesserede.
Det er dog normalt, at man skal betale et mindre beløb ved brug af de sheltere, hvor man kan få adgang til toiletter og bad.
Tager man en cykel- eller vandretur over nogle dage, kan man ofte klare sig med ”etagevask” et par dage, hvis man så bare kan komme ind på en campingplads og få et rigtigt, varmt bad og nyde pladsens andre faciliteter, inden man igen drager ud på de primitive lejrpladser med shelter eller i medbragt telt.
De fleste sheltere er beregnet til 4-6 voksne, men sheltere findes i mange størrelser. Naturstyrelsen har en del shelterpladser i forskellige størrelser. Ofte er der på de lidt større pladser flere sheltere, der er bygget sammen omkring bålpladsen, så der er plads til en hel skoleklasse eller en masse spejdere. Og er man selv kun en lille gruppe på sheltertur, får man bare sin egen del af shelteren. (Foto: Naturstyrelsen)
Book en shelter direkte hos campingpladsen
DCU tilbyder shelterovernatning på udvalgte campingpladser. Kontakt den enkelte campingplads for booking, aktuelle priser og vilkår. Personer med DCU-ungdomsmedlemskab kan overnatte gratis i shelter.
På DCU-Camping Kollund er der opført to shelters, så campister kan bo helt tæt på naturen. Også DCU-Camping Kulhuse og DCU-Camping Tranum har fået shelters. Dermed er der i alt tre DCU-pladser, som tilbyder denne overnatningsform.
Naturstyrelsen kender til flest sheltere
Naturstyrelsen har 505 sheltere i de statslige naturområder, og 325 af dem kan bookes.. Og de har det nemmeste, digitale værktøj til at finde en shelter med de faciliteter og på de steder, man ønsker. Adressen er www.udinaturen.dk , hvor statens og en række andre sheltere er samlet.
Herudover rummer hjemmesiden masser af gode ideer som f.eks. gå- og cykelture og primitive overnatningspladser samt bade- og fiskemuligheder ved havet og i søerne.
Skal man finde en shelter, går man videre på ”Find faciliteter på kort”. Hvor man under ”Overnatning” kan vælge mellem flere muligheder. Her vælger man ”Shelter på primitiv overnatningsplads”, hvorefter man zoomer ind på det område, man vil overnatte og går ind og kigger på en lille beskrivelse af det pågældende område og mulighederne.
Ved man nøjagtigt, hvilken shelter man vil til, kan man også søge på dens navn.
På udinaturen.dk kan man finde sheltere, primitive overnatningspladser, ruter og andre friluftsfaciliteter i hele Danmark.
Alle steder kan man se, hvor man kan bo gratis, mens det nogle steder er muligt for ca. 30-50 kr at få adgang til toilet, bad og måske andre faciliteter.
Planlæg turen hjemmefra
Generelt kan det betale sig at planlægge turen - og lave alternativer til den, inden man tager af sted. Det kan man også på www.udinaturen.dk, hvor der f.eks. er masser af forslag til vandre- og cykelture.
I Danmark - uden de voldsomme højdeforskelle og uden en kæmpemæssig oppakning - kan man gå 4-5 km i timen. Men der skal også lægges pauser ind, så man kan sætte sig ned og nyde naturen, få en slurk vand eller kaffe og hoppe i en badesø eller lignende.
Det kan betale sig at planlægge kortere dagture, hvis man har børn eller ældre med, hvis man endnu ikke er i topform, eller vejret er udfordrende.
En hel speciel shelteroplevelse kan man få i en havshelter. Danmarks første af slagsen stiller Halsnæs Kommune til rådighed i Roskilde Fjord lidt syd for Frederiksværk. Den skæve - og fantastiske - ide er sikkert opstået i kølvandet på, at sejlads med havkajak er blevet voldsomt populært. Derfor er der også kommet havsheltere på bl.a. Kerteminde Fjord, ved Houens Odde, Mariager Fjord ved Hobro, Sydhavnen i Københavns Havn og Limfjorden ved Egholm i Aalborg. (Foto: Halsnæs Kommune)
Halvt så dyrt og dobbelt så sjovt
Hvis du synes, at udgifterne til en campingvogn eller autocamper er for høje i forhold til, hvor meget du får den brugt, var det måske værd at overveje en ejerform, som nok er fløjet under radaren på de fleste campister; at eje vognen sammen med andre.
Det har Helle og Olav Keblovszki fra Aarhus gjort med succes siden 2005. De ejer en campingvogn sammen med deres gode venner, Helle Randrup og Uffe Normand, hvor ejerskabet er opdelt i fire andele, så de er flere om at dele de faste udgifter og til at betale for nyanskaffelser.
– Det kræver nogle regler, som man skal være enige om, men for os fungerer det rigtig godt, siger Helle Keblovszki.
