Camperen er testet, vasket og pakket - klar til afgang. Det er vi også. Efter flere års pause skal endemålet igen være Toscana, et stykke nede i Italien. Sidst i april måned, mens Danmark stadig venter på det afgørende startskud til foråret, går det målrettet sydpå.

Tekst og foto Renate Hovald

Fra Danmark skal man krydse intet mindre end tre grænser, før ens italienske parlør kan komme op af baglommen.

Vores sidste stop inden Italien er den lille østrigske alpeby Kötschach for foden af sneklædte bjergtoppe og med stadig næsten vinterbare træer. Derfra går det opad mod Plöckenpasset; grænsen til Italien befinder sig øverst oppe.

Snævre hårnålesving med 13 % stigning og temmelig smalle veje giver sved på panden - men wow, sikken oplevelse (synes vi, da vi er nede igen). Dagens frokostpause indtager vi i forårsgrønne omgivelser i udkanten af en lille italiensk by. Solen skinner ihærdigt.

Næste bedrift på vores italienske rejse mod Toscana er at passere Po-sletten.  Landskabet er kedeligt, landbrug over det hele. Montagnana er derfor et kærkomment afbræk i alt det flade. Den lille bys intakte ringmur fra middelalderen med tårne og porte skulle være enestående i Europa, og vi er da også vældig imponeret.

Herefter skynder vi os videre til Ferrara, tæt på Po-flodens udløb i Adriaterhavet. Dens tilnavn "cyklernes by" (Città delle biciclette) har gjort os nysgerrige. Findes noget sådant i bil- og fartglade Italien?

Jo, den er god nok. I det historiske centrum må bilerne ikke køre, der vrimler med cykler overalt, ung som gammel tramper i pedalerne, det er sjovt at se - næsten helt dansk.

Men derudover er Ferrara seværdig i sig selv, og den bastante, gamle og lidt dystre borg giver byen en helt speciel atmosfære.

Ferrara er cyklernes by.

Fortryllende Toscana

Videre går det. Vores rute fra Ferrara til Toscana kræver, at vi igen skal forcere en bjergkæde, denne gang de Toscanske Appenniner (Appennini Toscono). Også det bliver en wow-oplevelse.

Da et skilt i vejkanten fortæller, at NU ruller camperen ind i Toscanas forjættede land, bryder vi ud i jubel.

Toscana er gudesmuk. Her bugner det af historie, kunst og kultur. Således står syv (!) forskellige toscanske lokationer på UNESCOs liste over verdenskulturarv, herunder kunstspækkede Firenze, Siena, Pisa med det utrolige, Skæve Tårn, San Gimignano med sine spektakulære slægtstårnene og Pienza med et unikt renæssance-miljø.

De er enhver Toscana-rejsendes absolutte must. Men det slutter ikke her, for næsten enhver nok så lille flække gemmer på noget af stemningen fra en for længst svunden tid og får hjertet til at banke hurtigere af begejstring.

Dertil kommer det klassiske landskab med de blide bakker, pittoresk toppet af små byer, der på afstand synes utilnærmelige og ikke til at komme til.
 

Snoede landeveje, flankeret af sylespidse cypresser; skærmpinjer med deres ikoniske parasolform, sølvglitrende olivenlunde, og ikke mindst de vidunderlige udsigter fra småbyernes balustrader på kanten af stejle skråninger ud mod de blånende, bølgende horisonter.

Alt dette er indbegrebet af Sydens maleriske skønhed, som i århundreder har tiltrukket den nysgerrige rejsende og været udlængslens mål for kunstnere og forfattere, inklusive de danske. Toscana er og forbliver noget helt for sig selv og er ikke for ingenting en af de mest besøgte regioner i hele Italien.

På trods af det findes der i det indre af landet stadig "hemmelige" steder, man kan have mest for sig selv. Det har vi selv oplevet - plus det at nyde et par glas Chianti eller vinens konge Brunello di Montalcino under camperens markise; så er det bare, som det skal være.

I Toscanas hjerte

Vores første toscanske mål er Lucca. I løbet af et par dage bliver det til en cykeltur på volden, et besøg i den enestående smukke domkirke og en kop cappuccino på Piazza Anfiteatro, inden vi fortsætter til middelalderbyen Volterra, der - meget typisk - ligger på en bakketop.

Vi er heldige, fordi lige neden for toppen findes der en campingplads med gåafstand op til det historiske centrum. Som ekstra attraktion befinder campingpladsen sig endda lige ved naturområdet "Le Balze", et dramatisk klippelandskab med dybe erosionskløfter, der i tidens løb ubarmhjertigt har opslugt huse, landsbyer, kirker.
 

Hyggelig gade i Volterra, der ligger smukt på en bakketop.
 

På et fremspring knejser stadig de imponerende bygninger af et  klosteranlæg, ufremkommeligt og forladt. Også resterne af en 2600 år gammel mur fra etruskernes tid har indtil videre holdt stand og fungerer som værn mod afgrunden. Meget dramatisk.

Lige her, højt hævet over landskabet, kan man følge aftensolens forsvinden bag højdedragene og de fjerne glimt af Middelhavet bagved. Det er bare så usigeligt smukt.

Volterra bliver vi omgående forfaldne til. En by som fra en billedbog, ældgamle huse, snævre og krogede gader, masser af historie helt tilbage fra etruskerne og aktuelt stadig midtpunkt for Italiens alabast-forarbejdende industri, idet alabast netop findes her omkring.

Vi gennempløjer byens museer og kirker, afprøver den italienske gastronomi, slentrer rundt på må og få, provianterer - i selskab med de italienske husmødre - i det lokale Conad-supermarked, opdager hele tiden overraskende nyt og nyder med alle vores sanser tilstanden af salig "her-og-nu", lige midt i Toscanas hjerte. 

Da vi synes, nu er tiden inde til at rejse videre, er der gået  en hel uge. Aldrig har vi med autocamper været så længe bare på et sted! Det siger jo alt.
 

Hyggelige Lucca blev også besøgt.
 

En parentes: Middelhavets Toscana

Ikke længere sydpå i denne omgang; vi vender om ved at følge Toscanas kystlinje mod nord. Ved Massa, stadig Toscana og ikke langt fra Carrara og de blændende hvide marmorbjerge, holder vi inde.

Fra vores overnatningsplads er det bare 10 minutters gang ud til vandet. Vores formodning holder stik: vandkants-Toscana ligner alle de andre steder i Europa, hvor sandstrande og badeliv spiller hovedrollen.

Kilometerlange strandsektioner med hver deres hær af parasoller i stram formation står parate til turisternes rykind, når feriesæsonen først er startet for alvor. Det er weekend og vejret sommerligt, palmer svajer let i brisen fra Middelhavet, og allerede nu er der pænt befolket.

Kan man lide det, er det sikkert dejligt. Interessant at se på, men ikke rigtigt noget for os. Der er verdener til forskel mellem her og Toscanas unikke, storslåede og samtidig stille skønhed i det indre af landet. 
 

