Tekst & Foto: Line Jakobsen

Tæt på evolutionen – Darwineum i Rostock Zoo
I Rostock Zoo kan I gå på ekspedition gennem dyreriget og møde 4.000 dyr i 380 forskellige arter fra hele verden. Her er alt fra små surikater til store gorillaer, skov og legepladser. 
Mange børn i dag ved ikke, hvor tingene stammer fra, og derfor er Darwineum et oplagt sted at besøge, for det giver et godt – og i øvrigt interessant – indblik i mennesker og dyrs historie og udvikling. I kan starte rundturen med at se en film om Big Bang. Filmen forsøger at svare på det evige spørgsmål: Hvor stammer vi fra? 

På museet opfordrer man børn til at røre ved de udstillede ting, f.eks. er der en ægte meteor, som man kan prøve at mærke på. Her findes 150 forskellige dyrearter, herunder Europas største vandmand, farverige koralrev, levende fossiler og meget mere. Man rejser 3,5 milliarder år tilbage i tiden og lærer, hvordan livet på Jorden har udviklet sig. I hjertet af Darwineum findes en 4.500-kvadratmeter tropisk hal, hvor du kan møde alverdens aber, gorillaer og dovendyr. 

Læs mere om Rostock Zoo

 

Forlystelsespark med sjov for hele familien – Hansa-Park i Sierksdorf
Her er rutsjebaner og karruseller af enhver slags, og parken bryster sig af at have særlige temaer og historier, der knytter sig til forlystelserne, som dermed er med til at gøre oplevelsen mere realistisk og unik. I 2017 kom den nye forlystelse Kärnapulten til, hvor du kan hjælpe med at forsvare borgen i såkaldte Skyfly ved at lave vovede flymanøvre og loops i luften. For de fartgale kan anbefales Kärnans Ed eller Der Schwur des Kärnan – en hyper-coaster, der på den 1.235 meter lange strækning når op på en hastighed af 127 km/t. med diverse sving og loops undervejs. Der er også masser af vandsjov, tog, legeland og Hansa-haven med skønne blomster og det 100 meter høje Holstentårn, der giver et godt udsyn over hele parken. Når sulten melder sig, er der forskellige temarestauranter og caféer til at stoppe rumlen i maven.
Parken, der ligger omkring 45 minutters kørsel fra Puttgarden, byder på 11 emneområder, over 125 forlystelser og fire shows. I 2017 er Hansa-Park for 7. år i træk blevet kåret som ”Europas bedste fritidspark for børn” af World of Parks. 

Læs mere om Hansa-Park

 

Filmpark Babelsberg i Potsdam
Hvis du troede, at Hollywood er filmenes område, så vil du blive overrasket, når du kommer til Filmpark Babelsberg. For faktisk bliver mange scener fra store filmproduktioner skudt i filmparken i Potsdam, for eksempel kan nævnes Mission Impossible, Beyond The Sea, Metropolis, The Monuments Men, scener fra Homeland sæson 5, flere Jackie Chan-film osv. Årsagen er, at de har over 1 million rekvisitter og omkring 500.000 udklædningsdele, så her kan findes noget til enhver type film eller tv-serie. Blandt andet findes der en original lejlighed fra DDR-tiden. Og alt er online, så de kan slå det op, når de skal bruge en rekvisit. 

Her findes også verdens næstældste studio, og der er daglige stuntshows i vulkan-arenaen med vilde biljagter, ild og special effects. Oplev også et show med dyr i hovedrollen, 4D-biograf, kom bag kameraet og se, hvad der foregår bag film-/tv-kulisserne og mærk gruen i parkens største udendørs kulisse fyldt med gamle ruiner, gravsten, vampyrer og spøgelser i Middelalderbyen. Bliver du sulten, kan du blandt andet spise i tema-restauranten Prince Valiant. 

Læs mere om Filmpark Babelsberg

AbenteuerPark i Potsdam
Har du højdeskræk, er dette nok ikke stedet for dig, men ellers prøv at udfordre dig selv lidt i eventyrparken i Potsdam. I parken findes 170 forskellige klatreelementer med en total længde på 1.700 meter og en 200 meter lang svævebane. Der er 12 forskellige parkour-ruter i trætoppene på op til 12 meter over jorden. Ruterne er inddelt efter klatrerens højde, og de starter ved 110 cm. Du vil blive udfordret på din balance og koordination, men det er faktisk rigtig sjovt og giver et adrenalinkick. Du kan gennemføre banerne i dit eget tempo og behøver ikke at være i topform for at klatre i træerne. Sikkerheden er i top, og du får en grundig instruktion i udstyret, ligesom der altid er trænere i nærheden, som kan guide og hjælpe dig. 

Læs mere om AbenteuerPark

 

Find campingpladser i Nordtyskland

Af Line Jakobsen og Kim Basse

Når familien drager på camping, skal der også opleves noget nyt. Naturen har altid åbent, og den byder på masser af fantastiske oplevelser, som oven i købet er gratis. På Smutturen.dk har man samlet en guide til 50 skjulte perler og skønne naturskatte i Danmark.

På smutturen.dk er de 50 naturskønne perler tegnet ind på et Danmarkskort. Det gør det nemt at planlægge sin udflugt og lægge ruter og planer for bededagsferien. På smutturen.dk er der også billeder og videoer fra stederne, som kan bruges til inspiration. 

 

 

Fokus på naturen i hele landet

I alt er knap en fjerdedel (23%) Danmarks areal dækket af natur. Det er netop noget af al den natur, som Smutturen.dk skal sætte fokus på og inspirere danskere og udenlandske turister til at bruge.

De 50 steder på Smutturen.dk er fordelt over hele landet, og på listen kan blandt andet findes Ørkenen på Anholt, der er Nordeuropas største lavhede og Bøllemosen nord for København, der er en gammel tørvemose med et unikt dyre- og planteliv. 