Fra refugium til campingvogn
De fire aarhusianere har kendt hinanden siden midten af 80’erne. Såvel Helle Keblovszki, Helle Randrup som Uffe Normand er 66 år, mens Olav Keblovszki er 70 år.
Da de lærte hinanden at kende, havde Helle Randrup og Uffe Normand sammen med 10 andre familier en andel i et refugium, som var et nedlagt landbrug. De spurgte, om Helle og Olav havde lyst til at være med, og det ville de gerne.
– Konceptet var, at basale ting som kaffe, toiletpapir og køkkenrulle til alles forbrug var indlagt i den betaling, man gav hver måned. Da det refugium blev opløst, havde Helle og Uffe en gammel campingvogn, som de overvejede at sælge, og da vi talte om det, sagde vi, at den campingvogn ville vi da gerne være med på, siger Helle Keblovszki, som indtil da kun havde prøvet at ligge i telt.
Lånte den i sommerferien
De fire blev enige om, at Helle og Olav fik lov at låne vognen i sommerferien for at se, om livet med campingvogn var noget for dem. Det var det.
– Derpå blev vi enige om at få Helle og Uffes campingvogn vurderet, og så betalte Olav og jeg halvdelen af, hvad den var værd. Vi har opdelt ejerskabet i fire andele, så vi ejer en fjerdedel hver. Det kan være aktuelt, hvis en af os dør, eller et par bliver skilt, og samtidig lavede vi en samejekontrakt, hvor vi skrev alle de ting ned, der kunne være relevante, fortæller Helle Keblovszki.
Hun peger på nyanskaffelser, vedligeholdelse og forsikring, hvor det fælles ejerskab giver besparelser.
– Men det er også et plus, at vi er fire, når vi skal gøre klar til en sæson eller pakke sammen, og det er også godt i forhold til at betale for den forårsplads, vi har på DCUs campingplads i Ebeltoft, fordi vi er to par til at deles om udgiften, siger hun.
Klare aftaler
At eje noget sammen med andre kan være problematisk og være årsag til masser af uenighed, men ifølge Helle Keblovszki handler det meget om at have klare aftaler.
– Vi aftalte på forhånd klart, hvilken standard vi gerne ville have, og så har vi nogenlunde samme værdigrundlag i forhold til ordentlighed og rengøring. Det nytter ikke noget, hvis det ene par går meget op i hygiejne og orden, og de så overtager en vogn, hvor toiletspanden ikke er tømt, og hvor det hele roder. Man skal blive enige om standarderne på forhånd og være ærlige over for hinanden, siger Helle Keblovszki.
Hvad med udlån?
Også spørgsmålet om udlån af campingvognen til familie og venner er der klare regler for.
– Vi har aftalt, at vognen kun kan lånes ud til andre, hvis der er mindst én andelshaver til stede. Så hvis børn og børnebørn spørger om lov til at låne campingvognen, kan det kun ske, hvis de vil være i vognen sammen med en af os andelshavere, forklarer Helle Keblovszki.
Inden sæsonens start planlægges det også, hvem der kan disponere over vognen på hvilke tidspunkter af året.
– Vi har en kalender, hvor vi booker, så vi kan se, hvornår vognen er optaget, og hvis nogle af os gerne vil låne vognen i en periode, der ikke er ”vores”, så ringer vi bare til hinanden og hører, om det kan lade sig gøre. Det er vigtigt, at man ikke bliver for smålig og går op i millimeterretfærdighed, understreger Helle Keblovszki.
Sætter beløb ind hver måned
Hver måned sætter hvert par 300 kr. ind på en konto til at dække udgifter til forsikring, vægtafgift, Falck og lidt vedligeholdelse. Derudover sætter hvert par 700 kr. ind om måneden, der dækker sociale aktiviteter, betaling af forårsplads samt eventuelt fælles campingophold i sommerferien.
– Hvert år holder vi generalforsamling, hvor vi aftaler, hvad der skal ske i løbet af året. Jeg er formand, og den anden Helle er næstformand, og de to mænd er menige medlemmer. Der bliver ført referat, så vi har overblik over, hvem der gør hvad. Faste punkter på generalforsamlingen er, hvordan det ser ud med vognen, hvornår vi holder ferie, og hvor vi skal have en forårsplads. Vi har aftalt, at de ting, der vedrører skader og vognens sikkerhed, ikke er til debat – det skal bare laves., siger Helle Keblovszki.
Vognen skiftet ud
I 2010 var der udsigt til store reparationer på den gamle campingvogn, og de fire andelshavere blev enige om, at det var tid til at anskaffe en ny. De bød hver især ind med ønsker, så de vidste, hvad de skulle kigge efter, da de tog på feriemesse i Herning. Valget faldt på en Adria Adora 472 LU, der i 2011 blev valgt til årets campingvogn, og som de fortsat har.