Mellemstationer hjemad

Det er tid til at kigge på kortet for at afstikke en passende rute hjemad, der også har noget at byde på. Po-sletten kan vi desværre ikke undgå, og efter en overnatning i ly af Po-flodens net af diger ved lummer-varme Cremona går det nordpå.
 

Efter at have passeret den kedelige Po-slette er Montagnana et behageligt afbræk.

Kedeligt igen, rundt om Milano med masser af trafik - og lige pludselig er horisonten ikke flad længere: de schweiziske Alper toner frem af varmedisen. Landskabet skifter karakter fra ensformigt til mere og mere varieret, og nu er der heller ikke langt igen til vores næste destination, Comosøen (Lago di Como). 

En campingplads i umiddelbar nærhed af byen Lecco ligger direkte ned til søens bred og tryllebinder os med det mest fantastiske panorama man kan drømme om - lige foran vores næse. I mellemtiden er den sydeuropæiske hedebølge også nået hertil, termometret viser 32 grader.

Med den brændende sol føles det næsten som en halv skærsild, når vi lejlighedsvis er nødt til at forlade skyggen. Godt vi har cykler; fartvinden sørger for lidt afkøling, og så får vi også set os omkring. Hele fem dage bliver vi her, hvem skulle have troet det.

Vores sidste italienske station er Maccagno ved Lago Maggiore, en anden af de legendariske norditalienske søer. Den udvalgte rute er nervepirrende smal,  det er søndag, og alle motoriserede fritidsfolk samt ikke mindst cykelrytterne er ude.

Campingpladsen i Maccagno ligger kønt, er næsten udelukkende fyldt op med tyskere, og midt om natten bryder et kæmpe tordenvejr løs, så jorden ryster. Begge dele vist ikke helt atypisk for regionen.

Næste dag krydser vi den nærtliggende grænse til Schweiz, køber en vignette og følger motorvejen nordpå. 
 

Et par slutbemærkninger

Toscana for autocampere kan godt være forbundet med visse udfordringer. Er man - som vi - mest til campingpladser, så er udvalget stærkt reduceret, når det skal være i gå- eller cykelafstand til f.eks. en lille by med lidt autentisk miljø.

Diverse apps viser godt nok mange centralt beliggende, simple stell- og parkeringspladser til autocampere. Men vil man gerne blive længere end bare en enkelt nat og ønsker lidt mere albuerum eller have adgang til sanitære faciliteter, så kniber det.

I hvert fald, når vi taler om den kuperede, centrale del af Toscana. Foretrækker man derimod Toscanas badeliv ude ved kysten, så er valgmulighederne langt større.

Og så lige en sidste bemærkning til økonomien. Priserne på brændstof har som bekendt altid været tårnhøje i Italien. Ja, høje er de stadigvæk, men sammenlignet med Danmark og endda Tyskland lå de, mens vi var der, for det meste i den mere tilforladelige ende.

Helt generelt havde alle priserne fået et lille hak opad, dog ikke mere, end at vi sådan nogenlunde kunne holde budgettet alligevel. 

Alt i alt: vi havde bare en SÅ dejlig tur!

Sensommerturen er endnu kun i planlægningsfasen, men det ligger fast, at den begynder ved Annecy-søen i Frankrig og slutter i Nordspanien i nærheden af Barcelona. Efterhånden, som aftalerne kommer i hus, bliver de tilføjet på hjemmesiden.

Planen er, at deltagerne mødes 26. august på en campingplads ved Annecy-søen i De Franske Alper.

Søen ligger ved den fine middelalderby Annecy, der har mange smukke gamle bygninger, bl.a. et gammelt palads på en klippeø midt ude i floden.

Annecy kaldes Alpernes Venedig, da man tidligere sejlede ad floden og kanaler fra hus til hus og solgte sine varer. 
Planen er også at tage en udflugt til Mont Blanc, som er det højeste bjerg i Alperne.

Bjerget ligger mellem Frankrig og Italien. Vi planlægger også en tur til Chamonix by, hvorfra der er en smuk udsigt til Mont Blanc. 

Der vil også blive fridage, hvor I selv kan planlægge ture i omegnen eller hygge jer på campingpladsen.

Videre til Rhône distriktet

Den 1. september kører vi til den næste campingplads, som ligger mellem byerne Lyon og Chambery i Rhône distriktet.

Her får vi serveret en velkomstmiddag. Vi planlægger en heldags tur med sejllads på Lac le Bourget og til den naturskønne Canal Savière, hvor der er mulighed for at se sjældne fugle.

Vi gør også holdt ved en lille landsby, hvor vi går rundt på egen hånd og besøger en oliemølle, hvor der bl.a. laves olie af valnødder. Vi får lunch på turen.

Vi skal på bustur i området, hvor vi besøger en landsby og en vingård. Vi gør holdt ved en lille sø og et vandfald. Undervejs får vi picnic.

Vi skal også have en vandretur i området, hvor vi får mulighed for at komme tættere på den smukke natur. Og en middag på campingpladsen som har en udsøgt restaurant.

Også på denne campingplads vil der blive fridage, hvor der bliver tid til selv at planlægge og udforske området og evt. tage på marked.

En tur i vinkælder

Den 8. september går turen ca. 360 km videre til en campingplads tæt på byen Setè.

Vi planlægger et besøg hos vinkælderen Nolly Prat, hvor den tørre Vermouth bliver fremstillet efter en hemmelig opskrift fra 1813. Her skal vi se vintønderne og smage en af de fineste franske Vermouth.

Herefter bliver vi kørt til Cap d`Agde, hvor vi får frokost og senere sejltur langs den meget smukke Middelhavskyst.
 

Bådtur på kanalen

Vi skal også have en dag med bådtur på Canal du Midi, som er en 240 km lang kanal i det sydlige Frankrig. Kanalen er kunstig anlagt og forbinder Garonnefloden ved Atlanterhavet med Middelhavet og er klassificeret som verdensarv af UNESCO.

Ved Beziers, hvor vores tur starter, passerer vi gennem ni sluser. Vi slutter turen i Colombier, hvor busserne henter os og kører os tilbage til campingpladsen.

Der vil blive indlagt fridage med mulighed for at nyde den sydfranske stemning på egen hånd og bl.a. gå på marked eller bade i Middelhavet.
 

Videre til Spanien

Den 15. september kører vi ca. 211 km til Nordspanien i nærheden af Barcelona, men ved kysten. 

Vi planlægger en bustur til Barcelona, hvor vi skal besøge Barcelonas mest besøgte vartegn La Sagrada Familia. Kirken blev påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men efter uoverensstemmelser mellem de involverede blev Gaudi sat på projektet i 1883.

Designet blev fuldstændig ændret, og han arbejdede på projektet i 40 år. Kirken har mange tårne og komplicerede dekorationer.

