Klar til årets første campingtur
Foto Rasmus Schønning og Lasse Løndahl Henriksen
Fredag den 14. marts åbnede alle DCUs campingpladser for sæsonen 2025, og hvis du ikke har kigget til din campingvogn eller autocamper, siden du satte den i vinterhi i slutningen af 2024, er det en god ide at få den gennemgået og klargjort, inden du kører hjemmefra.
Vask vognen udenpå
Brug gerne en blød børste på teleskopstang med vandgennemløb til at vaske taget, så alger, mos og støv kommer væk, for dels tager vognen sig bedre ud i rengjort tilstand, dels forlænges vognens levetid, når mos og alger ikke gror fast, og dels er det lettere at få øje på eventuelle revner eller skader, når vognen ikke er dækket af støv og skidt.
Vask derpå siderne. Begynd oppefra og arbejd dig derefter nedad. Der findes en række rengøringsmidler i forskellige kvaliteter og prisklasser – rådfør dig gerne med din caravanforhandler.
Har du den mindste mistanke om, at karosseriet er blevet beskadiget eller utæt i løbet af vinteren, bør du kontakte et caravanværksted, som kan vurdere skadens omgang.
Hold øje med dækkene
Kig også efter om vognens dæk i løbet af vinteren er begyndt at mørne, eller om der er tegn på skader eller flænger fra et uønsket møde med en kantsten. Er din vogn Tempo 100-godkendt, skal du holde øje med, at dækkene er under seks år gamle. Tjek også, at dæktrykket matcher det, der står i instruktionsmanualen, for korrekt dæktryk har betydning både for dækkenes levetid, brændstof-økonomien og vejgreb/sikkerhed. Gå en runde omkring vognen og undersøg, at alle lygteglas er hele, og kontroller at sikkerhedswire, elstik, håndbremse, stabilisator, næsehjul og tilkobling virker, som de skal.
Brug et desinficerende middel
Når du har besigtiget, vasket og rengjort vognen udvendigt, kommer turen til den indvendige del. Begynd med at lufte grundigt ud ved at åbne døre, tagluger og vinduer. Støvsug gulve, hynder og madrasser grundigt og vask borde, skabe og skuffer med et desinficerende middel for at forebygge svamp og råd. Sæt derpå strøm på vognen og kontroller at lyset virker overalt.
Vær opmærksom på ovnen
Tænd de gasforbrugende apparater, så du kan se, at køleskab og komfur virker.
En vigtig del af kontrollen er at tænde for varmeovnen og se, at den brænder korrekt, og at aftrækket ikke er utæt eller tilstoppet. Er der vanskeligheder med at tænde ovnen, brænder den ikke ordentligt, eller konstaterer du andet, som ikke virker korrekt, skal du kontakte en fagmand.
Kig efter fugt
En vigtig del af den indvendige klargøring er at holde øje med fugt. Kig efter skjolder eller misfarvninger i vognhjørner, ved tagluger, vinduer, serviceluger samt under madrasserne i siddegruppe og seng, for det kan meget vel være tegn på fugt.
Lugter vognen jordslået og indelukket, kan det skyldes, at der ikke har været luftet ud i et stykke tid, men har du mistanke om nogen form for utæthed, skal du reagere hurtigt ved at kontakte et caravanværksted, som du har tillid til, så du kan få foretaget en fugttest og en fagmands vurdering af situationen.
Svært at få tid
Op mod sæsonstarten kan det imidlertid være svært at finde en ledig tid på caravanværkstederne, så fremadrettet kan det være fornuftigt at få foretaget fugt- og gastest i det sene efterår eller den tidlige vinter, hvor det er noget lettere at få plads på værkstederne.
Er du DCU-medlem og benytter et af DCUs Servicecentre, får du 5 % medlemsrabat i højsæsonen fra 1. marts til 30. september og 15 % rabat i lavsæsonen fra 1. oktober til 28. februar. Husk på forhånd at oplyse, at du er medlem af DCU, så rabatten bliver fratrukket prisen.
DCU anbefaler, at du en gang årligt får fugttestet din vogn, eller at du følger de tæthedsprogrammer, som de forskellige mærker, mod betaling, tilbyder.
Et alternativ er at få installeret det norske Avara Moist-system, hvor små sensorer sættes op de steder i campingvognen eller autocamperen, der traditionelt er sårbare over for fugt, og hvor man også ville måle ved en fugttest. Sensorerne registrerer løbende fugtniveauet og sender en gang i døgnet data af sted, og skulle der opstå en lækage, bliver den opdaget hurtigt, så der kan sættes ind, før skaden når at udvikle sig.
Fyld vand på
Noget, som traditionelt giver travlhed på værkstederne, er, når campisterne ikke får tømt vandet helt af vognen, inden den stilles i vinterhi. Når frosten sætter ind, fryser vandet og udvider sig, og det risikerer at resultere i ødelagte vandhaner, vandslanger, rør og varmtvandsbeholder, som campisten kan blive nødt til at udskifte.
Inden du kører hjemmefra, bør du derfor fylde vand på vognen, så du kan tjekke, at vandsystemet er intakt og fungerer, og skulle der være sket frostsprængninger i løbet af vinteren, er det bare at håbe, at værkstedet har tid inden for en overskuelig fremtid.
Det er også en rigtig god ide at rense vandtanken grundigt inden årets første tur. Det gøres ved at fylde vandtanken op med cirka to tredjedele vand og derefter tilsætte et middel til desinfektion af systemet. Derpå åbnes for slanger og haner, så vandet og det tilsatte desinfektionsmiddel kommer rundt i systemet.
Luk derpå hanerne og lad det stå i en halv times tid, hvorpå tanken tømmes langsomt. Skyl efter med rent vand.