– Det er en super fin vogn, som vi stadigvæk er rigtig glade for, og så var det jo bare dejligt, at vi kunne nøjes med at betale halvdelen hver i forhold til, hvis vi havde købt den alene, siger Helle Keblovszki.
Det er Helle Randrup og Uffe Normands navne, der står på registreringsattesten, men der er lavet samejekontrakter, hvor alle fire har skrevet under, og hvor hver af de fire andelshavere har en kopi af kontrakten. Desuden ligger der en kopi af samejekontrakten i campingvognen.
Selvom samejekontrakten først og fremmest er lavet for at have rene linjer omkring dele-campingvognen, så rummer kontrakten også et godt eksempel på, det hyggelige fællesskab de to familier har. En af ”reglerne” i samejekontrakten er således, at vognen aldrig må afleveres efter en udlandstur, uden at der står seks udenlandske øl i køleskabet.
I løbet af foråret står campingvognen på DCU-Camping Ebeltoft – Mols, hvor de to familier på skift råder over den. Når campingvognen er ude at køre, er der klare regler i tilfælde af skader.
– Den, der laver skaden, betaler og sørger for, at det bliver lavet. Så skal ingen gå og være sure over, at de andre har lavet en skade, siger Helle Keblovszki.
Campingpladserne er i tvivl
Den største udfordring i forhold til at have en dele-campingvogn er campingpladserne, som ofte er i tvivl om, hvordan de skal tackle betalingen.
– Nogle campingpladser vil slet ikke have os, og andre ser helt forkert ud i hovedet, når vi siger, at vi er to par, som skiftes til at bruge campingvognen. Selvom begge familier er medlemmer af DCU, betaler vi 1.000 kr. ekstra for vores forårsplads på DCUs plads i Ebeltoft, uden at vi har fået en forklaring på, hvordan DCU er kommet frem til lige netop det beløb.
– I min optik ville det mest rimelige være, at vi bare betalte ekstra for to voksne de få gange, vi alle fire er der på samme tid. Når vi er der på skift, slider vi jo ikke mere på faciliteterne end alle andre, argumenterer Helle Keblovszki, der dog samlet ser langt flere fordele end ulemper ved det fælles ejerskab, og som undrer sig over, at så få andre vælger at købe en campingvogn sammen med andre.
– I Ebeltoft er der faktisk nogle, som også har campingvognen i fællesskab, men ellers har vi ikke mødt andre, og det kan man da undre sig over i en tid, hvor der er så stor opmærksomhed på at passe på vores ressourcer. Jeg tror, at mange kunne have glæde af sådan en ordning i stedet for at sælge vognen, fordi de synes, det er for dyrt at have den, når de ikke længere bruger den så meget. For os har det været en super god løsning. Det er halvt så dyrt og dobbelt så sjovt, siger Helle Keblovszki.
Når de to par camperer i udlandet, kører det ene par campingvognen ned til feriedestinationen, mens det andet par sørger for at køre vognen hjem. På den måde skal hvert par kun trække campingvognen den ene vej.
Fejlen ingen taler om
Det viser tal fra såvel DCU som forsikringsselskabet Tryg. Og lad det være sagt med det samme: Det er heldigvis ikke ret tit, at campingvognen falder af anhængertrækket.
Men det sker faktisk ind imellem, selvom det ikke er noget, ret mange campister er stolte af at underholde med, når de hygger sig med andre campister i forteltet. For som regel er det campistens egen fejl, der er årsag til miseren.
– De sidste mange år har jeg gennemsnitligt fået fem-seks henvendelser årligt fra DCU-medlemmer, der har tabt campingvognen, fordi de ikke fik sat den rigtigt på anhængertrækket, inden de kørte. Og det er formentlig kun toppen af isbjerget, for det er jo langt fra alle sager, der havner på mit bord, siger teknisk rådgiver i DCU, Stefan Rosendal.
Forsikringsselskab bekræfter
Forsikringsselskabet Tryg, som DCU samarbejder med om forsikringsaftaler til DCU-medlemmerne, oplyser, at skader, hvor campingvognen falder af på grund af forkert montering, ikke er særlig udbredt hos selskabet.
Tryg har dog årligt mellem 10 og 20 af disse skader, og eftersom Tryg sidder på cirka 20 procent af forsikringsmarkedet for campingvogne, betyder det – med en vis statistisk usikkerhed – at der er mellem 50 og 100 af disse sager årligt hos de danske forsikringsselskaber.
Løft op
I bedste fald resulterer en afhoppet campingvogn i ridser og kosmetiske skader på træktrianglen eller på bilens kofanger. I værste fald bliver campingvognen totalskadet, og mennesker lider overlast, hvis campingvognen løber løbsk.
