Hvad er kravene til en gasinstallation, når en campingvogn sælges?

Når du køber ny campingvogn eller autocamper, må den først overdrages til dig, når der er foretaget eftersyn af gasinstallationen, og en installationsrapport har dokumenteret, at installationen opfylder kravene. Du skal have installationsrapporten udleveret med underskrift fra en autoristeret virksomhed.

Køber du brugt, er sælgeren forpligtet til at overdrage en ajourført installationsrapport og apparaternes brugervejledning til køberen. Af installationsrapporten skal det fremgå, om der kræves installationsændringer for, at installationen kan karakteriseres som sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Hvad må jeg selv udføre på min gasinstallation?

Du må ikke selv udskifte, udføre eller reparere noget på en fast gasinstallation – så hvis det kræver værktøj, er det ikke tilladt. Den type arbejde må kun udføres af autoriserede campingforhandlere eller anden godkendt virksomhed. Det eneste, du selv må gøre, er at tjekke installationens tæthed. Det kan du gøre ved at putte lidt sæbevand på, og hvis der kommer små sæbebobler, er forbindelsen utæt. Du må dog gerne selv montere og udskifte slanger og regulatorer på transportable flaskegasinstallationer som terrassevarmere, gasgrill og ukrudtsbrændere.

Af Torben Brandt

De danske vej- og trafikmyndigheder har rigtig godt styr på, hvor i landet trafikulykkerne sker, og hvem de går ud over. Men der findes ikke en opgørelse over hvilke danske vejstrækninger, som er de farligste. Det oplyser specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Det er ikke til at svare på, hvor de farligste veje ligger. De veje, hvor der sker flest ulykker, er tæt forbundet med mange af de veje, hvor der er mest trafik, men et reelt billede ville man få, hvis man kunne se antallet af ulykker pr. kørt kilometer på alle veje, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Vi har ikke viden om, hvor meget der bliver kørt på samtlige danske veje. Hvis vi havde den viden, kunne det dog have den bivirkning, at så kunne en villavej med to ulykker være Danmarks farligste, da f.eks. to tilskadekomne, men meget få kørte kilometer, ville gøre den mere farlig end en midtjysk landevej, Køge Bugt Motorvejen eller H.C. Andersens Boulevard, forklarer Jesper Søndergaard Hemmingsen.

Landzoner er de farligste

Selvom man ikke nøjagtig kan udpege de farligste strækninger, er der alligevel nogle områder, hvor du skal være ekstra agtpågivende, når du begiver dig ud i trafikken i bil, i autocamper eller med en camping- eller teltvogn på krogen af bilen.

67 procent af ulykkerne i 2018 skete ganske vist i byerne, men de resterende 33 procent, som skete uden for byerne, var de alvorligste. Hovedparten af dødsulykkerne sker i landområderne, fordi hastigheden her er højere, så når ulykken rammer, har den ofte fatale konsekvenser. Ifølge Vejdirektoratet skete 116 ud af 164 dødsulykker i 2018 i landzone. 2/3 af dem, der blev dræbt eller kom til skade i landzonerne, var bilister. Det hænger ifølge Vejdirektoratet sammen med, at biler udgør en meget stor andel af trafikken uden for byerne.

Værst på lige vej

Omvendt er billedet i byområderne, hvor mere end 2/3 af de, der blev dræbt eller kom til skade, var lette trafikanter som cyklister, fodgængere og knallertkørere. Det skyldes dels, skriver Vejdirektoratet, at der er flere lette trafikanter i byerne end på landet, og dels at biler og lette trafikanter typisk ikke er adskilt i samme grad i byerne som på landet.

Interessant er det også, at 42 procent af ulykkerne med personskade skete på en lige vejstrækning, og syv procent skete i en kurve. 40 procent af ulykker med personskade skete i et kryds.

Tallene fra Vejdirektoratet viser også, at ud af de 171 personer, som blev dræbt i trafikken i 2018, var 122 mænd og 49 kvinder. Det svarer til, at syv ud af 10 trafikdræbte var mænd.

Spiritus spiller stadig ind

De danske trafikanter er blevet bedre til at skille spiritus og trafik ad. Antallet af spiritusulykker med personskade er således faldet med cirka 23 procent i perioden fra 2013 til 2018, mens der i samme periode ikke har været noget væsentligt fald i personskadeulykker generelt.