Der findes en række forskellige desinfektionsmidler, så spørg gerne din forhandler til råds.
Hold fugten fra vognen
Tekst Helle Midskov. Foto Lasse Løhndal Henriksen
Denne formiddag er Dansk Camping Union taget til Vendelbo Vans i Tårs, hvor vi følger værkfører Jens Thøgersen, mens han giver gode råd og demonstrerer, hvordan en fugttest udføres.
- Fugttest handler om at opdage problemerne i tide, så vi kan sikre, at vognen holder i mange år fremover, siger Jens Thøgersen, mens han forbereder udstyret til testen.
Hvordan foregår en fugttest?
Jens Thøgersen forklarer, at en fugttest kræver både erfaring, præcision og det rette udstyr. Testen begynder udvendigt på vognen, hvor værkføreren scanner væggene og konstruktionen med en professionel fugtmåler. Måleren viser fugtniveauet på en farveskala, der skifter fra grøn til rød, alt efter hvor meget fugt der er i materialet.
- Når vi scanner, skal måleren helst holde sig i det grønne felt, som betyder, at alt er i orden. Hvis vi ser gule værdier, så skal vi være opmærksomme og ved røde værdier, er der grund til bekymring, siger Jens Thøgersen, mens han demonstrerer på autocamperens side.
Fokus på kritiske punkter
Under fugttesten gennemgår han systematisk en række områder, hvor fugt oftest opstår. Jens Thøgersen scanner omhyggeligt alle samlinger og tjekker fugernes tilstand.
- Hvis en fuge ikke er intakt, kan vand trænge ind. Når det fryser til is, udvider det sig og skaber endnu større skader, forklarer han. Tætningen omkring vinduer og tagluger, som er særligt udsatte, bliver kontrolleret.
- Vinduesrammer og tagluger er typisk der, hvor utætheder starter. Hvis gummilisterne ikke slutter tæt, kan det give problemer, siger han og tilføjer, at det er en god idé regelmæssigt at smøre listerne med silikone. Det tager kun få minutter og sikrer, at listerne holder sig smidige og tætte. Især taglugen er udsat, når man kører. Man skal betragte det som almindeligt vedligehold, og det er givet godt ud. Vi gør det selvfølgelig gerne, men det kan man sagtens gøre selv.
Hold øje med hullerne
Hver gang der bores huller i vognen, øges risikoen for fugt. Ved fugttesten scannes alle disse steder for at sikre, at tætningen er intakt.
- Vi ser ofte problemer ved eftermonteringer som f.eks. markiser eller TV-antenner, hvor tætningen ikke er udført korrekt, forklarer værkføreren, mens han gennemgår vognen.
Indvendige skabe bliver åbnet, og væggene tjekkes for skjolder eller misfarvninger, som kan indikere fugt.
- Ser man en misfarvning eller et skjold, skal man reagere med det samme og få det undersøgt, understreger han.
Hvordan tolkes målingerne?
Jens Thøgersen viser os, hvordan fugtmåleren reagerer på forskellige materialer. Glasfiberpaneler giver normalt ingen problemer, mens aluminium kan forstyrre målingerne. Derfor er det vigtigt at tolke målingerne korrekt.
- Hvis måleren viser en værdi på op til 15 %, er alt normalt. Når vi nærmer os 20 %, skal vi begynde at være opmærksomme, og ved 22 % skifter måleren til rød. Det er her, vi undersøger nærmere og vurderer, om der er tale om en reel fugtskade, forklarer han. På den ældre autocamper, som i dag er i fokus med fugttest, er fugtniveauerne i de grønne områder, hvilket betyder, at konstruktionen er sund.
- Hvis vi havde set røde værdier, ville vi have taget stilling til, om der var en fugtskade, som der skulle gøres noget ved her og nu, eller om det ville være hensigtsmæssigt at anbefale kunden at komme igen efter tre måneder for at følge op på, om problemet udvikler sig, siger han.
Hvorfor er fugttest vigtig?
Fugt i vognen kan opstå af mange årsager, f.eks. utætheder i samlinger, dårlig ventilation eller kondens.
Jens Thøgersen forklarer, at fugtproblemer ofte starter småt, men hurtigt kan udvikle sig til store skader, hvis de ikke opdages i tide.
- En vogn, der står stille over længere tid, er mere udsat for fugt. Når man bruger vognen, er der naturlig luftcirkulation, som mindsker risikoen, siger Jens Thøgersen.
Han anbefaler, at man sørger for regelmæssig udluftning, både når vognen står stille, og når man bruger den, især om vinteren.
- Lad vinduer og døre stå åbne i korte perioder, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede, siger han.
Fra priktest til moderne teknologi
Tidligere brugte man priktests, hvor man fysisk stak en nål ind i konstruktionen for at måle fugtniveauet. I dag anvender man moderne scannere, der ikke beskadiger vognen.
- Vores måleudstyr tager væggens tykkelse i betragtning og kan registrere fugt flere centimeter ind i konstruktionen, forklarer Jens Thøgersen.
På den ældre autocamper, som Jens Thøgersen tester denne formiddag, finder han ingen røde værdier, men understreger alligevel, hvor vigtigt det er at få vognen tjekket regelmæssigt.
- Fugt kan skjule sig i konstruktionen i lang tid, og selv små utætheder kan udvikle sig til store skader, siger han, som mener, at der både er for og imod, at man selv køber en fugtmåler.
- Det kan være en god ide, men omvendt ved man måske ikke, hvordan man skal måle, og hvor man skal kigge efter fugten, og så kan det måske give en falsk tryghed eller en ubegrundet bekymring.