Blandt naturattraktionerne i guiden er bl.a. Opalsøen på Bornholm og Grenen i det nordligste Jylland, som begge byder på smuk natur og masser af oplevelser for børn og voksne.

Guiden er udviklet af Realdania i samarbejde med VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme og Naturstyrelsen og skal få endnu flere til at besøge de udvalgte steder i landet. Helt gratis.

– Vi skal åbne flere menneskers øjne for de fantastiske stedbundne attraktioner, vi har rundt om i landet. Smutturen skal hjælpe besøgende til at finde stederne. Samtidig skal den være med til at vise, hvordan et område kan skabe positiv lokal udvikling ved at dyrke de lokale potentialer, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør i Realdania. 

 

 

Fem stjerner til fyr og uforstyrret landskab

Derudover er der alle de kystnære områder på Smutturen. Danmarks kyststrækning strækker sig over mere end 7.300 kilometer. Sletterhage Fyr er netop sådan et eksempel på et kystnært område, som brugerne på smutturen.dk har belønnet med 5 fortjente stjerner ud af 5 mulige. 

Sletterhage er Djurslands sydligste punkt og ligger i et uforstyrret landskab, som giver den fuldendte naturoplevelse helt derude, hvor himmel og hav mødes. 

Fyret ligger kun en halv times kørsel fra DCU-Camping Mols i EbeltoftEbeltoft - Mols. Turen til halvøen snor sig over dramatiske bakker, forbi stejle skrænter og en anden af Smutturens andre små perler, nemlig Tre Høje i Mols Bjerge. Højene blev brugt som gravpladser i Bronzealderen, og Trehøje er en af de mest markante af de i alt 11 gravhøje i området og byder på en udsigt ud over Mols og Aarhus Bugt, som efterlader den besøgende åndeløs.

 

 

Oplevelser for alle 

Det har ikke været let at vælge de endelige steder til guiden. Ekspertpanelet har grundigt vurderet de 580 indstillinger fra hele landet og udvalgt de 50 steder, der både byder på smuk natur og har en masse gratis oplevelser for både børn og voksne.

Hos Dansk Kyst- og Naturturisme forventer man, at Smutturen bliver et godt værktøj for både danskere og udenlandske turister. 

– Danmark har utrolig meget kyststrækning i forhold til landets størrelse, og kysterne er allerede et stort trækplaster for både danske og udenlandske turister. Vi håber, at Smutturen vil få endnu flere til at udforske vores skønne strandområder, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

 

 

Smutturen skal med tiden udvides

Synliggørelse og styrkelse af steder i den danske natur bidrager til at tiltrække flere besøgende og skabe en stærkere lokal identitet. Det viser erfaringer fra kampagnen Stedet Tæller, som Realdania og Naturstyrelsen har arbejdet på de senere år. Det er f.eks. tilfældet for Kalø Slotsruin i Østjylland og Rubjerg Knude i Nordjylland, hvor besøgstallet er vokset efter indsatsen.

Sitet kan tilgås fra computer, tablet og mobil og kan både bruges som inspiration og praktisk rutevejledning.

Med tiden skal listen over steder på smutturen.dk udvides, så endnu flere kan få gavn og glæde af naturen.

Det betyder, at steder som Rønnerne på Læsø, Det Sydfynske Øhav og Guldborgsund, som lige nu ikke findes på listen, på sigt også har en chance for at komme med.

Se flere flotte billeder fra Smutturen her:

Tekst og foto: Torben Brandt

Går ferien til en af de mange øer i Danmark, men er du i tvivl om hvilken eller hvilke du skal vælge? Så læs med her.

Det er tidlig morgen på havnen i Snaptun lidt øst for Horsens, men der allerede er hektisk aktivitet. For om få minutter afgår færgen med kurs mod Endelave. 
Såvel pladsen på bildækket som det daglige antal færgeafgange er begrænset. Har man planer om at medbringe bil, autocamper eller campingvogn, er det derfor især i sommerperioden klogt at booke plads. 

Flere af passagererne går eller cykler om bord, fordi Endelave med sine overskuelige afstande (øen er godt 13 kvadratkilometer), gode stier og begrænsede trafik er nærmest skræddersyet til cykel- og vandrefolket. Har man ikke egen cykel, kan den lejes ved ankomsten. 

En del turister nøjes med at gæste øen en enkelt dag, inden de snupper færgen tilbage til Jylland, men man kan naturligvis også overnatte. Endelave har en campingplads, Endelave Camping- og Hytteferie, der har åbent fra maj til september, og som har fire hytter, to campingvogne til udlejning og 67 enheder. Derudover har øen både en kro og flere Bed & Breakfast-muligheder. 

Ned i tempo
Kigger man på et danmarkskort, ligger Endelave stort set i midten af landet med Horsens mod vest og Samsø på sin østlige side. Endelave er et velfungerende, lille lokalsamfund med f.eks. kirke, købmand, skole, havn, bibliotek, vinterbadeklub, lægehus, idrætsforening, bryggerlaug og jagtforening. 

Det er muligt at flyve til Endelave og lande på øens flyveplads, men færgen er så afgjort øens livsnerve. Overfartstiden er cirka en time, og den tid kan man passende bruge på at komme ned i fart, for på Endelave foregår livet og dagligdagen i et roligt tempo. Her bor man på grund af nærværet, roen og den uspolerede natur, og så lever man gerne med, at det er lidt mere besværligt at komme på job på fastlandet eller at besøge familie og venner uden for øen. 

 

170 fastboende
Fund af blandt andet flintredskaber har vist, at der boede mennesker på Endelave fra omkring 4.000 år f.Kr. I dag har øen cirka 170 fastboende, blandt dem er Inge Grosen, der er formand for Endelave Museumsforening og én af øens mange ildsjæle. Hun viser entusiastisk rundt på det lokale museum, der ligger idyllisk ved kirken og byens gadekær – få hundrede meter fra færgelejet. 