Gaudi døde i 1926, men arbejdet var langt fra færdigt, så byggeriet fortsatte og skulle nu efterhånden være ved vejs ende. Det må vi se.

Vi skal også besøge et andet af Gaudis mesterværker, Park Güell, som består af haver, skulpturer, springvand og terrasser. Mest berømt er den mosaikbeklædte serpentinbænk.
 

Der er en fantastisk udsigt over byen fra parken, som i 1984 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

En middag på campingpladsen skal vi også have, og måske får vi oplevet Flamingo dans. Vi får også fridage med mulighed for at besøge den nærliggende strand eller gå på marked eller noget helt andet.

Fredag den 22. september slutter vores tur. I skal selv planlægge jeres hjemrejse, og måske har I fået lyst til selv at køre videre ud i Europa.

Vi håber, vi får en rigtig god tur sammen. Vi har lavet rammerne, og I er med til at gøre turen til noget særligt for jer selv og for andre.
 

Tilmelding

Tilmelding er fra 8. til 12. maj. Følg med på hjemmesiden hvor programmet løbende opdateres.

Turledere:
Anne-Birthe og Harry Christensen, tlf. 20836052
Kirsten og John Sülau Jørgensen, tlf. 24247174
 

Det var et unikt fynsk samarbejde, der i sommeren 2022 resulterede i den 660 kilometer lange og naturskønne cykelrute i det fynske. Bag lå mange timers planlægning, både ved skrivebordet og på landevejene

Der er 1.600 skilte, der viser vejen rundt. Ruten bugter sig smukt ud og ind mellem godt 50 af de i alt 123 slotte og herregårde. Dem som Fyn og øerne er kendt for.

Herregårdsruten giver rig mulighed for at få masser af kilometer i benene i dit helt eget tempo. Men ruten er også inddelt i 14 etaper, som kan vække interesse for campister, der ikke nødvendigvis vil bruge hele ferien på at cykle.

Den tyske rejsejournalist og cykelentusiast, Reinhard Pantke, der gennem de sidste 35 år har kørt cykelruter tynde i 50 forskellige lande. Han har allerede prøvekørt ruten, og han er meget begejstret. Især for ruteføringen ud på de bittesmå og mere uudforskede veje. Det har blandt andet resulteret i, at ruten har fået rigtig god omtale i flere tyske magasiner.

På camping og cykel

Tre af DCUs campingpladser ligger på eller lige ved Herregårdsruten. Derfor er der god mulighed for at lægge vejen forbi nogle af de smukke herregårde, godser og slotte.

Bor du på DCU-Camping Åbyskov ved Svendborg, ligger Glorup Gods og Broholm Slot (på billedet) inden for rækkevidde på cykel.

Ligger du i stedet på DCU-Camping Flyvesandet Strand, er du i nærheden af Nislevgaard ved Otterup og Herregården Jerstrup ved Grindløse.

Er udgangspunktet DCU-Camping Odense, skal du besøge Odense Slot. Er du frisk på en lidt længere cykeltur ud af byen, er Østergaard, et oplagt udflugtsmål. Det ligger tæt ved Munkebo

Du kan læse mere om Herregårdsruten på VisitFyns hjemmeside

270 kilometer svensk cykelparadis giver første parket til varieret natur med glitrende søer, saltvand til næseborene ved de have, man passerer, og masser af hektar jord med æbleplantager og blomstrende enge, som vi kender dem bedst fra Brødrene Løvehjertes Nangijala.

Cykelferie på den ukomplicerede måde

Mere end 80 % af ruten er belagt med asfalt og er så godt som bilfri. Sydostleden er en nyere kvalitetscykelrute. Sydostleden snor sig fra Växjö i Småland til Simrishamn i Skåne – eller i den anden retning, hvis man ønsker det.

– Vi ved, at danskerne er begejstrede for cykling, og at cykleferie er en dejlig form for aktiv ferie, uden at det behøver være vildt avanceret eller kompliceret. Man kan tilbagelægge de kilometer, man ønsker, og tage alle de hvil, man har brug for.

På Sydostleden cykler man herudover forbi det ene stykke smuk, svensk natur efter det andet, og Sydsverige viser sig fra sin allerkønneste side, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden. 

Ruten går fra Växjö mod søen Åsnen, som står for at blive udpeget til Sveriges næste nationalpark. Herefter cykler man ad små landeveje i Småland og igennem dybe skove og forbi de traditionelle, røde gårde.

Og vil man fiske lidt i en af de bedste fiskesøer i Sverige, kan snøren kastes ud i Mörrum Kronolaxfiske. Herefter passeres Kristianstads Vattenrike, som er et beskyttet vådområde med et rigt fugleliv og mange fiskearter.

Siden 2006 har vandriget været et UNESCO-beskyttet biosfærereservat, som også kan nydes fra sadlen. Man passerer kridhvide strande og foranderlige klitlandskaber ved Ålakusten i Åhus og videre ned gennem de store æbleplantager i Kivik. 

Man kan selv vælge, hvor stor en del af Sydostleden, man begiver sig ud på og i hvilket tempo, den skal tages i. Der ligger adskillige Bed & Breakfasts, campingpladser og små, skønne hoteller langs ruten, som man kan nyde en nats ro på. 

Se mere Sydostleden her
 

Flere cykelmuligheder i Sverige

Kattegatleden
Kattegatleden er en 370 kilometer lang cykelrute mellem Helsingborg og Göteborg, og størsteparten af ruten er asfalteret.

Ti svenske kommuner er gået sammen om at skabe Kattegatleden, og de er: Helsingborg, Höganäs, Ängelholm, Båstad, Laholm, Halmstad, Falkenberg, Varberg, Kungsbacka og Göteborg, og det er også de områder, man kører igennem.

Kattegatleden var Sveriges første nationale cykelrute, og denne har tilmed en helt unik beliggenhed ved vestkysten. Cykelryttere skal blot følge røde og hvide skilte med nummer 1 påtrykt, og så forbliver man på den smukke rute. 

Cykelruten kører mellem Helsingborg i syd og Göteborg i nord, hele vejen igennem Halland. I stil med Sydostleden kan man køre den længde og etape, man ønsker, og man kan starte på ruten, hvor man finder den mest spektakulær eller interessant.

Kattegatleden giver en række store – og små – oplevelser ud over cykelturen. Et fantastisk kystlandskab med nærhed til smukke sandstrande og fine udsigtspunkter er bl.a. det, man kan glæde sig til. Herudover kører man igennem maleriske, små, gamle fiskerlandsbyer og hyggelige byer.

I løbet af turen vil man også passere flere historiske steder, som kan være interessante for en selv og også poderne – hvis de er med. 

God svensk mad og komfort

Der er caféer og restauranter på hele ruten, og mange af stederne serveres de lokale svenske råvarer.

Når benene synes ømme, er der – som på Sydostleden – et hav af forskellige overnatningsmuligheder at vælge imellem – alt fra campingpladser og Bed & Breakfasts til hoteller.