Alligevel er der fortsat masser af plads til forbedring. Tallene viser, at der i 2018 blev dræbt 32 mennesker i spiritusulykker, og at 364 kom til skade i trafikulykker med spiritus involveret. Spiritusulykker udgjorde 11 procent af alle ulykker i 2018. Hovedparten af de, der kom til skade i en spiritusulykke, var selv påvirkede.

Det kan du selv gøre

Ifølge specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Søndergaard Hemmingsen, er der adskillige ting, man selv kan gøre for at undgå at blive en del af den triste ulykkesstatistik.

– De gode råd er at køre efter forholdene, lade mobiltelefonen ligge, skille alkohol og bilkørsel ad og ikke mindst overholde hastighedsgrænsen. Når man kører med anhænger eller campingvogn eller lignende, er det ekstra vigtigt at overholde de gældende hastighedsgrænser, da der er risiko for, at der opstår slinger, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Det er desuden godt, at man tjekker campingvognens bremser, lys med videre med jævne mellemrum, da den jo er fritaget for periodisk syn, tilføjer specialkonsulenten. 

158 ulykker med campister involveret

Mange af DCUs medlemmer tilbagelægger hvert år talrige kilometer på de danske og udenlandske veje, og for langt størstedelen går det problemfrit. Ind imellem går det dog galt for campisterne. Ifølge Vejdirektoratet er der i perioden fra 2014 til 2018 registreret 158 ulykker, som involverede en eller flere autocampere eller personbiler med campingvogne. Heraf var de 30 personskadeulykker og 128 var materielskadeulykker. Der var tre dræbte og 33 tilskadekomne i disse ulykker.

Af Torben Brandt

Det er ikke uden grund, at man ikke må køre lige så stærkt som den øvrige trafik, når man har en camping- eller teltvogn på krogen. For i det øjeblik, man har noget på slæb, er man markant længere om at bremse, end hvis man kører uden noget bagpå.

– Generelt skal man vide, at bremselængden øges, når man kører med en campingvogn eller en anden form for trailer, hvor der er vægt på – uanset om den har bremser eller ej. Det er jo også årsagen til, at man ikke må køre lige så stærkt med påhængsvogn, som når man ikke har noget bagpå. Det er kun, hvis man kører med en tom trailer, at anhængeren kun har marginal betydning for bremselængden, oplyser Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs blad, Motor.
 

God tommelfingerregel

Han giver campisterne følgende tommelfingerregel om bremselængde i trafikken:

– Man skal holde en sikkerhedsafstand til den forankørende bil, som svarer til halvdelen af det, speedometeret viser. Det vil sige, at hvis man kører 100 km/t., skal man holde en afstand på 50 meter, og når man kører med trailer bagpå, skal man regne med halvanden gang den afstand, hvilket altså i dette eksempel vil sige, at man skal holde en afstand på 75 meter. 

Brug den adaptive fartpilot

De mange tekniske hjælpemidler, som efterhånden findes i moderne køretøjer, er en god hjælp i bestræbelserne på at forebygge ulykker – og udviklingen er gået stærkt. Det er ikke mange år siden, at bilens fartpilot kun kunne indstilles til en bestemt hastighed, som bilen derpå kørte med, uanset om der opstod kø, eller en medtrafikant uventet lagde sig ud foran bilen. I de tilfælde var det op til føreren at bremse for at undgå en kollision.

Anderledes er det med de moderne, adaptive fartpiloter, som findes i mange nye biler. Her kan en radar i bilens front se flere hundrede meter frem og ”tale” med fartpiloten. Systemet sikrer, at bilen holder den nødvendige afstand til de forankørende biler, og det bremser automatisk, hvis andre trafikanter lægger sig ud foran, eller der opstår kø.

– Mange nye biler har en adaptiv fartpilot, som sikrer, at man holder afstand, og hvis man har sådan én, anbefaler vi fra FDMs side, at man bruger den, og at man justerer afstanden op til det maksimale, når man har campingvogn bagpå. Så er det også meget rarere at køre, fordi bilen kører på en mere glidende måde, siger Søren W. Rasmussen.