Museet holder til i et af øens ældste huse – en velholdt, fredet præstegård fra 1741, der er indrettet som et gammelt Endelave-hjem med møbler og genstande fra øen, som det så ud for cirka 100 år siden. Det hele er skænket af lokale beboere eller andre med relation til Endelave. 
Museet er ikke statsanerkendt og modtager derfor ikke offentlige tilskud. Det må klare sig med entréindtægter fra de 900-1.000 årligt besøgende samt kontingent fra sine cirka 200 medlemmer. Det koster 25 kr. at komme ind på museet, der i sommerperioden har åbent dagligt.

 

Den store tragedie
En del af museets kvadratmeter bruges til en mindestue, der udførligt beretter om den tragedie, som indtraf 15. januar 1944. På sin vej fra fastlandet til Endelave blev skibet Agda ramt af en tysk mine og sank tæt på øens kyst. Alle 14 personer om bord, heraf otte fra Endelave, mistede livet. 

– Braget var så højt, at ruderne klirrede på øen, fortæller Inge Grosen om forliset, som aldrig er blevet glemt af det lille øsamfund. Alle de dræbtes navne, alder og stillinger kan læses på en mindesten, der er rejst til ære for de omkomne ved indgangen til landsbyen. 

Lægeplanter og snapseurter
På Endelave er der aldrig rigtig langt til noget. Blot et par minutters gang fra museet ligger en anden af øens seværdigheder; Endelave Lægeurtehave. Det er en økologisk besøgshave med lægeplanter og krydderurter, der også indgår i flere af de lækre pizzaer, som stedets italienske kok og forpagter, Alberto, sammen med sin bedre halvdel, Pia, tilbereder og serverer i den tilhørende café. Endelaves fastboende ø-guide, Tove Yde, tilbyder guidet rundtur i haven, hvor der uddeles smagsprøver og fortælles om de krydderurter, lægeplanter og snapseurter, der dyrkes og høstes i haven. 

 

Naturen trækker
Hovedparten af Endelaves turister kommer i sommersæsonen, hvor de nyder øens strande, rene badevand og uspolerede natur; en blanding af hede, skov, eng og opdyrket land. På den sydøstlige side ligger sommerhusområdet Lynger Hage, mens øens nordlige del, kaldet Øvre, er et fredet naturområde på cirka 300 tønder land. Står man helt ude på øens nordligste spids, Øvre Ende, kan man ligesom i Skagen opleve pålandsbrænding i vindsiden og havblik i læsiden. 

Tager man rundt på øen, vil man næsten uundgåeligt se vilde kaniner, som Endelave er kendt for. Kaninerne er nogle år, senest i 2016, blevet tvunget gevaldigt i knæ af sygdomme, der har gjort store indhug i bestanden, men de overlevende har ikke ligget på den lade side og har reproduceret sig, så øens kaninbestand ikke er truet. 

Vil man vide mere om de langørede væsener, arrangerer ø-guide, Tove Yde, en tur, hvor man kan komme ”på sporet af kaninerne”.  På denne hjemmeside kan man læse mere om de forskellige ture, ø-guiden står for i perioden fra juli til september. 

 

Ø-pas hitter
Endelave er med i Sammenslutningen af Danske Småøer, der i 2016 udviklede et ø-pas, så øerne kunne markedsføre sig i samlet flok og dermed fremme turismen. Håbet er, at flere turister vil øge jobmulighederne og måske også tiltrække flere fastboende. 

De første 47.000 ø-pas blev revet væk. Siden er det genoptrykt i både en dansk og tysk version samt videreudviklet, så de 37 øer hver er repræsenteret med kort og en beskrivelse af oplevelser på øen. I passet kan man også læse om sejlrute, overfartstid, antal beboere og øens størrelse. Det er også muligt at scanne en QR-kode med sin mobiltelefon, hvorpå man kommer direkte ind på øens hjemmeside med oplysninger om f.eks. spisesteder, overnatningsmuligheder og oplevelser.   

På længere sigt er det intentionen, at det hele skal bindes sammen på bookingplatformen Dansk Ø-ferie, som rederiet Færgen står bag. Her skal man på én gang kunne booke transport, ophold og oplevelser på den ø, man vil gæste. Du kan læse mere om Dansk Ø-ferie og ø-passet her

Arbejdet med ø-passet er et nationalt forankret projekt, som er blevet støttet med ca. 1,2 mio. kr. af Landdistrikternes Forsøgspulje under Erhvervsministeriet. 

Tekst & foto Renate Hovald

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Lidt fakta 
Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland
Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”. Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove
Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af! Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til. 

Vejene og landskabet
Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten. 

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jasmin, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights
Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe.
 
Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet
Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå.  Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen. 

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes' ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion
Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. 

Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Skøn campingplads
Vi stiller campingvognen på den smukt beliggende Camping Jungfrau i byen Lauterbrunner, der ligger med sneklædte bjergtinder på alle sider, og som tilbyder alle de faciliteter, som vi kunne drømme om. Der er opvarmede, rene faciliteter, tørrerum til skiudstyr og et stort og særdeles hyggeligt hovedhus, selvfølgelig bygget som bjælkehytte, med skøn restaurant og aftenunderholdning. Vintercamping er nemlig meget populær på disse kanter, og sne er der rigelige mængder af. Det er til glæde for både børn og voksne, der kan lege, uden man bliver beskidt eller gennemblødt. Skiområderne ligger som perler på en snor i bjergene over os, men heldigvis er alt godt forbundet med lifte, tog og busser, så det er let at komme rundt i terrænet. Bilen får en uges ferie nede på campingpladsen.

 

I fodsporene på de kendte
Det er en voksende ferieform at rejse i fodsporene på kendte filmkarakterer og besøge de locations, hvor film og store tv-serier er indspillet. Ringenes Herre, Harry Potter og Game of Thrones er fremragende eksempler på film og serier, der efterfølgende har skabt stor turistinteresse. I regionen Jungfrau har ingen mindre end hele verdens Agent 007 været på besøg, og det er i dag til store glæde for turisterne. Hvad, der måske overrasker de fleste, er, at her er så utrolig meget andet at foretage sig, også selvom man ikke står på ski. Hygge på campingpladsen er en vigtig ting, men vi er her også for at opleve området.

