Halvt så dyrt og dobbelt så sjovt

Hvis du synes, at udgifterne til en campingvogn eller autocamper er for høje i forhold til, hvor meget du får den brugt, var det måske værd at overveje en ejerform, som nok er fløjet under radaren på de fleste campister; at eje vognen sammen med andre.

Det har Helle og Olav Keblovszki fra Aarhus gjort med succes siden 2005. De ejer en campingvogn sammen med deres gode venner, Helle Randrup og Uffe Normand, hvor ejerskabet er opdelt i fire andele, så de er flere om at dele de faste udgifter og til at betale for nyanskaffelser.

– Det kræver nogle regler, som man skal være enige om, men for os fungerer det rigtig godt, siger Helle Keblovszki.

Fra refugium til campingvogn

De fire aarhusianere har kendt hinanden siden midten af 80’erne. Såvel Helle Keblovszki, Helle Randrup som Uffe Normand er 66 år, mens Olav Keblovszki er 70 år.

Da de lærte hinanden at kende, havde Helle Randrup og Uffe Normand sammen med 10 andre familier en andel i et refugium, som var et nedlagt landbrug. De spurgte, om Helle og Olav havde lyst til at være med, og det ville de gerne.

– Konceptet var, at basale ting som kaffe, toiletpapir og køkkenrulle til alles forbrug var indlagt i den betaling, man gav hver måned. Da det refugium blev opløst, havde Helle og Uffe en gammel campingvogn, som de overvejede at sælge, og da vi talte om det, sagde vi, at den campingvogn ville vi da gerne være med på, siger Helle Keblovszki, som indtil da kun havde prøvet at ligge i telt.

Lånte den i sommerferien

De fire blev enige om, at Helle og Olav fik lov at låne vognen i sommerferien for at se, om livet med campingvogn var noget for dem. Det var det.

– Derpå blev vi enige om at få Helle og Uffes campingvogn vurderet, og så betalte Olav og jeg halvdelen af, hvad den var værd. Vi har opdelt ejerskabet i fire andele, så vi ejer en fjerdedel hver. Det kan være aktuelt, hvis en af os dør, eller et par bliver skilt, og samtidig lavede vi en samejekontrakt, hvor vi skrev alle de ting ned, der kunne være relevante, fortæller Helle Keblovszki.

Hun peger på nyanskaffelser, vedligeholdelse og forsikring, hvor det fælles ejerskab giver besparelser.

– Men det er også et plus, at vi er fire, når vi skal gøre klar til en sæson eller pakke sammen, og det er også godt i forhold til at betale for den forårsplads, vi har på DCUs campingplads i Ebeltoft, fordi vi er to par til at deles om udgiften, siger hun.

Klare aftaler

At eje noget sammen med andre kan være problematisk og være årsag til masser af uenighed, men ifølge Helle Keblovszki handler det meget om at have klare aftaler.

– Vi aftalte på forhånd klart, hvilken standard vi gerne ville have, og så har vi nogenlunde samme værdigrundlag i forhold til ordentlighed og rengøring. Det nytter ikke noget, hvis det ene par går meget op i hygiejne og orden, og de så overtager en vogn, hvor toiletspanden ikke er tømt, og hvor det hele roder. Man skal blive enige om standarderne på forhånd og være ærlige over for hinanden, siger Helle Keblovszki.

Hvad med udlån?

Også spørgsmålet om udlån af campingvognen til familie og venner er der klare regler for.

– Vi har aftalt, at vognen kun kan lånes ud til andre, hvis der er mindst én andelshaver til stede. Så hvis børn og børnebørn spørger om lov til at låne campingvognen, kan det kun ske, hvis de vil være i vognen sammen med en af os andelshavere, forklarer Helle Keblovszki.

Inden sæsonens start planlægges det også, hvem der kan disponere over vognen på hvilke tidspunkter af året.

 – Vi har en kalender, hvor vi booker, så vi kan se, hvornår vognen er optaget, og hvis nogle af os gerne vil låne vognen i en periode, der ikke er ”vores”, så ringer vi bare til hinanden og hører, om det kan lade sig gøre. Det er vigtigt, at man ikke bliver for smålig og går op i millimeterretfærdighed, understreger Helle Keblovszki.