Hvor ofte skal vognen fugttestes?
Mange benytter sig af de tæthedssikringer, som de enkelte mærker tilbyder, hvor man skal komme til kontrol hvert år for at opretholde tæthedsgarantien, og hvor de er meget strikse med, at man overholder det nøje, ellers bortfalder garantien.
DCUs fugtkontroller er meget populære blandt dem, der køber en brugt autocamper, som ikke er med i mærkernes tæthedsprogram.
- Hvis garantien ikke længere dækker, kan reparationerne hurtigt blive dyre. Det er bedre at forebygge med en årlig test, siger Jens Thøgersen.
Hos Vendelbo Vans oplever de, at flere campister vælger at få deres vogne fugttestet. Særligt de campister, der køber ny autocamper, er opmærksomme på vigtigheden af at få foretaget fugttest.
- Tidligere var det kun halvdelen, der fik vognen testet. I dag er det 70-80 %, fortæller Jens Thøgersen og bemærker, at de fleste, der investerer i en ny autocamper, forstår vigtigheden af at passe på den. Desværre er der nogle, der køber brugt, som bruger den logik, at nu er autocamperen fem år og har ikke fugt, så får den det nok heller ikke. Det er altså ikke en brugbar holdning. Vi har også haft mange, som har handlet privat, så folk har ikke fået at vide, hvor vigtigt det er med et årligt tjek.
Tid og råd
En fugttest tager typisk mellem 45 minutter og halvanden time.
- Det handler om at tage sig tid til at gøre det grundigt, siger Jens Thøgersen.
Når testen er færdig, får kunden en rapport, der dokumenterer resultaterne. Hvis der er tegn på fugt, anbefaler han typisk en opfølgning efter tre måneder for at sikre, at problemet ikke udvikler sig.
Vendelbo Vans foretager cirka 300 fugttests om året. Gennem hele testen giver Jens gode råd til, hvordan man som campist kan forebygge fugtproblemer:
- Ventilér vognen regelmæssigt: Lad døre og vinduer stå åbne, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede.
- Vedligehold gummilisterne: Smør dem med silikone, så de holder sig smidige og tætte.
- Vær opmærksom på misfarvninger og skjolder: Kontakt dit servicecenter, hvis du ser tegn på fugt.
- Få vognen fugttestet årligt.
Værkfører Jens Thøgersen hos Vendelbo Vans, som er DCU Servicecenter, understreger, at det er vigtigt at opdage fugtproblemerne tidligt.
- Med en årlig fugttest og regelmæssig vedligeholdelse kan man sikre, at vognen holder i mange år fremover, slutter Jens Thøgersen, mens han lægger rapporten klar til kunden.
Ny Beachy ser dagens lys
For campingvognsfolket er der interessant nyt fra Hobby, som snart tilbyder en ny Beachy 420+.
Vognen er endnu ikke til salg i de danske forretninger, og det var lige til det sidste usikkert, om den ville nå frem til Ferie for Alle-messen, men den nåede lige akkurat frem, så publikum kunne kigge nærmere på den.
Familie og venner
Vognen har fire sovepladser, hvilket viser, at Hobby med denne model sigter på familier og vennegrupper.Beachy findes i forvejen i en 350-, 420- og 450-version, og i lighed med de Beachy-modeller har også 420+ en bagende, som er et kombineret sove- og siddeområde.
Det store face-to-face område egner sig glimrende til både at spise sine måltider, til at spille spil og bare hygge i vognen. Ved at bruge bordene som bænk kan området nemt laves om til en hyggelig U-formet siddegruppe.
Bred seng at sove i
Når det bageste område er lavet om til en seng, er der rigtig fin plads at ligge på, eftersom målene siger 170x200 cm.
Forrest i campingvognen er ligeledes et mindre og meget fleksibelt face-to-face siddeområde, som både kan bruges som køjeseng og en hyggelig sofa.
Anvender man det til køjeseng, er sengemålene henholdsvis 197x69 cm eller 193x79 cm. Hver af køjesengene kan klare belastninger op til 100 kg, så det er altså ikke kun små børn, der kan overnatte her. Både stige og sengeafskærmning er en del af standardudstyret.
God plads til opbevaring
Opbevaringspladsen i Beachy 420+ er god, eftersom der både er et klædeskab, flere rum samt plads under det bageste siddeområde. Det betyder også, at det er lettere at holde orden i campingvognen.
Den multifunktionelle væg kan enten benyttes til at etablere et rum til omklædning, eller det kan bruges til at skabe et toiletrum med f.eks. en Porta Potti eller lignende med nogle få, enkle trin. Væggen kan også bruges til at adskille sidde- og soveområdet.
Køkkenet i Beachy 420+ er placeret ved siden af indgangsdøren. Den nye køleboks har en kapacitet på 39 liter, så der er mulighed for at holde mad og drikke koldt. Køkkenet kan trækkes ud og er udstyret med en sikkerhedslås, så det ikke ryger ud under kørslen.
Der kan vælges mellem hyndestofferne Ocean, som er en dæmpet blå farve, og Ocean Midnight, der er en dybere blå nuance. Fra designernes side er det tanken, at farverne skal give associationer til havet.
Der er indirekte LED-lys som standard under vægelementerne, i køkkenet og foran på campingvognen.
Der er mulighed for at tilkøbe ekstraudstyr som f.eks. Knott Ets Plus stabiliseringssystem, et fortelt, et cykelstativ eller et elektrisk varmesystem.Beachy 420+ er 426 cm lang og har en totalvægt på 1.000 kg, men det er muligt at øge totalvægten til 1.200 kg.