Der er også mange kurbade og badehoteller langs kysten, hvor man kan få hjælp til både ømme led og muskler eller bare nyde det for en stund, inden cykelturen går videre.

Man kan endda få transporteret sin bagage fra A til B, hvis man ønsker det, så en endnu højere grad af komfort opnås.

Se mere om Kattegatleden her

Af Torben Brandt
 

Trods sin beskedne størrelse bor der godt 3.500 mennesker på Thurø, hvilket gør den til den ø i Danmark, der har den næststørste befolkningstæthed, kun overgået af Amager.

I bil er der ikke mere end et kvarters kørsel fra DCU-Camping Åbyskov Strand til Thurø, en lille ø på godt 7 kvadratkilometer få kilometer fra Svendborg. Er den lukket for sæsonen, er der heldigvis heller ikke langt fra DCU-Camping Odense.
 

Forfattere og skibe

Thurø har historisk set været kendt for sit skibsbyggeri og har igennem tiden været hjemsted for en håndfuld skibsværfter. I dag er der stadigvæk to værfter tilbage.

Thurø har desuden været hjemsted for flere kendte forfattere. Karin Michaëlis boede her og er begravet på øen, og det samme gjorde Tom Kristensen fra 1946 og frem til sin død i 1974.

Han nåede at blive Svendborgs æresborger, og også han ligger i dag begravet på kirkegården ved Thurø Kirke. Også den tyske forfatter, Bertolt Brecht, boede på Thurø, da han var i eksil i 30’erne.
 

Overvej cyklen

Det er let at komme til Thurø, for du kan køre via en lille bro, som kaldes Thurø-dæmningen.

Du kan naturligvis vælge at gæste øen i bil, for vejene er gode, og afstandene er yderst overkommelige, men har du kræfter til det, egner Thurø sig gevaldig godt til at gå eller cykle.

Hvis I har cyklerne bag på bilen, er der parkeringspladser både i højre og venstre side af vejen umiddelbart inden, I kører over Thurø-dæmningen, hvor bilen kan stå ganske gratis, mens I udforsker Thurø på den tohjulede.
 

De særlige fiskerhytter

Næsten umiddelbart efter, du er kommet over dæmningen, ankommer du til Thurø By, som huser langt størstedelen af øens indbyggere.

Ud over et velfungerende kultur-, forenings- og fritidsliv til gavn for de lokale udmærker byen sig også ved at have hyggelige butikker/gårdbutikker og en smuk kirke.

Det er også i nærheden af Thurø By, at du finder Gambøt lystbådehavn, som er hjemsted for nogle smukke, sorte fiskerhytter, der ligger langs havneområdet.

På de varme sommerdage er det dog ikke Thurø By, som er det største trækplaster.

Den ære tilfalder det rekreative område Smørmosen på øens østlige side, hvor der både er en lille skov og en dejlig, børnevenlig strand, hvor Det Blå Flag vajer som symbol på, at her er såvel badevand som miljø og udenoms-faciliteter i orden.

Smørmosen har desuden en stor legeplads og en flot minigolfbane.
 

Fugle ved revet

Også fuglene har gode kår på Thurø og holder i stor stil til på Thurø Rev på den sydøstlige side af øen, en god spadseretur fra Smørmosen.

Fuglene yngler ved revet i løbet af forårsmånederne, og af samme grund er området lukket for adgang fra 15. marts til 1. juli, fordi de skal have lov til at yngle uforstyrret.

Thurø Rev ejes af Naturstyrelsen og er også hjemsted for en masse planter, blandt andet slangetunger og orkideer.
 

Sejl med veteranfærge

Naturen er også smuk på øens vestlige side, hvor byen Grasten ligger. Ikke et ondt ord om byen, men det er især havet og den 45 hektar store fredskov, der trækker gæster til.

Skoven ender mod syd med stejle skrænter ud mod vandet, hvorfra du kan se over til Tåsinge. Skoven er desuden et godt sted at plukke svampe i sensommeren og efteråret.

I sommermånederne kan du hoppe på veteranskibet MS Helge, der sejler fra Grasten til Tåsinge og blandt andet lægger til i Troense og ved Valdemar Slot. Du kan læse mere om færgeoverfarten på svendborghavn.dk

Foretrækker du at bo på Thurø frem for DCU-Camping Åbyskov Strand, ligger der to campingpladser på øen.
 

Videre til Tåsinge

Når du synes, du har set nok til Thurø, er der ikke mere end et kvarters kørsel fra Thurø til Tåsinge i bil. For mange er Tåsinge blot en mellemstation på vej til Langeland, men Tåsinge er også en smuk ø, der absolut tåler et besøg.

Den er forbundet med Fyn via Svendborgsundbroen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Svendborg by på den ene side og ud mod øerne i Det Sydfynske Øhav på den anden, når du kører over.

På visitsvendborg.dk er der foreslået en cykeltur Tåsinge Rundt på 48 km, hvor du kommer godt ud i krogene af øen.

Med nogle få tilpasninger kan turen også gøres i bil, men hvis du gerne vil cykle og synes, at 48 km er lovlig langt, er der flere muligheder for at korte ruten ned undervejs.

Under alle omstændigheder giver cykelturen nogle gode pejlemærker til de seværdigheder, det er værd at køre efter på Tåsinge.
 

Hyggelige Troense

Første by, efter du er kommet over broen til Tåsinge, er Vindeby. Er du på cykel og drejer til venstre ved Netto-butikken, kan du hvile benene, for her går vejen stejlt nedad mod den lille hyggelige havn i bunden.

På vej ned er der en fantastisk udsigt over Svendborg, og når vejen flader ud, er de mange skibe i havnen et smukt syn.

Fra Vindeby er der kun få kilometer til Tåsinges måske hyggeligste by, Troense, som også har en kro, hvis du skulle trænge til at fylde depoterne op.

På cykel kan du komme til Troense ved at dreje til venstre umiddelbart før Vindeby-skiltet i udkanten af byen og derpå køre gennem Bregninge Skov ad grus- og skovveje.

Troense er et overflødighedshorn af hyggelige, fredede bindingsværkshuse fra 1700-tallet, og især Grønnegade har mange af disse smukke huse.

Portbygningen ved Valdemar Slot

 

400 år gammel eg

Grønnegade har ydermere den fordel, at den leder dig videre i retning mod Valdemar Slot, som ganske vist er lukket for offentligheden i øjeblikket, men alligevel er værd at se i kraft af slottets smukke beliggenhed ved sø og hav.

Få hundrede meter fra Valdemar Slot står den mere end 400 år gamle Ambrosius-eg, der er opkaldt efter digteren Ambrosius Stub, der var skriver på Valdemar Slot, og som forfattede mange af sine digte, mens han sad under den gigantiske eg.
 

Dramaet på Tåsinge

Lidt længere fremme ligger Nørreskoven, som var stedet, hvor Sixten Sparre og Elvira Madigan døde under dramatiske omstændigheder i 1889.