 

HUSKELISTE TIL FORTELTET

• Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzan­pløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
• Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
• Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
• Varmeovn (gas, el eller petroleum)
• Blød kost til at børste sne af taget
• Gulv –  f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak

TEKST Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen Bertahof ligger midt imellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, der er to af dalens hyggelige byer. Tilkørselsforholdene er helt i top, fordi campingpladsen ligger lige ud til landevejen. 

Komfortpladserne er 100-120 kvm store, og der er mulighed for at tilslutte sin campingvogn til både strøm, gas og frisk vand. Faciliteterne er fine og rengjorte, men frem for alt opvarmet, og du kan både tørre tøj og opbevare skiudstyr. Der er ikke så mange aktiviteter om vinteren, men du kan tage på hestekanefart fra pladsen ind til de nærliggende byer, og ellers byder området på et hav af oplevelser og ikke mindst skiløb. Børn under seks år er gratis. 

De dage, hvor du ikke synes, at du selv vil stå for madlavningen, serveres der velsmagende og store portioner fra det mættende østrigske køkken på campingpladsens hyggelige gasthof. Et meget lokalt begreb ”Camping und Kuren” går i al sin enkelthed ud på at campere og forkæle sig selv med en masse wellness. Både i Bad Hofgastein (Alpentherme) og Bad Gastein (Felsentherme) finder du spacentre, hvor du kan få velværet tilbage i kroppen. Hold øje med campingpladsens specielle tilbud, hvis du gerne vil forkæle dig selv, så er der penge at spare.

Langrend og alpint
Lige uden for døren går langrendsløjperne, og der er gangsti hele vejen til begge byer. Bad Gastein, der også kaldes for Alpernes Monte Carlo, var vært ved VM i 1958, og herefter tog skiturismen fart. Der er pister i alle sværhedsgrader, og hvis du ikke har skiudstyr, kan det lejes i både Bag Gastein og Bad Hofgastein, hvor du også kan tage lifterne op, for områderne hænger sammen i den 40 km lange Gasteinerdal.

Luft under fødderne
Der er rig mulighed for at få luft under fødderne i Bad Gastein. På den 300 m lange svævebane hen over Bad Gastein-vandfaldet får du det største sus i maven, men det er om at nyde det, for turen tager ikke mange sekunder, før du igen står sikkert på modsatte klippeafsats. På udsigtsplatformen Glocknerblick, der ligger på et fritstående klippefremspring, kan du i 2.000 meters højde lave en 360 grader-selfie, og hvis det ikke er højt nok, så tag turen hen over Europas højest beliggende hængebro Stubnerkogel og få endnu et sug i maven.

Morgenmad på toppen
På toppen af skiliften Goldbergbahn 2.650 m.o.h. ligger en lille bikube ”Panoramakugel” af metal og glas, hvor du ved specielle lejligheder kan bestille morgenmad (på turistkontoret), hvis I er en gruppe. Der er ikke meget plads, men det er en herlig oplevelse at sidde i over to kilometers højde med 360 graders udsigt til bjergtinderne, mens du får skøn og kaloriefyldt morgenmad. Lige uden for døren ligger pisterne klar, men hvis du ikke står på ski, kan du bare tage skiliften ned igen. Flere gange om året er der også events oppe i skiterrænet bl.a. i marts, hvor der er bondemarked med lokale specialiteter.

 

Hygge i campingvognen
Ofte er højdepunktet på vintercamping, når man efter en lang dag i den friske luft, kommer hjem i campingvognen og mærker varmen sprede sig i kinderne. Hvis vejret er til det, kan man sagtens sidde udenfor og nyde den sidste sol, men ellers er en kop kaffe og en god bog i sofaen heller ikke dårligt. Det er i hvert fald ferie.

– Hvis du vil have rigtig julestemning, så er det på campingpladsen, det sner, siger han.

Julen er som bekendt traditionernes fest. Alligevel er det ikke alle, som sværger til den tradition, der hedder juleaften hjemme i dagligstuen bag ligusterhækken.

Torben Hansen og hans familie samt et hold venner har således udviklet deres helt egen juletradition. 12 år i træk har de pakket juletræ, juleand og julegaver i campingvognen for at køre til Sportscamp Woferlgut i Østrig.

Intet kan nemlig erstatte dansen om et juletræ i sneen under en åben, stjernefyldt himmel i 10-15 graders frost, lyder det fra den vestsjællandske julecampist.

– Der er en helt særlig atmosfære på sådan en østrigsk vintercampingplads, hvor der er pyntet op til jul. Vi slapper af, og vi hygger os, inden vi smider andestegen på grillen. Vi har alt det, som hører til en god dansk julemiddag, men omgivelserne er anderledes end dem derhjemme, fortæller Torben Hansen.

Danske campingpladser vil også lege med
Typisk kører Torben Hansen, hans hustru og tre børn mod Østrig den 22. december. Det giver tid til at boltre sig på ski, inden forberedelserne af julemiddagen går i gang.

– Der er næsten altid fantastisk vejr i Østrig i december måned. Stille, klart og koldt. Derfor tilbringer vi også en masse tid udenfor. Samtidig bliver det tidligt mørkt, og det er blot med til at skabe ekstra julestemning på pladsen, fordi der bliver tændt op i julelysene, siger Torben Hansen, der har camping i blodet.

Han ser gerne, at nogle af de oplevelser, han og familien har haft i Østrig, også vinder indpas på danske campingpladser.

– Man kan sagtens få en rigtig god jul herhjemme, hvor flere campingpladser holder vinteråbent.

Er man tilmed forsynet med et fastlæggerfortelt, som kan varmes op om vinteren, og hvor der er masser af plads, har man perfekt ramme om en jul på campingpladsen, siger Torben Hansen.

DCU har ni vinteråbne campingpladser. Se dem her.