De første Beachy 420+-modeller ventes at blive leveret i juni 2025. Prisen på Beachy 420+ begynder fra 173.950 kr.
Spørgsmål om tysk Tempo 100-ordning
Hos DCUs tekniske rådgivning får vi fortsat mange henvendelser fra medlemmer, der efterspørger nyt. Der er dog fortsat ingen officiel tidshorisont fra tysk side.
Ordningen, som giver mulighed for at køre op til 100 km/t med campingvogn på tyske motorveje, er fortsat sat i bero, mens de tyske myndigheder reviderer reglerne. Det betyder, at danske campister i øjeblikket ikke kan få godkendelsen via de normale danske kanaler.
Hos DCUs tekniske rådgivning får vi fortsat mange henvendelser fra medlemmer, der efterspørger nyt. Der er dog fortsat ingen officiel tidshorisont fra tysk side.
Synsvirksomheden Applus oplyser samtidig, at salget af Tempo 100-godkendelser til udenlandske kunder fortsat er sat på pause. Ifølge teknisk chef hos Applus, John Gantzhorn, kan det imidlertid i praksis godt lade sig gøre at få udstedt en tysk Tempo 100-godkendelse i Tyskland til en dansk campingvogn.
Han understreger dog, at der fortsat mangler klarhed over de præcise betingelser og de kommende regler, og at situationen derfor er forbundet med usikkerhed.
Tidligere har vi efterlyst erfaringer fra medlemmer, og den opfordring gælder fortsat: Har du fået en godkendelse i Tyskland, hører vi meget gerne fra dig.
DCU følger udviklingen tæt og opdaterer, så snart der er nyt – i medlemsmagasinet Camping-fritid og her på dcu.dk, hvor vi løbende bringer den nyeste information.
Vi anbefaler samtidig, at campister orienterer sig grundigt om de gældende regler, inden de forsøger at få en godkendelse i Tyskland.
Er vognen klar til vintercamping?
Tekst Torben Brandt . Foto: Rasmus Schønning
Kalenderen viser, at det er vinter, og for mange campister betyder det, at vognen allerede er stillet væk, og at de først trækker campingvognen eller autocamperen ud af hiet igen til foråret 2026.
Men du kan sagtens campere året rundt, selvom du ikke har en ny vogn, hvis blot du er indforstået med, at det vil koste lidt ekstra på gas- og strømforbruget, og at din komfort ikke er på helt samme niveau som i de vogne, der fra begyndelsen er bygget til vintercamping.
De danske vintre er blevet meget mildere, men vinteren kan stadigvæk vise tænder indimellem, og så er det rart at være godt forberedt.
Dejlig luksus
De luksuriøse campingvogne og autocampere er bygget til at blive brugt året rundt og har udstyr, som er skabt til at modstå kulde og gøre campingturen behagelig på alle årstider. Det gælder f.eks. kraftig isolering i vægge, gulv og loft, dobbeltbund under senge og sofamagasiner, at der er centralvarme og vandbåren gulvvarme, at der er et minimum af kuldebroer, opvarmet spildevandstank, og at vandslangerne er placeret, så de ikke risikerer at fryse til is og dermed sætte en prop i vandforsyningen.
Derudover har disse vogne typisk også kraftig isolering i gaskasse og hjulkasser og er udstyret med døre og vinduer, som begrænser kuldeindfaldet. Nogle vogne har sågar plads til skiene og signalerer på den måde tydeligt, at de er skabt til også at blive brugt om vinteren.
Vinterafdækning bagpå køleskabet beskytter mod udefrakommende kulde og forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.
Du kan gøre meget selv
Den slags komfort kommer naturligvis med en pris, og det er langt fra alle, som kan eller vil betale de summer, som en vinteroptimeret campingvogn eller autocamper koster.
Den gode nyhed er, at du med nogle ret enkle virkemidler kan forbedre komforten i din campingvogn eller autocamper, så den bliver bedre egnet til brug om vinteren.
Hvis vognen er født med en gasovn med punktvarme, der virker på samme måde som en radiator, hvor varmen stråler ud fra ovnen, vil vintercamping dog være en udfordring, medmindre vognen er meget lille, for i en større vogn vil punktvarmen have svært ved at nå ud i yderområderne.
Problemet kan dog mindskes ved at supplere med f.eks. en mindre gasovn eller en elektrisk varmer, som placeres i den ende af vognen, hvor punktvarmen har sværest ved at nå ud.
Langt bedre er det, hvis gasovnen har blæservarme, som sender varmen rundt igennem varmeslanger, hvor der er prikket huller i slangerne, så den varme luft kan komme op.
Du kan bidrage til at få varmen op ved at købe WL-ventiler, som monteres ved at skære varmeslangen over med en kniv på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – f.eks. ved siddegruppen og omkring sengene. Monterer du mange WL-ventiler, kan blæservarmen dog miste effekt undervejs, så varmen ikke når helt ud i hjørnerne, så vær opmærksom på hvor mange du monterer.
WL-ventiler hjælper med at få varmen op de rigtige steder i vognen.
Få hjælp af en fagmand
Du kan give varmen i vognen en hjælpende hånd ved at få eftermonteret en elektrisk ovn, f.eks. en Truma Ultra Heat, som monteres bag gasovnen og er et effektivt varmesupplement. Ultra Heat kan sidde bag på Trumas S 3004- og S 5004-gasovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W.
En Ultra Heat skal monteres af en fagmand, og du skal forvente, at det koster cirka 5.000 kr. at købe en ovn og få den monteret på et værksted – spørg gerne et par steder, så du er sikker på at få en fornuftig pris. Den mest behagelige varmeform er centralvarme, der virker på samme måde som i vores private hjem, hvor varmen sendes rundt i radiatorer. Centralvarmen er effektiv, komfortabel og lydsvag og kan køre både på el og gas.