Følg strømmen

Hvis bilen ikke har en adaptiv fartpilot, anbefaler den biltekniske redaktør, at campisten holder en fart, som passer ind i trafikbilledet.

– Har man en campingvogn, der er Tempo 100-godkendt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal køre 100 km/t. Lastbiler på motorvejen ligger i praksis ofte og kører med en hastighed omkring 92 km/t., og så er det en rigtig god idé at vælge den hastighed, så man følger med strømmen. Samtidig skal man vælge en god, lang afstand til den forankørende, så man undgår at skulle køre forbi, lyder rådet fra Søren W. Rasmussen.

Førerfejl skyld i ulykker

Selvom det kan virke angstprovokerende at sætte sin lid til moderne teknik, kan der faktisk være god grund til at lade teknikken og ikke den menneskelige dømmekraft træffe de trafikale beslutninger.

– Den største årsag til ulykker er førerfejl. Det er f.eks., at man placerer sig forkert, at man har for kort afstand til den forankørende, eller at man er uopmærksom og begynder at døse hen bag rattet. Heldigvis er de nye sikkerhedssystemer med til at hjælpe på lige præcis disse ting, for de sørger for, at man holder afstand, de har vognbaneassistenter, der hjælper med at få bilen til at blive i vognbanen, og så er der også førerovervågningssystemer, hvor bilen lidt populært sagt holder øje med, hvornår det er tid til en kaffepause. Disse systemer hjælper chaufføren – også dem der kører med påhængsvogn, fastslår Søren W. Rasmussen,

- Vi har hørt, at man ikke må køre med fastmonteret træk i Tyskland, når man ikke har campingvogn på krogen. Er det rigtigt? 

- Nej, det er ikke rigtigt. De tekniske krav til køretøjerne kan være forskellige fra land til land. Wienerkonventionens bestemmelser omfatter tekniske krav til køretøjet og førerens ret til at føre køretøjet med det kørekort, han gyldigt har erhvervet. Bestemmelserne siger, at de enkelte lande (i dette tilfælde Tyskland) må acceptere, at et køretøj er lovligt indrettet, og at føreren har ret til at føre det, hvis det er lovligt indrettet og lovligt må føres i henhold til reglerne i det land (i dette tilfælde Danmark), hvor køretøjet er indregistreret, og kørekortet er udstedt. I Danmark kan du vælge enten fastmonteret træk eller delbart aftageligt træk, hvis blot det monteres efter fabrikantens anvisninger. Det fremgår under kap. 9.05.021 Personbil M1 i krav til køretøjer under Færdselsstyrelsens hjemmeside. Du kører altså efter de danske krav til køretøjet – også når du kører til Tyskland.  

Wienerkonventionens bestemmelser omfatter derimod ikke færdselsregler eller regler for brug af køretøjet. F.eks. brug af sikkerhedsseler og placering af børn – der må man altså acceptere de enkelte landes regler, når man kører i udlandet.

Af Torben Brandt

Indrømmet – det kan lyde banalt at minde læserne om, at campingvognen skal sættes korrekt på bilens kugle. Men dels får DCU heldigvis hvert år nye medlemmer, der ikke er erfarne campister, dels hører vi på redaktionen ind imellem om selv garvede campister, der har oplevet, at campingvognen er hoppet af krogen, fordi den ikke var spændt rigtigt på.

Den slags hændelser er imidlertid sjældent noget, campisterne praler med, så hvis du selv har oplevet det, kan du trøste dig med, at du ikke nødvendigvis er den eneste på campingpladsen, der har stået i den situation.

Tjek trækket
Inden du kobler noget på, skal du først kontrollere, at bilens anhængertræk er i ordentlig stand. Viser det tegn på gennemtæring eller skader, skal du have det tjekket af en fagmand.

Husk, at du ikke må smøre kuglehovedet med olie eller lignende – brug i stedet et stykke smergellærred eller fint sandpapir til at holde kuglehovedet rent og rustfrit.

Har du aftageligt træk, skal du omhyggeligt sikre dig, at det er sat korrekt på. Moderne, aftagelige træk har en grøn kontrolknap, der springer op, når det er monteret rigtigt.