– Fejlen opstår typisk, fordi man bliver distraheret af noget, mens man er i gang med at spænde campingvognen bagpå, eller en medcampist hjælper med at spænde på, og så får man ikke lige tjekket, at den sidder ordentligt.
Inden man kører, skal man derfor altid huske at løfte op i træktrianglen for at sikre, at campingvognen sidder, som den skal, lyder rådet fra Stefan Rosendal.
For DCU-medlemmer: Læs artiklen "Sådan kobler du på"
Fine familietelte til maks 5.000 kr.
Det behøver ikke at koste en formue at tage på camping. Faktisk kan du få et aldeles glimrende familietelt til et pænt stykke under 5.000 kr., hvilket testen, du kan læse her, viser.
Det behøver ikke at koste en formue at tage på camping. Faktisk kan du få et aldeles glimrende familietelt til et pænt stykke under 5.000 kr., hvilket testen, du kan læse her, viser.
Redaktionen kontaktede i samarbejde med DCUs tekniske afdeling en række teltleverandører og inviterede dem til at deltage i en test af familietelte, hvor præmissen var, at teltet højst måtte koste 5.000 kr. Det resulterede i, at vi fik i alt ni telte til test, hvor både Kampa og Reimo sendte tre telte, Harald Nyborg sendte to, mens Outwell sendte et enkelt telt.
Teltene blev slået op på DCU-Camping København – Absalon før efterårsferien i uge 42, hvorpå de stod, indtil de blev pillet ned igen i begyndelsen af december. At de stod så længe skyldtes, at vi ventede på at få luftteltet Kampa Brean 4 med i testen, men forsyningsvanskeligheder betød, at det gik fra at være nogle uger forsinket til aldrig at nå frem.
I mellemtiden stod de ni telte slået op på campingpladsen, hvor de både nåede at blive udsat for storm, heftig regn, slud og frost. Dermed blev teltene udsat for langt hårdere vejr, end de egentlig er konstrueret til, eftersom telte i denne prisklasse fortrinsvis er lavet til camping i årets varme og nogenlunde vindstille perioder. De fleste af teltene stod faktisk for strabadserne, men nogle klarede sig naturligvis bedre end andre.
Leverandør: Harald Nyborg
Model: Nakano iglotelt
Antal sovepladser: 4
Pris: 998 kr.
Et telt med plads til fire personer, der har en enkelt sovekabine og et opholdsrum forrest med en udmærket ståhøjde. Sidelommer i hver side af sovekabinen rummer plads til løse ting, og to store vinduer i gavlen sørger for et ganske udmærket lysindfald. Der er ventilation i begge sider af teltet og myggenet, så du kan få luft ind uden at få uønsket, flyvende selskab, men ellers er det ikke et telt med mange detaljer.
Det blev holdt oppe af stropper og seks barduner og lukkede ikke vand ind, men kombinationen af få barduner og spinkle pløkker betød, at teltet havde det svært i den kraftige blæst, der i perioder huserede på campingpladsen, og selvom testholdet et par gange justerede og strammede op, endte vinden med at få teltet til at falde sammen.
Et telt til en skarp pris, som sagtens kan fungere på en god sommerdag, men få barduner og spinkle pløkker gjorde det sårbart i blæsevejr, og samlet set var det et af de telte, der stod svagest i testen.
Ganske rummeligt og til en attraktiv pris, men igloteltet fra Harald Nyborg havde det vanskeligt i det kraftige blæsevejr.
Leverandør: Harald Nyborg
Model: Narkano
Antal sovepladser: 5
Pris: 1.989 kr.
Dette Harald Nyborg-telt stod i to måneder på campingpladsen, uden at der på noget tidspunkt kom regnvand ind, hvilket blandt andet skyldes, at teltet er udstyret med en høj bund, så selv om der lå vand på jorden foran teltet, trak det ikke ind i kabinen. I alt 16 barduner sørgede for, at det stod stabilt selv i kraftigt blæsevejr. De medfølgende pløkker var dog af en ret spinkel kvalitet, og selvom teltet formåede at holde sig oprejst gennem hele testperioden, vil det være klogt at købe nogle kraftigere pløkker, der ikke bukker så let, og som har bedre fat i jorden.
Der er fuld ståhøjde i teltet, som har et stort opholdsrum forrest med plads til bord og stole. Den ene sovekabine er 180 cm bred, mens den anden har en bredde på 140 cm. Det er muligt at omdanne de to sovekabiner til ét stort rum, hvis skillevæggen pilles ned. Der er 2 X 2 opbevaringslommer til løse genstande i sovekabinerne, ligesom der sidder lommer til opbevaring på ydersiden af sovekabinen.
Alt i alt et glimrende telt uden de store dikkedarer med masser af plads, og hvor der er fin sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Du får meget plads for pengene i Nakano til fem personer i to sovekabiner, der kan omdannes til én, hvis det foretrækkes.