Dobbeltbund isolerer
Gulvet er et vigtigt sted, når det kommer til at holde varmen. De mest komfortable (og dyre) vogne har dobbeltbund, der både har en isolerende effekt, og som i autocampere også bidrager til at dæmpe vejstøjen.
Flertallet af vogne har dog ikke dobbeltbund, men du behøver ikke at være den store håndværker for selv at fremstille en dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe.
Du begynder med at bygge et firkantet skelet med nogle støttepunkter i midten. Derpå køber du en plade i krydsfiner, som både er et let og billigt materiale, og skærer den ud, så den passer til sengemålene. Husk at holde et par centimeters afstand til væggen, så pladen ikke blokerer for den varme luft fra varmeslangerne. Læg pladen på skelettet og skru den fast ovenfra, så den ligger fast.
Fidusen ved dobbeltbunden under sengen er, at den varme luft kan løbe uforstyrret mellem den nye plade og vognens oprindelige bund, og at du kan have din bagage placeret på den nye krydsfinerplade, uden at bagagen blokerer for luftgennemstrømningen
Hvis du vælger at lave en dobbeltbund under sengen eller ved siddegruppen, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket vognenes tvangsudluftninger til.
Hold øje med tvangsudluftningen
I din vogn sidder der nogle tvangsudluftninger, der sikrer, at luften kan cirkulere og løbende bliver udskiftet. De tvangsudluftninger må hverken dækkes til eller på anden vis blokeres, så hvis din dobbeltbund spærrer for dem, er det vigtigt, at du borer huller i krydsfinerpladen, så tvangsudluftningen kan føres op gennem pladen, og luften frit kan cirkulere.
Gulvtemperering er et rart supplement
Hvis din campingvogn eller autocamper er født med gulvvarme/gulvtemperering, er det naturligvis et plus, men ellers kan du købe dig et gulvvarmetæppe, som virker ligesom en varmepude og blot skal tilsluttes vognens 230 volt.
Et alternativ er at få monteret gulvfolie med indbyggede varmetråde, som placeres de steder, hvor I gerne vil have gulvvarme. Folien fås i tre forskellige bredder, og så er det bare at købe det rigtige antal meter. Folien sættes på gulvet med tape. Hvis du lægger et tæppe på, skal du være opmærksom på, at tæppet skal være åndbart. Det må ikke have gummi på bagsiden, for så kan varmen ikke slippe op igennem tæppet, og så risikerer du at lave skader på gulvet.
Husk, at gulvtemperering skal betragtes som et behageligt varmesupplement til centralvarmeanlægget eller gasovnen, der er den primære varmekilde.
Det er en god ide at efterisolere udsatte rør.
Undgå vandet fryser
En klassisk problematik om vinteren er, at vandet i slangerne enkelte steder fryser til is, hvis slangerne ligger klos op ad en væg med begrænset isolering eller tæt på tvangsudluftningen, hvor der kommer kold luft ind.
Problemet kan løses, hvis du kan trække slangerne lidt væk fra de kolde områder, og hvis det ikke er muligt kan du forsøge at isolere slangerne de udsatte steder med f.eks. termofolie eller lignende.
Hæng tæpper for
Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor det tit vil trække ind og føles koldt. En god ide er at trække gardiner og myggenet for, og derudover kan det hjælpe at hænge et tæppe foran døre og vinduer.
Også gaskassen er et sårbart sted i forhold til kulde, fordi kulden herfra kan trænge ind i vognen. Det kan du forebygge ved at efterisolere gaskassen med flamingo eller termofolie, som begge er lette, billige og effektive materialer.
Til køleskabet kan du købe en vinterafdækning, der dels beskytter mod udefrakommende kulde, så køleskabet ikke skal på overarbejde for at holde en stabil temperatur, dels forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.
Andre tips til vintercamping
- Afmonter afløbsrør under vognen og placer en spand under, så vandet kan løbe direkte ned i spanden
- Placer træklodser under næsehjul og støtteben, så de ikke fryser fast til jorden
- Hæv strømkablet fra jorden
- Tager du et fortelt med, så brug et vinterfortelt
- Husk stærke pløkker, f.eks. Tarzan-pløkker, og eventuelt en boremaskine, hvis jorden er frossen
Vær klar til vinterføre med et godt vejgreb
Af Helle Midskov. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed
Dansk Camping Union (DCU) opfordrer campister til grundigt at forberede sig på vinterens udfordringer ved at sikre, at både autocamper, bil og campingvogn har de rette dæk til vinterkørsel.
Vinterdæk – en nødvendighed for sikker kørsel
Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, anbefaler DCU kraftigt at bruge dem, når temperaturerne falder, og sne, is og sjap gør vejene glatte. Vinterdæk har op til 30 % kortere bremselængde sammenlignet med sommerdæk på våde og kolde veje, og på sne- og isdækkede veje kan de stoppe bilen op til 44 % hurtigere. Sikkerhed på vintervejene bør være en topprioritet for alle bilister, der kører med tung last som campingvogne og autocampere. For at sikre optimalt vejgreb ved lave temperaturer bør man montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet.
Godt med mønster på
Den bedste måde at sikre sig godt vejgreb er ved regelmæssigt at tjekke mønsterdybden. Dækkets mønster er designet til at aflede vand og give optimalt vejgreb under forskellige vej- og vejrforhold. I Danmark skal mønsterdybden for biler under 3.500 kg totalvægt være minimum 1,6 mm, og for køretøjer over 3.500 kg er minimum 1,0 mm. Mønsterdybden måles i "hovedmønsteret", som er de midterste ca. ¾ af slidbanens bredde. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at mønsterdybden aldrig kommer under 3 mm, og DCU er helt enig.