Er wiren i orden?
Campingvognen er udstyret med en wire, der skal sættes ind i det lille beslag/sikkerhedsøje på anhængertrækket. Det kan være fristende bare at vikle wiren omkring krogen, men det er ikke tilladt, fordi wiren skal kunne aktivere håndbremsen, hvis campingvognen falder af kuglen, eller hvis det aftagelige anhængertræk falder af.

Ikke alle anhængertræk har et sikkerhedsøje monteret fra fabrikkens side, fordi det ikke er et krav i alle europæiske lande. Har du ikke et sikkerhedsøje på trækket, må du derfor bede din mekaniker om at montere det. Det må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af trækket. 

Det kan være fristende at lægge sikkerhedswiren omkring anhængertrækket, men det er ikke tilladt. Det skal placeres i et sikkerhedsøje, som skal sidde på ikke-aftagelig del af anhængertrækket. Foto: Rasmus Schønning

Tillid er godt, men…
En mover eller et bakkamera er vigtige hjælpemidler, når du skal sammenkoble vogntoget. Har du ingen af delene, og er du alene om at bakke bilen til campingvognen, kan det være svært at bedømme, hvornår anhængertrækket er tæt på campingvognens tilkoblingsgreb. Et lille tip kan være at sætte en pind med en klud på spidsen af tilkoblingen, som du kan se fra førerhuset og navigere efter, når du bakker til.

Og lad være med at stole blindt på andre, når det handler om at spænde campingvognen ordentligt på krogen. Et garvet DCU-medlem fik for nogle år siden hjælp af en tjenstvillig campist, der koblede vognen til, mens han selv blev siddende inde i bilen, men kort efter at have forladt campingpladsen, hoppede campingvognen af krogen i en rundkørsel, fordi den ikke var spændt korrekt på. Husk, at det er dit ansvar, at vogntoget er korrekt sammenkoblet.

Brug håndbremsen
Håndbremsen har ikke kun en sikkerhedsmæssig funktion, men er også anvendelig i forbindelse med tilkoblingen. Når campingvognens tilkoblingsgreb er lige hen over anhængertrækkets kugle, trækker du håndbremsen, så campingvognen ikke triller baglæns eller ruller fremad mod bilens bagende. Derpå drejer du på næsehjulet, så tilkoblingen langsomt sænkes ned over kuglehovedet, til det klikker på plads.

Du ved, at tilkoblingen er foretaget korrekt, når det grønne mærke på håndtaget/tilkoblingsgrebet bliver synligt. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er det en god ide at stille næsehjulet til jorden og derpå løfte det, mens vogntoget er sammenkoblet. Hvis kuglen sidder korrekt, vil bilens bagende begynde at løfte sig.

Håndbremsen er god at bruge i forbindelse med tilkoblingen, så du sikrer dig, at campingvognen ikke triller bagud eller ind i bilen i forbindelse med, at du sætter vognen på kuglen. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Sæt strømmen til
Inden du kører, skal du sætte elkablet ind i stikket på anhængertrækket. Stikkene er enten 7- eller 13-polet, men langt de fleste moderne campingvogne har så meget elektronik, at de er udstyret med et 13-polet stik for at have strøm til køleskab, gulvvarme, aircondition og lignende.

Hvis dit anhængertræk er forberedt til et 7-polet stik, og du har et 13-polet på din campingvogn, kan du hos campingforhandlerne købe en adapter, så kabel og stik passer sammen.

Når du har sat elkablet i stikket, skal du huske at tjekke, at lyset på campingvognen virker. Foto: Rasmus Schønning

Af Torben Brandt

Hvornår har du senest haft din campingvogn på vægten? Måske hører du til den gruppe, der er meget opmærksom på vægtproblematikken, og som derfor jævnligt vejer campingvognen, men det kan lige så vel være, at du tilhører den gruppe, der ikke har nogen sikker fornemmelse af vognens vægt.

Men det er altså ikke ligegyldigt, hvad din campingvogn vejer. Hvis vognens aksel er bygget til at bære en totalvægt på 1.500 kg, og du mere eller mindre konsekvent kører rundt med et par hundrede kilo i overlæs, er det ikke kun problematisk i forhold til, at vognen er lastet med mere, end den er bygget til. Det er også skidt i forhold til trafiksikkerhed.