Af Anne-Vibeke Isaksen 
 

Vättern er på mange måder bare en sø. Men uanset hvor du står og kigger ud over vandet, kunne den godt ligne et hav. Det er med andre ord en stor sø. Vättern er faktisk Sveriges næststørste sø, kun overgået af Vänern, og Europas sjettestørste sø. Og så er den i øvrigt en perfekt destination til vintercamping, hvis du ikke vil stå på ski.

Søen er 135 km lang og godt 30 km bred. Hele vejen rundt er der ca. 300 km, og det i sig selv tager ikke så lang tid at køre. Men det ville være synd ikke at stoppe undervejs, for rundturen byder på masser af oplevelser. Også om vinteren, selvom de store attraktioner er lukket, og der er langt mellem turisterne. Du kan sagtens tage campingvognen med hele vejen rundt eller gøre som jeg: først slå lejr på den ene side og så på den anden.

Vinteråbne campingpladser
Om sommeren er der ikke mange kilometer mellem de åbne campingpladser, og mange af dem ligger lige ned til vandet. Om vinteren kan du vælge mellem Hökensås Camping og Stugby, der ligger på nordvestsiden af søen og med 10 minutters kørsel til nærmeste søbred – syd for Hjo og Villa Bjørghagen ved Jönköping. 

Begge campingpladser har alt, hvad du skal bruge såsom opvarmede faciliteter og en lille købmand. Villa Bjørghagen ligger utrolig smukt på et højdedrag med udsigt ud over Vättern. Hökensås Camping og Stugby ligger i et stort naturområde med skov og mindre søer. 

Hjo og Hornborgasjöen 
Hornborgasjöen besøges af tusindvis af traner (og turister) fra foråret og fremefter, men om vinteren er der højt til loftet og vinterlandskab, så langt øjet rækker. Efter en kølig gåtur ved den smukke sø kan du med fordel fortsætte til smukke Hjo, hvor der fra havnepromenaden og den smukke stadspark kun er få minutters gang op til en hel anden verden. Hjo gamle bydel er fra 1300-tallet og utrolig velbevaret. De gamle smukke huse læner sig op ad hinanden som gamle venner, der ikke kan undvære hinanden. Husene har mange forskellige farver, og det i sig selv er med til at skabe lidt varme på en bidende kold vinterdag. Hjo Kirke midt på torvet blev indviet i 1799 og troner flot mod vinterhimlen. Karlsborg længere mod nord er en af områdets største attraktioner pga. Karlsborg Fæstning, som er en oplevelse værd. Her kan du også gå en tur langs en næsten tilfrosset Göta Kanal uden en eneste turist – et sjældent syn om sommeren.

 

Sukkergrise og kanalbyggere
På modsatte side af søen ligger byer som Gränna, Vadstena og Motala som perler på en snor. Når du har slået lejr på campingpladsen ved Jönköping, er der nok til flere dages udflugter.

I Gränna kan du fået stillet lysten i din søde tand, for mængden af såkaldte polkagrise er utrolig, og efterspørgslen er så stor, at flere kogerier kører året rundt. Kig ind forbi og forkæl dig selv for en stund, før du fortsætter til Vadstena og mærker det historiske vingesus, for den dag i dag valfarter folk hertil for at tilbede den hellige Birgitta. Vadstena Kloster og Vadstena Slot vidner begge om en storhedstid i den smukt beliggende by. Gustav Vasa påbegyndte slottet i 1545, men den hellige Birgitta fik sine åbenbaringer i midten af 1300-tallet og blev i 1391 erklæret for helgen. Flere steder i byen står statuer til minde om hende, og selv i dag har byen bevaret sit middelalderlige præg med plads til religiøs bøn, pilgrimsvandring og rekreation. 

Har du ikke fået nok af historie, kan Motala være prikken over i'et. Her kan du også opleve en lille del af den 614 km lange Götakanal og mesterværkets bygherre Balzer von Platens grav. Hele kanalen er i øvrigt en rejse værd, men det er en helt anden historie.

Vintercamping er meget anderledes end sommercamping, og her tænker jeg ikke kun på naturen, men også på den stemning, der er på campingpladserne. Alt efter, hvor du vintercamperer, kræver det lidt ekstra af dit vogntog, men mange moderne campingvogne kan i dag sagtens klare de lave temperaturer. Så det er bare med at komme afsted.

Se mere her
Hökensås Camping og Stugby
Villa Bjørghagen
Find flere campingpladser på DCU.dk

Af Torben Brandt

Det lyder muligvis ikke så sexet at fortælle, at årets ferie går til Tyskland. Men der er ingen grund til at hænge med næbbet, hvis familien har planlagt en tur til vort store, sydlige naboland, for Tyskland har så meget andet end julemarkeder at byde på og er i denne signaturs optik et meget undervurderet rejseland. 

Tyske byer oser af charme, prisniveauet er lavere end i Danmark, maden er langt bedre end sit rygte, og alting fungerer. Og det gode er, at man ikke behøver at køre ret mange kilometer over grænsen, før Tyskland viser sig fra sin charmerende side. 

Det oplagte valg
Du kan vanskeligt besøge det nordlige Tyskland uden at gæste Flensborg, der hører til delstaten Slesvig-Holsten. Byen i landets nordøstlige hjørne ligger få kilometer fra den danske grænse – kuperet og smukt ud til Flensborg Fjord. 

Historisk set har byen tilhørt den danske krone i cirka 400 år. Det sætter fortsat sine tydelige spor på Flensborg, hvor det danske mindretal er stærkt repræsenteret. Mange skilte står på dansk, adskillige gader og stræder har danske navne, byen har en dansksproget avis, og en del af byens godt 90.000 indbyggere taler både tysk og dansk. Lige ovre på den danske side ligger den skønne DCU-Camping Kollund med udsigt over fjorden, og pladsen er et godt udgangspunkt, hvis I gerne vil på opdagelse i Flensborg og grænselandet.