Campingvognens dæk – ofte overset, men afgørende
Når det gælder kørsel med campingvogn, er det ikke kun bilen, der skal have de rette dæk. DCU understreger vigtigheden af grundigt at kontrollere campingvognens dæk inden vinterkørsel. Campingvognens dæk er bilens eneste kontakt med vejen bagtil, og de skal derfor være i god stand for at sikre både stabilitet og sikkerhed. Hvis du allerede har vinterdæk fra sidste sæson, er det tid til at få dem tjekket for mønsterdybde, dæktryk og skader, inden de monteres. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år og købes fra anerkendte producenter, der har bevist deres kvalitet i test. Dæk på Tempo 100-godkendte vogne må maksimalt være seks år gamle og skal opfylde specifikke krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks for at være lovlige.
Volker Nitz: Vigtigheden af de rigtige dæk
Selvom man ikke slider sine dæk op, vil vind og vejr påvirke dækkenes egenskaber, så de med tiden mister vejgreb. Ifølge Volker Nitz, direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark, er det afgørende at kontrollere dækkenes tilstand: - Campingvognsejere, som har dæk, der er ældre end tre-fire år, bør få dem kontrolleret før køreturen. Gummiet kan være blevet ufleksibelt, hvilket kan føre til revner og skader. Når dækket står stille i længere tid, kan der dannes flade punkter, som kan mærkes under kørsel. Derudover er det vigtigt at tjekke dæktrykket, siger Volker Nitz. Det er luften i dækkene, der bærer bilen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi. I de fleste biler findes der en mærkat i fordørsåbningen eller ved tankdækslet, som viser, hvilket dæktryk bilen skal køre med. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel mellem for- og bagdæk samt særlige krav til dæktryk ved kørsel med campingvogn, tungt læs og høj hastighed. Når man kontrollerer dæktrykket, bør det gøres med kolde dæk og ikke lige efter kørsel med høj hastighed eller efter en længere tur.
Helårsdæk – et kompromis
Rådet for Større Dæksikkerhed er ikke i tvivl: Kør med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. Når det kommer til helårsdæk, er Volker Nitz klar i sin vurdering: - Helårsdæk er et kompromis. Det er som at gå med den samme jakke året rundt. Hvis du kører meget, anbefaler vi, at du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Hvis du ikke kører så ofte, kan et helårsdæk af god kvalitet være et fornuftigt valg, men vær opmærksom på, at du må tage konsekvensen og måske undgå at køre under særligt vanskelige forhold.
Optimal sikkerhed
Volker Nitz understreger også, at valget af de rette dæk kan minimere risikoen for ulykker og give en mere tryg køreoplevelse under vinterkørsel, især når du kører med en tungt læsset autocamper. - Med en autocamper, der ofte er tungt lastet, er vinterdæk simpelthen det mest sikre valg. Der er ingen lovkrav om det, men det er bare ikke klogt at køre uden under vinterforhold, siger direktøren for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark. Han kommer med en generel opfordring til, at uanset om du vælger vinterdæk eller helårsdæk, er det vigtigt at få dækkene kontrolleret, især når mønsterdybden begynder at nærme sig 3 mm. - Jo større mønsterdybde, jo bedre vejgreb har du under udfordrende forhold, siger direktøren.
Nye regler i udlandet
Volker Nitz understreger også vigtigheden af at overholde lovkravene i udlandet. - I lande som Sverige og Tyskland er der krav om dæk med snefnugmærkning, og det gælder både biler, campingvogne og autocampere. Der skal man ikke spare, for det handler om vejgreb og sikkerhed. Særligt denne vinter er der god grund til at tjekke dækkene, da ny lovgivning i Tyskland og Sverige træder i kraft, hvilket kan koste dyrt. Ved kørsel i Tyskland skal der være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette defineres som sne, slud, sjap eller is. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), defineres det som et vinterdæk. Dette er dog ikke længere tidssvarende, og endnu værre: Der findes faktisk dæk på det danske marked med denne mærkning, men som hverken har gummiblanding eller dækmønster, der er brugbare i vinterperioden. Dette har man rettet op på i Sverige og Tyskland, hvor det nu kræves, at dæk er mærket med snefnugsymbolet for at kunne benyttes lovligt i vinterføre. Hvis dækkene både har snefnugmærke og M+S-mærkning, er de lovlige.
Reglerne i Sverige
Reglerne for dæk i Sverige for personbiler og varebiler lyder: Dæk med snefnugsymbol med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr i perioden 1. december til 31. marts. Dette gælder også campingvogn. I overgangsperioden indtil 30. november 2024 må dæk mærket med M+S anvendes, hvis de er særligt fremstillet til vinterkørsel. For trailer/campingvogn gælder overgangsperioden indtil 30. november 2028. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis pigdæk er monteret, skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk.
Dæktest
Er man i tvivl om, hvilke dæk der vil være de bedste, når man skal ud i et hjulskift, så er det en god ide at kontakte en dækspecialist, se dæktest eller benytte Dæklabel.dk, der ved brug af registreringsnummeret på køretøjet kan give en pejling af, hvilke dæk der passer til netop det køretøj.
Paul renoverede selv campingvognen efter uheld
Af Helle Midskov. Foto: Privat
Paul Holm og hans kone har altid haft en forkærlighed for campinglivet, og i deres yngre dage var ferie lig med camping. Efter en længere pause genfandt de glæden ved camping på en seniorcamp på Djursland. Det var her, lysten til campinglivet blussede op igen.