Hun var en ung linedanserinde, der optrådte i familiens cirkus, hvor Sixten Sparre, en svensk officer, fik øje på hende.

De begyndte i smug at skrive sammen, og senere lykkedes det dem at flygte fra Sundsvall ned gennem Sverige, hvor de via København havnede på Sydfyn og boede både i Svendborg og i Troense på Tåsinge.

Men pengene slap op, og da parrets kærlighedshistorie heller ikke havde nogen fremtid, gik parret 18. juli 1889 ud i Nørreskoven, hvor Sixten Sparre først skød Elvira Madigan og dernæst sig selv.

Hun blev kun 21 år, mens han var 35 år. Der er opsat tavler i skoven, som leder hen til Elvirapladsen, hvor de to endte deres dage.

På Tåsinge Museum, der ligger cirka midt på Tåsinge i Bregninge lige over for Bregninge Kirke på øens højeste punkt, er der en spændende udstilling, der fortæller mere om Elvira Madigan, Sixten Sparre og deres dramatiske liv.
 

Rekreativt område

Så er der mere fred og mindre drama over den sydvestlige del af øen.

Her ligger Monnet, der også bare kaldes Månen. Det er en stort strandområde med et spændende plante-og dyreliv, og hvor du mange steder kan se køer og får græsse.

Er du til mere natur, kan det anbefales at køre godt 5 km mod nord til Vejlen på den vestlige side af Tåsinge, hvor der er et rigt fugleliv med ænder, gæs og vadefugle.

Vejlen hører under Naturstyrelsen, som arbejder på at forbedre livsvilkårene for fuglene ved at omdanne områderne til eng ved hjælp af græssende kreaturer.

Du kan stille bilen på parkeringspladsen, og herfra er der en sti til en plancheudstilling og et fugletårn, hvorfra du kan betragte fuglelivet på afstand.
 

Links

Læs mere om DCU-Camping Odense her

Læs mere om DCU-Camping Åbyskov Strand her

Besøg også det nye Camping Outdoor Museum ved Egeskov

Af Kim Basse

Bornholm giver med sin unikke natur og placering i Østersøen et hav af muligheder for forskellige outdoor-aktiviteter. Øen byder på alt fra smukke vandreruter, fantastiske fiskesteder, klatring, vandsport og meget andet. DCU har samlet en lille palet af forskellige outdoor-aktiviteter, som du kan dyrke på solskinsøen, her.

Alle aktiviteter er for alle uanset alder og erfaring. Destination Bornholm, som er det bornholmske turisterhvervs-, udviklings- og markedsføringsorganisation, afholder kurser og events inden for en lang række outdooraktiviteter, både for begyndere og øvede.

Vandre- og løbeture

Oplev solskinsøens mange skovstier, strandstier og klippestier. Alene med den gamle redningsstis 120 kilometer, som nu er blevet til kyststien rundt om Bornholm, er der nok til et par dages vandring. I alt byder Bornholm på over 200 vandreruter igennem alsidig og enestående natur.

Bornholm byder med sit kuperede terræn på nogle af de hårdeste løb og trail-løb i Danmark. Derudover afholder Christiansø hvert år Christiansø Marathon, hvor deltagerne løber 27 gange rundt om øen. Er man til et lidt mere stille tempo, så er der rigtig mange muligheder for gode vandreture på Bornholm.

Cykling eller MTB

Bornholms kuperede terræn er fantastisk til cykelture, uanset om det er fredelige ture med familien, eller om det er på mountainbike. Øen byder på alt fra store skove, sprækkedale og bakker og har over 230 km skiltede cykelruter, som for det meste ligger langt fra al anden trafik.

Lystfiskeri

Øen er kendt for sine sildefiskerier, og selvom erhvervsfiskeriet er blevet mindre igennem årene, byder Bornholm stadig på en lang række rigtig gode steder for lystfiskere. Du kan fiske i søer, langs kysten og ude på havet.

Klatring på Bornholm

Er du derimod til højder, kan du med fordel prøve klippeklatring eller rapelling på øen. Bornholm er nemlig det eneste sted i Danmark, hvor du kan klatre på kystklipper, i aktive og nedlagte stenbrud, i sprækkedale og endda på is.

På Bornholm er der meget få restriktioner for klatring. Alene langs kysten på Nordbornholm er der registreret over 400 traditionelt sikrede klatreruter. Mange klatresteder på øen er dog på privat grund, og det kræver derfor tilladelse for at klatre der, mens andre områder ejes af Naturstyrelsen, hvor man kan klatre frit.

Vandsport

Solskinsøen byder med sin unikke natur og placering på et hav af vandsportsaktiviteter. Her kan du dyrke alt fra havkajak, surfing til dykning og meget andet. Uanset vindretning, er der altid en strand i nærheden til at dyrke vandsport af enhver art. Hvis du derimod er til dykning, så gør de flotte klippeformationer omkring Bornholm turen til en helt speciel dykkeroplevelse. Bornholm byder derudover også på mange vrag, blandt andet Fu Shan Hai, der med sine 225 meter er Nordeuropas længste skibsvrag.

Bo på DCU-Camping Rønne Strand - Galøkken

Et godt udgangspunkt for oplevelser og aktiviteter på Bornholm er DCUs campingplads ved Galøkken Strand. Her Der hersker en helt særlig, nærmest sydlandsk stemning på den skønne plads lige uden for Rønne. I bor i fredelige omgivelser lige ned til den fineste sandstrand og stadig kun få minutter på cykel eller i bil fra Store Torv inde i byen.

Læs mere om DCU-Camping Rønne Strand - Galøkken her

Karlskrona ligger i det sydøstlige Sverige, og byen er optaget på UNESCO-listen over verdensarv, fordi den i mere end 300 år har været en vigtig og markant flådeby.

Tekst og foto Torben Brandt

Det er svært ikke at blive betaget af Karlskrona, som den ligger der fredfyldt badet i sollys og omgivet af glitrende vand en tirsdag i begyndelsen af august.

Helt så fredeligt har der ikke altid været på de kanter, hvor Danmark og Sverige gennem flere hundrede år kæmpede om magten og herredømmet i Østersøen, og netop det er baggrunden for, at Karlskrona overhovedet blev den by, den er i dag.
 

Værn mod danskere

Byen blev grundlagt i 1680 af den daværende svenske konge, Karl XI, der, ganske beskedent, valgte at opkalde byen efter sig selv.

Da byen blev anlagt, var det fordi, svenskerne ønskede at beskytte sig mod danskerne, som var hovedfjenden for svenskerne i den periode, for formålet med Karlskrona var først og fremmest at etablere en stærk flåde som værn mod de aggressive naboer mod vest.
 

Flere steder ses det, at Karlskrona er en gammel flådeby.

Svenskerne havde ganske vist på det tidspunkt en flådebase i Stockholm, men den lå ikke særlig hensigtsmæssigt, for dels frøs vandet ofte til is om vinteren på de kanter, og dels var Stockholm langt væk fra Danmark.

