Grækenland rundt – en forrygende forårstur i autocamper

Tekst & foto Renate Hovald

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Lidt fakta 
Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland
Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”. Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove
Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af! Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til. 

Vejene og landskabet
Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten. 

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jasmin, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights
Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe.
 
Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet
Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå.  Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen. 

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes' ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion
Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. 

Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.