I 2019 købte Paul Holm derfor en brugt Adria 402 PU fra 2004, og siden da har campingvognen været en fast del af deres liv. Men som mange gør-det-selv-entusiaster ved, kan uforudsete skader og slitage ske over tid – og det var præcis, hvad der skete for Paul. Først fik campingvognen en lille revne bagpå på en campingplads, som Paul ikke ved, hvordan skete. Kort efter fik den en større revne, da Paul med en havetraktor kom lidt for tæt på campingvognen, mens han slog græs ved sommerhuset. Dette resulterede i en skade bagpå vognen under lygten. Selvom Paul hurtigt forsøgte at lappe skaden med gaffatape, besluttede han sig i foråret for at finde en mere permanent løsning.
En 30 centimeter stor revne
Skaden bestod af en revne på 30 centimeter og et hul på 3-4 centimeter, som krævede lidt håndværk og finesse. Paul har altid haft hænderne skruet rigtigt på, og gennem årene har han lavet mange hobbyprojekter. Derfor tøvede han ikke med at tage fat på skaden på campingvognen. Det var faktisk en lidt spontan beslutning, at han kastede sig ud i reparationen.
- Jeg er pensionist og har derfor den nødvendige tid til at kaste mig ud i projekter. Jeg har generelt aldrig været bange for at gå i krig med tingene, fortæller han.
Net og spartelmasse
Udstyret med aluminiumsnet fra Biltema og glasfiberspartelmasse gik Paul i gang. Først rensede han området omkring skaden grundigt. Herefter skar han nettet til, så det dækkede 2-3 centimeter ud over hullet. Han påførte derefter spartelmassen omhyggeligt og sleb det efterfølgende med en rystepudser. Flere lag spartelmasse var nødvendige for at sikre, at skaden blev ordentligt dækket. Til sidst brugte Paul en rest bilreparations-maling for at sikre, at farven matchede campingvognen så godt som muligt. Selvom det samlet set ikke tog mere end tre-fire timer, og materialerne kostede under 300 kroner, var resultatet tilfredsstillende.
- Man kan godt se, at der er foretaget en reparation, selvom jeg var meget omhyggelig og tålmodig. Jeg synes, at skaden er udbedret pænt, og jeg er tilfreds med resultatet, siger Paul.
Vil ikke anbefale gør-det-selv til alle
På spørgsmålet om, hvad der motiverede ham til at kaste sig over reparationen, svarer Paul, at det var en kombination af nødvendighed og glæden ved at lave tingene selv.
- Det irriterede mig, at jeg selv havde lavet skaden med havetraktoren, så jeg måtte bare få det fikset ordentligt, fortæller han.
Paul understreger dog, at han ikke nødvendigvis vil anbefale alle at kaste sig ud i lignende projekter, medmindre man har erfaring og hænderne skruet rigtigt på. For nyere campingvogne kan det være bedst at overlade det til professionelle. Men for ældre vogne som hans egen synes han, det er fint at prøve kræfter med småreparationer.
Paul og hans familie har allerede været på flere ture med den renoverede vogn, blandt andet til Djursland og Vejle, og den har holdt sig flot på vejene uden nye revner.
- Jeg glæder mig over, at min reparation holder, siger Paul Holm.
Forlænger campinglivet
Udover reparationen har Paul også sørget for andre gør-det-selv-løsninger i og til campingvognen, specielt med hensyn til hustruens situation. Hun blev diagnosticeret med Parkinsons og sidder nu i kørestol. Paul har derfor lavet et firkantet stativ med slisker, der gør det lettere for hende, når de er på tur. Med skaden repareret og det praktiske stativ til sin kone har Paul formået at forlænge campinglivet og holde fast i de oplevelser, de begge sætter så stor pris på.
- Det har både været hyggeligt og tilfredsstillende at få ordnet, siger han, som gerne bruger timer på, at han og hustruen fortsat kan nyde campinglivet.
Dur din vogn til vintercamping?
Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde.
Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne.
Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer.
Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt.
Isolering
Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed.
Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene.
I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt.
Varmeovn eller centralvarme?
Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene.
Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op.
Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement.
Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer.
Lune fødder
Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser.
Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge.
I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen.
Når bunden er god
Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene.
Den vigtige ventilation
Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem.
Vinduer giver varmetab
Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.
Værd at vide hvis du lader vognen stå i udlandet
En del danske campister sværger til den samme udenlandske campingplads år efter år, og har de campingvogn, er det forståeligt, hvis de på et tidspunkt lader vognen stå på campingpladsen eller på et opbevaringssted i lokalområdet og kører hjem i bilen uden campingvognen på krogen.
For når campingpladsen i Sydeuropa forlades i juli, og du ikke har planer om at bruge campingvognen hjemme i Danmark, inden du til efteråret vender retur til samme udenlandske campingplads, er det både skånsomt for miljøet, og samtidig er der penge at spare på brændstof og vejafgifter ved at efterlade vognen på feriedestinationen frem for at slæbe den frem og tilbage mellem Danmark og udlandet.
Hvor længe skal den stå i udlandet?
Vælger du at lade campingvognen stå i udlandet i en længere periode, er det vigtigt, at du tjekker, om din forsikring dækker.
På redaktionen er vi bekendt med en dansk familie, som kom i problemer, da deres campingvogn nedbrændte, mens den stod opmagasineret i udlandet. Opbevaringsstedet havde ikke en forsikring, der dækkede skaderne, og familiens egen forsikring dækkede som udgangspunkt heller ikke, fordi campingvognen havde stået i udlandet i længere tid, end betingelserne i forsikringspolicen tillod. Familien endte dog med at få en erstatning, men det var kun fordi, forsikringsselskabet indvilligede i at dække tabet, selvom det ifølge betingelserne ikke var forpligtet til det.