Leverandør: Kampa
Model: Brean 3 Air
Antal sovepladser: 3 Vægt: 13,8 kg
Pris: 4.336 kr.
Som det eneste i testen er dette telt med luftstænger, som gør det markant hurtigere at stille op end alle andre telte i testen, hvilket er et stort plus. Efter at have pløkket de kraftige stropper i de fire hjørner med hver sin solide pløk, er det bare at pumpe luft i de tre luftkanaler, hvilket er klaret i løbet af få minutter. Teltet er testens dyreste, men der er stadigvæk en pæn margen op til de maksimale 5.000 kr. Indenfor har to af de tre luftkanaler stropper til ophængning af lyskæder eller andet.
Der er 14 barduner, som sikrede, at teltet stod solidt gennem hele testen. Ståhøjden i kabinen er 190 cm, hvilket vil være nok for de fleste, men som er lige i underkanten til mine 191 cm. Et lille udhæng ved indgangen gør det muligt at stå delvist overdækket, inden du går indenfor. Vinduer i hver side plus et i hver gavl sikrer et fint lysindfald. Der er 2 X 3 lommer til opbevaring samt en lille åbning i siden, hvor strømstikket kan føres igennem. Der kom en smule vand ind i teltets højre side mod slutningen af testen, men intet vand i den mørke sovekabine.
Alt i alt et glimrende telt, som var tæt på at løbe med den samlede sejr.
Brean 3 Air er med afstand det hurtigste telt at rejse i testen, hvilket vil være en meget stor fordel for de familier, som flytter sig jævnligt. Teltet er det dyreste i testen og var kun marginaler fra at løbe med den samlede sejr.
Leverandør: Kampa
Model: Brean 4
Antal personer: 4 Vægt: 14,37 kg
Pris: 3.098 kr.
Også dette telt var med i opløbet til den samlede sejr, fordi man med Kampas produkter generelt får fin værdi i forhold til de penge, man betaler. Sådan er det også med dette Brean 4, som slås op med tre stænger og derudover har en ekstra stang i fronten, så frontdøren er overdækket. De i alt 14 barduner sikrede, at teltet stod stabilt gennem hele testperioden.
Der er to udmærkede sovekabiner med målene 130 X 210 cm, så der uden problemer kan ligge to i hver kabine. Der er tre lommer til opbevaring i hver sovekabine.
Ståhøjden er 195 cm, så testholdets højeste medlem kunne lige akkurat stå der. Mellem sovekabinerne og frontdøren er der et godt opholdsrum, hvor familien kan sidde om et lille bord, når der skal hygges og spises. Der er i alt fire vinduer, som alle kan lukkes af for lys og indkig. Inderkabinen er mærket med farver, som gør det let at finde ud af, hvordan det skal hænges op. Der er en lomme til strømkablet i teltets venstre side, så man kan få lys eller strøm til køleboksen.
Et glimrende telt, hvor pladsen er god, og prisen er skarp.
Ståhøjden i Brean 4 fra Kampa på 195 cm betyder, at de fleste vil kunne stå oprejst i teltet uden at skulle bukke hovedet. Teltet er både rummeligt og overkommeligt i pris, og også dette telt var med i opløbet om at vinde testen.
Leverandør: Kampa
Model: Brighton 5
Antal personer: 5 Vægt: 8,2 kg
Pris: 1.396 kr.
Det billigste af testens tre Kampa-telte, og det skinner igennem visse steder, blandt andet på frontstangen, som flækkede efter det første kraftige blæsevejr.
Noget kunne tyde på, at det ikke er nogen tilfældighed, for det samme skete for journalistens datter og svigersøn, da de i sommeren 2020 boede i et Brighton 5 på DCU-Camping Ålbæk Strand i blæsevejr, så her er et svagt punkt med plads til forbedring. Der er seks barduner, hvilket er i underkanten i forhold til stabiliteten, når det blæser kraftigt.
Et telt med mange sovepladser til få kroner, hvor sovekabinen har isyet bund og måler 280 X 210 cm. Hvis der skal sove fem personer, som teltet lægger op til, kommer man til at ligge tæt, og så skal to-tre af personerne helst være børn. Der er ikke fuld ståhøjde i den forreste del af teltet, hvorimod det er muligt at stå oprejst bagest, hvor sovekabinen er. Der er seks lommer til opbevaring af løse genstande.
Samlet er det et telt på det jævne med en pris i den lave ende, hvilket også skinner igennem i materialekvaliteten hist og her.
Kampa leverede tre telte til testen, hvor dette Brighton 5 var det billigste og også det, der klarede sig dårligst af de tre Kampa-telte. En af stængerne knækkede undervejs, hvilket fik teltet til at falde sammen.