De mange fristelser
Hører man til den aktive type, byder Flensborg på talrige indbydende vandre- og cykelruter i og omkring byen. Men for mange turister vil det nok i højere grad være den hyggelige stemning og de gode shoppingmuligheder, der lokker. Og der er mange fristelser i gågaden, som er Slesvig-Holstens længste shoppingstrøg med mange kædebutikker. Men også med adskillige specialbutikker til dem, der ikke gider have det, alle andre køber.

Hvis vejret ikke indbyder til at være udendørs, ligger der et par store indkøbscentre i udkanten af byen i skikkelse af Citti-Park og Fördepark. Begge centre har egne hjemmesider, hvor man kan læse mere om åbningstider og hvilke butikker, der ligger i centrene. 

 

Byens ældste beværtning
Flensborgs måske bedst kendte gade er Rote Strasse, som går parallelt med den lange gågade. Her ligger hyggelige, gamle og velholdte huse som perler på en snor. Det er også i Rote Strasse, man finder byens ældste beværtning, Die Weinstube im Krusehof, der stammer fra 1700-tallet. Ud over hygge byder stedet på nogle aldeles fremragende tarte flambées, der oprindeligt er en specialitet fra Alsace-området, men som altså også serveres med stolthed i det nordlige Tyskland. Det minder om en tynd pizza – og så alligevel ikke, for en tarte flambée har helt sin egen smag. 

Die Weinstube im Krusehof er i øvrigt så populær, at det er klogt at reservere bord, så man ikke går forgæves. Det gælder især i juletiden, men også på andre tider af året.

Foretrækker du at dyrke den dansk-tyske relation, er Borgerforeningens restaurant i gågaden et oplagt valg. Borgerforeningen blev stiftet i 1835 og har historisk set været et mødested for danskere i grænselandet. Stedet har rimelige priser og serverer en glimrende wienerschnitzel, som bestemt ikke bliver ringere af at blive fulgt til dørs af en velskænket fadøl. 

 

Havnen
Et andet trækplaster i Flensborg er byens havneområde. Flensborg er historisk set en gammel søfartsby, og det er skønt at slentre rundt mellem molerne, mens man betragter skibene, der fredsommeligt skvulper i vandet. Skulle tørsten eller sulten melde sig, står masser af caféer, restauranter og beværtninger klar til at løse det problem.

På en tur i Flensborgs havneområde passerer man klassiske yachter i den rigtig dyre ende, men her ligger også flotte motorbåde, fiskerbåde og almindelige sejlskibe for den mere gennemsnitlige pengepung. Har man lyst til en havnerundfart i Flensborg Havn, er det også en mulighed.

Vil man vide mere om søfart og by, kan Schiffahrtsmuseum anbefales. Her fortælles byens historie med udgangspunkt i søfarten, og eftersom alle tekster står på dansk, er der ingen grund til at fortvivle, hvis det tyske skulle være blevet lidt rustent. Lige over for museet ligger byens historiske havn med flere ældre joller og fiskerbåde.

 

Hug på Husum
Tre kvarters kørsel sydvest for Flensborg ligger Husum, der har cirka 21.000 indbyggere og ligger ud til Nordsøen og Vadehavet. 
Husum har mange farvestrålende og velholdte huse af ældre dato, der sammen med de brostensbelagte gader giver byen en særlig stemning. Også Husum har gode shoppingmuligheder, selv om antallet af butikker ikke helt kan måle sig med storebror Flensborg.

Byen er også kendt for sit slot, der er bygget i slutningen af 1500-tallet, og som i dag fungerer som et kulturelt mødested, hvor der afholdes koncerter og spilles teater. Hvis man besøger Husum om foråret, kan man på plænen foran slottet opleve et fascinerende skue i form af et bølgende hav af krokusblomster.

 

Skibe på grund
I Husum er der flere meters forskel på vandstanden ved høj- og lavvande. Det kan man ved selvsyn konstatere ved havnen, hvor skibene bogstaveligt talt står på bunden, når det er lavvande. Det er et fascinerende syn, ikke mindst når man samtidig kan se en pæl, der viser, hvor højt vandet historisk har stået i Husum, når heftige storme har trykket vandet ind i bunden af havnen. Værst var det i 1976, hvor vandet stod 5,66 meter over dagligt vande. Under normale forhold er der godt tre meters forskel på flod og ebbe, og når vandet vender tilbage, får skibene atter vand under kølen og kan stikke til søs.

Den hollandske indflydelse
På en rundtur i det nordlige Tyskland bør man også gæste den lille by Friedrichstadt cirka en halv times kørsel fra Husum. Det er en fantastisk hyggelig by med cirka 2.500 indbyggere, som historisk har været under hollandsk indflydelse og derfor kaldes hollænderbyen. Det afspejler sig også i de mange gavlhuse, der ligner noget, man kan finde i masser af hollandske byer. Kanalerne, som Friedrichstadt er så rig på, leder også tankerne hen på tulipanlandet. De mange kanaler giver den lille by en helt særlig stemning, når turister og lokale sejler rundt i lejede eller egne både. 

På byens centrale torv ligger adskillige restauranter og caféer, som på de lune dage summer af liv, når herlighederne fortæres udendørs. Torvet huser også en turistinformation, der gerne leverer tips og forslag til, hvordan tiden i Friedrichstadt bruges bedst muligt. 

 

Tolerancens by
Friedrichstadt er også kendt som tolerancens by, fordi den gennem tiden har givet plads til flere forskellige trosretninger. Byen har fem kirker, og for ikke at favorisere nogle frem for andre holder ingen af menighederne til på byens centrale torv, men er spredt rundt i bybilledet på lidt mindre iøjnefaldende adresser. 

Den Danske Menighed er også repræsenteret her, hvilket den har været siden 1946.  Hver søndag afholdes en højmesse i Mennonitkirken under ledelse af en dansk præst.
Tolerancens by gav allerede i det 17. århundrede jøder retten til at bosætte sig. På et tidspunkt boede der cirka 400 jøder i byen, og der blev bygget en synagoge, men da anden verdenskrig i 1938 nærmede sig, blev synagogen ødelagt. Bygningen er senere blevet restaureret og bruges i dag til kulturelle formål.  