Fastligger eller kørende?
Selvom forsikringsselskabernes betingelser ofte ligner hinanden, kan der være forskelle, som kan have afgørende betydning. Nogle selskaber dækker kun stationære campingvogne i Danmark, og altså ikke når vognen står permanent i udlandet, andre dækker stationære campingvogne i udlandet, men højst i seks måneder, og der er også selskaber, som dækker i udlandet uden tidsbegrænsning, men kun når der er tale om kørende campister.
I DCUs forsikringsaftale med Tryg er man dækket mod brand, hvis campingvognen står i udlandet på en aflåst plads.
Tegn forsikringen lokalt
Hvis dit forsikringsselskab ikke vil eller kan forsikre din campingvogn i udlandet, kan du først undersøge, om andre selskaber vil forsikre den, og ellers kan du forsikre vognen gennem et lokalt forsikringsselskab i det land, hvor campingvognen står. Det gjorde Ole Wæhrens, der til daglig er vært på Sindal Camping, hvor han sammen med sin kone Dorte i år kan fejre 35-års jubilæum som ejere af pladsen.
De to havde tidligere deres campingvogn stående permanent på en campingplads i østrigske Sankt Johann, hvor de opholdt sig en stor del af vinteren. For at spare vægtafgift pillede de nummerpladerne af campingvognen, men det resulterede i, at deres danske forsikringsselskab ikke længere ville forsikre campingvognen. I stedet besluttede parret at søge efter et lokalt forsikringsselskab på nettet, og det var helt enkelt. De kontaktede Generali Versicherung, der er et verdensomspændende forsikringsselskab med kontor i Wien, og som på sin hjemmeside oplyser, at det har 70 mio. kunder i over 50 lande. Selskabet sendte en forsikringsagent ud til den campingplads, hvor vognen stod, og derpå tegnede parret en ansvars- og brandforsikring til en pris på cirka 550 kr. årligt.
Dyr hjemtransport
I dag har ægteparret en campingvogn på danske nummerplader, som er forsikret hos et dansk selskab. Og hvor det var let og billigt at forsikre campingvognen hos et lokalt selskab i udlandet, var det ikke helt så enkelt at få den hjem igen.
- Det, der kan volde problemer, er hvis eller når, man vil have vognen til Danmark igen. Der kan ikke umiddelbart benyttes prøveplader, og fejebladstransport er ikke billig, siger Ole Wæhrens.
Mange søger teknisk rådgivning: Det spørger campisterne om
Af Helle Midskov. Foto: DCU
Her er en række af de vigtigste emner, campisterne har søgt rådgivning om i løbet af juni, juli og august og i den forbindelse har gjort brug af deres medlemsfordele. Flere af disse spørgsmål blev særligt relevante, da sommerferien stod for døren, og der var meget, der skulle styr på, inden turen gik ud i sommerlandet. Mange af spørgsmålene er dog stadig aktuelle året rundt for campisterne.
Vægt og kørekort
Et af de mest populære spørgsmål i løbet af de tre sommermåneder handler om vægtbegrænsninger for både bil og campingvogn. Medlemmerne søger råd om totalvægt, akseltryk og, hvor meget man må trække. Desuden er der stor interesse for reglerne om kørekort og vogntogsvægt.
Fugt og utætheder
Mange campister har haft problemer med fugt i deres campingvogne, både nye og brugte. Der er ofte spørgsmål om tæthedsgaranti og hvordan man bedst håndterer reparationer og garantisager i forbindelse med fugt. For eksempel har vi hjulpet flere medlemmer, der oplevede fugtproblemer i deres vogne, med at tage dialogen med forhandlere om reparation og garanti.
Miljømærkater og vejafgifter
Sommermånederne 2024 bød på mange spørgsmål om miljømærker og betalingsveje i udlandet. Især rejsende til Frankrig, Italien og Tyskland har søgt råd om, hvilke mærker de skulle bruge, og hvordan de bedst kunne forberede sig til kørsel i miljøzoner. Derudover har mange spurgt til vejafgifter og betalingssystemer i de forskellige lande, og hvordan man undgår bøder ved at have den rette dokumentation i orden.
Tempo 100-godkendelse
Spørgsmål om Tempo 100-godkendelse fylder også meget hos campisterne. Både i Danmark og Tyskland er der mange, der søger hjælp til at få deres campingvogn godkendt til at kunne køre op til 100 km/t på motorveje. Medlemmer spørger ofte om registreringsprocedurer, regler og syn i forbindelse med denne godkendelse.
Køb, salg og garanti
Flere medlemmer henvender sig med spørgsmål om tekniske problemer på deres campingvogne. Det spænder fra reparationer af køleskabe og til montering af movere. Vi har også rådgivet om praktiske reparationer såsom at tætne utætte låger eller andre vedligeholdelsesopgaver. Mange søger rådgivning i forbindelse med køb og salg af campingvogne. Her handler det om alt fra vægtgrænser og trækkeevne til garantisager og købeloven.
Læs her en af artiklerne om at købe brugt vogn
Hjælp til store og små spørgsmål
DCU rådgiver medlemmerne om både store og små spørgsmål, så de får den bedst mulige campingoplevelse. Uanset om det drejer sig om tekniske reparationer, miljømærkater eller køb af ny campingvogn, står vi klar til at rådgive og hjælpe.
DCU opfordrer derfor til, at medlemmer af DCU bruger medlemsfordelen, når der er brug for råd og vejledning på det tekniske område.
Har du spørgsmål, kan du kontakte DCU’s tekniske rådgivning på [email protected] eller telefon 9215 4047.