Leverandør: Reimo
Model: Beaver Creek 5
Antal personer: 5 Vægt: 7 kg
Pris: 1.290 kr.
Et lille og let telt med plads til fem personer, men så kommer de til at ligge tæt, så minimum to-tre af de fem skal helst være børn, hvis det regnestykke skal gå op i den ellers ganske udmærkede sovekabine. Der er et vindue i hver gavl, og teltet kan åbnes, så der både er indgang fra siden og fronten. Ståhøjden er 190 cm i den bageste del af teltet, hvor man sover, hvorimod det er nødvendigt at dukke sig i den forreste del, hvor ståhøjden er lavere.
Der er bund i sovekabinen, hvorimod den forreste del af teltet er uden bund.
Indvendige poler gør det muligt at opstille inderteltet uden at have oversejlet på, hvilket kan være behageligt på varme, tørre sommernætter, hvor duggen ikke falder. Seks barduner holder teltet oppe, og det viste sig i kombination med spinkle pløkker og våd jord at være for lidt, for teltet faldt sammen efter den første storm, så testholdet måtte sætte det op på ny.
Bruger man teltet om sommeren og køber nogle kraftigere pløkker, kan teltet godt bruges, men samlet var det ikke et telt, der imponerede testholdet.
Reimos Beaver Creek, der faldt sammen efter den første kraftige storm, har plads til fem personer.
Leverandør: Reimo
Model: Dakota Z5 Deluxe
Antal personer: 4 Vægt: 18,1 kg
Pris: 2.499 kr.
Et stort og rummeligt telt med to sovekabiner med myggenet og fornuftig plads til de fire overnattende, det er beregnet til. Samtidig er det testens tungeste med en vægt på godt 18 kg. Første gang, teltet slås op, skal den kraftige bund lynes på, hvilket vel ret beset burde have været gjort fra fabrikkens side. Bunden dækker hele teltet, hvilket naturligvis er et plus.
Der er god plads i stuerummet foran de to sovekabiner, hvor der sagtens kan stå et lille bord og nogle stole, og hvor man kan stå oprejst, selvom man er over 190 cm. Der er indgang både fra fronten og siden, hvilket både er praktisk og giver gode muligheder for ventilation og udluftning. Der medfølger stænger, så frontstykket kan åbnes helt på de gode, vindstille sommerdage.
Teltet klarede både kraftig blæst og masser af regn, uden at der kom vand ind, og de 14 barduner sikrede, at teltet blev stående i hele testperioden.
Dog er det uforståeligt, at bardunerne er sorte og dermed meget svære at se, hvilket betød, at testholdet flere gange snublede undervejs. Det ville hverken gøre teltet dyrere eller mindre pænt at vælge en pangfarve til bardunerne, som var til at se. Bortset fra den irriterende detalje er det et godt telt til pengene.
Det store Dakota-telt fra Reimo er glimrende til en familie på fire-fem personer. Bardunerne er svære at få øje, og flere gange snublede testholdet i dem.
Leverandør: Outwell
Model: Springwood 4
Antal personer: 4 Vægt: 16,6 kg
Pris: 4.169,95 kr.
Det næstdyreste telt i feltet. Den mørkegrønne dug gør det ret mørkt indvendigt, og endnu mørkere er der i de to sovekabiner, så morgensolen ikke forstyrrer. Der er 120 cm i bredden og 215 cm i længden i hver af de to sovekabiner, så der er plads til to voksne i hver kabine, hvis man er indstillet på at ligge lidt tæt. Der er 2 X 2 sidelommer i fronten til løse genstande. Teltet har en lomme i den ene side, hvor du kan trække strømkablet igennem og få lys i lamperne og kulde i køleboksen.
Der er indgang til teltet både fra fronten og siden, og når man er inde i teltet, er der fin ståhøjde. En lækker detalje ved dette telt er de såkaldte Quick & Quiet døre til sovekabinerne, hvor dørene lukkes ved hjælp af magneter, så man hurtigt kan komme ind og ud, uden at lynlåsen larmer. Den detalje er både gennemtænkt, praktisk og overraskende i et telt i denne prisklasse.
Et vandsøjletryk på 4.000 mm kombineret med 16 barduner og pløkker i fornuftig kvalitet betød, at der på intet tidspunkt kom vand i stue eller soverum. Selv da der mod slutningen af testen kom tung tøsne, holdt teltet sig både oprejst og tæt.
Kombinationen af god kvalitet, rummelighed og smarte løsninger betyder, at dette telt er testvinder i et tæt felt med flere skarpe konkurrenter.
Springwood 4, der kan stå for mosten, både når det blæser og regner, har Quick & Quiet systemet ind til sovekabinen. Det er både smart og lydløst, fordi det åbnes og lukkes med magneter i stedet for lynlåse.