Sætter beløb ind hver måned

Hver måned sætter hvert par 300 kr. ind på en konto til at dække udgifter til forsikring, vægtafgift, Falck og lidt vedligeholdelse. Derudover sætter hvert par 700 kr. ind om måneden, der dækker sociale aktiviteter, betaling af forårsplads samt eventuelt fælles campingophold i sommerferien.

– Hvert år holder vi generalforsamling, hvor vi aftaler, hvad der skal ske i løbet af året. Jeg er formand, og den anden Helle er næstformand, og de to mænd er menige medlemmer. Der bliver ført referat, så vi har overblik over, hvem der gør hvad. Faste punkter på generalforsamlingen er, hvordan det ser ud med vognen, hvornår vi holder ferie, og hvor vi skal have en forårsplads. Vi har aftalt, at de ting, der vedrører skader og vognens sikkerhed, ikke er til debat – det skal bare laves., siger Helle Keblovszki.

Vognen skiftet ud

I 2010 var der udsigt til store reparationer på den gamle campingvogn, og de fire andelshavere blev enige om, at det var tid til at anskaffe en ny. De bød hver især ind med ønsker, så de vidste, hvad de skulle kigge efter, da de tog på feriemesse i Herning.  Valget faldt på en Adria Adora 472 LU, der i 2011 blev valgt til årets campingvogn, og som de fortsat har.

– Det er en super fin vogn, som vi stadigvæk er rigtig glade for, og så var det jo bare dejligt, at vi kunne nøjes med at betale halvdelen hver i forhold til, hvis vi havde købt den alene, siger Helle Keblovszki.

Det er Helle Randrup og Uffe Normands navne, der står på registreringsattesten, men der er lavet samejekontrakter, hvor alle fire har skrevet under, og hvor hver af de fire andelshavere har en kopi af kontrakten. Desuden ligger der en kopi af samejekontrakten i campingvognen.

Selvom samejekontrakten først og fremmest er lavet for at have rene linjer omkring dele-campingvognen, så rummer kontrakten også et godt eksempel på, det hyggelige fællesskab de to familier har. En af ”reglerne” i samejekontrakten er således, at vognen aldrig må afleveres efter en udlandstur, uden at der står seks udenlandske øl i køleskabet.

I løbet af foråret står campingvognen på DCU-Camping Ebeltoft – Mols, hvor de to familier på skift råder over den. Når campingvognen er ude at køre, er der klare regler i tilfælde af skader.

– Den, der laver skaden, betaler og sørger for, at det bliver lavet. Så skal ingen gå og være sure over, at de andre har lavet en skade, siger Helle Keblovszki.

Campingpladserne er i tvivl

Den største udfordring i forhold til at have en dele-campingvogn er campingpladserne, som ofte er i tvivl om, hvordan de skal tackle betalingen.

– Nogle campingpladser vil slet ikke have os, og andre ser helt forkert ud i hovedet, når vi siger, at vi er to par, som skiftes til at bruge campingvognen. Selvom begge familier er medlemmer af DCU, betaler vi 1.000 kr. ekstra for vores forårsplads på DCUs plads i Ebeltoft, uden at vi har fået en forklaring på, hvordan DCU er kommet frem til lige netop det beløb.

– I min optik ville det mest rimelige være, at vi bare betalte ekstra for to voksne de få gange, vi alle fire er der på samme tid. Når vi er der på skift, slider vi jo ikke mere på faciliteterne end alle andre, argumenterer Helle Keblovszki, der dog samlet ser langt flere fordele end ulemper ved det fælles ejerskab, og som undrer sig over, at så få andre vælger at købe en campingvogn sammen med andre.

– I Ebeltoft er der faktisk nogle, som også har campingvognen i fællesskab, men ellers har vi ikke mødt andre, og det kan man da undre sig over i en tid, hvor der er så stor opmærksomhed på at passe på vores ressourcer. Jeg tror, at mange kunne have glæde af sådan en ordning i stedet for at sælge vognen, fordi de synes, det er for dyrt at have den, når de ikke længere bruger den så meget. For os har det været en super god løsning. Det er halvt så dyrt og dobbelt så sjovt, siger Helle Keblovszki.

Når de to par camperer i udlandet, kører det ene par campingvognen ned til feriedestinationen, mens det andet par sørger for at køre vognen hjem. På den måde skal hvert par kun trække campingvognen den ene vej.