– Kører man regelmæssigt med overlæs, risikerer man at slide såvel akslen som vognens bærende konstruktion skæv, hvilket jo i sig selv er meget alvorligt. Men det er i høj grad også et problem i forhold til trafiksikkerhed, for et overlæsset vogntog kommer lettere i slinger, og samtidig kan den høje vægt være et problem, hvis man skal ud i en undvigemanøvre, fordi man i værste fald mister herredømmet, lyder det fra DCUs tekniske rådgivning.

Er for tunge fra starten
Problemet med for tunge campingvogne begynder i nogle tilfælde allerede, når vognen er helt ny. For vognenes registreringsattest udarbejdes ofte efter en standardmodel, som ikke nødvendigvis tager højde for, at den vogn, der kommer til Danmark, har forskellige udstyrspakker, som hver især lægger kilo på vognens sideben. Derfor har de nyslåede campingvognsejere i nogle tilfælde betydelig lavere lasteevne til rådighed, end det fremgår af registreringsattesten.

Teknisk rådgivning uddyber: 

- Kunden burde selvfølgelig kunne regne med den oplyste egenvægt på vognen, men eftersom man ikke altid kan det, opfordrer jeg til, at forhandleren kontrolvejer vognen, inden den sælges, hvilket mange faktisk også er begyndt at gøre. Og ellers må kunden inden handlen bede om at få vognen vejet i tom tilstand, så de har styr på vognens nøjagtige vægt.

Problemstilling går igen
Vægtproblematikken er et tilbagevendende tema.

– Én ting er at kende vognens egenvægt. Noget andet er, hvor meget man efterfølgende putter i vognen, og her har både kunde og forhandler et ansvar. Campisten skal huske, at man ikke kritikløst kan købe udstyr og proppe bagage i vognen uden at skæve til vægten, og forhandleren skal som den professionelle part minde køber om, at der i forhold til vognens vægt er grænser for, hvor meget udstyr man kan tillade sig at tilkøbe. I den sidste ende handler det dels om, at forhandleren får en tilfreds kunde, dels om køresikkerhed, for vi vil ikke have overlæssede vogne kørende på vejene, forklarer den tekniske rådgivning i DCU.

Overvej større aksel
En løsning på vægt- og sikkerhedsproblematikken kan være at få forstærket akslen, så campingvognen kan bære flere kilo, vurderer teknisk rådgivning hos DCU.

– Vi ser flere og flere forhandlere, som bestiller vognene hjem med større aksler, og det kan være klogt, for så kan campisten lovligt have mere bagage og udstyr med, og vognen er bygget til at bære det. I den forbindelse skal man naturligvis sikre sig, at campingvognen ikke er tungere end det, bilen må trække, og at man har det rigtige kørekort.

Kort om kørekortet
De fleste mennesker har et almindeligt B-kørekort, som giver ret til at køre en bil eller autocamper med en totalvægt op til 3.500 kg og en trailer med en totalvægt op til 750 kg – f.eks. en havetrailer eller en teltvogn.

Hvis trailerens/campingvognens totalvægt er højere end 750 kg, må bilens totalvægt og campingvognens totalvægt til sammen ikke overstige 3.500 kg, hvis du skal køre vogntoget med et B-kørekort.

I forhold til kørekort spiller det ingen rolle, om du har passagerer og bagage i bil og campingvogn. Det er udelukkende tallene på registreringsattesten, der betyder noget.

Er vogntoget for tungt til et B-kørekort, skal du have et BE-kørekort, som giver ret til at køre en bil/autocamper med en totalvægt på 3.500 kg og have en trailer med en totalvægt på op til 3.500 kg bag på – altså 7 tons i alt.

I forbindelse med flytning af min fastliggervogn til en anden campingplads vil jeg høre, om jeg må bugsere campingvognen med 30 km/t med en advarselstrekant på vognen i stedet for et prøveskilt?

Nej, det må du ikke. Slæbning eller bugsering handler alene om køretøjer, der er ”brudt ned” under kørslen, og som derfor skal slæbes til værksted.

I forhold til prøveskilte siger loven, at du skal have et anerkendelsesværdigt formål for transport af en ”fastliggervogn” – f.eks. transport til serviceværksted. Skat har udtalt, at en hjemtransport eller en transport til en anden campingplads ikke er anerkendelsesværdigt. Derfor kan du ikke benytte et prøveskilt (prøvemærke) til at flytte din fastliggervogn fra én campingplads til en anden. 