Tag cyklen med
Det kan være en god idé at tage cykler med til det nordlige Tyskland, fordi der mange steder er glimrende forhold for cyklister. Det gælder også Friedrichstadt, hvor den tohjulede er en nem måde at komme omkring på, og hvor de hyggelige småbyer i nærheden let nås på cykel.
Det gælder også Bergenhusen, der ligger cirka 17 km øst for Friedrichstadt og er kendt som storkelandsbyen, fordi storke i årevis har ynglet her. Ungerne kommer som regel til verden i løbet af maj eller juni, og derefter kan man opleve de smukke, voksne fugle flyve rundt efter føde til de forslugne unger. 

Er benene til længere ture, er der fra Friedrichstadt lidt mere end 30 km ud til Vadehavet, hvor Tysklands måske bedst kendte fyrtårn, Westerhever, ligger. Turen derud er smuk gennem marsklandet, og er man på cykel, kan man komme ganske tæt på tårnet, mens man i bil skal betale tre euro for at holde på en parkeringsplads, der ligger to-tre kilometer fra tårnet. 

På vejen tilbage til Friedrichstadt kan man overveje at lægge vejen forbi kurbyen Sankt Peter-Ording, der ligger cirka 13 km syd for Westerhever. Byen har i generationer tiltrukket gæster, der kommer for at rekreere og nyde den 12 kilometer lange sandstrand, som man både kan gå og cykle langs. 

 

Her kan du bo
Mange danskere tager til Flensborg på endagsture fra Danmark, hvor det i givet fald vil være oplagt at bo på DCU-Camping Kollund, der ligger ca. 20 minutters kørsel fra Flensborg. 
Foretrækker man at bo på den tyske side af grænsen, kunne et bud være Campingplatz Jarplund et par kilometer uden for Flensborg. En anden mulighed er Camping Mitte i Medelby, som ligger cirka en halv times kørsel vest for Flensborg og traditionelt tiltrækker mange danske campister. 

I Husum ligger Husumer Campingplatz tæt på byen, mens man i Friedrichstadt f.eks. kan overnatte på Eider & Treene Campingplatz, der ligger få minutters gang fra centrum. 

På DCU Booking kan I finde præcis den campingplads, der passer til jeres behov. 

Af Torben Brandt
 

Det tager efter sigende kun fem minutter at handle i et af landets store supermarkeder. Meget mere varer det heller ikke at sejle mellem Esbjerg og Fanø. Sølle 12 minutter lyder overfartstiden på med FanøFærgen, der de fleste af døgnets timer sejler i pendulfart mellem det jyske fastland og Fanø. 

Dagligt pendler omkring 700 fastboende fannikker, som de lokale på Fanø kaldes, til jobbet i Esbjerg eller en af de omkringliggende kommuner. Om eftermiddagen sejler de tilbage og bringer dermed indbyggertallet op på de 3.302, der ifølge Fanø Kommunes egne tal boede på øen 1. januar 2016. 

Færgen lægger til i Nordby, som er den største by på øen. Den har mange hyggelige, ældre huse, et dejligt havnemiljø, adskillige specialbutikker og et fint udvalg af restauranter. Bevæger man sig rundt på havneområdet, kan man være heldig at se sæler, der ofte ligger ganske tæt på havnen. Medbring eventuelt en kikkert, hvis sælerne ligger et stykke fra land. 

Nej tak til dæmning
Nogle vil måske mene, at det er en ulempe for Fanø at være afhængig af en færge i stedet for at kunne komme til Jylland via en bro eller dæmning. Sådan ser de lokale ikke på det. For selv om det ikke siges højt på disse kanter, er netop sejlturen med til at gøre Fanø til lidt af et smørhul. 

Det er nærmest umuligt at komme ubemærket til og fra Fanø, når man skal med en færge, hvilket er medvirkende årsag til, at kommunen ligger meget lavt i indbrudsstatistikkerne. Fanø er heller ikke nær så generet af bilrace på strandene som f.eks. naboøen Rømø, som er forbundet til fastlandet af en lang dæmning. 

Kombinationen af ro og alligevel nærhed til fastlandet er en attraktiv cocktail. Det afspejler sig også i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerboliger, hvor Fanø ligger blandt den dyreste tredjedel af landets kommuner – en hel del dyrere end storebror Esbjerg. 

 

De mange festivaler 
Også for turister er Fanø attraktiv. I højsæsonen kommer cirka 30.000 mennesker til øen og næsten tidobler indbyggertallet. Også uden for skolernes ferie har Fanø været dygtig til at lokke gæster til takket være festivaler af den lidt mere utraditionelle slags. Hvert år i september sætter omkring 10.000 strikkeentusiaster hinanden stævne til Fanø Strikkefestival, og i juni er øen vært for verdens største dragefestival. Her kommer omkring 5.000 dragefans fra hele verden og viser de drager frem, de har kreeret i årets løb. Begivenheden tiltrækker et stort publikum, der nyder at se de farverige og fantasifulde drager i luften ved Rindby Strand på øens vestlige side.

 

Strandsejlads
Netop strandene og havet er centrum for meget på Fanø, hvor blandt andet blokarting er blevet populært. Det foregår på stranden i noget, der minder om en trehjulet sæbekassebil, hvor føreren ligger ned med et sejl som drivmiddel. Blokart-kørerne har fået deres eget område på opmærkede baner på de brede strande lige syd for Rindby Strand, hvor sandet som oftest er tørt og underlaget hårdt og fast. Fanø Kommune bidrager ved at vedligeholde strandene, så strandsejlerne får optimale betingelser at udfolde sig på. 