Derfor blev der bygget en flådebase i Karlskrona, som byen voksede op omkring, og her ligger både by og flådebase stadigvæk i dag, 342 år senere.

Netop de mange år som flådeby var årsagen til, at UNESCO i 1998 udnævnte Karlskrona som verdenskulturarv, men her stoppede det ikke med hæderen fra UNESCO, for derudover blev Blekinge Skærgård, der omfatter øer, bugter og holme i Karlshamn, Ronneby og Karlskrona Kommuner, i 2011 udnævnt af UNESCO til biosfærereservat.

Campingplads tæt på byen

Karlskrona ligger i regionen Blekinge og spreder sig ifølge sydsverige.dk over cirka 33 øer i skærgården og ind på fastlandet. Der bor cirka 36.000 indbyggere i Karlskrona. Fra Øresundsbroen er der godt 250 km til Karlskrona, og det er let at komme dertil ad glimrende veje.

Som campist er det oplagt at bo på Dragsö Camping, der er en firestjernet campingplads, som ligger på øen Dragsö, kun 2,8 kilometer fra centrum.

Dragsö Camping har cirka 300 pladser med el og er en livlig plads, hvor der både er restaurant, legeplads og en minigolfbane, der er udformet som en miniatureudgave af Karlskronas UNESCO-verdensarv.

På den østlige side af campingpladsen er der en smuk udsigt over vandet og byen, mens der på den vestlige side ligeledes er udsigt til vandet, men ikke til byen.

Det er smag og behag, hvor man foretrækker at ligge, for udsigten er fremragende, hvis man ligger i første række på den østlige side, hvorimod der er mere fredeligt og privat på den vestlige side, hvor der som nævnt også er kig til vandet mange steder fra.

Campingpladsen er tilpas stor til, at der er mulighed for at gå en hyggelig aftentur, hvor du undervejs kan gå på stier i et lille skovområde. En del af området er lavet til ”troldeskov”, hvor små troldefigurer står og griner af de forbipasserende.

De sanitære forhold på pladsen er glimrende, og man får sin egen digitale kode til at åbne døren, når man skal i bad eller på toilettet.

Ellers er det værd at bemærke, at eftersom campingpladsen ligger i den svenske skærgård, kan det nogle steder være en udfordring at få slået pløkker i jorden, fordi der en del steder ligger sten og klipper i undergrunden.

Der går en fin cykel- og gangsti direkte fra campingpladsen til byen og dens omgivelser.
 

Cykelsti fører ind til byen

Hvis du har cykler med, er det uhyre let at komme ind til Karlskrona fra campingpladsen. For lige uden for pladsens bom ligger der en vej, der går over i en asfalteret cykel- og gangsti, der fører lige ind i hjertet af byen.

Cykel- og gangstien er bred de fleste steder, og såvel cyklister som gående er flinke til at tage hensyn til hinanden, så det går ret smertefrit at deles om pladsen.

Ikke ret langt fra campingpladsen går cykelstien forbi et lille hus, der er så svensk, at man næsten fristes til at tro, at det er en kulisse lavet til ære for turisterne.

Så bliver det næsten ikke mere svensk.

Træhuset har den rødlige farve, der er så karakteristisk for husene hos vores svenske naboer, og over verandaen hænger et svensk flag og vajer, mens der i forhaven står en fin KABE-campingvogn af ældre dato. Jeg tog mig selv i at kigge efter Pippi Langstrømpe, men spejdede forgæves.

Præcis som Venedig

Den største af de øer, der udgør Karlskrona, er Trossö, der huser Karlskronas hyggelige centrum, som ligger 6 km fra fastlandet – ”præcis som Venedig”, som de lokale lidt kækt ynder at sige.

Men der er noget om snakken, for man kører meget ofte over små broer, der forbinder de mange små øer med hinanden, og man er hele tiden tæt på vandet, når man befinder sig i Karlskrona.  

Byens centrum huser både store kædebutikker og også mindre specialforretninger. Restauranter og cafeer er her også mange af, og på de varme dage er der masser af leben udenfor, fordi mange af stederne har udendørs servering.

Smukke kirker

Som så mange andre byer er Karlskrona en blanding af nyt og gammelt.

Inde i centrum ligger byens imponerende torv, Stortorget, der er det højeste punkt på Trossö, og som er et brostensbelagt torv, der både er hjemsted for den lokale byret og for de to smukke kirker, Fredrikskirken og  Trefaldighetskirken.

Stortorget rummer to kirker. Her er det Trefaldighetskirken.
 

Kirkerne ligger i hver sin ende af torvet og er begge bygget efter romersk forbillede. Når der ikke er kirkelige handlinger, er der offentlig adgang til kirkerne, som begge er storslåede og smukke, og som minder en om, at kirkerne historisk set tilsyneladende aldrig har manglet penge, uanset hvor fattigt samtidens mennesker har levet.

Gammelt arbejderkvarter

Trossö har adskillige moderne byggerier og lejligheder, hvoraf nogle af dem er placeret helt ned til vandet, som vi også kender det fra flere danske byer.

Helt anderledes er bydelen Björkholmen, der ligger på den vestlige del af Trossö, lige ved broen til Saltö.

Björkholmen er et gammelt arbejderkvarter, hvor blandt andet byens værftsarbejdere i sin tid boede i de små huse, hvoraf mange af dem stadig står og er usædvanlig velbevarede.

Husene er bygget i 1700- og 1800-tallet og er en interessant kontrast til de langt mere moderne byggerier på hovedøen Trossö.

Et andet dejligt åndehul i byen er Hoglands Park, der ligger cirka 1,5 km fra Fredrikskirken på Stortorget. Parken er etableret omkring 1820, og det ses på træerne, der har fået tid til at vokse sig majestætisk store. Parken er Karlskronas smukkeste og har gode stier, smukke skulpturer og masser af blomsterbede, som de besøgende kan nyde, mens de hviler sig på en af de bænke, som er opsat i stor stil. I den sydlige del af parken er der en scene, som bruges til optræden og underholdning i løbet af året.

Spændende museer

Når du har fået nok af at slappe af på campingpladsen, cykle rundt i byen, kigge på butikker og gå på cafe, har byen nogle fine museer, der er værd at besøge.

På Blekinge Museum kan både børn og voksne på pædagogisk vis gennem leg, film og digitale løsninger få forklaret, hvorfor Karlskrona  ser ud, som den gør, og hvorfor den blev udpeget som UNESCO-by i 1998.

Derudover sætter museet også fokus på hele Blekinges historie med særlig fokus på 1700-tallet. Hvis børnene får nok af de historiske fakta, har museet også en legeplads, hvor de mindste kan hygge sig undervejs.

Som flådeby har Karlskrona naturligvis også et Marinemuseum, der blandt andet viser krigsskibe, kanoner, uniformer og modelskibe, og som også fortæller, hvordan strategi og taktik blev lagt i datidens søslag.