Så hvis du vil flytte din fastliggervogn, er den sikreste løsning at transportere den på f.eks. et fejeblad. Husk i den forbindelse at tjekke dæktrykket på campingvognens dæk, før den bliver placeret på blokvognen.

Vi har nogle fejl på vores nye campingvogn. Der er flere ting, som ikke virker tilfredsstillende. Vores forhandler ”køber” sig tid hele tiden, og undskylder med travlhed – og udskyder aftalen. Hvordan er vi stillet, og hvordan kommer vi videre med vores klage?

Hvis forhandleren ikke umiddelbart viser større forståelse for sagen, kan det hjælpe at aflevere klagen skriftligt. En klage, der er skrevet ned i nogle let overskuelige punkter, kan alle umiddelbart forholde sig til. Og bagefter er det nemt at tjekke med værkfører, om samtlige klagepunkter nu også er blevet udbedret.

Derudover er en skriftlig klage – og skriftlige svar – vigtige som dokumentation, hvis man efterfølgende får brug for hjælp fra DCU, Forbrugerklagenævnet eller Camping Branchens Reklamationsnævn. Det kan være, hvis forhandleren ikke vil anerkende klagen, eller hvis udbedringen af skaden ikke er tilfredsstillende. DCU vil så tage en snak med producent eller forhandler og eventuelt arrangere et syn og skøn. Kun hvis det ikke er tilstrækkeligt til at placere ansvaret, går sagen videre til enten Forbrugerklagenævnet for forbrugerkøb, der tager sig af sager under 100.000,- kr.  Hvis beløbet er højere end 100.000 kr., kan du klage til Campingbranchens Reklamationsnævn. Dog er det en forudsætning at forhandleren er medlem af Campingbranchen, ellers skal klagen over domstolene.

Forbrugerne er med andre ord relativt godt beskyttede.

Efter købeloven er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en tilsvarende vare uden mangler. Forbrugerens valg består mellem afhjælpning af manglen, levering af en anden genstand, der svarer overens med aftalen (omlevering), et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet, hvis manglen er væsentlig. Hvis man derimod køber en brugt vare, kan man ikke kræve omlevering. Sælger kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt, eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger.

Hvis køberen vil påberåbe sig en mangel, skal køber give besked indenfor rimelig tid, efter at manglen er opdaget.

Garanti

Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne ‘garanti’ og ‘reklamationsfrist’ sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service – et løfte, der ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre, end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde kunden adgang til at få varen repareret gratis i fem år.

Reparation

Kutyme for længerevarende reparationsforsøg er to måneder i branchen. Dansk Camping Union anbefaler køber, at aftaler og ønsker for andet forsøg sker skriftligt. Husk nulfaktura for garantireparationer.

Du har krav på dokumentation for udført arbejde på et værksted, uanset om dette sker efter regning eller i henhold til garanti eller reklamationsret. Dokumentationen bevirker, at du kan gøre brug af dine rettigheder i henhold til købeloven.

Af Torben Brandt

– Det enkle svar er, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har regler, der forhindrer anvendelse af gasapparater i en campingvogn under kørsel. Det vil sige, at i forhold til gasreglerne vil det være tilladt at anvende eksempelvis et gaskøleskab, mens campingvognen er under transport, siger chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, Arne Hosbond.

Han minder om, at man ikke må have gassen tændt på f.eks. tankstationer, på færger og ved færgelejer og siger, at man skal være opmærksom på, at reglerne for at køre med gassen tændt i campingvognen kan være anderledes i resten af EU.

Kun ganske få tilfælde

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, beroliger dog med, at du også gerne i de øvrige EU- og EØS-lande må køre med gassen tændt i campingvognen, når blot du benytter en godkendt caravanregulator.

– I DCU har vi hørt om ganske få tilfælde, hvor campister på ferie i Frankrig og Italien er blevet stoppet af politiet og bedt om at slukke for gassen under kørsel. Men disse sager ligger adskillige år tilbage, og der er tale om enkeltstående, isolerede tilfælde, hvor det i øvrigt har været uklart, om ordensmagten overhovedet havde lovhjemmel til at forlange gassen lukket, siger Stefan Rosendal. 