Leverandør: Reimo
Model: Timberline 3
Antal personer: 3 Vægt: 3,8 kg
Pris: 568 kr.
Det mindste og billigste telt i testen og, hvis vi skal være ærlige, nok også det, som testholdet på forhånd havde færrest forventninger til. For pløkkerne er spinkle, og med kun seks barduner skulle man tro, at teltet ville flyve væk for et godt ord, men det blev stående gennem hele testen og holdt tilmed tæt. Det vejer blot 3,8 kg og består af en sovekabine plus et lille frontapsis til bagage med en frontdør, der kan rulles op.
Der er ikke noget gulv i den forreste del af teltet, hvilket naturligvis havde været et plus, men omvendt ville det også have gjort det tungere og dyrere. Sovekabinen har plads til tre personer, men så skal man kunne lide at ligge tæt. Den beskedne pris og lave vægt gør teltet velegnet til festivaler eller cykelture, men der er ikke plads i teltet til andet end overnatning og lidt bagage.
Teltet vil også kunne bruges som overnatningsmulighed, hvis børnene har nået en alder, hvor de gerne vil sove for sig selv på campingpladsen i stedet for at overnatte i samme vogn som forældrene.
Det lille telt fra Reimo klarede sig overraskende godt i testen og blev stående uden at tage vand ind. Det vejer kun 3,8 kg og er derfor velegnet til f.eks. cykel- eller vandreture.
Ny rapport: Stort behov for ladestandere i kystnære områder
Rapporten beregner to scenarier for forventningen til antal elbiler i kyst- og naturturismen. Scenarierne viser, at mellem 18 og 41 % af turisternes biler vil køre på el i 2030. Det svarer til, at der vil ankomme mellem 19.500 og 45.500 elbiler i kyst- og naturområderne pr. dag i juli måned, hvilket skaber et akut behov for flere ladestandere i kystnære områder.
– Når salget af elbiler stiger, er det vigtigt, at infrastrukturen følger med i samme tempo – det gælder ikke mindst i turistområderne, hvor vi kan se, at behovet er voksende og vil fortsætte med at stige støt de kommende år, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.
– I dag råder landets kystnære områder kun i mindre grad over et bredt net af ladestandere, og der er derfor behov for en udbredelse af en veludbygget ladeinfrastruktur, som både møder behovet blandt elbilisterne i kyst- og naturturismen samt behovet fra de borgere, virksomheder og andre aktører, der har behov for opladning af deres elbil, siger direktøren.
Langt mellem ladestandere i turistlandet
Af Jan Aagaard
Hvis du kører elbil og har været på farten i et af landets yderområder, har du måske oplevet problemer med at finde en offentlig ladestander, hvor du kunne få ladet bilen op. Der kan nemlig være forholdsvist langt imellem offentlige ladestandere til el- og plug-in-hybridbiler i nogle af de mere tyndt befolkede egne af Danmark.
Det er typisk også de områder, som tiltrækker mange turister i sommerhalvåret og rummer en stor del af Danmarks campingpladser, mens der ikke er så mange fastboende. Som f.eks. den jyske vestkyst og andre kystnære områder langt fra de store byer. Man finder nogle ladestandere i disse områder, men de er sjældent udstyret med lynladere og hurtigladere, som sikrer, at det ikke tager flere timer at oplade elbilen.
– I udkantsområderne i Danmark har de lokale beboere ikke noget stort behov for ladeinfrastruktur, for de har egne ladere. Men der er behov for ladestandere til turister, og da de typisk kun er der om sommeren, er det svært at få en forretning ud af det for ladestanderoperatørerne. Det er en særlig udfordring i turistområderne, siger Søren Jakobsen, chefkonsulent i Dansk e-Mobilitet.
Organisationen hed tidligere Dansk Elbil Alliance og er en del af Dansk Energi, som er elselskabernes brancheorganisation.
Stor vækst i elbiler i Danmark
Antallet af el- og hybridbiler i Danmark er steget markant i de seneste år. Alene i 2021 blev der ifølge De Danske Bilimportører solgt 65.000 nye opladelige biler ud af et samlet bilsalg på 185.000 nye personbiler. Heraf var 25.000 fuld-elektriske biler, mens de resterende 40.000 var plug-in-hybrider. Ved udgangen af 2021 var der over 60.000 elbiler og over 71.000 plugin hybridbiler i Danmark, og antallet forventes at vokse endnu mere i de kommende år.
Regeringen har en målsætning om, at der skal være cirka en million el- og plug-in-hybridbiler i 2030. Det vil ifølge en analyse fra Dansk Elbil Alliance og DTU i 2019 kræve investeringer på tre-fire milliarder kroner i 25.000-30.000 ladepunkter i det offentlige rum som supplement til bilejernes private ladebokse. I dag er der omkring 4.500 offentlige ladepunkter i Danmark - på motorvejsrastepladser, ved indkøbscentre, på tankstationer og andre steder.