Rauland i Norge er som sådan ikke en by, men en hel dal, og der er mange gode grunde til, at danskerne valfarter hertil om vinteren.

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen Foto: Lasse Løndahl

Mange bor i hytter, men vintercamping er helt oplagt, fordi man bor ude midt i naturen. Rauland er populær, fordi man kan meget andet end at stå på ski.
 

Rauland for aktive

Når det så er sagt, så kommer utrolig mange for at stå på ski, fordi Rauland ganske enkelt er hel perfekt til alle typer skiløbere – og det er både til alpint og langrend. Der er områder til børnene, hvor de kan lege på ski, og så er der skiløb til de mest erfarne.

Skiskolen er for alle, og der er sågar danske skilærere. Hvis man ikke har sit eget udstyr, kan man leje alle former for ski på stedet.

Der er tre skiområder, og skibussen kører hele dagen mellem de tre. Er man mest til langrend, er der fine afmærkede rute, hvor sporene er kørt op. Erfarne kan sagtens begive sig ud på længere ture med kort og kompas på egen hånd.

Uanset hvilken model man mest er til, er man omgivet af enestående smuk norsk natur, hvor luften er så ren, at det næsten gør ondt at indånde den.

Rauland for de fartglade

Det fine ved Rauland er, at man ikke behøver at stå på ski for at få en god ferie.

Fra Vierli Vinterland kan man tage med på snescootertur, og det er en herlig vinteroplevelse, hvis man har lidt fart i blodet.
 

Fordelen er også, at man på kort tid kommer langt ind på fjeldet. Samme sted kan man også kælke, og de tre kælkebakker kan på ingen måde sammenlignes med kælk i Danmark.

De er lange og stejle, og man bliver trukket op med liften. Kælk, hjelm mm lejes på stedet.

Rauland for børn

Børn er i den grad i centrum i Rauland, fordi alle vinteraktiviteter er i børnehøjde.

Hele dalen bærer præg af at være en destination, hvor man kan være ude i sneen og lege selv med meget små børn. Alle steder er der legeanlæg med søde figurer, men der er også picnicområder med udendørs grill, så man kan tage rygsæk og madpakker med og nyde den i det fri.

Det giver en utrolig hyggelig stemning, at man ikke altid skal købe sin mad på stedet. Og se de glade børn lege i sneen er ganske enkelt et herligt syn.

Rauland for de sultne

Norge har på mange måder ry for at være et land, hvor man ikke spiser godt. Men det gør man.

På Rauland Alpinsenter serveres lokale pizzaer og store øl ved den åbne pejs. På Vierli Vinterland serveres der både varm kakao med nybagte vafler og kanelboller.
 

Det er perfekt efter en dag på ski. En decideret restaurant finder man på Rauland Høgfjeldshotell, der også kan bryste sig af at have dalens smukkeste udsigt til Hadangervidda Nationalpark.

Rauland for kulturelle
 

Selve Rauland by er bestemt ikke noget særligt, men en samling huse med de praktiske ting, som man lige står og mangler. Der er en tankstation og flere supermarkeder.

Hvis man gerne vil være kulturel, kan man besøge den smukke gamle trækirke, der stod færdig i 1803.

Endnu bedre er det dog at kombinere rejsen med et stop i Rjukan på vejen op eller hjem. I Rjukan kan man besøge Vemok og få historien om de norske frihedskæmpere.

Rjukan blev verdenskendt i 1944, fordi de norske frihedskæmpere fik tyskerne til at droppe tungtvandsproduktionen og dermed også atombomben.
 

På vejen kan man også stoppe ved Tinnsjøen, hvor norske frihedskæmpere sænkede skibet D/F Hydro d. 20. februar 1944. Det kostede 18 mennesker livet. 14 lokale nordmænd og fire tyske soldater.

Vintercamping i Rauland – også for nybegyndere

Vintercampingpladsen Rauland vintercaravan ligger ved Rauland Skicenter, som er områdets største alpine skiområde og med langrend lige uden for døren.

Autocampere kan dog også bo ved Rauland Alpinsenter, der har områdets stejleste pister og en fremragende restaurant.

Der er holdepladser kun til autocampere med strøm og internet, og faciliteterne deles med gæsterne på vandrehjemmet. Skibussen holder lige uden for døren, så man ikke skal starte sin autocamper i den tid, man holder ferie i området.

Hvis man alligevel har købt en campingvogn eller en autocamper er der bestemt ingen grund til ikke at bruge den hele året, og hvis man er lidt bekymret for at køre om vinteren, er Rauland også et perfekt begyndersted.

Til Rauland i bil eller autocamper

Det er utrolig let at tage til Rauland:

Hvis man bor i Jylland eller på Sjælland, kan man sejle til Norge, og fra Oslo er der kun 200 km til Rauland. Der er hovedvej hele vejen, og fordelen ved dette er, at hovedvejene ryddes ofte for sne. Der er kun en lille stigning ved Rjukan.
 

Hvis man vil køre fra Sjælland, er der godt 700 km fra København. Fordelen ved sejlturen er, at man ikke skal bekymre sig om vinterveje på 2/3 dele af rejsen, og så er det både behageligt og en smuk tur. Især hvis du vælger Oslo, så man får hele indsejlingen til Oslo fjord.

Faktaboks:
På www.visitnorway.dk kan du planlægge din vinterferie.
På www.visitrauland.com finder du skisteder og campingpladserne.
På www.DCU.dk finder du gode råd til vintercamping generelt.

Hvis tyske Sauerland skulle leve op til sit navn, ”sur-land”, kunne man fristes til at tro, at man udelukkende kommer hjem med sure ferieminder, men efter en uges campingferie i det venlige, midttyske, bakkede landskab vender mundvigene kun en vej, og det er opad.

Tekst og foto: Anne-Vibeke Isaksen

Alt efter, hvor ferien går hen, er Sauerlands placering ca. midt i Tyskland perfekt til at dele den lange rejse mod syd over i to dele. Og hvis sydens oplevelser kan vente, er der sågar også basis for at holde en hel uges ferie i den tyske region, der nok ikke er så kendt af mange.

Har du en forkærlighed for det romantiske Harzen med alt, hvad dertil hører, og gerne vil prøve et nyt område, så er Sauerland også et godt bud.

Der er mindst lige så hyggeligt med søvnige byer med bindingsværk- og skiferbelagte huse, bløde bakker med masser af skov og ikke mindst en stor legeplads, hvis man godt kan lide aktiviteter tæt på naturen.

SUP (eller paddleboard) er for alle i alle aldre. Her på den idylliske Hennesee.
 