– Jeg har aldrig i mine snart 30 år i DCU haft en sag på mit bord, hvor et medlem har fået et bødeforlæg for at køre med gassen tændt i sin campingvogn i udlandet, men skulle det ske, vil jeg opfordre til, at man sender det ind til mig. Så vil jeg meget gerne forfølge sagen, fastslår han. 

Anderledes for autocamperne

Reglerne for at køre med gassen tændt er anderledes i autocampere end i campingvogne. Forskellen er, at autocamperne er motorkøretøjer, som medbringer passagerer, hvorimod der ikke må sidde passagerer i en campingvogn under kørsel.

I motorkøretøjer siger reglerne, at et gasanlæg skal være forsynet med en spærreordning, hvis anlægget skal være i brug under kørsel. Det kan enten være en regulator med slangebrudsventil eller en kollisionssensor. Det afgørende er, at man har noget, som afbryder gassen, hvis der skulle ske et brud eller en lækage på gasslangen eller rørføringen.

Forskellige systemer

På standardregulatorenerne fra Kosan Gas er der påført bogstaverne EFV, som står for Excess Flow Valves. Det betyder, at der er indbygget slangebrudsventil i regulatoren, som lukker for udstrømning af gas i tilfælde af en lækage fra gasinstallationen. Har du en sådan regulator, må du gerne køre med gassen tændt.

Der findes også et system til to gasflasker, som automatisk skifter, når den ene gasflaske løber tør. Her sidder en såkaldt mellemtryksregulator på flasken, og den er ikke født med slangebrudsventil.

Det betyder, at der skal bruges højtryksgasslanger med slangebrudssikring mellem flaskerne og tilgangen til regulatoren samt yderligere en slangebrudsventil eller en kollisionssensor efter regulatoren, hvis du vil benytte gasanlægget under kørsel.

Systemet er opgraderet

En anden af de store aktører på området, Truma, har ligeledes gasregulatorer til både én og to gasflasker. Regulatorerne er for nylig blevet opgraderet og videreudviklet, så de både er blevet lettere og mindre end tidligere.

Truma DuoControl CS er systemet til to gasflasker, hvor der automatisk skiftes fra den ene til den anden, når flasken er tom, så man ikke skal ud i nattens mulm og mørke for at skifte flaske.

Systemet har dels integreret crashsensor, som omgående lukker for gastilførslen i tilfælde af en kollision allerede ved 15-20 km/t., dels gasslanger med slangebrudssikring.

Regulatoren vejer kun cirka 900 gram. Truma MonoControl CS er en tilsvarende gasregulator til en enkelt gasflaske. Også denne regulator har crashsensor og slanger med slangebrudssikring, så systemet kan være i drift under kørsel.

På såvel Truma DuoControl CS som MonoControl CS er det let at nulstille den indbyggede crashsensor, hvis den har været udløst. Det gøres blot ved at trykke på en gul reset-knap, og så er systemet atter klar til brug.

Hvis man hverken har en crashsensor eller en regulator med slangebrudssikring, må gasanlægget ikke bruges under kørsel. Så må det kun bruges, når man holder stille på campingpladsen.

Hvornår er en gasregulator godkendt til camping?

Det er den, hvis der på regulatoren er påtrykt ”30 mbar, 1,5 kg/h, EN 16129 Annex D, Caravan”. Derudover skal regulatoren have enten et CE- eller DG-nummer påtrykt.

I de fleste tilfælde vil regulatoren være mærket med 30 mbar, men eftersom gasregulatorer ofte er produceret efter europæiske standarder, er det ifølge Sikkerhedsstyrelsen også tilladt at bruge regulatorer, som er mærket med 28-30 mbar eller med et nominelt tryk på 29 mbar.

Derudover skal regulatoren være forsynet med en særlig sikkerhedsindretning, som forhindrer overtryk. Regulatoren skal kunne fungere med både propan- og butangas i temperaturspændet fra minus 20 grader til plus 50 grader.

Det skal fremgå af regulatoren, at den er beregnet til flaskegas, og afgangstrykket skal også være angivet. Det gælder både for lavtryk (30 mbar) og mellemtryk (2 bar)