Behov for stærkere elnet
Nye ladepunkter er ikke det eneste, der skal investeres i for at muliggøre en fremtid med en stor andel af opladelige biler på vejene. For at kunne levere strøm til opladning af de mange biler - både via offentlige ladepunkter og bilejernes private ladebokse - er der også behov for investeringer i elnettet, som mange steder ikke er stærkt nok til et scenarie med én million elbiler og plug-in-hybridbiler i 2030.
– Det kan lade sig gøre at sætte ladestandere til elbiler op over hele Danmark, men nogle steder vil det kræve at man forstærker elnettet. I dag er elnettet i nogle sommerhusområder ikke gearet til, at mange beboere lader elbiler op, og slet ikke hvis der samtidig bruges meget strøm til andre formål som f.eks. opvarmning af spabade, siger Søren Jakobsen fra Dansk e-Mobilitet.
En analyse fra Dansk Energi i 2019 viste, at der er behov for at investere mellem 32 og 48 milliarder kroner i elnettet inden 2030 med blandt andet nye kabler og transformatorstationer. Det skyldes ikke alene elbilerne, men også behovet for en generel fornyelse og udbygning af elnettet. Det store spænd i tallene dækker imidlertid over, hvor fleksibelt elforbruget skal være - altså om elbilerne primært oplades om natten eller også i de perioder på døgnet, hvor elnettet i forvejen er spidsbelastet.
Store udgifter til offentlige ladepunkter
Antallet af campister, som kører i elbil, er endnu forholdsvist begrænset - i hvert fald, hvis man taler om den del af campisterne, som har en campingvogn på træk. Men de findes, og der vil formentlig komme langt flere til i de kommende år i takt med udviklingen på elbilmarkedet.
De danske campingpladser er også så småt begyndt at opsætte egne ladestandere, men det indebærer store udgifter for pladserne at anskaffe og tilslutte ladepunkter til nettet.
Mens de samlede omkostninger til et ladepunkt med ”almindelige” ladere på typisk 22 kW eller derunder kan holdes under 50.000 kr., så koster ladepunkter med hurtigladere, som typisk er på 50 kW eller derover, flere hundredetusinde kroner at anskaffe. Dertil kommer et tilsvarende stort beløb for at tilslutte laderne til elnettet. Den løsning vil derfor næppe være rentabel for ret mange danske campingpladser.
– Campingpladserne kan spille en vigtig rolle for at skabe en tilstrækkelig ladeinfrastruktur i yderområderne ved at investere i egne ladestandere. Men det skal selvfølgelig kunne hænge sammen økonomisk for pladserne at lave de investeringer. Og hvis man vil have hurtige ladere, så løber investeringen op i mange hundrede tusinde kroner, siger Søren Jakobsen.
Bekymring for yderområder
Hos bilisternes interesseorganisation FDM oplever man også, at antallet af offentlige ladepunkter i nogle områder af Danmark halter gevaldigt bagefter udviklingen i antallet af elbiler.
– Antallet af elbiler har været stærkt stigende de seneste år, og udbuddet af offentlige ladestandere er ikke fulgt med. Der ligger gode planer for opstilling af flere ladestandere, men vi er især bekymrede for yderområderne, for det er der, pengene bliver brugt sidst. Mens der langs motorvejene nærmest helt af sig selv kommer flere ladestandere på grund af stor efterspørgsel, siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.
Ny lov giver nye muligheder
Som en løsning på problemerne i landets tyndest befolkede afkroge sætter FDM især sin lid til ny lovgivning, som fra 1. april gør det muligt for kommunerne at finansiere opsætning af ladestandere på offentlige arealer, når et udbud har vist, at det private marked ikke byder ind. Hidtil har kommunerne ikke haft lovhjemmel til at investere egne midler i udrulningen af ladeinfrastruktur.
– Kommunerne får nu lov til at være aktive på lademarkedet, og det har vi meget store forventninger til. Hidtil har lademarkedet været kendetegnet ved ikke at være en systematiseret verden. Nu får vi en situation, hvor kommunerne kan lave planer i forhold til ladebehov og lademønstre i deres lokalområder, siger Ilyas Dogru.
I Kommunernes Landsorganisation (KL) er der også glæde over, at kommunerne nu kan komme til at spille en central rolle i udrulningen af en landsdækkende ladeinfrastruktur for elbiler.
– Den nye aftale vil være med til at sikre bedre balance i Danmark og en hurtigere udrulning af ladeinfrastruktur, sagde Kenneth Muhs, næstformand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, da regeringen og et bredt politisk flertal tilbage i oktober 2021 indgik aftalen om den såkaldte AFI-lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.