Tre gode grunde til at holde ferie i Sauerland er:

• Naturen – den er gratis og ganske vidunderlig
• Fantastisk service fra lokalbefolkningen, fordi det ikke er så overrendt
• Perfekt stop på rejsen sydpå (man kan dog sagtens bruge en uge)
   

Solen skinner i Winterberg

Den største by i Sauerland er Winterberg, der i den grad lever op til sit navn, når det kommer til vinteraktiviteter. Det er et skieldorado, men også hele fire skihopbakker og en bobslædebane. Det betyder ikke, at byen ligger stille hen om sommeren, for hele skianlægget med et udbredt liftsystem omdannes til sommerprogrammets aktiviteter, så f.eks. mountainbike-rytterne slipper for at cykle op ad de stejle pister, men i stedet får et løft med lifterne.

Det samme gælder de magelige vandrere, der vil op at gå i højderne uden at skulle bestige et bjerg først. De kan i ro og mag sidde i liften og nyde udsigten, inden gåturen venter.

Nabobyerne omkring Winterberg, der har mindre skiområder, udnytter ligeledes bakkerne til både vandring og mountainbike, men hvis du skal have et løft op i terrænet, skal der være stole- eller kabinelift, for at det kan lade sig gøre.

Landevejscykling er også muligt, hvis man ikke lader sig afskrække af op til 14 % stigninger, men decideret cykelvenligt er det ikke, fordi der kun få steder er cykelstier. På de små landeveje er trafikanterne dog venlige og kører fint uden om, så for erfarne voksne er det fint.

Høj puls og lav puls

Man bestemmer helt selv, om ferien skal være med høj eller lav puls eller en kombination af de to. Aktive ældre eller børnefamilier med børn i flere aldersgrupper kan sagtens finde oplevelser og aktiviteter til flere dages ferie.
 

Selvom man er blevet lidt grå i toppen, kan cykling sagtens smilene frem

I byen Altastenberg kan du få områdets måske største adrenalinkick på svævebane, Astenkick, der er 1.000 meter lang, og man kommer op på 120 km/t. I modsatte boldgade kan man padle SUP på Hennesee, hvor de rolige glid gennem det krystalklare søvand vil være sand balsam for sjælen.

Og nu man er ved søen, og vejret er til det, så er Sauerlands mange forskellige søer meget børnevenlige til badning og leg. På flere af søerne, som f.eks. Hennesee og Diemelsee, sejler en større båd, så man kan tage på rundfart. Hele området omkring Diemelsee, hvor der også er en dæmning, er utrolig naturskønt, og der ligger en campingplads på begge sider af søen.

Ønsker man at komme op i højderne, er det 838 meter høje bjerg, Ettelsberg, et yndet udflugtsmål. Her kan man tage kabineliften op til toppen og fortsætte med elevator op i Ettelsbergtårnet.

Mange, især børnefamilier, nyder en medbragt picnic ved legepladsen eller en frokost i den hyggelige bjerghytte. Alle uden undtagelse går en tur enten rundt om bjergsøen eller i terrænet, hvor der er fine afmærkede ruter, inden de begiver sig ned igen. Hvis man ikke går, kan man sommerkælke ned, men man skal forberede sig på, at det går stærkt.

Bybilledet bliver ikke mindre idyllisk af de imponerende facadeskilte og så kan Sauerland også det der med ølfremstilling
 

Ruhr-distriktets åndehul

Sauerland ligger mellem Kassel og Dortmund og er meget let at køre til. Der er bakket, men der er ikke tale om bjergkørsel. Der, hvor man skal være mest opmærksom, er, når man forlader motor- og hovedveje, fordi nogle af landevejene kan være meget smalle og stejle.

Bedste råd er at stille campingvognen på campingpladsen, og er man i autocamper, kan det bedre gå. Er man først i bil eller kører lidt rundt i autocamperen, så er der utrolig mange steder, hvor man kan holde ind til siden, parkere og nyde de smukkeste udsigter med en madpakke eller gå en lille tur.

Hele regionen er et sandt eldorado af små hyggelige byer med dekorerede bindingsværkshuse, og mellem dem finder man enorme skove og åbne bakkede landskaber, hvor der er grønt overalt.

Grønt er der ikke meget af i naboregionen Ruhr-distriktet, hvor der bor mellem fem og ti millioner mennesker, der så til gengæld har grønne, frodige Sauerland som nabo. Det gør nu ikke, at Sauerland på nogen måde er overrendt. Det er måske i virkeligheden den allerstørste fordel ved området, at der er så god plads til alle.
 

Største attraktion i Sauerland

Den største attraktion i Sauerland er uden tvivl naturen og de hundredvis af vandreruter, der ligger så at sige overalt.

Det er bakket terræn, men der er på ingen måde tale om bjergvandring, så alle kan være med. Husk, man bare kan holde pause, hvis pulsen bliver for høj. Alene i området Sauerland-Höhenflug ved Eslohe ligger der 250 km afmærkede vandrestier.

Det er et særdeles interessant vandreområde, fordi man hele tiden går gennem forskellige landskaber fra små hyggelige byer til landbrugsområder med marker og dyr til dybe, uberørte skove, hvor der på varme sommerdage er utrolig svalt. Mange af vandreruterne er cirkler eller ottetaller, så man kan parkere bilen og komme tilbage til samme sted.
 

Lidt fakta om Sauerland

Region: Sauerland i delstaten Nordrhein-Westfalen
Afstand fra Padborg: 520 km.
Antal campingpladser: 62
Autocamperholdepladser: 90
 

En del autocamperpladser, f.eks. Landgasthof Seemer i Eslohe, har også plads til telte og campingvogne. Det betyder med andre ord, at begreber flere steder begynder at flyde mere og mere sammen, men det gør det til gengæld lidt svært som forbruger at navigere i.

På den anden side er det oplevelsen, der tæller, og på Landgasthof Seemer får man virkelig god service, fordi det ligger sammen med en kro, hvor der er restaurant, spa og yderst velholdte og rene faciliteter.
 

Guide til oplevelser

• Sauerland www.sauerland.com
• Birkenhof Kaffeerösterei www.birkenhof-erleben.de
• Mælkemuseum - Milchmuhseum Willingen www.muhseum.de
• Jernmalmsminen Christiane ved Diemelsee - find åbningstider på www.diemelsee.de
• Winterberg www.winterberg.de
• Veltins Eis Arena www.veltins-eisarena.de
• Astenkick – svævebane www.astenkick.de
• Moutainbike Willingen Snow & Bike Factory: www.snow-bike-willingen.de
• Ettelsberg Kabinelift www.ettelsberg-seilbahn.de
• Hennesee www.wassersport-hennesee.de

- og tre forslag til forskellige campingovernatningssteder

• Landgasthof Seemer i Eslohe: www.seemer.de
  Hyggeligste plads med kun 11 enheder
   
• Seeblick Roger Diemelsee: www.diemelsee-camping.de
  Der er flere pladser rundt om søen – der er bl.a. en teltplads kun til unge
   
• Wohnmobilpark Winterberg www.wohnmobilpark-winterberg.de
  Kun til autocampere – der er flere rundt om Winterberg, og der er også traditionelle campingpladser