En strandsejlerskole på stedet lærer deltagerne om blokart-kørsel, og efter få minutters instruktion er man klar. Man kan køre alene fra syv-otteårsalderen, men ellers findes der også blokarts med to sæder, hvor børn og voksne kan sidde sammen. 
Andre former for strandsejlads er Kite Buggy og landboarding, der ligeledes foregår i området syd for Rindby Strand.

Strid mellem syd og nord
Selv om alt ånder fred og idyl på Fanø, har der historisk set været en fejde mellem Nordby og Sønderho. Den har rod i, at Fanø i 1741 blev sat til salg af Christian VI, der manglede penge. Det lykkedes de lokale at samle penge ind til at købe øen, men herefter opstod uenighederne. For skødet blev udstedt både til Nordby og Sønderho, så hvordan skulle jorden fordeles, og hvem skulle have hvad? 

Selv om det er 275 år siden, at uenighederne opstod, har der også i nyere tid været eksempler på, at stridsøksen mellem syd og nord ikke er fuldstændig begravet. Da der i 1970, hvor Fanø var delt i to sogne, skulle være kommunalvalg, ønskede en del Sønderho-borgere at komme under Ribe, mens der visse steder i Nordby blev slået til lyd for at komme under Esbjerg. Øen endte dog med at blive til Fanø Kommune, hvilket den fortsat er. 

Generøse kunstelskere
Gammelt nag kan man som turist heldigvis være bedøvende ligeglad med. I stedet kan man bruge sin energi på at nyde både Nordby og Sønderho, som begge fortjener et besøg. Sønderho er hyggelig med sine små gader og velholdte, stråtækte huse. 

Byen er også hjemsted for Fanø Kunstmuseum, der er et meget interessant sted at gæste. Det er det ikke mindst takket være Esbjerg-ægteparret Alice og Tage Sørensen, som gennem årene har fungeret som mæcener for museet ved både at bidrage med store millionbeløb og mange kunstværker fra den private malerisamling. Parret lever ikke længere, men Tage Sørensen nåede at runde 100 år, inden han døde i maj 2016.

I Sønderho finder man også Sønderho Kro, der ligger næsten helt ud til diget med marskområdet i baghaven. Restauranten er at finde i White Guide, som lister Danmarks bedste spisesteder. Den er indrettet i gammel, hyggelig stil, hvorimod menukortet er helt up-to-date og i stor udstrækning bruger råvarer i sæson leveret fra lokale producenter. 

 

Byggeri med respekt
Næsten overalt på Fanø finder man velholdte bygninger, og hvis nogen vil bygge, sker det med omtanke. Da Sønderho Kro ville udbygge med en ekstra fløj, blev den opført i fuldstændig samme stil som den gamle hovedbygning fra begyndelsen af 1700-tallet. Resultatet er så vellykket, at man skal kigge godt efter for at se, hvad der er nyt og gammelt. 

Da sportshallen i Sønderho skulle bygges, ville man også gerne kunne bruge den til badminton. Det kræver en vis højde, så for ikke at få en høj kolos til at skæmme det smukke klitlandskab blev løsningen at grave dybt i jorden. Hallens gulv kom således langt under gadeniveau, og taget har samme højde som andre bygninger i området. Den form for omtanke kunne adskillige af landets kommuner og byplanlæggere lære ét og andet af. 

 

Fanøs bunkere
Noget, der ligeledes er gravet ned, er cirka 300 bunkere fra 2. verdenskrig. De blev opført af tyskerne, der ville sikre sig mod en eventuel allieret invasion. For Fanø var vigtig, fordi øen havde en strategisk placering ved indsejlingen til Esbjerg Havn. 

Mange af bunkerne ligger mere eller mindre begravet i sandet, men på nordsiden af Fanø er det muligt at besøge et bunkeranlæg. Hvis man kontakter Visit Fanø kan man høre mere om muligheden for en guidet tur til bunkerne. 

Selv om man ikke har den store historiske interesse, kan man roligt tage en tur ud til bunkerne, der ligger utrolig naturskønt. 

Østers og sæler
Fanø er sammen med blandt andet Rømø en del af Nationalpark Vadehavet, som i 2015 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige områder. Vadehavet er blandt andet rigt på østers og sæler, som begge dele kan opleves på safari, når man er på Fanø. 

Det anslås, at der lever cirka 3.000 spættede sæler omkring Fanø, hvor også gråsælen er i fremgang. Sælerne ligger ofte på sandbanker i store flokke, og ved lavvande er det muligt sammen med en guide at vandre ud til sælerne, men man kan også sejle på sælsafari fra Nordby. 
Østerssafari tilbydes af flere aktører på Fanø, men at dømme efter navnet er øens ukronede østerskonge Jesper Voss, der går under navnet ”Fanø Oyster King”. 

Ved lavvande går man cirka 1,5 kilometer over havbunden til det sted, hvor østersen plukkes, mens Jesper Voss undervejs fortæller historier både om Fanø og østersens vej gennem Vadehavet. 
Det hænder også, at turister på egen hånd drager af sted for at plukke østers. En tommelfingerregel siger, at man kan spise østers i de måneder, der indeholder et R – det vil sige fra september til april. Men det afhænger blandt andet af vandtemperaturen, så man kan ikke være sikker. 

Desværre sker det, at folk, der har spist østers, bliver inficeret med norovirus, som kan give en ordentlig omgang roskildesyge. Man kan undgå at blive syg, hvis man griller eller gratinerer østersen, inden den spises, for norovirus kan ikke overleve varme, hvorimod det godt kan overleve nedfrysning. 

 

Syv campingpladser
Som campist kan du på Fanø vælge og vrage mellem hele syv campingpladser. Feldberg Familie Camping, Tempo Camping, Sønderho Ny Camping, Camping Klitten, Feldberg Strand Camping, Rødgaard Camping og Rindby Camping står alle klar til at byde velkommen, mens du camperer på Fanø. Uanset hvilken campingplads, du vælger, er det en god idé at kontakte stedet på forhånd, så du ikke kører forgæves. Rødgaard Camping er DCU Partnerplads, hvor du som DCU-medlem får rabat på overnatningen.